Marts 2015
Bilag 1: Helsingørruten fase 2 – Lyngby - Taarbæk Kommune
Beskrivelse af projektets indhold
For denne rute vil det være fordelagtig at de ansøgninger København, Lyngby –Taarbæk,
Rudersdal og Hørsholm Kommuner og sekretariatet for Supercykelstier har indsendt ses som
et samlet projekt. Effekten af projekterne er opstllet på bagrund af det samlede projekt, og
evalueringen ligger i ansøgningen fra sekretariatet for Supercykelstier.
1. Baggrund
22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af
cykelpendlerruter – Supercykelstier – i hovedstadsregionen. Visionen for Supercykelstierne er, at hele
hovedstadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion. Cyklen skal være et seriøst
transportalternativ på strækninger over fem kilometer. Og Supercykelstierne skal give dem, der pendler
med tog eller bil en seriøs mulighed for at skifte bil- eller togturen ud med en cykeltur.
Der er udviklet et koncept for Supercykelstierne med fire kvalitetskrav.
•
•
•
•
Tilgængelighed
Fremkommelighed
Komfort
Tryghed og sikkerhed.
Nettet af Supercykelstier er udformet med henblik på at få den størst mulige geografiske dækning, så flest
mulige borgere får gavn af de afsatte midler, samt med målet om at få skabt et sammenhængende net af
høj kvalitet der samtidig har god sammenhæng med det kollektive trafiksystem, særligt S-tog og Metro og
Helsingørruten er en af disse.
Den første officielle rute, Albertslundruten, åbnede i april 2012, siden da er også første etape af
Farumruten åbnet april 2013, og ni andre ruter er nu under etablering.
Helsingørruten fase 2
Ruten løber fra Hørsholm til København. Ruten kobler sig på Allerødruten i Rudersdal kommune, på Ring 3
ruten i Lyngby-Taarbæk og Københavnerruten i København.
Helsingørruten er en væsentlig rute, både i forhold til trængsel men også trafiksikkerhedsmæssigt. Den
øgede fremkommelighed, samt rutens forløb gennem områder med erhverv, vil være med til at flytte flere
bilister over på cyklen. Helsingørruten passerer forbi stationer og stoppesteder, som letter kombinationen
med cyklisme og offentlig transport. Bredere cykelsti og bedre adskillelse mellem cykellister og bilister er
med til at øge sikkerheden og trygheden.
Helsingørrutens fase 2 starter i Hørsholm og løber gennem Hørsholm Midtpunkt og videre forbi SCION DTU
på grænsen mellem Rudersdal og Hørsholm. I Rudersdal bliver byområderne Gl. Holte, Nærum og
1
Høsterkøb forbundet til Supercykelstinettet. I Lyngby, Gentofte og København, er afstandene optimale for
en Supercykelsupersti, da der er store beboelsesområder, der forbinder store områder med mange
arbejdspladser i det nye Nordhavns område og studiepladser. I Lyngby passerer ruten DTU, med ca. 10.000
studerende og ansatte, samt det nye byudviklingsområder Tracéet og Dyrehavegårds Jorder på begge sider
af Helsingør motorvejen. DTU er ligeledes under udbygning og ved fuld udbygning af området er der
mulighed for udvikling af i alt 230.000 m2 undervisning, 175.000 m2 kontorerhverv og 32.000 m2 boliger.
For at skabe en optimal cykeladgang til supercykelstien for byudviklingsområdet på østsiden af motorvejen,
skal der etableres en cykel- og gangbro over motorvejen. I Lyngby vil ruten endvidere forløbe tæt forbi den
kommende letbane med 4-5 nye stationer i umiddelbart nærhed til supercykelruten.
Grundet det store antal arbejds- og studiepladser, tror vi på at en målrettet informationskampagne vil
kunne øge antallet af pendlere væsentligt.
Figur 1: Kort over Helsingørrutens fase 2
2. Formål
Projektets formål er en integreret del af det omtalte samarbejdsprojekt "Supercykelstier i
hovedstadsregionen", der som vision har at
2
"Hovedstadsområdet skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset net af cykelpendlerruter".
