1. No category

Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Bidrag til Køng Sogns Historie.
V ed H . J. D i n e s e n , Køn g .
S
agnet beretter, at Urbeboerne i Køng Sogn skal være kommen
sejlende ad Haarby Aa fra Horne Bugt, og at Landet er taget i Besiddelse herfra. At dette kan være Tilfældet, er troligt nok,
da Aaen i Oldtiden s ikkert har været sejlbar for smaa Baade helt
op til s it Udspring i Søholm Sø.
Til Trod s for s in æ ndrede S krivemaade h«ner Kø ng til " - inge" Byerne, idet den i det 13. Aarhundrede benævnes "Køyinge''; disse
Byer - med Endelsen "inge" - formenes jo at høre til de ældste
Landet.
Køng By hører til de saakaldte "Langbyer" , idet den sikkert
i Fortiden har været samm enbygget i en lang Række, men ved Udfly tning, Brand etc. er den i Tidens Løb bleven delt; det vides
saa ledf:s, a t de fl este Gaa rde i Højbjerg har ligget i Køng By, ligesom de Gaarde, der Jigger i Bodebjerg, Fladmose, Holte og Daale,
er udfly ttede fra Køng.
Det synes, som om Køng By i Oldtiden har været en Ø, idet
der er tydelige Spor af, at den ha r været omflydt af Vand. Aaen
ha r delt sig i 2 Arme Vest for Byen, og atter fore net s ig et Stykke
Syd for denne . En Fortolkning \'il, af Hensyn til Mulig heden af,
a t Byen i Oldtid en har ligget paa en Ø, udlede Navnet "Køng" af
"Kongsø"; de!lne Fortolkning er dog vist næppe rig tig.
Som uvenfor anført, har Køng Sogn tidligt været beboet, her·
paa tyder ogsaa forskellige F und af Oldtidsminder, saavel fra Stena Ideren som senere Perioder.
Det mest bekendte Fund er det saakaldte "Sig nekærs fund '',
bestaaende af flere Urner m. m., som under Udgravninger ved en
Vejregulering blev fundet i Udkanten a f en mindre Skov ved KøngHøjeru p; dette F und opbevares nu i Nationalmuseet i l<øben ha v n.
Omkring paa Sognets Jorder er fund et mange forskellige Red-
510
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
skaber fra S tenalderen saasom DoU:e, Spydblade, Økser, Kiler og
Savblade, foruden Sten til F iskeredskaber m . m.
Brandpletter er fundet bl. a. paa Jorderne tilh ..Matr. Nr. 19 a,
Slzy ttegaard , paa en Bakke kaldet "Kragekild e" , i ret stor Udstrækning og ca. l m i Dybden. Paa sam me Sted er endvidere fundet
2 Urner, halvfyldte med Aske, og en flad Sten som Overligg er. \'ed
Optagelsen g ik Urnern e desværre i Stykker. Paa et Bakkedrag kal ·
det "Vidbjerge" 1) fandtes flere Steder Brandpletter af ca. 3 m Ud strækning og ca. l m i Dy bden ; et enkelt Sted paa en Bal\l\ etop
er fundet en formen tlig ga mm el Offerplads. Stedet \'ar i T værmaal
ca. 4 m og omkranset af en Række Sten (desværre er denn e Stenrand i Tidens Løb delvis forskubbet og optaget ved Pløjning); inden for Stenranden fandtes i en Dybde af ca . l m et forkullet
Jordlag, ligesom de omg ivende Sten var sortbrændte; der fandtes
ikke paa dette Sted Stenreelskaber eller Urner.
Køng Sogn ligger i Baag Herred, Odense Amt. Dets Areal udgør 2529 ha. Hartkornet er 410 Tdr. Ejendomsskylden var i Aaret
1920 : 7.976.000 Kr. Befolkningen udgjorde i Aaret 1801 : 990 Mennesker, medens der i 1921 var 2460 Mennesker i Sognet boende i
568 Gaarde og Huse.
Sognet, der grænser mod Øst til Nørre Broby og Sdr. Broby,
mod Syd til Haarby, mod \ 'est til Flemløse og mod Nord til Verninge og Søllested Sogne, er temmelig skovfattigt, ligesom der ogsaa
er Mangel paa godt Tørveskær.
E n Del af Sognets Jorder er stærkt kuperet T erræn; højeste
Punkt er Karlebjerg, 92 m O\'er Havet, Knoldshøj, \ ' idbjerge, Højbjerg, Gla msbjerg m. fl. Paa Bakkerne findes dels Sandjord, dels
Lerjord; men ellers er Sognejordens Beskaffenhed gennemgaaende
god. Den bedste Jord find es omkring Køng By.
Den største B~' ·j Sogn et er Glamsbjerg, som siden rk rens
Anlæggelse i 1883 ha r ud viklet ·sig til en a f Fyns største Stationsbyer ; den er en ret gamm el By, idet den i Køng Sogns Jordebog
nævnes i Aaret 1368, da en Hr. Niels Puesen d. 3. April nævnte
Aar uds teder sit Tes ta men te. i Følge hvilket han s køder til St.
