28. maj 2015
Sag
Dokumentation af konkurrencemarginmodellen
ERHVERVSS TYRELSE N
Dahlerups Pakhus
1. Formål
Konkurrencemarginmodellen giver mulighed for at beregne marginen
for et fiktivt selskab, som tilbyder detailprodukter landsdækkende på det
danske bredbåndsmarked. Modellen kan beregne marginer for forskellige detailprodukter i forskellige scenarier. Resultaterne skal anvendes til
at belyse konkurrencesituationen ved analyserne på bredbåndsmarkederne.
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
35 29 10 00
Fax
35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
E-post [email protected]
www.erst.dk
Det modellerede selskab er et rimeligt effektivt selskab (REO). Det vil
sige et selskab, som er omkostningseffektivt i forhold til sin størrelse.
Bredbåndsmarkedet er kendetegnet ved stordrifts- og skalafordele, så
REO’en vil typisk have højere enhedsomkostninger end selskaber med
større kundebase og flere beslægtede aktiviteter.
I modellen beregnes den margin, REO’en kan opnå ved at leje sig ind på
TDC’s kobbernet, når REO’en samtidig konkurrerer med TDC’s detailudbud og -priser. Omsætningen afhænger således af markedspriserne på
de relevante bredbåndsprodukter. I omkostningerne indgår køb af engrosprodukter, herunder tv-indholdsrettigheder, omkostninger til etablering af egen infrastruktur samt detailomkostninger.
Det er muligt at beregne marginer for fire typer af produktbundter, henholdsvis rent bredbånd, bredbånd bundtet med IP-telefoni, bredbånd
bundtet med tv samt bredbånd bundtet med IP-telefoni og tv. REO’en
tilbyder endvidere fire forskellige bredbåndshastigheder og fire forskellige tv-pakker, hvilket giver 40 produktkombinationer i alt. Yderligere
kan der beregnes marginer ved tre forskellige scenarier for REO’ens eget
net. Det vil sige scenarier, hvor REO’en i større og mindre grad anvender henholdsvis rå kobber, VULA og BSA.
Konklusionerne skal indgå i konkurrencevurderingerne i de kommende
markedsanalyser, hovedsageligt som baggrund for en eventuel revision
af prisklemmetilsynet og en eventuel pålæggelse af en prisklemmeforpligtelse. Yderligere kan modellen tilrettes til at belyse konsekvenser af
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
2/13
at ophæve prisreguleringen på NGA-produkter (test for økonomisk replikabilitet).
Samlet set kan konkurrencemarginmodellen således give et bredt indblik
i konkurrencesituationen på det danske bredbåndsmarked. Både i relation til detailprodukter og engrosplatforme. I sidste ende skal modellen
være med til at understøtte såvel den fortsatte konkurrence på detailmarkedet og investeringer i infrastruktur.
2. Opbygning
Konkurrencemarginmodellen er opdelt i et (rødt) kontrolpanel, et (hvidt)
parameterark, et (lilla) resultatark, syv (blå) datainputark og fem (grønne) beregningsark. Opbygningen af konkurrencemarginmodellen og
sammenhængen mellem de enkelte ark er illustreret nedenfor:
Figur 1: Opbygning af konkurrencemarginmodel
Note: Pilene angiver beregningsflow
I det følgende gennemgås de enkelte ark. Kommentarer i grå bokse angiver ændringer i forhold til seneste version af konkurrencemarginmodel
og/eller prisklemmeværktøj.
2.1. Kontrolpanel
I arket ’Control panel’ vælges det ønskede scenarie ud fra de tre parametre ’Network’, ’Transmission network/sites’ og ’Access services
used’. De tre parametre er bestemmende for beregningen af REO’ens
engrosomkostninger, omkostninger til eget net samt antallet af slutbrugere.
Beregningerne foretages i det særskilte beregningsmodul for REO’ens
egne netomkostninger (herefter ’REO-modulet’). Beregningsmodulet og
dokumentationen heraf er vedlagt.
