program for studiestarten 2015 teologi - Studerende

teologi
PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015
TEOLOGI
INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
2
TEOLOGI AARHUS UNIVERSITET
VELKOMMEN PÅ TEOLOGI
Ansatte og studerende på teologi vil gerne byde dig hjerteligt velkommen på teologistudiet. Du
kan se frem til nogle udfordrende og spændende studieår i selskab med de dygtigste teologer i
Danmark.
At studere teologi er at træde ind i et helt universitet. Sprog, bibelsk litteratur, kirkehistorie,
dogmatik, kristendomsforståelse, etik og religionsfilosofi samt studier i kristendommens globale
udbredelse udgør det lille teologiske universitet i det store universitet. Du vil hurtigt opdage, at
teologistudiet hjælper dig til at tyde og tolke ikke bare kristendommens univers, men også
arkitektur, litteratur, filosofi og nutidige samfundsforhold i Danmark og i Europa.
Du er nu ikke længere elev på en skole eller i et gymnasium, men studerende på et universitet.
Derfor er det op til dig selv og dine studiekammerater, at I søger viden i og uden for
undervisningen, er med til at skabe et godt studiemiljø og betragter jer selv som medarbejdere i
stedet for som elever med timer, der skal følges.
Brug biblioteket, søg viden og deltag i diskussionerne på faget og i fritiden. Teologi er
vanedannende, og de fleste af os bliver aldrig færdige med at blive klogere på livets store og
små spørgsmål.
Velkommen til et studie – og arbejdsfællesskab, hvor du hurtigt vil opdage, at du kan mere end de
fleste.
Ulrik Becker Nissen
Lektor, dr. theol.
Studienævnsformand og afdelingsleder
PROGRAM FOR RUSUGEN 2014
3
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG
Tillykke! Du er nu stud.theol. Det betyder, at du kan se frem til at begynde på et af de bedste
studier i Aarhus. Vi bor i 1451-1453 i Nobelparken.
At begynde på et nyt studium føles altid som en stor omvæltning; måske er du lige flyttet til byen,
måske er det ved at være lang tid siden, at du har åbnet en bog, måske kommer du fra et andet
studium, hvor tingene har fungeret på en helt anden måde, eller måske kommer du direkte fra en
ungdomsuddannelse, hvor alt har været tilrettelagt for dig. Derfor er vi en flok tutorer, som står klar
til at hjælpe dig så godt i gang med studiet som overhovedet muligt.
Vi, tutorerne, er fra flere forskellige årgange og står klar til at øse ud af vores mange erfaringer. Vi
har arrangeret en rusuge, hvor du og dine nye studiekammerater bliver rystet sammen og
introduceret til studiet, universitetet og hinanden. Vi tager også på en rustur, hvor der både er
fokus på det faglige og det sociale.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig!
Venlig hilsen
tutorerne
Du kan altid kontakte cheftutorerne, som på Teologi også er studievejledere:
Naja Bisgaard Krogh og Maria Svane-Christiansen
For træffe- og telefontid: studerende.au.dk/studievejledere
Tlf. 87161137
[email protected]
1451-322
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Aarhus C
Ordforklaring DDO
rus2 substantiv, fælleskøn
BØJNING
UDTALE
-sen, -ser, -serne
[ˈʁus]
førsteårsstuderende ved en højere læreanstalt
måske af sidste stavelse af latin depositurus (af deponere) 'aflægge, sætte fra sig', om én der
skal aflægge dårlige vaner, eller af latin rus 'bondeland', om nye studerendes herkomst og manerer
BETYDNING
OPRINDELSE
4
TEOLOGI AARHUS UNIVERSITET
RUSUGEN
Rusugen begynder med morgenmad i din rusgruppe hos en af dine tutorer. Vi har sørget for at
inddele dig og dine medstuderende i rusgrupper inden studiestart. Hvor du skal møde op
mandag morgen, vil du kunne se i slutningen af uge 34 på studerende.au.dk/arts/studiestart.
I hele rusugen er der frokostpause mellem kl 12-13, hvor du kan spise frokost sammen med din
rusgruppe og dine tutorer.
