NIF Nyt Fodbold Nr. 2 - Juli 2015 Så lykkedes det – Næstved tilbage i 1. division! Status på sæsonen 2014/15 har nået sit slutfløjt Hvad betyder det egentlig for NIF Fodbold, at divisionsholdet efter flere sæsoner nu endelig lykkedes med at rykke op i 1. division? Som moderklub og licensholder for NB’s hold er det endda meget vigtigt, at overbygningen på herresiden klarer sig godt. For både når det går godt og skidt; når der er god eller dårlig omtale, så smitter det af på vores klub, da vi af omverdenen oftest opfattes som en klub – og det er vi jo også. Fra de yngste på børneholdene til veteranerne, så følges der med i de grønnes kampe sammen med resten af byen. Og økonomien hænger også sammen med internt samarbejde omkring Talentcentret, Sportscollege, Kommuneaftale, trænere, ledere og meget mere – det er klubbens DNA, at vi er byens hold. Men der er mange andre aktiviteter i en klub som NIF Fodbold, og heldigvis har der i de seneste måneder været fokus fra såvel DBU Sjælland, men også medierne omkring det store arbejde, der lægges i klubben for børn og unge. Først kørte P4 Sjælland historien om vores indslusningshold for de helt små (3-4 års alderen) under kyndig men ikke krævende ledelse af Brotte og de unge piger. Det var et glimrende udstillingsvindue for opstart på børnefodbold hos os – det er sjov, leg og ikke mindst glæde ved boldspil, der er i højsæde. Næste positive historie fra klubben, bragt i DBU Sjællands blad, var om lektiecaféen og den store betydning som værestedet er for børn og unge i klubben – også efter skolereformen og de udfordringer det giver for især ungdomsholdene med fortsat at få tid til både skole, lektier (som de stadig har) kammerater, sport og fritid. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 1 NIF Nyt Der er dog fortsat nye udfordringer, som kommer både internt fra klubben og udefra. Det kan ikke undgås i en klub af vores størrelse, men vi prøver at tackle dem og finde løsninger hen ad vejen. Det kan være enkelte trænere eller ledere, som af en eller anden grund ønsker at stoppe arbejdet i klubben, og selv om det kan være svært at finde afløsere med kort varsel, så lykkedes det som regel ved hjælp og samarbejde. Men her er endnu en opfordring til, at flere melder sig som frivillig i klubben. Der er masser af opgaver af forskellig art, og vi støtter gerne unge med kurser og uddannelse som træner, dommer mv., hvilket også giver en god ballast til andet end fodbold. Udefra pålægges klubben også stadig større krav af forskellig art. Det er alt fra øget administration og indberetning til DBU og en stigende mængde opgaver i forhold til banepasning mv. Jeg vil gerne sige en stor tak til de frivillige, der fortsat hjælper til og kommer med konstruktive forslag, så vi kan få alle ender til at mødes og bevare niveauet og klubmiljøet. Det har en kæmpe betydning! Tak for et godt forår, hav en dejlig sommer – og på gensyn til en masse dejlig fodbold og samvær til august! Langes Bog & Ide LH Superbest, Østergade, Næstved Med grønne fodboldhilsener Tina Høilund Pedersen Formand Tina Høilund Pedersen - Formand Fuldtidstræner i ungdomsafdelingen Dani Mujkanovic skal fra næste sæson fungere som såkaldt T+ træner i klubben, hvilket betyder, at han sammen med klubbens elitechef Max Petersen får ansvaret for klubbens talentarbejde. Der er tale om en fuldtidstrænerstilling til Mujkanovic, der i flere år har været en markant skikkelse i Næstveds talentudvikling. At det nu udelukkende er fodbold, han skal koncentrere sig om, skal gerne give nogle nye muligheder. 