22. september 2015 Projekter i BorgerBudget Snaptun Status: Snaptun Jollehavn Projekteringsforslag er udarbejdet og fremsendt til Kystdirektoratet under Miljø- og Fødevareministeriet for at få tilladelse til at lave Snaptun Jollehavn. Hedensted Kommune får ligeledes en begrundet ansøgning og projekteringsforslaget. Hvorefter arbejdsgruppen vil anmode om et møde med Hedensted Kommune, By og Landskab, Carsten Riisgaard. Bænke Er lavet af Jørn Henriksen med træ fra Tønballe Naturcenter. De er opstillet på pladsen nord for Snaptun Lystbådehavn. Tømmerflåde Bent Fink Mikkelsen har lavet første del af tømmerflåden - en jernramme med pontoner. Flåden bliver ca. 2 x 3 m. Asger Skov, Bent Fink Mikkelsen og Jørn Henriksen laver flåden færdig til 15. april 2016 med trædæk, fortøjninger, stige mv. Blomsterløg Når rabatten mellem cykelsti og vejbane på Snaptunvej er færdiganlagt i begyndelsen af oktober 2015, bliver blomsterløgene lagt i jorden som et fællesprojekt for Snaptun, hvor alle indbydes til at deltage. Stier i Snaptun Afventer svar fra Skov- og naturstyrelsen inden arbejdet kan sættes i gang. Træning i skoven Afventer svar fra Skov- og naturstyrelsen inden arbejdet kan sættes i gang. Sund Snaptun Orienteringsmøde afholdt hos Trygfonden og Dansk Folkehjælp. Orientering omhandlede betingelserne for et gratis kursus i førstehjælp incl. en hjertestarter. En betingelse for at få en hjertestarter er, at der er 2 km til nærmeste hjertestarter. Det kan ikke lade sig gøre i Snaptun, hvor der i forvejen er 3 hjertestartere placeret. Derfor bliver der ikke et førstehjælpskursus.
© Copyright 2024