1. No category

#
MAJ 2015
[
SoL-projekt:
Valgfag i Odense
]
Unges trivsel
Den store løgn om uddannelse
Profil: Ny ung i Rådet for Børns Læring
EGU-løftet
Efter reformen
Nye tendenser gør sig gældende i ungdomsskolen efter skolereformen
Af kommunikationsmedarbejder Nete Janum,
Svendborg Ungdomsskole
I Svendborg er den gode nyhed, at
det går meget bedre end forventet
med tilmeldingerne til vores aktiviteter. Ca. 30 % af de unge bruger vores
tilbud, og det ligner de foregående år.
Vi havde frygtet et drastisk elevfald
grundet den længere skoledag, men
det er heldigvis udeblevet.
Ny tendens
Til gengæld ser vi nu en tydelig tendens: De unge melder sig i høj grad til
andre aktiviteter end tidligere.
Hvor vi før havde store hold i både
engelsk, fransk og tysk, ser vi nu en
tendens til, at de vælger det, som de
i mindre grad kan få i folkeskolen. De
kreative tilbud som musik, tegning &
akvarel, genbrugsdesign og Urban Exploration har sammen med hold som
skateboarding, dans, parkour og yoga
trukket fulde huse i denne sæson.
Med øje for, at de unge i Svendborg
ønsker noget andet, end det folkeskolerne tilbyder, arbejder vi nu særligt
med to fokuspunkter: internationalisering og demokratisering.
International profil
Vores internationale profil blev grundlagt i 2010, men det gør den ikke
mindre aktuel i dag. Vi gør os stadig
umage med at tilbyde en række forskellige internationale oplevelser som
eksempelvis New York, Harry Potter
temarejse til London, Verdensudstilling
i Milano og udvekslinger til Tyrkiet,
Portugal og Letland hver sæson.
Med et varieret tilbud af oplevelser i
en international kontekst satser vi på
2 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
at ramme bredt i målgruppen og styrke de unges selvværd, lære dem at
skifte arena og løfte blikket. Det, tror
vi på, giver dem et godt ungdomsliv,
ruster dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse og på sigt også giver
dem mod og kompetencer til at søge
væk fra trygge rammer.
Særligt udvekslingerne giver os mulighed for at komme hele vejen rundt
om den enkelte elev og sætte den
enkeltes talenter i spil, og det er vores
oplevelse, at de hver gang kommer
hjem med et større selvværd og en
rankere ryg. Jeg klarede den!
Demokratisk dannelse
Demokratiseringsdelen er nyere for
os – og så alligevel ikke. Set ud fra et
demokratisk perspektiv har det altid
været en ungdomsskoles lod, at de
unge stemmer med fødderne. Hvis vi
ikke har de rigtige tilbud på hylderne,
så kommer de ikke.
Men vi er nu meget mere bevidste om,
at vi som ungdomsskole har virkelig gode muligheder for at opdrage
de unge til at indgå i et demokratisk
samfund. Når vi siger, at vi lytter til
de unge, så mener vi det faktisk, fordi
vi grundet det frie lærervalg og en
forholdsvis fri lovgivning kan give dem
en meget høj grad af medindflydelse
og medbestemmelse. Hvis vi altså tør.
Tør vi give slip?
Som voksne kan det være svært at
slippe tøjlerne fuldstændigt. Har de
unge forståelse for, at beslutninger
skal være til det fælles bedste? Hvad
nu hvis de beslutter, at alle skal have
gratis nutella-madder? Er der virkelig
andre end os, som kan få gode idéer?
Arbejdet med demokratiseringsdelen
har været udfordrende og af og til
givet os sved på panden. Måske fordi
vi fra starten havde en målsætning
om at gå helhjertet ind i projektet.
Vi vil ikke høre de unge bare for at
høre dem, men fordi vi rent faktisk
ville bruge deres meninger til noget
og handle på dem. De skal opleve, at
man kan opnå noget, hvis man engagerer sig. De skal opleve dem selv
som drivkraften og os som redskabet.
Forpligter
En sådan målsætning forpligter, og vi
har gjort os mange erfaringer.
Én af de vigtigste er, at man bestemt
ikke skal underkende idégenereringsprocessen. Dét at få gode idéer er
også et stykke arbejde, hvor vi som
voksne skal støtte og ikke mindst
inspirere. Det er ikke nok at spørge de
unge, hvilke hold de gerne vil have på
programmet. Det er heller ikke nok at
give dem en pose penge og bede dem
omsætte den til en god idé.
Det er vores oplevelse, at de unge
kommer med forslag, som ligner dem
vi allerede har til forveksling, hvis ikke
vi inspirerer og støtter dem i udviklingen af idéer. Det er svært for dem,
at tænke ud af de rammer, som de er
vant til at se ungdomsskolen i, og som
vi har opdraget dem til at agere inden
for.
Derfor prøver vi nu at ryste posen og
lære de unge at løfte blikket og tænke
i nye rammer. Og så er vi tilbage ved
internationaliseringen, hvor de unge
løfter blikket, reflekterer og oplever,
hvordan man gør andre steder.
Stafetten sendes videre til Brønderslev
Next stop
Bornholm!
Af Finn Lillelund Christensen,
Frederikshavn, formand for
Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Med veloverstået landsmøde ultimo
april og vedtaget handlingsplan for
2015 ruller Ungdomsskoleforeningen videre med vores egne søssatte
projekter, men deltager tillige i mange
netværksskabende og kvalificerende
konferencer.
Vi holder oplæg på KL og Undervisningsministeriets Temamøde om 10.
klasse og skoletilbuddets nye kropsskydninger med EUD10 og kombineret
10. klasse med grundforløb 1 på erhvervsskole og ikke mindst
interessant, hvordan
10. klasse kommunalt
er forankret, og hvilke
perspektiver dette
kaster af sig.
I lyset af terrorangrebet i København den
14. februar har undervisningsminister
Christian Antorini indkaldt til dialogmøde primo maj med henblik på at
forhindre, at unge mennesker radikaliseres, samt at fremme frihed og tolerance på de forskellige uddannelsesområder og i fritiden. Ungdomsringen
og Ungdomsskole-foreningen tog på
formandsniveau initiativ til at invitere beslægtede aktører på klub- og
ungdomsskoleområdet til et formøde
med henblik på at afklare, koordinere
og kvalificere input fra vores områder
omkring dette vigtige emne om antiradikalisering.
Mødet kan dog blive aflyst efter
bladets deadline, i fald der udskrives
folketingsvalg. Men det fælles initiativ
ligger under alle omstændigheder i
naturlig forlængelse af Ungdomsringens og Ungdomsskoleforeningens
bestræbelser på at revitalisere gældende samarbejdsaftale fra 2011 – en
proces, som blev påbegyndt i efteråret
med konkrete aftaler omkring samarbejde i forskellige projekter og tiltag.
Folkemødet på Bornholm i juni måned
er i den sammenhæng en naturlig
samarbejdsplatform
og vil komme til at
indeholde et par fælles arrangementer på
solskinsøen, hvor der
bl.a. i debatforum vil
blive lagt op til drøftelse af en ungdomsog fritidspædagogik
under pres. Traditionen tro har Ungdomsskoleforeningen
på åbningsdagen fået mulighed for
at fylde indhold på Speakers Corner
- denne ærefulde plads er overladt til
en ung fra Hedensted Ungdomsskole,
som i sin egenskab af at være aktiv i
Ungerådet i Hedensted Kommune har
fået mulighed for at opleve ”15 minuttes of fame” på talerstolen og tale om
demokrati.
