Idekatalog til grundskoler 2015

VIDUNDERLIGE
VILDE
VERDEN
Idékatalog til grundskoler
Gratis aktiviteter og inspiration
21.-25. september 2015
Naturvidenskabsfestival.dk
Indhold
3.
5.
7.
Forord
Hvordan kan du holde Naturvidenskabsfestival?
Gratis festivalaktiviteter
MasseEksperimentet
Hvad styrer dine smagsløg?
8.
Testoteket
130 gratis forsøg og eksperimenter
8.
Videnskaben på besøg
Gratis foredrag
9.
Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje
Få op til 15.000 kr. til din festivalaktivitet
10.
Unge Forskere
Brug Naturvidenskabsfestivalen som start
11.
Årets festivalaktivitet
Vind et science-show for hele skolen
11.
Festivaloversigt
For alle der laver festival
13.
Linksamling
Meget mere inspiration
Kolofon
14
Vidunderlige Vilde Verden
Inspiration til festival
i undervisningen
Redaktør: Marie Louise Hjerrild Poder; Danish
Science Factory
Indholdsredaktion: Liva Vrist Rønn, Nynne Jensen,
Laura Ørsted-Jordy; Danish Science Factory
Årets mindmap
16.
Vidunderlige krop
Forsøg 1 - Hvor kommer lyden fra?
Layout: Kontrapunkt
Forsøg 2 - Ingen brækkede ben
Mindmap illustration: Ea Eskildsen; Danish
Forsøg 3 - Læg arm med lungerne
Science Factory
Korrektur: Lene W. Friis; Danish Science Factory
19.
Globale udfordringer
Tryk: P.E. Offset
Forsøg 1 - Fra damp til strøm
Udgiver: Danish Science Factory
Forsøg 2 - Lav miljøvenligt plastic
www.danishsciencefactory.dk
Forsøg 3 - Brug hovedet - brug låget
Dette katalog er støttet af Industriens Fond
22.
Vildt vejr
Forsøg 1 - Science fiction eller science future?
Forsøg 2 - Mærk suset fra en tornado
Forsøg 3 - Is og vandstand
Forsøg 4 - Vindmåler
Kontakt
25.
Når katastrofen rammer
Du er meget velkommen til at kontakte os i
Forsøg 1 - Lav jeres eget vandrensningsanlæg
Naturvidenskabsfestivalens sekretariat hvis du
Forsøg 2 - Lav fremtidens vejrudsigt
har spørgsmål, kommentarer eller gode ideer.
28.
På www.naturvidenskabsfestival.dk kan du
Vildt gab
Forsøg 1 - De Blå Hajmyter
kontakte os og få overblik over hele
Naturvidenskabsfestivalen.
30.
31.
Hvad er vi - hvem er vi?
Tak til alle Jer der gør det muligt
FORORD
Årets festivalaktivitet i Tårnby kommune 2012. Festivalens sciencenørder Søren og Kasper
tester om en ballon med vand kan springes af ild. Foto Sanne Vils Axelsen
Vild og vidunderlig science
fra d. 21. – 25. september
Måske har du prøvet det før? Måske er du med for første
gang? Uanset om du er ny eller garvet, er det vigtigt at huske,
at der ikke er én rigtig måde at holde festival på.
En hel uge med fest, udfordring, leg og
forundring med science. Velkommen til
Dansk Naturvidenskabsfestival 2015, hvor
vi for fjortende gang sammen skal skabe
aktiviteter og hylde science i en hel uge.
Du kan holde festival og udforske science på mange måder.
Alle fra 0. klasse til udgangen af en ungdomsuddannelse kan
få glæde af at være med i Dansk Naturvidenskabsfestival.
Det er ikke formen eller størrelsen på dine aktiviteter der afgør
om det bliver godt. Engagementet, fokus og det at involvere
Dansk Naturvidenskabsfestival er en festlig og faglig begiven-
børnene og de unge, er det der sætter aftrykket og gør det
hed for børn og unge rundt om i hele Danmark.
værd at bruge tid og kræfter på. I år kan du lade dig inspirere
Naturvidenskabsfestivalen giver konkrete muligheder for at
af temaet Vidunderlige Vilde Verden.
arbejde på tværs af fag og klassetrin og koble den teoretiske
Sekretariatet ønsker jer alle
undervisning med praktiske og spændende udfordringer.
en god Naturvidenskabsfestival 2015.
