Kirkeblad - efterår 2015 - velkommen til gørding vemb bur pastorat

Til samtlige husstande
KIRKEBLAD
Gørding-Vemb-Bur menigheder
www.goerding-vemb-bur.dk
Torsdag d. 18. juni blev der afholdt folketingsvalg. Landet fik en ny regering – og dermed også en ny kirkeminister i Bertel Haarder, der også bestred posten i årene
2005-2007. Landet fik også en ny minister for forskning
og uddannelse i form af den 36-årige Esben Lunde Larsen, der er opvokset i Skjern og valgt for partiet Venstre
i Vestjyllands Storkreds. Esben Lunde Larsen er uddannet teolog fra Københavns Universitet, og i 2012 erhvervede han samme sted en Ph.D.-grad på en afhandling om
N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i et historisk og
aktuelt perspektiv.
Esben Lunde Larsen havde ikke været minister i man­
ge øjeblikke, før han kom i vælten, og det skete på baggrund af en udtalelse om, at han troede på en skabende
Gud, hvorved han blot udtrykte sig på det, man kan k
­ alde
”kristent normalsprog” – altså at ministerens ord skulle
forstås åndeligt og ikke bogstaveligt. Udtalelsen førte til
grove beskyldninger om, at han skulle være kreationist,
der således skulle gøre ham uegnet til at bestride posten
som minister for forskning og uddannelse. Beskyldnin­gen kom fra et par kristendomsfjendske religionshisto­
rikere, der på det kraftigste afslørede, at de dels ikke har
noget videre kendskab til kristendom og åbenbart heller
ikke til, hvad kreationisme i grunden er.
Kreationisme er en forholdsvis ny amerikansk ”op­
findelse”, der dækker over den opfattelse, at det viden­
skabeligt kan begrundes, at verden er skabt på én gang
– men det havde Esben Lunde Larsen på ingen måde
hævdet! Derved blev der pustet liv i den gamle diskus­sion om forholdet mellem videnskab og religion, særligt
kristendom, og ret hurtigt blev fordomme ophøjet til
fakta, idet religionshistorikerne mente at vide, hvordan
kristne tror – og hvad de helt nøjagtigt tror på.
Diskussionen om forholdet mellem videnskab – særligt naturvidenskab – og kristendom er som anført gam-
EFTERÅR 2015
September - Oktober - November
mel. Man kan lidt forenklet sige, at naturvidenskab kun
interesserer sig for årsager og virkning, mens kristendom
forstået som tro kun interesserer sig for Gud og hans tale,
sådan som den primært kommer til udtryk i evangelielitteraturen, der skal læses og forstås under forkyndel­sens fortegn i og med, at evangelie-litteraturen afspejler
de ældste menigheders Kristus-forkyndelse iklædt en
­mytologisk klædedragt.
Evangelie-litteraturen rummer en lang række fortællinger om undere af forskellig art, der ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt nemt kan stemples som meningsløse, fordi der ikke er noget håndgribeligt bevis for
det omtalte, hvortil det først og fremmest må bemærkes,
at Jesus som jøde slet ikke kendte til en naturvidenskabelig tankegang. Altså er der pludseligt to typer sprog i
spil, hvormed det er sagt, at underet er et kristeligt begreb – ikke et naturvidenskabeligt. Underne hører med
andre ord hjemme i troens sfære, hvormed det er sagt, at
under-beretningerne ikke skal høres som historiske efterretninger eller naturvidenskabelig fakta, men som lutter
forkyndelse af, at Gud gennem Kristus har oprejst sit håb
blandt mennesker.
Det er, hvad der så at sige skal høres i de nytestamentlige under-beretninger, hvormed det er sagt, at det ny­
testamentlige anliggende knytter an til den menneskelige
eksistens, der fundamentalt set ikke er anderledes nu,
end den var på Jesu tid. Med udgangspunkt hos t­eologen
og filosoffen Søren Kierkegaard kan man således tale
om, at evangeliet i sig selv er blot og bar eksistens­­med­
delelse, hvad der i sidste ende gør evangeliets tale tidløst
i den forstand, at det kun er i evangeliets lys, at det enkel­
te menneske kan få et autentisk forhold til sig selv, som
det ikke kan rende fra ud fra en eksistentiel betragtning.