Som icebreaker til de mange netværksskabende kontakter på Folkemøder har de to foreninger i fællesskab
fået udarbejdet pins med sloganet:
”Samtale bygger bro”. På åbningsdagen vil debatmødet i Dansk Ungdoms
Fællesråds tematisere de mange ud-
Effekten af vores
tilstedeværelse er
indsatsen værd
fordringer, som unge mødes af herunder emner som inklusion og radikalisering. Her vil en række fremtrædende
personer deltage i et forhåbentligt
spændende og berigende debatmøde
- nok i lidt utraditionel form uden at
afsløre for meget.
Tredje arrangement står Ungdomsskoleforeningen selv for i Dansk
Folkeoplysnings Samråds telt med et
debatmøde med arbejdstitlen ”Unges
fritidsliv, skolereform og …” med Ungdomsskoleforeningens formand som
ordstyrer. Her er der pt. tilsagn fra
én skolepolitisk ordfører fra Christiansborg og et par øvrige interessante
meningsdannere på fritidsområdet,
hvor ungdomsskolerne i Danmark har
deres meningsfyldte kampplads.
Folkemødet, som efterhånden er
vokset til et mega tilløbsstykke med
over 22.000 i snit over de fire dage
i 2014, lever i høj grad op til det
italesatte image som festligt, folkeligt
og demokratisk. Drukner budskaber,
statements og løfter ikke i mængden
med så mange mennesker, debatter,
udstillinger, events i dette årligt tilbagevendende Folkemøde, som i visse
sammenhænge kan opfattes som den
gadepolitiske markedsplads? Jo givetvis i mange sammenhænge, men i
Ungdomsskoleforeningens regi mener
jeg bestemt, at effekten af vores tilstedeværelse er indsatsen værd for de
to dage, som Ungdomsskoleforeningen
har valgt at deltage i. Jeg ser frem til
Folkemødet i juni 2015.
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 3
Valgfagsordningen
i Odense
Hovedingredienserne for UngNords engagement i den åbne skole
er læring gennem motivation, fællesskaber på tværs og udvikling
af autentiske læringsmiljøer
Af konsulent Cathrine Andreasen, UngNord
Ungdomsskoleforeningens projekt
”Samarbejde om Læring” – også
kaldet SoL-projektet – har sit fokus
rettet mod at afdække ”best practice”
for ungdomsskolens arbejde ind i den
åbne skole, den understøttende undervisning og valgfag.
- Som ungdomsskole mener vi, at
SoL-projektets arbejde er blevet
vigtigere end nogensinde før. Vi ser
især samarbejdet om valgfagsordningen i Odense som ét af svarene på en
”best practice”, da den udgør en ny
E-protokol Fritid
Understøttelse af Lara
Ugerapport til forældre
SMS ved fravær.
Fra sidste års valgfagsmesse, hvor de unge kunne se og opleve mulighederne
og styrket platform for udviklingen af
samarbejdet mellem folkeskolen og
ungdomsskolen, udtaler Erik Rasmussen, ungdomsskoleleder af UngNord.
Valgfagspartnerskab med
vokseværk
Ring 7027 1970
4 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
Grundtanken bag valgfagssamarbejdet
bygger på visionen om at åbne folkeskolen med sigte på at skabe et bedre
og bredere valgfagstilbud, der kan
inspirere og motivere til læring hos de
unge i Odenses Børne- og Ungeregion
Nord.
Tilbage i 2012/13 blev det oprindelige
partnerskab omkring fælles udbud
af valgfag etableret og talte dengang ungdomsskolen, UngNord, to
folkeskoler, to erhvervsuddannelser,
Odense Zoo og Odense Musikskole.
Erfaringerne herfra har efterfølgende
dannet grundlag for og inspireret til
at partnerskabet har fået vokseværk,
således at samarbejdet for det kommende skoleår 2015/16 er udvidet til
to partnerskaber.
Styrkelse
Det ene partnerskab omfatter
UngNord, og fire folkeskoler, mens det
andet omfatter UngNord og tre folkeskoler. Hvert partnerskab skal kunne
rumme ca. 650 elever fra 7.-10. klasse
og udbyde ca. 25 valgfag hver.
Sammenlignet med det oprindelige
partnerskabs valgfagsudbud på 12
er der således tale om en markant
styrkelse af valgfagudbuddet og
kvaliteten. Øvrige væsentlige samarbejdspartnere i det kommende fælles
Stina Wrang Elias
Medudvikler, bindeled
og koordinator
UngNord har indtaget en naturlig rolle i udvidelsen og udviklingen af samarbejdet, idet ungdomsskolen med sit enorme
netværk til det frivillige foreningsliv og det lokale kulturliv
har fået til opgave at indgå aftalerne med de involverede
foreninger og kulturinstitutioner.
Fortsættes næste side...
valgfagssamarbejde er fire ungdomsuddannelser, Odense
Zoo, Odense Musikskole, otte kulturinstitutioner og seks
foreninger.
Valgfagene tilrettes, så de afvikles over hele tirsdage og
torsdage i løbet af skoleåret. Partnerskabsskolerne deles
om udgifterne via en taxameter- ordning pr. elev.
storby
Design og billedkunst er blandt de mulige valgfag
skolerejsen begynder på
www.unitasrejser.dk
troværdighed
ærlighed
tryghed
Motion og kultur
Åben skole-dimensionen er særlig fremtrædende i de
udbudte valgfags alsidighed, som både peger ind i foreningslivet, kulturlivet, og ungdomsuddannelseslivet.
Her kan vi nævne valgfaget ”Op med Pulsen”, der er
blevet til i et samarbejde med de tre foreninger Odense
Roklub, Odense Cykelbane og Odense Triatlon. Derudover kan vi fremhæve ”Back stage”, som er etableret i
samarbejde med Odense Symfoniorkester, Det Kongelige
Teaters Balletskole i Odense, Brandts, Kunstbygningen filosoffen. Nørregårds teater, Musikhuset Posten, Vollsmose
Kulturhus og Odense Internationale Filmfestival.
Valgfagsordningen samarbejder desuden med ungdomsuddannelser om at udbyde fire valgfag.
UngNord arbejder selv ind i udbudte valgfag inden for det
kreative felt som kunst, rap, dans, musikproduktion, film
og animation.
Berlin
Prag
950
fra kr.
945
fra kr.
”
w
Krako
on
Lond
1.045
fra kr.
1.355
fra kr.
e
Firenz
lona
Barce
1.215
fra kr.
1.650
fra kr.
Turen til Berlin gik som smurt
Kære Vini. Jeg vil bare sige mange tak for godt samarbejde. Du har været rigtig meddelsom og hurtig til
at svare på mine spørgsmål. Så mange tak for din indsats. Turen
til Berlin gik som smurt, og vi havde glade elever med hjem!
Anne Sofie L. Nielsen, lærer på Skanderup Efterskole
Tlf. 8723 1245
Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
www.unitasrejser.dk • [email protected]
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 5
Valgfagsordningen i Odense
...fortsat fra side 5
UngNord er centralt placeret i den
koordinationsgruppe, der har til formål
at koordinere valgfagsaftaler med
ungdomsuddannelser, kulturinstitutioner, musikskoler, foreninger og øvrige
samarbejdspartnere.
Ved at handle samskabende og
byde ind med kernekompetencer,
som handlekraft og fleksibilitet, har
UngNord gennem valgfagssamarbejdet
fået muligheden for at agere på en ny
samarbejdsplatform, hvor ungdomsskolens særlige styrker og kvaliteter
fremhæves og anerkendes.
