1. No category

OM OG TILBYGNING AF GRAM FRITIDSCENTER
SPRING- OG SUNDHEDSHUS SKRÆNTEN
P +P arkitekter a/s
Kystvejen 17, 5.sal
8000 aarhus c
Kontakt: Erik Rønde Andersen
T: +45 40130234
M:[email protected]
Facilitets Partner
Bygaden 15
6340 Kruså
Kontakt: Christian Duus
T: +45 40 78 65 46
W:www.facilitetspartner.dk
M:[email protected]
2 | 25
INDHOLD
Situationsplan 1:500
4
Projektbeskrivelse5
Plan nedre niveau 1:200
6
Oversigtsplan Motoriksal7
Snit 1:100 - Motoriksalen 8
Plan øvre niveau 1:200
9
Integreret bibliotek10
Oversigtsplan Skrænten & bibliotek
11
Snit 1:100 Skrænten & bibliotek
12
Mellem skole og fritid
14
Motoriksalen16
Livet på Skrænten18
Jump Zone20
Gennemsigtighed
22
De “Levende” facader
24
3 | 25
BIB
LIO
TE
K
SITUATIONSPLAN 1:500
HA
L1
IDR
ÆT
STO
RV
SK
MO
TO
RIK
S
AL
RÆ
4 | 25
aderslev Kommune, DDO®, ©COWI
NT
EN
SPRING- OG SUNDHEDSHUS SKRÆNTEN:
I foråret 2013 blev der i et tværfagligt samarbejde mellem P+P
Arkitekter, DGI, Gram Fritidscenter m.fl. gennemført en række
workshops i Gram Fritidscenter. Der blev efterfølgende udarbejdet
et idéprojekt, som blev kaldt ”Gram Fritidscenter-Motoriksal og
Bevægelseslandskab”.
Nærværende projekt er resultatet af en viderebearbejdning af dette
idéprojekt. Projektet giver et bud på, hvordan en eksisterende
gymnastiksal opgraderes til en Motoriksal og dermed bliver
et endnu større aktiv i forhold til at give udfordrende rammer
for fysisk udfoldelse. Derudover bindes Gram Skole og Gram
Fritidscenter sammen af et nyt Springhus kaldet Skrænten, hvori
der kan klatres, hoppes og springes i flere niveauer. Synergien
og sammenbindingen mellem skole og fritidscenter har resulteret
i nogle helt nye muligheder for både leg, bevægelse og læring.
Samtidigt er det et stærkt og visionært bud på, hvordan et moderne
motorikcenter med et enkelt og samlende arkitektonisk greb kan
placeres og indpasses smukt og naturligt i de terrænmæssigt
udfordrende omgivelser nord for Gram Skole.
Inspirationen og udgangspunktet for projektet kommer i høj grad
fra Lokale- og Anlægsfondens idékatalog ”Fra Gymnastiksal til
Motoriklandskab”, der har fokus på at sætte nye standarter for,
hvordan gymnastik, motorik, leg og læring kan spille sammen
med arkitekturen og den fysiske indretning.
Udfordringen i dette projekt har været, at koble den nye
motoriksal sammen med Gram Fritidscenter via et naturligt
bevægelsesforløb. Projektet er skabt ud fra mange forskellige
idéer og tanker omkring leg, læring og bevægelse og er derfor
relativt komplekst. Overordnet består projektet dog af følgende
delelementer: En Motoriksal, et Spring- og Bevægelseslandskab,
samt nye fitnessfaciliteter. Det er ligeledes tanken, at huset vil
kunne fungere som et Sundhedscenter, hvor børns motoriske
færdigheder kan aflæses og udvikles. Evt. problemstillinger
kan screenes og bearbejdes. Dette skal ske i rammer, hvor
børnene selv finder glæden ved aktivitet og hvor fysioterapeuter,
ergoterapeuter, læger og lærere/pædagoger i fællesskab finder
ud af, hvilke indsatser, der skal gøres.
