1. No category

Derby
Kommet for at blive?
O
prindelsen af moderne racing ligger i 1100-tallet, når
engelsk riddere returneres fra korstogene med hurtig
arabiske heste. Over de næste 400 år, var et stigende
antal arabiske hingste importeret og opdrættes til
engelsk mares at producere heste, der kombineret
hastighed og udholdenhed. Matcher den hurtigste af
disse dyr i to-hestevæddeløb til en privat wager blev
populære afledning af adelen.
Hestevæddeløb begyndte at blive en professionel idræt
under regeringstid (1702-14) af dronning Anne, når
match racing gav måde at racer involverer flere heste
som tilskuere satset. Væddeløbsbaner sprang over hele
England, tilbyder stadig større punge at tiltrække de
bedste heste. Disse punge gjort gengæld avlsfjerkræ og
ejer heste til racing rentable. Med den hurtige ekspansion af sporten
kom behovet for en styrende centralmyndighed. I 1750 racing elite
mødtes i Newmarket at danne
Jockey Club,
som i dag udøver fuld kontrol over engelsk racing.
Jockey Club skrev komplette regler af racing og sanktioneret væddeløbsbaner til at gennemføre møder under disse regler. Standarder
fastlægger kvaliteten af racer snart førte til udpegningen af visse racer
som de ultimative test af topkvalitet. Siden 1814, er fem løb for tre-årige
heste blevet udpeget som ”klassikere.” Tre racer, åben for mandlige
heste (colts) og kvindelige heste (fillies), gøre op den engelske Triple
Crown: de 2.000 Guineas, Epsom Derby (se DERBY, den), og St. Leger
Stakes. To racer, åben for fillies kun, er de 1.000 Guineas og Epsom
Oaks.
Ridehesten
Jockey Club også tog skridt til at regulere opdræt af rideheste. James
Weatherby, hvis familie tjente som revisorer til medlemmerne af Jockey
Club, blev tildelt opgaven for sporing stamtavle eller komplet familiens
historie, hver hestevæddeløb i England. I 1791 offentliggjorde resultaterne af sin forskning som introduktion til bogen General Stud. Fra
1793 til i dag, har familiemedlemmer, Weatherby grundigt registreres
stamtavle af hver Føl født til disse rideheste i efterfølgende diskenheder
af bogen General Stud. Ved tidlig 1800-tallet var de eneste heste, der
kunne kaldes ”Thoroughbreds” og tilladt til race disse descended fra
heste opført i bogen General Stud. Thoroughbreds er så indavlede at
stamtavle af hvert enkelt dyr kan spores tilbage far til far til en af tre
hingste, kaldet ”instituttet avlsdyr.” Disse hingste blev Byerley Turk,
foaled c.1679; Darley arabiske, folet c.1700; og Godolphin Arabian,
folet c.1724.
Kom godt i gang
med hestevæddeløbHestevæddeløb består af de to discipliner trav og
galop, hvor det som i mange andre sportsgrene gælder om at blive
den første over målstregen.TravI disciplinen trav er hesten spændt for
en sulky, hvorfra kusken styrer hesten. Kuskene er iklædt en særlige
køredragt, for at tilskueren kan skelne mellem dem.Kort før løbsstart
præsenteres hestene i løbstempo, for at tilskueren har en chance for at
danne sig et indtryk af hestenes dagsform og udvælge sig sin vinderhest.
Løbsdistancen varierer fra 1.600-3.600 meter og opløbet ender som
regel med en tæt fight mellem to eller flere heste, hvor både kusk og
hest giver alt, hvad de har for at vinde. Det er en meget intens kamp,
lige indtil målstregen er passeret.I trav findes også disciplinen monté,
hvor rytteren sider på hesten ligesom i galop, men det foregår i som sagt
i trav.GalopI disciplinen galop kaldes rytteren en jockey, og disciplinen
adskiller sig fra trav ved, at jockyen rider på ryggen af hesten. For at
tilskueren under løbet kan skelne mellem de enkelte jockeyer bærer
rytterne forskellige farver på blusen og hjelmen, afhængigt af hvilken
hesteejer der rides for.Inden løbet fremvises galophestene for tilskuerne i en fremvisningsarena kaldet paddock. Ved løbets start placeres
hest og jockey i en startboks, hvor hestene sprudler af spænding til
det øjeblik, lågerne springer op, og løbet starter for fuld fart.Tempoet
er væsentligt højere end i trav, da galop er hestens hurtigste gangart.