- UngNord er kommet styrket ud af
valgfagssamarbejdet og er i dag placeret som en central aktør i den åbne
skole, udtaler Erik Rasmussen
Motivation, fællesskaber og
autenticitet som drivkraft
Det har været en fælles antagelse, at
motivation, fællesskaber og autenticitet udgør en væsentlig drivkraft i unges læring. Og de seneste erfaringer
ser ud til at understøtte antagelsen.
Ved at bruge andre kompetencer og
lægge undervisningen i autentiske
læringsmiljøer skærper man motivationen og får eleverne til at flytte sig
frivilligt efter deres interesser.
Det understøttes dels af en fremmødeprocent på næsten 100 %, og dels af,
at 82 % af eleverne har valgt valgfag,
som ligger uden for egen folkeskole.
De unge motiveres altså til bevæge sig
altså ud i nye læringsfællesskaber, der
ikke bare giver dem nye venskaber,
6 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
men som også styrker deres læring og
livsduelighed.
- Foreningen af den fagprofessionelle
og den pædagogisk/didaktisk uddannede lærer er et godt afsæt for at fange og motivere de unge. Man skaber
en kobling til den fag-professionelle
verden, samtidig med, at man sikrer en kvalificeret læring i valgfaget,
udtaler Kathrine Vestergaard Dahl,
viceskoleleder på Risingskolen.
Ser frem til valgfagene
For at belyse valgfagsordningens betydning for elevernes læring og motivation har University College Lillebælt
iværksat følgeforskning på valgfagene,
som er forestået af analysefirmaet
Orator.
Nogle af de foreløbige delkonklusioner
peger på, at der er en overvægt af
elever, der ser mere frem til at deltage
i valgfag end i almindelig undervisning. Samtidig er der en generel
opfattelse af, at eleverne er glade for
deres valgfag. De føler sig engagerede i og motiverede for det, de laver.
Eleverne oplever det som spændende
at møde nye kammerater fra andre
skoler.
Endelig har UngNord kunnet registre en stigning i antallet, der bruger
fritidsundervisningens tilbud efter at
have deltaget i et af ungdomsskolens
egne valgfag.
De aktuelle delkonklusioner understøtter således klart tanken om, at de
unges motivation til læring styrkes
gennem det interessebårne valg.
Styrket sammenhæng
Samarbejdets særlige styrke er fællesperspektivet, der sikrer et sammenhængende helhedssyn på de unges liv.
Det betyder en fælles tilgang til mål
og opgaveløsninger, der også rækker
ind i fritiden og i et kommende uddannelsesliv.
- Afsættet for UngNords engegement
i samarbejdet har altid rettet sig mod
skabe kvalitet og fælles merværdi i
det, vi foretager os sammen, siger
Erik Rasmussen.
Læs meget mere om valgfagsordningen og de øvrige understøttende åben
skole-tiltag UngNord arbejder med på
Ungdomsskoleforeningens hjemmeside under SoL-projektet.
Eksempler på UngNords øvrige samarbejder om understøttende aktiviteter i
den åbne skole:
• Værkstedsaktiviteter: Tekstil og designværksted, design og innovation.
• Krop og bevægelse: Badminton, svømning, motion og fitness.
• Ude-liv: Lystfiskeri.
• Fordybelsesdage: Understøttende pædagogik i forbindelse med planlagte
fagdage.
Unge piger har
ondt i sjælen
Undersøgelser viser, at de fleste unge har det godt, men også stigende tendens til tristhed og dårlig selvopfattelse blandt unge piger
Af Bjarne Mouridsen
Endnu en undersøgelse af unges
trivsel viser, at det generelt går godt,
men at man også skal være opmærksom på især de unge piger. Det er
Statens Institut for Folkesundhed ved
Syddansk Universitet, der står bag
”Skolebørnsundersøgelsen 2014”, som
beskriver 11 til 15 årige skolebørns
helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Undersøgelsen viser, at de fleste
elever har moderat til høj livstilfredshed, ligesom der er tendens til mindre
mobning og et fald i forbruget af alkohol og cigaretter.
Kede af det
Men der er også ”et stort mindretal af
eleverne, der ikke trives fysisk eller
mentalt” og har en uhensigtsmæssigt
sundhedsadfærd.
Nærmere bestemt fremgår det bl.a.,
at:
”Mere end hver tredje pige er ked af
det mindst en gang om ugen, mens
forekomsten er noget lavere blandt
drengene”.
”Andelen af elever, som synes virkelig
godt om skolen falder markant med
stigende alder – blandt de ældste
gælder dette for cirka hver femte.
Omtrent hver tiende dreng føler sig
presset af skolearbejdet uafhængigt
af alder. Blandt pigerne er det særligt de ældste, som føler sig presset.
Her gælder dette næsten hver femte
pige.”
Arkivfoto: Mette Krull
- Det der er blevet synligt med denne
undersøgelse er, at pigerne synes at
blive stadigt mere belastede i forhold
til drengene, sigerprojektleder Mette
Rasmussen fra Statens Institut for
Folkesundhed til Ritzau.
Øget mistrivsel
Undersøgelsens konklusioner harmonerer med tidligere undersøgelser – fx
SFI-rapporten ”Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2014”, som
blev offentliggjort i december. Heraf
fremgik det bl.a., at børn og unge
spiser mere sundt, ryger og drikker
mindre og at færre tager stoffer.
Men som i den nye undersøgelser
peger der på en stigende tendens til
mistrivsel:
”Det gælder især piger, der dobbelt så
hyppigt som drenge rapporterer om
gener med helbredet og emotionelle
problemer; de føler sig oftere usikre
og pressede; deres livstilfredshed
befinder sig på et lavere niveau; de
oplyser hyppigere om psykiske lidelser
som spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg, ligesom de betydeligt hyppigere har modtaget psykologhjælp.”
Rapporten ”Skolebørnsundersøgelsen
2014” kan downloades fra
www.si-folkesundhed.dk
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 7
Den store løgn
Ungdomsskoler skal udfordre vanetænkningen og spille en
stor rolle i forhold til den åbne skoler. Det mener journalist
Jacob Fuglsang, som er aktuel med bogen ”Den store løgn
om uddannelse”
Af Bjarne Mouridsen
Vi siger ét, men gør noget andet. Altså
er vi fulde af løgn. Sådan står der
indledningsvist i journalist og uddannelsesredaktør på Politiken, Jacob
Fuglsangs nye bog ”Den store løgn om
uddannelse”.
Bogen ser nærmere på en række
selvmodsigelser i vores uddannelsessystem fra børnehave over indskoling
og mellemtrin til udskoling og ungdomsuddannelser.
Alternativ til Lara
Feliks:
Tilmelding
uden elev
login.
Mobilvenlig.
Let US statisik.
Lærerlogin m.
sms, prokol osv.
+ meget
mere...
Ring til 70 27 19 70
8 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
Fotograf: Morten Holtum, 2015
Modsætninger
Jacob Fuglsang peger indledningsvist
på tre modsætninger, som gør det
”svært at reformere uddannelsessektoren”, så det ofte ender i ”konflikter
mellem, hvad der bliver sagt, og hvad
der bliver gjort”:
• Om politikken er baseret på tro
eller viden.
• Om udviklingen af skolen starter
oppefra eller nedefra.
• Om det er staten eller kommunerne, der har ansvaret for skolen.
Mange aktuelle emner berøres undervejs i de 45 kapitler, fordelt på
fem dele – herunder emner med stor
relevans for ungdomsskolerne, som
godt nok ikke selv er nævnt i bogen.
