Moderne
litteratur
efter 1900
i Dybbøl præstegård
2015 – 2016
Moderne litteratur efter 1900
i Dybbøl præstegård 2015-2016
Kirkeladen i Dybbøl præstegård bliver
til vinter ramme om en foredragsrække
og studiekreds om moderne litteratur efter 1900. I denne periode skete
der i Europa et nybrud i menneskers
selvforståelse. Den moderne verden
trængte sig på med industrialiseringens
opfindelser. Første Verdenskrig ødelagde idealer om menneskets ædle og
overlegne egenskaber. Gamle værdier
som Gud, konge og fædreland stod for
fald. Teologer tænkte i nye baner, hvor
også fornuften fandt sin plads. Kunstnere af alle slags forsøgte at skildre den
verdensforståelse man indså at man nu
levede i.
I litteraturen i Europa er det forfattere
som Virginia Woolf, England, James
Joyce, Irland og Schweiz, som forsøger
at skabe nye fortælleteknikker ud fra et
nyt syn på hvad et menneske er/en identitet er, med deres romaner. De mere
end fortæller en historie fra begyndelse
til slut, de skildrer menneskers bevidsthedsstrømme og derved opstår der en
handling.
Marcel Proust, Frankrig, skriver sit store
værk ”På sporet af den tabte tid”, hvor
han livet igennem arbejder på at skildre
den samme romanfigur i sin søgen efter
en mening i tilværelsen.
2
Thomas Mann er i Tyskland den, der
også fortæller om gamle familiers
deroute og enkeltmenneskers søgen efter ståsted i deres egen tilværelse, f.eks. i
”Trolddomsbjerget”.
Franz Kafka, Tjekkiet, er også en markant forfatter, som skildrer uhyggen i
menneskers ensomhed i verden.
Det er en verden uden Gud, disse
forfattere skildrer. De udtrykker i deres
forfatterskaber det helt grundlæggende
menneskelige vilkår af forladthed
og isolation, som for altid er blevet
anderledes end det var engang. Det er
moderniteten, de skildrer, hvor mennesker skal finde sig selv og hinanden – og
måske Gud igen.
Foredrag og studiekreds
Vinterens forløb er planlagt som en
vekselvirkning mellem foredrag og
en studiekredsaften 14 dage senere.
Her mødes de der er interesserede til
drøftelse af et værk, et kapitel eller en
kortere fortælling, præsenteret i det
forudgående foredrag.
Annie Joan Olesen, Dybbøl, og jeg vil
være dem, der samler trådene sammen
med deltagerne.
Birgitte Hjarvard Licht, sognepræst
Dybbøl menighedsråds aktivitetsudvalg
Thomas Mann
Foredragsaften
Onsdag 9. september kl. 19.30
Morten Dyssel Mortensen: Thomas
Mann
Thomas Manns Trolddomsbjerget (1924)
står sammen med bl.a. James Joyces
Ulysses, Marcel Prousts På sporet af den
tabte tid og Robert Musils Manden uden
egenskaber som et af hovedværkerne i
den moderne europæiske romanlitteratur fra første tredjedel af det tyvende århundrede. Foredraget forsøger
ved hjælp af en tekstnær tilgang at
kaste lys over, hvori romanens modernitet nærmere bestemt består, idet der
spørges til, hvor ’moderne’ den ret beset
er? Thomas Mann var ved nærmere
eftersyn ikke kun en fornyer af romankunsten, men også – og måske paradoksalt nok på samme tid – en uhyre
traditionsbevidst forfatter, som stod
i gæld til antikkens mytologi og ikke
mindst romantikken fra første halvdel
af det nittende århundrede. Historien
og persongalleriet i Trolddomsbjerget
har i den grad ”et og andet at bestille
med eventyret”, at den med udbytte kan
anskues som en ’eventyrroman’ eller et
’romaneventyr’ om et ungt, mere eller
mindre almindeligt menneskes udvikling og undergang set i lyset af den
borgerlige europæiske kulturs krise og
krampetrækninger i de sidste syv (!) år
op til udbruddet af Første Verdenskrig
i 1914.
Studiekredsaften
Onsdag 23. september kl. 19.30
Drøftelse af:
Thomas Manns Trolddomsbjerget,
afsnittet ’Sne’ på dansk ved Ulrich Horst
Petersen (Gyldendal, 1989), sjette kapitel, andet bind, s. 575-612.
Morten Dyssel Mortensen (f. 1975) har siden 2005 undervist på Københavns Universitet og Folkeuniversitetet i København i
tysk og europæisk litteratur- og kulturhistorie, og han har publiceret
en række bøger og artikler inden for disse felter. Hans seneste bogudgivelse er Tyske teologer i det tyvende århundrede - en antologi (2014).