Knuds Kloster i Odense a lt s it Gods, deriblandt 2 Gaard e beliggende
udi Glims bjerrig.
1435, d. 10. Decbr. , <1fgav Per rvlatisszen af Glømsbj erg m. 1!.
et Tingsvidne paa Fy ns Landsthing, og svor alle til Helgen paa
l) Betyder »D e hellige Bj e rge «.
5 11
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Bog, at Nis Gislung h aflivede Knudth Breva med U rette mod Lands
Lov, og svor de ham til fuld l'vlanddød at beta!e, baade ved Bonden og ved Kongen .
Endvidere nævnes Glamsbj erg 1554, idet Chris tian d. III den
3. iV!aj nævnte Aar udsteder et Gavebrev til Skolemesteren i Assens paa Set. Birgitte Alters \ 'ikarie i Assens Kirke. T il dette Vi karie hørfe bl. a. l G. i Høegeberg og l G. i Glim s bj erg.
Følgende Udd rag af Køng Sog ns j ordebog rn. m. s kal endvidere nævn es:
Anno 1388 nævnes Kø ng Højrup som "Hegedorpe", idet en
Jens Petersen paa dette Tidspunkt har Pant i Byen, som tillige
var Fælleseje med Løgismose. Aar 1504 benævnes Højrup for
"Høggorpe".
1425, d. 14 /9, fik Jørien Rwt af Schioldenæs paa s in Husfrue
Ingeborges Hr. Awe-Ha ses-Datter's Vegne, Yed Sa mfrændeskifte
tilligemt:d Falne Jensszen bl. <1. følg. Gods nemlig: i Gumm endrop
en Gaard , som Anders Tuesszen beboer, og hera f gi,·er 3 Skil\.
Gro t.
1443, d. 18 /4, ejede J ohannes Boessen af Gyrstinge-S lægten
S iøholm e 1), idet han den Dag underskrev et Gældsbevis sammen med
flere andre bl. a. Jessi Mathissen a f Bladstrup.
1527, d. 22 /s, har Fru Elsze Laxmandsdatter (Abraham Ericsszens E ffterlewerske) anttworde Kgl. Maiestætt for sytt mørne . . .
bl. a. følg. Gods i Baag Herred, som Jomfru Anne Nielsdatter
haffuer i Forlening. nemlig: i Køng sogen: Mon s Jerriksszen, Hans
Briwn, Oluff Oluffzen, Markor i\tlatszen, Anders Mateszen, Olu ff
Powlsszen, Niels Barondt, Nis Lacke,l Anders Drindth i Hørup h.
1540 ud lagte Christoffer Gyldenstjerne til I vers næs 2) til Niels
Bjellze en Del Gods (som Hr. Heinrich Knudsen tidligere havde
købt af Kong Hans), deriblandt findes : Lavritz Skonge i "Kiong hne".
1542 fik Biskoppen over Fyns S tift sin aarlige Løn fra en
Mængde Bønder; i Baag Herred nævnes bl. a. Kyngs Mølle, der
svarer 2 Pd. Rug, og Morten Nieben i Gleniisbierg, der svarer l
Ørtg.a) Rug og l Ø rtg. Malt.
1588, d. 1"/11, faar Corfits Viffert Skjøde af Assens Latinskole
bl. a. paa l Boel i Kiøng By, og l Boel i Hiørup i Køng Sogen.
l) D et nu værende Søholm.
2) Weclellsborg.
3) E n Ørtug =
I 1/ 2 Tønde.
512
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
1686 har en Del Ejendomme i Køng været underlagt Assens
Latinskole, heraf svarer bl. a . Knud Hansen i Kjøng: Byg 1 Ørtg .,
Rug 1 Ørtg., Smør 1 Otting, Gjæs 2, H øn s 2, Eritzpenge 3 Rdl.
Et forenød 3 Rdl.
1690 skriver Klaus Henningsen i en Indberetning til Biskoppen, at han har betjent Degnekaldet i Kjøng i 40 Aar.
1705 svarer Degnen i Kjøng (som Løn til den nederste Hører
ved Assens Skole) 6 Skpr. Byg.
1723 indkom til Assens Slw le fra Fæsteren i Kjøng 20 Rdl.
1734 svaredes som Indfæste 40 Rdl.
1771 opretter Deg nen i Kjøng, Andreas Hejlig, Fundatz paa et
Styl<l<e Hus (4 Fag), som han til Beboelse for Degneenken har
ladet opbygge.
Den ældste Bygning i Køng Sogn er Hovedkirken i Kong By,.
som i sin nuværende Form formenes at være opført i Tiden mellem Aar 1100- 1200 (forud for denne Kirke har sikkert staaet en
T rækirke). Kirkens ældste, romanske Parti, Korets Vestfag og Skibet er opført af raa Kamp med Hjørnekvadrer.
