turismeudvikling i byfornyelsen - Ministeriet for By, Bolig og
DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR |1 TURISMEUDVIKLING I BYFORNYELSEN NÅR VÆRDISKABENDE SAMARBEJDER SKABER SYNERGI MELLEM BY- OG DESTINATIONSUDVIKLING BYFORNYELSE 2| DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR TURISMEUDVIKLING I BYFORNYELSEN Når værdiskabende samarbejder skaber synergi mellem by- og destinationsudvikling Januar 2015 ISBN elektronisk udgave: 978-87-7134-128-7 UDGIVER Ministeriet for By, Bolig og Landdisktrikter PROJEKTHOLDER Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars STYREGRUPPE Anette Kümpel, Vesthimmerlands Kommune (Projektleder) Johanne Priem Bugge, Johanne Bugge Experience Consult Aps Tinna Engqvist, ENG Arkitekter Anna Oosterhof, VisitVesthimmerland GRAFIK & LAYOUT ENG Arkitekter FORSIDEFOTO Vesthimmerlands Kommune Alle billeder i rapporten er taget af ENG Arkitekter & Johanne Bugge Experience Consult Aps Johanne Bugge Experience Consult har opretshavretten til Turistbyens Vækstmodel side 12-15. Der er generel brugsret for enhver. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR INDHOLD INTRO 5 Forord 6 Formålet med demonstrationsprojektet 8 Kystbyen Løgstør TILGANG 12 De 8 F’er i by- og turismeudvikling PRODUKT 16 01 // Videndeling & samarbejde på tværs 26 02 // Fokus på forretningstiltag 28 03 // Kickstart af nye byrum & forbindelser OUTRO 36 Anbefalinger & læringspunkter BILAG 42 Processen 50 Arbejdsgruppens overvejelser til fysiske tiltag 52 Vision Løgstør 2025 54 Kontaktskema |3 4| DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR FORORD Denne læringsrapport opsamler erfaringer fra et demonstrationsprojekt i Løgstør med fokus på samspillet mellem byfornyelsesinitiativer og turismeudvikling. I projektet har man fra februar til september 2014 arbejdet for at knytte Vesthimmerlands Kommune, VisitVesthimmerland, Branding Løgstør og byens erhverv og ildsjæle tættere sammen for bevidst at trække i samme positive retning for udvikling af Løgstør som en attraktiv bosætnings- og turistby. Sideløbende er der pågået en proces for at skabe bedre udgangspunkt og tone for samarbejde mellem embedsmænd og ildsjæle i Løgstør, samt en proces for at iværksætte konkrete byudviklingstiltag til gavn for kvaliteten i turistproduktet (Løgstør som kystturistby) og for byens borgere som helhed. Denne læringsrapport præsenterer processen, resultater og læringspunkter. Der er herudover udarbejdet en håndbog, som fungerer som en lettilgængelig ”opskriftsbog” til udviklingsagenter på godt samarbejde på tværs af forskelligartede aktører, der spiller en rolle i by- og turismeudvikling i mindre kystbyer. Tak til alle 25 lokale deltagere, der har medvirket i projektet, og som har bidraget til en god og lærerig proces med håndgribelige resultater. |5 6| DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET Øget samarbejde på tværs af foreninger, turisterhvervet, ildsjæle, kommunale forvaltninger, investorer og den lokale turistorganisation er en nødvendighed, hvis danske byer skal kunne begå sig i en hård global konkurrence om potentielle turisters opmærksomhed, tid og penge. Kommunerne alene besidder ikke de nødvendige ressourcer til at bære udvikling. De skal derfor i højere grad indgå som part i nye samarbejder, hvilket indebærer et behov for nye redskaber til håndtering af ofte komplekse samarbejder med mange forskellige interessenter. Særligt de danske kystbyer udgør et væsentligt turistprodukt for både danske og udenlandske gæster og er ofte kendetegnet ved, at byens ”levestandard” er dybt afhængig af en god sommersæson, hvor gæsterne har givet grundlag for en indtjening, overnatningssteder, lokale butikker, attraktioner, gallerier og spisesteder kan leve af resten af året. Vesthimmerlands Kommune har derfor ønsket at gennemføre et demonstrationsprojekt, som ud fra en generisk model kan illustrere, hvordan målrettet turismeudvikling og byfornyelse kan faciliteres og sættes i system. Løgstør har været case for projektet. Byerne skal derfor løbende kvalitetsudvikles og ”ses efter i sømmene” for, at uudnyttede udviklings- og forretningsmæssige potentialer kan realiseres. Det kræver blandt andet, at alle aktører, der spiller en rolle i by- og turismeudvikling, har en konstruktiv dialog, videndeler og ”trækker i samme retning”. Målrettet turismeudvikling og byfornyelse er derfor også i stigende grad betinget af, at kommunerne bevidst agerer som ’proaktive facilitatorer’ fremfor klassiske embedsmænd og planskribenter. Forvaltninger, erhverv, turistorganisationer, investorer og nøglepersoner skal organiseres og koordineres for at sikre tiltag og udvikling på tværs af byens fysiske rammer, forretningsmuligheder, markedsføring og oplevelsesudbud. Generelt er denne kommunale rolle ikke afspejlet i en naturlig adfærd i kommunernes forvaltninger, som ikke altid formår at sikre koordinering og udvikling på tværs af forvaltninger. Udfordringen gør sig især gældende i yderområder, hvor krav til kommunernes aktive facilitering af udvikling, som ligger ud over et planjuridisk felt, er særligt høje. Demonstrationsprojektets tilgang har været, at gennemtænkt by- og turismeudvikling er afhængig af at mobilisere de rette interessenter og aktører i lokalområdet, samt at klæde dem på til at: • • • udvikle fysiske rammer, som skaber ånd og sammenhæng i byen og får ledt gæsten godt rundt. realisere forretningsmuligheder og tænke i udbud af oplevelser og produkter, der tilsammen støtter op om byens brand og sikrer indtjening hos erhvervet. sikre kommunale embedsmænd forståelse og praktiske procesredskaber til at agere proaktivt for samtænkning af byomdannelse, erhvervs- og turismeudvikling. Demonstrationsprojektet viser, at det bærende element for udvikling er samarbejdsnetværk baseret på en helhedsorienteret tilgang til by- og turismeudvikling, hvor samarbejdet både bør foregå på et operationelt, taktisk og strategisk niveau. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR FORMÅL Formålet med demonstrationsprojektet er at vise, hvordan turismeudvikling kan sammenkædes med byens udformning og planlægning. Projektet demonstrerer, hvordan man kan styrke lokale initiativer og netværk med effektiv koordineret facilitering, så ressourcerne bruges bedst muligt og styrker en samlet udviklingsproces. |7 8| DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR KYSTBYEN LØGSTØR Løgstør har - med en kulturhistorisk enestående beliggenhed ved Limfjorden - mange kvaliteter som besøgsmål og bosætningsby. Løgstør har mange stedbunde potentialer og rekreative udviklingsmuligheder, eksempelvis Frederik VII’s Kanal, som skaber merværdi for byen i et turistog erhvervsmæssigt perspektiv. Der bor cirka 4.300 personer i Løgstør. Antallet af turister er ikke opgjort, men man ved, at der har været en stigning de senere år i lystbåde, der har lagt til ved den gamle kulturhavn. Byen har dog fortsat en del udfordringer i forhold til turisme- og byudvikling, der også afspejler de generelle udfordringer i turismeudvikling og byfornyelse i yderområder. I 2007 besluttede handelsstandsforeningen, turistforeningen, erhvervsrådet og byens største attraktion Limfjordsmuseet at samle sig om en aktiv indsats for at skabe liv i byen hele året via organisationen Branding Løgstør. I løbet af 7 år har aktørerne formået at skabe et turisme-brand Muslingebyen og udvikle en række events (se skema herunder). • MUSLINGEBYENS ÅRLIGE EVENTS Det drejer sig om behov for: • • sæsonudvidelse i den lokale turisme. at få turisterne ledt bedre rundt i byen til de steder, de skal opleve og bruge penge (i Løgstør fra havnefronten til byens handelsgade og spisesteder). at få skabt tilstrækkelig synergi mellem byens forskellige centrale rum, der står over for en byomdannelse. at få lavet fysiske tiltag i byrummet, der understøtter byens brand og storytelling. • April Vårsilden kommer Muslingehøstfest Gastronomisk Dag August Mad med minder Torsdagsmusik Sejlads på kanalen i juli Løgstør Open Air Maj Pinseparade Kanal Gourmet Rally September Maritim Festival Juni DM i østersåbning og champagnesabling Durskue og byfest Juli Søndagsåbent i butikkerne Muslingefestival Kanaljazz Mad med minder Torsdagsmusik Sejlads på kanalen i juli Oktober Middelalderdage Halloween Skallesafari på Limfjordsmuseet Legedag på Limfjordsmuseet Rygedag på Limfjordsmuseet Rundvisning og demonstration af drejebro December Juletræsfest Juleskibet De centrale spørgsmål i processen: Hvordan kan der skabes endnu bedre sammenhæng i byens fysiske miljø? Hvordan skal turisten ledes bedre rundt i Løgstør? Hvordan skabes synergi mellem Løgstør Ny Marina, der stå overfor en omdannelse, og den resterende by? Løgstør Ny Marina 250 m Løgstør Midtby Detailområde Him me rlan dss tien 500 m Kulturhavnen n Udsigtsstie Institutioner & fritid Industriområde Boligområde 1 km Boligområde 2 km 10 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Udgangspunktet for demonstrationsprojektet var i februar 2014, at: • • • Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med en arbejdsgruppe af nøgleaktører fra Løgstør havde påbegyndt et visionsarbejde omkring Løgstør Ny Marina – udvikling af en ny bydel i den østlige ende af havnepromenaden. VisitVesthimmerland havde i 2013 fået en ny turistchef med en forretningsorienteret profil. Turistchefen offentliggjorde i februar 2014 en ny organisering og fokus for VisitVesthimmerland, der gik på udvikling af partnerskaber med turisterhvervet og fokus på målgrupper og markedsføringstiltag. der var behov for at knytte Vesthimmerlands Kommune og nøgleaktørerne i Løgstør tættere sammen for at sikre bedre koordinering, samarbejde og dialog på både et operationelt, taktisk og strategisk niveau. Processen i Løgstør blev bygget op om: • • • Indledende møder med nøgleaktører 3 workshops 5 arbejdsgrupper med udviklingsmøder på tværs af aktører De 5 arbejdsgupper hed: • • Samarbejde på tværs Konkrete tiltag til at få ledt turisten bedre rundt i byen Konkrete tiltag til midlertidig anvendelse af forskellige byrum Synergi og koordinering mellem Branding Løgstør og VisitVesthimmerland Visionsgruppe for produkt- og forretningsudvikling • • • Løgstørs fortræffeligheder - det sagde deltagerne: • • • • • • • • Unik kulturmiljø ved havn Frederik VII’s Kanal Kun 45 min. til Aalborg og til lufthavn Atmosfære Skøn natur Unikt brand Mange events Muslinger! DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 11 12 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR DE 8 F’ER I BY OG TURISMEUDVIKLING PROJEKTETS TILGANG Demonstrationsprojektet er udviklet og gennemført ud fra en generisk vækstmodel til turismeudvikling. Den anviser en helhedsorienteret forståelsesramme for, hvad det kræver at skabe bæredygtig turismeudvikling, og hvor byens fysiske udvikling er et centralt element. Turismeudvikling i mindre kystbyer kan udvikles proaktivt ved at