TEMA: GØDSKNING
33 Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre?
Gødskning efter ligevægtsprincippet –
et spørgsmål om balance
Gødskning efter ligevægtsprincippet, suppleret med målinger ved recipienten og i drænvand efter behov, vil muliggøre både øget produktion, større konkurrencedygtighed og bedre vandmiljø.
Fagpolitisk rådgiver Vagn Lundsteen
Bæredygtigt Landbrug
[email protected]
En ny emissionsbaseret miljøregulering bør ændre lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og plantedække samt ændre
jordbrugets anvendelse af gødning, således at fremtidig regulering af jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække
direkte følger og bringes i fuld
overensstemmelse med det i Rådets direktiv af 12. december
1991, 91/676/EØF (Nitratdirektivet)1 beskrevne ligevægtsprincip: ”Gødning må herefter tildeles således, at det ikke er til
skade for miljøet, og derfor sker
en begrænsning af tilførsel af
gødning til jorden ud fra, hvad
der er i overensstemmelse med
godt landmandskab og ud fra
hensyn til de særlige forhold for
de pågældende landbrugsarealer, især:
a) jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning
b) klimatiske forhold, nedbør
og kunstvanding
c) jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift
og skal bygge på ligevægt
mellem:
i)afgrødens
forventede
kvælstofbehov, og
ii)kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra
gødskning svarende til:
- mængden af kvælstof i
jorden på det tidspunkt,
hvor afgrødens behov
herfor stiger væsentligt (resterende mængder
sidst på vinteren)
- kvælstoftilførslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk
kvælstof
- tilførsel af kvælstofforbindelser fra husdyrgødning - tilførsel af
kvælstofforbindelser fra
kunstgødning og anden
gødning.”
Gødskning efter ligevægtsprincippet er nationaløkonomisk en god ide
Protein er et livsvigtigt stof, og
proteinindholdet er tæt forbundet med afgrødens kvælstofindhold, som er en af de vigtigste
byggesten i protein. For hvert
kilo kvælstof afgrøden indeholder, svarer det til ca. 6,25
kilo råprotein2. I Tyskland er
det gennemsnitlige proteinindhold i korn 12-14%. I Danmark
er protein i de fleste kornarter
nu under 9%. Udgangspunktet
er det samme, men undergødskningen i Danmark har forringet
afgrødernes kvalitet og reduceret proteinindholdet så meget i foderkornet, at vi årligt
er nødsaget til at importere
for mere end 1 milliard kroner
soyaprotein3 fra Sydamerika,
som substitution for det protein, som naturligt ville have
været i den danske foderhvede.
Situationen er tilsvarende for
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31991L0676:DA:HTML
http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/sh_medd/667.aspx
3
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/Naeringsstoffer/Kvaelstof-N/Kvaelstofnormer-og-prognose/Sider/hvad-koster-de-underoptimale-kvaelstofnormer-dansk-landbrug_pl_po_13_137.aspx#_Toc345585389
1
2
2015
156
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: GØDSKNING
Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre?
de andre kornarter (byg, rug,
havre).
Den faldende kvalitet af
brødhvede vanskeliggør brug af
dansk korn i mel, og den faldende kvalitet af maltbyg vanskeliggør brug af dansk malt ved brygning af øl. Sammenlignet med
andre landes muligheder, mister
dansk landbrug hvert år for flere milliarder kroner i indtægter
ved den nuværende regulering.
Ud over den nationaløkonomiske gevinst ved selv at producere protein, er der en langt højere grad af bæredygtighed ved
at undgå at sejle protein fra den
anden side af Atlanten, sikre en
kvalitetsforbedring af danske
fødevarer samt opnå en stærkt
forbedret konkurrenceevne.
Myndighedskontrol
Der vil fortsat være behov for
myndighedskontrol, om end i
en stærkt forenklet form. NaturErhvervstyrelsen (NAER) kan
ud fra Naturstyrelsens løbende
målinger ved recipienten følge,
om der opstår et problem et konkret sted. Såfremt der er tegn på
dette, kan kilden/årsagen spores
med opstrømsmålinger og drænvandsmålinger. Styrelsen kan
også besigtige virkemidler og
kan fysisk besigtige bedriftens
forhold. Behovet for modelberegninger og skematiserede gødningstilkendegivelser forsvinder dermed, og den forenklede
kontrol vil dermed kunne
betyde rationaliseringsgevinster.
Økonomisk optimum
● Tager ikke individuelle hensyn
● Tager ikke hensyn til protein
● Økonomisk beregning – tager ikke hensyn til planternes biologiske behov
● Forudsætninger upræcise (priser ubekendte)
● Mangler faglig korrektion for udbytte (2,5 N/hkg)
● Udbyttekorrektion ikke mulig for husdyrproducenter
● Normudbytter (udbyttekorrektion) afspejler ikke virkeligheden
● Tilgodeser ikke stigende potentiale
● Planøkonomi (brødhvede)
● Ikke bæredygtig - fortsætter udpining af den danske landbrugsjord
En model med gødskning efter ligevægtsprincippet, suppleret med obligatoriske målinger
af næringsstoffer ved recipienten og drænvandsmålinger efter
behov, vil opfylde alle krav om
en øget produktion, større konkurrencedygtighed samt sikring
af vandmiljøet.
En sådan model vil være den
første af sin art og vil være rollemodel for en lang række andre lande, ikke kun inden for
det europæiske fællesskab, men
også globalt, hvor modellen kan
medvirke til eksport af god viden og teknologi til gavn for den
danske eksport og det globale
miljø.
■
Ligevægtsprincippet
● Biologisk beregning
● Tager udgangspunkt i planteavlers potentiale
● Jordtypens potentiale og klima
● Ikke afhængig af priser
● Vedligeholder jordens indhold af næringsstoffer
● Vedligeholder eller opbygger kulstof
● En bæredygtig gødskningsmodel
Målesteder på Danmarks Miljøportal1. Disse kunne med fordel flyttes til vandløbsudløb ved recipienter. Det er kun en omfordeling af eksisterende målesteder og er uden omkostning for Naturstyrelsen.
Figur 1. Forskellen mellem gødskning efter økonomisk optimum og ligevægtsprincippet.
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
2015
157
33