KØNG K IRKE SET FRA SYD ØST .
I gotisk Tid er Koret blevet forlænget mod Øst med g ule og
røde l'vlunkesten, Østgav len har Blindinger. Koret har 2 og S kibet
3 sentgotis ke Kryds hvælvinger og har ud til S kibet en Rundbue.
Taarnet, fra den sene1·e Middelald er, er af raa Kamp og i'vlu nkesten : det har kamta kkede og blindingspry dede Gavle med Pinakler. Den mindste af Taarnets 2 Klokker bærer Aarstallet 1634 og
513
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
statrln1 et' fra Verninge l{ir!<e, il1aaslæ fra Ombygningen af denne.
Den største af Klokkerne er skænket af en Kirkeejer, som boede i
Assens. Klokkerne ha r, hvad il<l<e altid er Tilfældet i Landsbykirker, en sjælden harmonisk Klang.
\'aabenhuset, paa Skibets Sydside, er opført a f raa Kamp.
l Kirken find es Spor af Kalkmalerier og Aarstallet 1563 med
Rester a f In dskrifter. Altertavlen er fra Begyndelsen af det 17'de
Aarhundrede, udskaaret med Vaabner tilh. Niels S kinkel til Søbolm
og Hilleborg Aschersleben .
Paa Altertavlen staar:
'Jørgen fiansen i Kjøng og Finders Pedersen
i Glamsbjerg lod denne 'Caffle opsætte
paa Kirhens Sehostning.
iVIidterbilledet paa Altertavlen er et Ivialeri fores tillende H yrdernes Ti lbedelse og stammer vistnol< fra det 18'de Aarhundrede.
Alterkalken, af Sølv, er 1683 skænket Kirken af l'vi orten S kinkel til
Søbolm og Anna Cha risius. Prædikestolen er udskaaret i Renæs·
sancestil og s ta o1mer fra Aar 1620. Døbefonten er en rom.'lnsk g ul~
lanelsk Kall<stensfont m ed Mandshoveder paa Foden . En gammel
gotisk Degnes tøt med Pult fra 1490 fin des nu i S tiftsmuseet i
Odense.
. DET INDRE Af KØNG 1\: IRI\E.
5i 4
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Foran Alteret i Roret ligger begravet uneler en Mindesten
Ejer af Søbolm Aug. , .. Kaphengst, død 1711, og Hustru, Anna Barbara Sophie Charisius, død 1743. I Begynctelsen af det 19'de Aarhund rede blev Begravelser i Kirkerne iøvrigt forbudt ved LO\' . l
Koret er ophængt Epitafium over Forpagter paa Søholm, Morten
Stub (Ambr. Stubs Broder), død 1725, og Hustru Karen i\lløller, docl
1743, end\·idere over Chris toffer Hansen Stormgaard, død 1715, og
Hustru, Ki rsten Pedersdatter, d ød 1730. Paa Ki rkegamden fin des en
Ligsten O\'er Anne Marie Seicl elin , død 1749.
LIGSTE N OVER :M ORTEr
ST UB
i Koret i Kr·mg Kirke.
Paa ovennæ\·nte Epitafium over Morten Stub først F ulclmægtig og Ridefoged og senere Forpagter a f Søholm, fMdt 1693,
død 1725, g ift med en Datter af Christoffer Hansen Møller paa
Stormgaarden i Kong - har Broderen, Digteren Ambrosius S tub,
forfattet følg. Vers:
Gak, Læser, og betragt din egen Død og Grav.
Gak frem paa Livets Vej, Ved T roen s vise Stav,
Din Tid ha r Vinger paa - den flyver dog ·saa fage.
Oh, søg den EYigh ed, som Himlen har tilbage. ·
Si b
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Paa Ligstenen O\'er l\·lorten Stuh i Kcmg I<irke staar at læse :
HER UNDE R OG NElJEN FOR
CE:\ITES DE0f DEE L DER 1-: UNDE
I~ORK RA:N KES
A F 1)1\ T l LI\' I..:T r:ORE NE IH : l D ØDEN ADS lGLTE
l SA L I <; II J":DEN Si\iVI I.E IH·: fl<:GTEPAR
DE N \' ELACTBJ\R-1:;: OC VE I YORN E:'ITME :\'l AND
:\IOJZT EN STUB
FORll O:'vl I•'OCED
oc;
FORPACTER PAA SØ H OLM
SO i'vl FØRST SAA LYSET T-l ER - , I<JØNG 1693 D. 29 JAN.
SØC TI'<: SIDEN S I N L Y KKE VED PE NNEN l NOG LE AAR
ERLAN CEDE 0\fSIDEH VE l l CUDS FORSYN 1'!\A SØHODf
ET GODT LEVE-BRØD E T GODT :-ECTESKJ\B 1 7~ 1 D . 23 :\L-\1
A LLERSID ST ET GOD)' ENDEI.lCT 1725 D . 17 MAJ
D A HAN EFTERLOD SIG
E N HÆDERLIG ERI N DRI NG ET ÆRLIGT NAV N OG RYGTE
S Ai\ IT
DEN
H .rEDER BAA l~NE
KA l~EN
:\IATRON E
iVI ØL LER
S0:\1 BEC;\' N DTE T.I\'ET HE l~ l f(Ø.\!C 16:JJ D. 3o SE I' T R.