Visionen for samarbejdsprojektet er udmøntet i et overordnet mål om at øge antallet af cykelpendlere i
hovedstadsregionen. Konkret vil resultatet af projektet manifestere sig i en reduktion i antallet af
bilpendlere, en reduktion af energiforbruget til transport og en deraf følgende reduktion af CO2-emissionen
samt forbedring af luftkvaliteten og en forøgelse af befolkningens sundhed. Endvidere vil projektet bidrage
til samfundsøkonomien jf. den rapport over samfundsøkonomiske gevinster som Supercykelstisekretariatet
har fået udarbejdet.
Et ikke uvæsentligt resultat af projektet er et tættere samarbejde mellem de involverede 22 kommuner og
Region Hovedstaden om at fremme cyklisme og øge regionens grønne mobilitet. Det er et samarbejde, som
har og skaber grobund for fremtidige initiativer og samarbejdsprojekter på cykelområdet på tværs af
kommunegrænser.
Målsætningen for Helsingørruten
Formålet med Helsingørrutens fase 2, er at etablere en radialrute fra Hørsholm, gennem Rudersdal, LyngbyTaarbæk, Gentofte og Københavns kommuner. Ruten skal øge rejsehastigheden for pendlercyklister, og
skabe en komfortabel og sikker rute. De typiske pendlercyklister vil bruge Helsingørruten i delstrækninger,
enten gennem egen kommune eller på tværs af kommunegrænser.
3. Rutens forløb
Helsingørrutens fase 2 er en radialrute, der forbinder Hørsholm med København gennem Gammel Holte,
Høsterkøb, Lyngby, Hellerup, København og til dels Trørød, Nærum, Brede, Lundtofte, Hjortekær,
Jægersborg og Gentofte.
Hørsholm Kommune, 1,7 km
I Hørsholm starter ruten ved Kongevejscentret på Usserød Kongevej og løber ad Usserød Kongevej og Gl.
Hovedgade til kommunegrænsen til Rudersdal på enkeltrettede cykelstier i en blanding af åbent lav
bebyggelse og relativt tæt randbebyggelse på begge sider. Ved rutens start/slutpunkt er der ca. 2 km til
Kystbanen fra trafikknudepunktet Kokkedal Station, som giver hurtigt forbindelse til København og
Helsingør.
I Hørsholm, går den største del af udgifterne til at etablere cykelsti på den nordlige del af Hørsholm
Kongevej, samt at forbedre forholdene ved busstoppestederne på den sydlige del af vejen gennem
bymidten.
Rudersdal Kommune, 13,3 km
Ruten mellem kommunegrænsen til Hørsholm til Sandbjergvej syd for Brådebæk forløber langs Hørsholm
Kongevej i både åbent terræn samt i åben lav bebyggelse på en blanding af cykelbaner og stier.
Ved Sandbjergvej deler ruten sig i to. Forløb nr. 1 løber langs Hørsholm Kongevej gennem Rude Skov til
Kongevejen nord for Holte, hvor ruten rammer Allerødruten. Linjeføringen fungerer derfor som en
opkobling til Allerødruten og giver cykelpendlerne mulighed for at komme mellem Holte, Hørsholm og
Lyngby via denne rute.
Rutens 2. forløb løber via Sandbjergvej og Gøngehusvej på enkeltrettede stier og på separat sti langs med
motorvejen. Mellem Gl. Holte og Nærum går ruten på separate stier relativt tæt på vestsiden af
Helsingørmotorvejen og med cykelstiforbindelse til byområdet Trørød øst for ruten. Ruten mellem Nærum
og kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk går i et mere bugtet forløb på separat sti gennem grønne
3
områder og skov frem til Mølleåen ved kommunegrænsen. Det andet forløb forlænger således
Helsingørruten til Lyngby – Taarbæk Kommune og kobler ruten op på DTU og Dyrehavegård og dermed
også videre til Gentofte og København.
Figur 2: Kort over de to ruteforløb i Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune går den overvejende del af anlægsudgifterne til at etablere bred cykelbane i åbent
land, nye enkeltrettede cykelstier gennem Rude Skov i forløb 1 samt til udvidelse af eksisterende cykelsti og
anlæg af ny bred cykelbane i rutens forløb 2 gennem Rudersdal.