BØRN OG MOTORIK:
Børn udvikler sig motorisk, når de får mulighed for alsidige
bevægelser. En undersøgelse fra 2011 viste, at op mod 1/3 del
børnene havde motoriske vanskelligheder ved skolestart. Det er
der mange grunde til i det moderne liv, der udfolder sig i disse
år. Vi har brug for at udvikle bud på anderledes rammer, der
kan bevæge børn og voksne på ny. Ikke kun for at forbedrer
motorikken, men også for at skabe bevægelsesglæde og
udfordringer.
en klassiske gymnastiksal kan med rette kritiseres for at være
standardbyggeri, som ikke tager udgangspunkt i børnenes legelyst
og motoriske potentiale. Den afspejler en vis disciplinering af
kroppen i rækker og geled. Her er lederen eller læreren i centrum
som igangsætter. Redskaberne skal slæbes ud af redskabsrummet
og sættes tilbage ind i en orden. Ofte kilde til irritation mellem
skole og forening. Men der er også gode eksempler, hvor man
har arbejdet kvalitativt med både funktionelle muligheder, den
æstetiske fremtoning og ikke mindst materialerne. Den almindelige
standardsal indeholder også andre kvaliteter: Bomme, ribber,
tove osv. er faktisk eksempler på en aptering, der er fleksibel
og fastgjort i rummet på samme tid. Problemet er blot, at der
stort ikke er blevet udviklet på disse principper i mange år. I
stedet har man flere steder renset ud og fjernet i disse redskaber
i stedet for kreativt at adressere udfordringerne på området.
Det skyldes også, at idrætsundervisningen har ændret karakter,
hvor den mere traditionelle gymnastik er gledet i baggrunden.
De motoriske og oplevelsesmæssige udfordringer består dog.
De grundmotoriske færdigheder udvikles ikke alene ved at spille
høvdingebold. Kroppen skal udfordres på andre måder.
MOTORIKSALEN
Gram Skoles gamle gymnastiksal bygges om, således at den
fremadrettet kan rumme Gram Fritidscenters nye Motoriksal.
Motoriksalen kommer til at indeholde en masse forskellige
bevægelsestilbud og vil blive en aktiv del af Gram Fritidscenters
Bevægelseslandskab. Her vil bl.a. Labyrinten, Broen, Rusen og
Fuglerederne inspirere til endeløs leg og aktivitet. I Motoriksalen
inviteres børn til at gå på opdagelse i rummet – både horisontalt
og vertikalt. Man kan kombinere gymnastikkens progression og
målrettethed med legepladsen/legelandets spontane appel til
bevægelse. Alt skal designes i børnehøjde. Ved at indarbejde
redskaberne direkte i rummet skal de ikke længere flyttes frem
og tilbage
I nordgavlen i Motoriksalen opbygges en kæmpe labyrint, hvorfra
børnene kan kigge op af Skrænten og følge med i aktiviteterne i
resten af huset. Labyrinten fungerer som en lodret dobbelt labyrint,
eller bevægelsesknude, der binder hele motoriklandskabet
sammen og formidler overgangen mellem Motoriksalen og
Skrænten. Man kan her bevæge sig på tværs af salen i flere
niveauer. Bl.a. kan man fra Broen kravle igennem Labyrinten
og dermed komme igennem til den anden side af salen og ind i
Springhuset Skrænten. Børnenes forskellige bevægelsesmønstre
eksponeres på den måde som et stort vægmaleri.
Broen er et tværgående og skulpturelt element, placeret centralt
i Motoriksalen. Her bevæger man sig på tværs hen over salen
og kan kigge ned på de andre. Broen kommer mod midten så
tæt på loftet, at man må kravle for at komme helt igennem og
over på den anden side. Broen flankeres på den ene side af en
parabelformede væg (Rampen), som man enten kan løbe på eller
kravle op af via reb, greb eller lignende. Broen danner sammen
med Rampen en slags port i midten af Motoriklandskabet. En port,
der visuelt deler salen over i to dele. En opdeling, der kan bruges
pædagogisk til adskillelse af forskellige hold (Spot A og Spot B).
Oversiden af den knækkede del af Broen danner et skrånende
plan, hvorpå der tænkes indbygget en madras. Således kan
skråplanet her benyttes til at træne basisøvelser med børnene.