Mandag 24. august
09.00-11.00 Morgenmad i rusgrupperne (20 kr. i egenbetaling)
11.00-11.15 Indskrivning i 1252-204
11.15-12.00 Velkomst ved studienævnsrepræsentanter, studieleder Liselotte Malmgart og
afdelingsleder Ulrik Becker Nissen
11.15-11.25: Studienævnsrepræsentanter
11.30-11.50: Liselotte Malmgart
11.50-12.00: Ulrik Becker Nissen
13.15-15.00 Rusforelæsning I ved Troels Nørager i Lille Anatomisk (1231-424)
Eftermiddag/aften: Unibaren
Tirsdag 25. august
09.00-10.00 Morgenmad med undervisere
Anders-Christian Lund Jacobsen i 1453 -125
Troels Nørager i 1453- 121
Else Kragelund Holt i 1451 -318
10.00-12.00 Introduktion til studiet ved studievejlederne i 1441-112
13.00-15.00 Teologisk rusdyst
Aften: Fællesspisning kl. 19 og Waxies kl. 21
Onsdag 26. august
10.15-12.00 Rusforelæsning II ved Peter Lodberg: ”Tro og magt i Det Hellige Land” i 1441-112
13.00-14.30 ”Hvad kan jeg blive?”* i Axis Mundi, 1451-117
14.30-15.15 Rundvisning i uniparken
15.15-16.30 Foreningspræsentation i Axis Mundi 1451-117
Aften: Spil
PROGRAM FOR RUSUGEN 2014
Torsdag 27. august
08.00-12.00 Turnus**
13.00-15.00 Lanciers i Axis Mundi, 1451-117
Aften: Pubcrawl
Fredag 28. august
09.15-13.00 Undervisning i græsk*** i 1451-225
13.15-15.00 Rusforelæsning III ved Kasper Bro Larsen i 1231-424
Eftermiddag/aften: Theos Bar
* Program for ”Hvad kan jeg blive?”
13:00
Velkomst og indledning
13.05
Birgitte Graakjær Hjort, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
13:20
Anita Fabricius, arresthuspræst i Aarhus
13.35
Lærke Ussing, projektleder i Vejledning og studieinformation
13.50
Simon Lægsgaard Madsen, højskoleforstander på Brandbjerg Højskole
** Turnus for torsdag formiddag
Hold 1
Hold 2
8-9
Græsk 1451-225 Bibliotek
9-10 Statsbiblioteket
Græsk 1451-225
10-11 Web
Statsbiblioteket
11-12 Bibliotek
Web
*** Holdoversigt over undervisning i græsk
Hold 1: 09.15-10.00
Hold 2: 10.15-11.00
Hold 3: 11.15-12.00
Hold 3
Web
Bibliotek
Græsk 1451-225
Statsbiblioteket
5
6
TEOLOGI AARHUS UNIVERSITET
RUSTUR 25.-27. SEPTEMBER
Sted: FDF Lejrcenter Vork, Vork Bakker 12, 7100 Vejle
Fredag 25. september
16:00
17:00
18:30
19:30
20:30
21:30
Afgang fra Jens Chr. Skous Vej 3, 1451-53
Ankomst, indkvartering og kaffe
Middag
Oprydning efter middagen
Foredrag: Højdepunkter og faldgruber i teologistudiet
Tutorerne underholder
Lørdag 26. september
08:15
09:00
10:00
11:30
12:30
13:30
14:00
16:00
Morgenmaden sættes i gang
Morgenmad
Morgensang og foredrag
Frokosten sættes i gang
Frokost
Oprydning efter frokosten
Orienteringsløb
Forberedelse til aftenens program
PROGRAM FOR RUSUGEN 2014
16:30
17:00
18:30
19:30
20:30
22.00
7
Middagen sættes i gang
Omklædning
Festmiddag
Oprydning efter middagen
Melodigrandprix
Dans
Søndag 27. september
09:15
10:00
12:00
13:00
14:00
Morgenmaden sættes i gang
Morgenmad
Oprydning og rengøring
Afgang til Aarhus
Forventet ankomst til Aarhus
Prisen for deltagelse i rusturen afhænger af antal studerende, men du skal regne med en
egenbetaling på max kr. 500. Nærmere information følger.