Løbsdistancen varierer fra de korte sprinterløb på 700 meter til de
længere løb på 2.400 meter.Væddeløbsbaner i Danmark har 9 væddeløbsbaner fordelt rundt i hele landet – så der er sikkert en
2
3
Banens
D
en nye Bane i Ordrup Mose
På en ekstraordinær generalforsamling den 14. oktober 1903,
fremlagde Foreningens bestyrelse et forslag om flytning af
galopbanen på Eremitagesletten til en projekteret bane i Ordrup Mose. Der var enstemmighed om forslaget, men mange
og lange forhandlinger med Landbrugs- og Krigsministeriet
bevirkede, at byggeriet af Klampenborg Galopbane først gik i
gang i efteråret 1906.
Efter sæsonen 1909 blev Eremitagesletten lukket for væddeløb, og
søndag den 5. juni 1910 blev den nuværende bane i Ordrup Mose
indviet. I forbindelse med banens indvielse blev den nyopførte tribune
taget i brug. Så vidt vides stod den oprindeligt på Verdensudstillingen
i Paris i 1900, men blev så skønsomt revet ned, lagt i kasser og sendt
til Klampenborg.
Tribunen som vi i dag kender som Den Kongelige Tribune – på grund
af Kongelogen midt for – var dengang helt åben, men er siden blevet
tilbygget og restaureret.
Også den flotte bygning lige inden for Hovedindgangen blev opført i
forbindelse med Galopbanens åbning, og den anvendes stadig den dag
i dag. I øjeblikket rummer den banens officielle ”Vægt” med ud- og
tilbagevejning af dagens deltagende Jockeys, der ligeledes bruger bygningen som omklædningsrum.
Der var seks løb på åbningsdagens program, som virkelig var en
københavnerbegivenhed, og omsætningen lød på fantastiske 70.204
kroner. Det første Derby blev også afviklet i 1910. Det hed stadigvæk
Skandinavisk Derby, og vinderen hed meget passende ”Klampenborg”.
Hesten var ejet af Ritmester Clauson-Kaas, som var den der tog initiativet til anlæggelse af Klampenborg Galopbane. Ugen inden Derbyet
havde ”Klampenborg” vundet Pokalløb, som blev indstiftet i 1902 og
fortsat hører til blandt banens største og mest traditionsrige væddeløb.
historie
De klassiske løb kommer til Danmark
I de følgende årtier lykkedes det Klampenborg Galopbane at skaffe flere
deltagende heste til løbene, større omsætninger i totalisatoren, flere
besøgende og højere præmier i løbene.
I 1923 indstiftede man efter engelsk forbillede 2000 Guineas, som blev
kaldt for Dansk Forårsløb. I dag er man vendt tilbage til 2000 Guineas.
I 1930’erne så endnu to klassiske løb dagens lys, igen efter engelsk
forbillede. Denne gang overførte man det engelske 1000 Guineas og
opkaldte løbet efter den berømte danske hoppe ”Mowerina”. I dag
bruges såvel navnet Mowerinaløb som 1000 Guineas om løbet.
I 1937 blev Dansk St. Leger indført, mens der skulle gå yderligere 10
år inden det femte og sidste klassiske opgør, Dansk Oaks, blev indført.
Dansk Oaks og Mowerinaløb er begge forbeholdt hopper, mens de øvrige
klassikere kan have deltagelse af begge køn.
Med udbruddet af 2. Verdenskrig og Danmarks besættelse i 1940 skulle
man tro, at dette ville have en negativ indflydelse på Klampenborg
Galopbane. Men det gik lige modsat!
