Slægtsforskning på internettet Kirkebøger og folketællinger i indscannet version http://www.sa.dk/ao/ Denne side, der hører under Rigsarkivet, indeholder scannede gengivelser af de originale kirkebøger og de tilgængelige folketællinger op til 1930. Samt andre arkivalier, som det vil føre for vidt at komme ind på her. For kirkebøgerne gælder, at de kan ses så langt tilbage, som de er bevaret (det varierer fra sogn til sogn), og op til ca. 1960. Fremover vil der komme flere nyere kirkebøger ud. Visning af siderne kræver en opdateret Java og har voldt en del besvær for brugerne. Rigsarkivet er nu i gang med at lave nye scanninger af kirkebøgerne. De bliver lagt ud i en ny fremviser og skal søges via søgesiden Daisy (se mere senere). Kirkebøger: Klik på Arkivalieronline i den lysegrønne boks og vælg Kirkebøger fra drop down-menuen Vælg arkivalietype her. Vælg dernæst amt og evt. herred (er ikke nødvendigt) og til sidst sogn fra drop-down-menuerne. Når du vælger et bestemt amt, finder programmet herrederne og sognene i amtet frem, så de ligger klar i menuerne. Når du har valgt et sogn, får du en oversigt over de eksisterende kirkebøger for sognet med angivelse af, hvilke år de dækker, og hvad de indeholder; det sidste er markeret med bogstaver til højre for årstallene (se billedet side 2). De gamle kirkebøger indeholder som regel kun fødte, viede og døde, og i nyere tid kan større byer have særskilte bøger for de Kathrine Tobiasen 1 17-04-15 enkelte begivenheder. Bogstaverne til højre for listen over kirkebøger står for: F = fødte K = konfirmerede V = viede D = døde J = jævnførelsesregister T = tilgangsliste A = afgangsliste Du klikker på kirkebogen for den ønskede periode (de grønne links i midten), hvorefter den åbnes. Du kan bladre i kirkebogen ved at vælge opslag fra opslagslisten i venstre side eller trykke på Forrige opslag eller Næste opslag i menulinjen øverst. Man kan åbne flere sider ad gangen ved at trykke på op til 8 opslag hurtigt efter hinanden. Dette gør bladringen hurtigere. Du kan forstørre eller formindske billedet ved at klikke på pilen (dropdown-menu) ud for procenttallet i menulinjen foroven. Det kan gøre skriften lettere at læse – forsøg dig frem. Hvis du har fundet et familiemedlem, er det en god ide at gemme billedet af siden. Det gør du ved at klikke på ikonet Gem som… øverst til venstre. Det giver ikke noget godt resultat at printe direkte fra skærmen. Start i stedet med at gemme billedet, hvorefter du åbner det og printer det ud. Folketællinger: Vælg først folketællinger fra drop-down-menuen Vælg arkivalietype her. Du starter med at vælge årgang, og derefter stedsbetegnelse (landsogn, købstad, osv.). Nu er du klar til at udvælge det amt, herred og sogn eller den købstad, du vil søge i. I købstæderne er listerne ordnet efter gader. Fremgangsmåden er i øvrigt som ved kirkebøger. Bemærk: Fremover vil nye arkivalier på Arkivalieronline skulle søges via Daisy (som vi kommer ind på senere) (www.sa.dk/daisy). Det gælder således lægdsruller, skiftearkivalier, protokoller fra Den Kgl. Fødselsstiftelse og meget mere. En nyttig oversigt over arkivalierne kan ses her: http://www.denjyskekirkebog.dk/FT/FT.htm Kathrine Tobiasen 2 17-04-15 Folketællinger og kirkebøger i indtastet version http://ddd.dda.dk/ På Dansk Data Arkivs hjemmeside finder du folketællinger og andre kilder i indtastet og søgbar version. Arbejdet er lavet af frivillige og er endnu ikke fuldført, især for nyere folketællinger mangler meget. Du kan søge i følgende databaser: Folketællinger Kirkebøger Under Andre databaser ligger en række andre kilder: Udvandrede, Dannebrogsmænd, Skifteprotokoller, Nygårds sedler, folketællinger fra St. Croix m.v. Tryk på Gå til database under Folketællinger. Du får nu siden, som ses i midten t.v.. Det er en god ide at starte med at klikke på linket Information (menulinjen øverst) og herefter Hvad kan du søge i (boksen t.v.) for straks at få klarhed over, om de ønskede sogne og år rent faktisk er indtastede. Vælg nu fra boksen