publikationen
ua f h æ n g i g a f ledelsen på K ø benhavns Un iversitet NR. 3 juni 2015 UNIVERSITETSAVISEN.DK kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t [Fremdriftsreformen til eftersyn] Ét skridt frem og ti tilbage Den store march er kommet skidt fra start. Læs om 10 tilbageskridt ved den reform, der ellers skulle drive de studerende hurtigere gennem universitetet. Her finder du KU’s bedste kaffe • Eliteforskeren • Specialer, der gav genlyd Read the independent news in English on UniversityPost.dk – Læs de seneste danske nyheder på Uniavisen.dk Indhold nr. 3 2015 04 08 05 12 KU rundt Indeholder svaret på, hvorfor to TAP’er blev rørt til tårer og præcis hvor mange liter øl, der blev drukket til Forårsfestivalen. KBHuni Jeres billeder fra #kbhuni. Studieture, kåde festivalminder og en prorektor, der kortvarigt mister jordforbindelsen. 06 Hva’ så, professor? Der er hårde odds for håbefulde lektorer, som har gjort sig fortjent til et professorat. 6 ud af 10 professorater ansættes helt uden konkurrence. 16 Hvor finder du KU’s bedste kop kaffe? Find svaret i vores store kaffeguide. 11 To forskere fra KU har været med til at udvikle en dims, som kan føre til et paradigmeskifte i slagteribrancen. Specielle specialer De har skaffet job, høstet forskningspriser og resulteret i mediestorme. Læs om seks Københavns Universitetspecialer, der har gjort en forskel. Ét skridt frem og 10 tilbage Første år med fremdriftsreformen er gået, og problemer hober sig op for de studerende og ansatte på KU. Vi opregner 10 af de værste problemer – og spørger ministeren og rektoratet, om de kan fikses. 16 Den store kaffeguide Hvor finder du KU’s bedste kop kaffe? Hvor er mokkaen mest SU-venlig? Og hvor står den dér hemmelige gratis Nespresso-kopi-automat på SCIENCE på Frederiksberg? Vi guider dig rundt til de bedste (og værste) kaffejoints på de fire campusser. 18 Eliteforskeren Namiko Mitarai fra Niels Bohr Institutet har lige gaflet Japans svar på EliteForsk-prisen. For nogle måske en anledning til at puste ud og åbne et par flasker. For Namiko en anledning til at tage sig sammen. 20 Studenterkommentaren Hvor trykker skoen hos de studerende på de forskellige uddannelser? Læs Studenterrådets bud. KUmmentaren »Forskning og uddannelse bør ikke opfattes som en dyr udgiftspost på en ombejlet finanslov, men en nødvendig investering i en ukendt fremtid,« skriver rektoratet. Er der nogen politikere, der læser med? 22 Mit KU: AC-vejlederen Hun elsker at vejlede de studerende på Tværkulturelle og Regionale Studier. Til gengæld er Dorthe Rozalia Horup knap så glad for, at KU har flyttet hendes kontor 500 meter væk fra dem, hun skal hjælpe. If I could turn back time KOLoFON MÅSKE FÅR DU LYST til at skrue tiden tilbage, når du læser denne Uniavis’ forsidehistorie. Og det er næsten uanset om du går ind for fremdriftsreformens ambition om at skære ned på de studerendes gennemførselstider eller ej. Besøgsadresse: Store Kannikestræde 18, baghuset Postadresse: Nørregade 10, 1165 København K REGERINGENS REFORM ER kommet dårligt fra start. KU’s studerende tvinges ud i absurde forløb og får spoleret muligheden for at kombinere studierne med erhvervsarbejde og praktik. Administrationen er sat under pres, og ledelsen løser opgaven ved at sløjfe de studerendes valgfrihed og – siger kritikere – stramme skruerne hårdere end nødvendigt. DU FÅR LYST TIL AT SPOLE tiden tilbage, men spørgsmålet er hvor langt? Kan vi nøjes med et par år – til før ministerierne satte turbo på detailstyringen af landets universiteter? ELLER SKAL VI ENDNU LÆNGERE tilbage – til før politikerne besluttede, at Danmarks positive vækstkurve er universiteternes ansvar, at uddannelse er vejen ud af arbejdsløshed, og de derfor åbnede for sluserne til masserne? Eller skal vi spole tiden tilbage til før universitetsloven i 2003? Til dengang universiteterne ikke blev ledet af professionelle bestyrelser, men af demokratisk valgte insidere? NU KAN MAN SOM BEKENDT ikke skrue tiden tilbage. Men man kan bruge alle spørgsmålene til at kigge fremad. Og på Uniavisen mener vi, at det er tid til at hæve blikket i en univer2 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 sitetsdebat, der ellers let fortaber sig i teknikaliteter om ETCSpoints og studieordninger. MENS VI FORTSÆTTER med at afdække konsekvenserne af fremdriftsreformen, vil vi derfor i det kommende semester spørge ansatte og studerende, hvilket universitet, I ønsker. Er kvalitet lig med jobsikkerhed? Skal studieforløbene være faste eller frie? Er det vigtigt at frede grundforskningen, og hvordan fordeler vi kagen bedst? Redaktion Ansvarshavende redaktør: Dennis Christiansen Redaktionssekretær: Gry Bartroff Gaihede Journalister: Claus Baggersgaard, Christoffer Zieler, Lene Munk, Mike Young, Anders Fjeldberg. Studenterreporter: Sofie M. Hansen REGERINGEN HAR SAT EN KURS for de danske universiteter frem mod 2020, og den handler primært om gennemførselstider og beskæftigelse. Er det dér, I synes, universitetet skal hen? Deltag i debatten på uniavisen.dk. Redaktionel frihed Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig af ledelsen, hvis officielle standpunkt står at læse i KUmmentaren her i bladet. Resten af avisen redigeres efter gængse journalistiske kriterier og kan ikke tages som udtryk for ledelsens synspunkter og prioriteringer. Med venlig hilsen Dennis Christiansen Ansv. redaktør Annoncer DG Media as Store Kongensgade 72, 1264 København K tlf. 70 27 11 55, www.dgmedia.dk. Art director: Mette Iversen, [email protected] Forsideillustration: Rasmus Meisler Tryk: Greentech Rotaprint Oplag: 18.000 Medlem af Danske Specialmedier. Avisen udgives af Københavns Universitet 6 gange årligt til alle studerende og ansatte. Abonnement 300 kr. årligt. For udlandet 500 kr. årligt. Udebliver avisen, så kontakt Bladkompagniet.dk, e-mail: [email protected] eller din lokale postmodtagelse. Ved længere tids udeblivelse send en mail til [email protected] deadlines Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail. Foto Lizette Kabré ELLER SKAL VI HELT TILBAGE til tiden, før taxameterordningen blev indført og skabte en incitamentsstruktur, der koblet med det stærkt stigende optag har gjort det tillokkende at sænke barren bare en lille smule? Til dengang, hvor den frie tanke herskede, og ingen regnearkspolitikere blandede sig i universiteternes interne forhold. KONTAKT Tlf. 35 32 28 98 E-mail: [email protected] www.uniavisen.dk Deadline (kl. 10) Nr.MeddelelserUdkommer 411/8 21/8 522/9 2/10 616/11 20/11 SE OGSÅ RICHARD MOSSE SIDSTE CHANCE 25.5 JEFF WALL & DAVID HOCKNEY INDTIL 21.6 Peter Doig, 100 Years Ago (Carrera), 2001. Centre Pompidou, Paris / Centre de Création Industrielle. © Peter Doig Med støtte fra: Louisianas Main Corporate partners: KU rundt SAMF › Konferencen ’Kvinder, demokrati og ligestilling - 100 års dagen for kvinders valgret’ tager temperaturen på kvinders demokratiske rettigheder. Arrangementet finder sted den 4. juni kl. 9-16 i Festsalen på Frue Plads. Tilmelding senest 29. maj på samf. ku.dk/kalender/kvinder-demokratiligestilling. SuperstjerneTAP’er blev rørt til tårer De studerende har kåret studiemiljøkoordinator Bente Markussen fra SCIENCE og eksamenssekretær Helle Abbasi fra HUM til deres yndlings-TAP’er. Af Sofie M Hansen Foto Lene Munk SCIENCE › Ph.d. Line Vej Ugelvig fra Biologisk Institut, er en af årets tre modtagere af For Women in Science-prisen på 110.000 kroner, der blev uddelt i Videnskabernes Selskab den 11. maj. Ugelvig forsker i altruistisk sygdomsforebyggelse i myresamfund, og prisen er en markering af hendes status som rollemodel. SUND › Biomedicinsk forskning, som udspringer af Københavns Universitet, er blevet solgt for 444 millioner kroner til et amerikansk lægemiddelfirma. Professor Kristian Helin og BRIC står bag resultaterne, der måske kan bidrage til behandlingen af kræft. JURA › Til september starter 60 kandidatstuderende på fakultetets nye samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i jura, som retter sig mod professionsbachelorer inden for det merkantile og velfærdsretlige område. Uddannelsen er kommet godt fra start - den har tiltrukket tre gange så mange ansøgere som der er pladser. HUM › Auteur og enfant terrible Lars von Trier lagde i april vejen forbi KUA til et seminar . I et åbenhjertigt interview taler von Trier om sin inspiration, ytringsfrihed, muhammedtegningerne, om sin mentale tilstand og om sit mangeårige forbrug af alkohol og kokain. Se hele interviewet på www. video.ku.dk/lars-von-trier-temadaglars-von-trier. I april 2010 gik en islandsk vulkan i udbrud og indhyllede Nordeuropa i en askesky, der satte en stopper for al flytrafik. Der var kaos i Europas lufthavne. Og der var kaos på KUA. »Alle stod helt forvirrede og flagrede med blanketterne uden at vide, hvad man skulle gøre,« mindes tidligere studerende Lone Nikolajsen i en facebookgruppe dedikeret til at hylde eksamenssekretær Helle Abbasis uundværlige indsats. Abbasi var strandet i Iran, da askeskyen kom rullende. Fredag den 8. maj modtog Helle Abbasi Studenterrådets TAP-pris, en nyindstiftet pris til det tekniske og administrative personale, der får tandhjulene til at dreje i den store KUmaskine. Helle Abbasi fik prisen på baggrund af en nominering fra 128 nuværende og tidligere studerende fra Lit- teraturvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling. den årlige gallafest, hvor hun med sit smittende humør og dejlige grin altid løfter festen op på et højere niveau,« skriver de. To vindere 19 TAP’er var indstillet til prisen, På podiet var også studiemiljøkoordiog 291 studerende havde bidraget nator Bente Markussen fra Niels Bohr med nomineringer. Flere af dem var Institutet. Dommerpanelet havde mødt op til prisoverrækkelsen på valgt at uddele ikke bare én, men to Forårsfestivalens Totem-scene, hvor priser. I deres nominering beskriver de glade – og overra109 fysikstuderende fra seks »Jeg gik hjem og læste skede – vindere blev hyldet med pift og årgange hvordan alle de flotte ord, de jublende tilråb. Bente Markussen havde skrevet derinde, »Jeg vidste slet tager sig af alt fra ikke prisen fandtes! dispensationsanog så begyndte tårerne Men så hørte jeg, søgninger til kærealtså at trille« at der var blevet stesorger. Helle Abbasi oprettet en facebook»Nu kunne man gruppe til mig. Jeg tro, at Bente kun gik hjem og læste alle de flotte ord, holder af os i arbejdstiden, men det er og så begyndte tårerne altså at trille,« bestemt ikke tilfældet. Hun prioriterer sagde Helle Abbasi. det altid højt at deltage i studentersociale arrangementer på instituttet i sin fritid såsom revy, julefrokoster og [email protected] Prisvinder #1 Helle Abbasi fik TAP-prisen for sit arbejde som eksamenssekretær på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Prisvinder #2 Bente Markussen er studiemiljøkoordinator på Niels Bohr Institutet. Hun blev nomineret til prisen af 109 fysikstuderende. TEO › Efter Første Verdenskrig ændrede den eksistentielle tænkning det intellektuelle landskab, og Kierkegaards indflydelse kan næppe overvurderes. Deltag i konferencen 19.