søndersø sogn Kirkebladet marts - maj 2015 47. årgang – nr. 1 Velkommen til..!! I sidste nummer af kirkebladet hilste Kirsten Clement af med os i Søndersø efter seks år som præst i sognet og hele 23 år som præst ved Skamby Kirke. Søndag d. 8. februar holdt Kirsten sin sidste gudstjeneste, og menighedsrådene i Søndersø og Skamby holdt afskedsreception for hende i Skamby Kirke. På billederne inde i bladet er der et par indtryk fra en dag, hvor Kirsten af og til måtte tørre øjnene, når hun blev bevæget af alle de varme hilsner. Samtidig med planlægningen af Kirstens afsked har menighedsrådene i Søndersø og Skamby også haft travlt med at læse ansøgninger, høre prøveprædikener og tale med ansøgere. Det har været en spændende proces, og vi er glade for nu at kunne præsentere vores nye præst, der officielt begynder sit arbejde d. 15. marts. Lene Kjemtrup Christensen er valgt som ny halvtids sognepræst i Søndersø – Skamby Pastorat. I den anden halvdel af stillingen skal hun som omtalt i sidste nummer af kirkebladet arbejde i den folkekirkelige skoletjeneste i Søndersø Sogn Fyens Stift. Inde i bladet præsenterer Lene sig selv nærmere og man kan læse mere om ordination i Domkirken i Odense og datoer m.m. i forbindelse med indsættelsen som præst i vores egne kirker. Her på forsiden skal der foreløbig lyde et: Velkommen til..!! Efter afsked og ansættelse begynder hverdagen igen at melde sig med alle de mange gudstjenester og arrangementer, som kirken byder på her i foråret. Der er plads til traditionerne med de forskellige gudstjenester til påske, forårets konfirmationer og arrangementet for årets 50-års konfirmander, men vi skal også prøve lidt forskelligt nyt. Blandt andet en helt særlig gudstjeneste på Skærtorsdag med spisning midt i gudstjenesten og nogle uger senere, når vi kommer til friluftsgudstjenesten 2. pinsedag, vil vi i år holde gudstjenesten i parken ved Dallund Slot. Så velkommen til… til et blad fyldt med masser af nyt i vores gamle kirke. Ulrik Andersen Vejviser Kirkebogsførende sognepræst Ulrik Andersen Langebyende 2, 5471 Søndersø tlf. 64 89 10 36 / 28 51 39 06 e-mail: [email protected] træffes dagligt undtagen torsdag Sognepræst Lene Kjemtrup Christensen nærmere oplysninger følger tlf. 40 16 71 79 Graverens kontor Kirkevænget 1, 5471 Søndersø tlf. 64 89 24 93 e-mail: [email protected] telefontid: tirsdag til fredag kl. 12.30 – 13.00 Graver Carl Rosenkær Nielsen Rørupgyden 33, 5560 Aarup tlf. 50 90 16 12 Organist Uffe Richter Hansen Bakkevej 9, 5450 Otterup tlf. 26 28 15 65 Kirkesanger Lars Enegård Nicolajsen Nørrebjerg Runddel 116, 5220 Odense SØ tlf. 65 93 45 67 Formand for menighedsrådet Bente Kaysen Birkemosevej 3, 5471 Søndersø tlf. 64 89 18 36 Oplysninger i øvrigt kan findes på kirkens hjemmeside: www.soendersoe-kirke.dk Praktiske oplysninger Fødsel og faderskab Forældre skal ikke selv anmelde fødsel. Det går automatisk via jordemoderen. Undtagelsen er fødsler, hvor der ikke har medvirket en jordemoder. Her skal forældrenes anmeldelse være kirkekontoret på Langebyende 2 i hænde senest 14 dage efter fødslen har fundet sted. Ugifte forældre kan i reglen få faderskabet til et nyfødt barn registreret ved at indsende en digital omsorgs- og ansvarserklæring via borger.dk senest 14 dage efter barnets fødsel. Dåb og navngivelse Et barn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Det