55 50 16 94 55 50 16 94 - Når jeg udelukkende skal koncentrere mig om at træne klubbens talenter giver det forhåbentlig mere tid til at gå i detaljer med arbejdet. Vi har tidligere været dygtige til at sende talenter fra ungdomsafdelingen op i førsteholdstruppen, og det er det helt klare mål med min ansættelse, at vi over de næste par år kan se den tendens blive genoptaget, siger Dani Mujkanovic. Det er en vaskeægte klubmand, der nu får mulighed for at stille sig i klubbens tjeneste i hele sin arbejdstid. De seneste syv år har Dani Mujkanovic trænet forskellige hold i Næstved. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 2 NIF Nyt De seneste par sæsoner har det været hårdt, fordi jeg har følt, at jeg har haft to fuldtidsjobs. Ved siden af mit arbejde som folkeskolelærer har jeg også følt, at trænergerningen har været på fuldtid, siger Dani Mujkanovic, der netop har opsagt sit job som lærer på Abildhøjskolen i Præstø. For den 32-årige fodboldtræner er det dermed lidt af en drengedrøm, der går i opfyldelse. Det er fedt, at jeg kan leve af min hobby, som trænerjobbet et eller andet sted er, siger Dani Mujkanovic. Det bliver en meget alsidig jobbeskrivelse, som Dani Mujkanovic skal forsøge at udfylde. Jeg fortsætter med at være U19-træner i klubben, og så skal jeg stå for to ugentlige morgentræninger for de spillere, der blandt andet går på sportscollege. Jeg bliver også kontaktperson for vores førsteårs-seniorspillere, som vi meget gerne vil holde i klubben, selvom de måske ikke går direkte ind på førsteholdet. Derudover får jeg også noget træning med målmændene omkring førsteholdet, siger Dani Mujkanovic. Mens de fleste spillere er i skole, er der andre opgaver, der så kan blive tid til at løse. 55 77 03 33 Et af de områder, som vi kan opgradere betydeligt med min fuldtidsansættelse bliver kampanalyser af vores talenthold. Det er sådan noget, der er svært at få tid til i det nuværende setup, forklarer Dani Mujkanovic. Næstveds elitechef Max Petersen glæder sig over det nye tiltag, der gerne skal øge kvaliteten af talentarbejdet i Næstved. Jeg har en klar forventning om, at vi med en fuldtidsansat træner i talentafdelingen kan være med til at styrke arbejdet meget. Mit håb er, at Dani kan være med til at forbedre de forskellige træningsmiljøer i klubben, og jeg er glad for, at vi har valgt en mand, der kender klubben ud og ind i forvejen. Det er en klar fordel, siger Max Petersen. Som ny T+ træner kommer Dani Mujkanovic til at varetage flere af de opgaver, som klubbens tidligere førsteholdstræner og talentchef Preben Christensen havde. Dani Mujkanovic har fået en aftale, der løber for de to kommende sæsoner. Næstved Boldklubs bestyrelsesformand og sportslige ansvarlige Jesper Frisenholm glæder sig også over tilføjelsen af en fuldtidstræner til klubbens talentafdeling. - Det er lidt af et kvantespring for os, at vi nu gør det her. Vi har ikke været tilfredse med udbyttet af klubbens talentarbejde i de foregående sæsoner. Det skyldes nok også det antal spillere, der har forladt klubben til fordel for andre klubber, men med denne ansættelse af Dani håber vi på bedre tider på talentfronten, siger Jesper Frisenholm. Erhvervsbudet.dk SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 3 NIF Nyt Talentholdenes forår NIF Nyt har fået sig en snak med de respektive trænere for klubbens talenthold. Her runder de sæsonen af, og samtidig ser de frem mod næste sæson, hvor alle fem trænere fortsat vil træne på samme alderstrin. Dette sker som et led i en udvikling, hvor klubben ønsker at sikre kontinuitet i talentarbejdet for derigennem at højne niveauet i Talentcenter Sydsjælland. Talent U13 Inden sæsonen overtog Lars Østergaard sammen med elitechef Max Petersen ansvaret for U13. Inden forårssæsonen blev det ene og alene Lars Østergaards ansvar at fastholde udviklingen af den yngste årgang i Talentcenter Sydsjælland. Jeg er meget tilfreds med den forgangne sæson. Vi har haft to hold, fordi vi har opereret med en stor elitetrup. Det ene hold