SEPTEMBER 2015 - Grand Teatret

THE VISIT
KRIGEN
SEPTEMBER 2015
FILMMAGASINET EKKO
’MESTERKLASSE.’
BO GREEN JENSEN, WEEKENDAVISEN
Af Michael Madsen / Fra onsdag den 2. september
Af Tobias Lindholm / Fra torsdag den 10. september
DOXBIO-filmen ’The Visit’ dokumenterer menneskets første møde med
intelligent liv fra rummet - et møde, der endnu ikke har fundet sted.
Siden opfindelsen af radiokommunikation har vi sendt signaler ud i rummet for at fortælle andre civilisationer om vores eksistens. Med eksklusiv adgang til FN’s kontor for ’Anliggender vedrørende det ydre rum’
- samt eksperter fra verdens førende rumforskningscentre - udforsker
filmen det første møde med en besøgende fra rummet. Konfrontationen
mellem os og det ’fremmede’ begynder med de enkle spørgsmål: Hvorfor er I her? Hvad ser I i mennesket, som vi ikke selv ser?
Tobias Lindholm følger op på ’Kapringen’ med et ikke mindre stærkt
drama med udspring i historier, vi nok kender fra avisernes overskrifter, men som vi sjældent ser udbredt med så mange nuancer, som det
er tilfældet her. Kompagnichef Claus Michael Pedersen (Pilou Asbæk)
og hans mænd er udstationerede i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Under en rutinemission fanges soldaterne i en voldsom ildkamp mod
Taleban, og for at redde sine mænd træffer Claus et valg, som får fatale konsekvenser, også på hjemmefronten, hvor hustruen Maria (Tuva
Novotny) skal holde sammen på tre børn, der savner deres far.
TAVSHEDENS LABYRINT
EN FILM AF JAFAR
X+Y
PANAHI
GRAND · Mikkel Bryggers Gade 8 · 1460 København K
Billetbestilling: grandteatret.dk · telefon 33 15 16 11
Af Giulio Ricciarelli / Fra torsdag den 3. september
Af Morgan Matthews / Fra torsdag den 10. september
Frankfurt, 1958. Økonomien blomstrer og en krigstræt nation vil helst
glemme, hvad der skete under Anden Verdenskrig og i stedet fokusere
på fremtiden. Da en journalist ved et tilfælde identificerer en skolelærer
som tidligere vagt i Auschwitz, er der ingen, der ønsker at tage hul på
sagen - undtagen den nys udklækkede anklager Johann Radmann. Den
ihærdige mand skal ikke grave længe, før han har afgørende beviser på
hånden, men rigtigt mange af de SS-officerer, som tjente i den frygtede KZ-lejr, arbejder nu som offentligt ansatte, og Radmanns efterforskning møder modstand fra højt oppe i det politiske system.
Morgan Matthews’ dokumentar ’Beautiful Young Minds’ – om unge,
socialt udfordrede genier – er inspirationskilden til denne fine og rørende fortælling om Nathan (Asa Butterfield), der altid har haft svært
ved at knytte sig til andre mennesker, men til gengæld er han uovertruffen, når det kommer til tal og matematik. Det talent spotter den
uortodokse matematiklærer Martin (Rafe Spall), som sætter sig for at
udvikle Nathans evner. Da Nathan udtages til det OL i matematik, International Mathematical Olympiad, ændrer hans verden sig i takt med
at en spirende selvtillid blomstrer - og nye venskaber etableres.
EDEN
KLOVN FOREVER
TAXI TEHERAN
Af Mia Hansen-Løve / Fra torsdag den 17. september
Af Mikkel Nørgaard / Fra torsdag den 24. september
Af Jafar Panahi / Fra torsdag den 1. oktober
’Eden’ er en kærligheds- og dannelseshistorie, der udspilles omkring
den elektroniske musikscene i Paris i 1990’erne. Paul starter sin karriere
som DJ i Paris’ natteliv og finder hurtigt et publikum, men opholdet på
berømmelsens tinder bliver kortvarigt. Det, der er hot i dag, kan nemt
være glemt i morgen. Filmen følger French Touch-generationen og indfanger atomsfæren i klub- og musikmiljøet, så det føles, som var man
der selv. Naturligvis garneret med et euforisk soundtrack, der byder på
det bedste fra epoken - inklusive Daft Punk, der også gæsteoptræder
som karakterer i filmen.