have overblik over byens status i forhold til de otte F’er i modellen (otte forskellige udviklingsparametre). Kun ved et godt overblik over alle udviklingsparametrene kan der prioriteres tiltag, som optimerer mest formålstjenligt på turismeudviklingen. INTRODUKTION TIL TURISTBYENS VÆKSTMODEL I Turistbyens Vækstmodel starter aktørerne i midten og arbejder sig ud gennem ringene. Det sikrer en helhedsorienteret tilgang til by- og turismeudvikling. Ved at arbejde inde fra og ud opstår der viden, som er med til at kvalificere arbejdet i den næste ring, som til sidst munder ud i større fortjeneste for byen. Der er fem af F’erne, som aktørerne kan sætte ind på at lave indsatser for at optimere – Fælles fodslag, Funktioner, Fysisk indretning, Forretningsudvikling og Formidling. Det vil være en iterativ proces. Kombinationen af hvilke F’er, der får mest fokus i udviklingsarbejdet afhænger af den enkelte byens udgangspunkt og udfordringer. Essensen af Turistbyens Vækstmodel: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Start med at sikre fælles fodslag mellem alle relevante aktører og optimer på organiseringen Kortlæg byens fortræffeligheder – hvad er byens særkende, attraktivitet, DNA. Italesæt jeres vision. Hvem har byen af forbrugere i dag – og hvem ønskes der flere af fremover? Hvad er deres behov, adfærd og ønsker? Er der alle de funktioner i dag i byen, som alle ønskelige forbrugere har brug for i løbet af et døgn? Hvor skal der optimeres? Hvor skal der udvikles på byens fysiske indretning – forbindelser, stier, skiltning, byrum? Ledes gæsten godt rundt? Er der sammenhæng mellem brand og det fysisk udtryk? Hvordan kan erhvervet blive bedre til forretningsudvikling? Hvor kan der tjenes flere penge på turisterne? Hvordan formidles byen som produkt? Er markedsføringen god over for de ønskelige forbrugere? Hvordan styrkes brandet? Hvilken fortjeneste ønskes og forventes på baggrund af en indsats på de syv foregående forhold? DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR 8. FORTJENESTE 7. FORMIDLING 6. FORRETNINGSUDVIKLING 5. FYSISK INDRETNING 4. FUNKTIONER 3. FORBRUGEREN 2. FORTRÆFFELIGHEDER 1. FÆLLES FODSLAG | 13 14 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR 1. FÆLLES FODSLAG For at skabe udvikling, der gør en forskel, er det afgørende at samle alle de aktører, som har en rolle at spille i at skabe by- og turismeudvikling. Det er typisk repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltninger, turistforening, turistorganisation, turisterhvervet, investorer, foreninger, ildsjæle og attraktioner. Alle har en rolle i, at turismen fungerer og udvikles. Det er ikke en selvfølge, at fælles fodslag er noget, der skabes af sig selv. Det er ofte noget, der kræver dialog og en konkret drøftelse af, hvad der skal til for at skabe bosætning, investeringer og turisme, og hvordan man vil samarbejde om det. Det kritiske punkt i at skabe fælles forslag er, at der skal sættes retning og skabes ejerskab hos aktørerne og øvrige interessenter med en aktiv inddragelse. Der skal skabes en klar og fælles forståelse for, hvordan man vil skabe vækst og udvikling. Det kræver, at kommune, erhverv, turistaktører, attraktioner og ildsjæle er gode til at samarbejde og mobilisere ressourcer (udviklingstimer eller økonomiske midler). Dernæst skal etableres og aftales en klar rolle- og ansvarsfordeling, som alle er bevidste om. 2. FORTRÆFFELIGHEDER Byens fortræffeligheder er ”dét ekstra”, som ansporer borgeren til bosætning og turisten til et aktivt valg om at tage på besøg. Det hænger ofte sammen med byens DNA, ”sjæl” eller atmosfære, som består af den fysiske kultur- og naturarv, der kan være særligt smukke steder, byggetraditioner, attraktioner og lignende, men også den mentale kulturarv, der kan være måden, man kommer hinanden ved, traditioner, adfærd, særlige lokale begivenheder m.m. En god fælles forståelse af, hvad man har at byde på for at tiltrække borgere og turister er nødvendigt for at kunne dyrke de særlige fortrin, der adskiller byen fra andre byer. 3. FORBRUGEREN Forbrugeren i denne model er først og fremmest turisten, men også borgerne der typisk gør lige så stort brug af byen og er glade for dens fortræffeligheder, funktioner og fysiske udtryk og indretning. Det afgørende for at skabe vækst er, at dem, der skal udvikle byen, hverve nye borgere og få mere turisme, kender deres forbrugere godt: Hvad kendetegner deres adfærd, behov, krav og ønsker? Er der nogle målgrupper (forbrugere), der er mere oplagte end andre at gå efter? Og hvordan kan byen som produkt blive endnu mere tillokkende og interessant for de udvalgte målgrupper? De indsatser, som igangsættes for at styrke punkt 2-6, skal altid sættes i forhold til, om de skaber værdi for forbrugeren. 4. FUNKTIONER Byens funktioner handler om, hvorvidt borgeren og turisten får opfyldt deres forskellige behov ved de funktioner, der eksisterer i byen. Her bør for turisters vedkommende ses på, om byen og opland tilbyder, hvad de har brug for i løbet af et døgn af overnatnings- og bespisningsmuligheder og oplevelsesprodukter. Desuden skal praktiske foranstaltninger som toiletter, indkøbsmuligheder, parkering etc. gåes efter i sømmene. Intet behov er for småt, og intet behov er for stort, når der ses på eventuelle mangler, og hvad kan der gøres ved dem. Samtidig holdes et skarpt øje med, hvilken kvalitet tilbuddene fremstår i, og om den lever op til det ønskede image for byen. 5. FYSISK INDRETNING Byens fysiske indretning er vigtig for, hvordan infrastrukturen i byen fungerer – er det let at komme til og fra og rundt for turisten. Det er væsentligt at optimere på, hvordan turisten ledes rundt i byen. Skilte, fysiske spor, stier eller andre DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR forbindelser mellem overnatningssteder, detailhandel, restaurationer og oplevelser skal skabe en naturlig vej rundt i byen for gæsten. Byens rum og pladser bør anvendes til at skabe aktivitet og interessante opholdssteder, der motiverer gæsten positivt til at bevæge sig rundt til centrale områder i byen og forbi det erhverv, der skal tjene penge på dem. Der kan motiveres med blomster eller anden dekoration, som hænger sammen med byens brand og ønskede, fysiske udtryk. 6. FORRETNINGSUDVIKLING I modellen skal der ses på, hvor gode ildsjæle, erhverv og foreninger er til løbende at innovere og skabe nye tiltag, som tager udgangspunkt i veldefinerede målgrupper og deres forskellige behov. Et afgørende punkt er, at alle interessenter ”uddannes” i målgruppebevidsthed og værtskab og har et afklaret forhold til tydelige valg, der er truffet i forhold til, hvem der skal tiltrækkes og hvordan. Der skal være en strategi herfor. Ildsjæle, erhverv og turismeaktører bør tilskyndes til at se strategien i et perspektiv, der ligger ud over egen ”forretning”, så synergier skabes mellem byens tilbud. Herudover er dygtighed til mersalg og opsalg til turister en kompetence, som skal italesættes hos erhvervet for at sikre, byen samlet får den turismeomsætning, der reelt er mulighed for. 7. FORMIDLING Når byens særlige kvaliteter formidles, skal de bygge på et afklaret brand eller image. Markedsføring og branding kræver i dag et indgående kendskab til sociale medier og andre markedsføringsplatforme, hvor byens overordnede brand afspejles på alle platforme. Typisk varetager turistorganisationen en samlet indsats, men optimalt er alle turistaktører og erhverv på internettet på de (for målgrupperne) relevante sprog. Formår aktørerne herudover at tænke formidling og loyalitetsskabelse før, under og efter gæstens besøg, står byen stærkt med et stadigt øget antal ambassadører for byen, der kontinuerligt styrker byens identitet og image. Formidling er ud over markedsføring i denne sammenhæng også det informationsmateriale, turisten præsenteres for, når vedkommende er kommet og skal ledes godt rundt til alle relevante oplevelser, shopping, spisesteder m.m. i byen. Typisk sker det i form af et bykort og informationstavler, apps eller lignende. 8. FORTJENESTE En indsats på punkt 1-7 skal samlet set som minimum give en lokal fortjeneste i form af øget omsætning og indtjening hos erhvervet (øget skattegrundlag for kommunen). Derudover kan aktørerne have forskellige måder at formulere vækstmål og -ønsker, som både kan være målbare og mere ”bløde” effekter som ”fællesskab” og ”en by vi er stolte af”. Vigtigst af alt er dog, at aktørerne er bevidste om i deres proces med at skabe fælles fodslag, at det bliver italesat, hvordan man ønsker at vækste sammen (midlerne), hvad man ønsker at opnå (målet), og hvordan man påtænker at måle, om det er nået. I de følgende kapitler præsenteres, hvad udviklingsprocessen i Løgstør resulterede i med udgangspunkt i vækstmodellens forståelsesramme. | 15 16 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR 01 // VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS FÆLLES FODSLAG Ved projektets opstart var det tydeligt, at der var behov for at ”få slået en streg i sandet” og talt om fremtid i stedet for fortid. Der herskede en Løgstør versus Kommunen-stemning blandt nogle af aktørerne, som gjorde fælles udviklingstanker tunge at gennemføre. En problemstilling det er let også at støde på andre steder i Danmark. Der var en stærk selvforståelse i Løgstør, at ”hvis vi ikke gør noget, så sker der ingenting!” (Underforstået, at kommunen og byrådspolitikerne ikke vurderes til at gøre nok for byen). De lokale aktørers selvforståelse bundede i særlig grad i, at handelsstandsforening, turistforening, erhvervsråd og Limfjordsmuseet ved eget initiativ og en fælles økonomisk pulje etablerede organisationen Branding Løgstør i 2007 (Muslingebyen i daglig tale). De fælles midler har i de følgende år aflønnet en projektkoordinator med ansvar for markedsføring og koordinering af byens events og aktiviteter. Omvendt vurderede nogle embedsmænd fra kommunen, at Løgstør på nogle punkter var sværere at samarbejde med end andre byer i kommunen, og at der var meget lidt forståelse for, at embedsmændene havde til opdrag at sikre udvikling mange steder i kommunen. Der var behov for at bruge projektet som et middel til at få rakt hænderne ud til hinanden aktørerne imellem og få slået en streg i sandet! Der skulle laves fælles fodslag. SAMARBEJDET FØR PROJEKTET I Løgstør var der mange aktører, foreninger og Branding Løgstør, som ville skabe udvikling i byen. Det skete med projektkoordinatoren i Branding Løgstør som omdrejningspunkt på et operationelt niveau. Byens events og aktiviteter blev koordineret en gang månedligt i ”Koordineringsgruppen”. Samarbejde med forskellige embedsmænd fra Vesthimmerlands Kommune skete ad hoc og især i forbindelse med de største events. Det var uklart, hvilke snitflader Branding Løgstør og VisitVesthimmerland burde styrke sammen for at få skabt synergi mellem de to organisationer, som begge har markedsføring af byen