sluttede lidt over midten, og det andet hold sluttede lidt under midten, hvilket er fine placeringer. Det er én ting, men rent spillemæssigt er en jeg endnu mere tilfreds. Det har været fint. Der er blevet spillet noget god fodbold af holdene, så det kan jeg kun være tilfreds med, siger Lars Østergaard, der gennem hele sæsonen har arbejdet med en trup på 23 spillere. - Det har sådan været det normale antal. Der er røget et par spillere fra, og så er der kommet et par spillere til, så det har nogenlunde været truppens størrelse gennem hele sæsonen. Nu kan Lars Østergaard vinke farvel til årgang 2002, der næste sæson skal under Lars Skaanings vinger på U14. De er garanteret helt klar til at komme op og spille U14. Det er jeg helt sikker på. Det er en fin årgang. Vi har forsøgt at gøre overgangen fra ottemandsfodbold til 11-mandsfodbold så let som overhovedet muligt. Normalt vil vi gerne spille 3-4-1, men for at imødegå 11-mands, så har vi vekslet, så vi også har spillet 2-3-2, forklarer Lars Østergaard. Det betyder, at de to fire-kæder kun skal have et ekstra led på, og det er et godt udgangspunkt. Lars Østergaard kan berette om et hold, der i den grad er moden til at få mere plads at boltre sig på. Selv er han blevet ret stor fan af ottemandsfodbold. Jeg tror de er trætte af at spille otte-mands, og de vil rigtig gerne op og spille 11-mands nu. Jeg var selv meget skeptisk ved at spille otte-mands, inden vi gik i gang, men jeg synes faktisk, at det er en rigtig fin måde at udvikle spillerne på, fordi de lærer mange basale færdigheder ved at spille i de små rum, siger Lars Østergaard, der med sindsro ser frem til at arbejde med årgang 03, der nu skal prøve kræfter med en elitær træning i Talentcenter Sydsjælland. Vi kommer til at arbejde med en trup på 15 mand, men vi kommer kun til at have et hold mod to i den forgangne sæson, siger Lars Østergaard, der i næste sæson vil få hjælp af Kristoffer Rosendahl som assistenttræner, mens Erik Petersen fortsætter som holdleder. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 4 NIF Nyt Talent U14 Lars Skaaning overtog inden sæsonen årgang 2001. Den rutinerede træner havde de to foregående sæsoner trænet klubbens årgang 2000, så den første tid blev brugt på at indarbejde faste rutiner i spillertruppen. Og så begyndte det ellers. Et skadeshelvede, som kan tage pusten fra selv den mest optimistiske træner. Fingre og arme blev brækket, som var de knækpølser. Skuldre slået af led, knæskader, vokseværk og alt andet godt fra lægens bord kunne skrives på skadeslisten. - Vi har arbejdet med 23 spillere gennem sæsonen. Det er mange at bruge over en sæson, men vi har været hårdt ramt af skader, så vi har faktisk på intet tidspunkt kunne stille med det samme hold to gange i træk, fortæller Lars Skaaning. Det har været et udfordrende år, men det har også været et år, hvor vi har fået sat rigtig mange spillere i spil, og det er positivt, siger Lars Skaaning. De mange skader har selvsagt sat sit præg på udviklingsmulighederne for de spillere, der har været ramt af skader, men stille og roligt fik man tilpasset træningen, så den blev udviklende for hold såvel som spiller. Det har været en sæson med mange op og nedture. Generelt var det vigtigste, at vi mødte spillerne, hvor de var i deres udvikling. Det gjorde vi, og så fandt vi en fælles retning. Spillet har ikke altid været noget at råbe hurra for, men mod slutningen af sæsonen kom der for alvor damp under kedlerne, og U14 var i stand til at overføre den gode udvikling fra træningsbanen til kampene. Det har været positivt, at vi for eksempel i kampe mod FC Nordsjælland og Roskilde har været i stand til at dominere, så vi har haft mulighed for at gå efter sejren, fordi vi havde et mentalt og fysisk overskud. Det er en god udvikling, som