KORT OG GODT TEKST KENNETH LEMVIG SØRENSEN RANDERS FJORD FESTIVAL gentager succesen 4.500 stemningsfyldte og festglade mennesker indtog den første Randers Fjord Festival i september 2014. Den 4.-6. september byder 2015-udgaven på familiehygge og fest for sejlere og andre med hang til det maritime. mere. Udbyhøj Lystbådehavn har egen sandstrand og den første weekend i september byder vejret ofte på dejligt solskinsvejr, så kom til Udbyhøj og vær med til at forlæng sommeren. International musik og komik i verdensklasse Til alle gæstesejlere tilbyder Udbyhøj Lystbådehavn under hele festivalen overnatning for kun 20 kroner pr. nat. Havnen kan i år som noget nyt byde på et børnevenligt aktivitetsområde, flere terrasser i forlængelse af molen ud mod vandet og en beachvolley-bane. Området ved Udbyhøj har desuden gode fiskemuligheder og en campingplads. En festival, der holdes i en havn, skal naturligvis have besøg af rigtige sømænd. Lørdag sætter blandt andre ”Sømændene” – tidligere kendt som ”De glade sømænd” – derfor gang i en fest. Navneskiftet til trods, så er de på ingen måde blevet mindre glade, og som altid er ”Sømændene” klar med gamle såvel som nye sømandssange. Randers Fjord Festival 2015 får også et internationalt tilsnit. Fredag spiller den irske troubadour Tom Donovan, der med albummet ”101 Songs & Ballads From Ireland” fik sin første platinplade. Siden har Donovan optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange. Fredag kan du også opleve komik og musikalitet i verdensklasse, når ”Thomas Eje Show” indtager Randers Fjord Festival. Efter mange år med succes som en tredjedel af Linie 3 er Thomas Eje sprunget ud med sit eget one-man-show. Hans store musikalske talent bliver i showet udfoldet på alt fra guitar til trompet og sågar et kaffestel. ”Komik i verdensklasse”, ”Danmarks ny Victor Borge”, ”Manden er simpelthen genial” var blot noget af det, anmelderne skrev, da Thomas Eje have præmiere på sit første one-man-show. Randers Fjord Festival byder også på masser af familiehygge og kæmpe hoppeborg for børnene, kræmmermarked og meget, meget 8 BÅDMAGASINET Havn giver tilbud på overnatning Billetter til attraktive priser Søndag slutter festivalen og der er mulighed for at pleje tømmermændene med morgenmad i teltet, banko og hygge omkring det store kræmmermarked. En weekend-billet til koncerter og shows i lystbådehavnens telt kan i hele august måned købes for kun 448 kr. og kommer til september til at koste 498 kr. Der kan købes spisebilletter til både fredag og lørdag for henholdsvis 110 kroner og 125 kroner. Billetter kan købes fra 1. juli og du kan også kan se hele programmet for Randers Fjord Festival 2015: su-events.dk Information om Udbyhøj Lystbådehavn: udbyhojlystbaadehavn.randers.dk
© Copyright 2024