1. No category

Naturen i December
December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender.
Det gamle, middelalderlige danske navn var kristmåned (dvs. den måned, hvor man fejrer Kristi
fødsel) eller julemåned.
Vejret i december:
Decembers klima (landsgennemsnit):
Temperatur
2,2°
Solskinstimer
Nedbør
43
66 mm
Nedbørsdage
12
Fugtighedsgrad
91 %
Antal tågedage
9
Antal tordendage
0,13
Antal snedage
4,2
Vindstyrke (0-12)
3,6
Blæstdage. (vindstyrke 6 og
derover)
4,3
Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 24 minutter, hvorefter dagene aftager
indtil årets korteste dag, vintersolhverv, som regel den 22. december, hvor den er på 6 timer og
56 minutter. Derefter begynder længden atter at tiltage med 7 minutter ved månedens slutning.
Solens op- og nedgangstider:
Den 1. december står solen op klokken 8.16 og går ned klokken 15.41.
Den 15. december står solen op klokken 8.35 og går ned klokken 15.34.




Laveste temperatur i december er målt i 1981 og er på minus 25,6 grader. Den koldeste
december måned var i 1981 med minus 4 grader.
Højeste december temperatur er målt i 1953 og er 14,5 grader. Varmeste december måned
var i 2006 med 7,0 grader.
Maksimum nedbør i december er 140 mm målt i 1985.
Minimum nedbør i december er 7 mm målt i 1890.
Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
December - første vintermåned.
Kold december med megen sne varsler ganske hyppigt en god og meget frugtbar sommer.
Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde.
Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul.







Sankt Nikolaj (6. dec.). Vejret på denne dag varsler hele julemånedens vejr.
Sankt Anna (9.dec.). Hvis det er tøvejr på denne dag, skulle vinteren som helhed blive mild.
Grøn jul varsler hvid påske.
Hvid jul varsler grøn påske.
Hvid jul giver dårligt fastelavnsvejr.
Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år.
Tåge i julen varsler regn i 100 dage (en mild vinter).

Nytårsaftensdag (31. dec.). Det varsler dårligt for næste års høst, hvis det regner på denne
dag.
Hvad sker der i naturen?






mange af skovens barkbiller overvintrer i særlige vintergange i barken
hanulken vogter æg på havbunden
i skovene strejfer mejserne om i blandede flokke
vintersæden står med grønne spirer
ålekvabben føder 300 - 400 unger
dompappen viser sig i haverne
Dompap



















laksene gyder i de vestjyske åer, kun de færreste har kræfter til at svømme tilbage til havet
er det meget koldt, tilbringer grævlingen flere døgn i sin hule
på vindstille, solrige dage kan vintermyggene ses i småflokke
strandkrabben lægger 200.000 æg, der sidder fast på dens halefødder
frostmålere (små sommerfugle) er stadig aktive ved 4-5 graders varme
fasanerne søger nattesæde i træer
agerhønsene færdes i flokke på 10-20 fugle
ringduer kommer nordfra, visse år i store mængder
dammuslingen gyder
hasselmusen (syvsoverfamilien) sover vintersøvn i hule træer, fuglekasser og lignende
ålene graver sig ned i mudderbunden
musvågerne ses tit på jorden, hvor de jager regnorme
mosegrisen lever det meste af vinteren under jorden, og den afgnaver løvtræernes rødder
rådyrets leje ses særlig nemt om vinteren, fordi både sne og løv er skrabet bort
friske muldvarpeskud kan ses hele vinteren
i milde vintre kan den brune rotte yngle
vindrosler og snespurve kommer til Danmark
uglernes skrig kan høres om natten
ved vandløb med stærk strøm kan man se vandstæren fx ved Slette å
Vandstær