3/13
2.1.1. Network
Det antages i modellen, at REO’en er en landsdækkende udbyder af
bredbåndsprodukter.
Under ’Network’ vælges mellem A, B og C. Dette definerer REO’ens
geografiske tilstedeværelse med eget net samt markedsandelene for
bredbånd, tv og VoIP. A angiver den største geografiske tilstedeværelse
og C den mindste. REO’ens markedsandel er endvidere mindre i C end i
A og B.
2.1.2. Transmission network/sites
I cellen ’Transmission network/sites’ bestemmes, hvorvidt REO’en ejer
eller lejer transmissionsnettet og sites.
Hvis der vælges ’Owned’, etablerer REO’en egne sites i de mest centrale
dele af nettet (til og med edge-sites), mens resten lejes. Vælges ’Rented’,
lejer REO’en sig adgang til alle relevante sites.
Hvis REO’en skal modelleres som gensælger, vælges ’Reseller’. I så
fald benytter REO’en sig af TDC’s IP Connect og TeleConnect produkter. REO’en anvender således ikke rå kobber, men udelukkende BSA.
2.1.3. Access services used
Her vælges, hvorvidt REO’en benytter sig af rå kobber og/eller BSA til
at forbinde slutbrugere.
Med ’LLU + BSA’ anvender REO’en et mix af rå kobber og BSA. Ved
de fire andre muligheder anvendes enten kun rå kobber eller BSA. De
forskellige valgmuligheder er uddybet yderligere i dokumentationen af
REO-modulet. ’All subscribers on BSA’ vælges som standard, hvis
REO’en modelleres som gensælger.
2.2. Parametre
Her angives de parametre, som ligger til grund for beregningerne af
konkurrencemarginerne.
I arket angives fordelingen af slutbrugere på bredbåndsprodukter, kundelevetid, oplysninger omkring forbrug mv. Parameterværdien fastsættes
ud fra enten branchens indberetninger, Erhvervsstyrelsens telestatistik,
data fra Erhvervsstyrelsens gældende prisklemmeværktøj eller data fra
LRAIC-modellen.
De enkelte input er uddybet nedenfor.
2.2.1. Customer distribution (retail)
Her angives fordeling af slutbrugere på bredbåndshastigheder, produktbundter, telefoniabonnementer (VoIP) og tv-pakker.
4/13
Bredbåndshastigheder
Fordelingen på bredbåndshastigheder er sket med udgangspunkt i den
seneste version af Erhvervsstyrelsens telestatistik1. Downloadhastigheden for hovedparten af slutbrugere ligger mellem 10 og 30 Mbit/s, og
derudover er der en nogenlunde ligelig del, som aftager henholdsvis 2 til
10 Mbit/s, 30 til 50 Mbit/s og 50 til 100 Mbit/s. Kun en begrænset andel
aftager mindre end 2 Mbit/s eller mere end 100 Mbit/s. Den gennemsnitlige downloadhastighed er cirka 30 Mbit/s.
I konkurrencemarginmodellen er forudsat en fordeling på 55, 25, 15 og 5
pct. på henholdsvis 20, 30, 50 og 100 Mbit/s. Bevægelsen mod højere
hastigheder betyder, at der ses bort fra hastigheder under 20 Mbit/s. Den
anvendte fordeling i konkurrencemarginmodellen giver en gennemsnitlig
downloadhastighed på 31 Mbit/s.
Tidligere indgik downloadhastigheder på henholdsvis 4, 10, 20 og 40
Mbit/s. Den gennemsnitlige downloadhastighed var knap 17 Mbit/s, svarende til der er sket cirka en fordobling.
Produktbundter
Fordelingen på produktbundter følger en forudsætning om, at 25 pct. af
REO’ens slutbrugere aftager VoIP og 15 pct. aftager bredbånds-tv. Fordelingen er sket med udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens telestatistik
samt branchens tidligere dataindberetning vedrørende tv og andre tillægsprodukter (herefter ’dataindberetningen’).
