www.nordjyske.dk Tirsdag 15. december 2015 ”Vi skal nok være meget glade for de økonomiske migranter, vi får fra de andre EU-lande”. Curt Liliegreen, ekspert i bosætningsmønstre Side 3 Rift om kvalitet Vækst i blå job Side 14-15 Side 4-5 Vi ønsker alle vores kunder, kandidater og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår. Hold øje med www.curia.dk for nye og spændende karrieremuligheder i 2016. Tlf.: 70 20 05 11 • www.curia.dk • Aarhus • Aalborg • København Michael Reffstrup Torben Abildgaard Tlf.: 22 77 14 90 Tlf.: 40 61 70 22 Partner Partner . . . 14 Erhvervsliv NORDJYSKE Stiftstidende Tirsdag 15. december 2015 Maskinsnedker Majbrit Christensen færdigmonterer et større arkivskab, der næsten er klar til at blive sendt ud til kunden.Ofte bliver Rumas’ skabe tænkt ind som støjskærme og ruminddeling i kontormiljøer. Rumas sætter fart på møblerne VÆKST: Aalborg-virksomheden Rumas, der producerer kontormøbler, satser på at fordoble omsætningen med et fokus på miljøer og design Af Kristian Gull Pedersen og Martin Damgård (foto) [email protected] AALBORG: Kontormøbelpro- ducenten Rumas har eksisteret siden 1969, men begyndte oprindeligt med at lave køkkener. I dag er firmaets fokus udelukkende erhvervskontormøbler, hvor det har klaret skærene i et marked, der i høj grad blev ramt af finanskrisen. - Da krisen kom, var markedet meget hårdt presset. Det handlede kun om pris, pris og atter pris. Mange virksomheder udskød helt at købe møbler, eller også valgte de kun de billigste løsninger. Mange af vores konkurrenter lukkede eller blev opkøbt. Vi klarede os dog igennem, men vi var også nødt til at skære ned for at gøre det, siger Michael Arvin, salgsdirektør i Rumas. Michael Arvin er kommet til Rumas indenfor de seneste seks måneder. Hans mål er, at flere skal se mulighederne i de nordjyske traditioner, der står bag Rumas’ møbelhåndværk, og at kun- derne får øjnene op for, at det i høj grad er blevet en designvirksomhed i dag. - Vi har måske underspillet vores rolle tidligere. Derfor skal vi ud og satse mere digitalt og gøre mere opmærksomme på os selv både i Danmark og i udlandet, siger Michael Arvin. - Efter krisen er markedet igen begyndt at efterspørge kvalitetsmøbler og ikke mindst design. Vi har allerede fået nogle rigtig store ordrer ind, hvor vi har kunnet vinde over nogle af vores store konkurrenter, som producerer standardvarer, ved at vise, at vi kan lave rigtigt godt design, men også stadigvæk kan være med på prisen, siger Michael Arvin. Fortsat lavet i Nordjylland Produktionen af de mange kontormøbler foregår i Nordjylland. Rumas har lokaler både i Aalborg og i Nørresundby, og kun en meget lille del bliver produceret eller købt i udlandet. Alt lige fra produktion af stel, udskæring af plader og slutmontage bli- » Vi har måske underspillet vores rolle tidligere. Derfor skal vi ud og satse mere digitalt og gøre mere opmærksomme på os selv både i Danmark og i udlandet. MICHAEL ARVIN, salgsdirektør, Rumas ver foretaget på de to adresser, mens det kun er enkelte polstringsopgaver, galvanisering og de forskellige elektroniske dele, der bliver hentet hjem udefra. Det er dog ikke noget stort hold, der klarer at sende de mange møbler ud på kontorerne, da Rumas skar ind til benet, da krisen var værst. Michael Arvin regner imidlertid med, at den fremtidige vækst vil kaste flere jobs af sig, og produktionen har også kapacitet til de ekstra folk, som de nye ordrer måtte give behov for. - Da krisen ramte, var vi Hængsler og låger monteres på skabet, og så er det klar til at blive pakket ind og sendt. Oftest laves også skabe i de dimensioner, som kunden ønsker, og heller ikke her bruges der standardmål. nødt til at skære ned i hele virksomheden. Vi er 25 ansatte nu, og det er 10 mand færre, end da vi var flest. Vi bibeholdt alligevel alle dele af vores produktion for at kunne fortsætte med at udvikle og designe nye produkter, og vi fastholdt dermed vores traditioner og værdier. - Det har dog også betydet, at vi i perioder har været for