Der er gået fem år siden skæbnesvangre Tour de Fiss’, og tingene i
Klovn-land er ikke, som de plejer at være. Casper er flyttet til Hollywood for at følge drømmen om international berømmelse, mens
Frank skubber barnevognen rundt på Frederiksberg og giver prøver på
sine utilstrækkeligheder som far. Pludselig er der blevet langt mellem
de to venner. I et forsøg på at redde venskabet, drager Frank til Los
Angeles, men som vi alle godt ved, er det ikke altid, at det går lige som
planlagt, når Frank og Casper tager på eventyr... ’Klovn Forever’ er efterfølgeren til gigantsuccesen ’Klovn - The Movie’ fra 2011.
Jafar Panahi lever ikke længere i husarrest, men den berømte iranske instruktør er stadig omfattet af et berufsverbot, som han modigt og med
glimt i øjet omgår med ’Taxi Teheran’, der helt fortjent løb med Guldbjørnen på årets filmfestival i Berlin. I filmen agerer han selv taxichaufføren, der med sit kamera indbygget i instrumentbrættet dokumenterer
sine finurlige, morsomme og ind i mellem stærkt bevægende møder
med allehånde iranere. På raffineret vis – og med stor menneskevarme
– tegnes et portræt af et moderne Iran, som ikke ligner noget, vi kender
fra tv-reportagerne og ej heller noget, de lokale myndigheder billiger.
STRAIGHT OUTTA COMPTON
DEN FRANSKE FORBINDELSE
PRAKTIKANTEN
Af F. Gary Gray / Fra torsdag den 17. september
Af Cédric Jimenez / Fra torsdag den 24. september
Af Nancy Meyers / Fra torsdag den 1. oktober
I midten af 1980’erne hørte Los Angeles-bydelen Compton til et af de
farligste steder i USA. Her huserede Dr. Dre, Ice Cube og Eazy-E, der
med deres fælles projekt N.W.A. (Niggaz with Attitude) gjorde gangstarappen stor. Den rå tone og de anti-autoritære tekster – med signatursange ’Fuck Tha Police’– holdt dem ude af æteren, men publikum fandt
vej til musikken alligevel. Filmen er ikke kun en skarp skildring af en flok
musikere i livets overhalingsbane (med en herligst slesk Paul Giamatti
som ublu manager), men kommer også fint om de sociale og private
forhold, som var afsættet for bandets musik og tekstunivers.
Historien bag dette stilfulde franske gangsterdrama er også den, William Friedkin lod sig inspirere af til ’The French Connection’, der ligeledes
udspillede sig i Marseille i 1975. Pierre Michel (Jean Dujardin fra ’The
Artist’) er politimand og er netop flyttet til byen sammen med kone og
børn, da han bliver udnævnt til leder for opklaringen af organiseret kriminalitet. Det kriminelle miljø i havnebyen bliver styret med hård hånd
af gangsterbossen Gaëtan ’Tany’ Zampa (Gilles Lellouche), der holder
både myndigheder og forbrydere i et jerngreb. Tany anses som nærmest
urørlig, men Pierre er fast besluttet på at komme ham til livs...
Årets anden film i Biografklub Danmark er en hjertevarm komedie med
en herligt veloplagt Robert De Niro i hovedrollen som den 70-årige
enkemand Ben Whittaker, der er gået på pension. Ben synes dog, at
livet som pensionist er blevet lidt trivielt. I forsøget på at få lidt luft
under vingerne bliver han seniorpraktikant hos et ungt, smart onlinemodefirma. Det styres af den benhårde og stressede chef Jules Ostin
(Anne Hathaway), der ved, hvad hun vil og på ingen måde mener, at
hun har brug for hjælp. På trods af dette og deres forskelligheder, er det
måske lige netop Bens venskab, hun alligevel står og mangler.