På undersiden af Broen kan man fx ophænge reb, ringe og andre
gymnastikredskaber.
SKRÆNTEN:
Bygningen der forbinder skolen og den kommende Motoriksal
med resten af Gram Fritidscenter kaldes for Skrænten. Det er
en bygning der i sin arkitektur alene fortæller historien om to
institutioner, der forbindes via en stejl skrænt. På Skrænten er der
mulighed for, at man i flere niveauer kan hoppe, klatre, svinge og
springe vha. klatrevægge, trampoliner og fast track samt springog skumgrav. Et slaraffenland for børn i alle aldre.
udfordres også forholdet mellem ledere og deltagere. Fokus
flyttes fra kommandoen og voksenledelsen til rummet og
selvledelsen. Projektet foreslår en indretning og et rumforløb,
der vil kunne understøtte børn og unges motoriske udfoldelser,
ligesom idrætslærere og foreningsinstruktører kan gennemføre
tilrettelagte undervisningsforløb. De mange nye aktiviteter og
bevægelsesmuligheder finder sted i omgivelser med masser af
dagslys og med en loftshøjde, der egner sig til disse aktiviteter.
Fra Skrænten er der adgang ind til resten af Gram Fritidscenter
via et nyt overdækket ”torv”, der i tilknytning til de tilstødende
rum kan anvendes til en lang række forskellige fitnessaktiviteter
(Flex-Fitness)
TRANSPARENS OG ÅBENHED:
Et af de helt store temaer i projektet er ligeledes, at skabe stor
transparens og åbenhed i forhold til omgivelserne. Således opfattes
facaderne ikke blot som klimaskærme der adskiller de indre rum fra
udearealerne, men snarere som et slags filter, hvor igennem ude
og inde smelter sammen. Primært handler det om, at de mange
spændende aktiviteter, der foregår inde i huset, skal være synlige
for omgivelserne og dermed motivere nysgerrige til at komme ind
og være med. Flere steder i facaden er der således skabt store
nicher. Forholdet mellem ude og inde gør også, at der kan foregå
en bevægelsesmæssig interaktion mellem det der foregår inde og
ude. Fx foreslås det, som en forlængelse af Motoriksalen mod vest,
at der etableres et udendørs Idrætstorv, hvorpå der kan foregå
en masse forskellige aktiviteter. En direkte forbindelse ind til
Motoriksalen åbner op for muligheden af, at ude og inde kan smelte
helt sammen, når vejret tillader det. Her placeres motoriktrappen,
som forbinder de to planer. Motoriktrappen tænkes anvendt til at
sidde på, lave parkour eller crossfit på, kravle eller løbe på m.m.
Langs den gamle facade ind mod gymnastiksalen etableres der
en ny bygning kaldet Løbegangen, der er den direkte adgang fra
skolen og ind til resten af fritidscenteret. Løbegangen vil sammen
med Mellemrummet skabe en direkte og meget synlig forbindelse
mellem skole og fritidsliv. Ud mod skolegården er facaden her
opbygget som en slags ”børnereol” eller ”levende amagerhylde”,
hvori man kan gemme sig, sidde i solen og læse lektier, holde
hemmeligt møde, eller bare lige ”tage sig en slapper”, inden man
går løs på en af de mange aktiviteter.
TÆNKETANKENE OG BEVÆGELSES ”SPOTS”
På toppen af skrænten i forbindelse med Biblioteket finder man en
såkaldte Tænketank. Denne er tænkt som stille eller pauserum,
hvori der kan forgå forskellige formerfor fordybelses aktivitet,
som fx projektarbejde eller lignende. Disse rum kan også bruges i
forbindelse med sundhedscenterets arbejde til samtale med børn
i forbindelse med motorisk screening m.m.
Gulvet i projektet er tænkt som ét stort samlende ”bevægelsestæppe”,
der anviser forskellige ruter. Fordelt i hele huset findes 4 forskellige
markerede ”Spots”, der fx kan bruges til planlagte gulvaktiviteter
eller blot som et pædagogisk hjælpemiddel.