stor flagspætte kan indfinde sig ved foderbrættet
gråspurvene søger tæt sammen for at holde varmen
skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til landet
mulighed for at finde overvintrede flagermus i udhuse, på lofter o.l.
marsvinet forlader Østersøen og svømmer gennem Lillebælt
nældens takvinge og dagpåfugleøje overvintrer ofte på lofter og i udhuse
pattedyrenes gnav på træer og buske kan iagttages
på søernes bund ligger frøerne i dvale
citronsommerfuglen sidder i vinterdvale mellem lave planter
snelopper springer rundt i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på
sneen
fortsæt selv
Edderfugle
flokkes på lavvandede områder i havet. De danske
edderfugle overvintrer hovedsagelig i vore egne
farvande. Her får de besøg af enorme mængder af
trækgæster fra Fennoskandia. Her dykker de
hovedsagelig efter blåmuslinger, sekundært efter
andre muslinger, snegle samt krabber og fisk. En
flok edderfugle er et broget syn. Spraglede gamle
hanner, knap så spraglede unge hanner og brune
hunner. Edderfuglen er året rundt Danmarks mest
almindelige dykand. Edderfuglen er én af de
største af dykænderne, 63 cm. Edderfuglen har en
meget karakteristisk hovedprofil.
Egern
har en tyk vinterpels for at klare kulden. Pelsskiftet starter ved haleroden og bevæger sig
fremefter. Kun hårene på halen og øerne skiftes ikke før vinteren. Vinterpelsen er lidt mere grålig
end sommerpelsen.
Træløberen
har en helt speciel fødesøgningsteknik. Træløberen er en af de få fugle, som kan klatre op ad
træstammer, men ikke ned. Træløberen begynder nederst på stammen og bevæger sig på
spættemanér med halen som støtte rykvis opad, normalt i en spiral. Når den er nået et stykke op,
flyver den videre til foden af et nyt træ osv. Træløberen lever fortrinsvis af insekter og spindlere
(edderkopper og mejere). Fuglen er normalt meget tillidsfuld. I vintertiden ses træløberen ofte i
mejseflokke, såkaldte mejsetog.
Birketræernes bark
adskiller sig ved deres hvide farve fra de øvrige træers bark. Farven skyldes harpiks- og luftfyldte
rum i barken. Barken skræller af i flager, fordi den består af lag af tyndvæggede og tykvæggede
celler, som let skilles fra hinanden. I Danmark vokser bl.a. dunbirk og vortebirk. Dunbirk vokser
gerne på fugtig bund, og vortebirk vokser gerne på tør bund. Begge arter bliver omkring 25 meter
høje. Dunbirken var blandt de første træer, der indvandrede efter istiden for ca. 10.000 år siden.
Halsbåndmusen
er en fremragende klatrer, som ofte overtager fuglenes redekasser om vinteren. Tømte
blommekerner, kirsebærsten og hasselnødder er tegn på, at musen har fundet et bo eller en
ædeplads, som er godt beskyttet mod fjender.
Sangsvaner
er vintergæster i Danmark, hvor de kan ses i store flokke både i vand og på land. Ofte går fuglene
rundt på marker for at finde noget at spise. På markerne ud mod Limfjorden kan der ses store
flokke. Sangsvanerne har lært at finde nye fødekilder i landbrugslandet, for eksempel i form af
vintersæd og raps. Sangsvaner yngler nord og øst for Danmark. I flugten bruger sangsvanen sin
smukke og markante stemme, der kan høres langt væk. Sangsvanen har ingen vingelyd.
Sangsvanen har gult næb, det har knopsvanen ikke. De er af samme størrelse, 155 cm.
Sangsvanen holder normalt halsen strakt, det gør knopsvanen ikke. Sammen med sangsvaner kan
der også ses pibesvaner. Enkelte sangsvaner er begyndt at yngle i Danmark.
Skovhornugler
fra Skandinavien og Finland kommer til Danmark. Nogle steder samles de på fælles
overnatningssteder. Uglerne sidder lidt spredt, men alligevel inden for et afgrænset område. De
samme områder benyttes år efter år. På nogle overnatningspladser kan der sidde op til 30 ugler.
Lige før det bliver rigtig mørkt, flyver uglerne ud på jagt efter mus. Skovhornuglen kan kendes på
de lange fjerhorn og har orangegule øjne. Uglens overside er brun, og undersiden er lyst gulbrun
med mørke sildebensmønstre. Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark.
Bladmosdyr
findes ofte i opskyl på stranden, og især langs den jyske vestkyst. Mosdyr findes fra lavt til dybt