de kan tage med videre. Jeg må også sige, at jeg er stolt over, at de har rykket sig så meget defensivt. Der er helt styr på den del, og så skal de blive bedre på bolden, men det skal nok komme, siger Lars Skaaning, som nu kan se frem til at arbejde med årgang 02, når de det kommende år skal være U14. Først og fremmest skal det her kuld lære at spille 11 mod 11, og så skal vi have puttet noget aggressivitet ind i holdet, så bliver det et stærkt kuld. Det bliver en spændende årgang, som bestemt er meget udviklingsbar. Jeg glæder mig meget til at gå i gang med det stykke arbejde efter sommerferien. Det skal meget gerne blive et hold, der er bedste blandt de næstbedste. Vi kan ikke forvente at være bedre end Brøndby, FCK, Lyngby og Nordsjælland, men så skal vi ellers ligge godt til. Næste sæsons trænerteam på U14 kommer til at bestå af Lars Skaaning, der vil få hjælp af Kim Jüngling, mens Thomas Schultz bliver ny holdleder. Talent U15 Denne sæson var første gang, Anders Bergendorff skulle stå på egne ben som cheftræner for et hold i Talentcenter Sydsjælland, og den unge træner fik straks vist sit værd ved at skabe et træningsmiljø, der har udviklet historisk mange spillere til en U17-trup. - U15-holdet har været en rigtig spændende årgang at arbejde med. Der er mange dygtige spillere på årgangen, og jeg er glad og også lidt stolt over, at vi har været i stand til at give langt størstedelen af truppen videre til U17s førsteholdstrup, siger Anders Bergendorff. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 5 NIF Nyt Spillerne har generelt været igennem en god udvikling, hvor de både individuelt og som hold er blevet gjort klar til den udfordring, der venter i overgangen fra U15 til U17, som er et af de sværeste spring for en fodboldspiller, siger Anders Bergendorff. Som et vigtigt led i den udvikling har de nu tidligere U15-spillere fået kærligheden at føle på U16-holdet, der har fungeret som en slags kravlegård for de kommende U17-spillere. Her har man spillet mod de andre sjællandske 1. divisionsklubber; AB, Hvidovre og B93. Både i efteråret og i foråret har U15-holdet udmærket sig ved at være i stand til at presse de allerbedste mandskaber på Sjælland. Et godt eksempel er kampene mod FC København, der efter min mening er det bedste sjællandske hold i årgangen. I efteråret spillede vi 1-1 mod dem, hvor de scorede til 1-1 i overtiden, og i foråret stod der 1-1 til syv minutter (!) inde i overtiden, inden de scorede til 2-1. U15 nåede også pokalfinalen, hvor det undervejs blev til sejre over flere af de bedste mandskaber på Sjælland. Særligt semifinalesejren over Brøndby var meriterende. - Det var blot endnu en understregning af, at det her hold på sine gode dage kan bide skeer med de bedste, siger U15-træneren, der også hæfter sig ved, at holdets keeper Jens Bergendorff (ikke i familie med træneren) gik langt i DBU-regi og var med til det afsluttende talentstævne i Vildbjerg, hvorfra det kommende U16-landshold udtages. Næste sæson venter årgang 2001 som det nye U15-kuld, og det er også en årgang, som Anders Bergendorff ser spændende perspektiver i. Der er afgjort også nogle spændende spillere på den årgang. Vi har allerede haft et par stykker med ude og spille trænings og turneringskampe, så det tegner lovende. Vi skal presse spillerne, så de bliver klar til at tage samme spring, som årgang 00 skal til nu i U17, og der er jeg bestemt meget fortrøstningsfuld, siger Anders Bergendorff. Næste sæsons trænerteam vil på U15 komme til at bestå af Anders Bergendorff som cheftræner. Han vil blive assisteret af Simon Ydesen, Rasmus Christiansen og Mükremin ”Mulle” Toy. Samtidig skal Anders Bergendorff assistere elitechef Max Petersen omkring klubbens U16-hold. Talent U17 Midt i sæsonen blev der skiftet træner på