OG BLE~ ' l DETTE iECT ES l( A B MODER TI L 3 SØNNER
EFTER DE T\' E N DES H!Ei\IFART FRA I'UGGEN T I L Hii\ILEN
:\IAATTE H UN i\IED D EN TREDJ E SØN CHR I ST I AN STUB
SAUNE EN i\·IAN D OC EN FADER
BEGGE DEELE F I K DE BEGGE ! GIEN 1726 D. I o APRIL
UD J
DEN \ 'ELA(-;TBARE OC \ ' ELFORNEi\IME i\!AN D
HA NS G I ISJ.Er:
SOM l H ERRE N H I·:NSO\' 1'1\ ,\ 1\RA I IES I-l OI.M 174 1 D. 22 FEBR.
OG H \ ' ILER l VEDTOFTE !( IRKE NEDEN S IT ,\JONUi\IEN T
H UN SOM EN RET ENKE SATTE SIT I-L-\AB T I L GUD
DØDE I TROE I ' 1743 D .
22
SEPTBR.
OG LE\'ER NU I DEr' KÆRLIGHED DER AFFALDER ALDRIG
5i6
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Over Morten Stubs Svigerforældre, forannæ vnte Christoffer Hansen i'vJøller og Hustru Kirsten Ped ersdatter, har Ambr. Stub ligeledes
forfattet et Ligvers saalydende:
P:cta denne Sten de Nan1c st:1a,
som Gud til Sjæ leba:1de paa
den hvide Sten lod skrive
fordi de
el var
begge to
i H errens Frygt, i Bøn og Tro
og Ægtepagt i Li1·e.
De elsket Gud, han Dem igen
hvorfor h:1n dem herfra tog hen
i Eng lekor og Sæde.
Lev Læse r lev kun ligesa:1
saa kan du og med Dennem faa
Guds Himmel I-Iavn og Glæde.
Ambrosius S tub ha n i e en Søster, Karen S tub, født 1697, død
1792, gift med Lars S l<y tte, Præst i Verninge, død 1756. Over
Præsten slue\' Ambrosius følg. Gra\'Skrift :
Op rigtig H errens F rygt, foruden Sorg og Sminke
Ren Æ rlighed som ej kan hinke
Retsindig N idkæ rhed for Sjælens rette Vel
De gav ham dette N avn, som Falskhed ej skal sværte
Han 1·ar en ret Nathanael
En from Guds Mand i Sind og Hj ærte.
Ambrosius Stub blev fØdt i Gummerup og døbt i Køng Kirke
d. 11 /n 1705. Faddere ved TJaaben var: Jomfru Marie Dorthea Charisius til Sø holm , Chris toffer Hansen Mollers Hustru, Kirsten Pedersdatter, Herreds foged Bertel Jørgensen, Alexander Green, Andre:1s
Skytte og Johan Helm er. Navnet "Ambrosius" s tamm er fra Ambrosius Charis ius, Ejer af Palsgaard i Jylland, ll \·is Søster Anna var
gift med Morten Ski nl{el til Sø holrn; hun \'ar Enl{e, da Ambr. Stub
ble v født, og hun havde s ine to Broderdøtre fra Palsgaard i Huset,
a f h vilke den ene s tod Fadder til A m br. Stub, som O\'enfor næv nt ;
hend es Søster, Anna Barbara Charisius, arvede Søholm og Halvdelen af Krengerup e fter s in Fas ter samrne Aar, som Ambr. Stub
blev fød t i Gumm erup. Paa S tedet, lwor Da nmarl\s første ly ris l{e
Digter fødtes, sattes i 1905, 200 Aarsdagen for hans Fødsel, en
:Mindes ten med følg. Ins kription :
HER FØDTES DIGTEREN AMBROSIUS STUB 1705.
517
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
AMBROSIUS STUBS MI NDESTE N .
Som det formodentlig er de fleste Læsere bekendt, har Ambr.
Stub dig tet den dejlige Salm e:
U forsagt, hvorelan min Lykke
end i Verden blive maa:
det er dog et Mesterstykke ,
som jeg dag lig pønser paa.
Naac jeg kun i N aaclen staar,
uforsagt ihvor det g aar.
o. s. \'.