vand, meget almindeligt i Nordsøen. Bladmosdyr kan umiddelbart ligne alger. Dyrene, der er
ganske små, filtrerer føde fra vandet. Bladmosdyrene kan danne op til 15 cm høje kolonier og blive
flere år gamle. De lugter af citron. I den kolde årstid vokser mosdyrene næsten ikke.
Musvåger og fjeldvåger
fra nord er kommet til Danmark for at tilbringe vinteren på åbne marker og enge. Man ser dem
ofte sidde på udkig på en hegnspæl. Her bliver de let opdaget af krager, som ikke lader dem i fred,
før de flyver bort. Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl. Ca. 5000 ynglepar.
Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men ses på trækket. En del fjeldvåger overvintrer her i landet,
og de kan ses over det meste af landet. I år, hvor der ikke er mange lemminger (gnavere) mod
nord, kan der næsten være invasion af fjeldvåger her i landet. Fjeldvågen kaldes også
vintermusvåge og låddenbenet musvåge.
Hvinænder
I søer og på lavvandede havområder ligger flokke af hvinænder. Man kan allerede nu se de
sorthvide hanner gøre kur til hunnerne. De lægger hovedet bag over ryggen, mens de svømmer
omkring hunnerne. Når hvinanden flyver op, hører man en hvinende lyd, som har givet fuglen
navn.
Heksekoste
Nu, hvor birketræerne har tabt løvet, er det let at se de såkaldte heksekoste. Det er store klumper
af sammenfiltrede grene, som skyldes vækst fra masser af knopper. Heksekosten opstår, når en
bestemt svamp angriber træet og stimulerer dannelsen af knopper.
Snelopper
springer omkring i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på sneen. Hvis man
forsøger at fange dem, bliver de ellers så livlige dyr pludselig rolige. De forsøger at undgå fjender
ved at foregive, at de er døde.
Bøgen
har ikke alle steder tabt bladene. De bliver siddende indtil foråret på unge bøge og på de nederste
grene af store træer. Også bøgehække beholder bladene om vinteren. De visner og danner et tæt
brunt løvhang, som mange fugle har glæde af. Fuglene kan søge beskyttelse mellem bladene, når
de skal hvile og sove. Bøgen er Danmarks nationaltræ. Den indvandrede allerede i den yngre
stenalder.
Kilde: http://www.naturcenterfosdalen.dk
Fødselsdage i december
Vi ønsker rigtig
hjertelig tillykke til
Grethe B. Hansen, bolig 501, den 5/12
Arne Skrøjer, bolig 219, den 15/12
Lissi J. Breidahl, bolig 218, den 19/12
Karen E. HenneBerg (Lis), bolig 107, den 20/12
Nye beboere
Vi byder rigtig hjertelig velkommen til
Winnie Ingemann Jensen
Bolig 301
Karla Kristine Laursen
Christensen
Bolig 106
Velkommen til Plejecentret Skanselyet
Vi har mistet
 Jytte Jørgensen
 Edith Johanne Katrine Andersen
 Connye Lillian Pedersen
Æret være deres minde
Det sker i december måned
1 Lillys strikkeklub kl. 14-16
49
2 Kliims tøjsalg kl. 10-12 i mødelokalet v. broen
3 Gudstjeneste i Forsamlingshuset kl. 10.30
4
5
6 Søndag
7 Banko kl. 14 i Forsamlingshuset
Lillys strikkeklub kl. 14-16
8 Drabantgarden i Forsamlingshuset kl. 19
50
9
10 Besøg af hunde og hundehvalpe i Forsamlingshuset kl. 10.30-11.30
11
12 Jule teater i Forsamlingshuset kl. 14-16
13 Søndag
Luciaoptog kl. 10.30
14 Banko kl. 14 i Forsamlingshuset
51
15 Beboerjulefrokost i Forsamlingshuset kl. 12-15.30
16
17 Gudstjeneste i Skansebo kl. 10.30 (kun for Skansebo)
18
19 Julehygge i Forsamlingshuset kl. 14-16
20 Søndag
21
52
22 Lillys strikkeklub kl. 14-16
23
24 Julegudstjeneste i Forsamlingshuset kl. 10.30
25 juledag
26 2. juledag
27 Søndag
28
29
30
31
53
Det kommer til at foregå i mødelokalet ved
broen kl. 10-12
Der er banko på de følgende dage:
7/12 og den 14/12
Spillet starter
klokken 14.00
Kom i god tid, da der skal betales og vælges plader
Ligesom i november, vil der være en lodtrækning
i december måned.
Når du betaler for pladerne,
får du udleveret et nummer…
Der vil i pausen, af de 4 bankospil
der spilles, blive trukket et nummer.
Kom og spil med, og få nogle
hyggelige timer sammen med os.
Vi ses
Vennerne
Drabantgarden kommer
d. 8. december kl. 19
og spiller julemusik i
Forsamlingshuset.
Der serveres gløgg og småkager.
Kommer du?!
Skanselyets
venner
Er blevet enige om,
at der i december
måned ikke er
Cafe-dag,
Kortspil og
Musik og sang…
Skansebio
Oplæsning
