Den gode forhindringsbane

inspiration:
“Vi laver trappetræning foran Rigshospitalet og
bakketræning ved Kastellet”
”Vi laver trappetræning foran Rigshospitalet og
bakketræning ved Kastellet”, fortæller Bente
Frøkjær.
Hun prøver at vende de forhindringer, løbeholdet
støder på i bylivet, til en leg.
“Nogle gange har vi en særlig øvelse: Hvis der bliver rødt lys, skal vi løbe enten til højre eller venstre.
Man må bare ikke stoppe”, siger Bente Frøkjær.
Det er vigtigt, at der ikke er for mange pauser
under træningen.
”Hvis der er mennesker, snor vi os uden om dem”,
forklarer Bente Frøkjær.
Den gode
forhindringsbane
Foto: Realdania
En løbetur i byen kan byde på en masse naturlige forhindringer såsom
menneskemylder på fortovene, opbremsninger ved lyskryds eller skiftende
underlag. Ifølge Bente Frøkjær fra løbeklubben Sparta og Jonathan Sydenham,
formand for motionsudvalget i DGI, kan du vende byens udfordringer til en
fordel, når du løber.
Af Nikoline Schmidt, Nadine Jacobsen & Sophie Marker
E
t stigende antal mennesker er begyndt at løbe i de større byer. Det viser en
undersøgelse lavet af analysefirmaet
Hausenberg for Realdania. De grønne
ruter er stadig løbernes favorit, men
løberne befinder sig alligevel på asfalteret grund
en stor del af ruten. Desværre kan lyskryds,
store menneskemængder og vejarbejde virke som
en udfordring på løberuten, men du har mulighed
for at vende forhindringerne til din fordel.
8
UDSPIL NR. 3 2013
”Vi stopper aldrig”
Flere løbeklubber har taget byens udfordringer
op og planlægger ruter efter bestemte byrum og
bygninger. Bente Frøkjær, en erfaren løbetræner i
den københavnske løbeklub Sparta, er en af dem,
der bruger byens mange muligheder i sin træning.
Hun prøver at planlægge ruterne ud fra mindst
mulig trafik, for ikke at ødelægge tempoet. Samtidigt gør hun, hvad hun kan, for at udnytte byens
barrierer.
Drop frustrationerne
Jonathan Sydenham, der er formand i DGI’s
motionsudvalg i Storkøbenhavn, bruger byen
konstruktivt i sin egen træning. Han oplever en
tendens til, at folk brokker sig over de barrierer, de
støder på under en løbetur i byen.
“Man skal lade vær med at blive frustreret over at
skulle stoppe op ved lyskryds. Du skal bruge det i
din træning”, siger Jonathan Sydenham.
Han er selv bosat i Allerød nord for København
og nyder byens udfordringer så meget, at han ofte
tager S-toget fra Allerød til Østerport st. for at
løbe. Derfra løber han igennem Indre by, inden han
løber tilbage til Allerød.
“I byen kan jeg ikke løbe stærkt, der er for meget
trafik. I stedet bruger jeg de mange temposkift som
en del af min opvarmning”, fortæller Jonathan
Sydenham. Han styrker bl.a. sine lægge ved at
udnytte byens varriende underlag, fx ved at løbe på
brosten ved Islands Brygge. Han opfordrer andre
løbere til at droppe frustrationerne og gøre det
samme.
“Folk har en tendens til at blive irriteret over
brosten og lignende, men der er faktisk mange
steder, hvor du kan få en rigtig god træning netop
på grund af de forskellige underlag”, uddyber
Jonathan Sydenham.
Den gode omvej
”Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste gang,
hvor jeg har mødt en udfordring, jeg er
blevet irriteret over. Det kan tværtimod være lidt
sjovt”, fortæller Jonathan Sydenham.
Dog kan han godt se problematikken i vejarbejde,
hvis man løber som en gruppe. Det er dog
udelukkende set fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. For Bente Frøkjær, løbetræner i
løbeklubben Sparta, er vejarbejde et irritationsmoment, når hun løber med sine hold. Det skyldes,
at hun altid planlægger ruten nøje inden turen.
Hvis vejarbejde pludselig opstår på ruten, skal der
tænkes hurtigt, så gruppen kan holde det gode
tempo og ikke stoppe op. Selvom vejarbejde kan
være irriterende, ser Bente Frøkjær også den
positive side og siger:
”Så løber vi den gode omvej, og får lidt ekstra
motion”.
6 gode råd til løb i byen
• Lav udstræk når du venter for rødt
• Løb slalom mellem menneskerne på fortorvet
• Tag den gode omvej når du støder på vejarbejde
• Brug opbremsninger som en del af din tempotræning
• Udnyt trapper og bakker i byen til træning af andre muskelgrupper
• Løb på forskellige underlag
UDSPIL NR. 3 2013
9