Moderne litteratur efter 1900 i Dybbøl præstegård 2015 – 2016 Moderne litteratur efter 1900 i Dybbøl præstegård 2015-2016 Kirkeladen i Dybbøl præstegård bliver til vinter ramme om en foredragsrække og studiekreds om moderne litteratur efter 1900. I denne periode skete der i Europa et nybrud i menneskers selvforståelse. Den moderne verden trængte sig på med industrialiseringens opfindelser. Første Verdenskrig ødelagde idealer om menneskets ædle og overlegne egenskaber. Gamle værdier som Gud, konge og fædreland stod for fald. Teologer tænkte i nye baner, hvor også fornuften fandt sin plads. Kunstnere af alle slags forsøgte at skildre den verdensforståelse man indså at man nu levede i. I litteraturen i Europa er det forfattere som Virginia Woolf, England, James Joyce, Irland og Schweiz, som forsøger at skabe nye fortælleteknikker ud fra et nyt syn på hvad et menneske er/en identitet er, med deres romaner. De mere end fortæller en historie fra begyndelse til slut, de skildrer menneskers bevidsthedsstrømme og derved opstår der en handling. Marcel Proust, Frankrig, skriver sit store værk ”På sporet af den tabte tid”, hvor han livet igennem arbejder på at skildre den samme romanfigur i sin søgen efter en mening i tilværelsen. 2 Thomas Mann er i Tyskland den, der også fortæller om gamle familiers deroute og enkeltmenneskers søgen efter ståsted i deres egen tilværelse, f.eks. i ”Trolddomsbjerget”. Franz Kafka, Tjekkiet, er også en markant forfatter, som skildrer uhyggen i menneskers ensomhed i verden. Det er en verden uden Gud, disse forfattere skildrer. De udtrykker i deres forfatterskaber det helt grundlæggende menneskelige vilkår af forladthed og isolation, som for altid er blevet anderledes end det var engang. Det er moderniteten, de skildrer, hvor mennesker skal finde sig selv og hinanden – og måske Gud igen. Foredrag og studiekreds Vinterens forløb er planlagt som en vekselvirkning mellem foredrag og en studiekredsaften 14 dage senere. Her mødes de der er interesserede til drøftelse af et værk, et kapitel eller en kortere fortælling, præsenteret i det forudgående foredrag. Annie Joan Olesen, Dybbøl, og jeg vil være dem, der samler trådene sammen med deltagerne. Birgitte Hjarvard Licht, sognepræst Dybbøl menighedsråds aktivitetsudvalg Thomas Mann Foredragsaften Onsdag 9. september kl. 19.30 Morten Dyssel Mortensen: Thomas Mann Thomas Manns Trolddomsbjerget (1924) står sammen med bl.a. James Joyces Ulysses, Marcel Prousts På sporet af den tabte tid og Robert Musils Manden uden egenskaber som et af hovedværkerne i den moderne europæiske romanlitteratur fra første tredjedel af det tyvende århundrede. Foredraget forsøger ved hjælp af en tekstnær tilgang at kaste lys over, hvori romanens modernitet nærmere bestemt består, idet der spørges til, hvor ’moderne’ den ret beset er? Thomas Mann var ved nærmere eftersyn ikke kun en fornyer af romankunsten, men også – og måske paradoksalt nok på samme tid – en uhyre traditionsbevidst forfatter, som stod i gæld til antikkens mytologi og ikke mindst romantikken fra første halvdel af det nittende århundrede. Historien og persongalleriet i Trolddomsbjerget har i den grad ”et og andet at bestille med eventyret”, at den med udbytte kan anskues som en ’eventyrroman’ eller et ’romaneventyr’ om et ungt, mere eller mindre almindeligt menneskes udvikling og undergang set i lyset af den borgerlige europæiske kulturs krise og krampetrækninger i de sidste syv (!) år op til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Studiekredsaften Onsdag 23. september kl. 19.30 Drøftelse af: Thomas Manns Trolddomsbjerget, afsnittet ’Sne’ på dansk ved Ulrich Horst Petersen (Gyldendal, 1989), sjette kapitel, andet bind, s. 575-612. Morten Dyssel Mortensen (f. 1975) har siden 2005 undervist på Københavns Universitet og Folkeuniversitetet i København i tysk og europæisk litteratur- og kulturhistorie, og han har publiceret en række bøger og artikler inden for disse felter. Hans seneste bogudgivelse er Tyske teologer i det tyvende århundrede - en antologi (2014). Morten Dyssel er desuden formand for Det Danske Thomas Mann Selskab, som han var med til at stifte i 2012, og p.t. arbejder han på en bog om Thomas Manns store kunstnerroman Doktor Faustus. 