-21. august Reconsidering Kierkegaard’s Existential Approach med en lang række internationale oplægsholdere. Læs hele programmet på teol.ku.dk. 4 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 Så mange liter øl blev der drukket på årets forårsfestival den 8. maj i Universitetsparken. Det svarer til, at hver af de 15.000 gæster i snit har drukket 1,2 liter. KU RUNDT Læserbilleder fra #kbhuni Jeres tweets og instagram-opdateringer tagget med #kbhuni og #ucph. Denne gang med en ordentlig røvfuld Forårsfestival. Mariedfrost Razz var ekstra badass til #forårsfestival #kbhuni #latergram laurabechhansen Fantastisk Forårsfestival i går! Dagen derpå er der kun én måde at restituere før eksamensopgaven skal skrives: te, nutella og Mads og monopolet. #kbhuni #kufestival #madsogmonopolet juratutor Fart på den her bustur! #jurakugodt #kbhuni #tutorlife #ervidersnart mickey_dk A sure sign that I'm suffering from #ExamBrain: I find this categorizing of Dickens funny. oliverwtb På Møn med @landskabsarkitektur_ku #landscapearchitecture #møn #liselundslot #kbhuni Jonasjaeger "What's the meaning of stonehenge???" #stonehenge #england #archeology #arkæologi #arkeologi #studietur #kbhuni #UCPH Tweets benjohans Last concert of the night at totem! Siva and ukendt kunstner #KUfestival #ucph #festival #finals signedarre KUA LOVEEEE #kualiv #kufestival #kbhuni #sødefuldemennesker #vivilhakød #erdulavetafkød #jamåske #donteatmeat #donteatme #religionsvidenskab josephinekrarup Übermutti #muttiMerkel #merkelidk #kbhuni IdaBlinkenbergLidell "Jeg vælger socialpsykologi til 15 ECTS" siger skuespiller i #studenterrevyen, og publikum er flad af grin. #kufestival #kbhuni Bjarke Lindemann I Norge ønsker regeringen for at indføre dansk uni-ledelsesmodel. Lyder som en skidt idé. #uddpol #kbhuni Lone Koefoed Hansen #kbhuni forbyder frikøb. Jeg er enig i at alle skal undervise m jævne mlmrum men uenig i at frikøb af princip bør forbydes. #uddpol onion_gal KU's forårsfestival sammen med Line, Catrine og Josefine fra studiet. Så var der plads til celebrity hunt, øl og økoburger. #KBHUNI #Studielivet #øl #økoburger #ThomasButtenschøn astridmoeller91 #copenhagen #party #kbhuni #kufestival #sol #sommer #hygge #godstemning #fest #farver #discoball #aktuarpiger Stefan Siebert Danke, Uni Kopenhagen, für tollen Empfang + kluge Europa-Fragen der Studenten an PM Thorning-Schmidt + Kanzlerin #Merkel #kbhuni lykkefriis01 Ku-festival set oppe fra. Flyvende aften for en prorektor! #kufestival #kbhuni Topsi Aldrig har jeg fået 02 i noget og aldrig har jeg været så glad for en karakter! #kbhuni u n IVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2 0 1 5 5 Lektorernes stoledans Efterspørgslen på professorater stiger, og flere lektorer oplever, at ansættelser finder sted, uden at de kan få en fod indenfor. Selv om professorater skal slås åbent op, bliver 6 ud af 10 besat uden konkurrence. Af Sofie M. Hansen. Illustration Rasmus Meisler, Spildaftid » J eg er lektor, som efterhånden er positivt professor-bedømt en del gange. Problemet er, at der på mit fagområde er flere professorable lektorer, men få professorater … Og nu er vi lige pludselig blevet overhalet på helt usaglig vis. Der blev rekrutteret en ny institutleder, som var lektor på et andet universitet, og pludselig opdager vi, at han også har en fået en fullprofessortitel … Hans professorat blev ikke opslået i åben konkurrence, men derimod lusket igennem ved, at han blev bedømt positivt af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg, hvorefter han fik titlen. Udenom gældende regler. Hvordan kan det lade sig gøre?« spørger en »lektor med ondt i karrieren« i Forskerforums anonyme brevkasse i december 2014. Svaret fra den selvudnævnt kyniske brevkasseredaktør lyder: »Der findes sjældent en regel uden et smuthul.« Reglernes vigtigste Lektor Anja princip er, at forskerstillinger skal slås op i åben konkurrence. Alligevel blev 6 ud af 10 professorer ansat uden konkurrence mellem 2011 og 2013, viser den seneste opgørelse over forskerrekruttering. Universiteterne kan håndplukke en professor gennem proceduren ’kaldelse’, hvis der er en særligt kvalificeret kandidat til stillingen, som ved en faglig bedømmelse vurderes klart bedre kvalificeret end andre, der kunne komme i betragtning ved et normalt opslag. Desuden kan professorer ansættes uden opslag, hvis eksterne sponsorer har stillet mindst halvdelen af midlerne til rådighed for ansættelsen, eller hvis professoratet er tidsbegrænset i 1 til 2 år. På Københavns Universitet blev 19 procent af professoraterne besat uden opslag i 2011-13. Prorektor for forskning Thomas Bjørnholm lægger ikke skjul på, at forfremmelser uden opslag fremover vil blive mere udbredte på Københavns Universitet. Det hænger sammen med, at et tenure track-system blev indført på KU i 2013. Dette internationale system sikrer forskeren en karrierevej fra adjunkt til professor, men KU’s model går indtil videre kun C. Andersen til lektorniveau. »Vi er blevet bedre til headhunting – og det er helt legitimt. Vi har ikke afskaffet muligheden for åbne opslag på professorniveau, men vi har i god dialog med lovgiverne skabt plads til, at det danske ansættelsessystem kan tage form efter det internationale tenure track-system, hvor forfremmelse sker ved ekstern bedømmelse men uden åbne opslag,« siger Thomas Bjørnholm. »Man kan sige, at vores ansættelsessystem på KU har tillempet sig at ligne det internationale system, uden at det har været en nedfældet strategi. Nu har vi en officiel strategi for tenure track, og det er nødvendigt for, at vi kan komme videre i den internationale konkurrence,« tilføjer han. »Der er mange indebrændte lektorer - inklusive mig selv …« Prorektor: headhunting er fremtiden »Udgangspunktet er naturligvis, at en stilling skal slås op. Men hvis universitetets ledelse vurderer, at der i det konkrete tilfælde er særlige faglige forhold, der kan begrunde at stillingen ikke slås op, så kan det undtagelsesvis forekomme, så længe ansættelsesbekendtgørelsens kriterier er opfyldt,« forklarer kontorchef Bente Olsen fra Styrelsen for Videregående Uddannelser. 6 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 Mistænkeligt at mangle professortitel KU-forsker Inger Kappel Schmidt er glad for, at KU har indført et tenure track-system. Men så længe systemet kun går til lektorniveau, mener hun, at det er nødvendigt, at universitetet kan besætte et professorat med kaldelse. Inger Kappel Schmidt blev selv ansat i et professorat med åbent opslag i januar 2015, men har førhen oplevet, at der i udlandet blev set skævt til hendes manglende professorstatus. »Jeg har siddet som koordinator på et EU-projekt som seniorforsker, og jeg var nok den eneste projektdeltager, der ikke fik et professorat på den baggrund. Når man op i en vis alder uden at have en professortitel, er der nogle udlændinge, der tror, at der er noget galt med ens forskning, fordi man i udlandet har et system, hvor man automatisk bliver professor efter en tid.« Lene Oddershede, der fik et professorat i biofysik ved årsskiftet, er enig i, at det er nødvendigt, at universitetet kan kalde professorer: »Danske universiteter skal have mulighed for at reagere hurtigt uden lange ansættelsesprocedurer – det gør både de store universiteter i udlandet og de private virksomheder.« Hun søgte selv et bredt opslået professorat, men inden hendes ansøgning var behandlet, havde hun fået flere attraktive tilbud, og ledelsen besluttede at handle hurtigt og kalde hende til stillingen. De to nyudnævnte professorer er dog enige om, at åbne opslag bør være normen. Professoransættelser Smalle opslag er at gøre grin med folk Lene Oddershede peger på en anden årsag til, at så mange professorer ansættes uden konkurrence: Smalle stillingsopslag. Af de professorater, der blev opslået på landsplan i 2011-13, havde 56 procent kun én kvalificeret ansøger. »Jeg har set professoropslag på DTU, som var så smalle, at det fik mig til at hæve øjenbrynet. De var helt sikkert formuleret med en bestemt person i tankerne, og det afholdt mig fra at søge,« fortæller Lene Oddershede. Anja C. Andersen, lektor i astrofysik og medlem af KU’s bestyrelse, nikker genkendende: »Det sidste opslag i astrofysik, jeg så, var godt nok meget snævert.« Hun har siddet i bedømmelsesudvalg i udlandet, hvor opslag ofte tiltrak 60 til 100 ansøgere og undrer sig meget over, at danske opslag tiltrækker så få egnede kandidater. Ifølge Bente Olsen fra Styrelsen for Videregående Uddannelser bør universitetet altid overveje, hvordan et stillingsoplag formuleres, så det mest hensigtsmæssigt beskriver de kvalifikationer, der er brug for i den konkrete stilling: »Et præcist formuleret stillingsopslag betyder, at potentielle ansøgere kan læse, hvilke præcise krav der stilles i det konkrete opslag. Det betyder også, at personer, der ikke opfylder disse krav afholder sig fra at ansøge om stillingen, og det kan lette bedømmelses- udvalgets og universitetets arbejdsbyrde i forbindelse med stillingsbesættelser.« Anja C. Andersen er skeptisk: »Hvis man ved, hvem man vil have, så synes jeg, man bør bruge kaldelse. Det er da mere ærligt end at foregive at et opslag er åbent. Det er at gøre grin med folk.« For få stole – ventede 16 år Problemet med for få ansøgere til de videnskabelige stillinger blev også rejst, da KU-ledelsen diskuterede mangfoldighedspolitik sidste år. Ledelsen besluttede, at der fremover skal bruges søgekomiteer ved alle forskeransættelser for at sikre bredde i ansøgerfeltet. Hvordan stemmer den ambition overens med fremtidens fokus på headhunting? Prorektor Thomas Bjørnholm svarer: »Ser man på det samlede antal ansættelser, bliver der i dag rekrutteret langt flere ph.d.’er, postdoc’er og adjunkter end professorer, og vi fokuserer på mangfoldighed på de nederste niveauer. Du kan sammenligne det med en fodboldklub – vi sætter alle sejl ind på at rekruttere bredt i ungdomsrækken.« Det er også forklaringen på, hvorfor 77 procent af alle nyansatte professorer kommer direkte fra en anden stilling på KU – på trods af, at professorater i hovedreglen skal slås internationalt op. »Vi kan ikke rekruttere internationalt på alle niveauer. Der skal også være plads til, at de dygtige kandidater, vi har rekrutteret på adjunktniveau, kan fortsætte karrieren på KU.« Stillingsmangel er et stort problem. Antallet af professorater er stigende, men på postdoc- og adjunktniveau vokser forskerbestanden endnu hurtigere. Det gælder både på landsplan og lokalt på KU. Mange forskere om få pladser er hovedkilden til professormisundelse og frygt for nepotisme, mener de KU-forskere, Uniavisen har talt med. »Der har ikke været opslået et eneste professorat i Danmark inden for mit område i de 16 år, jeg har været forsker, før det, som jeg faktisk søgte og fik. Så det var ikke muligt at søge tidligere,« fortæller Lene Oddershede. Anja C. Andersen supplerer: »Der er mange indebrændte lektorer - inklusive mig selv - der synes, at der burde have været flere professorater for længe siden. Der er hele tiden for få stole.