Endnu flere mennesker søgte til Ordrup Mose for at få tankerne væk
fra krigen. Totalisatoromsætningen satte hvert år ny rekord, og trenden
fortsatte i efterkrigsårene, der faktisk har vist sig at være nogle af de
absolut bedste i banens historie. Men i 1947 blev totalisatorafgiften
forhøjet, hvilket betød at den opadgående kurve blev knækket.
Scandinavian Open Championship
I 1977 indstiftedes et nyt internationalt storløb – Scandinavian Open
Championship over distancen 2400 meter. Det var et forsøg på at skaffe
internationale topheste til Klampenborg Galopbane, men løbet blev i
første omgang kun afviklet i 1977 og 1978. Begge gange med den legendariske jockey Lester Piggott som vinder på henholdsvis Trainer’s Seat
og Pollerton. Scandinavian Open Championship blev genindført i 1996,
hvor løbet havde en præmiesum på 1.000.000 kroner. Sejren gik til
Brdr. Streckers Federico, der året forinden havde vundet Dansk Derby.
I 2000 blev Scandinavian Open Championship opgraderet til et internationalt Gruppe-3-løb – det første i dansk galopsports historie. At et
løb får Gruppestatus svarer stort set til at komme med i fodboldens
Champions League. Sejren gik til tyske Montalban med den danske
jockey Lennart Hammer i sadlen.
4
5
Den nye Paddock Tribune
I december 1998 brændte galopbanens gamle ”Sadleplads Tribune”
fra 1934 ned til grunden, og opførelsen af en ny tribune begyndte ved
sæsonens afslutning i 1999. Den nye tribune blev indviet af daværende
Kulturminister Elsebeth Gerner-Nielsen på Premieredagen i 2000.
STOP
mishandlingen af
væddeløbs heste
D
e fleste danskere betragter stadig hestevæddeløb som en harmløs sport,
hvor dyrene er villige deltagere, der
nyder spændingen. Men sandheden
er, at der ofte bag kulisserne findes
enorme lidelser og rædsler.
I Danmark dør der ca. 60 heste som
følge af deltagelse i hestevæddeløb
hvert år. Det er mere end et dødsfald blandt
disse smukke dyr om ugen. På et globalt plan er
hestevæddeløbsindustrien ansvarlig for over
10,000 døde heste om året. Så længe vi som
mennesker, stiller krav om, at hestene skal
løbe med meget høj hastighed under stressende forhold, vil de blive ved med at dø på
galopbanerne.
10,000 døde heste om året.
Flere væddeløbsheste dør i USA og Storbritannien end i nogen andre lande hvert år.
Men med flere ’prestigefyldte’ væddeløb her
i landet, såsom Dansk Derby, er den danske
hestevæddeløbsindustri stadig ansvarlig for 60
hestedødsfald om året. Dette er et betydeligt
antal for et relativt lille land.
❚❚ USA - 2000
❚❚ Storbritannien - 800
❚❚ Danmark – 60
Industrien er kendt for sin slappe sagsoplysning. Utallige dødsfald er rapporteres slet ikke.
Løber mod graven
Heste der aflives på grund af skader, er en af de
største dødsårsager blandt væddeløbshestene.
En fuldblods- væddeløbshest er rent faktisk en
genetisk fejl. Den løber for hurtigt, i forhold til
sin store kropsbygning, og dens ben er alt for
små. Væddeløbsheste er tvunget til at deltage
i ekstremt farlige sportsgrene.
Hver eneste dag får heste skader såsom hjerteanfald, brækket hals, ødelagt ryg og ben.
Når skaderne er sket, er den billigste løsning
som regel at aflive hesten. Skadede heste
transporteres til slagterier under brutale forhold. Andre tilskadekomne heste bedøves og
trækkes med ind i nye løb, hvor de løber indtil
de bogstaveligt talt falder døde om.