Idékatalog
Side 3
Forord
Hvordan kan du holde
Naturvidenskabsfestival?
At holde Naturvidenskabsfestival
handler om at få og skabe engagerende
oplevelser med science.
For at gøre det nemt og interessant
for dig og dine elever at være med
i Naturvidenskabsfestivalen, har vi
i sekretariatet samlet en lang
række tilbud og ideer.
Vi vil så gerne vide, at du er med
Vi forsøger hele tiden at udvikle aktiviteter og tilbud,
der giver mening for alle jer derude til Naturvidenskabsfestivalen.
Gratis aktiviteter
Du kan vælge mellem en lang række aktiviteter og gratis
For at vi kan skabe overblik og lave endnu bedre
festival-muligheder i og omkring uge 39. Du og dine elever kan
festival for dig, er det eneste, vi egentlig har brug
deltage helt gratis fx i MasseEksperimentet, få Videnskaben
for, at du tilmelder din festivalaktivitet på
på Besøg og meget andet.
Naturvidenskabsfestival.dk/oversigt inden
lørdag d. 15. august 2015.
Undervisningsaktiviteter
Du kan sidst i dette katalog finde fem udfoldede emner inden
Når du gør dette, får du tilsendt en pakke med
for årets festivaltema Vidunderlige Vilde Verden. Inden for
festivalbanner, plakat, miniforsøg med mere.
hvert emne er der et eller flere færdige undervisningsforløb
Samtidig deltager du automatisk i konkurrencen om
tilpasset forskellige klassetrin.
at blive kåret som Årets festivalaktivitet med
På Naturvidenskabsfestival.dk kan du få et samlet
muligheden for at vinde et science-show for hele skolen.
overblik over alle mulighederne.
Du kan læse mere om konkurrencen på side 11.
Usserød Skole, Festivalaktivitet
design et fremtidsfartøj.
Foto Carsten Andersen
Gratis tilbud
GRATIS
festival
AKTIVITETER
Vi har på de følgende sider samlet en
lang række aktiviteter og gratis festivalmuligheder i og omkring uge 39.
Du kan vælge mellem så mange – eller så få – du vil.
Det afhænger af dit mål og jeres tid. Aktiviteterne i Naturvidenskabsfestivalen kan også sagtens fungere som en del af
noget, du og dine elever allerede er i gang med.
Det er gratis at deltage i alt, og du
kan tilmelde dig på
Naturvidenskabsfestival.dk
MasseEksperimentet
- hvad styrer dine smagsløg?
Science på Frederiksberg Metropol 2014. Foto Carsten Andersen
Deltag i Danmarks største
skoleeksperiment og
vær med til at skabe helt
ny viden.
Med dette års eksperiment
skal børn og unge i hele
Danmark have kildet
deres smagsløg.
MasseEksperiment kombinerer teori og praksis. Du og dine elever skal
sammen med tusindvis af andre elever hjælpe en forsker med at indsamle
data på tværs af Danmark. Samtidig får eleverne den naturvidenskabelige
metode helt ind under huden gennem en problemstilling, der tager afsæt
i deres egen hverdag.
Masseeksperiment 2015
I år vil Masseeksperiment teste børn og unges smagsløg.
Hvad smager godt? Og dårligt? Hvad skyldes vores smags-præferencer?
Er det kultur eller gener?
Med eksperimentets resultater vil forskerne undersøge, hvordan kultur
påvirker vores smag sammenlignet med genetik.
Meld din klasse til MasseEksperimentet 2015 fra mandag
den 20. april på MasseEksperiment.dk.
Vi har plads til 1.000 klasser i eksperimentet, så tilmeld dig tidligt for
at være sikker på, at I får udfordret smagsløgene.
Idékatalog
Side 7
MasseEksperimentet
Testoteket
- 130 gratis forsøg og eksperimenter
Testoteket er over 130 gratis
hands-on forsøg og sjove
eksperimenter til dig og din
undervisning.
I Testoteket kommer der hele tiden nye eksperimenter. Mange af disse
relaterer sig til årets festivaltema. De fleste eksperimenter er ganske
simple, kræver ikke særlige faglokaler og kan laves med ting, du kan
købe i et supermarked.
Testoteket indeholder forsøg til forskellige fag og klassetrin opdelt inden
for forskellige emner, fag og den tid, du har til rådighed. Så kig ind og find
På Testoteket.dk kan du se
inspiration og gratis forsøg på Testoteket.dk
forsøgsfilm til mange af forsøgene.