« [email protected] u n IVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2 0 1 5 7 Sp e d e ciale r r ge gav nly d Du kno læs kler o får ere ink g blive du d r l in v usiv di klog. D ide n vi n mor u afle – de ve for hve re ud og en rer sp kar i ve ms akt ecialet r p d e e Af L c n . Du iale ene ? M er. M Mu t e nk. ø å n Fot bne d ot hvo får tre o C t ars d e ten e dø kan rdan Seid el P did r e. ort ate ræt ter r, Len eM unk Fandt drømmen i fængslet Louise Lysholm Teologi, afleverede speciale i 2014 Louise Lysholm skrev speciale om strafuegnedes soning. Der blev lagt mærke til hendes interesse, og hun blev sendt i fængsel. Hun havde dog ikke regnet med at finde drømmejobbet bag lås og slå. »Mit speciale handlede om soning og afsoning - forholdet mellem, hvad man afsoner i et fængsel, og den soning, der foregår inde i en selv. Jeg skrev om strafuegnede - for hvad betyder det for soningsprocessen, at man ikke kan afsone?« »Jeg havde i løbet af studiet skrevet flere opgaver om kriminalitet, og så kom jeg to uger i praktik som fængselspræst. Be- 8 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 tingelsen var, at man fortsatte sjælesorgsforløbet med de indsatte, man havde fået en relation til. Så det gjorde jeg.« »Jeg kunne ikke rigtig komme ud igen, jeg var blevet glad for at være i fængslet, og så åbnede sig en mulighed for løntilskud. Jeg startede lige med det samme, da jeg var færdig med uddannelsen.« »Det er fantastisk at være i fængslet, for der er et specielt gudsnærvær. Der sker små mærkelige ting - jeg har oplevet, at der er kommet lys, når jeg har bedt sammen med indsatte, og jeg gav engang en fange et kors, før han skulle i retten, og om morgenen vågnede han med det i hånden, selv om det havde ligget i hans bukselomme aftenen før.« KARRIERE Tegneserienørden vandt en pris Sabrina Vitting-Seerup Moderne kultur og kulturformidling, afleverede speciale i 2013 Sabrina Vitting-Seerup elsker tegneserier og valgte at skrive speciale om dem. Siden har hun holdt foredrag, skrevet artikler og været i radioen. Udviklede software til psykiske sygdomme Philip Løventoft og Lasse Benn Nørregaard Datalogi, afleverede speciale i 2014 Philip »Mit speciale handler om, at man kan bruge tegneserier til at gøre en forskel i verden. Da jeg skulle vælge emne, var jeg taktisk og valgte noget, som ville være spændende for mig i seks måneder, men også noget, som jeg ville kunne bruge bagefter.« Lasse »Vi har arbejdet videre på den lige siden, og når det var muligt, har vi forsøgt at flette Daybuilder ind i de fag og projekter, vi har haft. Derfor gav det også mening at lave specialet med udgangspunkt i Daybuilder.« »Der er ikke garanti for, at hvis du laver tegneserier på den måde, jeg beskriver, så kan du ændre verden. Men der er rigtig meget, der tyder på, at man kan bruge kulturprodukter til at ændre folks holdninger eller adfærd.« »Jeg sendte mit speciale ind til K-forum, som uddeler en specialepris. Jeg forventede ikke, at mit speciale var inden for rammerne, men så vandt jeg!« »Så fik jeg mulighed for at præsentere mit speciale på Københavns Hovedbibliotek for et publikum, og der sad en, der gerne ville have mig ud et andet sted og præsentere stoffet, og så er snebolden bare rullet derfra.« Philip Løventoft og Lasse Benn Nørregaard har med både bacherloropgave og speciale bygget fundamentet til den softwarevirksomhed, de har i dag. I øjeblikket forhandler de med to udenlandske virksomheder. »Vi har samarbejdet med Psykiatrisk Center København og er sammen med dem kommet nærmere, hvad Daybuilder er i dag, og fra den oprindelige app er stort set kun navnet og idéen om selvregistrering tilbage. Under vores kandidat og speciale forfinede vi virksomheden til, hvad den er i dag.« »Det begyndte allerede ved vores bachelor, hvor vi gerne ville udvikle software til en gruppe, der ikke har så mange ressourcer. Vi valgte at arbejde med folk med depression og udviklede en »Og nu arbejder vi så fuld tid i vores egen softwarevirksomhed, som laver programmet Daybuilder til at støtte behandlingen af psykiske sygdomme.« Stærkt ostespeciale kastede job af sig Mark Knigge og Peter Staunsbæk Mejeriingeniører, afleverede speciale i 2015 Mark Peter »Vores speciale handlede om at accelerere den lange ostemodningsperiode. Det er nogle meget komplekse processer, som påvirker hinanden, og der er stadig mange ting, man ikke har styr på. Så der var et incitament - også for Arla.« »Der er en god tradition på vores uddannelse for at samarbejde med virksomheder. Vi var til et par møder i Arlas udviklingsafdeling, og så var aftalen på plads.« Mark Knigge og Peter Staunsbæk skrev speciale om ost i samarbejde med Arla, hvor Peter Staunsbæk siden har fået job. Mark Knigge har netop søgt stilling som osteteknolog hos en anden stor aktør. »Vi har brugt virksomhedens faciliteter til at lave vores forsøgsoste. Der er også en større pulje penge involveret i et erhvervssamarbejde, og det gør det nemmere at lave praktiske forsøg. Det er fedt, at det i høj grad bliver knyttet op på en problemstilling, som findes ude i virkeligheden.« Forskningen fortsatte i 15 år Niels Mailand Biokemi, afleverede speciale i 2000 Niels Mailand brugte to specialeår i laboratoriet og er ikke kommet ud siden. Han vandt EliteForsk-prisen for den forskning, som han stadig arbejder med som professor og gruppeleder på Proteincentret. »Mit speciale handlede om, hvordan celler vokser, og hvordan de styrer, hvornår de skal vokse. Et eksempel er kræft, hvor nogle celler ofte begynder at vokse helt uhæmmet.« »Jeg studerede et bestemt protein, der er med til at styre cellers vækst og fandt jeg ud af, at cellerne fjernede det her protein, når der kom dna-skader, og at det effektivt bremsede cellevækst. Så det gik fra at være et projekt om cellevækst til at handle om det, vi i dag kalder dna-skade-responset.« »Det kom ud af det blå, og det satte retningen for hele min videre karriere. Det, jeg laver i dag, ligger i direkte forlængelse af det projekt, selv om der selvfølgelig er sket meget siden. Jeg var heldig, at specialet på Biokemi var toårigt, fordi det er laboratoriearbejde, og forskning kræver bare utrolig lang tid.« app til dem – den oprindelige Daybuilder-app.« Fem gode råd • Du skal måske tale med folk fra drøm- mebranchen til specialet. Sørg for, at de husker dig. • Gå helhjertet ind i dit specialearbejde. Det betaler sig at bruge mange kræfter på det, for det kan åbne muligheder. • Skriv en videnskabelig artikel om dine pointer. Ingen tygger sig igennem en moppedreng; du må servere noget mere spiseligt. • Find tidsskrifter, som kan have interesse i at bringe din artikel. • Tilbyd at holde et foredrag eller at stille op i radioen - det kan føre mere med sig. Træner tv-værternes stemmer Thea Sejr Retorik, afleverede speciale i 2012 Thea Sejrs speciale fokuserede på stemmer. I dag har hun sin egen virksomhed, Retorisk Tale, og har både trænet tv-værter og erhvervsledere. Hun underviser også på KU og CBS. »Da jeg havde afleveret, skrev jeg en videnskabelig artikel som fik virkelig meget medieinteresse i både aviser og radio, og pludselig var jeg over det hele.« »Mit speciale handlede om, hvordan oplæsning i radioavisen har udviklet sig fra 1936 til 2010. Hvorfor er vi slet ikke i tvivl om, at det er en gammel optagelse, når vi hører noget bare fra 1980’erne?« »Jeg har vidst i mange år, at jeg ville være stemmetræner, og derfor var jeg meget opsat på, at mit speciale skulle gøre mig dygtigere til netop det. Som stemmetræner hjælper man folk med at gøre deres stemme sund og overbevisende, så den kan bruges som retorisk redskab.« »Jeg oprettede min stemmetræner-virksomhed, mens jeg skrev, fordi jeg ikke kunne vente på et Stemmetræner søges-stillingsoplag, for det sker ikke. Jeg brugte i høj grad mit speciale til at få en masse kontakter, som jeg har kunnet trække på sidenhen, og det var også i forbindelse med specialet, jeg mødte ham, som ansatte mig på CBS.« u n IVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2 0 1 5 9 BLÆS PÅ FREMDRIFTSREFORMEN TA’ E T PUSTERUM FRA S T U D I E R N E PÅ ULDUM H Ø J S KO L E MED STU DIE RAB AT Tag et pusterum fra studierne på Uldum Højskole. Tank ny energi langt væk fra eksamen og opgaveskrivning. På trods af fremdriftsreformen er der stadig mulighed for at tage orlov fra dit studie. Vi giver studierabat på optil 50%. Ring eller skriv til os og hør nærmere: Tel. 7567 8211 [email protected] U L D U M H Ø J S KO L E W W W . U L D U M - H O J S KO L E . D K DIMSEN Sprød videnskab: baconpistolen Ikke alle grise er lige gode til bacon. Fedttypen afgør, hvor egnet grisen er til at blive skåret i skiver. Nu kan fedtkvaliteten måles på tre sekunder med KU-udviklet højteknologi. Af Anders Fjeldberg Foto Carsten Seidel OPHÆNG Baconpistolen vejer 12 kg og er derfor hængt op, så den har nulvægt af hensyn til belastningen på slagterimedarbejderne DISPLAY Viser jodtallet for den aktuelle måling. TO SPYD Skydes 50 millimeter ind i grisens hud. På spyddene er der vinduer af quarts til de nær infrarøde sensorer, der måler fedtkvaliteten. D en er udviklet på Københavns Universitet (KU) og er produktet af et eksemplarisk erhvervssamarbejde med en virksomhed, Carometec i Herlev. Den kan blive en habil eksportvare for Danmark og et uundværligt redskab på alle svineslagterier, der skal producere den sprødeste skiveskårne bacon til morgenbordet. Den er: baconpistolen - eller som den rigtigt hedder NITFom, hvor NIT står for Nær Infrarød Transmissionsspektroskopi. Især to medarbejdere på KU har været med til at udvikle den: professor Søren Balling Engelsen og ph.d.-stipendiat Klavs Martin Sørensen. Virksomhedssamarbejdet begyndte for cirka otte år siden. Carometecs forhenværende ejer, Svend Aage Jensen, foreslog nær infrarød teknologi til at sortere svin efter fedttype. Nær infrarødt lys er elektromagnetisk stråling i området mellem usynligt infrarødt lys og synligt rødt lys blev opdaget allerede i år 1800. Søren Balling Engelsen: »Vi vidste, at det var en mulig teknologi til formålet, men vi var også i gang med at afprøve andre teknologier som fluorescensspektroskopi og raman spektroskopi. Som på så mange andre områder blev det den nær infrarøde teknologi, der stak af med sejren.« »Det har vist sig, at den nær infrarøde spektroskopi er en fantastisk målemetode til at overvåge komplekse multifaktorielle fødevareprocesser i realtid. Fordelene er, at den både har et stort informationsniveau, er lynhurtig og samtidig består af relativ simpel teknologi og derfor er superrobust,« siger han. Udviklingen kan føre til en ny æra for svineslagterierne, tror Søren Balling Engelsen. Før kunne slagterierne alene lave kvantitative målinger på volumen af grisens fedtlag og muskler, og det bruger de ultralyd til. Men baconpistolen kan noget helt nyt: »Den kan også måle kemisk kvalitet, og det kan Mændene bag Søren Balling Engelsen • Professor i bispektroskopi siden 2004 på Institut for Fødevarevidenskab, Spektroskopi og Kemometri, SCIENCE. føre til et paradigmeskift i branchen,« siger han. Det er syresammensætningen i fedtet, slagterierne vil vide noget om, for det er afgørende for at kunne skære den tykkelse, der giver sprød bacon. Iod-tallet er graden af umættede fedtsyrer i grisen. Et lavt tal betyder hvidt og hårdt fedt, der giver crunch på stegepanden. Baconpistolsalget er gået lidt trægt til at begynde med, selv om industrien ifølge Søren Balling Engelsen har udvist stor interesse. »Slagterierne er nok stadig lidt tøvende. Carometec har solgt de første prototyper til USA, hvor der er større genetiske variationer på grisen og forskelle i fodersammensætningen. Danmark har en mere standardiseret svineproduktion, så her er gevinsten lidt mindre,« siger Søren Balling Engelsen. Men selv om de danske svineslagterier er lidt konservative, så tror han, at det kun er et spørgsmål om tid. • Forsker i metoder til analyse af biologiske prøver inden for kvalitetskontrol, procesanalytisk teknologi, foodomics og metabolomics. • Har siden 2001 været leder af sektion for Spektroskopi og Kemometri med 45 medarbejdere. Har udtaget to patenter. Klavs Martin Sørensen • Uddannet som elektronik- tekniker. 