Lyngby-Taarbæk, 4,6 km
I Lyngby-Taarbæk Kommune går ruten på separate stier mellem Mølleåen og Lundtofte. Mellem Lundtofte
og Fortunen tæt på Klampenborgvej går ruten på enkeltrettede stier forbi DTU langs trafikveje i et meget
åbent gaderum. På denne delstrækning kommer ruten tæt forbi den kommende letbane med 4 – 5
stationer i nærheden af Supercykelstien. Mellem Klampenborgvej og Jægersborgvej ved kommunegrænsen
til Gentofte går ruten på en separat sti og en lokalvej relativt tæt på Helsingørmotorvejen. Ruten har fra
Jægersborgvej en forbindelsesrute mod Lyngby til Allerødruten og til Lyngby Station.
For at skabe en optimal cykeladgang til supercykelstien for byudviklingsområdet Dyrehavegårds Jorde på
østsiden af motorvejen, skal der etableres en cykel- og gangbro over motorvejen. Stibroen har udover en
strategisk betydning for området, da det giver stationsnærhed (med den kommende letbane) til
områderne, fremmer cykel- og gangtrafik, mindsker biltrafik og kobler Dyrehavegårds Jorde med DTU.
I Lyngby – Taarbæk går den største udgift til at anlægge en bro mellem Anker Engelunds vej og det nye
byudviklingsområde Dyrehavegård. Derudover er den største del af udgifterne i basis løsningen ligesom i
Rudersdal Kommune at udvide og forbedre de dele af de separate stier, som i dag er ret smalle. Desuden
indgår forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder som elementer for at forbedre
fremkommeligheden i basis løsningen.
Gentofte Kommune, 6,2 km.
I Gentofte Kommune går ruten på enkeltrettede stier langs trafikveje tæt på S-togslinjen mellem
Jægersborgvej og kommunegrænsen til København lige syd for Hellerup Station. Gaderummet langs
strækningen er relativt åbent med åben lav bebyggelse, men i den sydligste del er der en rimelig tæt
4
randbebyggelse. Ruten har fra Jægersborgvej en forbindelsesrute mod syd til Allerødruten langs
Lyngbyvejen.
Da Gentofte Kommune har allerede fået midler i Supercykelstipuljen 2013 til anlæg, søges der denne gang
kun til fællesaktiviteter på deres strækning.
København Kommune, 1,7 km
I Københavns Kommune går ruten på enkeltrettede stier langs Ryvangs Alle mellem kommunegrænsen til
Gentofte Kommune og mødet med Øresundsruten lige nord for Svanemøllen Station. Gaderummet er
åbent med S-togsbanen på den ene side og åben bebyggelse på den anden side.
Københavns Kommune har tidligere fået midler til delvise forbedringer på strækningen. Ved nærmere
analyser viste det sig at tilstande på ruten var dårligere end den gennemførte screening viste, og derfor
søges der om midler til at forbedre standarten yderligere på ruten. Da kommunen i sidste omgang ikke fik
midler til fællesaktiviteter søger Københavns Kommune endvidere også midler til fællesaktiviteter.
4. Tiltag for opgradering til Supercykelsti
Ruten skal øge rejsehastigheden for pendlercyklister, og skabe en komfortabel og sikker rute. De typiske
pendlercyklister vil bruge Helsingørruten i delstrækninger, enten gennem egen kommune eller på tværs af
kommunegrænser.
Kommunerne er blevet enige om følgende målsætninger:
• Der er flere cyklister på strækningen mellem Hørsholm og København i 2020 end i 2015.
• Rejsehastigheden er steget efter realisering (på delstrækninger med forbedringer)
• Brugerne oplever forbedret komfort, sikkerhed og tryghed efter realisering.
• Der oprettes og fastholdes et højt vedligeholdelses- og renholdelsesniveau jf. driftskoncept for
Supercykelstierne
• At skabe en stærk cykelforbindelse mellem Hørsholm og København som undervejs forbindes med
eksisterende Supercykelstier.