Toppen af isbjerget
Udover de heste, der dør som en direkte konsekvens af hestevæddeløb, er industrien også
ansvarlig for mange andre dødsfald. Væddeløbsheste udsættes for ekstrem indavl. Her
er blot nogle få chokerende fakta om denne
milliarddollar avlsindustri:
Genopblomstringen af hestevæddeløb
Tusindvis af smukke heste dræbes hvert eneste år. Med den stigende popularitet og letheden ved at vædde om sport, samt de nyåbnede
markeder i gambling industrien, såsom Asien,
blomstrer denne verdensomspændende
6
ondollar industri, i øjeblikket op på ny.
Det betyder at endnu flere heste end nogensinde før, tvinges ind i denne brutale sportsgren. Verden bliver ikke et bedre sted medmindre vi gør noget. Men hvad kan vi gøre?
Skriv under på kampagnen, så sender vi beskeden videre til resten af verden: Danskerne
er imod mishandling af væddeløbsheste!
Fakta
Historiens mest berømte møntkast....
væddeløb vil alligevel opnå den samme nimbus som et lands Derby.
Ordet ”Derby” er da også blevet flittigt anvendt af mange andre sportsgrene for at manifestere og kommunikere
det største og bedste – årets begivenhed og højdepunkt!
Dansk Derby har en historie der går tilbage til dengang, hvor hovedstadens galopløb blev afholdt på Eremitagesletten
i Dyrehaven. Det blev dengang løbet under navnet Skandinavisk Derby og redet første gang i 1875. Det fortsatte
derefter i en ubrudt række til 1895 på nær i 1880. Felterne var ofte meget små, helt ned til bare to deltagende
heste, men den væsentligste årsag til at man stoppede var, at tyske heste i et stadigt stigende omfang lagde turen
forbi Eremitagen – og vandt!
Det var ikke sjovt for arrangørerne i længden, men da løbene flyttede til Klampenborg Galopbane kom Derbyet
atter på programmet – nu under navnet Dansk Derby, og løbet har været afholdt uden afbræk siden 1910.
Det var et møntkast for 228 år siden der afgjorde, at vi i dag afholder Dansk Derby, og ikke Dansk Bunbury!
I galopsportens hjemland, England, ønskede såvel Lord Derby som Lord Bunbury at få et løb opkaldt efter sig. Løbet
skulle være forbeholdt 3-årige heste, og diskussionerne var både langvarige og særdeles hefttige.
Til slut blev man enige om at lade et møntkast afgøre striden. Mønten blev kastet, og vendte sig til fordel for Lord
Derby. Lord Bunbury fik dog et plaster på såret, idet hans hest Diomed vandt historiens første Derby på Epsom
Downs i England.
Historien ligger som nævnt mere end 225 år tilbage, men Derbyet består stadigvæk som det største galopløb af
alle. Derbyet er det løb både ejere, trænere, jockeys, opdrættere og staldfolk helst vil vinde. Andre løb har i dag
betydeligt større præmiesummer end Derbyet, men intet
Kun én ud af tre nyfødte væddeløbsheste er af acceptabel kvalitet. Resten
bortskaffes.
Hestevæddeløbsindustren
er ansvarlig for over 10.00 døde heste
om året.
82 % af alle treårige væddeløbsheste
lider af blødende lunger.
Umodne væddeløbsheste
begynder at træne alt for tidligt. Heste
med knoglebrud, forstrakte ledbånd
og overanstrengte sener er ganske
almindeligt.
7
G
Galop
for begyndere
alop er hestens hurtigste naturlige gangart, som den især bruger, når den flygter fra fx et rovdyr. Galopsporten er den mest
ædle sportsgren inden for hestevæddeløb. I mere end 300 år er
der blevet avlet intensivt for at frembringe de hurtigste heste.
En galophest er blevet så hurtig, at den på de korte distancer
kan løbe over 65 kilometer i timen.
Galopheste, der er af racen fuldblod, er oftest specialiserede
i enten at løbe korte, middel eller lange distancer. En hest
starter som regel kun løb hver anden uge, men de ældre heste kan dog
godt starte en gang om ugen. For at kunne starte i galopløb skal hesten
være i træning hos enten en professionel træner eller en amatørtræner.
