SIMS V5 --> SIMS V6

SIMS V5 --> SIMS V6
SIMS V5 takker af... SIMS V6 siger goddag!
Da SIMS V5 nu har været på markedet siden 2005, og ikke har gennemgået nogen form for teknologisk
opdatering siden starten, er det nu tid til at stoppe udviklingen af SIMS V5. At stoppe udviklingen betyder
at der ikke længere bliver tillagt nye funktioner, og at kun sikkerhedskritiske fejl vil blive opdateret. Alle
nye ønsker til SIMS V5, både kommende og nuværende, bliver flyttet over til SIMS V6.
SIMS platformen er en stærk platform for integration med andre SQL baserede systemer, samt grafisk
præsentation og betjening af NOX systemet. Vi vil gennem et tæt udviklingssamarbejde med NOX
Systems sikre en fortsat dynamisk udvikling og styrkelse af SIMS platformen, med de samme muligheder
for fleksibilitet som vi også ser i de øvrige NOX produkter.
SIMS V6 vil også introducere en ny pris og licensstruktur, da vi sænker prisen for grundproduktet
væsentligt, mod til gengæld at opkræve en betaling pr. site. Der er stadig tale om én betaling og IKKE
tilbagevendende årlige licenser. Som altid er opdateringer indenfor samme version gratis.
Vi kommer til at tilbyde opgradering af SIMS V5 til SIMS V6 til reduceret pris for eksisterende kunder i en
begrænset periode efter den endelige frigivelse af softwaren.
Funktionel betydning
I første omgang vil hele kommunikationsdelen blive moderniseret. Således vil SIMS V6 benytte direkte
kommunikation mellem SIMS Server og SQL Server, til forskel for i dag hvor der benyttes ODBC til at
forbinde til SQL serveren. ODBC er en ældre metode som er velegnet i lokale netværk, men ikke egnet
til at benytte i hostede løsninger som er meget udbredt i dag. Opgraderingen betyder også, at det ikke
længere er nødvendigt at kopiere tegninger til Klient installationerne, eller at dele mapper på netværket
for at tilgå tegninger. Klienten benytter heller ikke ODBC længere. SIMS V6 er en ”ægte” Client/Server
løsning, og al kommunikation fra Klienten foregår direkte, og KUN, til SIMS Serveren.
I anden omgang, vil brugerfladen blive opdateret, og bragt op til moderne standard, altså et nyt ”look &
feel”. De eksisterende funktioner vil i videst muligt omfang blive bibeholdt, så længe det er funktioner der
giver mening. For eksempel fjernes plugins til systemer der er udgået.
Praktisk betydning og support
Hvis du har købt SIMS V5 inden for de seneste 12 måneder, vil vi yde normal support på SIMS V5 indtil
31/12-2016. Efterfølgende tilbyder vi kun support på SIMS V5 mod betaling.
Support på SIMS omfatter opstartshjælp, hjælp til udbedring af fejl, samt besvarelse af spørgsmål relateret
til programmering og betjening af SIMS. Programmeringsopgaver i SIMS er ikke omfattet af support, men
kan tilkøbes efter behov eller ved at indgå en supportaftale på SIMS.
www.aras.dk
ARAS er eneforhandler af NOX / forbehold for trykfejl 30.10.2015