Fotografen Britta Egebjerg lancerer Vejle

12 Lørdag 9. maj 2015 Vejle Amts Folkeblad
Vejle
n nFotografen Britta Egebjerg
lancerer Vejle Plakaten på
Café Deli i næste uge. Hun
opfordrer fjordbyen til at tænke
stort og gå i Sydneys fodspor
Sæt
broen
på
plakaten
Vejle Plakatenmed fjordbroen i centrum er en kunstnerisk hilsen
fra en hjemvendt vejlenser, som fotografen Britta Egebjerg selv
udtrykker det. Foto: Britta Egebjerg
V
ejlefjordbroen bør
være for Vejle,
hvad operahuset er
for Sydney. Det mener fotografen Britta Egebjerg, og derfor har hun
fjordbroen i fokus på Vejle
Plakaten, som præsenteres
lørdag 16. maj på Café Deli i
Vejle Midtpunkt.
- For mig er det en kunstnerisk hilsen fra en hjemvendt vejlenser, men det er i
høj grad også en kommentar
til, hvordan jeg oplever
dagsordenen for kunsten i
Vejle - og til Vejles selvopfat-
telse eller mangel på samme, siger Britta Egebjerg.
Hun vil være kendt af
mange i Vejle og omegn fra
sin tid som kulturkonsulent i
Vejle Kommune, og nu er
hun tilbage i fjordbyen efter
flere år i Aarhus.
Fra 23. maj udstiller Britta
Egebjerg sine billeder i Vejle
Kunstforenings udstillingshus, Kunstbrænderiet i Præstegyde 3.
Udgav fotobog
Britta Egebjerg udgav i fjor
fotobogen med titlen ”Når
himlen vælter ind over
land” med 25 billeder, som
hun tog på sorgens køreture
mellem Aarhus, Brande og
Klovborg, mens hendes
mor, Anny Egebjerg, var alvorligt syg af kræft.
Billederne i bogen er fra
den sidste tid, hvor moderens sygdom udviklede sig,
og Britta var på besøg
mindst to gange om ugen.
Anny Egebjerg døde i sommeren 2013, og dødsfaldet
var næsten ubærligt for datteren.
Britta Egebjerg havde un-
der køreturene til sin mor et
spejlreflekskamera med.
Det stod konsekvent på
auto-indstilling. En dag tog
hun et billede på stranden,
og siden fulgte kameraet
bare med hende. Hun så
pludselig landskaberne på
en måde, som hun aldrig før
havde set dem, og billederne gav Britta Egebjerg ro i en
svær periode af livet.
I første omgang delte hun
billederne med andre på sin
Facebook-profil.
Senere
sendte hun et billede til en
udstilling på Danmarks Fo-
tomuseum i Herning. Billedet blev optaget, og senere
har hun udstillet flere steder
i ind-og udland.
100 eksemplarer
Hun delte også Vejle Plakaten på Facebook og fik omgående mange positive og
rosende kommentarer for
den.
Vejle Plakaten er til salg i
100 eksemplarer, trykt på
200 grams papir. Den måler
50 x 70 cm og koster 450
kroner. Alle plakater er
nummereret og signeret.
Plakaten kan bestilles hos
Britta Egebjerg på hendes
Facebook-profil eller via
mail-adressen [email protected]. Lanceringen af plakaten foregår
kl. 15-17 lørdag 16. maj på
Café Deli.
Tekst:
Vibeke Kruse
[email protected]