CURA IT A/S

NetApps første lokale Service Provider fyrer op under IT-as-a-Service
IT-as-a-service skaber et forretningsmæssigt kvantespring for små og mellemstore virksomheder. Det er NetApp og
dens første Managed Service Provider med lokal tilstedeværelse i Danmark enige om. SMV’er får samme fordelagtige
services stillet til rådighed som store virksomheder, og CURAit garanterer høj oppetid, problemfri drift og fuld værdi for
pengene, når de leverer storage, backup og disaster recovery som en service til danske virksomheder.
”Der er blevet talt om cloud længe, men det har været vanskeligt for forhandlere at give garanti for, at det virker og at de
kan kontrollere data og trække dem retur, hvis man ønsker det. Derfor har mange kunder været forbeholdne. Men nu er
cloudteknologien så moden og veludviklet, at vi kan give garanti i alle lag og sikre en velkomponeret cloudinfrastruktur
med 99 pct. oppetid og stabil drift – uanset om løsningen skal leveres fra kundens eget datacenter eller vores. Kunderne
får garanti for, at det de bestiller, også bliver leveret. Og det vil sætte tempoet i vejret for salget af IT-as-a-service,” siger
Martin Phillip Maleschyn.
CURAit er fra 1. april 2015 NetApps første lokale, danske Service Provider. Målet er at give små og mellemstore virksomheder akkurat samme services stillet til rådighed som store virksomheder. Inden for NetApps portefølje af storage, backup og disaster recovery lader det sig gøre, fordi CURAit nu er i stand til at levere en totalleverance, som giver
virksomheder mulighed for at leje de it-services, de har behov for – on premise eller i et kontrollerbart cloudmiljø - uden
selv at skulle tænke på noget.
Skyen kan nu kontrolleres
Ifølge NetApp er der stadig divergerende holdninger til it som en service, men de oplever, at flere virksomheder aktivt
vælger at lægge deres data ud i skyen.
”Det nye for virksomheder er, at man nu kan have fuld kontrol over sine data i skyen. Det har vi værktøjerne til. Det gør
en kæmpe forskel for beslutningen om en cloudløsning, at man reelt kan hive data tilbage fra skyen, hvis man en dag
ønsker det. Det er under normale omstændigheder uhyre vanskeligt. Med ydelsen disaster recovery-as-a-service får
kunder mulighed for lynhurtigt at fortsætte deres arbejde,” siger Hanne Vibe, Nordic Channel Manager i NetApp.
Enkelt og overskueligt
CURAit har installeret en stor storageløsning, så de kan levere backup, disaster recovery, infrastruktur og software – alt
sammen ’as a service’. Kunderne kan vælge lokal storage, remote storage eller remote storageløsning med disaster
recovery-opstart baseret på vCloud.
”CURAit forstår at simplificere de forskellige tilbud til kunderne. Og så har de en enorm viden om området og er ekstremt innovative. Derfor er vi glade for, at de efter tre år som almindelig reseller nu er vores første Service Provider,” siger
Hanne Vibe.
CURAit har eksisteret i fem år, og på den korte tid er det lykkedes virksomheden med Martin Phillip Maleschyn i spidsen
at opnå meget tætte partnerskaber og kundeforhold.
”Vi opruster vores forretning nu. Vi vil løfte kunderne til næste niveau, og vi er ekstremt fokuserede på kundernes behov
og den service, de oplever hos os. CURAit er kommet langt på kort tid, og jeg tror det skyldes vores ambition om at
være de bedste til kundeservice i vores segment. Vi er supertæt på kunderne og meget specialiserede inden for vores
områder,” siger Martin Phillip Maleschyn.
Om CURAit
Væksttal for CURAit:
CURAit er et specialiseret it-konsulenthus, der designer, implementerer og vedligeholder
it-løsninger. CURAit beskæftiger sig med alt fra servere, backup og hosting til softwareog hardwareløsninger, men udvælger nøje de teknologier og løsninger, som man ønsker
at specialisere sig i og forhandle.
Tlf.: 70 22 35 45
www.curait.dk
CURA IT A/S
Værkstedsgården 14
2620 Albertslund
• 2010 = 37 pct. vækst
• 2011 = 47,1 pct. vækst
• 2012 = 10,9 pct. vækst (lavere pga. stor
investering i medarbejdere og hosting)
• 2013 = 18,6 pct. vækst