Dataindberetningen viser, at afsætningen af double play (tv) og triple
play er nogenlunde ens, så disse sættes begge til 7,5 pct. (halvdelen af 15
pct.). Dermed er der også 17,5 pct., som aftager double play (VoIP), og
67,5 pct., som aftager single play.
Tidligere var forudsat en fordeling på single play, double play og triple
play på henholdsvis 48, 40 og 12 pct. Der er således sket en reduktion i
antallet af VoIP-abonnementer og en stigning i både single play og IPtv. Tv-produkter indgår ikke i prisklemmeværktøjet.
I den reviderede konkurrencemarginmodel er double play (tv) endvidere
tilføjet som produktbundt.
Telefoniabonnementer (VoIP)
Dataindberetningen viser, at selskaberne udbyder forbrugstakserede
abonnementer, abonnementer inklusiv ubegrænsede opkald til fastnet og
abonnementer inklusiv ubegrænsede opkald til fastnet og mobil. Andelen af forbrugstakserede abonnementer ligger mellem 40 og 70 pct.
1
https://erhvervsstyrelsen.dk/telestatistik-foerste-halvaar-2014
5/13
Andelen af VoIP-kunder, som har et forbrugstakseret abonnement, er
fastsat til 55 pct. på baggrund af dataindberetningen. De resterende 45
pct. har ubegrænset opkald til både fastnet og mobil.
I den tidligere version af konkurrencemarginmodellen var forudsat, at
alle telefoniabonnementer var forbrugsafregnede.
I prisklemmeværktøjet er det muligt at regne individuelt for forskellige
typer af telefoniabonnementer.
Tv-pakker
Indholdet i tv-pakkerne er fastsat ud fra kanalindholdet i udbudte tvpakker hos TDC, Fullrate, YouSee, Telia, Waoo! og SE/Stofa.
Vurderingen er foretaget ud fra 22 forskellige pakker med i alt 107 forskellige tv-kanaler. Der er stor forskel på, hvilke kanaler der udbydes af
de forskellige selskaber. Fx er der flere selskaber, der ikke tilbyder
Viasat kanaler2, og der er flere nichekanaler3, der kun udbydes af enkelte
selskaber. For at fokusere på de mest almindelige kanaler indgår kun kanaler, som flertallet af selskaber har med i mindst én af deres udbudte
pakker. Der er derfor kun medtaget de kanaler, som minimum fire af de
syv4 selskaber tilbyder. Det giver 54 kanaler til fordeling på de fire tvpakker.
Fordelingen af de 54 kanaler på de fire pakker er efterfølgende sket ud
fra, hvor hyppigt den enkelte kanal indgår i selskabernes tv-pakker:




’Mini’ består som udgangspunkt af kanaler, der indgår i samtlige
pakker. Herudover er tilføjet must-carry, resterende DR-kanaler
og de mest gængse nabolandskanaler5.
’Small’ består af kanaler, der indgår i mindst 75 pct. af de 22
pakker.
’Medium’ består af kanaler, der indgår i mindst 50 pct. af de 22
pakker.
’Large’ består af alle 54 kanaler.
Den endelige fordeling af kanaler i de fire pakker ses i tabel 1. Beregningen til baggrund for fordelingen af tv-kanaler er vedlagt som bilag.
2
Telia og Waoo! pakkerne Mini til Stor.
Kanaler som TV5 Mondo, France 24, E!, FUEL TV, GOD tv og lign.
4
Waoo! er delt op i to grupper af pakker, den første er pakkerne Mini til Stor, da disse
er uden Viasat. Den anden gruppe er Viasat pakkerne Mellem, Sport og Total.
5
Disse er så billige at sende, at de vurderes at blive udbudt i den mindste pakke (Mini).
3
6/13
Tabel 1: Fordeling af kanaler på de fire pakker.