mange mennesker til for få ordrer, men nu er situationen en helt anden. Nu er vi fuldt beskæftiget og presset, og det er ikke noget, vi har prøvet i lang tid, siger Michael Arvin. Fordelen ved, at man har produktionen så tæt på resten af virksomheden er klar. Hvis en kunde akut kommer med et behov, behøver der ikke gå lang tid, før en prototype kan være Erhvervsliv 15 Tirsdag 15. december 2015 NORDJYSKE Stiftstidende Jens Hougaard Laursen er en af to smede, som Rumas har ansat. De står blandt andet for at lave samtlige stel til stole. Galvaniseringen af stellene står de dog ikke selv for men bruger en ekstern partner i stedet. Rumas beskæftiger kun 25 mennesker i alt, men en stor del af dem er i produktionen, da al montage foretages af egne håndværkere. Her er Henrik Lund i gang med at klargøre et element til montage på et skrivebord. Michael Arvin tør godt love en fordobling i omsætningen i Rumas over de næste tre år. Han mener endda, at det måske er et lidt forsigtigt gæt, hvis firmaets planer for alvor slår igennem. Snedker Carsten Kristensen blæser kontorskabet rent før kassen lukkes, og det er klar til at blive kørt ud til kunden. Tonny Tvorup Jensen er i gang med at pakke en plade ind til en ordre. Da firmaets ordrer ikke følger standardstørrelser, bruger Rumas heller ikke standardemballage. Det bliver skåret til og tilpasset hver enkelt ordre. klar og derfra kan blive sat i produktion. - For noget tid siden kom en kunde og spurgte, om vi kunne hjælpe med at skabe et nyt hæve- og sænkeskrive- bord til ham. Kunden havde brug for nogle, der var mindre end den klassiske model. I løbet af en uge kunne vi have en prototype klar, som de så, og så fik de tyve over til test og bestilte flere efterfølgende. Det er fordelen ved, at produktionen er så tæt integreret med resten, da vi hurtigt kan forfølge en ide, siger Michael Arvin. For at fange de mange nye kunder er Rumas i højere grad begyndt at gøre opmærksom på sig selv. Der bliver satset digitalt, og der kommer flere farver på møblerne i både kataloger og i de forslag, som kunderne modtager. - Kunderne skal kunne se, at kontormøbler ikke behøver være i de klassiske mørke farver, men at der godt kan komme mere spræl på farverne selv på et ganske normalt kontor. Sprælske farver og utraditionelle opsætninger er ikke længere kun for folk i den kreative branche, ifølge Michael Arvin. - Vores designere laver en kundemappe, som tager udgangspunkt i virksomheden med plantegninger og 3Dmodeller af, hvordan produkterne kommer til at se ud. Som noget nyt behøver mappen ikke kun bestå af vores egne møbler, men vi får også integreret planter og anden udsmykning ind, som vi godt nok ikke selv leverer, men som vi så henviser kunden til, hvor han kan købe, siger Michael Arvin og fortsætter: - Vi prøver på at lave et helt miljø i stedet for bare at sælge en klassisk arbejdsstation, som traditionelt har været det, kunden har efterspurgt og stadig gør. Vi går efter at kunne indrette hele lounge-, kantine- og kontormiljøer i en stor pakke, som kan være med til at give kunden en mere hyggelig atmosfære på arbejdspladsen, da man i høj grad ser, at det hjemlige lige så stille rykker ind på kontoret også. Omsætningsfordobling på vej Hos Rumas forventer man, at man i løbet af de næste tre år vil fordoble den nuværende omsætning. - Det skal ske igennem vores satsning på større miljøer, men også i højere grad på eksport, siger Michael Arvin. Firmaet har i forvejen flere ordrer i USA, Holland og resten af Norden, men det er ikke noget, man har gjort ret meget for. - De fleste ordrer er kommet ved, at folk har fundet os via internettet eller mund til mund overleveringer. Vi vil dog forsøge at fokusere det mere ved at skaffe salgspartnere i flere af de lande, som i forvejen har vist interesse, siger Michael Arvin og tilføjer: - Jeg er overbevist om, at vi nok skal komme i mål med vores målsætning, og måske endda mere end det i sidste ende ved at fokusere på det vi er gode til - design og kvalitet. . . .
© Copyright 2024