Foruden skolereformen gælder det
fx Ny Nordisk Skole, Erhvervsskolereformen, 10. klasse og Kombineret
Ungdomssuddannelse.
Gode råd
Hvert overordnet del afsluttes med en
række forslag til henholdsvis folketingspolitikere, kommunalpolitikere,
skoler, uddannelsesinstitutioner og
forældre. Under afsnit om børnehaver
lyder opfordringen til kommunalpolitikere fx, at de skal gøre børnehaverne
til læresteder i stedet for væresteder
– en dobbelthed, der vel også findes i
ungdomsskolen.
Vi har interviewet Jacob Fuglsang og
bedt ham om også at forholde sig til
ungdomsskolens rolle i denne reformtid.
Uhyret med det tre hoveder
Er vi også fulde af løgn i ungdomsskolen?
- Ja, he he, det er et godt spørgsmål.
Det bestemmer I grundlæggende selv.
Pointen i bogen er bl.a., at det handler om at møde den enkelte elev med
engagement og ærlighed. Hvis den
enkelte underviser på ungdomsskolen
gør det, og lederne lever op til det, de
lover eleverne, er I ikke fulde af løgn.
Så svaret må være, at det håber jeg
ikke.
Du skriver en del om samarbejdet
mellem pædagoger og lærere. Men
den åbne skole er vel også samarbejde mellem skole og foreningsliv,
ungdomsskoler, musikskoler etc.
Hvordan ser du deres rolle i forhold til
den åbne skole?
- Helt rigtigt. Den åbne skole er en af
de meget fremsynede aspekter ved
skolereformen, og her kan ungdomsskoler spille en vigtig rolle. Især den
situation, som er lige nu, hvor jeg
hører fra flere skoleledere, at de ikke
er kommet i gang med at udfolde den
åbne skole endnu. Skal visionen om
den åbne skole realiseres, kræver
det opgør med det, som jeg i bogen
kalder uhyret med de tre hoveder:
vane, hverdag og vikarer. Det er en
krævende proces, og her har skolerne
brug for al den hjælp de kan få – også
fra ungdomsskolerne.
Ungdomsskoler kan udfordre
Ungdomsskolen bliver ikke nævnt i
bogen. Hvad kan vi bidrage med?
- Som nævnt kan I hjælpe skolerne
med at udfordre hindringerne for at
lave en den åbne skole og udfordre
vanetænkningen. I har også en vigtig
rolle at spille i at styrke de kreative
og praktiske fag i skolen. For som jeg
beskriver det i bogen er disse fag i
mange kommuner blevet sjoflet groft.
I kan også bidrage med at få bevægelse ind i skolens hverdag – for i øjeblikket er der rum for forbedring i måden
skolerne lever op til lovens krav om 45
minutters bevægelse om dagen.
Er ungdomsskolen værested eller lærested? Eller måske begge dele?
- Absolut et lærested. Det hedder ungdomsskolen, og hvis ambitionen kun
rækker til at give unge et rart sted at
hænge ud, bliver det alt for uambitiøst. En pointe i bogen – og som jeg
også ser i de knap 2000 indstillinger til
Politikens undervisningspris, som jeg
netop har læst – er, at børn og unge
gerne kan og vil en masse, hvis de
bliver mødt af klare forventninger. Det
viser de på fodboldbanen, til karate og
på fritidsjobbet. De kan de også både
i skolen og i ungdomsskolen, hvis de
får lov.
Andre undervisere
Lærernes manglende autoritet skyldes
bl.a., at de er svækket på fagligheden,
skriver du i bogen. Den åbne skole og
understøttende undervisning mulig-
gør vel netop, at undervisere med
andre kompetencer kan støtte – fx
ungdomsskolelærere med helt anden
baggrund?
- Helt enig. Hvis skolerne er klar til at
udfordre vanetænkningen og kan få
et godt samarbejde i gang mellem lærere, ungdomsskolelærere og pædagoger rummer det store muligheder. Men
det kræver meget af alle parter og af
de ledere, som skal stå i spidsen for
det. Desværre er skolereformen ikke
mange steder nået til det endnu. For
som beskrevet i bogen er reformen
kommet skidt fra start af både politiske og økonomiske grunde.
Hvad med fritiden?
Du er skeptisk overfor øget inklusion.
Hvorfor?
- Jeg er skeptisk over for inklusion,
som det foregår mange steder. Jeg
skriver i bogen, at forudsætningen
for, at inklusion skal lykkedes, er, at
skolerne først får redskaber og bliver
rustet til inklusionen – og først derefter får specialeleverne ind i klasserne.
Det kræver derfor investeringer på
kort sigt og mulighed for besparelser
på langt sigt. Desværre sker det i dag
i den omvendte rækkefølge i mange
kommuner.
Din bog har fokus på det, der foregår
mellem kl. 8 og 16. Kan læring ikke
foregå resten af dagen og i fritiden? Fortsættes næste side...
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 9
Den store løgn
...fortsat fra side 9
- Jo, læring foregår heldigvis hele
tiden. Også i fritiden. Men elever har
ligesom alle andre behov for at skelne
mellem tid organiseret i skolen og
tid til deres egen rådighed. Hvis det
flyder sammen i et sammenflydende
læringsbegreb, hvor det er uklart,
hvad der undervisning, og hvad der er
underholdning, har det store konsekvenser. Det hører også med, at mit
fokus har været på selvmodsigelserne
eleverne oplever i skolen og på ungdomsuddannelserne – ikke så meget i
deres fritid.
EUD10 og KUU
EUD10 fremhæver du som noget positivt ved erhvervsskolereformen. Men
du frygter samtidig at 10. klasse bliver
mindre attraktivt. Hvorfor det?
- Jeg er helt uenig i, at 10. klasse
ofte kaldes for spild af tid eller for en
omvej. For mange elever er det år
helt afgørende for deres videre vej
til en uddannelse. Året giver modenhed og gør eleverne bedre i stand til
at klare ungdomsuddannelserne og
finde den svære balance mellem fest
og faglighed, som er en del af at gå
på en erhvervsuddannelse eller et
gymnasium. Så jeg synes EUD10 er
en god idé, fordi den er et alternativ
for elever, som ikke har brug for mere
af det, som de allerede fået rigeligt af
gennem deres skolegang. I min optik
skal 10. klasse udvikles ikke afvikles.
Hvad er din kommentar til kombineret
ungdomsuddannelse?
10 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
- Den kombinerede ungdomsuddannelse er symptom på, at politikerne
ikke har et overbevisende svar på,
hvad der skal ske med de mange, som
ikke kan klare en ungdomsuddannelse. Antallet er sat til 2500 elever,
og det rækker som en skrædder i
helvede i forhold til problemets omfang – ikke mindst når ambitionen nu
er at hæve det faglige niveau på både
erhvervsuddannelser og gymnasier.
Hele forløbet har været en parodi, og
det forsøger jeg at beskrive i bogen.
Uddannelsen er desuden uklar i forhold til indhold og målet med at tage
den. Så jeg ser den som et af flere
eksempler på, at uddannelsessystemet svigter de svageste elever – trods
påstanden om det modsatte.
Citater fra bogen
”Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, er vi i Danmark fulde af
løgn. Forstået på den måde, at vi siger ét
og gør noget andet.”
”Skolereformen kommer ikke til at virke
efter de gode hensigter, hvis det ikke
lykkedes for kommuner, skoleledere og
lærere at få overensstemmelse mellem
det, der bliver sagt, og det, som eleverne
dagligt kan opleve i deres skoler.”
”Ingen skal fortælle 15-årige, at de ikke skal gå efter drømmen.