De Præs ter, s om genntm Tiderne har virket ved Kong Kirke,
kan m ed nog enlund e S ikkerhed følges helt tilbage til Reformationstid en eller tæt heJTed. I Aaret 1527 hed Præsten i Kong Hans
Lauritzen ; han ha r vel riok \'æret med \'ed Overg angen mellem
Katolicis men og Protes tantis m en . Omkring Am·ene 1560- 81 \'a r
d er en Præs t i. Kong ved Nav n Peder H ans en; om ham er der in tet sæ rlig t a t berette, hvorimod hans EftermaT)d, Ra s mus Hansen,
som var Præst i Kong orn kring 1589, betegnedes som en yderst
fa ttig i\land , og der siges om ham , "at han ha\'de næppe til at l<øbe et Par Hoser for "; sa mm e lVIand maa aabenbart ha ve \'æret noget m æ rkelig som Præs t betrag tet, id et "\Viberg" s kri,·er om ham,
"at ban va r mis Lenkt fm Trolddo m " F or I~a s m.u s Hansen blev
Præs t i Kong, har han temrr1elig s ikkert været Rel\ tor \'ed Assens
Latinsko le, og om ha m hedder det i F ølge Biskop Jacob i\'ladsens
Visitatsbog, "at han havde en g od Stemme "
o
o
51 B
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Efter Rasmus Hansens Død 1630 blev H enning Clausen Bang
Præst i Kø ng. Det var en stivsindet Mand, som s ka l have haft en
Del Strid mect s in Formand i Embed et. Hans Kone Led Anna Madsdattei· Sass. I Ægteskabet var 22 Børn. Medens denne i\•lancl \·ar
Præs t, indtraf den fo r Yort Fædreland saa ofte besk revne, ulykkelige Krig med Sverrig. Om denne Periode s l<al her kun berettes,
hvad Emgik Præsten i Køng, som maatte huse Kong Knrl Gustav
og· hans Følge i P ræstegaarden den fø rste Nat, Svenskerkongen
tilbt·agte pna F.\·n. Historien beretter, at Kong [(arl Gust.:1v -- ef"ter
at være lwmm et over det tilfrosne Lille Brclt Lørdng Morgen den
30. Januar 1658, og med s in Hær paa 9000 iVland Ry ttere og 3000
Mand Fodfolk havde brudt den danske rvlod stand Yed Iversnæs 1)
~dele pnn en Slæde fy ldt med I-Inlm k ørte genn em \ 'estfy n, og
om A Il enen samme Dag n n kom til K øng Præstegaard , hvor ha n
afho ldt Krigs raad sn mn1en m ed s ine H ;erfore re og øverste Ofl'iccrer.
\ 'ed de nne Lejlig hed tilbod i\:laj or Erik Dahlberg med en mindre
St~Tke at gaa o\·er Is en \'ed~ S\·eticlb6rg-Taas inge-Langela nd til
Lolland . Karl Gu sta v m ed Følge drog n æste Dag til Dalum Klo s ter \'ed Odense.
\ ' ed H enning Clau s en Bangs DAd 1666 e fterfulgtes han i Embedet af Ja cob I-Innsen Holst fra Ke rtem ind e, som ble\' g ift tn ecl
Fo rmand ens l ~nke. Sognets Beboere gav ha m ·Tilna\'net "Jacob den
Onde''. I-let n cl ocle a llerede 1669 og efterfulgtes a f Hans S tephans en
fra Sorø, som im idlertid døde 13 Dage e fter s in Tiltrædelse.
Den n æste Præst, Ja cob Jes persen Bagger, døde l G'73 efte r at
ha\'e væ ret Præs t i Køng i ca. ~~ Aa r. Han s Eftermand hed Henril<
Jespersen i'vlo rville, der i 168'7 blev forflyttet til Hersle\'-\ ' .
Den n æste Præst i Køng ble\' Peder Pedersen Bering .; ha n \'ar
tillige Præst for \'erninge Sogn til sin D ød 1727. Han n æl'n es som
" nidkjæ r og aivorlig". i.::nd\'idere be rettes 0111 ha ns. farlige, \'icl tlø ftige og· bekos telige Proces (se C. :J /1 244). Han bm·de en a nden
senere Sag, da han var sig tet for noget saa uhyggelig t som l\lorder
(se BL f. G. ~j2u11) .
I Køng Kirl<es Minis terialbog skri\' er Præsten følgende o m to
Henrettelser, som fandt Sred i bans Embeds tid:
1704 D o m. Cantate . . ..
Sa mm e Dag blef Henning Andersens Barn \'ed nafn Claus,
sorn ha n self m ed \'illie m y rdede med en s tor s ejel, begrafet i detz
a lders 2 Maaneder.
l) \Veclellsborg.
519
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
1704 Dom . 2 . Trin . . . . . . .
Ti rs dagen derefter blef H enning Andersen i Kjø ng henrettet
med et sverd , ved Ki erte Broe, ba nd va r døm t til la ndstinget, at
knibis, hans legem e at s tejl is, hans Hoved paa en stage, og Haanclen s iaa is til en pæ l, for s it lidet barn , som hand hafde myrdet
med fri fors æt. i'vle n K ongen, s om i de same Dage kom til Odense
og· rej s te til Norge, mod eren e ha ns Dom saa ledis , at e fter at han med
s værel et \'JJ' he nrettet, hl e\· ha n s Haand a fh twget m ed en Ø kse, men
legem et, hovedet og· Ilaa ncl en kom i en kiste, ng blef begravet i
Kif·lllg Kirckegaard .