sker enten ved dåb eller navngivning. Ønskes barnet døbt rettes henvendelse til kirkekontoret på Langebyende 2. Til dåben vælges mindst to og højest fem faddere, som alle skal være døbte og over konfirmationsalderen. Navngivning sker ved en digital anmeldelse via borger.dk. Konfirmation Børn indskrives til konfirmation på 7. klassetrin. Nærmere information om undervisningen af konfirmanderne, fordelingen af konfirmationsdatoer og betingelser for at kunne blive konfirmeret i Søndersø Kirke findes på kirkernes hjemmeside. Vielse Datoen for vielsen aftales med kirkekontoret på Langebyende 2. Cirka fire 2 måneder før vielsen rekvireres en prøvelsesattest via borger.dk. Prøvelsesattesten afleveres til præsten sammen med navne og adresser på to vidner ved samtalen forud for vielsen. Navneændring Ønsker du at ændre navn indsendes en digital ansøgning herom via borger.dk. Kirkekontoret på Langebyende 2 kan orientere om mulighederne og hjælpe med udfyldelsen af ansøgningen. Det koster 510 kr. at få behandlet en ansøgning om navneændring. Navneændring i forbindelse med vielse er dog gratis i de fleste tilfælde. Dødsfald Pårørende til en afdød skal indsende en digital dødsanmeldelse via borger.dk snarest muligt efter dødsfaldet. I de fleste tilfælde er bedemanden behjælpelig med dette. Ønskes begravelse eller bisættelse fra Søndersø Kirke rettes henvendelse til kirkekontoret på Langebyende 2, hvor der træffes nærmere aftale om tidspunkt og samtale med præsten. Bortkomne attester Har du mistet din dåbsattest eller vielsesattest kan du gratis få udstedt en ny. Henvendelse skal ske til kirkekontoret på Langebyende 2. Attester kan i de fleste tilfælde laves på et øjeblik, og derefter sendes til din folkeregisteradresse eller udleveres mod forevisning af billedlegitimation. Søndersø Sogn Lidt om mig Da jeg i sin tid begyndte at læse teologi, var det, fordi jeg havde et ønske om et studium, hvor der skulle være plads til mennesker med fejl, ensomhed, glæde og hvad ellers menneskelivet bringer. Jeg havde brug for rummeligheden i troen og for at finde svar, fordi jeg i det job, jeg havde dengang, mest så den overfladiske jagt efter det, der kan købes. Og der var ikke meget plads til at være i tvivl om formålet. Hver eneste gang jeg sidder med en prædikentekst, leder jeg efter det, som er retningen og meningen i dag og til os. Nogle gange lykkes det, og andre gange falder det kluntet til jorden. Men så er det udførelsen, den er gal med og ikke budskabet. For evangeliet bliver ved med at være skarpt og vedkommende. De sidste mange år har jeg boet i Aarhus, men nu er jeg sammen med mine to børn landet i Søndersø – Skamby. Gro og Marlon, som børnene hedder, er tre år. Vi vil hurtigst muligt flytte til Søndersø, så I møder os helt sikkert i en af dagligvarebutikkerne, når vi højtlydt diskuterer, hvad vi skal have til aftensmad. Kirken på Facebook Søndersø Kirke er selvfølgelig også på Facebook. Find din kirke og tryk ”synes godt om”, så får du seneste nyt med det samme. marts - maj 2015 I begyndelsen er alt nyt. Jeg kan ikke finde rundt, kommer til at sige en masse sludder og i det hele taget bliver jeg en Spørge-Jørgen. Men når jeg engang er kommet på plads, vil I høre mig fortælle begejstret om den bog, jeg læser for tiden eller om en tv-serie, jeg har fået øje på og om det arbejde, jeg også skal passe i skoletjenesten i Fyens Stift. I vil sikkert også se mig fotografere, for det er min måde at blive fortrolig med området på. Jeg glæder mig meget til at lære jer og kirkerne at kende. Lene K. Christensen 3 Afsked med Kirsten Clement Søndag d. 8. februar blev der taget afsked med Kirsten Clement med gudstjeneste og reception i Skamby Kirke. En god dag med mange hilsner og en tydeligt bevæget præst, der hilste af med sine sogne. 