som opgave. Rollefordelingen var utydelig, hvilket gav en lidt afventende stemning. Generelt synes alle aktører omkring byen at arbejde for samme sag, men det manglede at blive italesat og koordineret på flere niveauer. Karikatur-diagram af samarbejdet før projektet KYSTBYEN LØGSTØR Jeg indeholder mange oplevelser og er en eftertragtet vare. - Ærgerligt "varen" ikke udvikles endnu mere, så der kommer endnu flere gæster, borgere og investeringer. KOMMUNEN VISITVESTHIMMERLAND BRANDING LØGSTØR ILDSJÆLE FORENINGER & ERHVERV Jeg sørger for at byen er godt driftet og altid er præsentabel. Vi udvikler de projekter, som bliver efterspurgt i dag. Jeg hjælper lokale turistvirksomheder med at blive gode til forretningsudvikling, og jeg bruger meget tid på at markedsføre Muslingebyen og Vesthimmerlands Kommune som et attraktivt besøgsmål. Jeg arbejder for mere bosætning, mere erhverv og flere turister. Jeg har opbygget brandet Muslingebyen og koordinerer de mange frivillige, der får mine events op at stå. Jeg er stolt og slider med at få det til at lykkes. Jeg sørger for resultater nu og her og arbejder for, at mine, altid gode, ideer kommer frem i lyset. Jeg er ildsjæl, og jeg er stolt af det. Vi er handelsstandsforening, turistforening, erhvervsråd og byens største attraktion Limfjordsmuseet. Jeg er byens driftige m/k. Uden mig ville byen indeholde færre muligheder. >> Alle kan se, at jeg gør det i fælles interesse >> Alle kan se, at jeg gør det i fælles interesse >> Alle kan se, at jeg gør det i fælles interesse >> Alle kan se, at jeg gør det i fælles interesse >> Alle kan se, at jeg gør det i fælles interesse KOORDINERINGSGRUPPE Vi mødes en gang om måneden for at koordinere aktiviteter af praktisk karakter - især byens mange events. KYSTBYEN LØGSTØR TURISTEN Jeg er fragmenteret - i både arbejdsprocesser, strategisk forretningsudvikling og fysisk indretning. Alle arbejder for samme sag, men tænker ikke nok på, hvordan vi sammen udnytter mit potentiale bedst. Jeg har svært ved at orientere mig i byen og vide, hvor jeg skal gå hen. Jeg synes, Løgstør er smuk og har atmosfære især omkring Limfjordsmuseet og kulturhavnen, men jeg får ikke andre af byens historier serveret under mit besøg. De siger, de er en Muslingeby - men hvor kan jeg egentlig købe muslinger? 18 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR ERKENDELSESPROCESSEN I løbet af projektet blev det tydeligt for deltagerne, at det var nødvendigt at sætte samarbejdet mere i system for at skabe mulighed for yderligere udvikling af Løgstør som bosætnings- og turistby, men at det skulle være på en måde, der gav mening for alle. Det springende punkt var, at alle havde vilje til at ville prøve at få mere og bedre samarbejde. Der blev brugt meget tid på at italesætte på workshops og i arbejdsgruppen for samarbejde på tværs, hvad et godt samarbejde består af, hvordan det kan foregå, og hvad der skal opnås med det. Der blev også talt om, hvad der er blevet samarbejdet om indtil nu, og hvad der bør samarbejdes om fremover. ”Ømme punkter” og personlige erfaringer kom efterhånden frem og blev diskuteret for at få ryddet så meget op i fordommene, at der blev et rent bord at arbejde ud fra. Arbejdsgruppens nøgleord for det gode samarbejde: • • • • • • • • • • • • • • Vesthimmerlands Kommune • Byens foreninger, & erhverv VisitVesthimmerland • Ildsjæle Fælles forståelse af opgaven Anerkendelse og respekt – man indtræder i samarbejdet med forskellige udgangspunkter og interesser Gensidig tillid – Alle vil den gode sag Ærlighed Forventningsafstemning Vilje Politisk opbakning Fokus på fælles mål i helikopterperspektiv – tænke udover egen ”matrikel” Fleksibilitet Fordomsfrihed og øjenhøjde Information og orientering – God kommunikation mellem alle aktører Definition af roller og ansvar – Hvem gør hvad? Respekt for aftaler Tiden til samarbejde skal prioriteres og afsættes FEST – en ryste-sammen-tur for at lære hinanden at kende Sammenhold – mange interessenter bør bakke op om samarbejdet Branding Løgstør Der er mange aktører, der skal arbejde på tværs for at sikre by- og turismeudvikling i Løgstør. Derudover er der behov for, at Vesthimmerlands Kommune videndeler og koordinerer internt mellem forvaltninger. Arbejdsgruppen for samarbejde på tværs havde mange vigtige drøftelser om det gode samarbejde på tværs og en hyggelig ryste-sammen-event på Løgstør Golfbane DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 19 20 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Karikatur-diagram af det nye samarbejde NY MODEL FOR SAMARBEJDE Processen klarlagde, at samarbejde på tværs før projektet foregik på et meget operationelt niveau særligt i forbindelse med Muslingebyens events. I løbet af projektet blev der både arbejdet med, hvordan samarbejdet fortsat kan sikres på det operationelle niveau, men også på et taktisk niveau mellem de forskellige organisationer. Der blev aftalt, at udvalgte embedsmænd efter behov inviteres til Koordineringsgruppens møder for at styrke samarbejdet ind i kommunen om praktiske forhold ved afholdelse af de mange events i byen. Derudover blev det tydeligt, at Branding Løgstør og VisitVesthimmerland fremover skal arbejde tættere sammen om at koordinere markedsføring og hver især være tovholder på at sikre videndeling og koordinering mellem hinanden, de tre niveauer i diagrammet og i egne organisationer. Vesthimmerlands Kommune har også behov for en tovholder, der har ejerskab til at videndele og koordinere ind i kommunens forvaltninger og med Branding Løgstør og VisitVesthimmerland. Det var tydeligt, at det også var nødvendigt at sikre bedre samarbejde på et strategisk niveau. Deltagerne tog idéen til sig med et vækstforum, som har til formål at italesætte præcist, hvordan Løgstør skal vækste, samt hvilke indsatsområder aktørerne vil prioritere at arbejde på i forskellig regi. Her diskuteres vision, mål og strategiske indsatser på tværs af aktører. Formålet er, at alle arbejder i samme retning og får skabt synergier, der til sammen giver mere effekt, end hvis den enkelte stod alene med indsatsen. Ambitionen er, at de indsatser som strategisk besluttes i Muslingebyens Vækstforum afspejles i det arbejde, der sker på det taktiske og operationelle niveau. Flere af de samme personer går igen på de tre niveauer og sikrer på den vis, at videndeling sker på tværs af niveauer og aktører. Muslingebyens Vækstforum blev etableret i august 2014 og fik hurtigt kælenavnet Den Magiske Cirkel – dem, der kan få tingene til at ske sammen! Der sidder en repræsentant fra alle aktørgrupper, som mødes 3-4 gange årligt. Kommunaldirektøren deltager 1-2 gange årligt for at orientere om og koordinere kommunens indsatser i byen på et strategisk niveau. Information og videndeling – et must! Der blev i forbindelse med projektet udarbejdet et oversigtskema over relevante indgange for de lokale aktører til kommunen og omvendt. Deltagerne aftalte, at man altid tager fat i kontaktpersonen i skemaet ved spørgsmål for at sikre den koordinering og videndeling, der er behov for. Skemaet forefindes i bilag. Nyhedsmail Det er nødvendigt at videndele om, hvordan turismen udvikler sig i Løgstør, og hvilke indsatser der iværksættes fra forskellige sider, da den er yderst vigtig for byens handelsdrivende. For at sikre relevant viden og erfaringsudveksling har turistchefen påtaget sig løbende at udsende nyhedsmail til turisterhvervet og andre relevante aktører, herunder udvalgte embedsmænd samt lave et årligt gå-hjem-møde. KYSTBYEN LØGSTØR Jeg glæder mig til, at min historie bliver fortalt, så alle forstår, hvor fantastisk mange muligheder jeg har. VÆKSTFORUM (STRATEGISK) Vi arbejder sammen på et strategisk niveau for at sikre vækst i Løgstør. KOMMUNEN VISITVESTHIMMERLAND BRANDING LØGSTØR ILDSJÆLE FORENINGER & ERHVERV Jeg kender min aktive rolle som facilitator og samarbejdspartner og ved, hvad vi sammen skal løfte for at skabe udvikling. Jeg kan bedre strukturere indsatsen i VisitVesthimmerland og sikre synergi til mine samarbejdspartnere i Løgstør. Jeg er opmærksom på min rolle som tovholder på helhedsorienteret turismeudvikling. Jeg er glad for et ekstra strategisk fokus på Muslingebyens potentialer som en aktiv by at besøge og bo i. Jeg bifalder et endnu tættere samarbejde med kommunen på alle niveauer. Jeg er glad for, vi fortsat arbejder med hjertet på rette sted for at udvikle Muslingebyen, vi alle holder så meget af. Vi bifalder et øget strategisk fokus fra alle sider på at koordinere tiltag for vækst i Løgstør. KOORDINERINGSGRUPPE (TAKTISK) Turistchefen, projektkoordinator fra Muslingebyen samt tovholder fra kommunen sørger for at planlægge og koordinere de strategiske indsatser – mellem hinanden og internt i egne organisationer. Og særlig koordinering af markedsføringsindsatser mellem Branding Løgstør og VisitVesthimmerland. KOORDINERINGSGRUPPE (OPERATIONELT) Vi inviterer fremover udvalgte emhedsmænd med til vores møder, når der er behov for at koordinere eller løse specifikke opgaver i forbindelse med vores events. KYSTBYEN LØGSTØR TURISTEN Jeg er et kvalitativt, lækkert og lettilgængeligt produkt at sælge. Jeg føler mig tryg og nyder mit besøg i Løgstør, fordi jeg bliver guidet rundt og ved, hvor jeg finder de ting, jeg mangler. 22 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR På det første møde blev Muslingebyens Vækstforums Vision – Løgstør 2025 godkendt (se bilag). En repræsentant fra turistforeningen havde skrevet visionen som en storytelling med konkrete bud på væksttiltag. Den blev drøftet og godkendt på mødet. Det blev endvidere fastslået, at Muslingebyens Vækstforum vil arbejde med tiltag inden for bosætning, erhverv og turisme og havde på sit konstituerende møde en indledende drøftelse af byens styrker og svagheder samt mål og målgrupper for byen. På det andet møde i Muslingebyens Vækstforum blev drøftet specifikke tiltag på de tre indsatsområder bosætning, erhverv og turisme. Medlemmerne nedsatte sig i udvalg, som fik til ansvar til næste møde at lave et indledende strateginotat på hvert indsatsområde, hvor der skulle: • • • • • undersøges faktuelle data om for eksempel antal borgere og sammensætning, som skal danne udgangspunkt for en målsætning for, hvor meget Løgstør skal vækste inden 2025, og hvad der derfor skal igangsættes af tiltag. beskrives gode eksempler fra andre byer eller lande, der tjener som inspiration til udvikling af indsatsområderne. beskrives hvilke brugere/målgrupper, vækstforummet vil fokusere på for at opnå sine mål. udarbejdes et katalog over konkrete indsatser og tidsplan. angives hvordan indsatserne skal måles kvantitativt og kvalitativt. Medlemmerne var generelt enige i at ville fokusere på konkret handling og målsætninger, men også i udfordringen i at prioritere, så der opnås resultater med de ressourcer, man til sammen kan mønstre. Det første møde i Muslingebyens Vækstforum – august 2014 