t.v. Hvad kan du søge i - områdeforslag. Du kommer til siden, som ses nederst t.v. Vælg det ønskede amt og sogn fra drop-down-menuerne. Herred kan du godt springe over. Udfyld ikke feltet FT-år. Du får nu en liste over indtastede folketællinger for sognet. Vil du kun se, hvad der er kommet af nyt, markerer du feltet Nye indtastninger. Bemærk at der til højre på siden er gode søgetips. Nu er du klar til at gå i gang med at søge på personer; start med at klikke på Folketællinger fra den lysegrønne menulinje Kathrine Tobiasen 3 17-04-15 Klik på Simpel søgning, og du kommer til siden, der ses til venstre. Start med at vælge amt fra dropdownmenuen. Når amtet er valgt, kan du gå videre og vælge herred og sogn. Hvis du undlader at vælge herred og sogn, søges der i hele amtet. Ligeledes søger du i hele herredet, hvis du vælger amt + herred. Navne-feltet skal udfyldes, for at du kan foretage en søgning. Der skal tastes mindst 3 tegn (bogstaver). Du kan anvende erstatningstegn ved søgningen: Inde i et ord erstatter "_" (underscore) et enkelt tegn (bogstav) og "%" et ubegrænset antal tegn. F.eks. vil Pe_er søge på både Peter og Peder, Christo%er på både Christoffer og Christopher. Pas på med stavningen. Man kendte ikke til retskrivning i 17-1800-årene! Charlotte kan udmærket være stavet Sharlotte og Ellen kan blive til Elle. Sørensen kan optræde som Sørrensen, og Nielsdatter er tit forkortet til Nielsdt eller skrevet i to ord. Niels Jensen kan godt kaldes Niels Vestergård, hvis han har boet på en gård af samme navn. Prøv med forskellige muligheder, hvis søgningen ikke giver resultat! Når du laver en søgning kommer resultatet frem nederst på siden. Til højre ses første af 7 hit, som er resultatet af en søgning på "jens nielsen". Tryk på Vis dok. for at få vist oplysninger om indtastningen. Tryk på Vis husstand for at se hele husstanden (billedet til venstre). Vis alle felter – her ses nogle gange ekstra oplysninger, især ved nyere folketællinger, der har flere felter end de ældre. Kathrine Tobiasen 4 17-04-15 Du kan vælge Avanceret søgning, der giver mulighed for at afgrænse mht. alder, erhverv og fødested. Brug den, når du er lidt øvet, men pas på med især stillingsbetegnelserne. Vælg altid Avanceret søgning områdevalg. Fra startsiden for folketællinger kan du vælge Søgning i flere amter. For at kunne søge i flere amter, vælger du først et amt. Herefter holder du ctr.tasten nede, mens du trykker på de øvrige amter, du vil medtage i søgningen. Du kan på samme måde søge i flere folketællingsår. Søgningen foregår ellers efter samme principper som Simpel søgning. . Nygårds sedler er en digitalisering af ½ million håndskrevne sedler med oplysninger om jyske slægter, samlet af arkivar Sigurd Nygård. Der er link via DDA (ddd.dda.dk) eller direkte på adressen: http://nygaardssedler.dk/news.php Kommer du ind via DDA, ser startsiden ud som vist til højre. Indtast dit søgeord (et personeller stednavn eller en del af et navn) i søgefeltet og marker om du vil søge på fornavn, efternavn, stednavn eller billed-id. Hvis du mest har personer med –sen-navne i familien, er det en god ide at søge på et stednavn. Slut med at klikke på Søg. Kathrine Tobiasen 5 17-04-15 Søgeresultatet (her efter en søgning på stednavnet Voldby) vises som en række navne, der er ordnet alfabetisk (billedet nederst på forrige side). Et klik på et navn fra listen fører til et skærmbillede som det, der ses her t.v. Den seddel, der svarer til det markerede navn i listen, ses affotograferet til venstre for listen. Man bladrer mellem sedlerne ved at klikke på navnene på listen eller på de små pile over og under listen. På listen anføres navn, stilling, stednavn og årstal. Øvrige oplysninger må man selv læse på sedlen. Her er der henvisning til kilden, der kan være en kirkebog, en protokol eller dokument fra Rigsarkivet eller et af landsarkiverne. Vær opmærksom på, at Nygård mest har interesseret sig for standspersoner. Derfor finder du ikke så mange bønder og andre jævne folk i databasen. Daisy