Rasmus Stenholm Trio feat. Margrete Grarup

Rasmus Stenholm Trio
feat. Margrete Grarup
Sted:
Dato:
Koncert:
Entre:
Adgang fra:
Arr:
Sct. Pauls Kirke, Aarhus
Onsdag den 7.oktober 2015
Kl. 19.30
Kr. 100/70,Kl. 19.00
Aarhus Bluesforening
Da bluesforeningens booker i marts fik denne koncert dato på plads med
Rasmus Stenholm, var det som sådan med henblik på et kærkomment
genhør i efteråret, med dennes trio og aldeles dygtige musikere i øvrigt.
Og da koncerten tilmed kunne etableres som et led i ”Levende Musikuge
2015” var det nærliggende at spørge Rasmus, om han evt. kunne pege på en
eventuel gæstemusiker m/k fra hans kollegiale og musikernetværk, og
dermed mønstre en kvartet til aftenen. En koncert med ekstra musikere i
besætningen er jo altid spændende! I et telefonopkald til Rasmus blev
forskellige muligheder da også overvejet, men hver gang dukkede der
praktiske eller tekniske overvejelser og forbehold op, som gjorde en aftale
problematisk af den ene eller anden grund.
”Vi kan tage Margrete med, hun synger kanon” sagde Rasmus.
”Margrete hvem?” spørger man så i det samme øjeblik,
at man kommer i tanker om - Margrethe Grarup!!!
Sådan nogenlunde gik det for sig, ved ren tilfældighed, at man næsten
skammer sig over at det ikke sker før; at man ikke tidligere har tænkt på
at engagere denne talentfulde og højt anerkendte sangerinde fra
Nordjylland. Det bliver der dog gjort noget ved nu:
Margrete Grarup har de sidste 25 år sunget i ind- og udland i div.
koncertsammenhænge og inden for mange forskellige genrer. De sidste
mange år hovedsageligt med blues, gospel og jazz so omdrejningspunkt.
Hun har gennem årene optrådt med et hav af forskellige musikere bl.a.
Mads Vinding, Carsten Dahl, Povl Dissing, Niels Jørgen Steen, Klüvers
Big Band, Randers Big Band, Nordkraft Big Band, Swingtime Big Band,
Georgie Fame, Mud Morganfield (Muddy Waters’ søn), Palle Hjorth,
Phil Parnell, Mads Bærentzen, Denny Ilett, Ronni Busack Boysen, Tim
Lothar, Marc Bernstein, Michael Bladt, Hans Ulrik, Rune Harder Olesen,
Fini Høstrup, Aalborg Symfoniorkester, Ole Bech, Jakob Mygind, Niels
Ole Sørensen, Uffe Steen, Esben Bach, Kent Thomsen, Rasmus Stenholm
og mange flere…
“Margrete Grarup supplerer sin sang med håndklap, og det er både
saftigt og verdsligt i sin besyngelse af kødlig kærlighed. Grarup har en
både stærk og flot stemme og synger renfærdigt, og når hun giver den
fuld styrke, er det så lidenskaben står og dirrer i kirkeskibet. Det er ikke
alle formået at kunne stille sig op i et kirkerum alene med sin stemme og
fylde vort sind til andagt, men Margrete gør det og slipper alle tøjler og
giver sig hen for fuld styrke, så det næsten er skræmmende."
(Bent Stenbakken, Nordjyske)
Sådan står der bl.a. på Margretes egen hjemmeside, som bluesforeninen
iøvrigt varmt kan anbefale at besøge: http://www.margretegrarup.dk
Rasmus Stenholm Trio er en samling af tre ekvilibrister. Stilen er
swingende, funky og svedig bluesjazz med smag for klassikerne men med
en samlet sound som både kan smøre ørrene og ægge dansebenene.
Trioen bliver pladeaktuel primo 2014 med cd’en ”Free” og forsøger her
at sætte nye standarder for, hvordan den klassiske orgeltrio kan tage sig
ud i 2014.
Medlemmerne er håndplukkede. De har hver især deres speciale i en
verden, der er præget af bluesjazz, med en stor kærlighed til musikken og
det ligefremme sammenspil.
Rasmus Stenholm på Hammond B3-orgel er i front. Rasmus Steenholm
har igennem de sidste 15 år levet af at turnere med klaver, keyboards og
orgler. Han har spillet på de fleste danske scener og har turneret med
navne som Johnny Madsen, Jerry Donahue, Rock Nalle og mange flere.
Godt nok er stilen bluesjazz – men den er dog Rasmus Stenholms helt
egen – under mottoet, at man kommer ikke foran ved at gå i andres
fodspor. Dette kan for eksempel høres på Rasmus Stenholms to
anmelderroste cd’er “For Those About to Roll” og ”Cordoba”.
Uffe Steen er kendt i det meste af den danske bluesjazz-verden, blandt
andet som medlem af Shades of Blue og Blue Junction. Uffe Steen er en
højt agtet, anset og uhyre alsidig guitarist, som har spillet med så
prominente navne som Jens Jefsen, Alex Acuna og Jimmy Smith, omange
andre. Morten Ærø er en af Danmarks mest eftertragtede unge jazz
trommeslagere. I en klasse for sig er det de færreste trommeslagere, der
kan følge med, når Ærø kaster sig over tønderne. Morten er tilbage igen
efter et ophold i New Orleans, hvor han har boet og indspillet med nogle
af de største kapaciteter fra både Danmark og USA.”
(Peter Widmer) fra http://www.bluesnews.dk/?p=2059
For mere info om Rasmus Stenholm Trio, anbefales det desuden at
besøge http://rootszone.dk/cd-anmeldelse-rasmus-stenholm-free/
Begivenheden var faktisk tænkt afholdt andetsteds i byen, men efter
forestillinger om hvilket musikunivers disse musikere sammen er i stand
til at skabe, og hvilken lyd publikum kan glæde sig til, forekom det
nærmest nødvendigt for bluesforeningen at finde et andet og til
begivenheden måske mere optimalt koncertsted også:
Dermed er fornøjelsen ekstra stor, når vi kan invitere til koncert i Sct.
Pauls Kirke denne onsdag aften i oktober.
Margrete Grarup: Vokal
Rasmus Stenholm: Orgel/Keyboards
Uffe Steen Jensen: Guitar
Morten Ærø: Trommer