3 Virginia Woolf Foredragsaften Onsdag 4. november kl. 19.30 Lilian Munk Rösing: Virginia Woolf Bevidsthedens mange lag: Virginia Woolfs prosa har en særlig evne til at skildre den menneskelige bevidsthed med alle dens svinkeærinder, alle dens lag, alle de sansninger og tanker og følelser og associationer der synkront er til stede i den, fra husholdningsbekymringer til dødsangst, fra klare, konkrete sansninger til diffuse fornemmelser. En subtil metafor varetager de dybe, geologiske rystelser, mens en citeret tanke er optaget af praktiske gøremål. Tonen kan skifte fra vittig til melankolsk i en og samme sætning. Med fokus på romanen Til fyret (1927) skal vi se nærmere på Woolfs særlige fortælleteknik og den tolkning af tilværelsen og (krigs)tiden, som den indebærer. Studiekredsaften Onsdag 18. november kl. 19.30: Drøftelse af: Virginia Woolf: Til fyret, oversat fra engelsk af Merete Ries, Rosinante 2009. Lilian Munk Rösing (f.1967), ph.d. og lektor i litteraturviden- skab, Københavns Universitet, kritiker ved dagbladet Politiken. Har ud over en lang række artikler publiceret tre bøger, som inden for hvert sit emne (barndom, køn, Lovens versus kærlighedens etik) kombinerer litteratur- og kulturkritik med psykoanalyse: At læse barnet, Kønnets katekismus, Autoritetens genkomst. Under udgivelse: Pixar with Lacan. The Hysteric’s Guide to Animation. 4 Marcel Proust Foredragsaften Onsdag 27. januar kl. 19.30: Lilian Munk Rösing: Marcel Proust At erindre gennem sanserne: En voksen mand er på besøg hos sin mor og får serveret lindete og madeleinekage. Ved smagen af kage udblødt i te katapulteres han tilbage til dengang han som barn indtog samme føde hos sin tante i barndommens ferielandsby Combray. Et helt barndomslandskab, som han hidtil kun har kunnet huske et begrænset udsnit af, åbner sig for ham. Det er den mest berømte scene i Marcel Prousts store romanværk På sporet af den tabte tid, som udkom i syv bind 1913-1927. Vi skal se nærmere på, hvilken opfattelse af tid, erindring og sansning, der er på færde i Prousts værk, og hvordan metaforen bliver et vigtigt greb gennem tidens flugt. Studiekredsaften Onsdag 10. februar kl. 19.30: Drøftelse af: Swanns verden 1 (første bind af På sporet af den tabte tid) oversat fra fransk af Else Henneberg Pedersen, forlaget Multivers 2006 Lilian Munk Rösing (f.1967), ph.d. og lektor i litteraturviden- skab, Københavns Universitet, kritiker ved dagbladet Politiken. Har ud over en lang række artikler publiceret tre bøger, som inden for hvert sit emne (barndom, køn, Lovens versus kærlighedens etik) kombinerer litteratur- og kulturkritik med psykoanalyse: At læse barnet, Kønnets katekismus, Autoritetens genkomst. Under udgivelse: Pixar with Lacan. The Hysteric’s Guide to Animation. 5 Franz Kafka Foredragsaften Onsdag 24. februar kl. 19.30: Morten Dyssel Mortensen: Franz Kafka Franz Kafkas forfatterskab, som hører til de mest forunderlige i det tyvende århundredes tysksprogede litteratur, har i tidens løb været genstand for så mangfoldige, mangeartede og mod stridende læsninger, at der i sagens natur på et tidspunkt er blevet argumenteret for, at hans som bekendt meget mærkværdige værker er så bevidst flertydige, for ikke at sige forståelsesmæssigt genstridige, at de i kraft af forfatterens fortællestrategiske greb i bund og grund unddrager sig enhver (entydig) udlægning. Foredraget vil imidlertid med afsæt i fire fremtrædende fortællinger – Dommen (1913), Forvandlingen (1915), I