1706 Dom. In voc.
1vlandagen dere fte r ble f Hnns Jensen i Kjø ng henrettet, fordi
band m ed en o fn s fiel ha fcl e m y rel et s in egen hu s true, han var ble ·
fen Dagen tilforne betient n f mig, paa s in seng, m ed S ac ram entet.
Hancl bl ef kneben 5 Gang e m ed g loende tænge r, dere fte r paa deod
hoye banke \'ed G lam sbjerg Mølle ha ns haand afhugget med en
øxe, og dere fter ho ved et, Kro pren lag t paa steile etc. Det va r en
ja m erlig og sc lla m e lig D ød ; det tviflis iche raa, at band io døede
sa lig, s aasom ha n e! om\·endte s ig, og el oede i troen til .Jesum etc.
1706 D om . 2. Eriph . . . . .
h le f Hans .Jens en s Kone i Kj øng, \'ed nafn Anne Lauritzdatter, s o m han cl seJf i æ lendig e Maader 2 Dag e fø r Ny taars dag ha f de
m ~·rd et, beg raf\·ed i h endis a lders 29. Aa r.
1714 afstod Peder Pede rsen Bering Køng Pastora t til .Jacob
l-lans en Sa ndvad 1) (en Deg n esøn fra Sa ndager) g ift m ed Berings
Datter Odel i\'larie.
1727 s kri ver Præsten i Ministeria lbogen :
Dom . 20 . Trin . . . . .
blef et fremm et barn (som en Qvincle korn m ed op til S øeho lnJ s huus i e n K urf, og fich en bond e til a t: g aa n ed til frue
Obris tind en m ed foregivende, at d erudi var noget, s om hende \'ar
schiket fra Assens , m en \'ed Opløsning fantis a t \'æ re et lidet levende nys fod Drengebarn, (m ed b\\' ilc het fuldte et bref, a t det iche
var d o bt etc.) s om for svag heds schy ld s trax ble f hi emedobt, og
efter velbe m ~ fru e Obris tincle Kap hengstes betene hend e k;:dclet Ismael, ført til Kirche, detz daa b at publicere, fa dd . va r ingen uden
1) Ja cob H an sen Sandvad var næ rmest at betragte som Kapellan indtil
Berings Død 1727, da han blev Præst for K øng og Verninge Sogne.
1:\20
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Maren Alsings, so111 bar det. Gud i himlen ved, hVo same ba rns
Fader og moder er; der er efter Bisehopens befa ling, i alle Kircher
i stiftet giort bøn til Gud, at hand vilde aabenbare dend uforscamede moder, som saaledes kunde og vilde forgleme og forkaste
sin lifvis frugt. Gud aabenba re det, og lade lodden falde paa dend
sandschy !dige.
1729 Dom. Palm . . .
ble f den liden Ismael begra fv et i hans ald ers 1 1/ 2 a ar . . . . .
frue Obristinden lod ham begrafve, og til Jorden schikelig bestædige.
1730 d. 2. Jan. behagede det Gud, at prøfve mig og mit fattige !mus med dend ulyc helige og bedrøfvelige Ildebrand, som begy ndte ofver lwe- huus-slyden kl. 11 form iddag, hvoraf dend ellers
lwm, er dend alvidende Gud a ller best bekint, h vorved al Præstegaardens Bygning, hvoraf ieg m estendeel, i min tid, hafde renoveret ladegaarden, saa og s id st afvigte samer opbygget af ny e ald
stuehuset, altsamen m ed s tor bekostning, aldelis blef lagt i aske,
tillige m ed de fleste bester, q væg, mobilier og bøger; da \' Oris Patronesse, frue Barbara Sophie C harisius til Søebolme, tog m ig og
hus tru e self 12_l_e. op til s ig, beviste os meget stor Godhed, og bar
som moderlig omsorg fo r os, saa og for Præstegaardens opbyggel-se med egetømmer og a nclit ved egen hielp, saavel som andris,
ved bendis intercession; Gud derfor lønne og \'eisigne hende ! Herren g læde os efter de Dage band bafver plaget os! Am en.
l sin Historie om P ræstegaardens Bra nd næ\·ner \Viberg, at
Røgteren i Præstegaarden , P. IJruun, (som ba\·de været Degn, men
faa et Usk el) ha vde mis tet sit Tøj ved Branden, og i et Nytaarsvers
ansøgte han F,rk. Karen Brahe i Odense om Læ rred til en Skjorte.
1744, d. 3/ 7, g av P ræs ten 100 Rd1. 1) til de fattige (en ret anseelig Sum paa den Tid).