Sognepræsten
AKTIVITETER OG MEDDELELSER
Høstgudstjeneste
Søndag d. 13. september afholdes der høstgudstjenester i pastoratets kirker. Der sker kl. 10.30 i Bur kirke,
kl. 14.00 i Vemb kirke og kl. 19.00 i Gørding kirke.
­Efter høstgudstjenesten i Gørding kirke er der traditionen tro æbleskiver og hyggeligt samvær med fæl­
lessang i Gørding Forsamlingshus. Alle er velkomne.
Kirkekoncert i Bur kirke d. 24. sept.
Under titlen ”Revl og krat” er der kirkekoncert i Bur
kirke onsdag d. 24. september kl. 19.30 med barok­
toner af bl.a. Händel og folketoner fra nær og fjern.
Ved koncerten medvirker Linda Fanø Clausen (blokfløjter), Søren Normann Clausen (guitar) og Christian
Risgaard (violin). De tre musikere har det til fælles,
at de alle er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium. Christian Risgaard har ved flere musikevents
mødt Linda og Søren, der bor i Vemb, og det var oplagt, at de prøvede at spille sammen. Det har så bl.a.
medført denne varierede koncert, hvor der både bliver
spillet trio, duo og soli. Repertoiret spænder over sigøjnerballader, ældre danske folketoner, irsk, Ris­gaard og
Händel. Som altid er der gratis adgang til koncerten.
Vel mødt til en festlig og forrygende koncert!
Kirke for småfolk
Onsdag d. 7. oktober kl. 17.00 afholdes der ”Kirke
for småfolk” i Gørding kirke. ”Kirke for småfolk” er
en kort gudstjeneste i børnehøjde for småfolk, deres
familier og andre interesserede. Selve gudstjenesten
vil bestå af et par salmer/sange og fortælling samt
­Fadervor og velsignelse. Efter gudstjenesten går vi
over i Gørding Forsamlingshus, hvor vi vil spise aftensmad sammen. Deltagelse er gratis, men af hensyn
til maden bedes man tilmelde sig hos sognepræsten
­pr. mail på [email protected] senest fredag d. 2. oktober – så
er det lettest at administrere.
BUSK-gudstjeneste
Søndag d. 25. oktober er der BUSK-gudstjeneste i
Gørding kirke kl. 10.30, hvor spejderne medvirker.
Sangaften i Vemb kirke
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.30 er der sangaften i
Vemb kirke. Ca. kl. 20.30 går vi i Det Røde Kabinet,
hvor der serveres kaffe med tilbehør. Derefter fort­
sætter vi med Højskolesangbogen. Fri entré.
Gudstjeneste og foredrag: At være
dansk og dansk menighed i Sydslesvig
Onsdag d. 18. november kl. 19.00 er der gudstjene­ste i Vemb kirke ved Henriette Gosvig Knudsen, der
til daglig er præst for den danske menighed i Leck og
omegn i Sydslesvig. Efter gudstjenesten er der foredrag i konfirmandstuen i præstegården, hvor Henriette Gosvig Knudsen vil fortælle om, hvordan det er
at være præst for det danske mindretal ca. 20 km. syd
for grænsen. Om foredraget fortæller Henriette Gos­
vig Knudsen: ”Hvad er de for nogle mennesker, de
sydslevigere, og hvor findes de? På baggrund af et hi­storisk rids vil foredraget omhandle de danskere, der
blev ”ladt tilbage” efter Genforeningen i 1920. Og
selv om man holder fast i den danske forbindelse, er
det i dag de færreste, der drømmer om et ”Danmark
til Ejderen”.” I forbindelse med foredraget serveres
der kaffe og kage. Gratis adgang.
Aftengudstjeneste: Julens Læsninger
Julens Læsninger er i år af pladshensyn flyttet til Gørding kirke. Julens Læsninger finder i år sted søndag
d. 6. december kl. 19.00, og gudstjenesten vil veksle
mellem læsninger ved konfirmanderne, fællessalmer
og musikalske indslag ved Nees Konekor M/K. Efter
gudstjenesten er der kaffe, saft og æbleskiver i Gørding Forsamlingshus, hvor Nees Konekor M/K også
vil give et par numre. Gratis adgang.