Morten Dyssel er desuden formand for Det Danske Thomas Mann
Selskab, som han var med til at stifte i 2012, og p.t. arbejder han på en
bog om Thomas Manns store kunstnerroman Doktor Faustus.
3
Virginia Woolf
Foredragsaften
Onsdag 4. november kl. 19.30
Lilian Munk Rösing: Virginia Woolf
Bevidsthedens mange lag: Virginia
Woolfs prosa har en særlig evne til at
skildre den menneskelige bevidsthed
med alle dens svinkeærinder, alle dens
lag, alle de sansninger og tanker og
følelser og associationer der synkront er
til stede i den, fra husholdningsbekymringer til dødsangst, fra klare, konkrete
sansninger til diffuse fornemmelser. En
subtil metafor varetager de dybe, geologiske rystelser, mens en citeret tanke er
optaget af praktiske gøremål. Tonen kan
skifte fra vittig til melankolsk i en og
samme sætning. Med fokus på romanen
Til fyret (1927) skal vi se nærmere på
Woolfs særlige fortælleteknik og den
tolkning af tilværelsen og (krigs)tiden,
som den indebærer.
Studiekredsaften
Onsdag 18. november kl. 19.30:
Drøftelse af: Virginia Woolf: Til fyret,
oversat fra engelsk af Merete Ries, Rosinante 2009.
Lilian Munk Rösing (f.1967), ph.d. og lektor i litteraturviden-
skab, Københavns Universitet, kritiker ved dagbladet Politiken. Har
ud over en lang række artikler publiceret tre bøger, som inden for
hvert sit emne (barndom, køn, Lovens versus kærlighedens etik)
kombinerer litteratur- og kulturkritik med psykoanalyse: At læse
barnet, Kønnets katekismus, Autoritetens genkomst. Under udgivelse:
Pixar with Lacan. The Hysteric’s Guide to Animation.
4
Marcel Proust
Foredragsaften
Onsdag 27. januar kl. 19.30:
Lilian Munk Rösing: Marcel Proust
At erindre gennem sanserne: En voksen
mand er på besøg hos sin mor og får
serveret lindete og madeleinekage.
Ved smagen af kage udblødt i te
katapulteres han tilbage til dengang
han som barn indtog samme føde hos
sin tante i barndommens ferielandsby
Combray. Et helt barndomslandskab,
som han hidtil kun har kunnet huske
et begrænset udsnit af, åbner sig for
ham. Det er den mest berømte scene
i Marcel Prousts store romanværk På
sporet af den tabte tid, som udkom i syv
bind 1913-1927. Vi skal se nærmere
på, hvilken opfattelse af tid, erindring
og sansning, der er på færde i Prousts
værk, og hvordan metaforen bliver et
vigtigt greb gennem tidens flugt.
Studiekredsaften
Onsdag 10. februar kl. 19.30:
Drøftelse af: Swanns verden 1 (første
bind af På sporet af den tabte tid) oversat
fra fransk af Else Henneberg Pedersen,
forlaget Multivers 2006
Lilian Munk Rösing (f.1967), ph.d. og lektor i litteraturviden-
skab, Københavns Universitet, kritiker ved dagbladet Politiken. Har
ud over en lang række artikler publiceret tre bøger, som inden for
hvert sit emne (barndom, køn, Lovens versus kærlighedens etik)
kombinerer litteratur- og kulturkritik med psykoanalyse: At læse
barnet, Kønnets katekismus, Autoritetens genkomst. Under udgivelse:
Pixar with Lacan. The Hysteric’s Guide to Animation.
5
Franz Kafka
Foredragsaften
Onsdag 24. februar kl. 19.30:
Morten Dyssel Mortensen: Franz Kafka
Franz Kafkas forfatterskab, som hører
til de mest forunderlige i det tyvende
århundredes tysksprogede litteratur,
har i tidens løb været genstand for så
mangfoldige, mangeartede og mod
stridende læsninger, at der i sagens
natur på et tidspunkt er blevet
argumenteret for, at hans som bekendt
meget mærkværdige værker er så
bevidst flertydige, for ikke at sige
forståelsesmæssigt genstridige, at de i
kraft af forfatterens fortællestrategiske
greb i bund og grund unddrager sig
enhver (entydig) udlægning.
