FOROMTALE Kursus i Epidemiologi og Statistik 4. – 5. november 2015

FOROMTALE
Kursus i Epidemiologi og Statistik
4. – 5. november 2015
Institut for Regional Sundhedsforskning udbyder et to-dages kursus i grundlæggende epidemiologi og
statistik for sundhedspersonale i Region Syddanmark. Kurset henvender sig primært til kliniske
forskere, yngre læger, sygeplejersker, jordmødre etc., der er involveret i større eller mindre
projekter.
Kurset består af to hoveddele – en dag med epidemiologi og en dag med statistik. Begge dage veksles
der mellem undervisning og løsning af opgaver i grupper, og en samlet opfølgning på hvert enkelt
emne.
Epidemiologi: Formålet med kursets første dag er at give en general introduktion til epidemiologi og
til fire af de mest almindelige kvantitative studiedesign. Derudover gennemgås grundlæggende
statistiske begreber som mean, median, normalfordeling, SD, SE, konfidensintervaller og p-værdier.
Statistik: Hensigten med kursets anden dag er bl.a. at præsentere nogle af de vigtigste simple
metoder således, at deltagerne er i stand til at udføre simple analyser og forstå og fortolke analyseresultater. Det er også hensigten at sætte deltagerne i stand til kvalificeret at søge efter mere
avancerede metoder. Teori og praksis kobles sammen med øvelser og anvendelse af STATA. Der
stilles en tidsbegrænset kursusversion samt introduktionsmateriale til rådighed.
Læs mere om kurset som lægges ud på IRS’ hjemmeside i begyndelsen af september 2015.
Undervisere:
Hanne Irene Jensen, forskningsmedarbejder, postdoc
René Holst, lektor, ph.d.
Dato og sted:
Onsdag d. 4. november og torsdag d. 5. november 2015 (kl. 9 – 16)
J. B. Winsløws Vej 19, 2 (lokale 308)
5000 Odense C
Kursusafgift:
Kr. 1.000 (inkl. kaffe/te formiddag og eftermiddag)
Tilmelding og yderligere information:
Kontakt venligst Lene Ververs [email protected]