Der er bogstaveligt talt tale om et springlandskab, eller
skrænt, der skal og kan forceres på flere forskellige måder og
med flere forskellige sværhedsgrader. Projektets helt centrale
ide er altså, at rummet, sammen mede Motoriksalen, i sig
selv skal være igangsættende uden voksenledelse. Dermed
5 | 25
PLAN_NEDRE NIVEAU 1:200
SKATERPARK
KT. 0
KT. 4.5
NLÆG
INGSA
RENSN
SKATE
RRA M
PE
KT. 2.5
UDENDØRS IDRÆTSTORV
STIGEN
SPOT B
KT. 0
KLATREVÆ
INFOTAVLE
KLØFTEN
KIKKERTEN
RAMPEN
LØSSKUM
S
GRAV
KT. 4,5
MELLEM
RUMMET
LØBEGANGEN
N
KT. 0
AMAGERHYLDEN
TRAMPOLI
SKOHYLDE
FLEX-FITNESS
SPOT A
LABYRINTEN
G
KT. 1,5
JUMP-ZON
SPOT C
6 | 25
KLATREREO
L
E [2]
OVERSIGT MOTORIKSALEN
LABYRINTEN
RUSEN
BROEN
RAMPEN
IDRÆTSTORV
FUGLEREDERNE
MELLEMRUMMET
7 | 25
SNIT 1:100 - MOTORIKSALEN
MELLEMRUMMET
8 | 25
RAMPEN
MOTORIKSAL
LABYRINTEN
SKUMGRAV
KLATREVÆG
R
FOLDEDØ
TOILET
TOILET
BAD
INDGANG
UDGANG
OMKLÆDN
ING. M
45 M2
LØBESPOR
OMKLÆDN
ING. D
45 M2
BØRNEBIO
/MØDELO
KALE
75 M2
LAGER TIL
CAFE
50 M2
32 M.
CAFESOM
N
SPRINGGRA
V
KT. 4,5
RECEPTIO
N
SØGEMAS
KINER
BIBLIOTE
K
215 M2
NET
LOUNGEN
STUDIEZO
FAST TRAC
K
NE
E [1]
ADGANG
TIL HAL1
SOL-HYLD
ER
PROMENAD
EN
25 M.
NICHE
AVISHJØR
OVENLYS
KROGEN
OVENLYS
TRAMPOLI
UDKIGS
POST
HULEN
RÅDE
JUMP-ZON
KT. 3,6
TÆNKE
TANK
OL
TERRASSEN
RUSEN
G
BAD
KLATRERE
VESTBREDDEN
KLATREVÆ
TÅRNET
3 M.
VIPPEN
RAMPEN
LABYRINTEN
BROEN
S GALLERI
ET
UDKIGS
POST
KT. 4
LØBESPOR
ØSTBREDDEN
UDSPRING
FUGLEREDERNE
KT. 3,6
INDGANG
PLAN_ØVRE NIVEAU 1:200
9 | 25
INTEGRERET BIBLIOTEK
For at imødekomme ønskerne om, at et moderne motorik- og
sundhedscenter også skal kunne indeholde byens bibliotek, gives
der her en alternativ plan. Et bibliotek integreres som et attraktivt og
levende bindeled mellem centerets eksisterende cafeteriaområde og
det nye aktive motoriklandskab på Skrænten. De gamle mødelokaler
indrettes til et velfungerende bibliotek og bindes sammen med det
ene af omklædningsrummene, hvor det nye rum kan anvendes
til børnebio eller mødelokaler. Således bevæger man sig igennem
åndens verden og videre ud i kroppens verden. Her mødes ånd og
krop i nogle fantastiske rumligheder og opfordrer og motiverer på
den måde til bevægelse af både hjerne og muskler.
Et gennemgående møbellandskab danner et bibliotek, der ikke kun
opfordre til at side på en stol og læse i sin bog. Biblioteket er delt op
i et oppe og nede, der hver især appellerer til forskellige former for
ophold, fysisk udfoldelse og leg. Biblioteket er delt op i to halvdele,
hvor den ende del har en karakter af fordybelse og ro. Den anden del
har en mere legende karakter gennem rum som hulen, højtlæsning
og klatretunnelen.