4 Søndersø Sogn Konfirmationer Søndag d. 26. april kl. 9.00 konfirmeres følgende: Magnus Tiedemann Andersen Oliver Bjerg Emil Winther Clausen Ea Sander Eriksen Jacob Holzendorff Hafjall Klara Thorbøll Hansen Marc Madsen Harder Sofie Linde Holm Philip Rosenkranz Jäger Sascha Munk Larsen Mikkel Juel Lauritsen Sif Betty Skade Nielsen Karoline Ritika Toft Poulsen Magnus Ditlev Sørensen Tobias Aasø Thornberg Lucas Seidelin Winkelmann Søndag d. 26. april kl. 11.00 konfirmeres følgende: Cecilie Connie Beisheim Kristian Binau Marco Chopart Magnus Langgaard Hjorth Malthe Langgaard Hjorth Jacob Hertzum Jensen Ninna Skov Jensen Oliver Mains Milton Mathilde Christine Mørch Alma Brynjálvsdóttir Nordendal Magnus Dannemand Ollerup Victor Körner Rasmussen marts - maj 2015 Sofie Peiter Rokkjær Casper Rosenlyst Emma Voldgaard Ulriksen Søndag d. 3. maj kl. 9.00 konfirmeres følgende: Daniel Blank Lasse Fabricius Brønk Nicoline Kiilsholm Bæksted Tobias Nordberg Hansen Mads Fabricius Jensen Mia Jensen Cindy Lynn Montero Nielsen Mark Bager Kjærulff Poulsen Philip Rye Wæde Søndag d. 3. maj kl. 11.00 konfirmeres følgende: Julie Elisa Vilsbøll Baungaard Tobias Villiam Vilsbøll Baungaard Jonas Poul Pedersen Louise Helm Ødorf Thomsen 5 Døbte i Søndersø Kirke Villads Gammelhave Østerhaab Maya Cristina Nielsen Liam Taustrup Hansen Lasse Fabricius Brønk Jeppe Skov Andersen 6 Søndersø Sogn Siden sidst Døbte i Søndersø Kirke Jeppe Skov Andersen Maya Cristina Nielsen Villads Gammelhave Østerhaab Lasse Fabricius Brønk Liam Taustrup Hansen Bjørn Laurup Kold Bach Viede og velsignede i Søndersø Kirke Ingen Begravede og bisatte i Søndersø Kirke Carla Minna Margrethe Rasmussen Henning Pedersen Lilly Nielsen Niels Martin Hansen Helmuth Mundt Minddal Inge Margrethe Pedersen Ingvard Villy Poulsen Helge Olesen Bente Tove Nielsen Edel Lindberg Hansen Lis Birgit Hansen marts - maj 2015 7 Arrangementer Menighedsrådsmøde Der er menighedsrådsmøde d. 10. marts, d. 8. april og d. 21. maj. Møderne er som altid offentlige og enhver er velkommen til at overvære dem. Man kan cirka en uge før det enkelte møde få udleveret en dagsorden hos sognepræst Ulrik Andersen eller menighedsrådets formand. Møderne foregår i menighedslokalerne i præstegården og starter kl. 18.00. Mødet i marts er dog et fællesmøde med Skamby menighedsråd, som afholdes i Skamby Præstegård og starter kl. 17.30. Familiegudstjeneste med fællesspisning Årets første familiegudstjeneste var et rigtigt tilløbsstykke, hvor vi var næsten 40 børn og voksne til en hyggelig aften i kirken og præstegården. ☺ I de kommende måneder er der mulighed for at være med d. 5. marts og d. 4. juni. Begge gange starter vi i kirken kl. 17.00. Gudstjenesterne er kortere end om søndagen, mere børnevenlige i salmevalg og indhold, og det er ikke et krav, at man kan sidde stille på bænken! Efter gudstjenesten går vi