Pakke
# kanaler
Kanaler
Mini
16
ARD, DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ramasjang, DR Synstolkning, DR Ultra, Folketingskanalen, RTL, SVT 1, SVT 2, SVT
4, TV2 Norge, TV2 Regioner og ZDF
Small
18
’Mini’ + Kanal 5 og TV2
Medium
30
‘Small’ + 6’eren, Cartoon Network, Discovery Channel, Disney Channel, DK4, Kanal 4, TLC, TV2 Charlie, TV2 News,
TV2 Zulu, TV3 og TV3 Puls
Large
54
‘Medium’ + Animal Planet, BBC World News, Boomerang,
Canal8 Sport, Canal 9, CNN, Comedy Central, Disney Junior,
Disney XD, Eurosport 1, Eurosport 2, Investigation Discovery,
National Geographic, National Geographic Wild, MTV, Nickelodeon, TCM, TNT, TV2 Fri, TV2 Sport, TV3+, TV3 Sport
1, TV3 Sport 2 og VH1
Note: Som udgangspunkt multicastes tv-kanalerne, dog kun de ni kanaler angivet med
fed ved BSA.
Kundefordelingen på tv-pakker er sket med udgangspunkt i dataindberetningen.
Udbuddet af tv-pakker svarende til konkurrencemarginmodellens ’Mini’
er nyt, så tilsvarende tv-pakker indgår ikke i dataindberetningen. Blandt
andet med baggrund i branchens kommentarer omkring nedmigrering i
markedet, er det forudsat, at 5 pct. af REO’ens tv-kunder aftager Minipakken. Selskabernes afsætning af ’small’ tv-pakke og ’medium’ tvpakke er nogenlunde ens, så det forudsættes, at de indgår med samme
andel i konkurrencemarginmodellen. Endeligt viser dataindberetningen,
at det typisk er cirka 15 pct. af tv-kunderne, som aftager de største pakker. Det giver følgende kundefordeling på tv-pakker:




Mini: 5 pct.
Small: 40 pct.
Medium: 40 pct.
Large: 15 pct.
Tidligere indgik to tv-pakker, henholdsvis TDC HomeTrio Basic med 19
kanaler og TDC HomeTrio med 37 kanaler. Kundefordelingen mellem
de to tv-pakker var 27 pct. og 73 pct.
2.2.2. Customer consumption
Her angives henholdsvis tv-forbrug, dataforbrug, forbrug af taleminutter
og forbrug af Video-on-Demand (VOD).
7/13
Det gennemsnitlige tv-forbrug er 173 minutter om dagen baseret på tal
fra DR Medieforskning.6 Med udgangspunkt i ovenfor nævnte kanalindhold for de fire tv-pakker, kan tv-forbruget pr. tv-pakke – baseret på tal
fra TNS Gallup TV-meter – estimeres til:




Mini: 80 minutter/dag
Small: 144 minutter/dag
Medium: 197 minutter/dag
Large: 215 minutter/dag
Ved BSA sker fremføringen af REO’ens ni mest populære tv-kanaler via
multicast, mens resten er via unicast. Antallet af multicastede tvminutter er givet i tabel 2 under ’Average TV multicast consumption for
each package’.
Dataforbruget for de enkelte bredbåndshastigheder er fastsat på baggrund af data fra TDC.
Det gennemsnitlige forbrug af taleminutter er fastsat ud fra dataindberetningen. I modellen indgår det gennemsnitlige forbrug fra de forskellige typer af VoIP-abonnementer (forbrugstakseret/flatrate).
VOD-forbruget følger den gældende LRAIC-model.
Tidligere blev samtlige tv-kanaler multicastet, så det var ikke nødvendigt
at estimere et tv-forbrug pr. tv-pakke.
Dataforbruget for de enkelte bredbåndshastigheder er det samme, som
anvendes i prisklemmeværktøjet. Oplysningerne er opdateret i 2014.
Forbruget af taleminutter til både fastnet og mobil er reduceret. For
fastnet er den gennemsnitlige opkaldslængde hævet fra 3,0 til 5,2 minutter og for mobil er den reduceret fra 2,5 til 2,3 minutter.
VOD er ikke tidligere modelleret specifikt.