http://www.sa.dk/daisy Daisy er Rigsarkivets arkivdatabase, hvor du kan søge i arkivernes beholdninger. Du får overblik over, hvad der findes, og kan bestille arkivalier direkte, så de er klar næste gang, du kommer på arkivet. Du kan frit søge i Daisy, men for at bestille skal du være logget på. Du opretter dig som bruger ved at klikke på Log ind i Daisy i nederste venstre hjørne. Tryk på Ny bruger i næste skærmbillede. Udfyld felterne med de nødvendige oplysninger (felter med rød prik skal udfyldes) og slut med at trykke på Opret ny bruger nederst på siden. Du starter med at skrive et søgeord, f.eks. ”kirkebog” eller ”skifte” i søgefeltet på forsiden, hvorefter du kommer til den egentlige søgeside. Kathrine Tobiasen 6 17-04-15 Søgning I Daisy søger man på Arkivskaber og/eller Arkivserie, og det er vigtigt at forstå, hvad der menes med disse udtryk. Arkivskaber er den institution eller myndighed, der står bag arkivaliet, har skabt eller udgivet det. Kan f.eks. være et amt, et herred, en kommune eller et gods. Eller et hospital eller en skole. Arkivserier er de enkelte arkivalier, så som skifteprotokoller, lægdsruller eller skøde- og panteprotokoller. Det nederste søgefelt er til fritekstsøgning. Man kan dog kun søge på enten en arkivskaber eller en arkivserie. Man kan nøjes med at indtaste en del af ordet eller begrebet. En søgning på "Randers" vil fange både Randers Amt og Randers købstad, og "skifte" vil dække såvel skifteprotokol som skiftebreve. Man kan afgrænse søgningen til en bestemt periode ved at indtaste årstal i felterne Periode. For at bruge Daisy skal man helst vide lidt om, hvordan arkivsystemet er opbygget, og det er en fordel, om man er klar over, hvilken myndighed en given sag hører under. Her har vi udfyldt felterne til en søgning på adoptionssager i Randers; resultatet ser således ud: Klik på navnet på en arkivserie (lysegrøn tekst) for at se nærmere på den. Her kan du se, hvor arkivaliet befinder sig (billedet herunder). Klik på vis/bestil for at komme til de fulde oplysninger om arkivaliet. Her kan du evt. bestille materialet. Du skal være logget på for at bestille. Kathrine Tobiasen 7 17-04-15 Bestilling af materiale: Vælg det arkiv eller bibliotek, hvor du vil se materialet, fra drop-down-menuen Vælg læsesal. Indtast en benyttelsesdato og afslut med at trykke på Bestil. Bemærk at der kun kan bestilles materialer til statens arkiver og enkelte udvalgte biblioteker, så som Statsbiblioteket i Aarhus. Randers er ikke blandt de heldige! De mest benyttede arkivalier udlånes ikke. Hvis du vil se f.eks. en skifteprotokol fra Sjælland, må du til Rigsarkivet i København. Krabsens stednavnedatabase www.krabsen.dk/stednavnebase/ Støder du på et stednavn, du ikke kender og ikke kan placere på Danmarkskortet, kan Krabsens stednavnedatabase hjælpe dig. Du kan bruge funktionen Stednavn til at finde et hvilket som helst sted i landet. Du får oplysning om hvilket sogn, herred og amt det ligger i. Tag dog højde for at stavemåden kan variere. Bruger du funktionen Sogn og indtaster et sognenavn, får du en oversigt over samtlige stednavne, som optræder i sognet. Er uundværlig, når du skal tyde vanskelige stedsbetegnelser i kirkebøgerne! Kathrine Tobiasen 8 17-04-15 Familysearch www.familysearch.org Familysearch er Mormonernes slægtsforsknings-hjemmeside, der rummer store mængder af informationer fra kirkebøger m.v., og hvor man kan søge i databaser, der dækker hele verden. Start med at trykke på linket Search fra menulinjen øverst på forsiden. Du kommer til denne side: Når man vil søge på en person, udfylder man navnefelterne – First Names og Last names. Man kan desuden søge på Life Events (begivenheder): Birth (fødsel), Marriage (vielse), Residence (Bopæl), Death (Død) og Any (alle). Og man kan søge på Relationship (slægtskab): Spouse (ægtefælle) og Parents (forældre). Tryk på et af disse ord og nye søgefelter åbnes. Til højre i felterne for First name og Last Name er der en lille firkant. Hvis du markerer denne, søger du Exact – det vil sige