over til præstegårdens menighedslokaler, hvor maden er klar. Vi slutter med kaffe og dessert, inden vi går hver til sit omkring kl. 19.00. Det er selvfølgelig gratis at være med til gudstjenesten, men fællesspisningen koster 50 kr. pr. voksen og er gratis for børn. Tilmelding foregår på kirkens hjemmeside eller via Facebook, hvor familiegudstjenesterne oprettes som en begivenhed på Søndersø Kirkes side. 8 Liturgiske gudstjenester i påsken Skærtorsdag er som omtalt andetsteds i bladet noget anderledes i år, men også på Langfredag og Påskelørdag er gudstjenesterne ikke som normalt. De to dage holdes der såkaldte liturgiske gudstjenester. Det vil sige gudstjenester uden prædiken, men med større vægt på musik, bibeltekster og for midnatsgudstjenestens vedkommende elementerne lys og mørke, som spiller en central rolle og skaber en unik stemning i kirkerummet. Langfredag er alteret ryddet for lys og blomster, musikken er i mol og den alvorlige baggrund for påskens fest et par dage senere får lov at stå tydeligt frem. Påskelørdag starter i mørke og med Langfredag i tydelig erindring, men forvandles undervejs til lys og glad påskefejring, når midnatstimen er passeret. Vel mødt til stemningsfulde gudstjenester i påsken. 50-års konfirmander Igen i år indbydes årets 50-års jubilerende konfirmander til fra hele landet at samles en søndag i foråret til gudstjeneste i kirken og bagefter til over en frokost i præstegårdens menighedslokaler at få samlet op på tiden, der er gået. Årgang 1965 bliver inviteret pr. brev til at komme til Søndersø d. 19. april, og vi glæder os til endnu en dag fyldt med gamle historier og glade gensyn. 50-års konfirmanderne mødes til gudstjeneste kl. 11.00, og kender du nogen på årgangen, er du selvfølgelig velkommen i kirken til gudstjenesten, hvor jubilæet markeres. Søndersø Sogn Friluftsgudstjeneste ved Dallund Slot Gennem nogle år er 2. pinsedags gudstjeneste blevet holdt på det grønne område mellem Rosenlunden og Sømarksvej. Her har vi nogle år været rigtig heldige med vejret og haft nogle flotte oplevelser med gudstjeneste i Guds frie natur. I år har vi valgt at gøre endnu mere ud af dagen og fejrer gudstjeneste i samarbejde med vores nabosogne i de smukke omgivelser ved Dallund Slot. Gudstjenesten finder sted d. 25. maj kl. 14.00 på plænen ned mod Dallund Sø lige ved siden af slottet. Flere detaljer følger på kirkens hjemmeside, når datoen nærmer sig. Efter gudstjenesten serverer menighedsrådene kaffe eller lidt koldt at drikke, hvis vejret er meget varmt. Giv os i dag ... tre timer af din tid Søndag den 8. marts har Søndersø Sogn og Folkekirkens Nødhjælp brug for frivillige indsamlere til kvinder i verdens fattigste lande Blandt landbefolkningen i det vestlige Nepal er det kvinderne, der klarer det meste. Alt fra tøjvask og børnepasning til det hårde arbejde i marken tager de sig af. Det skyldes, at langt de fleste mænd i området er taget til udlandet for at arbejde. På trods af at kvinderne styrer samfundet, er de traditionelt blevet undertrykte af mændene. Folkekirkens Nødhjælp hjælper kvinderne med at organisere sig i kvindegrupper, hvor de lærer om deres rettigheder og at bruge deres stemme. De får også vejledning marts - maj 2015 og hjælp til mere effektiv dyrkning af jorden, så de kan øge deres udbytte og holde sulten fra døren. Den 8. marts