2.2.3. TV parameters
Antallet af kanaler, der multicastes, er fastsat på en afvejning af omkostningerne for multicast og unicast for hver udbudt kanal. Beregningen
kan findes i bilaget. De multicastede tv-kanaler i hver tv-pakke er angivet med fed i tabel 1. Den gennemsnitlige størrelse af hver tv-kanal er
den samme som i LRAIC-modellen.
6
Khttp://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D8F466AE-9EFB-4617-B8CD5737425911FD/6062535/DR_Medieudviklingen_2014.pdf
8/13
2.2.4. Other parameters
Her angives REO’ens anvendelse af TDC’s net, moms, samproduktion,
pair bonding og kundelevetider.
Antallet af ringe er relevante for den efterfølgende beregning af multicastomkostninger på engrosniveau. Antallet af ringe er fastsat ud fra REOmodulet.
Fordelingen af kunder på hel/delt rå kobber og med/uden samproduktion
afhænger kun af, om slutbrugeren aftager VoIP eller ikke. For 1P og 2P
(tv) forudsættes, at 15 pct. også køber PSTN, mens andelen er 0 pct. for
2P (VoIP) og 3P.
Andelen af dual pair bonding er sat til 5 pct. i forventning om et fremadrettet forbrug af produktet.
Kundelevetiden fastsættes individuelt for de forskellige produktbundter
for at kunne afspejle sammenhæng mellem antallet af detailprodukter og
kundelevetid.
Den gennemsnitlige kundelevetid er fastsat med udgangspunkt i dataindberetningen. Grundet selskabernes forskellige produktudbud er der
forskel i hvilke produktbundter, de har indleveret data for. Hovedparten
har dog indleveret data for Double Play (VoIP), så fastsættelsen af kundelevetid tager udgangspunkt heri.
For Double play (VoIP) ligger kundelevetiden typisk på cirka 4 år, så
kundelevetiden er fastsat hertil. For de selskaber, der har indleveret data
for Single Play, er kundelevetiden typisk ét år kortere end for Double
Play (VoIP). For Single Play er kundelevetiden derfor sat til 3 år. Kundelevetiden for slutbrugere, som aftager tv, er længere end for Double
Play (VoIP). Derfor fastsættes levetiden for tv-produkterne til 5 år.
Kundelevetiden for de fire produktbundter er således:




Single play: 3 år
Double play (VoIP): 4 år
Double play (tv): 5 år
Triple play: 5 år
Antallet af lag 2 og lag 3 ringe er højere i alle de tre scenarier A, B og C
end tidligere. I det største scenarie i den tidligere konkurrencemarginmodel (Option 4) anvendte REO’en henholdsvis 54 lag 2 ringe og 10 lag
3 ringe. Til sammenligning anvendes 153/154 lag 2 ringe og 21 lag 3
ringe i den reviderede model.
Fordelingen af kunder på hel/delt rå kobber og med/uden samproduktion følger prisklemmeværktøjet.
9/13
Dual pair bonding er ikke tidligere modelleret.
I det eksisterende prisklemmeværktøj er levetiden fire år for alle typer af
produkter.
2.3. Resultater
I ’Results’ beregnes REO’ens margin, henholdsvis total set og fordelt på
bredbåndshastigheder og produktbundter. Der beregnes ligeledes en
margin pr. slutbruger.
Det er muligt at få udspecificeret omkostninger og indtægter, både totalt
set og på enheder.
2.4. Dataark
De seks lyseblå inputark indeholder den grunddata, som anvendes ved
de efterfølgende beregninger. Afhængigt af de valgte scenarie opsamles
den relevante data i det mørkeblå ark ’Data selected’.
2.4.1. Scenarios
Antallet og fordelingen af slutbrugere afhænger af det valgte scenarie i
’Control panel’. I ’Scenarios’ er angivet de mulige kombinationer, hvor
der anvendes data fra REO-modulet7.
De tre cifre i ’Scenario ID’ angiver henholdsvis valget under ’Network’,
’Transmission network/sites’ og’Access services used’. Eksempelvis angiver ID 224 valgene ’B’, ’Rented’ og ’BSA customers only’.