Men nogle skal fortælle de 15-årige, hvad de skal kunne for at
nå drømmen. Og hvor de kan få de kvalifikationer, de mangler
for at komme videre i retning af drømmen. Men hvem er nogle?
Og hvem skal tage ansvaret for at give de unge klar besked?”
”Det bliver svært at få samarbejdet om den kombinerede ungdomsuddannelse til at virke, for allerede i dag er de forskellige
uddannelser mere konkurrenter end samarbejdspartnere.”
Musik i klubben?
Ungdomsskoleklubber skal huske at betale musikafgifter
Af konsulent Mikael Hansen
I Danmark er det ved lov om ophavsret fastsat, at man
ikke offentligt kan fremføre eller afspille musik uden at
betale afgift til rettighedsindehaverne. Komponistrettighederne administreres af KODA, mens de udøvende
kunstneres rettigheder varetages af Gramex.
En dom fra 1999 slår fast, at musikaktiviteter i (ungdoms)klubber er gratis, og at musikken vederlagsfrit kan
stilles til rådighed for eleverne/medlemmerne. Der er
imidlertid en række gråzoner i forbindelse med klubbernes aktiviteter, som ikke er dækket uden en aftale
med KODA/Gramex: Gæster, forældre-arrangementer,
fællesarrangementer med andre klubber mm.
Ny aftale
På opfordring fra en række ungdomsskoler har Ungdomsskoleforeningen derfor nu indgået aftale med
KODA/Gramex for musikaktiviteter i ungdomsskoleklubber.
Det betyder, at ungdomsskoleklubber, der ikke er dækket af anden aftale - fx gennem deres medlemsskab af
Ungdomsringen - nu kan lave mellemafregning til KODA/
Gramex via Ungdomsskoleforeningen.
Man bliver kun omfattet af ordningen, hvis man tilmelder
sig.
Læs mere om ordningen og om, hvordan du tilmelder sig
på vores hjemmeside: ungdomsskolenforeningen.dk
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 11
Samvær og indflydelse
Månedens profil er Jacob Løhmann Kristensen, Tårnby Ungdomsskole, nyudpeget som DUSK-nets repræsentant i Rådet for Børns Læring
Af Bjarne Mourdisen
Hvorfor valgte du at stille op til Rådet
for Børns Læring?
- Jeg valgte at stille op fordi, jeg mener det er vigtigt, at vi unge kan blive
hørt – også uden for folkeskoleskolen
og gymnasierne. Det er vigtigt, at
ungdomsskolerne, ungdomshusene og
ungdomsklubberne også bliver hørt.
Både ungdomsskoler og klubber har
haft en stor personlig betydning for
mig. Jeg havde nok ikke stillet op, hvis
ikke det var for ungdomsklubber og
-skoler.
Har du bestemte emner, du vil arbejde
for i rådet?
- Jeg har nok tænkt mig at arbejde
meget med uddannelse, specielt omkring folkeskolerne og gymnasierne
samt ungdomsskolernes rolle i alt det
her.
Elektroniknørd
Fortæl om dit første møde med ungdomsskolen?
- Mit første møde med ungdomsskolen var til et hold kaldet elektronik.
Vi startede med at være omkring 10
nørder, der sad nede i en kælder med
vores elektroniklærer. En elektroniklærer, som var ingeniør, og arbejdede
med at bygge blackboxe til skibe.
Dette gav mig et fedt sammenhold
med mennesker, som havde en fælles
interesse. Det gav mig også en idé
om, hvordan erhvervslivet fungerer, i
form af at vi også så på tegninger og
12 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
arbejdsplanner for de her blackboxe.
Hvad laver du i ungdomsskolen i dag?
- I dag sidder jeg i elevrådet samt det
kommunale ungeråd, som arbejder ud
fra ungdomsskolen.
Rystet sammen i DUSK
Hvornår blev du aktiv i DUSK-net og
hvorfor?
- Jeg har kunnet spore min aktivitet i
DUSK-net tilbage til november 2011.
Jeg startede, fordi vi som ungeråd
skulle ud og lave noget sammen,
og så havde nogle af de daværende
medlemmer været med før. Vi blev så
enige om, at vi som ungeråd skulle
med for at ryste os sammen. Vi har så
lige siden hængt ved, fordi det er et
super fedt miljø, hvor man både lærer
nye færdigheder gennem workshops
og det kæmpe sociale netværk, der
også opstår der.
Hvorfor skal vi have et DUSK-net?
- Vi skal have DUSK-net, fordi det er
et enormt godt socialt netværk, der
ryster unge sammen fra hele landet.
Det skaber nye venner, som man ellers ikke ville have mødt
Ungeindflydelse er et brand
I Rådet for Børns Læring afløser du
Susan Jakobsen, som også kom fra
Tårnby. Er I ekstra gode til det med
ungeindflydelse i Tårnby?
- Vi har faktisk længe haft problemer
med ungeindflydelse i Tårnby, da vi
bakser meget med kommunen. Men
vores ungdomsskole er meget gode
til at lære os, hvordan vi skal skabe
og bruge ungeindflydelse. Det har
medført, at vi er begyndt at kigge
ud af kommunen og videre på Danmark. Formanden for Ungdomsringens
Ungeråd, Oskar Kloppenborg, er også
for Tårnby. Så vi har en meget aktiv
ungdom, der brander sig meget ud af
Tårnby.
Hvordan arbejder I med det?
- Vi arbejder med det i form af vores
ungeråd, som vi prøver at bruge til
mange ting. Bland andet kører vi
forskellige arrangementer for at prøve
at oplyse resten af Tårnby om vores
eksistens. Og vi bruger os selv som et
høringsorgan. Der er blevet skabt et
fælleselevråd, så det er blevet nem-
Uddannelsesparat
Elevplan skræddersyet
til 10. kl., udskolingen
og heltid.
mere at kommunikere med flere unge.
Vi svarer også kommunen på forskellige spørgsmål eller høringer. For at
give et eksempel gav vi et eksempel
på en valgpakke og valgarrangementer ved sidste valg.
Det social samvær
Hvad laver du til hverdag?
- Til hverdag går jeg på H.C. Ørsteds
tekniske gymnasium på Frederiksberg,
hvor jeg studerer Matematik og Fysik.
Desuden arbejder jeg inde i København hos Faraos Cigarer og Comedy
ZOO. Når jeg ikke arbejder, er jeg
enten ude at cykle på Amager Fællede
eller derhjemme og skrive opgaver eller spille PlayStation.
Hvad er det bedste ved ungdomsskolen?
- Det bedste ved ungdomsskolen
er det sociale samvær og den store
mængde af forskellige sociale grupper,
der er på ungdomsskolen, med deres
mange forskellige interesser side om
side. Det bedste er den gode stemning
og de dejlige mennesker, der er dér.
DEN STORE LØGN OM UDDANNELSE
DEN STORE
LØGN OM
UDDANNELSE
Et opgør med
selvmodsigelserne
i det danske
uddannelsessystem
Gyldendal
FOTO: MORTEN HOLTUM
JACOB FUGLSANG
JACOB
FUGLSANG
Ring 7027 1970
Jacob Fuglsang, født 1968, er cand.comm.
og uddannelsesredaktør på Politiken. Som
journalist og redaktør har han skrevet om uddannelse siden 1993 på Information, Weekendavisen og i de sidste 15 år på Politiken.
Han har desuden været pressechef i Undervisningsministeriet.