Sognerejse 2016
Sognene i den gamle Ulfborg-Vemb kommune indbyder til en sognerejse til reformationsbyerne i Tyskland
23.-28. maj 2016. Vi skal besøge Luthers fødeby, Eisleben, og Erfurt, hvor han gik på universitetet, men
trådte ind i klosteret. Vi skal også på slottet Wartburg, hvor han sad i næsten et år incognito (og imens
oversatte Det Nye Testamente til tysk). Og så skal vi
naturligvis til Wittenberg, hvor han virkede i næsten
35 år, og hvor hele den gamle by er istandsat op til
Reformationsjubilæet i 2017. Der bliver en udflugt til
Torgau, hvor Luthers kone ligger begravet. Der bliver
også lejlighed til at møde en provst, der kan fortælle
om kirken i dag i det gamle DDR.
Turen foregår med bus. Der bliver overnatning tre næt­ter i det fint istandsatte Augustinerkloster i Erfurt og
to nætter på Luther-Hotell i Wittenberg. Prisen er foreløbig beregnet til 4.400 kr. pr. person (enkeltværelse
5.150). Der er et max. deltagerantal på 45, og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet – tilmelding til sognepræsten. Endelig og bindende tilmelding
til turen skal ske senest d. 1. februar 2016. Et lidt mere
detaljeret program for turen fås hos sognepræsten.
Som forberedelse til turen kan man deltage i Teologisk Salon i Ulfborg Sognehus d. 25. november 2015,
samt i sognenes kirkehøjskoledag d. 6. februar 2016 i
Vemb. Der afholdes informationsmøde for deltagere
d. 19. april 2016 i Ulfborg Sognehus.
KIRKELIGEHANDLINGER
(16. april - 15. juli)
Døbte
n Kian Vejle Pedersen
Viede
n Morten Kjær Høgsbjerg & Jeanni Kåsgård Lenz
n Mette Hebsgaard Andersen & Daniel Topp Bagge
Døde og begravede
n Nanna Jensen
n Søren Klausen
n Annie Schmidt
n Tage Nørgaard Galsgaard
n Anny Jørgensen
n Esther Aagaard
n Edel Kirstine Klaustrup
n Zelma Pedersen
n Emma Marie Pedersen
Ferie og fri-weekender:
31. august - 7. september: Ferie
2.-5. oktober: Ferie
17.-18. oktober: Fri-weekend
21.-22. november: Fri-weekend
I ferier og fri-weekender passes embedet af sog­
nepræst Gitte E. Hansen, Ulfborg. Tlf.: 9749 1324
Indlevering af stof til næste kirkeblad:
Senest tirsdag d. 15. oktober 2015 til sognepræst
Søren Wogensen eller til præstesekretæren.
KFUM-spejderne i Vemb
Bæverne mødes torsdage 16.30-17.45 og er for børn
fra 6 år og til og med 1. klasse.
Ulvene mødes mandage 18.30-20.00 og er for børn
fra 2. og 3. klasse.
Junior/spejder mødes mandage kl. 18.30-20.00 og­
er for børn/unge fra 4. klasse og opefter.
Værestedet i Ulfborg
Herredsgade 24, tlf. 97 49 13 13
Et sted under KFUM´s sociale arbejde, hvor alle er
velkomne! Der er åbent mandag kl. 9-14, tirsdag kl.
14-18.30, onsdag lukket, torsdag kl. 14-18.30 og fredag kl. 9-14. På Værestedet er der mulighed for at få
vasket og tørret tøj, evt. reparere tøj, købe mad, sy,
spille mm. Varm mad kl. 12 og kl. 17. Sy- og træværksteder er åbne tirsdage og torsdage. Børn og gamle
er velkomne. Værestedet søger frivillige til at hjælpe
med at lave mad, til havearbejde eller som cafévært.
Henvendelse til Yvonne Thrane på tlf.: 97 49 13 13
Fyraftens-musik
Organist Søren Lindgreen Christensen spiller orgelmusik i Vemb kirke den første tirsdag i hver måned
fra kl. 17 til ca. 17.30. Der er gratis adgang.