Filmene er lavet af vores to
forsøgsudviklere, Søren Storm og
Kasper Bertelsen. Se bl.a.
Ud over at bruge de 130 forsøg under Naturvidenskabsfestivalen er du
meget velkommen til at bruge forsøgene hele året, fx som en del af
naturfagsundervisningen.
“Brandvarm airhockey”
og “Sodavandsrens”.
Videnskaben på Besøg
- gratis foredrag
Videnskaben på Besøg er
Naturvidenskabsfestivalens
foredragsordning, hvor vi
udbyder gratis foredrag til
elever i grundskoler og på
ungdomsuddannelser i hele
landet i uge 39.
Foredragene handler om alt fra en
spand fyldt med krabber til citroner eller
matematiske gåder og afvikles altid
Nordregårdsskolen 2014. Foto Sanne Vils Axelsen
i uge 39.
Videnskaben på Besøg og Testoteket
er støttet af Industriens Fond.
Der plejer at være stor efterspørgsel, så sid klar ved tasterne
onsdag d. 13. maj 2015 kl. 12, når der åbnes for bestillinger på
Naturvidenskabsfestival.dk/foredrag
Gratis tilbud
Side 8
Idékatalog
Nordea-fondens
naturvidenskabelige
festivalpulje
- få op til 15.000 kr. til din
festivalaktivitet
Nordea-fonden støtter igen i år nyskabende festival-
rummad, et om droner og et om action-painting med
aktiviteter og uddeler i alt 1,1 mio. kr. til aktiviteter i
katapulter og slynger.
forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39.
I år er der ekstra fokus på innovation og samarbejde
Mangler din festivalaktivitet et økonomisk boost, kan du søge
med erhvervsuddannelser.
op til 15.000 kr. fra Nordea-fondens naturvidenskabelige
festivalpulje inden fredag d. 29. maj 2015 på
I 2014 støttede festivalpuljen rigtig mange forskellige typer
Naturvidenskabsfestival.dk/pulje
af projekter rundt om i hele Danmark, bl.a. et projekt om
Festivalpuljen er støttet af Nordea-fonden
På Naturvidenskabsfestival.dk/pulje
kan du også finde inspiration til
hvordan du kan inddrage innovationsprocesser i undervisningen. Haderslev Seminarium 2006. Foto Sanne Vils Axelsen
Unge Forskere
– brug Naturvidenskabsfestivalen som start
Unge Forskere er Danmarks største talentkonkurrence for børn og unge med
interesse for naturfag. Vinderne udnævnes ved en kæmpe finale, som afholdes
i foråret 2016 til Science i Forum. Her uddeles store pengepræmier
og spændende rejsepræmier.
Det er oplagt at bruge Naturvidenskabsfestivalen i uge 39
Du behøver således ikke allerede i uge 39 at tage stilling til,
til at starte projekter op, der senere på året kan tilmeldes
om I vil tilmelde jer konkurrencen. Men Unge Forskere-forløbet
Unge Forskere. Brug uge 39 til at udvikle, undersøge og lege.
giver eleverne mulighed for at teste sig selv og tænke ander-
Hele klassen kan fx vælge et overordnet tema, hvorefter
ledes. Projektideerne fra festivalugen kan således i sidste ende
eleverne i grupper af højst tre arbejder på deres idé til Unge
give eleverne et længere forløb og en masse nye oplevelser
Forskere. Du kan også vælge at lade enten hele klassen eller
med Unge Forskere-finalen og præmier.
bare nogle stykker indsende projekter til den mindre krævende
juniorkonkurrence Min Vildeste Idé.
Se mere om Unge Forskere Junior og Min Vildeste Ide på
Ungeforskere.dk
Besøg finalen for Unge Forskere 2015
Kom selv – eller kom med hele din klasse. Finalen for Unge Forskere 2015 afholdes under Science i Forum – Danmarks største
science-event d. 26. - 28. april 2015. Gratis adgang for alle.
Oplev science-shows, byg en robot, prøv en 3D-printer
og meget mere. Se Scienceiforum.dk
Alle vinderne fra Unge Forskere 2014
Foto Sanne Vils Axelsen
Emil Bülow, vinder af Unge Forskere 2014. Projektet,
En funktionel, billig bionisk hånd med følelser.
Foto Carsten Andersen
Unge Forskere har to konkurrencer
for grundskoleelever
• Unge Forskere Junior for elever med et
spændende naturfagligt projekt
• Min Vildeste Idé for elever med en
vild naturfaglig idé.