På Politiken har Jacob Fuglsang været
debatredaktør, indlandsredaktør og medlem
af avisens lederkollegium. Han er initiativtager til og ansvarlig for Politikens Undervisningspris, som siden 2013 er blevet uddelt til
lærere for at sætte fokus på undervisning og
for at skabe respekt om lærergerningen. Ved
siden af arbejdet på Politiken er Jacob Fuglsang ordstyrer og foredragsholder.
Har du læst den?
Man kommer i sandhed
vidt omkring og føler
sig ret velinformeret
på en let forståelig
og til tider næsten
Omslag: Sven Reiner Johansen med illustration af
underholdende
måde.
Per Marquard Otzen
♥♥♥♥♥
Politiken
Kristeligt Dagblad
Blankkacheres
10/03/15 14.32
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 13
Hvordan forbedre EGU?
Som omtalt i bladet i marts er EGU-løftet i Viborg
og Silkeborg blevet evalueret. Forfatterne bag
evalueringsrapporten skriver her om erfaringer og
perspektiver – især hvad angår praktikophold
Af Charlotte Hertel og Frederik Hertel, EGU-løftet
At EGU-uddannelsen har mange og
meget forskellige fortalere, er ikke
overraskende. Det skyldes de imponerende læringsresultater, som elever,
vejledere og praktikværter producerer
i fællesskab. Men det skyldes også
en uddannelsespraksis, der reelt er
en ”brokade” af elementer, som kan
indskrives i så forskellige pædagogiskfilosofiske traditioner som f.eks.:
Pædagogisk realisme, humanistisk
pædagogik, strukturel pædagogik og
situeret læring.
Det er samtidig også en uddannelse,
der involverer mange og meget forskellige læringsarenaer som virksomheder, vejledningssituationer, rejser/
ekskursioner, uddannelsesforløb på
bl.a. højskoler, erhvervsskoler og VUCcentre. I denne artikel vil vi beskrive
nogle af EGU-uddannelsen styrker og
afslutningsvist beskrive et område,
som vi mener kan videreudvikles.
Virksomheden som læringsarena
EGU-uddannelsen vægter virksomheden som læringsarena, og derfor
indtager praktikken en helt central
placering i de ellers meget forskellige
og individualiserede EGU-forløb. Det
er praktikken, der virker attråværdig for de skoletrætte, for praktikken
tilbyder erfaringsrum, der er kvalitativt forskellig fra elevernes tidligere
skoleerfaringer.
Men praktikken kan af andre fortalere
af EGU-uddannelsen også ses som at-
14 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
tråværdig, fordi den repræsenterer en
disciplinering til lønarbejde. Den sociale orden, herunder lederens magt,
praktiklønnen og de modtræk, der
ved fravær kan gøres i denne ydelse,
fungerer reelt som en stærk ydre motivationsfaktor for elevers forandringsprocesser.
Oprigtig interesse i eleven
De praktikværter, vi har mødt, udviser
en oprigtig interesse i at hjælpe
netop deres elever,
og vores analyser
viser, at de yder et
uvurderligt bidrag
til disse EGU-elever.
Praktikforløbene
kan derfor ikke
blot reduceres til
en disciplinering
til lønarbejde. Der
foregår også vigtige
sekundære socialiseringsprocesser,
hvori virksomhedens praksisfællesskab spiller en
signifikant rolle. Praksisfællesskabet
tilbyder bl.a. eleven et læringsrum,
en identitet, et ”medlemskab”, en
accept, en anerkendelse, en gensidig
forpligtelse og en afhængighed, der er
unik. Alle disse elementer i praktikken
virker, sammen med bl.a. EGU-vejledningen, retningsgivende for elevens
læring og identitetsudvikling.
Forandringsprocesser
Praktikstederne udgør et betydningsfuldt socialt fællesskab, der er afgørende for, at den unge kan sættes sig
selv i spil og skabe sine forandringer.
I nogle tilfælde gennemfører EGU-eleven så store forandrings- og læreprocesser, at de bliver en betydningsfuld
ressource for virksomheden.
I et tilfælde fortæller en praktikvært,
at deres praktikelev ”Iben” vil være i
førertrøjen, og at
hun kun skal have
en instruktion én
gang for at kunne
løse selv ret komplicerede opgaver.
Praktikværten
fortæller således
også, at ”Iben”
udmærker sig ved
at være hurtigere
end sine kollegaer,
der har været flere
år i firmaet. Samtidig fortæller han,
at de andre medarbejdere har stor
respekt for ”Iben”,
og roser hende for at kunne få ”noget
fra hånden”.
EGU-uddannelsen
producerer flotte og
væsentlige resultater.
Men det er ikke ensbetydende med, at
uddannelsen ikke kan
blive endnu bedre
Et paradoks
Som en praktikvært fremhæver, er det
vigtigt, at eleverne også føler, at de
gør en forskel. De er ikke kun med for
at feje og rydde op.
En anden praktikvært siger direkte:
”De er sgu også med for at hjælpe.
Nogle gange går du sammen med en
eller to svende. Svenden han er sgu
afhængig af, at du kommer. Det er jo
egentligt ikke mig, du snyder. Hvis du
melder dig syg, er det svenden, du
snyder, for han regner jo med, at du
kommer”.
Der ligger en stærk indre og ydre motivation for forandrings- og læreprocesser i den gensidige afhængighed
mellem elev og praktiksted/praktikvært. Eleverne forstår, at der forventes noget af dem, og de beskriver det
dels som: ”Man skal kende sin plads”
og dels, at der fra praktikværtens
side forventes: ”Punktlighed. Har man
lavet en aftale, står man ved den”.
Elevernes erfaring viser således også,
at: ”Gider de [praktikstedet, red.] ikke
én, har man hurtigt sin første sygedag”. Uddannelsens paradoks er, at
elevens forandrings- og læreprocesser
er afhængig af, at eleven indgår i et
forpligtende fællesskab, der knytter
vedkommende tæt til de arbejdsprocesser, som foregår i virksomheden.
Men på den anden side må praktikstedet aldrig blive så afhængig af eleven,
at arbejdstilrettelæggelsen tager afsæt i, at de har en EGU-elev tilknyttet.
Uddannelsens formål
Analyserer man EGU-bekendtgørelsen,
bliver det tydeligt, at der er tale om en
forholdsvis bred uddannelsesramme,
der skal fortolkes. Fortolkningsarbejdet foregår gennem den overordnede
uddannelsesplan, som UU-centret udarbejder. Men tolkningen foregår også
gennem den uddannelsesplan, som
vejlederen udarbejder på baggrund af
vejledningssamtaler med eleven.
Som eksempel kan vi nævne eleven,
hvis overordnede mål er: ”At NN oparbejder erfaring og selvtillid, så han
kan få en læreplads som smedeelev”.
NN’s uddannelsesforløb veksler efterfølgende mellem skole- og praktikforløb i smedevirksomheder. Indholdet
i skoleforløbene er dels af almen
dannende karakter og dels af mere
fagspecifik karakter, der foregår på en
erhvervsskole.
Og for praktikforløb...
Når man analyserer beskrivelsen af
formålet med de enkelte praktikforløb, så bliver målsætningerne, hvilket
måske nok er lidt overraskende, ikke
konkretiseret eller præciseret. I en
uddannelsesplan hedder det fx: ”Målet
er, at NN får erfaring med de mangeartede opgaver inden for ejendomsservice faget”. I et andet eksempel
hedder det: ”Målet er at NN får praksiserfaringer fra detailhandelsbranchen,
så han kan udvikle sig hen i mod at
kunne tage videre uddannelse eller
søge job i branchen”.