1747 bl e\' Hans Jacobsen Hvalsøe Præst i Køng ; ha n døde
1772 og efterfulgtes af Niels Dorph Gabrielsen Dietric hsen, der kun
betjente Embedet i 3 Aar, idet han døde 1775. Hans E ftermand,
1\·er Seidelin af Gamtofte, ble\' gift med Fo rn1andens Enke. Han \'ar
Præst i Køng i 45 Aar ti l s in Død 1820, b\·orefter Christia n Storck
(Ka pellan f1·a n/.1 1817) ble\' Sognepræst. Han ble\' uclnævnt til
"Kons is toria lraad" og de;, de d. ~ 1/n 1870 som Dan marks ældste
Præst, idet han havde \'irket i E mbec!et i 53 Aar, og \'ar 90 Aar g l.
l ) Af nævnte 100 R cll., som inclesraar i Fyns Stifts Midler, uclclel es enelnu Renten - 8 Kr. aarli g - til fire E nker i Køng Sogn.
52 1
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Den næste Sognepræst i Køng, Peder Andreas Colding, som
tillige var Provst i Baag Herred, opnaaede at blive meget afholdt
og els ket af sine Sognebørn. Efter hans Død 1886 blev hans Søn ,
Johan Frederik Andreas Colding, Sognepræs t i Køng. Han fors tod
som sin Fader ved sin Dygtighed son-i Præst og sin store Hj ælpsomhed og Retsindighed at gøre sig ag tet og a fh oldt af Beboern e
i Sognet, og han efterlod sig et virkeligt Savn, da ha n 70 Aar
gammel efter at have virl<et i Præsteembedet i 31 Aar tog sin
Afslzed for a t bosætte sig i København. Han døde d. 11/7 1923 og
ligger begravet paa Køng Kirkegaard. Paa hans Grav har Beboerne
.
ladet opsætte en smuk lVJindesten. <
Ved Pastor Coldings Afgang overtog Pastor Pontoppidan Th;)'Ssen E mbedet. Han virkede dog kun i 6 Aar, da han Aar 1923
blev kaldet til Odense.
Den nuværende Præst i· Kong, V . M. Kelstm p, overtog Embedet i Decbr. 1923.
KIRKE N l GLUISBJERG .
Da Køng Kirke, eflerhaanden s om Bcfolk ni ngstiiYæks len i Sognet voks ed e, hl ev for lill e, byggedes i Aarel 1911 en ny 1\irke
Glam sbjerg og lagdes so m A11 nex kirke under Kong Pastoral.
Den slørsle Gaard i Kong Sogn er "Soholm " , som find es
Sog nets nordøstlige Del ved So holm Sø. Gaarden ejedes 1443 af
522
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Johannes Boesen af Gyrstinge-Slægten. 1535 tilhørte Gaarden Philip Heiders do:·ph og derefter dennes S voge r Gabriel Skinkel, død Aar
1600, hvorefter han s H a kbroder Niels S kinkel , Enken Hilleborg
Asehers leben og Sønnen Laurids S kin kel, d ød 1670, har haft Gaarden ; s id s tn æ n1te sy nes a t ha,·e so lg t "Sø holm" ti l s it Næstsoskend eba rn , Niels S kin kel, h\·is Søn , Gehei111eraad i\·lorten Skinkel, ejede
baacl e "Sø ho lm" , "K re ngerup '' og " Brahes holm "; han døde 1691,
og Enk en , Anna Ca thrine Charisius, ejede sa::t alene Gaarden. Hun
tilk øbte 1695 \ 'erninge og Køng Kirke r og døde 1705, h\·ore fter
SØHOLM.
Søbolm tilf<ildt hendes Broderdatter, Anna Barb ~ ra Sophie Cbarisius,
gift m ed Obers t Ka rhengst. Efter hendes De d kom Gaa rden - i
F ølge en Højesteretsdo m 1747 - til at ti lhø re he ndes Søstersø n,
S tifta mtma nd Chr. S tockfleth ; denn es Svigersø n , Greve F. V. C.
Hold:, solg te 1770 Søbolm (m ed 359 Td. Hartl{.) til Genera lmaj or
Chr. Scbø ller for 37.200 Rdlr.; denne frasolg te dere fter Kirk er, Bønde rgods etc. og solgte saa 1772 "Sø holrn " (21 Td. Hartk. ) til Peder Hellesen , SOlll saa igen 1776 afb<:endede Gaarden for 6020 Rdlr.
til Greve Fr. S iegfred Rantzau til "Krengerup" , fra hvilken T id den
har været forenet med denne Hovedgaard.
"Søholm " Hovedbygning er i et Stok værk med høj K <elder og
er opført 1855 - 58.
Det oprindelige gamle "Sø holm " (Hovedbygn. , Lad er etc.) var
beliggende paa en Holm indskaaret i Søens vestre Bred; Gaarden
523
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
blev helt nedbrudt i Slutningen af det 18"de Aarhundrede, og Jorderne blev dre\·ne under "K rengerup ".