Fra toppen af de forskellige bokse og broer er der frit udsyn
til cafeområdet og motoriklandskabet i hver sin ende, samt
svømmebadet udenfor og selvfølgelig biblioteket nedenfor.
Den visuelle forbindelse mellem det eksisterende center og det nye
motoriklandskab bibeholdes igennem bibliotekets åbne struktur,
således at biblioteket opleves som et stop i stedet for en prop.
I forbindelse med aflevering og hentning af de unge, kan forældre
benytte tiden til at læse tidskrifter og låne bøger, medens de fra
læsecaféen kan følge dagens idrætslektion. I weekender besøges
stedet af familier, der har læst at der er kommet et aktivitetsog sundhedsmæssigt, der kvalitetsmæssigt differentierer sig fra
hoppelande og tivoli, og dermed værd at køre langt efter. Biblioteket
benyttes i disse dage flittigt, da selv den største krudtugle, løber tør
for krudt og få brug for lidt ro og hjernefitness.
10 | 25
OVERSIGT SKRÆNTEN & BIBLIOTEK
FAST TRACK
TRAMPOLIN
SPRINGGRAV
KLATRE-REOL
LOUNGE
AVISHJØRNET
HØJTLÆSNING
KLATRETUNNEL
UDKIGSPOST
BØRNEBIO
UDSPRINGET
TRAMPOLIN
LØBESPOR
SKUM-GRAV
TÆNKETANK
KLATREVÆG
11 | 25
SNIT 1:100 - SKRÆNTEN & BIBLIOTEK
TÆNKETANK
L
LABYRINTEN
12 | 25
SKUMGRAV
KLATREVÆG
UDSPRING
HULEN
UDSIGTSPLAT
TFORM KLATRETUNNEL
RECEPTION
FRITIDSCENTER
13 | 25
MELLEN SKOLE OG FRITID
Fritidscenteret og biblioteket sammensmeltes i den flydende
overgang mellem de to områder. Derved bliver biblioteket ikke kun
et skolebibliotek, men et offentligt tilbud der kan deles af hele byens
borgere og brugerne af fritidscentret. Det åbne område forbinder
ikke kun de to verdener visuelt, men også sociologisk hvor borgerne
i større grad vil være en del af børnenes undervisning og dagligdag.
Samtidig i en tid hvor begrebet heldagsskolen bliver brugt hyppigt
i skolesammenhænge, vil der her rent rumligt være en forbindelse
mellem fritidsaktiviteter og undervisning. Der bliver med de nye
lokaler mulighed for at børne i løbet og efter deres undervisning
siver igennem biblioteket og ind i fritidscentret hvor de bliver blandet
med de andre brugere af centeret. Det er også let tænkeligt at
biblioteket kan bruge hallen til større begivenheder eller at de som
spiller håndbold kan træne i motorikhallen, en udveksling der med
tiden forhåbentlig vil gøre dem uadskillelige.
Den konstant udveksling af mennesker og aktiviteter vil ske på
tværs af denne forbindelse og knytte fritidscenteret og skolen endnu
tættere sammen.
14 | 25
Sammenspil mellem fritid og studiemijø
15 | 25
MOTORIKSALEN
Gram Skoles gamle gymnastiksal bygges om, således at den
fremadrettet kan rumme en ny Motoriksal, der som en aktiv del
af Gram Fritidscenters nye varierende Bevægelseslandskab vil
indeholde en masse udfordrende bevægelsestilbud. Her vil man bl.a.
kunne prøve kræfter med Labyrinten, Broen, Rusen og Fuglerederne.
I Motoriksalen inviteres børn til at gå på opdagelse i rummet – både
horisontalt og vertikalt og rummet vil inspirere til endeløs leg og
aktivitet.
I nordgavlen i Motoriksalen opbygges en kæmpe labyrint. Labyrinten
fungerer som en lodret dobbelt labyrint, eller bevægelsesknude,
der binder Motoriksalen sammen med resten af fritidscenteret.