13 års erfaring med at udvikle måleinstrumenter for den danske slagteriindustri. • Udviklingschef hos Carometec Food Technology A/S og projektleder på NITfom-projektet. Lavede et karrieskifte i 2010 til ph.d.-studerende ved KU. • Forsvarede i 2015 sin ph.d. med titlen Process Analytical Technolgy and on-line spectroscopy measurements of chemical meat quality. [email protected] u n IVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2 0 1 5 11 Foto Anders Fjeldberg Paradigmeskift i slagtehallen INDMAD Indeni sidder robust elektronik, der styrer selve pistolen. Det tilhørende spektrometer er monteret i et separat kabinet uden for pistolen. Ét skridt frem og 10 tilbage 12 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 FREMDRIFTSREFORM Efter et år med Fremdriftsreformen hober problemerne sig op for de studerende og for KU’s administration. Læs om 10 tilbageskridt forårsaget af den reform, der ellers skal drive de studerende fremad. Af Dennis Christiansen, Claus Baggersgaard, Anders Fjeldberg, Lene Munk, Sofie M. Hansen og Anne Kirstine Rønn Illustration Rasmus Meisler, Spild af Tid D er var engang en statistik, som fortalte, at danske universitetsstuderende var alt for langsomme. Især dem på KU. Og den statistik førte til en reform, som skulle nedbringe studietiden med 4,3 måneder for den gennemsnitlige studerende – 7,6 måneder for KUstuderende. Nu har fremdriftsreformen været en realitet i ét år, foreløbig dog kun for den nyeste årgang. I den tid har problemerne hobet sig op – og de forventes kun at blive flere efter sommerferien, når reformen kommer til at gælde alle studerende. Studerende bliver presset ud i absurde studieforløb af tvangsmerit. Deres valgfrihed bliver drastisk reduceret – sammen med muligheden for at få vigtig erhvervserfaring. Dispensationsansøgninger og et forældet it-system sætter administrationen under pres. Og det er ikke de eneste tilbageskridt, det store skridt frem har forårsaget. Tilbageskridt #1 Tvangsmeritten skaber absurde studieforløb »IDIOTI!!!« »Komplet latterligt!« »Det er jo moderne kunst!« Sådan lød tre reaktioner fra KU-studerende på Uniavisens Facebook-side til historien om Ditte Staffeldt. Hun er den biologistuderende, der om fire år – mod sin vilje – kan kalde sig biolog med speciale i teatervidenskab. Årsagen til Dittes hovedpine hedder startmerit – eller tvangsmerit, som de studerende har døbt det. Reformen dikterer, at studerende skal søge merit for alle tidligere beståede uddannelsesforløb på samme niveau. Ditte gik et år på Teatervidenskab, før hun fandt ud af, at hun hellere ville læse biologi. Før fremdriftsreform et valg uden negative konsekvenser for andet end SU-klippene. Nu klapper fælden. Det er studienævnet på det nye fag, som afgør, om den studerende skal tildeles merit. I Dittes tilfælde havde de intet valg. Ditte kom på en BA-studieordning, hvor 60 ECTS-point var valgfri – og derfor per definition skulle udfyldes af året på Teatervidenskab. Normalt bruger de biologistuderende valgfagene til at finde ud af, hvad de vil specialisere sig i på kandidaten. Den mulighed får Ditte ikke. Ditte Staffeldts sag er ikke enestående. Uniavisen har også fortalt om Oliver TerBorch, som om få år kan kalde sig landskabsarkitekt med speciale i samfundsvidenskabelig metode, sociologi og politologi – kurser, som er blevet tvangsoverført fra hans RUC-basisuddannelse. For både Oliver og Ditte betyder meritten, at de kan blive tvunget til at trille tommelfingre, når deres medstuderende tager valgfag – uden sikkerhed for at kunne modtage SU. Selv i tilfælde med større slægtskab mellem den droppede og den nye uddannelse, skaber meritten problemer. Jurastuderende Josefine Christensen har fået tvangsoverført et semesters psykologistudier, som sluger hendes valgfag. På Jura spiller de valgfri fag en central rolle i den specialisering, som fører de studerende videre i job. »Jeg har allerede oplevet problemer, da man til en jobsamtale ikke kunne forstå den specialisering, der fremgik af mit eksamensbevis,« skriver Josefine på uniavisen.dk Sagt om fremdriftsreformen Tilbageskridt #2 Studerende tvunget til at vælge fag i blinde Fysikstuderende Silas Boye Nielsen stod med et problem i slutningen af marts i år. Han skulle vælge, hvor han ville læse sin kandidat, inden fristen udløb 1. april – og overvejede Bio- og medicinsk fysik. Men den nye kandidatstudieordning på instituttet var ikke klar, så studievejledningen afviste at vejlede ham. Efter at have truffet sit valg i blinde har Silas nu erfaret, at nogle af de valgfri elementer, der tidligere karakteriserede uddannelsen og gjorde den attraktiv for ham, siden er blevet trukket ud i den nye studieordning. »Problemet er, at det er for sent at søge ind på en anden kandidat nu, for fristen er overskredet – også på de andre danske universiteter,« siger Silas Boye Nissen og kalder situationen »absurd.« Tilbageskridt #3 Valgfriheden er på retur Ét år inde i Fremdriftsreformen tegner sig et mønster: For at leve op til reformens krav og undgå tvangsmerit skruer KU ned for de studerendes valgfrihed. De ændrede studieordninger på for eksempel Biologi og Fysik er ét eksempel. Her erstattes helt valgfri elementer af mere bundne forløb. Et andet eksempel kommer fra Jura. Her sammensætter de studerende størstedelen af deres kandidat ud fra en pulje af 102 mulige valgfag. For at få puslespillet til at gå op har de hidtil haft en byttebørs, hvis deres førsteprioriteter var overtegnede. Nu har KU valgt at sløjfe eftertilmeldingen på alle uddannelser og dermed også lukket de jurastuderendes byttebørs. I stedet skal de aflevere en liste på fem prioriteter til tre valgfag. Bordet fanger – og er alle ønsker overtegnede, placerer administrationen de studerende på relaterede fag, der har plads. Prodekan Stine Jørgensen har sagt til uniavisen.dk, at man forsøger at kompensere for den afskaffede bytteperiode ved blandt andet at oprette flere pladser på de mest populære kurser og styrke de studerendes grundlag for at vælge rigtigt i første omgang. Tilbageskridt #4 Eksplosion i reeksamener På Det Humanistiske Fakultet er antallet af reeksamener steget med 270 procent i vinterhalvåret 2014/2015 sammenlignet med året før. Forklaringen? Alle skal nu tilmeldes 60 ECTS-point om året og har samtidig mistet muligheden for at afmelde eksamener. Studerende som dumper eller misser eksamen, bliver automatisk tilmeldt reeksamen. Misser man så reeksamen, er der kun ét skud tilbage i bøssen, som i øvrigt skal affyres samtidig med, at man klarer sine eksamener i det videre studieforløb. Stigningen i reeksamener har ikke kun konsekvenser for de studerende, der nu for alvor mærker presset for at blive færdig til normeret tid. Også universitetets økonomi bliver presset: »Vi har stadig ikke overblik over, hvad det her kommer til at koste. Men det er en kæmpe økonomisk belastning, og vi får ingen kompensation,« siger prodekan for Uddannelse Jens Erik Mogensen til Magisterbladet. Den virkelige test af reeksamensproblemet kommer efter sommer, når fremdriftsreformen går fra at omfatte én studieårgang til at gælde for samtlige 40.000 studerende. »Jeg synes, man fra Christiansborgs side skal sige: Det her var en fejl, den reform skal rulles tilbage« Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance »Det er jo det rene idioti dikteret af regneark« Reddit-bruger NuclearWarhead, ph.d.-studerende i Aarhus »Løsningen bliver ikke at droppe reformen« Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre Tilbageskridt #5 Studerende vil ikke være instruktorer Bachelorstuderende Torben Gert Hansen savner feedback på sit kursus i grafik på Datalogisk Institut (DIKU). Men han bebrejder ikke sin underviser. Den manglende feedback skyldes, at instituttet ikke har kunnet finde en kandidatstuderende til den instruktorstilling, der skal hjælpe underviseren i arbejdet med holdets mere end 60 u n IVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2 0 1 5 13 FREMDRIFTSREFORM studerende. Ansøgertallet til instituttets instruktorstillinger faldt med 16 procent fra 2013 til 2014. En online spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende udpeger fremdriftsreformen som årsagen til problemet. »Det ser ud som om fremdriftsreformen virkelig er noget, der bekymrer de studerende, og det medfører, at de ikke vil søge igen,« siger professor ved DIKU Christian Igen, der frygter, at problemet forværres til næste semester, hvor reformen omfatter samtlige studerende. Tilbageskridt #6 Iværksættere dropper iværksætteri »Fremdriftsreformen har med sine bureaukratiske lænker gjort det stort set umuligt for ambitiøse studerende at forene studielivet med iværksætterdrømmen,« siger stud.cand.merc.(fil.) Stig Nyman. Han er del af en gruppe unge iværksættere, der i starten af maj arrangerede et såkaldt hackathon. Her arbejder de studerende intensivt i 12 timer for at løse de problemer, fremdriftsreformen har skabt for iværksætteriet. Deres foreløbige resultater ligger på tagdel.dk. »Det paradoksale er, at politikerne godt kan se meningen med iværksætteri, men samtidig indfører en reform, der forhindrer det,« siger Heidi Klokker, uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, som deltog i hackathonet. Ifølge iværksætterne er det største problem, at man ikke kan vælge at læse for nedsat tid ved fx kun at tage et enkelt fag, mens man afprøver, om iværksætterdrømmen kan bære. Tilbageskridt #7 Praktikpanik! Der er hård konkurrence om praktikpladserne i de store advokatfirmaer, styrelser, ministerier og kommunikationsbureauer. Men da et stort dansk bureau for nylig skulle finde praktikanter, oplevede de noget nyt. To studerende sprang fra på målstregen med samme begrundelse: Vores SU ryger, hvis vi tager et lønnet praktikophold – så vi har ikke råd. Forklaringen ligger i en afgørelse fra Ankenævnet for Statens Understøttelsesordninger, som falder sammen med reformen. Den specificerer, at studerende ikke må modtage SU og praktikløn samtidig. Da praktikstillingerne er fuldtidsarbejde (og ofte mere til), har de studerende ikke tid til studiejob ved siden af. Og hvis de kun må tage ulønnet praktik, hænger økonomien ikke sammen. Dermed må de studerende sige nej til eftertragtede praktikophold, som ellers øger sandsynligheden for, at de får job efter uddannelsen – se næste tilbageskridt. Tilbageskridt #9 It-systemet kan ikke følge med Før fremdriftsreformen var det de studerendes eget ansvar at holde styr på, at kurser ikke lå på samme tidspunkt, og at de havde det rette antal ECTS-point. Efter reformen er det universiteternes ansvar at koordinere dette – i princippet ved hjælp af it-systemet STADS, som blev udviklet i 1990'erne – og i øvrigt varetages af samme ministerium, der står bag reformen. Problemet er, at STADS ikke kan finde ud af fx at validere, om en studerende må skifte til et andet valgfag eller bytte, når tilmeldingsfristen er udløbet. Det arbejde skal løses manuelt, hvilket vil give en stor ekstra arbejdsbyrde til administrationen, har områdeleder i KU’s Uddannelsesservice Asbjørn Jessen fortalt til version2.dk. Skal problemet løses, kræver det omfattende it-udvikling – hvilket ifølge Asbjørn Jessen snildt kan tage et år eller mere. Tilbageskridt #10 Administrationen er under pres »Reformen presser det administrative personale meget. Der er kommet nogle bekendtgørelser, som skulle implementeres rigtig hurtigt.