GF HERSTEDLUND HERSTEDHUS - PRISER OG LEJEBETINGELSER 2015 HERSTEDHUS er fælles ejendom for beboerne i Grundejer Foreningen Herstedlund (GFH), og huset er til fælles benyttelse og dermed et fælles ansvar for alle beboere. Ordensreglerne tager udgangspunkt i en høj ”selvjustits” omkring anvendelsen af huset samt et minimum af administration og kontrol. Der opfordres derfor på det kraftigste til, at alle medlemmer følger og bidrager til at lejebetingelserne og ordensreglerne overholdes. RESERVATION Reservation sker ved at udfylde formular på hjemmesiden eller ved at sende en mail til husets administrator. Følgende informationer skal inkluderes i mailen. Fulde navn Vejnavn, husnummer, by Telefon (helst mobil) Mail Lejedatoer Type af arrangement > 18 års fødselsdag, udstilling, børneteater osv Reserverer du på vegne af en anden - hvis ja, hvem? > f.eks. en person under 18 år Bank, reg. nummer og konto nummer - Bruges udelukkende til identificering af indbetaling samt refundering af depositum Man kan finde ledige datoer i kalenderen på Herstedhus hjemmeside. For at lave en reservation skal man være fyldt 18 år. Forevisning af ID kan udbedes af administrator. Det frarådes på det kraftigste at lave reservation på vegne af andre, da det er dig - som den officielle lejer - der har ansvaret og erstatningspligten, såfremt der skulle ske noget. Reservation er først gældende ved modtagelse af underskrevet lejekontrakt og indbetaling af depositum. LEJEPRISER / GFH BEBOERE (INTERN) Huset lejes for 22 timer ad gangen (herefter refereret til som 1 døgn). Nøglen udleveres kl. 11.00 på leje-startdatoen og skal returneres senest kl. 9.00 på leje-slutdatoen med mindre andet er forhåndsaftalt med administrator. Hverdage Weekend Weekend - 3 døgns pakke: fredag, lørdag, søndag Depositum Administrationsgebyr 2.500 kr. per døgn 3.500 kr. per døgn 8.000 kr. per lejeperiode 1.500 kr. per lejeperiode 350 kr. Ved sene aflysninger og evt. ødelagt inventar pålægges administrationsgebyr på 350,00 kr (se afsnittet Udbedringer). Rengøring er inkluderet i lejeprisen. Depositum ikke er inkluderet i lejeprisen, og skal indbetales uanset længde af lejeperiode. Lejes huset for mere end 1 dag vil der blive fratrukket udgift til rengøring, da man kun betaler for ”1 rengøring” per lejeperiode – spørg administrator hvis i tvivl. LEJEPRISER / EKSTERN Huset kan lejes af beboere, som ikke bor i GFH. Huset kan også lejes af firmaer, institutioner osv. De generelle regler og måden at reservere på er de samme som for intern leje. Hverdage Weekend Weekend - 3 døgns pakke: fredag, lørdag, søndag Depositum Administrationsgebyr 3.500 kr. per døgn 4.500 kr. per døgn 11.000 kr. per lejeperiode 2.000 kr. per lejeperiode 350 kr. Ved sene aflysninger og evt. ødelagt inventar pålægges administrationsgebyr på 350,00 kr. (se afsnittet Udbedringer). Rengøring er inkluderet i lejeprisen. Depositum ikke er inkluderet i lejeprisen, og skal indbetales uanset længde af lejeperiode. Lejes huset for mere end 1 dag vil der blive fratrukket udgift til rengøring, da man kun betaler for ”1 rengøring”per lejeperiode – spørg administrator hvis i tvivl. INDBETALING OG TIDSFRISTER Når din reservation indsendes vil administrator validere informationen og derefter sende en bekræftelse på din reservation. Du vil i samme mail modtage en lejekontrakt sammen med relevante dokumenter. Når du modtager reservationsbekræftelsen har du 8 hverdage til at indbetale depositum og til at returnere underskrevet lejekontrakt. Resten af lejebeløbet skal derefter indbetales senest 2 måneder før leje startdato. Datoerne er altid bekræftet i lejekontrakten. Skulle reservation ske med mindre end 2 måneder til leje-startdato skal lejekontrakt returneres i underskrevet stand samt depositum og lejepris indbetalt senest 8 hverdage efter modtaget bekræftelse. Dato er altid bekræftet i lejekontrakten. Hvis lejekontrakt og indbetaling ikke sker rettidigt, så bliver reservationen slettet fra systemet. Du kan i så fald være nødt til at lave en ny reservation. Man kan naturligvis indbetale både depositum og leje på samme overførelse. Så minimerer du risikoen for at glemme at betale den sidste del af lejeprisen. Når betaling er registreret vil du modtage en mail med bekræftelse fra administrator. Betaling af depositum og leje skal overføres direkte til Herstedhus bankkonto i Arbejdernes Landsbank. Konto nummeret udleveres sammen med lejekontrakten. Ved indbetalingen er det meget vigtigt, at du skriver nedenstående i tekst feltet til modtager – ellers kan administrator ikke matche reservation til indbetaling. Da man - ved bankoverførelser - ikke kan se, hvor pengene overføres fra, skal du