Ferielejlighed med panoramaudsigt i Costa Del Sol udlejes Pool og strand lige udenfor døren Har I brug for at slappe af ved pool eller strand, spille golf eller opleve det sydlige Spanien, så er her en mulighed for at leje en stor lejlighed med super beligenhed og alle moderne faciliteter. Beskrivelse af lejligheden: 90 kvm lejlighed, fordelt på stue, køkken, gang, 2 soveværelser og to badeværelser. Der er aircondition i stue og soveværelser. Terrasse på 22 kvm, halvt overdækket, med flot udsigt over Middelhavet. Køkkenet har alle nødvendige faciliteter inkl opvaskemaskine. Der er vaskemaskine og mulighed for at hænge tøj til tørre. Nærområdet: Lejligheden ligger mellem Fuengirola (10 min. I bil) og Mijas Costa. Der er cirka 25 min. I bil til Malaga lufthavn. Der er gå-afstand til et par restauranter og let indkøb. Der er 5-10 minutter i bil til store supermarkeder og indkøbscentre. Lejligheden ligger i første række mod vandet, stranden ligger lige på den anden side af kystvejen. Der er gangbro 100 m fra ejendommen. Ejendommet ligger i et kompleks med meget store fællesarealer, inklusive 2 store pools. Begge pools har en børnevenlig halvdel og en dybere halvdel til svømmere. Costa Del Sol: Hele strækningen er spækket med Golf klubber, sæsonen er 12 måneder. Der er masser af smuk natur og dagture til Gibraltar, Sevilla og Alhambra kan varmt anbefales. Costa Del Sol er også kendt for ”de hvide byer”. I vinterhalvåret kan man stå på ski i Sierra Nevada knap tre timer væk. Og selvfølgelig byder Spanien på god mad og vin. Henvendelse til Leif Egeholm Nielsen, [email protected]. Flere oplysninger og priser på http://casalosmullos.weebly.com
© Copyright 2024