« Sådan sagde KU’s vicedirektør for uddannelse, Anni Søborg i august 2014. Knap et år senere står universitetets administration over for den største prøve ved fremdriftsreformen: Håndteringen af de mange dispensationsansøgninger, der ventes at komme, når reglerne om automatisk tilmelding og tvangsmerit træder i kraft for alle efter sommerferien. »Vi venter spændt på hvor mange merit- og dispensationsansøgninger, der kommer. Det store ryk kommer i juli og august – dels når folk får svar på, om de er kommet ind, og dels hvis mange af vores indskrevne studerende søger dispensation for fx tilmeldingskrav. Og studienævnene skal have alt behandlet inden studiestart cirka en måned senere,« siger Anni Søborg. Men dispensationsansøgningerne er begyndt at tikke ind: »Allerede nu begynder nuværende studerende at søge om dispensation eller søge om orlov. Og når vi samtidig har fastlagt en maksimal sagsbehandlingstid på 6 uger, øger det presset på studienævnene og administrationen.« På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet mener prodekan for uddannelse Henrik Henrik Saxild dog, at presset på administrationen er til at håndtere. »Vi har kørt en lean-proces på vores merit- og dispensationssager, og det har nedsat vores ekspeditionstider kraftigt. Der var en del henvendelser om merit ved sidste studiestart, vi gik fra nærmest nul til omkring 1.000 – og der kommer nok pres på igen til efteråret. Men det har vi gearet op til, så det burde ikke være noget problem,« siger han. [email protected] Tilbageskridt #8 Mindre tid til erhvervsrelevante studiejob Praktikpanikken, iværksætterproblemet og instruktormanglen peger på det samme: Fremdriftsreformen gør det sværere for de studerende at skaffe erhvervsrelevant erfaring. Flere undersøgelser har ellers vist, at netop erhvervserfaringen vægter højt hos arbejdsgivere, der skal ansætte færdiguddannede kandidater – langt højere end karakterer. Samme svar gav 2.000 respondenter, da a-kassen Ase spurgte, hvad der havde været afgørende for, at de fik job. Erhvervserfaring fra studiejob og praktik var nummer 1. Karakterer var nummer 5. Gennemførselstid figurerede ikke på listen. Problemet har fået dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Troels Østergaard Sørensen til at sende et brev til 50 topchefer i ministerier og styrelser, hvor han beder dem skære ned på deres studenteransattes timetal. Det er kutyme, at de studerende lægger 15-25 timer om ugen i deres studiejob, og det kan simpelthen ikke hænge sammen post-reform. Ministeren: »Reformen er kommet for at blive« Uniavisen kontaktede i forbindelse med denne artikel uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen for at arrangere et interview om fremdriftsreformens konsekvenser. Vi modtog følgende mail (vist i uddrag – se hele mailen på uniavisen.dk): »Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, at der er mange, som bekymrer sig om nogle af effekterne af reformen. Men den er kommet for at blive. Vi synes, det er et rimeligt krav at stille, at man som udgangspunkt ikke skal bruge flere år ekstra på at 14 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 uddanne sig, end der er afsat tid til. Der vil opstå udfordringer med reformen og som med alle andre problemer og udfordringer skal de løses på forskellig vis. Det forventer jeg, at uddannelserne er villige og kreative i forhold til. Jeg har til gengæld sagt, at jeg vil sætte mig ned sammen med uddannelserne og tale reformen igennem. Men selvfølgelig først når den har virket et stykke tid, og vi har reelle erfaringer med, hvordan den virker. Løsningen bliver ikke at droppe reformen.« www.ef.com/ benedicte KU afviser anklager: »Vi gør intet, som ikke har rod i fremdriftsreformen« Når studerende debatterer reformen på de sociale medier, bliver KU beskyldt for at indføre skrappere krav end nødvendigt. Nej, svarer prorektor Lykke Friis. Alt fører tilbage til loven. Af Claus Baggersgaard Foto Anders Fjeldberg » H vis du spørger, om vi havde indført de her ting af egen fri vilje, er svaret nej. Vi havde ikke tvunget ansøgere til at søge om merit, vi havde ikke tvangstilmeldt studerende til eksamen, og vi havde ikke stoppet for eftertilmelding til kurser. Fremdriftsreformen er ikke en blomst, der er vokset i vores have, og al polemik kan føres tilbage til den,« siger Lykke Friis, prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet (KU). KU beskyldes ellers på de sociale medier for at være mere strikse end andre universiteter i implementeringen af den blandt studerende stærkt upopulære fremdriftsreform. Men ifølge Lykke Friis er der intet belæg for at sige, at KU har indført en hårdere praksis end andre universiteter. Hun har i hvert fald ikke et samlet overblik. Der er dog ingen tvivl om at KU er mest udfordret, fordi det gamle universitet har landets langsomste studerende. Den gennemsnitlige studietid skal nedbringes med 7,6 måneder inden 2020, ellers risikerer KU at miste 345 millioner kroner i årlige statstilskud. »Vi er længst bagud på KU, så vi får også den største økonomiske bøde. Du kan godt spørge, hvem der har skylden, men pointen er, at der er en regning som skal betales, og politikerne har bevidst lagt byrden over på universiteterne,« siger Lykke Friis. Slut med eftertilmelding KU anklages for at have valgt en særlig striks linje ved at fjerne de studerendes mulighed for at eftertilmelde sig kurser. Det betyder, at studerende, der overser en tilmelding, eller efter deadline modtager et afslag på en forhåndsgodkendelse eller dispensationsansøgning risikerer at blive tvangstilmeldt et fag, som skal bestås, hvis man vil undgå udsmidning. Ifølge Lykke Friis er reglen ikke indført med rektoratets gode vilje, men er nødvendig, fordi reformen kræver, at universiteterne skal kontrollere, at alle studerende er tilmeldt fag svarende til 30 ECTS-point ved semesterstart. Problemet er, at it-systemet ikke understøtter, at det kan kontrolleres, når tilmeldingsfristen først er udløbet. Så skal det gøres manuelt. Det har de mindre universiteter med et begrænset udbud af fag kunnet håndtere uden at sløjfe eftertilmeldingen, men på KU er opgaven for gigantisk, forklarer prorektor. En anden anke er, at KU på nogle uddannelser begrænser de studerendes mulighed for tage valgfag ved at ændre studieordningerne. Ifølge prorektor er det nødvendigt for at minimere problemerne med tvangsmerit. Æder regning ER DU KØRT TRÆT I STUDIET? 21-årige Benedicte Bennike Lütken startede på medicinstudiet med store drømme og forventninger, men fandt hurtigt ud af, at studiet slet ikke var hende. Hun lyttede til sin mavefornemmelse og droppede ud, pakkede kufferten og rejste til Costa Rica på et sprogkursus med EF og fandt sin vej i livet! Er du i samme situation som Benedicte? Læs mere om hendes inspirerende historie på www.ef.com/ benedicte Lykke Friis peger på, at KU på andre områder har valgt ikke at stramme kravene. For eksempel tillader KU modsat andre universiteter fortsat ubegrundet orlov, selv om det tæller med i studiegennemførselstiden, og man har heller ikke forkortet specialeperioden. »Truslen om færre penge er en fælles udfordring. Præcis derfor er det så afgørende at involvere de studerende. Målet er at undgå en stor regning uden at slække på kvaliteten eller ændre uddannelserne fundamentalt. Specialerne er vores kronjuvel, så der har vi valgt at betale ved kasse et, men det kan vi jo ikke gøre på alle områder,« siger prorektor og tilføjer, at nye tiltag kan komme på tale, hvis det ikke går den rigtige vej med gennemførelsestiden. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har lovet et serviceeftersyn af hele reformen i 2016. »Men hvorfor vente, når konsekvenserne allerede er synlige nu? Politikerne må spørge sig selv, om det her virkelig var hensigten,« siger Lykke Friis. [email protected] International Language Centers EF Education First, Vester Farimagsgade 1, 1606 København V | Telefon 33127710 | www.ef.com Her skal du drikke din kaffe Fra plumrevand i rillet plastik til gylden mokka med blødt mælkeskum. De studerendes foretrukne drik findes i alle afskygninger på campus. Uniavisen uddeler kaffebønner til studiecaféer, pulverkaffelagre og kantiner og guider til KU’s bedste kaffesteder. Af Lene Munk og Sofie M. Hansen Foto Lene Munk og Thinkstock Den skønneste (og dyreste) Frederiksberg Campus Café Væksthuset: Ugandisk økokaffe ved blomstrende bede ka f ➪ Pris: Gratis – medbring egen kop Åben: Når døren er åben Nørre Campus Den st o r e om den påvirker produktiviteten i en positiv eller negativ retning,« siger Jonas, ph.d.studerende på Plante- og Miljøvidenskab. Den festlige ➪ Studenterklubben: Gratis kaffe i diskokuglens skær Den udefinerbare ➪ OF’s automat i kælderen: Cappuccino/latte for en femmer Selv om det er en helt almindelig onsdag eftermiddag, er der skruet godt op for musikken - lige nu en sang fra Disney-filmen Mulan - og diskokuglen drejer i loftet. I medicinernes studenterklub i Panums kælder serveres Irmas blå cirkelkaffe, den er gratis, og når der er mælk, så kan man få det i. Studenterklubben drives af frivillige studerende primært fra Medicin, og lidt nørderi er der også plads til på væggene, hvor du kan se kaffens molekyle og en udførlig forklaring af dens påvirkning af kroppen. Der er mange knapper på Odontologisk Forenings kaffemaskine i Panums kælder, men det er lidt hip som hap, hvad man trykker på. »Jeg plejer at vælge cappuccino eller latte, for de smager faktisk ens. Det smager ikke som frisk cafekaffe, det smager faktisk ikke så meget af kaffe, men det er fint nok til en femmer,« lyder dommen fra Lea, der læser til tandlæge. Ved siden af kaffemaskinen står en meget hightech Quooker, der - måske i instant-kaffedrikkernes interesse - kan spy kogende vand. Pris: Gratis Åben: 11-17 Pris: 5 kr. Åben: Altid 16 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 ide ♥ Den ulovlige ➪ Kaffemaskinen på PLEN: Crime riders kan få nymalet kaffe med mælkeskum på professorgangen k a f Pris (for en stor): Filterkaffe 22,5 kr., cappuccino 36 kr. Åben: 8.30-17 i foråret u g fe e n D s ♥ t o e re d i Studerende ejer drivhuset omlagt til café midt i sommerhaven på SCIENCE. En stor filterkaffe koster 25, mens en stor cappuccino løber op i 40 kr. Studiekort reducerer prisen med 10 procent .Campus' egne studerende nøjes med at betale hhv.14 og 23 kroner. Og det altså for en kop baristabrygget kaffe af økologiske fairtradebønner fra Uganda. »Kaffen er skidebillig for studerende, og det er god cafékaffe,« lyder dommen fra Anne, der læser til dyrlæge. Kaffen i kantinen