Der kommer i stedet for
besøg af et
Teater,
Musisk underholdning
samt Drabant garden
Julehygge i Skansebo.
Skanselyet får besøg af 8 små Labrador hvalpe
Vores besøgshund Lykke samt hendes hundesøster
LuLu kommer forbi med Lulu´s 8 små søde
hundehvalpe på 6 uger, som meget gerne vil kæles
og nusses.
Så kom op i Forsamlingshuset torsdag den
10. december 2015 kl. 10.30-11.30 og brug en
times tid sammen med de dejlige hundehvalpe.
Der vil være kaffe/te og saftevand samt et dejlig
stykke hjemmebagt kage.
Lørdag den 12. december klokken 14.00 til 16.00
kommer der et one-woman teater,
hvor det er
skuespiller Nonny Sand
som opfører stykket
Julebænken, som er en erindringsforestilling
Forestillingen er en varm og sjov fortælling
om en tossegod kvinde, der elsker jul.
Der er tilmelding på kontoret,
da det er muligt til denne forestilling,
at tage en pårørende med som gæst…
Tilmelding er nødvendig, så vi ved hvor meget vi skal købe ind
Tilmelding senest den 10. december 2015…
Teater - forestillingen er gratis..
Der vil blive serveret lidt kaffe og en småkage…
Mandag den 14. december 2015
Igen i år kommer de søde luciabørn fra
Firkløverens Børnehus i Gørløse og går rundt
i gangene, med lys og synger for os alle sammen.
De vil komme kl. 10.30,
så du må ud af fjerene
i god tid, på denne dag, hvis du vil
se og høre de søde luciabørn der kommer
rundt i gangene
Spørg de søde personaler om hjælp til at komme ud på
gangen, hvis du ikke selv kan.
God fornøjelse ønsker aktivitetsgruppen
Husk årets beboer julefrokost
onsdag d. 15/12 kl. 12.00-15.30 i
Forsamlingshuset.
Vi skal have traditionel julefrokost med
øl/vand, snaps, og hygge.
Der vil være musik til arrangementet.
Tilmelding via tilmeldingsblanketten,
som er delt rundt i huset.
Venlig hilsen
Festudvalget
Julehygge
I forsamlingshuset lørdag den 19. december 2015
fra klokken 14.00 – 16.00
Der kommer en musiker og spiller musik og synger
for os og med os.
I er velkomne til at nynne og synge med
på de strofer vi kan huske…
Han hedder Peter Sinding og
han spiller alle de gode kendte
julesange som vi alle kender
så godt.
Så kom op i forsamlingshuset,
og tag gerne en pårørende med.
Tilmelding på kontoret senest
den 14. december.
Vi glæder os til at se jer alle sammen.
Peter Sinding vil hjælpe os alle med at komme i godt
julehumør.
Der vil være kaffe og gløgg
Med æbleskiver og småkager i pausen…
Vi ses…
de ember
lokken
v nnemarie und
fra ræstevang irke
vil der være ule - gudst eneste
i forsamlingshuset
Dine pårørende er meget
velkomne til, at deltage
sammen med dig jer.
Et nyt år…
starter, når denne måned slutter af, med
et stort fyrværkeri Nytårsaften.. hele landet over
Skanselyets Venner
vil gerne sige jer alle sammen
En STOR tak for 2015,
hvor I, beboere og personale, har støttet op,
om de arrangementer, som vi
stabler på benene for jer.
Tøseklubben, Cafe-onsdage
Skansebio, Hygge-lørdage
Banko, Strikkeklubben
Sang og musik-dagene, Spille dage
Højtlæsning, Gudstjeneste
Tage på tur – gruppen
Det er en sand fornøjelse, at I støtter op om vores
Venne - forening,
når vi hører beboernes begejstring
og ser deres glade ansigter efter et arrangement.
Glædelig Jul og godt Nytår til alle.
Vi ses i 2016
Kære alle – beboere og familie , Skanselyets venner,
personalet på Skanselyet.
I
ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
De bedste hilsner
Anette Schiøtt og Caroline Risegaard Jensen
Personaleleder
områdeleder
og
Lone Kofoed.
plejecenterleder
10 vigtige juleråd imod brand
Julen er lig med hygge og masser af levende lys.
Men juledekorationer, adventskranse og juletræer med levende
lys hører til de traditionelle brandårsager hvert år.
Brugt med omtanke er levende lys nærmest ufarligt, men
brugt forkert kan det være overordentligt brandfarligt. Derfor
er der al mulig grund til at være ekstra opmærksom, når gran
og lys bringes ind i vores bolig.
Her er 10 vigtige råd om at forebygge brand og hvad du gør,
hvis uheldet alligevel skulle ske.
 Brug ikke levende lys i juledekorationer – i stedet kan bruges batteridrevene
lamper, der ser ud som levende lys. De kan købes hos de større
dagligvarebutikker eller elektrikere.