Man bevæger sig på tværs af salen i flere niveauer og kan kravle
igennem Labyrinten og dermed komme igennem til den anden
side af salen og ind i Springhuset Skrænten. Børnenes forskellige
bevægelsesmønstre eksponeres i Labyrinten og vil på den måde
fungere son et stort levende vægmaleri.
Broen er et tværgående og skulpturelt element, placeret centralt i
Motoriklandskabet. Her bevæger man sig på tværs hen over salen
fra Østbredden til Vestbredden. Herfra kan man kan kigge ned på
de andre. På midten af Broen kommer man så tæt på loftet, at der
må kravle for at komme helt igennem til den anden side. På den ene
side af Broen ligger Rampen, som er den udfordrende vej op. Her
skal man enten løbe eller kravle op af via reb, greb eller lignende.
På den anden side kan man kravle op via en stor stige. Broen adskiller Motoriksalen i to dele med Spot A i den ene ende og Spot B i
den anden. På undersiden af Broen kan man fx ophænge reb, ringe
og andre gymnastikredskaber.
I den modsatte ende af Motoriksalen hænger Fuglerederne på
væggen. Fuglerederne hænger som forskudte balkoner eller huler på
hver side af Kikkerten. Kikkerten fungerer som en omvendt karnap,
der visuelt forbinder skolen med Motoriksalen. Her kan man i ro og
fred sidde og følge med i, hvad der sker inde i salen. Fuglerederne er
bygget op som rammer med vandrethængte ribber. Bevægelsen på
tværs af gavlvæggen bliver således en balancemæssig udfordring i
sig selv. Fra den højest placerede Fuglerede oppe under loftet har
man en fin udsigt ud over hele Motoriklandskabet. Herfra kan man
så via en ribbe på væggen klatre ned på gulvet igen. Fuglerederne
kan sammenlignes med hulen i træerne. Er man en lidt mere øvet
gymnast eller bare modig, er der også mulighed for, at man via en
serie bøjler kan gå armgang langs undersiden af Fuglerederne.
16 | 25
Motoriksalen motivere til leg og bevægelse i flere niveauer
17 | 25
LIVET PÅ “SKRÆNTEN”
På den anden side af Motoriksalen kan man enten via Løbegangen
eller Labyrinten bevæge sig ind i Skrænten. Skrænten formidler
bogstaveligt talt både i funktion og arkitektur historien om, at
Gram Skole og Gram Fritidscenter ”syes” sammen via en stejl
skrænt. Bevæger man sig op af Skrænten, vil man via den naturlige
terrænforskydning konstant møde motoriske udfordringer. I flere
niveauer vil der således være mulighed for at enten at hoppe, klatre,
svinge og springe sig vej op via klatrevægge, ramper og trampoliner.
Skrænten vil være et slaraffenland for børn i alle aldre. I dette meget
stejle, dynamiske og lyse rum vil man i tre niveauer bl.a. finde:
to trampoliner, en fast track, en skumgrav, en springgrav, samt
klatrevægge. Den ene meget markante klatrevæg, der bevæger
sig rundt om skumgraven, vil være den mest udfordrende vej, når
man kommer fra Labyrinten og skal videre op af Skrænten. Midt i
Klatrevæggen kan man fx kravle igennem et hul og finde vej ud til
en lille hule kaldet Udkigsposten. Her kan man sidde og kigge ned
på aktiviteterne på det udendørs Idrætstorvet.
På kanten af skumgraven i det lave niveau placeres en trampolin,
der udgør den ene Jump Zone. Herfra kan man vælge at løbe
videre op af en rampe til det øverste niveau der ligger 3 meter
højere oppe. Her finder man fitnessområdet samt et 32 m. lang
løbespor, der giver mulighed for lidt mere halsbrækkende spring
ned i skumgraven. Dette løbespor formidler samtidigt ruten videre
ind til indgangstorvet i Gram Fritidscenter.
For enden af klatrevæggen ligger der i forbindelse med det
øverste niveau en Tænketank med rum til fordybelse. På toppen
af Tænketanken finder den modige Skræntens højeste punkt. Her
kan man på en hems under loftet holde en pause og kigge ud over
tagene via et stort tagvindue.