U17. Thomas Daugaard tog over efter Dani Mujkanovic, der i efteråret havde varetaget ansvaret for både U 17 og U19. - Det var en stor udfordring at komme til midt i en sæson, men det har været et spændende stykke arbejde, siger Thomas Daugaard. Den nye træner fik en forrygende indledning på sin tilværelse som Næstved-træner, da stort set alle træningskampe blev vundet. I tilgift blev tre af de fire første turneringskampe også vundet, men så gik gassen af ballonen, og U17 tabte de sidste fem turneringskampe. Vi fik en god start, hvor vi spillede noget rigtig fin fodbold, men så blev U17 og U19 udfordret af voldsomt mange skader, og det betød, at U19 blev nødt til at hive nogle af vores spillere op, og det kunne mærkes på vores efterfølgende resultater, siger Thomas Daugaard. Han har nu trænet 14 dage inden sommerferien med sin nye trup, og det ser bestemt lovende ud. - Jeg er meget positivt overrasket over den kommende trup. Der er rigtig mange teknisk gode spillere, så vi skal nok få et godt hold. Det vil dog blive udfordret på fysikken, men jeg forventer at se spillere som Sebastian Gaardhøje, Alain Mateso og Janus Knudsen blomstre, siger Thomas Daugaard. Han vil næste sæson få hjælp af Casper Amundsen som assistent, mens Frank Berg fortsætter som holdleder. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 6 NIF Nyt Talent U19 Foråret er godkendt, men det kunne ikke rette op på et katastrofalt efterår. Det er konklusionen fra U19træner Dani Mujkanovic. Han kan se tilbage på et forår, hvor U19-holdet spillede godt men ikke helt indfriede målsætningen. Det blev generelt markant bedre for U19 i foråret. Men vi nåede ikke helt vores målsætning for foråret. Vi havde håbet på at slutte over Hvidovre og FC Vestsjælland i tabellen, men det formåede vi ikke. Jeg kan dog glæde mig over, at vi har fået skabt en god kultur omkring holdet, og det vil jeg bygge videre på i næste sæson, siger Dani Mujkanovic. Som træner for det ældste ungdomshold er det Dani Mujkanovics ansvar at gøre spillerne klar til at indgå i en seniortrup, og det er i denne omgang blevet til en fast spiller og to udviklingsspillere i førsteholdstruppen. Michael Olsen er rykket fast op i førsteholdstruppen, og Sebastian Christensen og Benjamin Rud Jensen er begge i periferien og kan måske på sigt presse sig på, siger Dani Mujkanovic. Han fortsætter som U19-træner. Næste sæson få han atter Kim Jacobsen og Thomas Larsen ved sin side. Jacobsen som assistenttræner og Larsen som holdleder. Jeg har en klar forventning om, at vi resultatmæssigt kommer til at klare os bedre i næste sæson. Vi skal være midterhold. Der er indtil videre kommet fem nye spillere til. Blandt andet har vi fået nogle spillere hjem fra efterskole, som kommer til at pynte på holdet. I øvrigt er jeg sikker på, at alle fem mand kommer til at blive gevinster, siger Dani Mujkanovic. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 7 NIF Nyt Til HØNSE CUP med Næstved IF U9 drenge Med to hold deltog NIF i et stort stævne over to dage fra den 30. maj til 31. maj 2015 i Middelfart hvor 16 klubber deltog med hver 2 hold. Fordelingen af de 16 hold ved med 4 hold fra nordlige del af Jylland, 4 hold fra den sydlige del af Jylland, 4 hold fra Fyn og 4 hold fra Sjælland. Efter indledende kampe i 4 puljer i hver af de 2 rækker, spillede man videre i en mellemrunde fordelt igen på 4 puljer, dog således at nr. 1 og 2 fra de første kampe fordeltes ud i et særskilt slutspil, ligesom 3'erne og 4'erne spillede deres eget puljeslutspil. Kun 5 klubber formåede at begge deres hold spillede med i 1'er og 2'er slutspillet. Sluttelig spillede man kvartfinaler, semifinaler og finale. De to Næstved hold nåede i kvartfinalen med det ene hold, mens det andet hold tabte den semifinale de var nået til og den efterfølgende kamp om 3./4.pladsen. Vinderen af turneringen er den klub som samlet set klare sig bedst. NIF blier nr. 4 efter henholdsvis Frederikssund, Svendborg og KB. Rigtig flot gået. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 8 NIF Nyt Pigehold på tur… NIF Nyt har modtaget disse to indlæg fra U15 og U17 pigerne der i foråret har været på træningslejr udenfor Danmark. U15 pigerne har været en tur i Holland og U17 pigerne i Tyrkiet. Hollandsturen Dag 1 Hele turen startede, med at vi mødtes ved Næstvedhallen. Derefter fandt vi vores pladser og så gik turen mod Holland.Den lange tur i bus var ret hyggelig, vi havde slik, musik og et fantastisk selskab af vores dejlige trænere og holdkammerater. Vi kørte til Rødby og tog færgen til Puttgarden og kørte videre mod Schalke 04. Da vi ankom til Schalke 04, skulle vi lige et stop på Shalkes 04’s stadion, hvor vi fik en rundvisning og så skulle vi da også lige en tur i badeland. Efter badelandet blev vi hentet med bus, hvor vi havde selskab af et U14 drenge hold. Da vi ankom til hotellet var vores kufferter ikke kommet frem, da de lå i den første bus, vi kørte med. Vi spiste aftensmad, og gik derefter op og handlede. Da vi kom hjem gik vi ned i kælderen, hvor vi spillede fodbold mod det U14 drenge hold, som vi havde kørt i bus sammen med. Da vi var færdige med at spille gik vi alle op og lagde os til at sove. Dag 2 Vi stod meget tidligt op og tog fodboldtøj på. Derefter gik vi ned og spiste morgenmad, og så gik turen ud mod banerne. På vej ned mod banerne kryssede vi grænsen mellem Tyskland og Holland, da vores hotel lå i Tyskland og banerne lå i Holland. I den første kamp spillede vi mod et hollandsk hold, ved navn Vittese hvor kampen endte 2-0 til os. Anden kamp tabte vi desværre 2-1 mod De Treffers, som også er fra Holland. Den sidste kamp på dagen endte 2-1, denne gang til os, det var mod et tysk hold som hedder TuS Bad Essen. Det gjorde, at vi blev nummer 2 i vores pulje og det sendte os videre i turneringen. Efter alle kampene tog vi bussen tilbage til hotellet hvor vi slappede af og spillede en masse fodbold. Der var dog også nogle som tog en tur op i byen og spiste is, mens de sidste blev tilbage på hotellet. Da de kom tilbage spillede vi mere fodbold, mens nogle gik i poolen. Så gik vi i seng fordi vi skulle være klar til den næste dags vigtige kampe. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 9 NIF Nyt Dag 3 Selvom at vi først skulle spille senere på dagen, stod vi tidligere op, så vi kunne tage med Nykøbings piger, som vi havde snakket en del med på turen. Vi så dem spille, og en del af os faldt i søvn i solen. Så blev det endelig vores tur til at spille, så vi gjorde os alle sammen klar og begyndte at varme op. Den første kamp var mod et hollandsk hold, hvor kampen endte 0-0. Vores anden kamp var mod et tysk hold som vi vandt 1-0, i denne kamp blev to meget vigtige spillere skadet. Den ene var vores anfører. Tredje kamp skulle afgøre om vi skulle spille finale eller bronze kamp. Vi kæmpede sindsygt hårdt i kampen, som endte 1-1 og det gjorde at vi skulle spille bronze kamp. Vi var alle helt færdige efter kampen, men spillede stadig et brag af en kamp mod det hollandske hold som vi tabte mod den første dag. Det var en meget lige kamp, da begge hold var ret trætte. Den endte 0-0, så vi skulle ud i straffesparkskonkurrence. Den tabte vi desværre 4-3, men vi kom på 4. pladsen ud af 16 hold. Vi fik alle klædt om og så var det bare afsted mod Danmark. På vejen hjem tog vi en tur på Mc Donalds, fordi en af vores spillere havde plaget om at tage der hen hele turen. Da vi begyndte at køre igen, lagde alle sig mere eller mindre til at sove. Vi satte Nykøbing af på vejen, og så var der kun en time tilbage til Næstved. Vi blev sat af ved Næstvedhallen, hvor