Er økologiske fødevarer sundere? Kvaliteten af fødevarer er vigtige områder, som er kommet markant mere i fokus hos befolkningen. Særligt i de vestlige lande er forbruget af økologiske fødevarer steget støt i det seneste årti. Mange forbrugere anser økologiske fødevarer for at være af bedre kvalitet, sundere og mere næringsrige end fødevarer produceret ved konventionelle metoder. Men forskning på området, der kan fastslå en sådan sammenhæng, er enten ikke til stede eller mangelfuld. I dag findes der ikke forskningsresultater, der kan be- eller afkræfte forbrugernes opfattelser. Derfor er der et presserende behov for yderligere forskning i økologiske fødevarers effekter på sundheden. Idet økologiske produkter øger deres markedsandele og bliver mere synlige på markedet, sker der samtidig en polarisering i debatten. Fortalere for økologisk eller konventionelt landbrug beskylder hinanden for at bruge løse argumenter omkring risici og fordele, i forsøget på at fremme deres egne interesser. Derfor er det i forbrugerens og politikerens interesse at have adgang til veludførte og uafhængige forskningsresultater. Sådanne resultater kan bruges til at sikre fokus og forbedre kvaliteten af den offentlige debat og desuden danne udgangspunkt for ernæringsmæssige anbefalinger fra myndighederne. Det overordnede formål Det overordnede formål med OrgTrace er at forbedre den basale viden omkring økologisk dyrkede planteprodukter for at kunne dokumentere deres kvalitet - sammenholdt med dyrkningspraksis. Det gøres i dette nye forskningsprojekt ved at undersøge en række strengt kontrollerede dyrkningsmetoders indflydelse på indholdet af vigtige bioaktive kemiske forbindelser. Stoffer der er vigtige i menneskets ernæring og som vil fremme vores sundhed. Formål med OrgTrace: 1. At screene indholdet af sporelementer og andre bioaktive stoffer - i en lang række almindeligt anvendte økologiske planteprodukter 2. At studere effekten af planteprodukterne på sundhed og trivsel med rotter som forsøgsmodel 3. At vurdere biotilgængeligheden af bioaktive stoffer i humane kostforsøg - ved brug af måltider tilberedt af de dyrkede afgrøder Dyrkningssystemerne i OrgTrace Vårbyg, vinterhvede, kartofler, raps og hestebønne dyrkes i tre forskellige sædskifter (to økologiske og ét konventionelt system) på tre forskellige geografiske lokaliteter, som alle afspejler typiske jordbundstyper repræsenteret i dansk landbrug. Desuden dyrkes hvidkål, løg, gulerødder og havre i samme sædskifter som nævnt ovenfor på én lokalitet, der er specialiseret i grønsagsdyrkning. Jord og planter indsamles i 2007 og 2008, prøverne gøres klar til analyser og måltider fremstilles til fodring af rotter og humane kostforsøg. OrgTrace består af fem arbejdspakker, hver med en række fokusområder, som alle bidrager til at opnå de overordnede formål, som er angivet ovenfor. Hvede produceres på tre forskellige lokaliteter (Jyndevad, Rotter bruges som model i forsøg, hvor adfærd og effekter Foulum og Flakkebjerg) i to forskellige økologiske dyrknings- i immunforsvaret undersøges. De fodres med organiske og systemer og ét konventionelt konventionelle måltider produceret af OrgTrace Fokusområde A: Multi-element klassifikationsanalyse på plantemateriale og jordprøver Omtrent 70 forskellige grundstoffer analyseres i alle plante- og jordbundsprøver for at fremstille et kemisk ”fingeraftryk” af prøven. Dette ”aftryk” kan analyseres ved brug af multivariat statistisk til at klassificere prøverne. Denne teknik har, i kombination med isotop ratio målinger, tidligere vist, at være et særdeles stærkt værktøj til bestemmelse af planteproduktets oprindelse og afspejling af dyrkningssystemet. I OrgTrace bruges metoden for første gang til at analysere, om det er muligt at kunne identificere et unikt økologisk ”fingeraftryk”, selvom forskellige faktorer som afgrødetype, sædskifte og lokalitet, bringes i spil samtidig. Fokusområde C: Identifikation af antioxidative metabolitter i planter Tilstedeværelsen af plantemetabolitter med antioxidative egenskaber menes at være en vigtig sundhedsfremmende faktor i menneskets ernæring. En bred vifte af væsentligste metabolitter måles i de høstede planteprodukter og inkluderer: vitaminer, kartenoider, polyacetylener, flavonoider, proantocyanidiner, fytater m.fl. Fokusområde B: Identifikation af bioaktive selen- og svovlmetabolitter i planter Molekyler der indeholder selen og svovl er nogle af de mest bioaktive metabolitter, som findes i planter. Høstede planteprodukter vil blive analyseret for en lang række sundhedsfremmende stoffer og blive karakteriseret, hvis de er tilstede i tilstrækkelige mængder. Fokusområde D: Karakterisering af sundhedstilstanden hos rotter Unge hanrotter vil fortære to forskellige økologiske måltider eller ét konventionelt måltid. Foderet, blod, urin og fæces vil blive analyseret for at kvantificere mulige forskelle i biotilgængeligheden mellem de forskellige dyrkningssystemer. Fokusområde E: Human biotilgængelighed af bioaktive toffer Biotilgængeligheden af essentielle sporelementer og udvalgte bioaktive metabolitter vil blive analyseret i et humant kostforsøg. Folderen er produceret i 2008 og data fra forsk ningsforsøgene vil først blive tilgængelige fra 2009. Økologiske fødevarer og sundhed - Sundhedseffekter af økologisk dyrkede fødevarer (OrgTrace 2007-2010) Foto: Erling Nielsen Projektleder Søren Husted, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Thorvaldsensvej 40, DK-1871 Frederiksberg C, Danmark. E-mail: [email protected] Pia Knuthsen, Erik Huusfeldt Larsen, Emese Kapolna og Malene Søltoft, Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet Charlotte Lauridsen, Henry Jørgensen, Helle Madsen, Ulrich Halekoh og Kristan Kristensen Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Projektdeltagere Susanne Bügel, Kristian Holst Laursen, Sidsel Birkelund Schmidt og Alicja Budek, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet Links Projektets hjemmeside: www.orgtrace.elr.dk/uk Om ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) er et ”center uden mure”, hvor forskningen udføres i et tværfagligt samarbejde mellem forskergrupper ved forskellige institutioner. Centeret er en udvidelse af det tidligere forskningscenter FØJO, som regeringen i 2008 besluttede at give et internationalt mandat og en international bestyrelse. Hovedformålet for ICROFS er at koordinere og overvåge den internationale forskning inden for økologiske fødevare- og jordbrugssystemer med henblik på at opnå optimalt udbytte af de tildelte forskningsmidler. Derudover er det ICROFS’ mål at igangsætte forskning og skabe udbredelse af forskningsresultaterne gennem støtte til og formidling af forskning af høj kvalitet og international standard. Yderligere information på www.icrofs.org ICROFS
© Copyright 2024