På hver løbsdag er der 4-6 dommere, der går under betegnelsen voldgiften. Den skal – ligesom i andre sportsgrene – sikre, at løbene går rigtigt
til. Voldgiften afgør, om en hest eller en jockey overtræder reglerne.
Voldgiften kan diskvalificere en hest og rytter, hvis hesten generer en
anden løbsdeltager. Det sker meget sjældent i galopløb. I stedet for
diskvalifikation anvender voldgiften ofte deklassering. Ved deklassering
vurderer voldgiften, hvor stor indflydelse en forseelse har på hestenes
rækkefølge i mål. Hvis den første hest i mål har generet en konkurrent,
kan voldgiften beslutte, at en anden hest er retmæssig vinder af løbet.
Det betyder at den hest, trængningen gik ud over, flyttes op i præmieog totalisatorrækken.
Generel information om løbsdagene
En løbsdag består typisk af seks-ti løb, men på de baner, hvor der er
trav- og galopløb samtidig, vil et-tre løb være galop. For at kunne deltage i et løb skal de aktive gennemføre nogle praktiske og teoretiske
prøver for at erhverve sig en licens, der giver en adgang til at starte i
løb på banerne.
Er du ny på galopbanen, kan du her læse om, hvordan
galopløb foregår, og få en forklaring på de mange fagudtryk, du vil opleve på en løbsdag. Så fortvivl ikke,
hvis du ikke kender ord som paddock, blinkers eller
totalisator
Jockeyer
Jockeyer er professionelle og lever af sporten. De har stået i lære hos
en træner i minimum tre år og deltager i flere løb med forskellige heste.
De fleste jockeyer kommer i lære som 16-18-årige og kan fortsætte
karrieren, indtil de bliver mellem 40 og 50 år gamle.
Amatørryttere og lærlinge
En amatørrytter må ikke modtage betaling af nogen art for at ride løb.
Amatørryttere har en vægtlettelse på 3,5 kilo, indtil de har opnået tre
sejre, og på to kilo, indtil de har opnået ti sejre. Lærlinge, der får løn
under uddannelsen, har også vægtlettelse, der reguleres ved 10, 30 og
70 sejre.
Vægten betyder meget
I galopløb starter alle heste fra samme distance, derfor betyder den
vægt de bærer rigtig meget. Den vægt hesten skal bære, reguleres ved
at der placeres små blylodder i jockeyens saddelunderlag.
200 års erfaringer viser, at et kilos forskel i den vægt hestene bærer,
svarer til 0,2 sekunder = en hestelængde i et løb over 1.600 meter i
god bane. Dette betyder, at hvis forskellen i vægten er stor nok, vil en
god hest blive slået af en dårligere hest.
Vægten er lig med rytteren (med tøj og støvler) og sadlen. Før løbet
må rytter og sadel godt veje 400 gram mere end den tildelte vægt,
men så formindskes hestens chance for at vinde løbet tilsvarende.
Hvis overvægten er mere end 0,5 kilo, bliver rytteren idømt en bøde.
Efter løbet må rytter og sadel godt veje op til 400 gram mindre, men
er undervægten større, bliver rytteren idømt en straf, og hesten kan i
grove tilfælde af undervægt blive diskvalificeret.
Løbsformer
Inden for galopsporten findes der to forskellige slags løb, det vil sige,
at galopløb enten er aldersvægtløb eller handicapløb.
Aldersvægtløb
I et aldersvægtløb bærer alle heste med samme alder den samme vægt.
Hopperne altid 1,5 kilo mindre end hingstene. Nogle aldersvægtløb er
dog udskrevet sådan, at de heste, som har vundet mange penge eller
sejre, bærer fra et til fem kilo mere end grundvægten. Fx kan det være
bestemt, at alle heste i et løb skal bære 59 kilo som grundvægt. Dermed
kommer hopperne til at bære 57,5 kilo, og hvis der er en hest i løbet,
som har vundet mange store løb, skal den bære 64 kilo.