NYE ROLLER FOR EMBEDSMÆND I Muslingebyens organisationsdiagram er det tydeligt, hvordan samarbejdet har været nødvendig at sætte i system, og at kommunen spiller en aktiv rolle på alle tre niveauer. En rolle som embedsmændene særskilt fik mulighed for at drøfte i projektet. Ud over deltagelse i de forskellige arbejdsgrupper deltog embedsmænd fra DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Vesthimmerlands Kommune også i to seminarer, der havde til formål at give dem en forståelse for deres vigtige rolle i by- og turismeudvikling. De fik en grundlæggende forståelse for turisme som begreb samt udfordringer og potentialer i at få mere turisme. Derudover var omdrejningspunktet, hvad vil det sige at gå fra ’planskribent’ til udviklingsagent og proaktiv facilitator af by- og turismeudvikling. At være proaktiv facilitator handler i høj grad om at være udadvendt i sin adfærd for at sikre synergi mellem aktørerne og indsatserne. Det kræver en høj grad af involvering, møder og dialog, der skal være ressourcer til, og som skal prioriteres på ledelsesniveau. Det kræver også at se ildsjælen, handelsstandsforeningen eller nogle af de andre vigtige aktørgrupper som samarbejdspartner til at kunne realisere by- og turismeudviklingen. Det blev en meget væsentlig del af processen at italesætte udfordringer og muligheder i samarbejdet med ildsjæle og lokale organisationer. Især hvordan der kan skabes en konstruktiv dialog hele vejen rundt. Det blev italesat, at oplysning og inddragelse langt hen ad vejen kan afværge skepsis og kritik i samarbejdet med borgere og ildsjæle. Med en inddragende og oplysende adfærd kan selv problematiske initiativer og ønsker vendes til ressourcer, så ildsjæle og borgere arbejder for, sammen med og inden for rammerne af etablerede beslutninger og strategier. At agere oplysende og inddragende er imidlertid betinget af, at alle, der er i kontakt med borgere og ildsjæle, er velinformerede og godt bekendte med strategier, prioriteter og beslutninger i sin forvaltning, så de er i stand til at forklare og formidle videre. Der foreligger derfor et stort ledelsesmæssigt ansvar i at formidle overvejelser bag prioriteringer og strategier ud til alle, der kommunikerer med borgere og ildsjæle. Herudover er det afgørende, at kommunale aktører videndeler, kommunikerer og samarbejder på tværs af forvaltninger, så embedsmænd ikke agerer modstridende. Det giver de bedste betingelser for proaktiv facilitering af by- og turismeudvikling. Derudover skal videndeling og koordinering af kommunale indsatser sættes i system. By- og turismeudvikling stiller krav til et øget samarbejde på tværs af forvaltninger, hvilket de danske kommuner typisk kan blive en del bedre til. Ideelt set bør der nedsættes en by- og turisme koordineringsgruppe med en udpeget repræsentant fra eksempelvis vejteamet, beredskabet, byplanlægning, erhvervsteamet og turistorganisationen. Gruppen bør mødes hver 4.-6. uge. Hver repræsentant har ansvar for at videndele om indsatser i egen afdeling og forvaltning. Indsatserne kan være mange og forskellige lige fra udarbejdelse af byudviklingsplaner, indkøb af nyt byinventar til vejvedligehold. Én af repræsentanterne har særligt ansvar for at koordinere på et taktisk niveau med øvrige aktører, hvilket i Løgstørs tilfælde er Branding Løgstør og VisitVesthimmerland. | 23 24 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR FØRSTE SKRIDT ER TAGET I slutningen af projektet var det tydeligt, at deltagerne efterhånden havde så meget kendskab og tillid til hinanden, at de begyndte at udvikle idéer sammen og uopfordret tog fat på snakke om uhensigtsmæssigheder i byen, lige fra mangelfuld skiltning om Wi-Fi ved lystbådehavnen til ekstra skraldespande ved et nyt børnevenligt hoppelandskab. Forhold der skal tages hånd om at få et bedre samlet turistprodukt i byen. Aktørerne gav udtryk for, at der for det meste altid havde været god koordinering og samarbejde omkring byens forskellige muslinge-events, men at alle til sidst i projektet oplevede endnu bedre koordinering på tværs – både i forbindelse med byens sommer-events, Made in Denmark (golf-event med 82.000 gæster) og Regentparrets Sommertogt i Løgstør. Der var enighed om, at samarbejdet på et operationelt og taktisk niveau ”rider på den gode bølge, som det nu gælder om at holde fast i!” På et strategisk niveau er erfaringerne med øget samarbejde og koordinering med Vesthimmerlands Kommune meget spæde, og den fremherskende følelse blandt nogle af aktørerne i Løgstør, “at hvis vi ikke gør noget, så sker der ingenting!” lever videre. Det er især en skepsis til de siddende byrådspolitikere og deres beslutninger og prioriteringer, som anfægtes. Muslingebyens Vækstforum er dog et skridt mod en øget professionalisering af samarbejdet på tværs for at sikre konkret by- og turismeudvikling af byen. Embedsmændene fandt følgende fokuspunkter for den konstruktive dialog og samarbejde med borgere og ildsjæle: • • • • • Det personlige møde med borgeren er et stærkt middel til at forventningsafstemme og sikre gensidig forståelse. Kom ud til borgere og ildsjæle og mød dem på deres hjemmebane – væk fra skranken! Lyt og læs som det første og få afklaret, hvilket behov borgeren har, så det bliver muligt (i en eller anden form) at imødekomme vedkommende. Hold et skarpt fokus på at slå ’en streg i sandet’ i forhold til tidligere erfaringer – og fasthold den! Skab forståelse hos alle parter for, at der arbejdes for samme sag. Ingen har patent på den rigtige løsning, og ingen er alene om at ville byen det godt. Kommuniker ligeværdigt. Tal med og ikke til borgeren. Man kan komme utrolig langt med tillid, og vi får kun tillid til mennesker, der taler sammen med os – ikke til os. • • • Hold alle velinformerede om beslutninger og strategier. Evtentuelt via nyhedsmail/brev, men også med dialog og inddragelse. Oplysning og inddragelse er helt afgørende – internt og eksternt. Vær tydelig, tal klart og forklar. Det er nemmere at forstå en eventuel (halv) afvisning eller et (halvt) nej, hvis man forstår, hvorfor man møder det. Forventningsafstem løbende, så der ikke opstår efterfølgende misforståelser. Lad din samarbejdspartner vide, hvis der er opstået forsinkelser eller andet i forhold til den oprindelige aftale. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 25 26 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR 02 // FOKUS PÅ FORRETNINGSTILTAG FORRETNINGSUDVIKLING FORBRUGEREN For at øve et øget og professionelt samarbejde på tværs blev der i demonstrationsprojektet især lagt vægt på indsatser i Løgstør, der højnede Funktioner, Forretningsudvikling, Fysik indretning og Formidling i Turistbyens Vækstmodel. Fortræffeligheder, Forbrugeren og Fortjeneste i vækstmodellen var emner, der løbende blev diskuteret på workshops og i arbejdsgrupper. Resultater af arbejdsprocessen præsenteres i dette og det næste kapitel. Formålet var at gøre det til et gennemgående indsatsområde i projektet og initiere drøftelser af, hvad der kunne give et mere helstøbt turistprodukt i Løgstør. Hvilke funktioner manglede? Hvilke tiltag kunne støtte op om forretningsudviklingen og især om byens brand Muslingebyen? Den største udfordring for Muslingebyen var, at der ved projektets opstart var for få muslinger i bybilledet og ingen skiltning i forhold til, hvor de kunne opleves og spises. Derudover var der et ønske om at kommercialisere på byens brand og mange events. Arbejdsprocessen mundede ud i følgende tiltag, som støtter op om byens brand, erhverv og events: • • Muslinge-mønter, som turisten enten kan købe som souvenir eller bruge som betalingsmiddel ved en af de mange events i byen. Muslingeskaller i byens blomster-kummer. Muslingeskaller som dekoration i byens blomsterkummer støtter op om byens brand Muslingebyen. Herudover pågår der efter projektets afslutning et arbejde med følgende tiltag: • • • • • • • Pakkeprodukt - Muslingeakademi VIP-produkt til DM i Champagnesabling Tiltrækning af mindre dagligvarebutik i midtbyen (som kan servicere lystsejler-turismen) Indsats for flere endags-turister på busture Service-forståelse hos butikker, overnatning, attraktioner, borgere, ambassadører (i regi af Made in Himmerland ved VisitVesthimmerland) Etablering af nyt toilet i gågaden Råvaremarked Andre idéer der kan arbejdes videre på i Løgstør: • • • • • • • Muslingeambassade/Muslinge-bar Flere muslinge-souvenirs med udgangspunkt i bronze-skilte og mønter, herunder vinpropper, nøgleringe osv. Hundelufteplads Bedre forhold og information om Wi-Fi på havneområdet Etablering af tankning af marine-diesel på havnen Muslingeskilt, som tydeligt angiver, hvor turisten kan spise muslinger (se bilag s. 51) Forbrugeren Muslingebyen har to primære gæstetyper primært danskere, men også lidt nordmænd og andre nationaliteter: 1) Lystsejlere 2) Endagsturister DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 27 ØVERST: Muslingeskaller som dekoration i byens blomsterkummer støtter op om byens brand Muslingebyen. NEDERST: Muslinge-mønter, som turisten enten kan købe som souvenir eller bruge som betalingsmiddel ved en af de mange events i byen. 28 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR 03 // KICKSTART AF NYE BYRUM & FORBINDELSER FYSISK INDRETNING FORMIDLING FORTRÆFFELIGHEDER FUNKTIONER NYE BYRUM OG MIDLERTIDIGE AKTIVITETER Meget tidligt i demonstrationsprojektet stod det klart, at et nyt byrum ved havnepromenadens østlige ende burde kickstartes for både at forlænge gåturen langs havnefronten og samtidig skabe en ny destination i byen, der bidrager til en mental omdannelse af det tilstødende byområde - Løgstør Ny Marina (se kort s. 9), der står overfor en transformation. Vesthimmerlands Kommune har parallelt med demonstrationsprojektet, arbejdet på udviklingen og visionen for Løgstør Ny Marina i samarbejde med en arbejdsgruppe af nøgleaktører fra Løgstør. Projekterne har dermed kunne bygge bro mellem hinanden gennem arbejdsprocesserne, hvilket har tilført begge projekter flere muligheder, end de ville hver for sig. Målet med at arbejde på tværs af projekterne har været at skabe en øget kvalitet i Løgstør som turistprodukt og synergi i udviklingen af byens fysiske miljø, skabe bedre samarbejde på tværs af aktørerne i projekterne og ikke mindst pulje de finansielle midler. Konkret har demonstrationsprojektet, i synergi med visionsplanerne for Løgstør Ny Marina, etableret og/eller kickstartet følgende midlertidige fysiske tiltag: • • • Beachvolleybane (se billede til højre) Crossfithal (placering under udarbejdelse) Lang hinkebane-forbindelse gennem marinaområdet - fra rundkørsel til havnepromenade (under udarbejdelse). Herunder forskønnelse af banearealet (dog finansieret i andet regi) Tiltagene slår dermed flere fluer med et smæk ved på én gang at: • • • • • Sideløbende er en skaterbane udviklet som resul- • tat af et samarbejde mellem en gruppe forældre i Løgstør og Vesthimmerlands Kommune. Skaterbanen er finansieret af Børne- og Skoleforvaltningen og Vesthimmerlands Kommunes Fritidsråd. Selve valget af skaterartikler er foretaget af de unge som bruger banen til dagligt. Placeringen af skaterbanen blev fundet i samarbejdet i demonstrationsprojektet. skabe en fysisk og mental sammenhæng mellem marina-området og den resterende by. forlænge havnepromenaden mod øst, så den ikke ’ender blindt’, og så den besøgende naturligt glider ind i det nye marinaområde. bidrage til paletten af aktivitetsmuligheder i byen for turister og byens borgere. give byens unge et nyt mødested. skabe en tilknytning og give attraktionsværdi til marina-området som led i en omdannelsesproces. opfordre til sport og bevægelse. Skaterbane Beachvolleybane Hinkebane Baneareal Den nye beachvolleybane i Løgstør er etableret som en del af de midlertidige fysiske tiltag under demonstrationsprojektet. Skaterbanen, der ligger ved siden af, er resultatet af et samarbejde mellem en gruppe forældre og Vesthimmerlands Kommune. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 29 30 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR NYE FORBINDELSER I løbet af arbejdsprocessen viste drøftelser hurtigt, at der var et udtalt ønske om at få gjort noget ved en gammel kendt problematik om, at byens gæster har svært ved at finde vej fra havnefronten til bymidten. De gamle historiske gader i Løgstør anviser ikke en naturlig forbindelse mellem de to væsentlige oplevelsespunkter i byen, hvilket er problematisk for byens turisterhverv, der ønsker at tiltrække og anspore turisterne til at købe ind på handelsstrøget og de omkringliggende gader. Målsætningen for turistkortet var derudover, at det skulle: • • • • • Det blev tydeligt, at arbejdsgruppen ønskede at fokusere på to væsentlige elementer til at lede turisten bedre rundt i byen: • • Nye fysiske markeringer i byrummet, der skal guide turisten gennem midtbyen og samtidig gøre opmærksom på særlige steder i byen. Et nyt bykort, der skal erstatte de gamle, traditionelle bykort og støtte op om byens brand som Muslingeby, samt formidle de vigtigste oplevelsespunkter og stiforbindelser. Arbejdsgruppen fandt igennem processen frem til i alt tre vigtige fortællinger, som både de fysiske markeringer og bykortet skulle hjælpe med at formidle: Den kulturhistoriske fortælling, den aktive fortælling og den handelsmæssige fortælling. Disse fortællinger blev grundstenene for tre nye stiforbindelser i byen: Kulturruten, Sport- og Adventureruten samt Midtbyruten. Nyt turistkort Turistforeningen stod med den udfordring, at de manglede et turistkort med flere og mere målrettede informationer til brug for turisten – et kort, der på en spiselig måde serverer alle byens muligheder. Sammen udarbejdede gruppen nogle målsætninger for kortet. Blandt andet skulle kortet give et overblik over byens nye stier og deres forskellighed. indeholde alle de ‘traditionelle’ informationer, som turisten har brug for - herunder toilet, overnatningssteder, spisesteder mv. formidle byens tre nye ruter: Midtbyruten, Sport- og Adventureruten og Kulturruten. styrke samt tage udgangspunkt i byens brand som Muslingeby i designet. skille sig ud fra andre turistkort og dermed være en oplevelse i sig selv. udgøre et produkt, man som turist i bedste fald har lyst til at gemme, så historien om muslingebyen lagres i folks bevidsthed. Turistkortet blev, både i udformning og foldeteknik, designet ud fra blåmuslingen, som ses i Muslingebyens logo. Foldeteknikken gør, at turisten skal åbne kortet ligesom en musling for at få oplevelsesmulighederne indeni. Selve bykortet er enkelt formidlet med sorte punkter for oplevelsespunkter og funktioner og tre forskellige farver for ruterne. Ruterne er tilmed længdeangivet for at servicere turisten yderligere. Arbejdsgruppen tænkte også i, hvordan muslingekortet bedst kunne præsentere sig i forretningerne. Valget faldt på, at muslingerne (kortene) skulle præsenteres i en spand med sand, som en fortolkning af, når man samler muslinger på stranden. Muslingekortene er præsenteret i en spand med strandsand. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Invendig - foldet ud LØGSTØR Løgstør er en oplevelse for alle sanser. Med sin unikke placering, natur og utal af forskellige aktivitetsmuligheder er Løgstør et af Danmarks absolut bedste og mest spændende steder for hele familien. ] 01 Den gamle færgehavn 02 Dampskibsbroen 03 Hotel Du Nord 04 Forfyret 05 Den gamle fiskerihavn 06 Fjordgade 07 Løgstør Bådebyggeri og bedding 08 Lodshuset 09 Toldboden (turistkontoret) 10 Kulturladen 11 Fyr og Vagervæsnets hus 12 Fiskerhusene 13 Historisk bådebyggeri 14 Kanalfogedboligen 15 Drejebroen 16 Frederik Den VII’s Kanal 17 Kanalfogedens Køkken 18 Hotel du Nord 19 Kulgaarden 20 Løgstør Parkhotel 21 Hos Tetzlaff 22 Pavillon Christiansminde 23 Café Kunst 24 La Vidas 25 Torino 26 Groes Café 31 Havnens Ishus 32 Det Maritime Oplevelsescenter 33 Løgstør kiosk Løgstør is a treat for all senses. With its unique location, nature and myriad of activities, Løgstør is one of Denmark's best and most exciting places for the whole family. Ƭ 34 Badestrand 35 Legeplads 36 Legeplads 37 Skaterbane 38 Beachvolley 39 Havneparken 40 Løgstør Bio 41 Løgstør Golfbane 42 Christiansminde Skoven ȗ 27 Løgstør Parkhotel 28 Hotel Du Nord 29 Løgstør Vandrerhjem 30 Løgstør Camping *Private overnatningsmuligheder/B&B er ikke nævnt Løgstør ist ein Genuss für alle Sinne. Mit seiner einzigartigen Lage und Natur sowie der Vielzahl verschiedener Aktivitätsmöglichkeiten ist Løgstør einer von Dänemarks außergewöhnlichsten und aufregendsten Orte für die ganze Familie. Velkommen | Welcome | Willkommen Oplevelsesrum under udvikling Gågade 02 P 07 05 P 23 06 P 11 34 P P 40 21 P 25 09 19 P P P P P 08 39 31 10 38 P 03 18 28 04 Kunsttorvet 35 01 37 P Turistkontor Lægehus P Offentlig parkering Offentlig toilet 26 P P 29 P Busterminal 33 Autocamper P 12 24 22 13 14 16 15 P P 17 32 36 P 42 Kortet er udarbejdet af: Projektgruppen Vesthimmerlands Kommune VisitVesthimmerland Johanne Bugge Experience Consult ENG Arkitekter Finansieret af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 30 P 41 em genn TEN -skilte sliv BYRU onze MIDT fine br er og butik de km Følg ige smøg EN 4 v. T U el RER sigtssti m hygg ENTU ud ADV hvolley, S- & ac SPORTrbane, be te ka S er om 2,5 km UTEN fortælling URR KULT de mange ie Oplev rs histor tø Løgs 27 20 Udvendigt - foldet ud Sammenfoldet | 31 32 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Bronzeskilte Arbejdsgruppen var ikke sikker på, at turistkortet ville være nok information til at formidle den vigtige sammenhæng mellem havnepromenaden og handelsgaderne, hvortil det blev besluttet, at der skulle etableres en fysisk skiltning. Samtidigt var det vigtigt for gruppen, at skiltningen ikke skulle udgøre en traditionel skiltning, men have en mere legende karakter. Det blev dermed besluttet, at Midtbyruten (den blå rute) skulle markeres med nedsænkede små bronzeskilte i belægningen, der guider de besøgende mellem havn og handelsgade, så de fra ethvert punkt vil kunne orientere sig og dermed altid have mulighed for at blive ledt derhen, hvor de gerne skal bruge penge. De små skilte er dermed en slags fysisk forlængelse af muslingekortet. Markeringen af Midtbyruten skal ses som kickstarter for en efterfølgende markering af de to andre ruter. Bronzeskiltet blev ligesom turistkortet designet ud fra en udfoldet blåmusling, som skulle agere skiltets kendetegn med titlen ’Muslingebyen Løgstør’. Derudover blev havnen og byen medtaget, som de destinationer, skiltene er vejvisere for. At skiltene blev lavet af bronze var for at give dem et raffineret, troværdigt og permanent udtryk, der samtidigt pynter i bybilledet. For at sikre alle overnatningssteder, butikker, gallerier mv. var orienteret om det nye bykort og bronzeskilte modtog de et brev og klistermærke sammen med spanden med bykort. VisitVesthimmerland står efterfølgende for at distribuere og genoptrykke bykortene. Målsætningen for bronzeskiltene var, at de skulle: • • • • • styrke forbindelsen mellem havn og handelsgaden. tilbyde børn og barnlige sjæle muligheden for at ’lede efter’ nye skilte - som i en skattejagt. være en smuk udsmykning af byen. vise et eksempel på alternativ skiltning. udgøre én af de tre ruter. (Markering af de to andre ruter kan udvikles efterfølgende). Midtbyruten er markeret med disse bronzeskilte, der er nedsænket i belægningen. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 33 34 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR STATUS OG ANBEFALINGER FRA DE FYSISKE RESULTATER TIL DET VIDERE FORLØB Samlede fysiske tiltag i demonstrationsprojektet: En stationær kontekst: • Turist-muslingekort med spand • Bronzeskilte • De tre ruter En midlertidig kontekst: • Beachvolleybane • Crossfit hal - kan etableres i en hal • Lang hinkebane-forbindelse gennem Løgstør Ny Marina - fra rundkørsel til havnepromenade. Herunder forskønnelse af banearealet (dog finansieret i andet regi) • Placering af skaterbane Turist-muslingekort med spand Kortet blev vel modtaget af dette års sommerturister, men ville have haft mere kraft, hvis kortet var en smule større, og at kortet tydeligt var markeret udenpå med en titel – fx LØGSTØR MUSLINGEKORT. Samtidigt skal spandene også være større for, at de bedre ses og kan agere blikfang for turisten. Bronzeskilte Bronzeskiltene er også blevet vel modtaget, og turisterne har brugt dem som vejvisere. For at øge synligheden på bronzeskiltene, kan de med fordel påhældes syre for, at de hurtigere irrer - altså bliver grønne. Dette kan rådføres med bronzestøberiet. De tre ruter De resterende to ruter kan med fordel markeres, evetentuelt med en anden markering, så de nemt kan adskilles for turisten. Limfjordsmuseets små historiske fortællinger om særlige steder i byen kan nemt integreres. Endvidere vil man kunne bruge byens skrænt (udsigtsstien) til at formidle fra - her har turisten mulighed for at se ud over byen og alle de andre steder, der kan besøges. Eksempelvis kan der etableres små gætteafstands-lege osv. Skater- og beachvolleybane De to baner kan med fordel integreres i udviklingen af Løgstør Ny Marina således. Det er vigtigt at holde banerne og opbakningen ved lige for at opretholde og skabe en naturlig interesse for området som en del af den mentale byggemodning. Endvidere kan de to baner nemt suppleres med beach-events, hvor der opstilles strandstole, en stor grill, et fadølsanlæg mv. Eventuelt som en del af byens øvrige arrangementer. Crossfit hal Desværre lykkedes det ikke at placere crossfit aktiviteterne i de bygninger, som oprindeligt var tiltænkt formålet, hvilket har gjort, at etableringen endnu ikke har fundet sted. Imidlertid findes der andre bygninger på havnen, som muligvis kan integreres til formålet. Her tænkes især på en let buet bebyggelse ved skater- og beachvolleybanen, hvor et godt greb ville være at udlægge sand på hjørnet til udendørs crossfit. Dette vil skabe en treenighed i samspil med de to baner. Banearealet og hinkebane De midlertidige planer for banearealet er igangsat og vil blive skabt ud fra en overkommelig økonomi. Arealet kan forhåbentlig være en del af en kommende info- og hinkebane, der yderligere vil sætte fokus på Marina-området og være en flot forlængelse af Himmerlandsstien. Hinkebanen vil starte ved rundkørslen på Bredgade, løbe igennem banearealet til bådoplagerings-pladsen på marina-området og herfra til den nye skater- og beachvolleybane. Byens skrænt (udsigtsstien) kan bruges til at formidle fra - her har turisten mulighed for at se ud over byen og alle de andre steder, der kan besøges. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 35 36 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR LÆRINGSPUNKTER OG ANBEFALINGER Projektet i Løgstør har givet en række erfaringer, som andre kommuner vil have gavn af at forholde sig til: HELHEDSFORSTÅELSE FOR BYOG TURISMEUDVIKLING For at skabe udvikling og skabe nogle interessante byer at besøge og bo i, er der behov for at skabe et større fokus og forståelse for, hvad helhedsorienteret turismeudvikling og byomdannelse betyder for at skabe målrettede effekter og resultater. Alle aktører, der har en opgave i at udvikle byen, bliver nødt til at have en fælles forståelse af, hvad der kræves for at få flere borgere og turister, og hvordan deres fælles rolle- og ansvarsfordeling er for at få skabt resultater. SAMARBEJDE OG KOORDINERING PÅ TVÆRS OG PÅ FLERE NIVEAUER Øget samarbejde kræver for det første, at behovet for samarbejde italesættes, og at der gøres op med eventuelt gamle stridigheder. Der er (langt hen ad vejen) gjort op med eksisterende fordomme og ’skel’ mellem aktører og ildsjæle i Løgstør, VisitVesthimmerland og Vesthimmerlands kommune, omend der fortsat er en stor selvforståelse og selvstændighed blandt aktørerne i Løgstør. Vesthimmerlands Kommune, VisitVesthimmerland, Branding Løgstør og byens erhverv og ildsjæle er således knyttet tættere sammen og trækker mere bevidst i samme retning mod en mere professionel udvikling af Løgstør som bosætnings- og turistby. Den bredere forståelse for synergi- og samarbejdseffekter mellem interessenterne udgør et bedre udgangspunkt, og skaber en mere hensigtsmæssig (fælles) tone, for samarbejdet mellem embedsmænd, erhverv og ildsjæle. For det andet kræver øget samarbejde, at der aftales konkrete måder at samarbejde på. Formaliserede løsninger forankrer samarbejdet. I Løgstør var det etableringen af Muslingebyens Vækstforum og det at få italesat, hvordan samarbejdet skulle udvikles mellem VisitVesthimmerland og Branding Løgstør. Samtidigt var det en øget koordinering på et operationelt niveau i regi af Koordineringsgruppen, bestående af byens foreninger, m.fl. hvor det er aftalt at invitere forskellige embedsmænd med til møder efter behov. Inddragelse og involvering af alle interessenter i udvikling af organisering og formalisering er med til at danne konsensus og sikre fremtidig bred opbakning og bæredygtighed i forhold til det fremtidige arbejde. Desuden sikres, at de rette kompetencer og ressourcer fremover udnyttes mere optimalt. For det tredje kræver øget samarbejdet øget videndeling. I Løgstør var det udarbejdelse af en oversigt over ’indgange til kommunen’, der har styrket kommunikationsveje og adgang til relevant information, så kommunikationen glider mere hensigtsmæssigt mellem særligt kommunen og byens ildsjæle. Etablering af nyhedsbrev til erhverv og interessenter sikrer fremover videndeling af samlet, relevant information mellem alle interessenter. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR 7 GODE RÅD FRA DELTAGERNE TIL ANDRE BYER 01 02 03 TÆNK LANGSIGTET OG VÆR KONKRET HAV MOD TIL AT TÆNKE STORT VIS GENSIDIG RESPEKT 05 06 07 HAV FOKUS PÅ, HVAD BRUGERNE AF DIN BY EFTERSPØRGER AFKLAR ROLLE OG OPGAVER RESULTATER SKABER ENGAGEMENT 04 HAV ÅBEN OG FOR DOMSFRI KOMMUNIKATION | 37 38 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR “ VI ER GODT PÅ VEJ MED SAMARBEJDET PÅ TVÆRS I LØGSTØR. MEN SAMARBEJDE ER LIDT SOM AT LÆRE AT DANSE MED EN NY PARTNER - LIGESOM I VILD MED DANS. DET ER FØRST I PROGRAM 6-7 STYKKER, MAN RIGTIGT KOMMER I TAKT. DER SKAL ØVELSE OG GODE RESULTATER TIL. - HENRIK KRUUSE, KOMMUNALDIREKTØR PROCESSEN SKAL STYRES AF EN TOVHOLDER En god udviklingsagent (tovholder) med både faglige og personlige kompetencer er en af de vigtigste forudsætninger for en vellykket samarbejdsproces og gode resultater. Der skal naturligvis holdes styr på en proces med mange aktiviteter og deltagere, bevares et forkromet overblik og sørges for, at alle aftaler og tidsfrister overholdes. Samtidig (og ikke mindst) er udviklingsagenten den, der sætter grundtonen og inspirerer til den begejstring og dynamik, der skal til for at gennemføre processen optimalt. Det er derfor afgørende at finde den helt rigtige tovholder, der både professionelt og personligt harmonerer og skaber tillid hos både ildsjæle og erfarne forretningsfolk og ind i kommunens forvaltninger. Gennem demonstrationsprojektets proces er det løbende erfaret, hvor væsentlig proceslederens (pædagogiske) rolle er i udviklingen af samarbejdet mellem interessenter og aktører, og hvor vigtigt det er, at vedkommende har karakter af at være objektiv. ET GRUNDIGT FORARBEJDE BETALER SIG Et grundigt forarbejde med blandt andet en indledende interessentanalyse og møder med identificerede nøgleaktører har vist sig at være særdeles givende i forhold til at udvikle samarbejdet på tværs af alle interessenter. Det er afgørende at være på forkant i forhold til specifikke problemstillinger eller konflikter mellem interessenterne, der måske har eksisteret i årevis. For at løsne op for eventuelle fordomme og ’skel’ mellem aktører og ildsjæle, organisationer og kommuner skal der planlægges ud fra disse, så tovholderen kan levere de rette budskaber på de rette tidspunkter og motivere til at slå den nødvendige ’streg i sandet.’ MAN KAN ELSKE SIN BY IHJEL, HVIS MAN IKKE LUKKER OP En vigtig erfaring gennem processen har været, at der løbende skal forfølges (og følges op på) en forståelse hos alle parter for, at der arbejdes for samme sag. Herunder skal erkendes, at ingen har ’patent’ på den ’rigtige’ løsning, og ingen er alene om at ville byen det godt. Mange ildsjæle og aktører brænder stærkt for deres by og ligger et stort arbejde i at udvikle den, men for at høste et optimalt udbytte og skabe udvikling skal der samarbejdes, lukkes op for andres meninger og gås på kompromis. PRIORITERING AF DELTAGELSE I MØDER OG ARBEJDSGRUPPER Med en indragende og oplysende adfærd kan selv problematiske initiativer og ønsker vendes til ressourcer, så ildsjæle og borgere arbejder for, sammen med og inden for rammerne af etablerede beslutninger og strategier. Det kræver, at man i kommuner og turistorganisationer er parate til at prioritere og afsætte tid til møder og arbejdsgrupper, der foregår på egen udebane, så samarbejdet forekommer og reelt fungerer ligeværdigt. GODT SAMARBEJDE KRÆVER INFORMEREDE MEDARBEJDERE/FORVALTERE Der foreligger et stort ledelsesmæssigt ansvar i den kommunale forvaltning i at formidle overvejelser bag prioriteringer og strategier ud til alle, DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR der kommunikerer og samarbejder med borgere, ildsjæle og andre interessenter. Det er afgørende, at kommunale aktører videndeler, kommunikerer og samarbejder på tværs af forvaltninger, så der ikke ageres modstridende, og det er muligt at forklare baggrunde for prioriteringer og strategier. Ofte er kritiske røster og dårlige erfaringer hos borgere, ildsjæle og andre interessenter baseret på misforståelser, mangelfuld information og viden om baggrunde for etablerede strategier og beslutninger. Det er derfor afgørende, at alle, der samarbejder og kommunikerer med borgere, ildsjæle og andre interessenter er velinformerede og godt i stand til at formidle videre. BEDRE SAMARBEJDE - BEDRE OG MERE BÆREDYGTIGE LØSNINGER At samarbejde og videndeling på tværs skaber bedre og mere bæredygtige løsninger er ikke en nyhed i sig selv. Arbejdet for bedre samarbejde og fælles ’uddannelse’ af alle interessenter har imidlertid afspejlet sig i udviklingen og kvaliteten af de konkrete løsninger i Løgstør i gennem hele projektets forløb. Det er lykkedes at skabe fagligt kompetente, forretningsbevidste, helhedsorienterede og bæredygtige løsninger i fælleskab, hvor input fra alle parter har været afgørende for såvel produktivitet og kvalitet i tiltagene. Opsamling på det gode samarbejde på workshop nummer 3 | 39 BILAG Processen Arbejdsgruppens overvejelser til fysiske tiltag Vision Løgstør 2025 Kontaktskema 42 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR PROCESSEN Demonstrationsprojektet i Løgstør var bygget op om mødeaktiviteter, hvor de forskellige aktører omkring by- og turismeudvikling havde mulighed for at lære hinanden at kende og diskutere betydningen af en fælles indsats. Det skete dels i regi af tre workshops, men især i forbindelse med en lang række møder i de fem arbejdsgrupper imellem workshops, hvor deltagerne mødtes på tværs og arbejdede med konkrete problemstillinger. Sideløbende deltog udvalgte kommunale embedsmænd i to seminarer om deres rolle i byog turismeudvikling. Processen indeholdt overordnet følgende fokuspunkter: • • • Hvad helhedsorienteret turismeudvikling og byomdannelse i praksis betyder for at skabe målrettede effekter og resultater. Hvordan stedbundne potentialer anvendes som løftestang til forretningsudvikling og identitetsdannelse. Hvordan byens potentialer aktiveres året rundt til glæde og gavn for turister, borgere og erhverv. • • Hvordan der skabes merværdi for involverede interessenter, så der opstår interessefællesskaber og sikres, at organiseringen er selvkørende - også når kommunen trækker sig, eller indtager en mindre rolle. Hvordan turisme- og erhvervsudvikling i Løgstør bør sættes i system for at sikre fortsat lokal udvikling i byen og kommunen. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR 2014 2015 Feb Mar Opstart: Workshop #1 Apr Maj Jun Jul Aug Workshop #2 Workshop #3 Interviews 8 aktører Midlertidige byrum og fysiske tiltag afprøves Desk Research Interessentanalyse Sep Okt Nov Workshop på MBBLkonference Dec Jan Læringsseminar Feb NÆSTE SKRIDT .... Udarbejdelse af håndbog og læringsrapport 2 møder indsatsgruppe - embedsmænd 3-4 arbejdsmøder pr. arbejdsgruppe Projektets proces afbilledet på en tidslinie | 43 44 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR OPSTART - Sådan startede vi projektet: • • • • • Indledte med et opstartsmøde med Vesthimmerlands Kommune, turistchef i VisitVesthimmerland, ENG Arkitekter og Johanne Bugge Experience Consult Diskuterede projektets formål, tidsplan, indledende interessentanalyse og politik på området Fastsatte mødedatoer og koordinerede i forhold til andre byudviklingstiltag i Løgstør Gennemgik alle relevante dokumenter, analyser, turismepolitik og hjemmesider Deltog på VisitVesthimmerlands turismekonference den 6. februar 2014 • • • • Besigtigede Løgstør med ’turistens briller’ Kortlægning af status for Fælles front, Funktioner, Fysisk indretning, Forretningsudvikling og Formidling i Løgstør Afholdt koordineringsmøde med VisitNordjylland i forbindelse med et sideløbende projekt i Løgstør (forretningsudvikling af fire lokale events) Identificerede centrale nøglepersoner blandt interessenterne Kontaktede og afviklede interviews med nøglepersoner med det formål at kortlægge udfordringer og udviklingspotentialer samt skabe tillid og opbakning til projektet Arbejdsgruppen er ude at udvælge placeringer til bronze-skiltene. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Sådan så Løgstørs F’er ud ved opstarten: Fælles fodslag: • Yderst stærkt lokalt engagement • Branding Løgstør etableret af byens foreninger • Koordineringsforum hver måned • Ambitiøs politisk målsætning • Samarbejde mellem kommune og aktører i udvalgte sammenhænge • Stort behov for yderligere videndeling og koordinering mellem kommunens forvaltninger og turistchef og kommune/byens erhverv og aktører • Ønske fra ’begge sider af bordet’ om mere samarbejde Fysisk indretning: • Stor kulturarv og mange interessante kulturmiljøer • Lang havnepromenade med stop og oplevelser • Limfjorden som aktiv • Der er atmosfære – for det meste? • Byens puls går hurtigt af • Forbindelser mellem havn og handelsstrøg er meget dårlige • Svært at finde frem til ’der det sker’ • Mulighed for bedre (turist)skiltning og interessante kort • Ny Marina kræver nyt liv • Fri Wi-Fi Funktioner: • Mulighed for at ”binde” dem mere sammen i turistens bevidsthed • Hele kæden af funktioner eksisterer men med varierende udtryk og kvalitet • Sammenhængende shoppinggade Forretningsudvikling: • Eksempler på udveksling af gæster, fx Løgstør Golfklub og Løgstør Park Hotel samt Limfjordsmuseet og restauranter • Fire større events, der kan tiltrække gæster • Ansættelse af moderne turistchef • Sommerhandlen har overhalet julehandlen • 50 % stigning af udenlandske transaktioner hos Spar Nord Formidling: • Digital strategi og kompetenceudvikling er i fokus • Mulighed for yderligere samarbejde mellem Branding Løgstør og VisitVesthimmerland • Stor facebookgruppe for en turistorganisation | 45 46 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR WORKSHOP 1 - KICK-OFF Første workshop fungerede som kick-off for projektet og var en måde at samle alle identificerede interessenter, så de lærte hinanden bedre at kende med henblik på bedre videndeling, koordinering og udviklingsarbejde. Her blev italesat en fælles forståelse for, at alle må ”trække på samme hammel” i by- og turismeudvikling samt mulighederne i at samtænke brand, fysiske rammer og byrum til decideret destinationsudvikling. Workshoppen forløb som følger: • • • • • • • • Deltagerne inddeltes i blandede grupper for at lære hinanden bedre at kende på tværs. Der blev diskuteret nøgleord og begreber for den gode ferieoplevelse. Tilgangen til helhedsorienterede turismeudvikling blev introduceret (F’erne). En forholdsvis kritisk analyse af Løgstør som turistby blev præsenteret. Styrker og svagheder for byen blev diskuteret. Der blev diskuteret punkter, hvor Løgstør kan differentiere sig positivt fra andre kystbyer. Grupperne producerede idéer til: 1) at lede turisten bedre rundt i byen. 2) midlertidig anvendelse i forbindelse med Løgstør Ny Marina. 3) mere og bedre samarbejde på tværs. Deltagerne meldte sig hver især ind på fem arbejdsgrupper, som mødtes efterfølgende (se næste afsnit). Arbejdsgrupper Der blev etableret fem arbejdsgrupper i Løgstør med hver deres fokus på at styrke turismeudviklingen i byen. Grupperne blev nedsat på tværs af Vesthimmerlands Kommunes forvaltninger, VisitVesthimmerland, ildsjæle, Limfjordsmuseet, Branding Løgstør, Løgtør Turistforening og Handelsstandsforening og bestod typisk af cirka 10 forskellige aktører – nogle deltog i alle arbejdsgrupper, andre i blot én. Opstartsarbejdet havde vist, at der var behov for at nedsætte fem arbejdsgrupper med fokus på udvikling af: • • • • • samarbejde på tværs af erhverv, kommunens forvaltninger, ildsjæle, turistchef og lokale organisationer – på et kort og et langt sigte (se s. 16). konkrete tiltag til at få ledt turisten bedre rundt i byen – især mellem havneområdet og byens handelsstrøg med butikker (se s. 28). konkrete tiltag til midlertidig anvendelse af forskellige byrum på det område, der inden for en årrække forventes at blive omdannet (se s. 28). Synergi og koordinering mellem Branding Løgstør og VisitVesthimmerland (se s. 16). Visionsgruppe med udvalgte forretningsfolk og turistchefen til produkt- og forretningsudvikling (se s. 26). Arbejdsgrupperne mødtes mellem workshops, hvor idéerne fra opstartsworkshoppen blev viderearbejdet, suppleret og kvalificeret. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Arbejdsgrupperne havde flere formål: 1. De gav deltagerne praktisk erfaring i, hvad det vil sige at skabe bæredygtig turisme- og byudvikling, herunder en drøftelse af hvor der skulle tages fat aktuelt, og på længere sigt, for at udvikle byen som feriedestination, besøgsmål og attraktiv by for borgere og investorer. 2. 3. Arbejdsgrupperne var desuden med til at gøre op med skel mellem aktører i byen og kommunen til gavn for fortsat udvikling og samarbejde. De producerede praktiske, konkrete løsninger på nogle konkrete udfordringer. Første arbejdsmøde i gruppen, der arbejder med initiativer til at lede turisten bedre rundt. | 47 48 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Billeder fra workshop 3. WORKSHOP 2 – MIDTVEJSMØDE Den anden workshop samledes alle deltagerne for at holde status på deres arbejde i grupperne. Formålet var fortsat at ’videreuddanne’ deltagerne i at se sig som nødvendige samarbejdspartnere, blive klogere på turisme, og hvordan samarbejdet på tværs kunne styrkes. Workshoppen forløb som følger: • • • • • • • • • Kort oplæg om organisationsudvikling af golfturneringen Made in Denmark Præsentation af deltagere og lærhinanden-at-kende-leg Oplæg om gevinster ved samarbejde på tværs Oplæg om gevinster ved at lede turisten godt rundt Præsentation af arbejdsgruppernes arbejde og kvalificering af idéer til indsatser Dialog og spørgsmål Præsentation af analyseresultater fra 20 kystbyer i Danmark i sommeren 2013 Forslag fra forretningsudviklingsseminar med efterfølgende dialog Diskussion af muligheden for at etablere et byforum/vækstforum WORKSHOP 3 STRATEGI FOR SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Forud for den sidste workshop mødtes arbejdsgrupperne for at arbejde videre på deres indsatser. Den sidste workshop fokuserede på at samle op på resultaterne i arbejdsgruppernes arbejde og præcisere, hvordan samarbejdet fremover skal foregå på tværs af deltagerne på et operationelt, taktisk og strategisk niveau. Formålet med workshoppen var overordnet at runde projektet godt og hensigtsmæssigt af. Der blev opsamlet på, hvor projektet startede, hvad der var arbejdet med, og hvad der var opnået. Målet var desuden at vise deltagerne, hvor seriøst deres bidrag var imødekommet og sikre fortsat sammenhængskraft mellem de aktører, der fremover skal samarbejde - også efter projektets afslutning. Workshoppen forløb som følger: • • • • Opsamling på projektet, processen og resultater Diskussion og præcisering af, hvordan samarbejdet på tværs fremover kan koordineres på et operationelt, taktisk og strategisk niveau Byvandring hvor de fysiske resultater af projektet blev oplevet Drøftelse af gode råd til andre kommuner og byer, der ønsker øget samarbejde om by- og turismeudvikling DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 49 50 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER TIL FYSISKE TILTAG Dette bilag illustrerer nogle af de overvejelser, som arbejdsgruppen foretog under udarbejdelsen af de fysiske tiltag. Disse illustrationer skal også ses som fremtidige muligheder i videreudviklingen af byens tiltag. Visuel forklaring af muslingekortets foldeteknik og intentionen med, at kortets dimensioner skal passe til en lomme, så den er nem at have med. 29,7cm 29,7cm 1 2 3 LOMMESTØRRELSE? HVORDAN SKAL KORTET PRÆSENTERES I BUTIKKEN? Forslag til præsentation af det nye muslingekort til byens butikker. Hensigten er, at spanden skal stå på butikkens disk. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR LØGSTØR Løgstør er en oplevelse for alle sanser. Med sin unikke placering, natur og utal af forskellige aktivitetsmuligheder er Løgstør et af Danmarks absolut bedste og mest spændende steder for hele familien. ] 01 Den gamle færgehavn 02 Dampskibsbroen 03 Hotel Du Nord 04 Forfyret 05 Den gamle fiskerihavn 06 Fjordgade 07 Løgstør Bådebyggeri og bedding 08 Lodshuset 09 Toldboden (turistkontoret) 10 Kulturladen 11 Fyr og Vagervæsnets hus 12 Fiskerhusene 13 Historisk bådebyggeri 14 Kanalfogedboligen 15 Drejebroen 16 Frederik Den VII’s Kanal 17 Kanalfogedens Køkken 18 Hotel du Nord 19 Kulgaarden 20 Løgstør Parkhotel 21 Hos Tetzlaff 22 Pavillon Christiansminde 23 Café Kunst 24 La Vidas 25 Torino 26 Groes Café 31 Havnens Ishus 32 Det Maritime Oplevelsescenter 33 Løgstør kiosk Ƭ 34 Badestrand 35 Legeplads 36 Legeplads 37 Skaterbane 38 Beachvolley 39 Havneparken 40 Løgstør Bio 41 Løgstør Golfbane 42 Christiansminde Skoven ȗ 27 Løgstør Parkhotel 28 Hotel Du Nord 29 Løgstør Vandrerhjem 30 Løgstør Camping *Private overnatningsmuligheder/B&B Løgstør ist ein Genuss für alle Sinne. Mit seiner einzigartigen Lage und Natur sowie der Vielzahl verschiedener Aktivitätsmöglichkeiten ist Løgstør einer von Dänemarks außergewöhnlichsten und aufregendsten Orte für die ganze Familie. 05 P 23 P 08 39 31 25 09 11 34 26 P P P ? 21 P 19 P P P 40 P P 29 P 38 P 03 18 28 04 Kunsttorvet 35 01 37 P 02 P 06 P 2 rundstykker + 2 morgenkager Velkommen | Welcome | Willkommen Gågade Turistkontor Lægehus P Offentlig parkering Offentlig toilet 10 1 FRIBILLET TIL LØGSTØR MUSEUM Oplevelsesrum under udvikling er ikke nævnt 07 LØGSTØR BAGERI Løgstør is a treat for all senses. With its unique location, nature and myriad of activities, Løgstør is one of Denmark's best and most exciting places for the whole family. | 51 Busterminal 33 Autocamper P 12 24 13 14 16 15 P LØGSTØR FISKEHANDLER 22 P 17 32 P 42 36 Kortet er udarbejdet af: Projektgruppen Vesthimmerlands Kommune VisitVesthimmerland Johanne Bugge Experience Consult ENG Arkitekter 30 Finansieret af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter P 41 em genn TEN e-skilte sliv nz BYRU MIDT fine bro er og butik de 4 km . Følg ge smøg UTEN mv eli URER sigtssti hygg , ud VENT - & AD achvolley TS SPOR rbane, be Skate 2,5 kmllinger om TEN tæ URRU nge for LT KU de ma ie Oplev s histor tør Løgs ? 