Hvis du vil have levende lys, så tænk på følgende:
Anbring lyset i en stabil, ubrændbar stage.

Husk at slukke lyset. Gå aldrig fra levende lys.

Anbring ikke levende lys i nærheden af gardiner og let antændeligt ting, samt placer lysene på juletræet, så
flammen ikke kan antænde grene og pynt.

Pas især på adventskranse og dekorationer.

Det sikreste er at holde lys og dekorationer hver for sig eller at brandimprægnere dekorationerne.
Imprægneringsvæsken kan købes hos de større dagligvarebutikker eller i byggemarkeder. Du kan også selv
lave brandimprægneringsvæske. Bland vand og ammoniumsphosfat (kan købes ved Matas) og mæt
dekorationen.
Hav altid slukningsudstyr ved hånden.

En almindelig vandkande med spreder eller en blomsterforstøver er effektiv. Du kan også ryste en
sodavand og sprøjte ud over det der brænder.
Hold altid øje med gryder og pander på komfuret.
Hvis der går ild i fedtstof: Læg låg på, så ilden kvæles, og sluk for varmen.

Skulle uheldet være ude: Alarmer brandvæsen og ambulance på telefon
112
Hjemkomst juleaften og nytårsaften
Kære beboere, Kære familier!
Belært af de sidste års erfaring – vil vi opfordre jer til at hjælpe både din egen
kære og personalet juleaften.
 Vi vil rigtig gerne have af vide, når I er kommet tilbage på Skanselyet. Fortæl
os det, ved at trykke på tilkald.
 Vi vil derefter hurtigst muligt at komme beboeren til hjælp.
Hvis I har mulighed for det, må I også rigtig gerne give en hjælpende hånd, ved evt.
at gøre nat klar.
Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle.
De bedste hilsner
Lone Kofoed.
plejecenterleder
Jul og nytårsplanlægning
For at kunne planlægge juleaften
og nytårsaften i de enkelte
afdelinger ville det lette
planlæggerens arbejde, hvis I
kunne give personalet besked på:
om
- Eri er:
hjemme eller
ude den 24/12 &
31/12.
- Får besøg, og
spiser i egen bolig
- Spiser i
fællesarealet
Med venlig hilsen
personalet
Til alle Skanselyets beboere med familie
Og Skanselyets venner
Reserver datoen d.25 eller d. 26. januar kl. 18.00-20.00
Til dialogmøde med ledelsen på Skanselyet
Hvad skal der til for at det bliver attraktivt for jer?
Kom med jeres ideer til, hvad der vil gøre hverdagen bedre.
Vi byder på et let tragtement. Nærmere invitation kommer i næste Skansepost.
Frisører som kommer her i huset.
Fodterapeut Anette Schou Hansen er her
onsdage. Tidsbestilling ring 28285217
Redaktør af Skanseposten: Sekretær Trine Wittendorf Reich & Gurli fra Skanselyets Venner