I et handicapløb tildeler galopsportens officielle handicapper et han-
8
9
FAKTA.
på en løbsdag er der typisk 6-10 løb.
jockyerne for vægtlettelse ved
10,30 og 70 sejre.
der findes 2 forskellige løb galopløb og handicapløb.
i galopløb rides der om pengepræmier, som tilfalder hestens ejer.
inden løbet bliver hestene præsenteret i paddocken, hvor de bliver
trykket rundt uden rytter.
for at kunne adskille deltagerne
bærer hestene et nummerdækken.
rytternes farver bestemmes
af, hvilken hesteejer rytterne rider for.
alle galopløb bør startes ved at
hestene bliver placeret i startboksen.
galopheste løber på distancer
fra 500 meter (supersprint) til 4.000
meter (stayer).
”
Havde ikke forventede at
jeg kunne blive så slugt af
det, på en enkel dag. det
er ikke min sidste gang på
galopbanen
”
Ikke sidste gang jeg kommer
hernæste gang skal famillien
med. det er lige for det slår
tivoli.
”
Næste gang skal mænende
med og så skal der spilles
på heste. og vi andre have
nye hatte
dicaptal (et formtal) til alle treårige og ældre
heste, som i indeværende eller foregående år
har fuldført mindst to løb. For at alle heste i et
handicapløb skal have lige stor chance for at
vinde løbet, får hver hest ud fra sit handicaptal tildelt det antal kilo, den skal bære under
løbet. Formålet er, at alle heste i et handicapløb skal have lige stor mulighed for at vinde.
Handicaptallet i Skandinavien går fra 40 kilo
til 100 kilo. Det betyder ikke, at et løb med
gode heste, der har handicaptal mellem 85 og
95, skal bære mellem 85 og 95 kilo. Typisk vil
man trække 30 kilo fra, så de kommer til at
bære mellem 55 og 65 kilo. Hvis det er et løb
med de dårligste heste, vil man typisk lægge
ti kilo til deres vægt, så de kommer til at bære
mellem 50 og 60 kilo.
Treårige heste anses ikke for at kunne matche
de ældre heste, og bærer derfor mindre vægt.
I løbet af sæsonen bliver forskellen mellem de
treårige heste og de ældre heste mindre, og
derfor bliver forskellen mellem den vægt, de
bærer, også mindre.
Præmierækken
I galopløb rides der om pengepræmier, som
tilfalder hestens ejer. Er rytteren professionel,
får han eller hun provision af løbspræmien,
oftest ti procent. En professionel træner får
også ti procent. I næsten alle løb er der præmie
til de fem første.
Før løbet
Inden løbet bliver hestene præsenteret i paddocken, hvor de bliver trukket rundt uden rytter. Imens aftaler jockeyen og hestens træner
den sidste taktik, inden jockeyerne sætter sig
op på hestene. Derefter skridter hestene ned
på banen, hvor de varmer op i kort galop (det
kaldes også for at ’cantre’).
I de største løb skal hestene præsenteres foran
publikum i skridt på græsset med jockeyen i
sadlen. Det kan nogle gange være for meget
for de mere nervøse heste, der sveder og ikke
vil skridte. Men paraden er også en del af
udskillelsen frem mod at finde den bedste og
mest værdige vinder af løbet, der kan stå for
presset ved paraden.
Nummerdækken
For at kunne adskille deltagerne i løb bærer hestene et nummerdækken. Dækkenet er
anbragt under hestens sadel. Nummeret er
det samme, som du bruger, når du spiller i
totalisatoren.
Hesteejer farver
Rytterens standardudstyr er sadel, støvler og
ridebukser. Farven på blusen og huen over
hjelmen bestemmes af, hvilken hesteejer rytteren rider for. Derfor skifter jockeyen bluse
og hue fra løb til løb. For at kunne starte en
hest skal hesteejeren have sin farve godkendt
og registreret i Dansk Galop, der er galopsportens øverste myndighed og hovedorganisation.
Løbets start
Alle galopløb bør starte ved, at hestene bliver placeret i startboksen, hvorefter starteren
med et tryk på en knap åbner lågerne samtidig.
I Danmark løbes der på naturbaner af
10