vil ”De grønne pigespejdere” i Søndersø Sogn og Folkekirkens Nødhjælp gøre en fælles indsats ved at sende indsamlere ud for at ringe på så mange døre i sognet som muligt. Meld dig derfor allerede nu som indsamler den 8. marts til indsamlingsleder i Søndersø sogn Anne-Grete Hansen på tlf. 60 89 14 77 eller [email protected] Indsamlerne skal møde søndag den 8.marts kl. 10.30 i præstegårdens menighedslokaler, hvor ruter, indsamlingsbøsser og andre indsamlingsmaterialer udleveres. Efter indsamlingen er der lidt at spise og drikke, mens indsamlingens resultat gøres op. Anne-Grete Hansen 9 Gudstjeneste og spisning – på samme tid..!! Om aftenen på Skærtorsdag spiste Jesus sammen med sine disciple for sidste gang inden han døde på korset. Bordet var dækket med lammesteg, brød og urter og dertil hørende rødvin, for de var samlet til årets mest traditionsrige måltid. Et måltid der kan sammenlignes med vores julemiddag d. 24. december når det kommer til tradition og betydning. Midt i det hele gør Jesus noget helt nyt, da han indstifter nadveren med brødet og vinen, og siden da har Skærtorsdag været helligdag i den kristne kalender. Her mindes vi nadverens indstiftelse dengang for mange år siden. I år skal vi også her i Søndersø mindes nadverens indstiftelse, men vi skal gøre det på en ny måde. Vi skal leve os så tæt ind i det, der skete dengang rundt om bordet, som vi overhovedet kan komme til. Så d. 2. april kl. 18.30 er der dækket bord i kirken. Siddende ved bordet skal vi sammen fejre gudstjeneste med salmer, bøn, tekstlæsning og selvfølgelig også nadverfejring, samtidig med at vi spiser lammekølle, råstegte kartofler, focciabrød med oliven samt tørrede tomater i basilikumolie. Vi går kort sagt i disciplenes fodspor og mærker Skærtorsdag på egen krop. Det koster ikke noget at deltage i gudstjenestens spisning, men af hensyn til det praktiske arrangement omkring maden skal man tilmelde sig senest d. 30. marts til Ulrik Andersen på mail, telefon, via kirkens hjemmeside eller Facebook. Ulrik Andersen Ordination og indsættelse Lene K. Christensen ordineres til præst i Folkekirken ved en meget højtidelig gudstjeneste i Domkirken i Odense onsdag d. 11. marts kl. 19.00, hvor alle er velkomne. Søndag d. 15. marts indsættes hun i embedet som præst i Søndersø Kirke kl. 9.30 og i Skamby Kirke kl. 11.00. Efter gudstjenesten i Skamby er der reception for Lene i kirkens søndre korsarm, hvor menighedsrådene byder på et lille traktement, og der er mulighed for at få hilst på vores nye præst. 10 Søndersø Sogn Status på den ekstra klokke Indsamlingen til den ekstra klokke har nu kørt i et års tid, og det er vist på tide med en ny status på projektet. Jeg er glad for at kunne fortælle, at resultatet er over al forventning..!! Helt præcist står der i skrivende stund 242.923,50 kr. på kontoen, og pengene er kommet fra mange forskellige kilder. I beløbet er indholdet af indsamlingsbøsserne, som har stået rundt i byens butikker, der er henlagte midler fra menighedsrådets regnskab i 2013, 2014 og 2015, der er indtægter fra annoncesalget her i kirkebladet og fra kirkens deltagelse i ”Open by Night”. Endelig er der også de donationer, vi har modtaget fra forskellig side; enten som mønter og sedler lagt i kirkens indsamlingsbøsse eller som kontante beløb, der er blevet stukket i hånden på mig med besked