huske, at oplyse dit reg. + kontonummer, ellers har vi ikke informationerne til at tilbagebetale depositummet. Nedenunder ses et eksempel på den tekst som du skal skrive ifm. overførelsen: Navn, vejnavn og husnummer, leje start dato Peter Hansen Egebo 83 18-02-2015 UDLEVERING AF NØGLE Nøgle udleveres normalt på leje-startdatoen kl. 11:00 – med mindre andet er aftalt med administrator. Efter endt leje skal lejer sørge for returnering af nøglen senest kl. 09:00 – med mindre andet er aftalt med administrator. Nøgle bliver ikke udleveret med mindre fuld betaling er registreret og underskrevet lejekontrakt er sendt til administrator. Når leje-startdatoen nærmer sig, vil du modtage en mail med informationer om nøgleudlevering. AFLYSNING AF DIN RESERVATION Skulle du være nødsaget til at aflyse din reservation, skal du sende en mail til administrator. Det er dit ansvar, som lejer, at sørge for at administrator bliver informeret rettidigt. Hvis du aflyser mindst 2 måneder før leje-startdato tilbagebetales det fulde beløb, som du har indbetalt (leje og depositum) - der vil dog blive opkrævet et administrationsgebyr på 350,00 kr., som fratrækkes indbetalt depositum. Hvis du aflyser mindre end 2 måneder til leje-startdato tilbagebetales lejeprisen (hvis sådanne beløb er overført), men depositum tilbageholdes. Hvis du aflyser mindre end 14 dage før leje-startdato tilbageholdes det fulde indbetalte beløb. Skulle du aflyse uden at have foretaget nogen indbetalinger, vil gebyret blive lagt på din næste reservation. Du kan naturligvis vælge at betale med det samme for at få din gæld bragt ud af verdenen og få dit navn af den sorte liste. Skulle du have mulighed for at skaffe en anden lejer for din reservation (uanset tidspunkt), kan du undgå ovenstående. Du skal kontakte administrator og sørge for at den lejer, som overtager din reservation, betaler det krævede beløb og fremsender den nødvendige information. Du vil derefter modtage dine indbetalinger (såfremt sådanne er sket). RESERVERE PÅ VEGNE AF ANDRE PERSONER Du bør ikke reservere for anden person - uanset om det er på vegne af en GFH beboer eller ekstern, det er der flere grunde til: Som GFH beboer støtter du via dit kontigent drift og vedligeholdelse af huset - og derfor kan du leje til beboer pris. Ved udlejning sker der slidtage ved huset, og derfor bidrager lejeindtægterne med til at dække udgifterne ved huset. Hvis man som beboer derfor lader eksterne leje i ens navn for at få "beboer prisen" kan det være medvirkende til, at vi ikke får lejeindtægter nok og derved risikere, at kontigentet hæves for GFH beboere. Derudover er det personen nævnt i lejekontrakten, som er ansvarlig for huset, inventar, service, oprydning osv - og det er den person, som vil få eventuelle ekstra regninger. Det ville IKKE være personen, som du har lejet huset for. OPRYDNING, RENGØRING, INVENTAR OG SERVICE Efter endt leje skal lejer aflevere udfyldt inventarliste. Skulle der være ødelagt noget under lejeperioden, eller er oprydningen ikke gjort tilfredsstillende - rengøringsfirmaet skal bruge flere timer end normalt - kan det betyde, at administrator tilbageholder depositummet, indtil de totale omkostninger er udregnet. Administrator vil tage kontakt til lejer og informere om omkostningerne samt begrundelsen for tilbageholdelse af depositummet. Såfremt omkostningerne kan dækkes af indbetalt depositum, så fratækkes dette beløb inden evt. restbeløb tilbagebetales til lejer. Er omkostningerne højere end det indbetalte depositum vil der være en yderligere dialog med lejer og administrator. UDBEDRING Følgende kan afstedekomme ekstra regning for lejer - afhængig af udbedringstypen kan der yderligere pålægges lejer at betale administrationsgebyr på 350 kr. Ødelagt eller manglende inventar eller service erstattes i henhold til priser oplyst på inventarlisten Manglende optælling af inventar: 350,00 kr. per påbegyndt time Oprydning og/eller bortskaffelse af affald: 350,00 kr. per påbegyndt time Rengøring: 350 kr. per påbegyndt time Tilkaldning af brand eller politi pga ubegrundet aktivering af alarm: regning dækkes til fulde af lejer (det koster ca. 5.000,00 kr.) Udskiftning af nøgler og cylindre grundet forsvundne nøgler (pris iht. regning fra låsesmed) Andre situationer hvor der forekommer ekstra regninger, som ikke er dækket af standard depositum eller leje (pris iht. regning fra leverandør) SPØRGSMÅL Skulle du have spørgsmål til lejebetingelserne eller om huset generelt, er du velkommen til at kontakte administratoren via mail. Herstedhus administrator per 01.10.2014: Iben Rohde (Egebo) Opdateret 20. oktober 2015 Grundejerforeningen Herstedlund’s bestyrelse
© Copyright 2025