VÆRD AT VIDE OM STUDIET
Studiestartsprøve
Den obligatoriske studiestartsprøve afholdes i løbet af september på første semester. Den består
blot i undervisningsdeltagelse i minimum to ud af de tre første forelæsninger i faget Introduktion til
studiet af Teologi. Studerende, der ikke deltager i to ud af de tre første forelæsninger, skal senest
tre dage efter den 3. forelæsning have besked om, at de ikke har bestået ”prøven”. I så fald
består omprøven i aktiv deltagelse i fjerde forelæsning i faget Introduktion til studiet af Teologi.
Hvis den studerende udebliver, kan omprøven ikke godkendes, og den studerende udmeldes
med øjeblikkelig virkning.
Tidsforbrug
Tidsforbruget på et universitetsstudium svarer til en fuld arbejdsuge på 37-40 timer. Jo færre fag
man har på et semester, jo større er pensum, som skal læses selvstændigt. Generelt skal man
regne med mindst to timers forberedelse til hver times undervisning. Det vil for eksempel sige, at
seks timers sprogundervisning om ugen kræver mindst tolv timers forberedelse.
Eksamen
Alle semestre på Teologi afsluttes med en eller flere eksaminer. En eksamen bedømmes enten
efter syvtrins-skalaen eller som bestået/ikke bestået. Du har tre forsøg til at bestå en eksamen, og
alle eksaminer skal bestås hver for sig. Du bliver automatisk tilmeldt undervisning og eksamen på
hvert semester. På STADS selvbetjening, som du finder på mit.au.dk, vil du kunne se, hvilken
undervisning og eksamen, du er tilmeldt.
8
TEOLOGI AARHUS UNIVERSITET
Bøger
En stor udgiftspost i dit budget som studerende vil blive indkøb af bøger. Du skal regne med ca.
2000 kr. til bøger pr. semester. Du behøver ikke købe bøger, inden du begynder. Det vil dine
tutorer og undervisere hjælpe dig med i rusugen. Du kan købe dine bøger i Stakbogladen, som er
universitetets boghandel. Underviserne bestiller de bøger, de vil bruge som pensum hjem til
Stakbogladen, så her kan du altid finde den litteratur, du skal bruge.
Studiegrupper
Ud over undervisningen er det vigtigt at være en del af en studiegruppe. Det er en rigtig god
måde at forberede sig til undervisning og eksamen på. Og så er det en god måde at teste sin
egen viden og evne til at formulere denne viden. I løbet af rusugen vil du blive placeret i en
studiegruppe, som du har som fundament for det første semester.
Undervisning 1. semester
På det første semester på Teologi skal du følge Græsk 1, Introduktion til studiet af teologi og
Teologiens grundtemaer. Der er tale om i alt 12 undervisningstimer. Du kan læse om de enkelte
fag i studieordningen, som du finder på studerende.au.dk/arts. Du vil allerede ved studiestart
være placeret på bestemte hold, som du får oplyst i rusugen og vil kunne finde på
studiestartssiden.
Studiestartsarrangementer
Udover arrangementerne i rusugen er der i september også andre aktiviteter, som du kan deltage
i sammen med alle de andre studerende på Aarhus Universitet. Der er for eksempel
studiestartsmessen, Danmarks Største Fredagsbar og Teologis egen semesterstartsfest d. 18.
september.
Klassisk sproglig?
Hvis du er klassisk sproglig (latin A og græsk A) kan du sende en mail til studievejledningen, så
kan vi sende en studieplan til dig.
Nyttige links
På www.studerende.au.dk/arts finder du en masse information om studiestart, undervisning og
eksamen.
Hvis du vil se, hvad der rører sig på Teologi lige i øjeblikket, kan du læse og tilmelde dig vores
elektroniske nyhedsbrev på cas.au.dk/nyt-fra-aarhusteologerne.
Husk at søge om SU på su.dk. Har du spørgsmål, kan du kontakte Aarhus Universitets SU-kontor.
Du finder deres kontaktinformationer på au.dk/su.
Hvis du står og skal flytte til Aarhus, er ungdomsboligaarhus.dk et godt sted at begynde.
PROGRAM FOR RUSUGEN 2014
9
På au.dk/findau kan du se et bygningskort over hele Aarhus Universitet og læse, hvordan du får
fat i appen AU Find til din telefon. På kortet nedenfor kan du se, hvor Teologi bor til daglig.
Her bor vi
VI SES MANDAG D. 24. AUGUST.