2.4.2. Own network costs
Her udspecificeres REO’ens egne netomkostninger ved de forskellige
scenarier. ’Scenario ID’ er det samme som anført ovenfor.
Dataforbruget til beregning af trafikomkostningerne i REO’ens eget net
er fastlagt ud fra data fra TDC og fordelingen af slutbrugere på de valgte
hastigheder. Det gennemsnitlige månedlige dataforbrug er beregnet til
62,7 GB8.
Omkostninger til tv-udstyr følger dataindberetningen.
2.4.3. LRAIC prices (fixed)
Arket indeholder alle tabeller fra LRAIC-afgørelsen for det faste net.
Det er det samme ark, som kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
7
REO-modulet anvendes ikke, når der vælges ’Reseller’ under ’Transmission network/sites’ i kontrolpanelet.
8
(575 GB x 0,55 + 736 GB x 0,25 + 1.059 GB x 0,15 + 1.867 GB x 0,05) / 12
10/13
2.4.4. Other wholesale prices
Andre engrospriser, som er relevante for REO’en.
Priserne for IP Connect og TeleConnect stammer fra TDC’s hjemmeside.
Omkostninger til indholdsrettigheder for de fire pakker er fastsat på baggrund af indberetninger fra selskaberne. Omkostningerne til indholdsrettighederne for de fire pakker ses af tabel 2.
Tabel 2: Indholdsrettighedsomkostninger (pr. slutbruger)
Mini
Small
Medium
Large
16 Kanaler
18 Kanaler
30 Kanaler
54 Kanaler
20 kr./md
50 kr./md
200 kr./md
325 kr./md
Prisen for mobilterminering følger den gældende LRAIC-afgørelse.
Beregningen af andre engangsgebyrer følger dataindberetning.
Omkostningerne til indholdsrettigheder var fastsat til henholdsvis 17
kr./md for HomeTrio Basic og 92 kr./md for HomeTrio.
2.4.5. Retail costs
Detailomkostningerne er fastsat på baggrund af data fra branchen, herunder WIK’s rapport om detailomkostninger. I forhold til WIK’s anbefalinger er detailomkostningerne for de løbende betalinger og engangsbetalingerne reduceret med 15 pct.
De ikke-enkeltkundespecifikke omkostninger er hævet fra 10 til 15 pct.
Andelen af dårlige betalere er fastholdt på 1 pct.
For de løbende betalinger og engangsbetalingerne er strukturen ændret,
idet der nu er færre underkategorier, og der derudover ikke skelnes mellem ADSL og VDSL. For de enkelte produktbundter er de samlede løbende betalinger og engangsbetalingerne på niveau med eller lavere end
tidligere.
2.4.6. Retail prices
Arket indeholder REO’ens detailpriser. Detailpriserne afspejler de priser, som REO’en møder på markedet.
For produktbundterne består detailprisen af et månedligt abonnement, en
engangsbetaling for oprettelse og slutbrugerplaceret udstyr samt yderligere engangsgebyrer. Sidstnævnte dækker over ekstra teknikerarbejde
mv. og modsvarer de engrosgebyrer, som er angivet i arket ’Other wholesale prices’ under tabel 5.
11/13
For bredbånd er detailpriserne fastlagt med udgangspunkt i priserne for
YouSees produkter. Detailpriserne for 100/20 og 50/10 Mbit/s er de
samme som YouSees gældende priser (pr. 20. maj 2015). For 30/5
Mbit/s er detailprisen 30 kr. lavere end YouSees pris for 50/10 Mbit/s og
for 20/2 Mbit/s yderligere 20 kr. lavere.
Prisen og taksterne for telefoni er baseret på TDC opgjorte priser.
Detailpriser for REO’ens tv-pakker fastsættes med udgangspunkt i YouSees gældende priser. Grundet variation i antallet af kanaler korrigeres
prisen for de manglende kanaler.
REO’ens ’Small’ tv-pakke minder om YouSees Grundpakke, om end
med lidt færre kanaler, primært DK4 og TV3. Detailprisen for ’Small’
tv-pakken er derfor fastsat som et fradrag på 90 kr. i forhold til YouSees
Grundpakke. For ’Mini’ er der et yderligere fradrag på 40 kr.