på SCIENCE på Frederiksberg rygtes at være ringe, og derfor er det måske værd at snige sig op ad betontrapperne til tredje sal. På gangen mellem opgang 6 og 8 står nemlig en kaffemaskine, der er »sådan espressoagtig med mælkeskummer« og vistnok egentligt er tiltænkt medarbejdere. »Den er god nok til, at der tit er kø. Vi har diskuteret, u g fe e n D s ♥ t ore e id kaffeguide Den bedste til prisen City Campus Den populære Café Kommunen: CSS' koffeinbankende hjerte ➪ Studenterhuset: Baristakaffe til studiepris ➪ Studiekort skærer en tredjedel af prisen på alle økologiske specialkaffer i caféen ved Rundetårn. Selv filterkaffen holder et højt niveau. Tager du kaffen og en 10-kroners-croissant med dig ud til cafébordene i solen, er du garanteret en oplevelse af autentisk latinerkvartersstemning. Kaffen kan også tages med op til førstesalens læsepladser. God kaffe til gode priser i alle døgnets lyse timer gør Studenterhuset til favoritten. ek De mørkegrønne vægge emmer af øl fra sidste weekends fredagsbar i de samfundsvidenskabelige studerendes foretrukne samlingspunkt. Her får du fairtrade, økologisk Peter Larsenkaffe (den, de sælger på Roskilde til en halv månedsløn) og et bredt udvalg af snacks – fra oreos til snøfler og bastognekiks. Pris: 4 kr. lille, 7 kr. stor Åben: 8-18 Den kærlige ➪ Teologernes Frokostklub: Stærk termokandekaffe Pris: Filterkaffe 12 kr., cappuccino 26 kr. Åben: 8-24 af f eg Den døgnåbne ➪ Jacques D: CSS’ billigste kaffefix uide Statskundskabernes opholdsstue sælger maskinkaffe i papkrus til 3 kroner for alle typer. Kaffen er ikke noget at prale af. Til gengæld kan du slubre din wiener melange i dig over et slag bordfodbold med fremtidens politikere – også ud på de sene nattetimer, for studerende med nøglekort til CSS har adgang døgnet rundt. I Teologernes Frokostklub skiftes frivillige teologistuderende til at kokkerere for hinanden. Det er denondelyneme næstekærligt. Frokostklubben serverer også Frellsens (tø-hø) kolbekaffe til en femmer. »Vi plejer at lave den lidt stærk – det kan folk bedst lide,« fortæller dagens frivillige. Pris: 5 kr. (4 kr. i egen kop) Åben: 9.15 – 14 Pris: 3 kr. Åben: hele døgnet ♥ Den st o r e Nørre Campus Den acceptable ➪ mBAR: Den gratis kaffe får ikke længere klager ➪ Charlie mødte ikke op til sin vagt i dag, så der er ingen rene kopper. Derfor drikker vi af ølkrus med plads til rigtig meget kaffe. Stedet drives af frivillige studerende. Her er det hyggen, der lokker - som én udtrykker det; hvis kaffen kostede penge, ville han nok ikke købe den. Ida fra Biokemi er uenig: »Den er helt acceptabel. Den er lige blevet opgraderet, og folk klager ikke længere.« Den hedder caféen, men er nu snarere en bar. Og det ser også ud til, at det er øllet, der trækker. Men på hjørnet af bardisken står kaffen - og den er gratis, hvis du altså er medlem, og det kan du blive for en tyver om året. Kaffen kommer i porcelænskrus fra en umage samling eller i papkrus to-go. Der er ikke frisk mælk, men der er coffee creamer. k a f Pris: Gratis filterkaffe Åben: man-tors 12-17, fre 12-19 Den skrabede Caféen på Naturvidenskab: Gratis kaffe med coffee creamer Pris: Gratis (forudsætter medlemskab til 20 kr. pr. år) Åben: man+tors 12-22, tirs+ons 12-19, fre 12-03 Den sofistikerede f eg Søndre Campus ➪ Mødestedet: Matcher københavnerstandard Den usunde ➪ Helga: Hop af helsebølgen på Helga Den hyggelige ➪ Nordisk kaffebar: Plastikkrus trækker ned Den danske kongerække skuer ned over lædermøblementet i Histories studiebar. Kaffen er økologisk og fairtrade. Det er chokoladen og sodavanden ikke. Café Helga har droppet gulerodsstave og vindruer til fordel for det, de studerende vil have: »Helga er ikke en helsebar, det er nok mere en guilty pleasure,« siger dagens barista. En bred KUA-crowd flokkes i kaffebaren ved det smalle sund, der skiller KUA1 fra sin datterbygning. Smilende bartendere sørger for fyldte termokander i baren. Men de hvide plastikkrus tæller ned; den blævrende følelse af varm, hvid plastik gør kaffeoplevelsen lidt mindre udsøgt. Til gengæld er ananas og mariekiks til en krone et plus. Feinschmeckere vil glæde sig over at finde en café, der udelukkende serverer espressobasseret kaffe. Ingen filterkaffe her. Caféen er ganske kommerciel (ejet af Frazer, du ved, dem med mint), men priserne er alligevel overkommelige. »Kaffen er god til prisen og god i forhold til københavnerstandard faktisk,« lyder dommen fra to humanister, der tager en pause fra studierne i caféen. Om aftenen transformerer kaffebaren til ølbar – sommetider med live musik. Pris: 4 kr. Åben: 9-17 Pris: 4 kr. Åben: 10-16 Pris: Cappuccino 20 kr Åben: 8-17.30 (21 tors-fre) u n IVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2 0 1 5 17 »De har tegnet en ny startlinje nu skal jeg løbe endnu hurtigere« Hun har lige vundet en af Japans største forskningspriser for sit arbejde med at koble biologi og statistisk fysik. Og for Namiko Mitarai fra Niels Bohr Institutet er der kun én vej at gå herfra: Hun må tage sig sammen. Af Dennis Christiansen Foto Carsten Seidel G Som 12-årig ville hun studere astrofysik og være emt i rodet på Namiko Mitarais kontor astronaut. På det tidspunkt var hendes far begyndt at på Niels Bohr Institutet ligger et skindarbejde sammen med forskere på Niels Bohr Institutet beklædt tegningsrør, som indeholder et i København. Han tog på flere forskningsophold i Danenkelt sammenrullet dokument. mark, og Namiko besøgte ham, da han arbejdede på Den 39-årige lektor åbner røret, rulNBI’s afdeling på Risø i de tidlige 90’ere. Turen endte ler dokumentet ud og oversætter de med at få stor betydning for hende: japanske skrifttegn: »Jeg lærte, at jeg er nødt til at tale engelsk for at »Der står Young Scientists’ Prize in Commendation blive forstået andre steder end i Japan, og at det er for Science and Technology … Jeg ved ikke, om man er sjovt at kommunikere med mennesker fra andre kulung eller gammel, når man snart fylder 40,« siger hun. turer. Det har motiveret mig senere i livet.« Young Scientists’ Prize er en af Japans vigtigste I dag er Namiko flydende på engelsk, og også danforskningspriser, en ækvivalent til den største offentske ord og begreber fletter sig ind i samtalen. lige hædersbevisning i Danmark, EliteForsk-prisen. Namiko Mitarai modtog den for en måned siden, men har ikke fået hængt den op endnu. Et spørgsmål, ingen andre har besvaret Hun svarer kort og beskedent på spørgsmål om Tilbage i Fukuoka lå det i kortene, at Namiko skulle på prisen. Ja, hun blev glad, da hun fik den. Ja, hun blev universitetet. overrasket, fordi hun ikke troede, den ville gå til en »Jeg var i tvivl, om jeg skulle vælge matematik eller japaner, der bor i udlandet. Da snakken lidt senere fysik, så jeg spurgte mine gymnasielærere til råds. Én af falder på den forskning, der har skaffet hende hædedem sagde, at hvis jeg virkelig ville bruge matematikren, bliver sætningerne markant ken, så skulle jeg vælge fysik.« længere. Lige nu behøver hun ikke Namiko Mitarai begyndte på »Det fascinerer så mange ord. universitetet i Fukuoka som en »Jeg tager prisen som en opforbegavet, nysgerrig studerende. mig, hvor meget dring. Nogen synes, jeg har udført Ikke nødvendigvis målrettet. vi ved om så små god forskning, og nu opfordrer de Hvad hun skulle bruge studimig til at gøre det bedre. De har erne til, vidste hun ikke. Hun ting, og hvor tegnet en ny startlinje – nu skal jeg drømte ikke om en forskerkarriløbe endnu hurtigere.« mange spørgsmål ere. Men snart var der noget ved faget, der fangede hende: vi stadig har »De fleste nyslåede fysikstuDet er Niels Bohrs skyld derende tror, at faget handler Den første startlinje i Namiko Mitaom dem« om astrofysik og partikelfysik. rais karriere blev tegnet af hendes Det er alt, vi kender til på det forældre – selv om de måske ikke tidspunkt. Men jeg lærte hurtigt, at fysik er meget mevar bevidste om, at de gjorde det. re, og jeg blev dybt fascineret af statistisk fysik.« Moderen var lærer, hendes far var eksperimentel Mens partikelfysikken beskæftiger sig med enkelte atomfysiker, og under opvæksten i Fukuoka i det sydatomer og molekyler, løfter den statistiske fysik blikket: lige Japan var hun omgivet af tunge videnskabelige »Statistisk fysik undersøger, hvordan grupper af værker og populærvidenskabelige bøger. molekyler fungerer og reagerer. Hvad der forklarer et »Alle mine venner syntes, fysik var svært. Sådan fænomen som vand, der fryser. Partikelfysik giver inhavde jeg det ikke. Jeg tænkte: ’Min far kan finde ud gen forklaring på, hvorfor et materiale fungerer, som af det, så det kan ikke være så svært?’ Det, tror jeg, har det gør,« siger Namiko Mitarai og banker på armlænet været en meget stor fordel.« 18 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 på den træstol, hun sidder i. Hun havde fundet sit felt. Et område, hvor hun kunne bruge matematikken til at undersøge virkelige, håndgribelige fænomener. »Jeg kunne se, at jeg havde spørgsmål, jeg ville have svar på som ingen andre havde besvaret.« En linje i sandet Namiko Mitarai skrev speciale om trafikpropper. Hun var fascineret af, at fysikken kunne forklare komplekse fænomener. »Mennesker har en fri vilje. De kører i bil på forskellige måder. Men alligevel: Samler du en masse mennesker og tvinger dem til at køre i samme retning, kan du bruge statistisk fysik til at forklare og forudsige, hvad der sker.« Herefter tog Namikos forskning en retning, hun siden har fulgt. Målestokken blev mindre, kompleksiteten større. I sin ph.d. gik hun fra at undersøge bilers bevægelse til at kigge på sand. Namiko var blevet fanget af granulær fysik. Granulater er adskilte, solide partikler, som mister energi, når de kolliderer med hinanden: ris, korn, sne, kaffe, sand. Hvordan kan man forklare sands bevægelser? Hvordan kan man forklare, at hvis man hælder tørt sand i en bunke, vil sidernes hældning altid nå 33 grader, hvorefter yderligere sand vil drysse af? »Vand og lufts bevægelse kan beskrives med en enkelt ligning. Det kan du ikke med et granulært materiale som sand,« siger Namiko. Det kan man stadig ikke. Men med Namikos afhandling og den forskning, andre har udført, er der nu »et par ligninger,« der beskriver granulære materialers komplekse bevægelsesdynamik, og som kan bruges af ingeniører, der skal konstruere siloer og rør til opbevaring og transport af ris, korn, kaffe og sand. Da verden blev større Man tror det næsten ikke, når man hører Namiko snakke om trafikflow og granulater – men hun si- PORTRÆT Derfor vandt hun • Namiko Mitarai har i år vundet den japanske Young Scientists’ Prize in Commendation for Science and Technology, som gives til unge forskere, der har lavet banebrydende eller original forskning. • Hun får prisen for forskning, som kobler statistisk fysik og biologi – det vil sige anvender strukturel analyse af kollektive fænomener inden for biologien. • I sin bedømmelse skriver juryen: »Resultaterne giver en ny indgangsvinkel til at forstå komplekse systemer gennem matematisk analyse, og dette arbejde bygger bro over kløften mellem teori og eksperimenter og mellem fysik og biologi.