Foredraget vil imidlertid med afsæt i
fire fremtrædende fortællinger –
Dommen (1913), Forvandlingen (1915),
I Straffekolonien (1919) og Sangerinden
Josefine eller Musefolket (1924) – gå
denne poststrukturalistiske påstand
om Kafkas ’ufortolkelighed’ på klingen,
idet der særligt stilles skarpt på centrale
problemer i værkerne vedrørende magt
og modernitet, skyld og straf, kunst
og kærlighed. Alt sammen dog vel at
mærke også med stadigt øje på hans
særegne skrivestil.
Studiekredsaften
Onsdag 9. marts kl. 19.30:
Drøftelse af: Hele fortællingen Forvandlingen fra Franz Kafkas Fortællinger,
på dansk ved Isak Winkel Holm, Villy
Sørensen og Per Øhrgaard (Gyldendal,
2008), s. 79-124.
Morten Dyssel Mortensen (f. 1975) har siden 2005 undervist på Københavns Universitet og Folkeuniversitetet i København i
tysk og europæisk litteratur- og kulturhistorie, og han har publiceret
en række bøger og artikler inden for disse felter. Hans seneste bogudgivelse er Tyske teologer i det tyvende århundrede - en antologi (2014).
Morten Dyssel er desuden formand for Det Danske Thomas Mann
Selskab, som han var med til at stifte i 2012, og p.t. arbejder han på en
bog om Thomas Manns store kunstnerroman Doktor Faustus.
6
James Joyce
Foredragsaften
Onsdag 13. april kl. 19.30:
Karsten Sand Iversen: James Joyce
James Joyces Ulysses, 1922, indvarslede
modernismen i romankunsten ved fortælleteknisk at gøre op med den såkaldt
realistiske tradition og dens alvidende,
alt udlæggende fortæller.
Joyce fremlagde, til stadig forvirring
og forbløffelse, et sandt prøvekort
af fortællemåder og stilarter, men
formåede i kraft af sin matrice,
Odysseen, at holde det disparate
sammen i én tæt og kompleks vævning.
Historien om annonceagent Leopold
Bloom er i grunden enkel og dagligdags,
orkestreringen af hans dag som hanrej
i Dublin, den 16. juni 1904, er derimod
encyklopædisk i vælde og mylder – og
derfor umulig at yde retfærdighed i et
enkelt foredrag.
Foredraget om Ulysses vil falde i
to dele, et rids af romanens art og
handlingsgang, og en nærmere
betragtning af kapitel 1, med særligt
henblik på løsningen af vanskelige
passager med ordspil og tvetydigheder. Studiekredsaften
Onsdag 27. april kl. 19.30:
Drøftelse af Ulysses kap. 1, i Karsten
Sand Iversens ny oversættelse, Rosinante & Co., 2014.
Karsten Sand Iversen (f. 1944), mag. art. i litteraturhistorie. I
studieårene tillige dansklærer i gymnasiet. Fra 1972 til 2003 bosat i
Wales.
Oversættelser af William Faulkner, Henry Roth, Dylan Thomas,
Virginia Woolf, James Joyce, Samuel Beckett; Friedrich Schlegel,
Rainer Maria Rilke, Robert Walser, Franz Kafka, Robert Musil,
Elias C
anetti, Ingeborg Bachmann, Herta Müller; Stendhal; Gunnar
Ekelöf, Lars Norén, Olof Lagercrantz; Jon Fosse – og flere andre. Har udgivet Skyggebiblioteket, 2002, en række portrætter af ‘ukendte’
central- og østeuropæiske forfattere, foruden essays, efterskrifter og
anmeldelser i periodica.
7
Studiekredsledere
Annie Joan Olesen
Annie er uddannet bibliotekar, har været chef for Danfoss
Information Center gennem mange år, og driver nu, siden 1999,
selvstændig virksomhed inden for videnformidling. Annie
er ekstern forelæser og censor på Institut for Informations
videnskab og kulturformidling på Københavns Universitet og
har publiceret en række artikler og bøger inden for dette felt.
Annie er ofte oplægsholder på konferencer og workshops
og deltager i projektsamarbejder internationalt. Ud over sit
professionelle virke har Annie bibeholdt og dyrket sin passion
for skønlitteratur.
Birgitte Hjarvard Licht
Sognepræst i Dybbøl, har gennem mange år med stor interesse
læst skønlitteratur. Har holdt studiekredse og litteraturaftener.
Finder megen refleksion og livsklogskab i litteraturen.
Info
Tilmelding til sognepræst Birgitte Hjarvard Licht,
mail: [email protected], tlf. 74 48 57 96
Deltagelse er gratis
Langenberg Grafisk . 74 42 45 06
Foredrag og studiekreds holdes i
Kirkeladen, Dybbøl Bygade 103, 6400 Sønderborg