Til Byrådet i Gribskov kommune
www.KystbeskytGribskov.nu
stiftet af
Raageleje Kystsikringslag Vest
Raageleje og Udsholt Strand
Grundejerlav
Klitgaardens Grundejerforening
Nordkystens Fremtid
Oplæg til møde i Teknisk Udvalg den 4. november 2015
Vejby, den 1. november 2015
I 2014 aftalte de 3 Nordkyst kommuner et samarbejde om at fremme arbejdet med at
sikre kysten efter ødelæggelserne fra stormene Allan og Bodil. I september 2014 blev
visionsoplægget ’Nordkystens Fremtid’ fremlagt. Visionen gjorde klart, at beskyttelse
og udvikling af kysten handler om såvel sandfodring som faste anlæg. Lige siden har
alle parter fremhævet sloganet ’Kystbeskyttelse og Kystbenyttelse’. Heri ligger en
erkendelse af, at vi både skal sikre kysten mod erosion og ødelæggelser, som vi har
set ved f.eks. Rågeleje, og at Gribskov som turistkommune, ikke kan skabe rammer
for vækst uden en attraktiv kyst. Ja, turismeorganisationen Visit Nordsjælland omtaler
Nordkysten som ”Den Danske Riviera”. Og det har netop været en del af kommunens
argumentation for, at staten skulle dispensere fra Planloven ved byggeri af et hotel i
vandkanten i Gilleleje.
På Teknisk Udvalgs møde i Gribskov Kommune på onsdag d. 4. november er der
fremlagt en dagsorden, der bl.a. indeholder pkt 113, Nordkystens fremtid. Samarbejde
mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling.
Principper for betalingsmodeller og samarbejde med Region H.
Positiv støtte fra Region Hovedstaden.
Det er meget glædeligt, at Region H’ gennem sin ReVus (Regional Vækst og
Udviklingsstrategi) støtter fase 1 af projektet Nordkystens Fremtid med 2.2 mill. Det
giver forhåbning om, at pilotprojektet foreslået af Kystbeskyttelse Gribskov nu kan
gennemføres - det kaldes her et demonstrations projekt.
Glæden udvandes dog fuldstændig af, at beslutningsoplægget, der som nævnt handler
om principper om betalingsmodeller for Nordkyst projektet, ikke indeholder ét eneste
ord om Kystbenyttelse. Punktet drejer sig udelukkende om Kystbeskyttelse. Det
afspejler sig i 3 betalingsmodeller, der har det til fælles, at ingen af dem har nogen
gang på jorden. Udspillet vil derfor blokere den helt nødvendige udvikling nok engang.
Når det kun handler om at give nogen beskyttelse og der ses bort fra alle, der har
glæde af benyttelsen, kuldsejler modellerne. Hvem der således har fundet på at se
bort fra nytteværdien vides ikke. Og netop Nytteværdien gør det muligt for Kommunen
at støtte projektet.
Her er de 3 forslag til betalingsmodeller:
•
Model 1
Grundejere i første række betaler den fulde udgift for en fælles løsning. Der
skelnes ikke mellem sommerhuse og helårsbeboelse.
•
Model 2:
Grundejere i første række betaler for en del af den fælles løsning. Der skelnes ikke
mellem sommerhuse og helårsbeboelse. Den resterende del betales af baglandet
indtil 300 meter fra kysten.
•
Model 3:
Grundejere i første række pålægges en betalingsforpligtelse. Det er derudover op
til den enkelte kommune at beslutte om den resterende del af baglandet indtil 300
meter fra kysten skal bidrage.
Ingen af de 3 foreslåede betalingsmodeller kan bruges
I ingen af disse modeller indgår kommunen som bidragsyder, udover der hvor
Kommunen er grundejer.
Derudover vil vi gentage de pointer som Kystbeskyttelse Gribskov har fremført i
mange sammenhænge:
Antallet af bidragydende grundejere skal ikke begrænses til de 300 m. Hvis man har et
sommerhus i den kystnære zone (op til 3.000 fra kysten) skyldes det nok en interesse
i kysten. Ellers valgte man et sommerhus i Kagerup med direkte adgang til Gribskov eller et af de andre attraktive steder i Nordsjælland.
Grundejernes del af omkostningerne skal fordeles mere lige mellem de, der skal
bidrage. Første række skal selvfølgelig bidrage med et rimeligt beløb f.eks. med den
besparelse, som de forventes at få på vedligehold af de faste anlæg. Men hvad med de
første række grundejere – uden behov for beskyttelse – kan de pålægges at bidrage til
beskyttelsen ud over hvad følger af nytteværdien?
Naturligvis skal kommunerne bidrage til kystsikring og sikring af Kystbenyttelsen. Men
forholdene i kommunerne er også forskellige. Halsnæs har måske ikke samme
interesse som f.eks. Gribskov – hvor man kæmper for New Nordic Coast projektet,
der bl.a. opererer med at der er en kyst med strand. Derfor er det naturligt at det
kommunale bidrag besluttes i den enkelte kommune.
Der skal findes en holdbar model for Kystlagene, der i årevis har finansieret deres
lokale kystbeskyttelses anlæg efter godkendelser og kystsikringslovens bestemmelser.
At fokusere på, at de alene skulle bidrage yderligere vil være urimeligt.
Sandfodring og faste anlæg skal adskilles både betalingsmæssigt og organisatorisk –
faste anlæg betales lokalt af de der beskyttes – alle med nytteværdi betaler til
sandfodring.
Disse 3 foreslåede betalingsmodeller risikerer at give så stor modstand, at
Nordkyst projektet løber ud i sandet!
Det må ikke ske!
2
Kystbeskyttelse Gribskov foreslår derfor:
Direkte dialog med interessenterne. Kystbeskyttelse Gribskov vil arrangere en ny
Søstjerne konference i forlængelse af den vi holdt 2. februar 2014 efter stormen Bodil.
Dengang var det om kystsikrings metoder. Denne gang bliver det om betalingsmodeller og organisering. Vi vil invitere alle interessenter med vægt på politikere,
administration, repræsentanter for Kystlag og Grundejere.
Styrkelse af beslutningsgrundlag. Kystbeskyttelse Gribskov vil søge at skubbe liv i
en solid Samfundmæssig Cost/Benefit Analyse for Nordkysten hvor alle
omkostninger og indtægter kapitaliseres (turisme, udvikling i ejendomspriser, effekter
for den kommunale økonomi, for erhvervslivet etc) således at der kan blive
tilvejebragt et bedre beslutningsgrundlag for en fair finansieringsmodel.
På bestyrelsens vegne
Carl H. Nielsen
3