18 | 25
19 | 25
JUMP ZONE
Skrænten er opdelt i to forskellige Jump-Zoner. Det vil således være
muligt at have flere individuelle hold kørende på samme tid uden
at disse skal krydse hinanden. Den første Jump Zone ligger på det
nederste niveau og er opbygget omkring den store skumgrav med
tilhørende trampolin. Spot C giver her tilløb til Skumgraven. Jump
Zonen her er velegnet til mindre springøvelser, samt spring fra
Klatretårnet, eller fra det lange Løbespor tre meter højere oppe,
I det øverste niveau ligger den anden Jump Zone. Her kan man via
en ny bygning ned langs den gamle Hal 1 opnå et 25 meters tilløb
til den store springrav. Her finder man ligeledes en 15 meter lange
Fast Track. I forbindelse med det store Fitness Torv omkring Spot D
ligger husets anden trampolin placeret.
Facaden ud mod promenaden og Bjerget mod syd er lavet med en
række store Sol-Hylder. Her kan børnene sidde i solen og vente på
at det bliver deres tur eller måske bare kigge på, at de andre børn
hopper. I Sol-Hylden kan man ligeledes også bare sidde og nyde
udsigten til de store børn, der måske øver parkour på Bjerget.
20 | 25
Jump Zonen lang den gamle Hal 1 tillader lange tillø
øb til springgraven
21 | 25
GENNEMSIGTIGHED
Åbenhed og transparens har været vigtige designparametre i
forbindelse med udviklingen af projektet. Alle steder i huset skal
der være mulighed for, at man kan føle sig i tæt forbindelse med
områderne uden for. Ligeledes er det vigtigt, at man udefra har
mulighed for at følge med i de mange aktiviteter der udspiller sig
inden for i huset. Facaden bliver således en slags skærm, der skal
formidle synergien mellem ude og inde.
I forlængelse af denne tanke er det i projektet fx muligt at kigge hele
vejen igennem Motoriksalen, der mod vest fortsætter ud i et udendørs
Idrætstorv, hvorpå der både er plads til fodbold, fri leg eller mere
bløde bevægelsesformer som fx dans, yoga eller seniorgymnastik.
Når vejret tillader det, kan aktiviteterne i Motoriksalen således
”trækkes” med ud i det fri.
Mod øst danner Amagerhylden et levende filter mellem inde og ude.
Det er tanken, at det er her børnene søger hen i overgangen mellem
skole og fritid. Her er der plads til, at der kan læses lektier eller blot
give rum for en pause.
Et lignende koncept gør sig gældende for Sol-Hylderne langs facaden
ind mod den gamle Hal 1, hvor man udefra kan følge med i spring
og tilløb til skumgraven.
22 | 25
23 | 25
DE “LEVENDE” FACADER
Arkitekturen i projektet vil opleves som en dynamisk struktur med
levende facader. Hele projektet vil fremstå som en unik forlængelse af Gram Fritidscenter og en kraftfuld sammensmeltning mellem
skolen og et aktivt fritidsliv.
Overalt vil man fra skoles arealer få serveret et kig ind til de mange
spændende aktiviteter inde i Spring- og Sundhedshuset Skrænten.
Skolebørnene vil således også føle sig som en naturlig del af dette
fantastisk levende børnehus.
Det nye hus tænkes udført med facader beklædt med cortenstål, der
med sin flammende farve vil fungere i et harmonisk samspil med de
eksisterende røde teglfacader, der går igen i både Gram Skole og
Gram Fritidscenter. Alle tage udføres som grønne tage. Lysningerne
i de mange nicher og vinduer udføres i 4 forskellige farver i en signifikant farveskala der går igen i både døre og gulve i resten af huset.
Dette vil således blive et genkendeligt særkende for hele huset.
Spring- og Sundhedshus Skrænten vil på alle måder fremstå som et
unikt projekt, hvor skole og fritid, læring og bevægelse vil gå hånd i
hånd og smelte sammen. Der skabes her et markant nyt fyrtårn for
beboerne i Gram og omegn.
24 | 25
Det levende facade ud mod ankomsten til skolen fo
ormidler overgangen mellem skole og fritid
25 | 25