Li gs t en i Koret i K ø n g Kirke
o \" e r F r u e A n n a B a r b a r a S o p h i e C h a r i s i u s.
HERUl\'DER H\"ILER
FRUE ANNA BARBARA SOPl-J lE C'HAR ISI US
BARN FØD l i\!OSS l NORGE
FADEREN JUSTTCERAAD AMBROS IUS Cl--IAR IS!US
D. 19 JULI 1689
i\ IODERE N CHRISTIANA E LI SABETJ-I i\IU NC H
KOi\I I ÆGTESKA H
i\IED OBR JSTE AUGUST VON KAPHE N GST
D. 24 IviAll 1707
BLEV ENKE DE N 18 AUG. 1711
DØDE D. 4 APRIL 1745
GUD GIVE E N GLÆDELIG OG ÆREFULD OPSTA 1 DELSE
OG SOM H UN HAR VÆRET
AF GUD VÆRD IGET TIL J i\IANGE AAR
AT VÆRE MODER FOR DENNE K IRKE
SAA UDBEDER HU N
H OS ALLE CHR ISTELIGE EFTERKOi\Ii\IERE
OG PATRONER
.-\T H ENDES BEE NE i\L-\ATTE N UDE
E N ROLIG OG BESTAN DIG H V ILE
PAA DETTE ST ED
UDEN AT RØRES
IN DTIL CUDS STORE DOi\IS DAG
DA DEN KIÆRE GUD
\' IL VELSIGNE ENHVER DERFOR.
Den gam le Borgplads 1) afskares til Landsiden af 4 -7 m brede
\ 'olclgrave, der indhegnede den uregelm æssige fi rsidede Plad s m ed
F unda menterne af Bygningerne. Borgpladsen var paa 41 X 32 m
og havde des ud en et Fremspring ud i Søen paa den sydligste HaJydel af Østsiden. Lidt tilbagetrukket fra Søen laa F undamenterne af
en la ng Bindingsværksbygning, 34 X 10 m , og \'cst herfor laa
Gaards pladsen m ed f-3rønd.
l det 18"de Aarhund redes 1\lidte stud d en ne Hovedfl øj oprindelig opført af l'h ilip Hcid ersdorph m en ,i Følge en Indskrift
op ført a f Oberstinde Kaphengst 17 44 og Si ock fl et h 17 48. Oberstinde Kaphengst opførte ogsaa Ladegaard en efter de nnes Brand 1719.
1)
Som d og forl•engst er sløjfet.
524
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
E n anden større Gaard i Køng Sogn var i ældre Tid "Stormgaard" (nuværende S ky ttegaard), der om kring Aar 1700 ejedes a f
Christoffer Hansen Møller, en af Egnens mest ansete iVlænd paa
den Tid. "Stormgaard " bed oprindelig "Storgaa rd" og har ejet Jord
baade i Højbjerg og Holte. I Følge Jordebogen har den været
s ky ldsat for 18 Tdr. Hartkorn . Efter Sagnet er denne Gaard den
gamle Høvclingsgaard, om hvilken Køng By er bygget \'ed l ndvandringstiden.
LIGSTEN OVER CHRISTOPHER HANSEN,
Storrngaard.
CORONA JUSTITIÆ.
HER NEDENUNDER HV ILER I HERRE r DE N D
AGTBARE OG VEL FORSTAND IGE l\IA N D NU SALIG
HOS GUD CH R ISTOPHElZ H ANSØN
SO i\ l BOEDE 1-lElZ I STOR:'I!GAARD OG DØDE Ag J 7 J 5
r S I N ALDERS so AAR
MED S IN l LIVET K IÆRE . ECTEF!ELLE DYDIGE OC
CUDf<: LSKENDE MATR ONE KIRSTEN PEDEl~SDATTER
SO~'l JW)I)E A <> J730 l HE N DIS A LD E RS 7 1 t\i\l\
DERES LECE i\ lEH SO;\·! HER El\ UN D l..: R JOR DET S I~AL
PAA GUDS STOJ\E D AC TI LLIGE i\l ED S ilELENE
BLIVE OVER HIMLET.
525
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
Sl\:YTTEGAARD.
Som foran næ \·nt hl e\· det ga mle Sø holm neelbrudt i Slu tningen af Jet 18'de Aarhundrede, og det s være Ege tømm er fra disse
Lad er blev benyttet i fl ere a f Eg n ens Bø ndergaarde, h\·ora f Størstedelen var Fæs tegaarde und er Sø bolm og senere und er Kreng erup.
Der findes saaledes i "Dan1gaarden" i Gurnmerup, tilhørende Gdjr.
L. Andersen, en Porthammer med fø lgende In s kription :
DETE HUDSER OPBYGET AF FRUE
ANNA BARBARA SOPHIE CHARISIUS
SE OBRIST KAPHENGST. ANNO 1740.
GUD I NAADE LAD DET BEVARES
FOR HIND OG HINDES EFTERKOMMERE.