’Medium’ tv-pakken minder om YouSees Mellempakke, igen med nogle
færre kanaler som eksempelvis 3+ og Kanal 9. Detailprisen for ’Medium’ er fastsat som et fradrag på 80 kr. i forhold til YouSees Mellempakke. Efter tilsvarende principper er detailprisen for ’Large’ tv-pakken
fastsat som et fradrag på 80 kr. i forhold til YouSees Fuldpakken.
Detailpriserne for de fire tv-pakker er således:




Mini: 99 kr. /md
Small: 139 kr. /md
Medium: 329 kr. /md
Large: 429 kr. /md
Under ’Telephony’ angives detailpriserne for de slutbrugere, som har et
forbrugsafregnet telefonabonnement.
Omsætning fra tillægsprodukter fastsættes med udgangspunkt i dataindberetningen.
2.4.7. Data selected
Her samles den relevante data fra de førnævnte ark. Data afhænger af det
valgte scenarie. ’Data selected’ anvendes som input i de efterfølgende
beregningsark.
2.5. Beregningsark
Beregningerne i de enkelte ark følger værdierne i ’Parameters’ og ’Data
selected’.
2.5.1. Demand
Her beregnes efterspørgslen efter engros- og detailprodukter.
12/13
Specifikt anvendes beregningen af dataforbruget i det efterfølgende til at
fordele trafikomkostninger.
2.5.2. Wholesale unit costs
Her beregnes de gennemsnitlige enhedsomkostninger for alle de relevante engrosprodukter.
Engrosomkostningerne til multicast fordeles baseret på antallet af kanaler i de enkelte tv-pakker og antallet af slutbrugere, som aftager tvpakkerne. Det vil sige, at omkostningerne til de kanaler, som indgår i
’Mini’, fordeles på samtlige tv-kunder. De ekstra kanaler i ’Small’ fordeles på de tv-kunder, som aftager enten ’Small’, ’Medium’ eller ’Large’
osv.
Omkostninger til terminering består kun af termineringsomkostninger
fra fastnet til mobil. Det forudsættes i modellen, at REO’en har det
samme antal udgående som indgående opkald til/fra fastnet, hvorfor omkostningerne er lig indtægterne. Disse medregnes således ikke. Engrosindtægter for terminering af mobilkald medregnes i arket ’Revenue’.
Vælges scenariet ’Reseller’, forudsættes det, at multicast og unicast indfødes nationalt. Ellers sker indfødningen ved lag 3.
2.5.3. Network unit costs
De samlede omkostninger består af omkostninger fra at etablere eget net
samt tv-udstyr.
Med undtagelse af trafikomkostninger til bredbånd og multicast fordeles
alle omkostningerne ligeligt på relevante slutbrugere. Så eksempelvis
fordeles omkostninger til telefoni ligeligt på alle telefonikunder, uanset
bredbåndshastighed og produktbundt. Tilsvarende fordeles omkostninger
til tv-udstyr ligeligt på slutbrugere, som aftager tv.
Trafikomkostninger til bredbånd fordeles på baggrund af dataforbruget,
som fremgår af arket ’Paramters’. Det vil sige, at der allokeres flere omkostninger til de højere bredbåndshastigheder.
Trafikomkostningerne for multicast er beregnet ud fra samme fordeling,
som engrosomkostningerne for multicast. Fordelingen varierer med størrelsen af tv-pakken og fremgår af arket ’Wholesale unit costs’.
2.5.4. Retail unit costs
Her beregnes samlede detailomkostninger pr. slutbruger. Beregningen
foretages for alle de forskellige typer af detailprodukter.
2.5.5. Revenue
I dette ark beregnes omsætningen pr. slutbruger, eksklusiv moms.
13/13
Den samlede omsætning består af abonnementsindbetalinger, tillægstjenester, engangsydelser samt engrosindtægter for terminering af indgående mobilopkald.