Der kan naturligvis eksistere ikkenedskrevne præciseringer af læringsmålene for praktikperioderne, men det
ændrer principielt ikke på, at det er
vanskeligt for alle de involverede parter at foretage løbende evalueringer
af læreprocesserne og af den kvalitet,
som praktikforløbet har for eleven.
EGU-vejlederne har derfor en vigtig
pointe i deres forslag om, at der skal
tages initiativ til at udvikle metoder til
at præcisere praktikmålene og metoder til sikre en bedre elevafklaring
inden praktikforløbene.
Beskrivelse af praktikkens
læringsmål
EGU-uddannelsen producerer flotte og
væsentlige resultater. Men det er ikke
ensbetydende med, at uddannelsen
ikke kan blive endnu bedre. Et af de
udviklingsområder som EGU-vejledere
selv påpeger er, hvordan læringsmål
for praktikken fastsættes, så der dels
sikres den rigtige læring og således
sikres et godt grundlag for en løbende
evaluering af læreprocesserne i praktikken.
Det handler selvsagt om at skabe de
bedst tænkelige læreprocesser for
elever i praktik. Det mener vi kræver
en god beskrivelse af læringsmålene
for praktikforløbene, der selvfølgelig
må bygge på vejlederens kendskab til
det fagområde/-felt, eleven kommer i
praktik indenfor.
Hele evalueringsrapporten kan downloades fra Viborg Ungdomsskoles
hjemmeside under EGU/EGU løftet
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 15
Unge skal have
en mission
Konference i marts satte fokus på
ungdomsskolen og radikaliseringstendenser
Af konsulent Mikael Hansen
Knap 100 ungdomsskolemedarbejder
deltog i Ungdomsskoleforeningens
konference i Nyborg den 23. marts.
Dagens tema var det sørgeligt aktuelle emne, radikalisering – eller set
fra en lidt mere lys side: Hvordan det
undgås.
Ungdomsskoleforeningen tog initiativ
til konferencen for at bringe ungdomsskolen på banen i de relationer og
initiativer, der skal laves lokalt for sent
ankomne unge flygtninge. Men også
Alternativ til Lara
Administation, lærerlogin,
tilmelding uden password,
mobilvenlig, klub-modul...
Paneldebat på konferencen. Fra venste: Troels Borring (Efterskoleforeningen),
Per Paludan Hansen (DFS) og ordstyrer Freddie Davidsen
for i et bredere perspektiv at give
indhold til den almene ungdomsskoles
undervisning – særligt for unge med
anden etnisk herkomst end dansk.
Opfordringer til samarbejde
Ring 7027 1970
16 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
Blandt dagens oplægsholdere var
Christian Walter fra Socialstyrelsen
og Toke Agerschou og Allen Aarslev,
som gav deres udlægning af, hvad der
er gjort i Aarhus – og det er mere og
andet end det, der har været fremme i
medierne (se sidste udgave af bladet).
Formanden for Efterskoleforeningen,
Troels Borring, lagde op til nye samarbejder mellem lokale ungdomsskoler
og efterskoler, men tog også initiativ
til organisatoriske samarbejder.
På samme vis opfodrede formanden
for Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Per Paludan Hansen, til samarbejde
om de flygtninge, der kommer til
landet, så vi sammen kan give dem
en introduktion det det folkeoplysende
samfund.
Praktikere på banen
Endelig var der nogle praktikere på
talerstolen. Anders Glahn fra GellerupToveshøj gav et medrivende indlæg
om det forebyggende arbejdet. Morten
Andersen fra Game kunne fortælle om
idrættens uorganiserede, men gode
løsninger. Poul Hansen, SSP-Odense,
gav sit bud på løsninger, hvor foreningerne spiller en central rolle. Og ende-
Folkeoplysning
for flygtninge
Af Ejnar Bo Pedersen,
Sekretariatschef
Anders Glahn fra Aarhus
lig kunne Mogens Schwendsen fra Sorø
Ungdomsskole fortælle om de botilbud,
han kan give – og som give likviditet i
ungdomsskolens kasse.
Freddie Davidsen, der har været ungdomsskoleinspektør, men som nu er
Kultur- og fritidschef i Silkeborg bandt
dagen sammen og var ude med den
gamle ungdomsskolefane: Hav kontakt
til de unge – dem alle sammen. Det
kan være svært, men er ikke umuligt!
Nyt netværk
Samlet konklusion på konferencen er,
at unge skal have en mission i livet,
en opgave eller et sigtepunkt for at
lykkes. De skal have kammeratskabsgrupper og kunne fungere i dem.
Forebyggelsen skal igangsættes tidligt
– gerne med de centrale myndigheders
mellemkomst – hvis noget alligevel
trækker op til at gå skævt.
Dagen sluttede med en opfordring til
etablering af et nyt netværk: Antiradikaliseringsnetværket, der særligt skal
udvikle metoder og samværsformer,
der virker inkluderende og alment
dannende. Ungdomsskolenforeningen
undersøger nu interessen herfor.
Ungdomsskoleforeningen afholdt d.
23. marts en velbesøgt konference
på Sinatur i Nyborg. Emnet var
radikalisering og skulle ses i lyset af
de frygtelige begivenheder både i
Paris og København (se hosstående
artikel).
Der kom nogle konkrete forslag og
tiltag ud af konferencen: Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, fremsatte en konkret invitation
til en målrettet dialog via et møde
med Ungdomsskoleforeningen. Måske kan andre parter også tilknyttes
et muligt samarbejde, som måtte
komme ud af den perspektivrige
invitation.
Landsformand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan
Hansen, fortalte om et nyt initiativ,
der er taget i rådets regi. Det lyder
titlen “Folkeoplysning for Flygtninge” og bakkes op af så at sige
alle de folkeoplysende foreninger,
interesseorganisationer, aftenskoler,
oplysningsforbund m.v. som er deltagere i samrådet – herunder også
Ungdomsskoleforeningen.
Formålet er at vise, at de folkeoplysende organisationer kan tage godt
imod flygtninge og bidrage til, at de
får et godt og udviklende ophold i
Danmark. Mantraet handler om at
yde med det, som man hver især
kan. Ingen er forpligtet ud over
egne ressourcer; men vi kan alle
bidrage med gode eksempler, best
practise og god vilje. Der tages ikke
stilling til politiske spørgsmål som
antal flygtninge eller krav og rettigheder til og for disse mennesker.
Nej, udgangspunktet er humanistisk og handler om at give disse
medmennesker en tålelig, værdig
og indholdsrig tid, mens de er her.
Kortere eller længere tid – det spiller principielt ingen rolle.
Der er allerede ved at blive oprettet et netbaseret idékatalog, hvor
også enkelte ungdomsskoler har
meldt ind, men der er plads til
flere. Senere i juni vil det første af
en række lokale inspirationsmøder
blive afviklet (man starter i Nordjylland), hvor lokale aktører kan lære
hinanden at kende og finde nye
samarbejder. På sigt er det målet
at ”Folkeoplysning for flygtninge”
skal blive et slags ”varemærke”, der
viser, at folkeoplysningens tradition
for fællesskab, humanisme, demokrati og medborgerskab, kan gavne
tilkomne og give kvalitet i deres
ophold i Danmark.
Kort sagt kan og bør vi alle vise
medmenneskelighed og samfundssind og støtte op om Folkeoplysning
for flygtninge. I en globaliseret og
konfliktfyldt samtid er der mere end
nogensinde brug for, at vi alle give
vort besyv med. Det mangler da
bare....
Du læse mere på DFS’ hjemmeside:
www.dfs.dk under temaer.