vores familier ventede på os. Tak for en dejlig tur! Hilsen Michelle, Chamilla og Ellen Klik her for at se vores video SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 10 NIF Nyt Fredag d. 27. marts 2015 tog 15 piger og 4 trænere/ledere plus en forældre afsted til Tyrkiet på træningslejr med rejseselskabet HH sport. Vi kørte samlet ind til lufthavnen i bus, som var sponsoreret af en forælder. Det blev en tur, som både piger og voksne fik en oplevelse, som gav et godt sammenhold for gruppen. Vi blev indkvarteret på Hotel Titanic, som er et luksushotel, hvor alt det praktiske er tilrettelagt. Marianne fik værelse/suite, som var man kongelig men blev nu kun brugt meget lidt for det meste af tiden blev brugt i rummet med spillertøj og andre rekvisitter. Der blev sørget for os på bedste vis med forplejning. Morgen - middag og aften var der en buffet, som var overdådig. Ingen gik sultne derfra. Der var træningsfaciliteter lige i nærheden, så der var dagligt 2 træningspas. Desuden var der fysisk træning i træningscentret, hvor pigerne fik testet deres løbeevne og der blev arbejde med deres styrke med forskellige aktiviteter. De var arrangeret en træningskamp mod et norsk hold. Desværre var de en for stærk modstander for os, så sportsligt fik vi intet ud af en kamp. Der var også tid til en shopping tur for pigerne. Om aftenen var der socialt samvær, hvor vi bl.a. bowlede og pigerne og Brotte og Allan fik indfriet deres store ønske om at være sangere. Om det noget, som der kan bygges videre på for Brotte og Allan står hen i det uvisse. Måske de skal holde fast deres nuværende erhverv. Det blev en træningslejr, som blev indfriet både sportsligt og socialt. En tur som godt kan gentages. Vi satte os trætte og glade på flyveren hjem onsdag d. 1. april 2015 Sidst skal lyde en stor tak til vores forældregruppe, som før turen skaffede sponsorater og afholdt loppemarked. Det gjorde det muligt for os at tage af sted. Bella – Christian – Brotte – Allan –Marianne SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 11 NIF Nyt FODBOLDSKOLE I UGE 29 Tradition tro afholder Næstved IF igen i år DBU Fodboldskole for alle drenge og piger fra årgang 2000 til 2007. Hver dag er der masser af forskellige fodboldøvelser, leg og socialt samvær fra kl. 9.00 – 15.00. Igen i år er fodboldskole leder Morten Meyer Henckel. Medlemsfordele som medlem af Næstved IF Fodbold Vidste du at som medlem af Næstved IF fodbold, har du nogle medlemsfordele hos flere af vores sponsorer? Her er en liste med nuværende aftaler og der er flere på vej…. Hold øje med det på vores hjemmeside. Husk at gyldigt medlemskort skal fremvises, for at få disse fordele. Car Center Manøvej 1. Giver 5% rabat på værksted arbejde Tøj Eksperten i Næstved Storcenter yder 15% rabat på alle ikke nedsatte varer i butikken (det kan ikke kombineres med andre rabat ordninger). Kødkokken yder 5% rabat på det samlede køb og støtter Næstved IF´s talentudvikling med de 5%. Café Oliver giver 15% rabat mod fremvisning af gyldigt medlemskort. NB! Rabatten gives kun ved afhentning. Peppes giver 15% rabat mod fremvisning af gyldigt medlemskort. NB! Rabatten gives kun ved afhentning. SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 12 NIF Nyt SE HER!! Vigtigt information til de to første hjemmekampe for i Næstved 1. Division I forhold til indgangen til de to første hjemmekampe til vores 1. Divisionshold d. 26.07.15 mod AC Horsens og d. 09.08.15 mod Vendsyssel FF skal alle nuværende medlemmer, både aktive og passive bruge medlemskortet fra foråret. Det nye medlemskort vil blive udleveret i slutningen af august, når man har betalt sit kontingent for efterår 15. Med Venlig Hilsen Næstved IF Fodbold - Administration SYDBANK - Hovedsponsor for Næstved IF - Fodbold 13
© Copyright 2024