• Sænket biltrængsel ind mod København
• Skabe større sammenhæng mellem byområder
• Øget sundhed blandt befolkning
• Etablere og styrke det kommunale cykelsamarbejde på Helsingørruten
En nærmere vurdering og kvantificering af formålet er beskrevet under forventede effekter i Bilag 2.
De fysiske tiltag på Helsingørruten anlægges af den enkelte kommune ud fra principperne i konceptet, men
udgår fra en fælles målsætning om kvalitet og komfort i forhold til Supercykelstiernes koncept.
En foreløbig vurdering er at tiltagene på ruten i kommunerne omfatter:
Hørsholm:
• Forbedring af cykelforholdene i signalanlæg
• Mindre forbedringer ved busstopsteder – indsnævring cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning
eller lign.
• Adskillelse af cyklister og fodgængere
• Ny belysning på sti og i tunnel
5
•
Stiudvidelse.
Rudersdal:
• Prioritering af cyklister ved krydsning af vej samt gennemført cykelsti ved sidevej
• Detektering af cyklister eller nedtælling ved signaler.
• Mindre ændringer af busstoppesteder, fx afmærkning, smal perron el. lign.
• Nye enkelterettede cykelstier
• Bred cykelbane i åbent land
• Sideudvidelse af sti
• Ny belysning
• Adskillelse af cyklister og fodgængere med græsrabat.
Lyngby – Taarbæk
• Cykel og fodgængerbro over Helsingørmotorvejen
• Fremrykket busperron samt mindre ændringer ved busstopsteder
• Stiudvidelse samt adskillelse af cyklister og fodgængere med græsrabat
• Fart dæmpende foranstaltninger
• Ny belysning
• Prioritering af cyklister ved krydsning af vej, detektering af cyklister eller nedtælling
• Sikring af cyklisters passage ved sideveje
København:
• Indsnævring af 1-2 udkørsler fra sideveje
• Gennemførsel af cykelstier ved 4-5 sideveje
• Delvis udvidelse af cykelsti
De fysiske tiltag på Helsingørruten anlægges af hver kommune ud fra principper i Supercykelstikonceptet.
Kommunerne står for hver deres anlægsudgifter, herunder også dispositionsforslag. Forslagene er baseret
på en principiel gennemgang uden egentlig skitsering mv. I den videre planlægning og projektering kan
derfor forekomme justeringer.
Det tilstræbes så vidt muligt, at de tekniske løsninger opfylder kravene i konceptet for Supercykelstierne,
som er udarbejdet og godkendt af de 22 kommuner i samarbejdet. Der tages dog forbehold for at
principperne må fraviges i enkelte kryds eller delstrækninger, hvor eksempelvis vejprofil, byrum eller
hensyn til andre trafikanter, ikke muliggør de ideelle løsninger.
5. Fælles aktiviteter
Se ansøgning til fra Sekretariatet for Supercykelstier omkring fællesaktiviteter.
6. Organisering
Projektet koordineres af det Sekretariatet for Supercykelstier. Der nedsættes en styregruppe og en
projektgruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner.
De fælles aktiviteter (projektledelse og koordinering, kommunikation og kampagne, supplerende
servicetiltag samt evaluering) varetages af sekretariatet for at sikre fremdrift og koordinering på tværs af
kommuner.
6
Hver enkelt kommune tager sig af egne anlægsprojekter, og de dertilhørende trafiksikkerhedsrevisioner.
7. Tidsplan
Det samlede projekt, fra tilsagn fra Supercykelstipuljen til færdiggørelse af de anlægstekniske arbejder,
samt kampagneaktiviteter, vil tage ca. 5 år.
Analyse og politisk behandling, førmåling
Projektering og udbud
Anlæg
Kampagne
Slutevaluering
2016
2016-2018
2016-2019
2016-2019
2020
Som udgangspunkt forventes, at projektet kan starte primo 2016. Tidspunktet for tilsagn fra
Supercykelstipuljen i forhold til de kommunale beslutninger om frigivelse af anlægsmidler kan påvirke disse
tidspunkter. Der kan udarbejdes en mere præcis tidsplan, såfremt tilsagn er givet.
7