Udvikling med motorsav Bente Hovendal føler sig helt hjemme i naturen – gerne med en motorsav i hænderne Af Gitte Glibstrup TEMA: Bente Hovendal bor til daglig på Østerbro i København. Når hun skal arbejde, tager hun til Gjorslev Savværk syd for storbyen, hvor hun i de lyse timer arbejder med sin motorsav og om natten sover på køkkenbordet eller under åben himmel. Hun begyndte det kreative arbejde i 1992 efter et højskolebesøg. ”Jeg kunne mærke nogle historier Skulpturerne her vender Bente ofte tilbage til. 6 HUSFLID 2 · 2009 presse sig på, men kunne ikke finde ud af at få dem udtrykt”, fortæller hun. Hun var ikke klar til at tage det kunstneriske spring, så hun begyndte på en uddannelse og lagde det kreative væk, men i 1997 vandt kunsten over bøgerne, da hun deltog i en kunstworkshop. ”Der kastede jeg mig over kul, papir, viskelæder og sandpapir. Jeg var helt solgt. Inspirationen og historierne væltede frem med det samme, og jeg havde endelig fundet den hylde, som jeg havde ledt efter hele livet”, fortæller hun. Der var ikke længere nogen vej udenom, så hun droppede sine studier og fandt et deltidsjob, der sikrede hende smør på rundstykkerne, mens hun fik gang i sin kunst. Jobbet sagde hun op for halvandet års tid siden for at leve som fuldtidskunstner og kursusarrangør. ”Nu må det briste eller bære. Men det er meget ”stort” at sætte sit livs kald i søen”, siger hun. Niche Hendes niche er at kombinere natur, kunst og personlig udvikling. ”Jeg oplever, at vi som mennesker anno 2009 har mistet forbindelsen til naturen og os selv. Det er vigtigt at finde sin saft og kraft og lære at bruge den. I den søgen er kreativiteten og naturen brugbare elementer. Det er en stor opdagelsesrejse at begive sig af sted på, og jeg vil Bente Hovendal i gang med motorsaven. gerne invitere mange med på den”, siger Bente Hovendal passioneret. For et år siden indrettede hun værksted på Gjorslev Savværk, og det var også der, hun afholdt sit første motorsavskursus. Savværket er nedlagt, men skovens folk benytter det stadig. ”Jeg var her i fire dage i forbindelse med kurset, og jeg mærkede, hvor rart her var. Det er ikke kun et værksted - det er mit værested. Jeg bruger det og skoven som en retræte, hvor jeg lader af”, siger hun. Hun har arbejdet med motorsaven i omkring fem år. ”Jeg er en naturkvinde, og jeg har altid været optaget af naturen. Fascinationen af den afspejlede sig hurtigt i nogle af mine første billeder, hvor jeg tegnede med mudder. Så begyndte jeg at lave skulpturer i granit med vinkelsliberen, og derfra var det naturligt at gå i gang med motorsaven”. Bente beskæftiger sig også med land art, som er kunst lavet i naturen med naturens materialer. Kunstformen opstod i 60’ernes USA og lever i bedste velgående i Danmark. ”At opleve den store og farlige maskine skære i det bløde træ er maskulint og feminint på en gang. Det rykker virkelig”, siger Bente. Hun har oplevet kursister save sig ud af depressioner, og alle har oplevet magien ved stilhed. ”Stilhed gør det muligt at fordybe sig. Du kommer bag ordene og finder på den måde svar på mange spørgsmål i dig selv. Det sanselige og kreative arbejde kombineret med stilhed bliver din problemløser”, forklarer Bente Hovendal. ”Stilheden rører virkelig ved mennesker. De oplever også, hvor meget unødvendigt snik-snak, der bliver sagt i løbet af en dag, hvor meget fokus og energi, der mistes på den konto”. Motorsavskurset udbydes nu også til både kvinder og mænd i f.eks. virksomheder som et gedigent leder- og medarbejderudviklingsværktøj. ”Når motorsaven er i gang, kan du ikke tænke på indkøbssedler og emails. Du er nødt til at være til stede i øjeblikket. Det er ikke underholdning. Det er personlig udvikling - en invitation til at gå ind i dig selv”, siger hun og fortsætter: ”Der sker noget med et menneske, når det går fra jakkesæt og stiletter til arbejdshandsker og sikkerhedsstøvler. De fleste mennesker tror, at deres viden kun sidder i hjernen. Den sidder også i kroppen og hjertet. Det kan være nemmere at formidle en historie eller udtrykke en konflikt i træ og blade end gennem det talte ord. Så konflikterne opløser sig selv i naturen”, er hendes oplevelse. Udvikling i stilhed Hun har afholdt motorsavskurser udelukkende for kvinder på savværket, og det har været helt specielt. Det rå træ gør sig godt i naturen, hvor det står og skifter farve efter vind og vejr. HUSFLID 2 · 2009 7 Bente Hovendal er meget fascineret af at bruge linjer og spor i sin kunst. Det begyndte for 10 år siden, da hun oplevede sten i Irland. Spor og linjer i dem gjorde stort indtryk, og de har siden inspireret hende. Her udtrykt i en granitskulptur. På torvet ”Originalmaterialet inspirerer mig. Jeg kan betragte en stamme eller et stykke granit længe, og pludselig ser jeg en form. Jeg har tillid til, at den kommer helt frem, når jeg begynder at arbejde med den”, siger hun. Bente optræder også med motorsaven og kæmpe træstammer på f.eks. et bytorv, hvor hun snakker med de forbipasserende om sine kunstneriske udfoldelser. ”Dialogen og kontakten er vigtig for mig. Det er en lidt ny måde at være kunstner på, og det fungerer”, slår hun fast. FAKTA Bente Hovendal er billedhugger, tegner, land art- og installationskunstner. Hun arbejder primært med naturens materialer, træ og granit og med vægværker; billeder malet direkte på lofter og vægge med kul, tusch og pastelkridt. Hun arrangerer events og workshops i naturen. Bente er født i 1960, er autodidakt kunstner med et langt livs erfaring i personlig udvikling og forandring, gruppeprocesser, håndværk og naturens magiske kræfter. Læs mere på: www.bentehovendal.dk Visitkortene er selvfølgelig lavet af træ. www.gallerinorregaard.dk 8 HUSFLID 2 · 2009
© Copyright 2024