Straffekolonien (1919) og Sangerinden Josefine eller Musefolket (1924) – gå denne poststrukturalistiske påstand om Kafkas ’ufortolkelighed’ på klingen, idet der særligt stilles skarpt på centrale problemer i værkerne vedrørende magt og modernitet, skyld og straf, kunst og kærlighed. Alt sammen dog vel at mærke også med stadigt øje på hans særegne skrivestil. Studiekredsaften Onsdag 9. marts kl. 19.30: Drøftelse af: Hele fortællingen Forvandlingen fra Franz Kafkas Fortællinger, på dansk ved Isak Winkel Holm, Villy Sørensen og Per Øhrgaard (Gyldendal, 2008), s. 79-124. Morten Dyssel Mortensen (f. 1975) har siden 2005 undervist på Københavns Universitet og Folkeuniversitetet i København i tysk og europæisk litteratur- og kulturhistorie, og han har publiceret en række bøger og artikler inden for disse felter. Hans seneste bogudgivelse er Tyske teologer i det tyvende århundrede - en antologi (2014). Morten Dyssel er desuden formand for Det Danske Thomas Mann Selskab, som han var med til at stifte i 2012, og p.t. arbejder han på en bog om Thomas Manns store kunstnerroman Doktor Faustus. 6 James Joyce Foredragsaften Onsdag 13. april kl. 19.30: Karsten Sand Iversen: James Joyce James Joyces Ulysses, 1922, indvarslede modernismen i romankunsten ved fortælleteknisk at gøre op med den såkaldt realistiske tradition og dens alvidende, alt udlæggende fortæller. Joyce fremlagde, til stadig forvirring og forbløffelse, et sandt prøvekort af fortællemåder og stilarter, men formåede i kraft af sin matrice, Odysseen, at holde det disparate sammen i én tæt og kompleks vævning. Historien om annonceagent Leopold Bloom er i grunden enkel og dagligdags, orkestreringen af hans dag som hanrej i Dublin, den 16. juni 1904, er derimod encyklopædisk i vælde og mylder – og derfor umulig at yde retfærdighed i et enkelt foredrag. Foredraget om Ulysses vil falde i to dele, et rids af romanens art og handlingsgang, og en nærmere betragtning af kapitel 1, med særligt henblik på løsningen af vanskelige passager med ordspil og tvetydigheder. Studiekredsaften Onsdag 27. april kl. 19.30: Drøftelse af Ulysses kap. 1, i Karsten Sand Iversens ny oversættelse, Rosinante & Co., 2014. Karsten Sand Iversen (f. 1944), mag. art. i litteraturhistorie. I studieårene tillige dansklærer i gymnasiet. Fra 1972 til 2003 bosat i Wales. Oversættelser af William Faulkner, Henry Roth, Dylan Thomas, Virginia Woolf, James Joyce, Samuel Beckett; Friedrich Schlegel, Rainer Maria Rilke, Robert Walser, Franz Kafka, Robert Musil, Elias C anetti, Ingeborg Bachmann, Herta Müller; Stendhal; Gunnar Ekelöf, Lars Norén, Olof Lagercrantz; Jon Fosse – og flere andre. Har udgivet Skyggebiblioteket, 2002, en række portrætter af ‘ukendte’ central- og østeuropæiske forfattere, foruden essays, efterskrifter og anmeldelser i periodica. 7 Studiekredsledere Annie Joan Olesen Annie er uddannet bibliotekar, har været chef for Danfoss Information Center gennem mange år, og driver nu, siden 1999, selvstændig virksomhed inden for videnformidling. Annie er ekstern forelæser og censor på Institut for Informations videnskab og kulturformidling på Københavns Universitet og har publiceret en række artikler og bøger inden for dette felt. Annie er ofte oplægsholder på konferencer og workshops og deltager i projektsamarbejder internationalt. Ud over sit professionelle virke har Annie bibeholdt og dyrket sin passion for skønlitteratur. Birgitte Hjarvard Licht Sognepræst i Dybbøl, har gennem mange år med stor interesse læst skønlitteratur. Har holdt studiekredse og litteraturaftener. Finder megen refleksion og livsklogskab i litteraturen. Info Tilmelding til sognepræst Birgitte Hjarvard Licht, mail: [email protected], tlf. 74 48 57 96 Deltagelse er gratis Langenberg Grafisk . 74 42 45 06 Foredrag og studiekreds holdes i Kirkeladen, Dybbøl Bygade 103, 6400 Sønderborg
© Copyright 2024