« ger, at hun først halvvejs inde i ph.d.’en begyndte at overveje en karriere som forsker. Hun fik en postdocstilling på Institute Riken i Japan og derefter en fastansættelse på Kyushu University sammesteds. Alt imens ledte hun efter ting, der kunne gøre hendes verden større. Fagligt ønskede hun at udvidede sit forskningsfelt fra den granulære fysiks snævre grænser. »Jeg var begyndt at interessere mig for biologiske systemer. Jeg havde hørt, hvordan en molekylær motor fungerer – den, der bevæger vores muskler og producerer vores kraft. Den er meget forskellig fra en bilmotor, som er stor og deterministisk. En molekylær motor fungerer under mikroskopiske forhold inde i vores krop, hvor den udsættes for masser af støj fra miljøet omkring den. Og alligevel virker den. Det er meget interessant, at biologiske systemer kan fungere til trods for, at de består af så småt maskineri.« Personligt ville Namiko gerne til udlandet. Og i 2006 slog hun to fluer med et smæk, da hun gaflede et års ophold på Niels Bohr Institutet under professor Kim Sneppen, som forskede i biologiske systemer. Her sad hun så, på det institut, hvor hendes far havde arbejdet. Da året var gået, vidste hun, at hun ville vende tilbage. Efter to år i Japan fik hun en lektorstilling på Københavns Universitet – og kunne gå i gang med den forskning, som seks år senere skulle indbringe hende en af hjemlandets mest prestigefulde forskningspriser. Prisvindende forskning »Jeg var virkelig fascineret af bakterier,« siger Namiko Mitarai. Hun sidder stadig i træstolen sit kontor, foran en tavle, der er fyldt fra top til bund med ligninger. »En bakterie er basalt set bare en mikroskopisk pose fyldt med materiale, med forskellige molekyler. Det er fantastisk, hvordan bakterier kan reagere sammen og organisere sig og indtage føde, processere føde, producere et protein og vokse. Det er bare én celle, og alligevel kan den gøre næste alt. Det fascinerer mig, hvor meget vi ved om så små ting, og hvor mange spørgsmål vi stadig har om dem.« Namiko Mitarai begyndte at bruge den statistiske fysik til at beskrive, hvordan processer er organiseret i bakterier. Et af hendes fokusområder førte hende tilbage til trafikpropperne. Priskomiteen bag The Young Scients’ Prize beskriver det sådan her: »I et af sine projekter fremsatte hun en trafikmodel for den kødannelse af cellebeskeder og trafikken af proteindannelse, der foregik i coli-bakterier. Ved at sammenligne den teoretiske model med de eksperimentelle data, analyserede hun effekten af ’trafikpropper’ og illustrerede vigtigheden af den genetiske kode, der oversætter informationen i vores dna til de proteiner, der laver alt arbejdet i kroppen.« I dag, en måned efter modtagelsen af tegningsrøret, er det modellen, ikke prisen, som begejstrer hende: »Det er meget interessant at erfare, at denne simple ide – hentet fra trafikken – kan overføres til processer i bakterier og give os indsigt,« siger hun. Drevet af nysgerrighed På toppen af et arkivskab på Namiko Mitarais kontor står en lille grå boks. Den sørger for, at der hver halve time bliver taget dobbelt backup på fire harddiske af alle hendes beregninger og forsøgsdata. Lige nu passer boksen på store mængder data om Namikos nyeste forskningsområde, bakteriel persistens. »Persistens er anderledes end resistens. Persistens er, når en lille portion af bakterierne ikke vokser som en normal celle, hvilket gør dem persistente og bedre i stand i til at overleve. Det er ikke kun interessant rent biologisk, men også set fra en fysikers perspektiv. De samme bakterier har samme genetiske kode, men kan opføre sig forskelligt og have en form for individualitet, som tillader nogle af dem at overleve. Hvordan er den mekanisme blevet udviklet? Hvad giver molekylerne de egenskaber? Når vi forstår det, ved vi også, om vi kan kontrollere det.« Der er oplagte anvendelsesmuligheder for Namikos forskning. Den kan hjælpe med at gøre antibiotika mere effektiv. Men det er ikke anvendelsesmulighederne, der driver hende, siger hun. »Jeg er drevet af nysgerrighed. Jeg vil bare forstå, hvad der sker.« [email protected] u n IVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2 0 1 5 19 Studenter kommentar Af Alexander Thorvaldsen og Rebecca Ingemann, Studenterrådet Vi skaber et universitet i verdensklasse VORES UNIVERSITET ER et stort og mangfoldigt sted. Når man besøger forskellige studier og deres studerende, er det derfor også forskellige problemer og udfordringer, man hører om. Skoen trykker ganske simpelt forskelligt fra studie til studie. DE JURASTUDERENDES HØJESTE ønske er, at kunne vælge lige præcis det valgfag, som gør dem uerstattelige i livet efter studierne. Det bliver sværere, hvis eftertilmeldingen til fag fjernes og når holdstørrelse er for små. STATSKUNDSKABERNE SUKKER efter mere feedback på deres opgaver og i undervisningen, og har de sidste mange måneder kørt deres egen kampagne for netop det. For hvordan skal man kunne blive sindssygt dygtig til forvaltningsforståelse, når opgaven bare var til 7 og man ikke ved, hvordan man kan komme helt til tops. DE MEDICINSTUDERENDE DRØMMER OM flere grupperum og et studiemiljø, som giver dem mulighed for samarbejde og møder med deres medstuderende. Samfundskontrakten DERFOR HAR UNIVERSITETERNE en særlig forpligtelse til at minde om dét, man kunne kalde en samfundskontrakt: Forskning og uddannelse bør ikke opfattes som en dyr udgiftspost på en ombejlet finanslov, men en nødvendig investering i en ukendt fremtid. På KU overholder vi vores del af kontrakten på flere måder: Med uddannelse af mange og dygtige kandidater som det mest synlige bevis – baseret på den fremragende forskning. Vi overfører ny viden til offentlige institutioner og private virksomheder gennem samarbejder, publikationer, patenter og etablering af nye virksomheder, som fx den med Helins proteinfamilie – og så altså naturligvis via alle, der kommer ud fra KU med en uddannelse. »Merkels opfordring til at se videre end egen næsetip kan tjene som motto« INDEN VALGKAMPEN SKAL VI minde om universitetets eksistensbetingelser. For det første bør vores midler fortsat bevilges med samme langsigtede perspektiv som forskningens. Og hvis vi skal konkurrere med de gode universiteter i Storbritannien og USA og de nye akademiske højdespringere i Kina, Singapore eller Sydkorea, skal vi også have bare nogenlunde samme midler til rådighed. ◆ 2015 DE FLESTE HUMANIORASTUDERENDE har nok endelig fået, hvad der kan kaldes et minimum af timer, før man overhovedet kan kalde det en universitetsuddannelse. Minimumstimetallet giver os ret til 9 timers undervisning om ugen. I hvert fald de første 2 år af bacheloren. Bøvler man med kildeanalyse eller et svært fremmedsprog, er der dog lidt langt til at udfylde det fulde potentiale og et reelt fuldtidsstudium. ALLE HAR DOG en ting til fælles: Et brændende ønske om at skabe et universitet i verdensklasse. Det kræver udfordrende fuldtidsstudier med undervisningstimer nok, god feedback som en naturlig del af undervisningen, kontakt med dygtige forskere i mindre grupper, kobling til praksis i undervisningen og mulighed for faglige fællesskaber med medstuderende i gode hjemstavnslokaler. Kun med de bedste rammer for vores studier kan alle studerende udleve deres potentiale. »Vi vil stille rektor og ledelse til ansvar for den virkelighed, vi oplever som studerende« DERFOR VIL VI studerende gøre alt, hvad vi kan for i fællesskab med universitetet at hæve ambitionerne for uddannelse. For vi mener fortsat, at der er rum til forbedring. Vi vil stille rektor og ledelse til ansvar for den virkelighed, vi oplever som studerende hver eneste dag og forpligte alle niveauer af universitetet på forbedringer, der bringer os et skridt tættere på et universitet i verdensklasse. kummentar DA KRISTIAN HELIN OPDAGEDE en ny proteinfamilie i sit laboratorium på KU, anede han næppe, at det ville føre til et salg på 444 millioner kroner fra et amerikansk firma til investorerne bag den kommercielle del af projektet. I dag kan alle se værdien af forskningen. Målt i kroner eller målt i det omfang at opdagelsen - måske - kan bruges til behandling af kræft. Vi kan aldrig vide, hvad viden kan bruges til. Sådan er grundforskningens uregerlige natur. Sådan er universitetet. Set i dette - oplysningens - klare lys er det selvindlysende, at universitetet ikke har et forklaringsproblem. Men snart er der valg til Folketinget og dermed forstærkes tendensen til, at det håndgribelige vinder over det komplicerede i tv-debatternes sekund-retorik. Og når valgkampen engang er overstået og man optæller de hyppigst anvendte gloser, vil ’universitet’ næppe være topscorer i konkurrence med ’terrorbekæmpelse’ eller ’dagpenge’. 20 UNIVERSITETSAVISEN 3 Selv om Panum er et stort sted, skal man gå langt for at finde en ledig stol eller et ledigt gruppeværelse. Af rektor Ralf Hemmingsen, prorektor Thomas Bjørnholm og prorektor Lykke Friis For det andet opstår de største gennembrud, når forskere og studerende kan tænke frit. Det taler for mindre politisk styring og mere selvstyre - mest påtrængende at KU får bygningsselveje på linje med DTU, CBS og mange andre uddannelsesinstitutioner. Og for det tredje skal KU have mulighed for at styrke uddannelseskvaliteten uden at der kun fokuseres på fremdrift. Vi har naturligvis selv det allerstørste ansvar, og vi er i gang med bl.a. at øge timetallet, styrke undervisernes pædagogiske evner og en taskforce ser på, hvordan studerende får feedback. Samtidig skal vi også bygge bro til arbejdsmarkedet – ikke mindst i en situation med høj ledighed. Men det haster altså med at få gennemført et serviceeftersyn af fremdriftsreformen. NÅR DET ER SAGT, er det selvfølgelig også politikernes ansvar at fastlægge rammerne for, at universiteterne fortsat kan tilbyde gode uddannelser: tag taxametertaksterne, som bør afspejle de faktiske omkostninger på alle uddannelser. For nogle uger siden var den tyske kansler Angela Merkel på KU, hvor hun stillede op til europapolitisk debat. Den tidligere forsker fra Leipzig demonstrerede ved den lejlighed et vist akademisk sindelag. Ikke kun fordi hun brugte så lang tid på KU i et tætpakket dagsprogram. Men også da hun kom med denne opfordring til de studerende: Gucken Sie über den Tellerrand - se ud over tallerken-kanten eller næsetippen, som vi ville sige på dansk. Det kunne også tjene som mottoet for universitetets samfundskontrakt. ma j juni × Det sker Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar Klaus Rifbjerg – in memoriam SEMINAR – Rifbjerg mindes og hyldes. Oplæg af Torben Jelsbak, Marianne Stidsen, Louise Zeuthen, Jacob Ølgaard Nyboe og Erik Skyum-Nielsen. Tilmelding ikke nødvendig Tid: 22/5 kl. 13.00-16.00 Sted: Københavns Universitet, Karen Blixens vej 1, lokale 21.0.19 Arr.: Erik Skyum-Nielsen og Torben Jelsbak, INSS, [email protected] Ville Pirate Bay være strafbar i Danmark? Fra stemme til Statsministeriet MÆRKEDAG – Fejring af 100-året for kvinders valgret. En række KU-forskere belyser emnet gennem deres forskning, som de præsenterer Tid: 1/6 kl. 14.30-19.00 Sted: Festsalen på Frue Plads Arr.: alumni.ku.dk/arrangementer/1915/ program/. Billet via billetto PANELDEBAT - Om strafferetlig jurisdiktion i en online verden med eksperter fra forskellige grene af retslivet, herunder forskere, advokater og efterforskere Tid: 28/5 kl. 14.00-17.00. Registering fra 13.50 Sted: Mødelokale 