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 17
Årsmøde tid
Bestyrelsesformand Finn Lillelund Christensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen har begge deltaget i Danske
Erhvervsskolers årsmøde sidst i april. Her var der bl.a. en
række såkaldte talkshops omkring emner som ”Unge på
kanten af uddannelse” og ”Trives eleverne?”
Ejnar Bo Pedersen deltog endvidere til Produktionsskoleforeningens årsmøde, som fandt sted umiddelbart efter, bl.a.
med oplæg ved Lene Tanggaard.
Fritidskonference
Hvordan kan skole og fritidstilbud i fællesskab skabe gode
betingelser for et sammenhængende børneliv og løfte børn
og unge fagligt, socialt og personligt? Det spørgsmål bliver
belyst ved en konference om samarbejde mellem skole og
fritidstilbud, som BUPL, KL, BKF og Undervisningsministeriet står bag.
På konferencen, som finder sted den 7. maj, vil der være
input fra forskningsverdenen og kommunerne samt undervisningsminister Christine Antorini. Finn Lillelund Christensen og Kent Sørensen fra bestyrelsen samt sekretariatschef
Ejnar Bo Pedersen deltager for Ungdomsskoleforeningen.
Temanummer om fritidsliv
Med skolereformen og den sammenhængende skoledag er
rammerne for unges fritidsliv under forandring. Det har betydning for ungdomsskolerne, hvad enten vi taler om egne
undervisningstilbud i fritiden, partnerskaber omkring den
åbne skole eller samarbejder med foreningslivet.
18 | Ungdomsskolen #4 Maj 2015
Bladet Ungdomsskolen vil i august måned sætte fokus på
dette. Har din ungdomsskole et spændende tiltag, hører vi
derfor meget gerne fra dig. Skriv derfor til redaktionen på
[email protected]
Ungdomspædagogik
Den 18. maj holder Ungdomsskoleforeningen møde med
professionshøjskolen UCC. På mødet skal foreningen levere
idéer og forslag til, hvordan ungdomspædagogikken i
højere grad kan blive en del af pædagoguddannelsen. Konsulent Mikael Hansen deltager sammen med Leif Jønsson
og Anna Yde Jensen fra Ung i Aarhus.
Vi cykler til arbejde
Ungdomsskoleforeningens sekretariat har traditionen
tro tilmeldt sig Cyklistforbundets kampagne, Vi cykler til
arbejde, som afvikles her i maj måned. Et del af medarbejderne cykler dagligt, men mon ikke alle giver en ekstra
tand her i kampagnemåneden. Holdets navn og slogan er:
Team (T)Ung.
Netværksmøder
I maj måned er der møde i det nye netværk for klubber.
Det finder sted den 28. maj netværket for klubber. Læs
mere på foreningens hjemmeside og på side 11 her i bladet.
Dannelse
til søs
Det tremastede sejlskib LOA af Aalborg har tidligere
været brugt i undervisningens i Brønderslev Ungdomsskole (se Ungdomsskolen nr. 10 2013). Nu vil det også
komme elever fra UngAalborg til gode.
Ungdomsskolen har nemlig indledt et samarbejde med
LOA, som netop har til fområl at give unge mennesker
opleveler til søs og maritim viden.
Samarbejdet betyder, at der to uger i september skal
sejles togter på Limfjorden med to gange 25 elever fra
ungdomsskolen og UngAalborg Uddannelsescenter –
ligesom det er planen at fortsætte samarbejdet næste
år. Skibet forvandles så at sige dermed fra øvelsesskib
til dannelsesskib.
- Dannelse er en livslang proces, hvor man ved at være
sammen med andre får erfaringer og nyt perspektiv,
og så er et skib unikt, fordi man ikke bare kan stå af,
når man vil. Det giver kompetencer til at klare sig i
den virkelige verden, siger ungdomsskoleinspektør Ole
Schøler.
Ungdomsskoleinspektør Ole Schøler, projektmedarbejder Torben Jespersen Nielsen og projektkoordinator
Leif Ervolder fra LOA er i fuld gang med at tilrettelægge
efterårets togter (Foto: Lars Engelbrecht Rohde)
Udkommer 10 gange årligt
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen,
Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C,
Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24,
Mail: [email protected],
www.ungdomsskoleforeningen.dk
Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør),
Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo
Pedersen.
Deadline for næste blad er
onsdag den 6. maj 2015.
Blad 5/15 udkommer i uge 23 2015
Helsingør er
nu også Ny
Nordisk Skole
Efter tredje ansøgningsrunde i Ny Nordisk Skole blev der
etableret fem nye NNS-samarbejder med 20 nye institutioner, så antallet nu er på over 360 institutioner. En af dem
er Helsingør Ungdomsskole, som blev optaget i Ny Nordisk
Skole i et netværk med Erhvervsskolen Nordsjælland og
VUC Helsingør.
Helsingør Ungdomsskole skal stå for sommerkurser, rettet
mod unge, der ikke opnår det adgangsgivende karaktergennemsnit i forhold til optagelse på erhvervsskolerne.
- Som medlem af Ny Nordisk Skole bliver man en del af et
univers, hvor fokus på forandrings- og læringsledelse er i
højsædet. Man bliver en del af et fællesskab, som består
af engagerede lærere, pædagoger, ledere og andre fagprofessionelle, der arbejder for at gøre vores børn og unge
så dygtige som muligt. Derfor er det godt, at stadig flere
institutioner har mod på at udvikle deres egen pædagogiske og læringsmæssige praksis gennem Ny Nordisk Skole.
Det giver dem mulighed for at arbejde systematisk med
forandringerne gennem understøttende sparringsforløb og
videndeling på tværs af institutioner, siger Christine Antorini. Der bliver plads til 32 unge på Helsingør Ungdomsskoles
sommerkurser, oplyser Mette Hultgren, som er daglig leder
af ungdomsskolens dagskole.
- Med udgangspunkt i de optagelsesprøver erhvervsskolen gennemfører, tilrettelægger vi et undervisningsforløb
hvor den unge kan udvikle forståelse for vigtigheden af at
tilegne sig viden og situationsforståelse for og samarbejde
i forskellige kontekster. Med læring som omdrejningspunkt
og den unges aktive deltagelse tilstræbes en relationsbaseret tilgang til de unge, til trods for det korte forløb, forklarer hun.
Synspunkter, der fremsættes i bladet
dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden
gengivelse af enkelte artikler fra bladet er
tilladt, men med tydelig kildeangivelse.
Annoncepriser og medieinformation på
www.ungdomsskoleforeningen.dk
Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade:
4.450 kr.
Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50
stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr.
abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.
Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23,
6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11
Forsidefoto: Billedkunst som valgfag, Ung
Nord
Oplag 2500
ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #4 Maj 2015 | 19
Ny artikelserie: Samarbejde om Læring
Læs mere på
www.ungdomsskoleforeningen.dk
Fra og med denne udgave af Ungdomsskolen starter
en ny artikelserie om SoL-projektet – Samarbejde om
Læring, der belyser ungdomsskolens rolle i skoledagen efter folkeskolereformen. I serien vil de tilknyttede ungdomsskoler fortælle om de konkrete samarbejder, de indgår i. I denne måned gælder det UngNords
engagement i valgfagsordningen i Odense.
Konference om radikalisering
Hvad kan ungdomsskolen gøre for at forebygge radikalisering? Og hvad
kan vi gøre i samarbejde med andre institutioner og organisationer?
Det var spørgsmålene ved Ungdomsskoleforeningens konference om
radikalisering i Nyborg i marts måned med knap 100 deltagere.
Læs mere på side 16-17.