på, at de skulle gå til klokken. Her er tale om alle størrelser donationer; lige fra et par hundrede kroner til en kontant gave på hele 50.000 kr. fra en anonym giver. I menighedsrådet er vi meget glade for den positive opbakning, der er til indsamlingen. Konkret har vi jo kunnet se det gennem nogen tid i boksen med de ”røde mønter” i SuperBrugsen, hvor klokken hele tiden førte i kapløbet med de andre gode formål. Men også de positive tilkendegivelser og interesserede spørgsmål, vi jævnligt får, vidner om, at folk i byen glæder sig til at se projektet ført ud i livet. Da indsamlingen nu er nået over halvvejs, har menighedsrådet besluttet at starte fase 2 i projektet, hvor vi indhenter konkrete tilbud på levering og montering af klokken fra forskellige klokkefirmaer og får de nødvendige tilla- marts - maj 2015 delser på plads fra de kirkelige myndigheder. I næste nummer af kirkebladet kan vi forhåbentlig komme med flere detaljer om dette arbejde. Selvom vi går ind i en ny fase er indsamlingen bestemt ikke afsluttet endnu. Fra SuperBrugsen ser vi frem til at modtage overskuddet fra salget af julepølser og klokke-kage og få vores andel af pengene bag ”de røde mønter”, og på samme måde håber vi på fortsat økonomisk velvilje fra folk i byen. At modtage en donation på 50.000 kr. var helt fantastisk, men også mindre beløb modtages med glæde og tak. Der kan indbetales på konto 3409 – 3409134254 i Danske Bank eller kontant ved henvendelse til undertegnede. Ulrik Andersen 11 Gudstjenesteliste Dato Kalender Søndersø Bemærkninger Skamby 1. marts 8. marts 15. marts 22. marts 29. marts 2. april 3. april 4. april 5. april 6. april 12. april 19. april 26. april 1. maj 3. maj 10. maj 14. maj 17. maj 24. maj 25. maj 31. maj 7. juni 2. s. i fasten 3. s. i fasten Midfaste Mariæ Bebudelses dag Palmesøndag Skærtorsdag Langfredag Påskelørdag Påskedag 2. påskedag 1. s. e. påske 2. s. e. påske 3. s. e. påske Bededag 4. s. e. påske 5. s. e. påske Kr. Himmelfarts dag 6. s. e. påske Pinsedag 2. pinsedag Trinitatis søndag 1. s. e. trinitatis 9.30 (UA) 9.30 (UA) kirkekaffe 9.30 (LC) indsættelse af LC 11.00 (LC) 11.00 (LC) kirkekaffe 18.30 (UA) se omtale 11.00 (UA) liturgisk gudstjeneste 23.30 (UA) midnatsgudstjeneste 11.00 (LC) 9.30 (UA) 9.30 (LC) kirkekaffe 11.00 (UA) 9.00 (UA)/11.00 (UA) konfirmation 19.30 (LC) 9.00 (UA)/11.00 (KC) konfirmation 9.30 (LC) kirkekaffe 11.00 (LC) 9.30 (UA) 11.00 (UA) kirkekaffe 14.00 friluftsgudstjeneste 9.30 (UA) 11.00 (LC) 11.00 (UA) 11.00 (LC) 9.30 (LC) 9.30 (UA) 9.30 (LC) 11.00 (LC) 11.00 (UA) 9.30 (LC) 9.30 (UA) 9.30 (LC) Forkortelser: Ulrik Andersen = UA / Lene K. Christensen = LC / Kirsten Clement = KC Arrangementer Dato Tidspunkt Sted 5. marts 10. marts 11. marts 8. april 21. maj 4. juni 17.00 17.30 19.00 18.00 18.00 17.00 kirke og præstegård Skamby Præstegård Odense Domkirke præstegården præstegården kirke og præstegård familiegudstjeneste fælles menighedsrådsmøde ordination af Lene K. Christensen menighedsrådsmøde menighedsrådsmøde familiegudstjeneste Kirkebil – hver søndag og helligdag (bortset fra juleaften). Man aftaler selv afhentning med Karstens Taxi & Busser på tlf. 64 81 19 90 senest kl. 18.00 dagen før. Udgiver: Menighedsrådet • Redaktør (ansvh.): Sognepræst Ulrik Andersen Layout & tryk: Bogense Bogtrykkeri 6481 1029 Søndersø Sogn
© Copyright 2024