02-3-44 (Kantinen), Studiegården, Studiestræde 6, 3. sal Arr.: Tilmelding via jura.ku.dk/ciir/ kalender/strafferetlig-jurisdiktion/ Kvinder, demokrati og ligestilling DEBATMØDE - Kvinder fik valgret for 100 år siden. Men er vi kommet videre? Også med ligestillingen? Mød en række kvindelige forskere fra Det Juridiske Fakultet og CBS. Mød også journalist Lotte Hansen og professor Drude Dahlerup. Der bliver mulighed for debat i salen og over frokosten Tid: 4/6 kl. 9.00-16.00 Sted: Festsalen, Frue Plads Arr.: jura.ku.dk/Kalender/2015/ kvinder-demokrati-ligestilling Tilmelding senest 29/5 kl. 12.00 Kollegieløbet – et socialt naturløb KONKURRENCE – Kollegieløbet ønsker at styrke det sociale miljø og sammenhold mellem kollegierne og skabe grobund for at mødes og dyrke motion i naturen. Læs mere og løb også med til fællestræningerne i foråret - se facebook Tid: 30/5 kl. 11.00-13.00 Sted: Amager Fælled Arr.: Tilmelding på http://bit.ly/jointherun Sudden cardiac death in Denmark Antropologiens 70 års jubilæum FEJRING - Internationale og nationale gæster taler med udgangspunkt i antropologiens engagement i verden. Tidligere og nuværende studerende, medlemmer af Antropologforeningen samt ansatte og andre med tilknytning til instituttet er inviteret Tid: 13/6 fra kl. 9.00 Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5 Arr.: Tilmelding senest 26/5 på antropologi.ku.dk Inner dynamics of creative environments Botanisk Haves Dag Siden debuten i 1956 med digtsamlingen 'Under vejr med mig selv’ har Rifbjerg været et fyrtårn i dansk litteratur. Landets skarpeste og frækkeste public intellectual døde den 4. april i år. new international Scientific Advisory Board Tid: 8/6 kl. 9.00-12.45 Sted: Carlsberg Akademi Arr.: Niels Bohr Archive History of Science Seminar. Registration by 31/5 on nbi.ku.dk FLORA - Besøg væksthuse og forskerpavilloner, klon en plante, udforsk Palmehuset med en plantequiz, køb særlige planter, mød grønne foreninger og gartnerier, hør spændende foredrag, oplev musik og poesi, nyd et hav af kulinariske specialiteter Tid: 31/5 kl. 11.0-17.00 Sted: Indgang fra Gothersgade 128 og Øster Farimagsgade 2C Arr.: Se program på botaniskhavesdag.dk HISTORY OF SCIENCE SEMINAR - The seminar is held in conjunction with the first visit to the Niels Bohr Archive (NBA) of NBA’s DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DISPUTATSFORSVAR - PhD Juliane Theilade will be defending her doctoral dissertation entitled Sudden cardiac death in Denmark Tid: 27/5 kl 15.15 Sted: Store Mødesal, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75 Arr.: For a copy of the assessment committee’s report please e-mail: [email protected] AVANTGARDE MUSIK – Som en del af årets festival inviterer KU til et seminar om nutidige tendenser i ny tysk musik og lydkunst Tid: 29/5-4/6 Sted: Teater Republique, Østerfælled Torv 34 og 37 Arr.: klang.dk. Husk studiekort, det giver rabat på koncerterne KLANG 2015 byder på internationale og danske komponister og ensembler i verdensklasse. Oplev ny musik med traditioner, uropførelser af nogle af landets førende unge komponister, usædvanlige samarbejder og musik uden lyd, når Danmarks største, internationale festival for ny kompositionsmusik igen i år åbner dørene til syv dages avantgarde musik på Teater Republique. Foto: Christoffer Regild KLANG festival 2015 Studenterbehandling på Københavns Tandlægeskole Mangler du en tand, eller har du behov for en krone, så har du mulighed for at få bro og/eller kronebehandling udført på Tandlægeskolen til en meget reduceret pris som en del af studenterundervisningen. Mangler du flere tænder, kan vi eventuelt tilbyde behandling med aftagelig protese - også til en meget reduceret pris. Du vil gennemgå en visitation, hvor vi vurderer, om bro og/eller kronebehandling er det rigtige for dig, og om dit behandlingsbehov er ”studenteregnet”. Har du interesse i dette, kan du henvende dig på: Tandlægeskolen, Nørre Allé 20, 2200 København N, i Reception 3 mellem kl. 8:00 og 9:00 på hverdage. u n IVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2 0 1 5 21 MIT KU [AC-vejleder] Dorthe Rozalia Horup • Født 1969. Ungarsk far flygtede til Danmark i 1956 • Cand.mag. i ungarsk og østeuropastudier •A C-vejleder siden 2005. Ved at slutte en diplomuddannelse i ledelse • Bor i selvrenoveret hus i Roskilde med mand og døtre på 10 og 8 • D yrker akvarel, yoga, musik og bestyrelsesarbejde Trappeopgangen på Tværkulturelle og Regionale Studier på KUA er skrigende pink og får Dorthe til at føle sig hjemme: »Jeg plejer altid at have farverigt tøj på. I dag en virkelig en undtagelse.« Armbåndet er lavet af Dorthes ældste datter. »Jeg er som en fisk i vandet, men mangler timer i døgnet« D 22 UNIVERSITETSAVISEN 3 ◆ 2015 Og der er sket meget i Dorthes ti år i stolen: »I dag taler vi karriere med de studerende fra dag ét. Og det er ikke kun os skrivebordstyper, der skal højne jobparatheden. VIP’erne skal også gerne have mere fra-teori-til-praksis ind i deres undervisning.« Ked af siloopdelingen I 2010 modtog Dorthe SKUDs pris for studie- og karrierevejledere, Innovationsprisen, for sit talent for at netværke og kommunikere godt op og ned og på tværs i og på institut og fakultet. »Eskimologi, indianske sprog og kulturer, asienfag, mellemøststudier, russisk, balkan, moderne græsk, polsk. Det er da en kompleks butik at holde styr på,« smiler hun. »Men overalt er vi AC-vejledere usynlige nøglepersoner, der fungerer som lim mellem studerende, undervisere og administration. I det krydsfelt er jeg som en fisk i vandet, og jeg elsker at komme ud af huset og blive brugt som ressourceperson. For tiden er jeg blandt andet involveret i en tværfakultær studievejlederuddannelse og en udviklingsgruppe om e-læring.« På visse punkter føler Dorthe sig dog bremset i sine bestræbelser: »Organisationen er desværre meget siloopdelt: Der er en administration, og så er der en vejledning og nogle undervisere. Jeg oplever, at det er svært at få dem til at tale sammen. »I en periode boede vi i samme bygning på KUA2, men nu er vi blevet flyttet til den modsatte ende af campus, fordi der mangler plads – alt for langt væk fra undervisere og studerende.« [email protected] Af Gry Gaihede Foto Thomas A orthe Rozalia Horup har mange, hun skal passe på. Som daglig leder for studentervejledningen på Humanioras Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier er hun chef for de studenteransatte vejledere. »De skal jo klædes på, så de kan give god vejledning til alle dem, der har brug for det. Men det er også vigtigt, arbejdet ikke går ud over deres egne studier.« Selv vejleder hun i karriere, praktik og udslusning – alt det, der skal til for at forberede instituttets studerende, der tæller ikke færre end 22 uddannelser i ikke-vestlige sprogfag til markedet og livet efter studierne. Dorthe fortæller, at stillingerne blev oprettet i kølvandet på universitetsloven af 2003, hvor universiteterne blev pålagt at yde erhvervsvejledning. MIT Fellowship at The McGovern Institute for Brain Research, Cambridge, Massachusetts Lundbeck Foundation is sponsoring a two-year postdoctoral research associate position at The McGovern Institute for Brain Research at the Massachusetts Institute of Technology (MIT). Lundbeck Foundation offers younger researchers a unique opportunity to gain valuable training experience at a world-renowned neuroscience community with access to a broad range of scientific technologies. The long-term mission of The McGovern Institute for Brain Research at MIT is to understand the most complex of all organs, the brain. Research at the McGovern Institute employs the full range of modern neuro-science techniques, from molecular genetics to functional neuroimaging and computational Applicants who have earned or completed the requirements for a PhD degree and who have no more than four years of postdoctoral research experience, as well as strong backgrounds in fields including molecular biology, biochemistry, animal genetics and behavior, neuro-engineering, bioengineering, neuroimaging and human cognition, are welcome to apply. modeling. The experimental subjects range from human volunteers to worms, and the emphasis is not on any particular technique or species, but rather on choosing whatever system is best suited to answering a given question. Prior to applying, interested parties should review the McGovern Institute faculty member profiles and interests, which are available at www.mcgovern.mit.edu. To be eligible the candidate must be employed at a Danish university or university hospital. This two-year postdoctoral associate position offers a compe-titive salary, full MIT employee benefits, and a project expense budget. The chosen finalist will be selected by the McGovern Institute leadership and is expected to begin in a McGovern Institute laboratory no later than February 1, 2016. The finalist must qualify for a U.S. Work visa. Salary Benefits & Health Insurance Research, supplies & conference/travel expenses Year 1 US$ 48.000 US$ 17.413 US$ 28.335 Year 2 US$ 50.400 US$ 19.405 US$ 30.508 In addition, the Foundation will provide a one-off payment of DKK 60.000 to cover relocation costs. If you are bringing your partner to live with you in Cambridge, Massachusetts, the fellowship will be increased by DKK 60.000 per year. Furthermore the grant Applicants should submit an application form via the Foundation's electronic application system on www.lundbeckfoundation.com. For enquiries please contact [email protected]. The deadline for applications is 10 AM CEST on September 1, 2015. will include the equivalent of DKK 5.000 per month if you decide to uphold your Danish pension-savings while working at MIT. Lundbeck Foundation is an active industrial foundation with controlling shareholdings in its subsidiaries Lundbeck, ALK and Falck. In addition, a substantial portfolio of investments is managed by Lundbeck-fond Invest and Lundbeckfond Ventures which invests in life science companies. Furthermore, Lund-beckfond Emerge invests in acceleration of commercial development of Danish scientific results. Lundbeck Foundation annually grants € 64 million primarily to support biomedical research linked to Denmark and the internationalization of Danish research by funding partnerships and exchange programs as well as communication and educational activities. Lundbeck Foundation Scherfigsvej 7, 2100 Copenhagen Ø www.lundbeckfonden.com NY UNGDOMSRABAT REJS BILLIGERE MED ARRIVA UNG Arriva Ung er en web app, der giver dig store rabatter på togrejser i hele landet. Den er til dig mellem 16 og 25 år (inkl.) eller dig, der modtager dansk SU. Vi har sat prisen ned, så for bare 175 kr. om året får du adgang til at købe ungdomsbilletter. LÆS MERE OG KØB ARRIVA UNG PÅ WWW.ARRIVAUNG.DK GÆLDER BÅDE I DSB OG ARRIVA TOG KUN 175 KR. ARRIVA UNG ORDRuPGAARD 11. juni kl.17 Alle er velKomne ! ling r a t S Simon ta l o v a S i r K Klara at S i S K o r K H e n ry 2 O 15 Kom til åbningsfest Grati for st s entré ud hver o erende n ef ter sdaG kl. 17 kunst· DesiGn ·ARkitektuR i veRDensklAsse ÅbninGstiDeR: tiRsDAG 13-17 OnsDAG 13-21 tORsDAG 13-17 FReDAG 13-17 løRDAG 11-17 sønDAG 11-17 vilvORDevej 110, ChARlOttenlunD, www.ORDRuPGAARD.Dk
© Copyright 2024