på præcist den stavemåde, du har indtastet. Undlader du at markere, søger du på alle de stavemåder af navnet, som ligner det, du indtaster. F.eks. giver ”Poul” også Povl, Povel, Paul… Resultatet af en søgning på Severine Sørensdatter ses her til højre. Klik på navnet på personen eller det lille dokumentikon t.h., og du får flere oplysninger om personen. Kathrine Tobiasen 9 17-04-15 Oversættelse af vigtige ord på engelske/amerikanske søgesider: Groom = brudgom Bride= brud Name = navn Age =alder Birth date=fødselsdato Birth place=fødselssted Father = far Mother = mor Marital status = civilstand Previous = tidligere Next = næste Spouse = ægtefælle Event = begivenhed – vælg mellem: Birth/Christening = fødsel/dåb Marriage = vielse Residence = bopæl Death/Burial = død/begravelse Other = andre Year = år Country = land County = amt Use exact spelling = brug præcis stavemåde Scanninger på Familysearch Ud over søgemulighederne indeholder Familysearch mange tusinde scanninger af ældre danske kirkebøger og godsarkivalier. Begge i meget fin teknisk kvalitet. Du kommer til dem ved at scrolle lidt ned på forsiden til Browse All Published Collections. Klik på linket og i næste skærmbillede på Continental Europe og herefter på Denmark. Klik nu på Browse Images ud for den ønskede kilde og naviger derefter frem til de ønskede sogne eller godser. Kathrine Tobiasen 10 17-04-15 DIS-Forum www.slaegtogdata.dk/forum Foreningen DIS-Danmark (Databehandling i slægtsforskning) driver et internet-forum, hvor du kan hente hjælp til næsten alle tænkelige problemer, du måtte støde på i din forskning. Forummet er delt op i 8 forskellige grupper. Særlige relevant for nye slægtsforskere er AneEfterlysning, for søgning efter aner, man er gået i stå med, og Hjælp til tydning, hvor erfarne skriftlæsere hjælper med at tyde vanskelig gotisk skrift. I AO, DDA, program- og Webproblemer kan du få hjælp til mere tekniske problemer. Du kan bruge forummet uden at være medlem af foreningen, men skal dog registrere dig som bruger for at kunne deltage i udvekslingen af oplysninger. Start med at trykke på Ny bruger øverst til højre. Indtast dit navn og din mail-adresse og vælg et brugernavn. Tryk på Registrer. Herefter vil du modtage en e-mail med en adgangskode og et link, du skal trykke på for at afslutte registreringen. Du kommer til en side, hvor du kan ændre adgangskoden til en kode efter eget valg. Log nu på ved at udfylde felterne øverst på siden med brugernavn og adgangskode. Tryk på den ønskede gruppe. På billedet herunder er vi i AneEfterlysning. Spørgsmålene ligger på række, i spalten t.h. herfor ses, hvem der har indsendt det og hvor mange svar, der er kommet. Yderst ses navnet på den, der har skrevet sidste svar. Klik på en titellinje for at se nærmere på ”tråden” (spørgsmålet med tilhørende svar). Du kan deltage i tråden ved at klikke på Svar. Dette åbner svar-feltet. Kathrine Tobiasen 11 17-04-15 Vil du lægge et nyt spørgsmål ud, klikker du på Nyt emne på den brune bjælke over listen over indlæggene. Dette åbner Nyt emnevinduet. Indtast en dækkende overskrift i feltet Overskrift og fortæl, hvad du selv har fundet frem til og ønsker yderligere oplysninger om, i det store felt. Afslut med at trykke på Send (under skrive-feltet). Slægtsprogrammer DIS-Danmark har en fin oversigt over slægtsprogrammer på hjemmesiden. Klik på Værktøjer på den grønne bjælke øverst på hjemmesiden. I næste skærmbillede klikker du på Programmer, og du får nu en oversigt over forskellige programmer, du kan have glæde af i din forskning: Browsere, billedprogrammer, hjælpeprogrammer osv. Se billedet herunder. Klik på Slægtsprogrammer, og du får først nogle råd til valg af program og derefter oversigten, som ses herunder. Du kan her se, hvilke styresystemer programmerne fungerer med, og om de fås i en dansk version. Klik på det enkelte program for at læse mere om det og evt. hente (downloade) det og prøve det, inden du beslutter dig for, hvilket du vil vælge. Kathrine Tobiasen 12 17-04-15
© Copyright 2024