TIRSDAG 27. JANUAR 2015 NAVNE 21 JUBILÆUM Han er en del af skolens DNA Jan Aas Christensen kan se tilbage på 25 år med kolossale forandringer på Langsøhus, hvor han i dag er forstander 25 || Selv om Jan Aas Christensen nu er forstander på Langsøhus, kan det sagtens være ham, der stadig giver en hånd med teknikken eller hjælper med oprydningen efter en fest. Jan Aas Christensen kan i morgen, onsdag den 28. januar, fejre 25 års ansættelse på Langsøhus. Han er født i Lind ved Herning, men størstedelen af hans barndom og ungdom boede familien i Allested på Midtfyn. Fra 1974 til 1978 arbejdede han ved forsvaret i Telegraftropperne, og ved den anledning bosatte han sig med sin kæreste Eva Jørgensen i Århus. De giftede sig i 1977, og gift er de for øvrigt stadig. I 1978 fik de deres første barn Thomas, og samtidig begyndte Jan Aas som garagearbejder på natbanerne ved Århus Sporveje. Her blev han efter nogle år tjenestemand, og det var FØDSELSDAG også i de år, han blev valgt til tillidsmand for sine 30 kolleger. Det indebar en grunduddannelse på de daværende SID-skoler og en stor interesse for det faglige og politiske arbejde. Da man så i 1990 manglede en Pedel/AV medarbejder med bopælspligt på Langsøhus i Silkeborg, søgte han jobbet sammen med 150 andre, og var den, der efter et par samtaler, fik jobbet. Det har været 25 år med kolossale forandringer på Langsøhus, og stedet har været lukningstruet utallige gange, men som en anden korkprop har stedet klaret sig igennem den ene krise efter den anden. Nu som en af forbunds-skolerne i 3F. Jan Aas har i alle årene været faglig, og i perioder også politisk aktiv i Silkeborg, han har i alle årene boet på skolen, og er på den måde efterhånden en del af skolens DNA. Han har i alle årene haft berøring med stort set alle arbejdsopgaver på Langsøhus og blev i 2012 servicechef på stedet, og den 1. juni 2014 blev han udnævnt til forstander. Han sætter en ære i stadig at kunne varetage alle mulige opgaver på skolen, så man kan sagtens opleve, at forstanderen klarer teknikken, eller rydder op efter en fest. Han vil fastholde et læringsmiljø på Langsøhus, hvor der er højt til loftet, og hvor der er plads til at dumme sig, et sted hvor man kan danne netværk, og hvor man i den grad godt tør diskutere holdninger. Privat er Jan Aas Christensen som sagt gift med Eva, og efter Thomas, er der kommet en Marie-Louise og en Oliver til. Tre børnebørn er kommet til, Noah, Amanda og Theo. Udover job og familie har Jan Aas Christensen en stor interesse for biler, som han har haft mere end 40 forskellige af. Han er også generelt interesseret i teknik som foto, hi-fi og tv. Og så holder han af at rejse. Blandt andet til det sydlige Østrig hvor turen går til hver sommer sammen med familien. Jubilæet markeres fredag den 13. februar med reception på Langsøhus fra kl. 13 til 16. BØRNEFØDSELSDAGE Lærer, politiker, samler, vandrer ... 60 Søren Sørensen, overlærer, Schødtsmindevej 12, Skovby Nord, fylder i morgen, onsdag den 28. januar 60 år. Søren Sørensen er vokset op i Skovby og har boet her det meste af sit liv. Han blev i 1981 uddannet lærer fra Århus Seminarium og straks efter ansat på Gyvelhøjskolen i Galten, hvor han fortsat arbejder. Gennem et kvart århundrede var Søren Sørensen lokalpolitisk aktiv i den daværende Galten Kommune. Han kom i 1982 i byrådet for den tværsocialistiske Liste T, men skiftede i 1992 til Socialdemokraterne. Han var i 1997 partiets borgmesterkandidat, men blev slået af Venstres Jens Grønlund. Da kommunesammenlægningen stod for døren, valgte Søren Sørensen at forlade lokalpolitik efter fem perioder i byrådet og undlod at genopstille i 2005. Han er stadig aktiv i den lokale S-forening og har et enkelt kommunalt hverv, som hegnssynsmand. Søren Sørensen har frimærker og gamle postkort - i særdeleshed med lokale motiver - som sin store interesse. Men at al fritid ikke går hen med gamle postsager, sørger hans kæreste Jonna for. Hun, der er distriktssygeplejerske i Aarhus, elsker at vandre lange ture, og den idé har hun fået Søren med på, så de foreløbig - i mange etaperhar vandret ad Hærvejen fra Viborg til grænsen og nu er godt på vej rundt langs Jyllands kystlinje. En pæn del af fritiden bruges også i den syv hektar store skov, han sammen med to andre ejer i Fårup Plantage nord for Randers. I fritiden kan et godt slag whist i venners lag også stå højt på dagsordenen. Søren Sørensen har tre børn - Amalie, Laurits og Jeppe - med sin tidligere kone, Louise. Amalie har for nylig givet ham endnu en titel - som morfar til lille Anton. || Søren Sørensen fylder 60 år i morgen onsdag. FOTO: JENS-ERIK SINNBECK SINN overlæge, dr.med., Torben Falck Ørntoft, Silkeborg, der takkede for udnævnelsen til ridder af dannebrogordenen. Faglig ekspert i Nordea Bank Danmark A/S, Alex Ravn, Hammel, der takkede for den kongelige belønningsmedalje med krone. Oversergent i flyvevåbnet, Kirsten Elisabet Andersen, Karup J, der takkede for fortjenstmedaljen i sølv. || Jessica Midtgaard Olesen, Ringgårdsvej 6, Silkeborg, fylder 1 år i dag, tirsdag den 27. januar. AUDIENS 62 kvinder og mænd mødte i går til audiens hos dronning Margrethe på Christiansborg Slot. Heriblandt fra Avisens udgivelsesområde: Klinisk professor ved Aarhus Universitet, || Maia Lea Lyskjær Larsen, Funder Skolevej 11, Silkeborg, fylder 4 år tirsdag den 27. januar.
© Copyright 2024