4 rødspætter 27 20 Muslingekortet kan indeholde ‘en perle’ til brug i byen - ‘perlen’ kan udgøre en fribillet til Lim-fjordsmuseet, til bageren, til muslinger osv. UDHÆNGSKILT • • • • • DRÅBE FLAG 67cm SYNLIG IKKE MOBILT - SKAL MONTERES PÅ FACADE LIGNER BRONZEKILTE/ MUSLINGEMØNT ELEGANT DYR LØSNING • • • 60 cm Galge 200cm 40cm 23cm 40cm To forslag på muslingeskilt, som tydeligt angiver, hvor turisten kan spise muslinger i Løgstør. • • BLIKFANG MOBILT/GOD SOM MIDLERTIDIG LØSNING MUSLINGE-FORMET/ LIGNER TURISTKORT FØLGER VINDEN BILLIG LØSNING 52 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR VISION LØGSTØR 2025 Løgstør er netop kåret som Danmarks bedste by at bo og leve i - i skarp konkurrence med Sønderborg. Bæredygtig udvikling indenfor livskvalitet – fra vugge til grav – har sikret Løgstør den flotte placering. For 10 år siden besluttede Muslingebyens Vækstforum at sætte fokus på øget bosætning og at tiltrække børnefamilier ved at åbne 2 børnehaver med døgnpasningstilbud sådan at borgere med skifteholdsarbejde - f.eks. sygeplejersker og politibetjente – også har en reel mulighed for at få familielivet til at nå sammen. Samtidig blev der designet en boligpakke med tilbud om byggemodnet grund, nyopført hus og rabat på 1. års børnepasning. Norges kampagnen fejrer 10 års jubilæum og nordmand nr. 200 har købt hus i Løgstør. Partnerskabet mellem ejendomsmæglerne og Vesthimmerlands Kommune fortsætter den vellykkede kampagne i nye regioner i Sydnorge. Den 10 år gamle skaterbane har udviklet sig til at være et samlingspunkt for Løgstørs unge sammen med beachvollybaner, segwaybaner og klatrepark langs den aktive havnefront, hvor den nye øst-marina sætter smukt punktum. Løgstør Skole har de seneste år haft et frugtbart partnerskab med Ranum efterskole og har i år vundet EM i street performance. Lanternen er nu fuldt udbygget og genererer liv og identitet samlet på ét sted med talrige tilbud indenfor idræt, kultur og sundhed. Foreningen ”Ren By” er i år præmieret for sit utrættelige arbejde for, at byens miljø på alle måder er tiptop for både gæster og borgere. Ejendomsmæglerne i Løgstør og ”Løgstør-fonden” (et privat/offentligt initiativ ) har formået at renovere og rydde op i ”trætte bygninger og huse”, så Løgstør i dag fremstår som en på alle måder meget attraktiv by. Kanalhallernes mange gourmet- og madoplevelser - specielt indenfor fisk og skalddyr og lokale råvarer - giver synergi til både handels- og havneliv sammen med de intime cafe-miljøer i fyrtårn, lodshus, fyr- og vagevæsenets røde træhus og ikke mindst kultur- og naturcafeen på Limfjordsmuseet, der skaber fantastisk liv og stemning – både inde og ude i gården og til fjordsiden, hvor den sørger for at alle badegæster på Løgstør Beach får stillet sult og tørst. Muslingeakademiet (i regi af Limfjordsmuseet) har premiere på en ny uddannelse indenfor marinebiologi i samarbejde med Aarhus Universitet og Vilsund Blue. Akademiet har siden sin start udviklet sig eksplosivt med afsæt i iværksættermiljøet i den tidligere makrelfabrik, hvor studerende fra universitetet og forskere i et unikt udviklingsmiljø skaber ny viden og nye produkter af fjordens rigdomme. Ranum Efterskole har i 5 år med succes haft fokus på marinebiologi og eleverne afvikler praktik hos iværksætterne. Logstor og Jeldwin har i samarbejde med Erhvervsrådet tiltrukket klynger af diverse underleverandører. En af disse underleverandører får i dag Børsens Gazelle-pris. DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR Frederik VII’s Kanal fejrer 10 års jubilæum for åbning og museumsdirektør Anders Bloksgaard fryder sig over, at mange års anstrengelser er belønnet med, at Danmarks største museumsgenstand – Frederik VII’s Kanal – i dag er en magnet for både sejlere og andre uden køl under fødderne. Gæster fra hele Norden sætter kursen på Limsfjordsmuseets premiere på unikke skibs- og bådmotorer. Udstillingen afvikles i Kanalsamarbejdet med Säffle i Sverige og Frederiksstad i Norge. Aggersborg indbyder i samme weekend til vikingefestival i samarbejde med vikingecentrene Fyrkat og Trelleborg. Løgstørs attraktive havnemiljø er styrket væsentlig, idet Dansk Søredning har etableret sig som det eneste sted i Limfjorden. Analyse blandt havnens mange gæstesejlere afdækker, at mulighed for at tanke diesel er højt prioriteret. Gæstesejlerne sætter også stor pris på havnens gæsteværter, der medvirker til, at gæstesejlerne føler sig velkomne. Yderligere værdsættes, at havnemiljøet er styrket med kanalhallerne og nem adgang til dagligvarer. Turistmagneterne Days og Gatten bidrager positivt til byens handelsliv, når shuttlebusserne mange gange om dagen triller ind i byen. Golfeventen Made in Denmark afvikles for 5. gang i Gatten og mange deltagere vælger en madoplevelse i Løgstør år efter år. Løgstørs unikke beliggenhed gør den attraktiv at bo og leve i for borgere med job i både Viborg og Aalborg. Busruterne er yderst fleksible og udviklet i samarbejde med brugerne. Løgstør Ambassaden byder nye borgere velkommen med muslinger og vin. Ambassaden drives af frivillige og er platform for alle frivillige og nye borgere i Løgstør. Det lange seje træk for udvikling og fremgang i Muslingebyen Løgstør fortsætter med udgangspunkt i det unikke samarbejde i ”Løgstør modellen”, hvor der udvikles og koordineres på tværs af erhverv, handel, turisme og bosætning. Principper og læring fra projekt ”Oplev Vækst” har bidraget til, at Muslingebyen har øget bundlinien hvert år. Skrevet af Marianne Poulsen, den 25.08.2014. Indlæg til visionsarbejde på møde i Muslingebyens Vækstforum den 27.08.2014. | 53 54 | DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR KONTAKTSKEMA HVEM, HVAD, HVOR I LØGSTØR OG VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Hvem skal du kontakte i forbindelse med forskellige tilladelser, ansøgninger eller med henblik på forskellig information eller hjælp i Løgstør og Vesthimmerlands Kommune? Dette er en hvem-, hvad-, hvor-guide, der søger at give et overblik over forskellige relevante kontakter i relation til forskellige formål. Skemaet er udarbejdet i forbindelse med et by- og turismeudviklingsprojekt finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Formål Navn og titel Instans Kontaktoplysninger Hvis du fx vil spørge om tilladelse/hjælp til…etc. Hvad hedder vedkommende du skal tale med, og hvilken funktion har vedkommende? Hvor hører personen hjemme? Telefonnummer og mailadresse på vedkommende Støtte til kulturelle aktiviteter. Støtte til beboer-/ borgerforeninger Inge Lise Jæger Sørensen Kulturkonsulent. Samarbejde med museer og kulturelle borgergrupper omkring kulturudvikling i Vesthimmerlands Kommune Kultur, Plan & Fritid Vesthimmerlands Kommune Fysisk placeret i administrationsbygningen i Løgstør Inge Lise Jæger Sørensen Mail: [email protected] Tlf: 99 66 84 07 Mobil: 29 28 16 85 Fritidsrelaterede aktiviteter. Foreninger, haller, fritidsaktiviteter og fritidsfaciliteter Lise Aslak Jensen Fritidskonsulent Kontakt til vesthimmerlands foreningsliv, sekretær for Fritidsrådet. Med i forhold til udvikling af aktiviteter til fritidsaktiviteter Kultur, Plan & Fritid Vesthimmerlands Kommune Fysisk placeret i administrationsbygningen i Løgstør Lise Aslak Jensen Mail: [email protected] Tlf: 99 66 84 06 Kontakt til beboer-/borgerforeninger Marianne Frimer Adminstrativ medarbejder. Sekretær i Landsbyudvalget Kontakt til beboer-/borgerforeninger Kultur, Plan & Fritid Vesthimmerlands Kommune Fysisk placeret i administrationsbygningen i Løgstør Marianne Frimer Mail: [email protected] Tlf: 99 66 84 05 Ansvarlig for drift og anlæg af havne, grønne arealer, skove og legepladser Carsten Agesen Grønne områder og Havne i Vesthimmerlands Kommune Teknik & Miljø, Drifts & Anlægsafdelingen Carsten Agesen Mail: [email protected] Tlf: 99 66 73 78 Lejlighedstilladelser i det offentlige rum Irene Thomasen Teknik & Miljø, Drifts & Anlægsafdelingen, Park & Vej Irene Thomasen Mail: [email protected] Tlf: 99 66 71 13 Den udførende del af den daglig drift på havnene i Aggersund, Løgstør, Rønbjerg og Hvalpsund André Christensen Teknik & Miljø, Drifts & Anlægsafdelingen, Park & Vej (Nord) André Christensen Mail: [email protected] Tlf:: 23 48 4119 DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTBYEN LØGSTØR | 55 Kontaktperson vedr. daglig drift på Løgstør og Rønbjerg Havn Hanne Christoffersen Teknik & Miljø, Drifts & Anlægsafdelingen, Park & Vej Hanne Christoffersen Mail: [email protected] Tlf:: 99 66 73 59 Kontaktperson vedr. daglig drift på Hvalpsund Havn Karen Svendsen Teknik & Miljo, Drifts & Anlægsafdelingen Karen Svendsen Mail: [email protected] Tlf:: 99 66 73 57 Byggetilladelser, herunder butiksskiltning og vejledning i de bevarende lokalplaner. Kristina Ginnerup Teknik & Miljø, Natur- Miljø & Byg Kristina Ginnerup Mail: [email protected] Tlf: 99 66 71 30 Markedsførings-, erhvervsog turismeudviklingspartner i hele Vesthimmerland Anna Osterhoof, Turistchef Visit Vesthimmerland VisitVesthimmerland Løgstør Toldbodgade 8 DK-9670 Løgstør Tel. +45 9966 9200 Anna Oosterhof Mail: [email protected] Tlf: 99 66 92 01 Events, markedsføring af Løgstør, frivillige til events, Limfjordsmuseet mm. Line Myrup Gregersen, Kommunikations- og markedsføringskoordinator for Branding Løgstør Limfjordsmuseet Kanalvejen 40 9670 Løgstør Line Myrup Gregersen Mail: [email protected] Tlf: 98 67 18 05 Muslingefestival Løgstør Line Myrup Gregersen Limfjordsmuseet Kanalvejen 40 9670 Løgstør Line Myrup Gregersen Mail: [email protected] Tlf: 98 67 18 05 Muslingehøstfest Løgstør Line Myrup Gregersen Limfjordsmuseet Kanalvejen 40 9670 Løgstør Line Myrup Gregersen Mail: [email protected] Tlf: 98 67 18 05 Kanal Jazz Løgstør Jens Axelsen Foreningen Kanal Jazz Jens Axelsen Mail: [email protected] Tlf: 21 70 14 66 Maritim Festival Løgstør Anders Bloksgaard Limfjordsmuseet Kanalvejen 40 9670 Løgstør Anders Bloksgaard Mail: [email protected] Tlf: 98 67 18 05 DM i Østersåbning Løgstør Line Myrup Gregersen Limfjordsmuseet Kanalvejen 40 9670 Løgstør Line Myrup Gregersen Mail: [email protected] Tlf: 98 67 18 05 Brandforhold, Godkendelse af fx telte og lokaler over 150 pers. Palle Olesen Beredskabscenter Vesthimmerland Kommune Palle Olesen Mail: [email protected] Tlf: 99 66 73 74 Mobil: 24 49 57 41 Løgstør Handelstandsforening Vivi Vang Jepsen Løgstør Handelstandsforening Østerbrogade 10A 9670 Løgstør Vivi Vang Jepsen Mail: [email protected] Tlf: 98 67 71 05 Mobil: 6130 4156 Løgstør Turistforening Anders Bloksgaard Limfjordsmuseet Kanalvejen 40 9670 Løgstør Anders Bloksgaard Mail: [email protected] Tlf: 98 67 18 05 Muslingegruppen Holger Pedersen Foreningen Muslingegruppen Holger Pedersen Mail: [email protected] Tlf: 23450070 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: 33 92 29 00 www.mbbl.dk
© Copyright 2024