KIRKELIG VEJVISER
Sognepræst Søren Wogensen
Præstegårdsvej 20
7570 Vemb
Tlf.: 97 48 10 19
E-mail: [email protected]
Sognepræstens ugentlige fridag er mandag.
Ved ferier, fri-weekender mv. passes embedet af sognepræst Gitte E. Hansen, Ulfborg, tlf.: 97 49 13 24.
Post sendes til Kirkekontoret, Vemb Præstegård,
Præstegårdsvej 20, 7570 Vemb
Nørre Gørding Kirke: Fjordvejen 3A, Gørding,
7570 Vemb
Vemb Kirke: Burvej 17A, 7570 Vemb
Bur Kirke: Kirkevej 1A, Bur, 7570 Vemb
Menighedsrådsformand: Knud Erik Hedegaard,
tlf.: 97 48 12 57
Næstformand & sekretær: Tinna Kristensen,
tlf.: 97 48 14 04
Kasserer: Ritha Højmark Møllegaard,
tlf.: 97 33 10 30
Kontaktperson: Ole Chr. Olesen, tlf.: 42 45 62 68
Kirkeværge, Gørding: Karin Kirkegaard,
tlf.: 97 48 19 96
Kirkeværge, Vemb: Birgit Møller, tlf.: 97 48 15 65
Kirkeværge, Bur: Svend Bjerregaard,
tlf.: 97 48 41 27
Kirkesanger, Gørding: Vagn Galsgaard,
tlf.: 97 48 41 59
Kirkesanger, Vemb: Jørgen Rosenvold-Nissen,
tlf.: 69 14 33 44
Kirkesanger, Bur: Vagn Galsgaard,
tlf.: 97 48 41 59
Organist: Søren Lindgreen Christensen,
tlf.: 97 89 50 50
Graver, Gørding: Holger Lysgaard,
tlf.: 53 29 71 15
Graver, Vemb: Susanne Jensen, tlf.: 23 93 44 09
Træffes bedst tirsdag til fredag mellem kl. 12 og 13.
Ugentlig fridag: mandag
Graver, Bur: Annelise Jensen, tlf.: 97 88 16 13
Dåb, navngivning, bryllup, begravelse mv.:
For oplysninger herom se: www.personregistrering.
dk og/eller kontakt sognepræsten (samt ved dødsfald: bedemanden)
www.goerding-vemb-bur.dk
30. august 13. s.e.trin.
Vemb
9.00 v/Søren Wogensen
6. september 14. s.e.trin.
9.00 v/Gitte E. Hansen
13. september 15. s.e.trin.
14.00 Høst 19.00 Høst
20. september 16. s.e.trin.
9.00 v/Gitte E. Hansen
27. september 17. s.e.trin.
10.30 v/Søren Wogensen
9.00 v/Søren Wogensen
4. oktober 18. s.e.trin.
10.30 v/Søren Wogensen
10.30 Høst
9.00 v/Gitte E. Hansen
11. oktober 19. s.e.trin.
18. oktober 20. s.e.trin.
9.00 v/Gitte E. Hansen
25. oktober 21. s.e.trin
10.30 BUSK-gudstjeneste 9.00 v/Søren Wogensen
1. november
Alle Helgens søndag
19.00 v/Søren Wogensen
10.30 v/Søren Wogensen
8. november 23. s.e.trin.
9.00 v/Søren Wogensen
15. november 24. s.e.trin.
10.30 v/Søren Wogensen
22. november
Sidste s. i kirkeåret 9.00 v/Gitte E. Hansen
29. november 1. s. i advent
9.00 v/Søren Wogensen
10.30 v/Søren Wogensen
6. december 2. s. i advent
19.00 Julens Læsninger
Kirkebilen
Bur
10.30 v/Søren Wogensen
10.30 v/Søren Wogensen
10.30 v/Søren Wogensen
Kirkebilen kører til gudstjenester kl. 10.30 samt til de gudstjenester og kirkelige arrangementer,
der foregår om aftenen. Ring efter kirkebilen på tlf. 9748 4178. Telefontid mellem 8.00 og 9.00.
NB: Der er allerede betalt for at have kirkebilen til rådighed, så brug den endelig!
84803 I JOHANSEN GRAFISK I 9740 2233
GudstjenesterGørding