Årets festivalaktivitet
– vind et science-show for hele skolen
Hvem laver årets mest overraskende og kreative festivalaktivitet?
Hvem giver mest naturvidenskabelig energi til andre
- eller til lokalområdet?
Når du laver én aktivitet under Dansk Naturvidenskabs-
Tilmeld din aktivitet på
Naturvidenskabsfestival.dk/oversigt
inden lørdag d. 15 august 2015.
Så deltager du automatisk i konkurrencen
om at blive kåret som Årets festivalaktivitet med muligheden for at vinde
et science-show for hele skolen.
festivalen i uge 39 og fortæller os om den, deltager du
automatisk i konkurrencen om at vinde et sjovt og
overraskende science-show for hele din skole eller institution.
Årets festivalaktivitet er en hyldest til det festivalarrangement, som bidrager særligt til at begejstre børn og unge
for naturvidenskab på en sjov, lærerig og opfindsom måde.
Festivaloversigt
– for alle der laver festival
Uge 39 er fyldt med festivalarrangementer i hele Danmark,
Når du tilmelder din aktivitet i festivaloversigten,
og det er en stor hjælp for os at vide, hvem der holder festival
kommer din institution på festivalens danmarkskort, og
hvor. Dine ideer og aktiviteter kan hjælpe os med at udvikle
du får tilsendt en pakke med et festivalkit kvit og frit.
festivalen og gøre den endnu bedre til næste år.
Pakken indeholder bl.a. festivalbanner, plakat
og miniforsøg.
Lige meget om aktiviteten kun tager én dag eller en hel uge,
om den involverer bare én klasse eller en hel kommune, så
vil vi gerne høre om det! Du er nemlig med til at gøre uge 39
Din tilmelding giver dig også
automatisk en deltagelse i konkurrencen
om at blive kåret som Årets festivalaktivitet med muligheden for at vinde
et science-show for hele skolen.
til noget helt særligt.
Så hvis du laver en aktivitet med science i uge 39, er det
eneste, vi egentlig har brug for, at du tilmelder din festivalaktivitet på Naturvidenskabsfestival.dk/oversigt inden
lørdag d. 15. august 2015.
Idékatalog
Side 11
Årets festival
Krogaardsskolen 2012. MasseEksperiment
"Fuldkorn og englehop - koncentration i top?
Foto Klaus Molting
Linksamling
– meget mere inspiration
Naturvidenskabsfestivalens linksamling indeholder
endnu flere gode idéer, spændende forsøg og
undervisningsforløb til alle klassetrin.
Linksamlingen indeholder over 100 links, og i løbet af
året kommer nye og spændende idéer til samlingen.
Hvis du har et spændende link, der burde ligge i
samlingen, så meld det endelig ind til os.
Kig ind og find inspiration inden
for årets festivaltema
Vidunderlige Vilde Verden
Naturvidenskabsfestival.dk/links
Årets mindmap
– Vidunderlige Vilde Verden
Naturvidenskabsfestivalens mindmap kan bruges som idestarter til at udfolde temaet i dine
festivalaktiviteter. Det kan være, den skal hænge på lærerværelset, så dine kollegaer kan få
gode ideer, eller du kan bruge den på et opstartsmøde for jeres festivalplanlægning
Dette års mindmap blev udviklet sammen med lærere og formidlere
på naturfagskonferencen Big Bang i foråret 2014.
Idékatalog
Side 14
Årets mindmap
Undervisnings-inspiration
Inspiration
til festival
i undervisningen
Naturvidenskabsfestivalen er meget
mere end de gratis aktiviteter som
Festivalsekretariatet tilbyder.
Naturvidenskabsfestivalen er meget
Årets festival-tema
Vidunderlige
Vilde Verden
kan
mere
end de gratis
aktiviteter,
som
udfoldes på mangfoldige tilbyder.
måder.
festivalsekretariatet
På de følgende
sider har vi Vidunderlige
udfoldet det inden
fem temaer,
Årets festivaltema
Vildefor
Verden
og du
frit bruge alle
opskrifter
forsøgsider har
kan udfoldes
påkan
mangfoldige
måder.
På de og
følgende
i din
vi valgt fem temaer,
ogundervisning.
du kan frit bruge alle opgaver
og forsøg i din undervisning.
Du kan også finde endnu mere inspiration i linksamlingen på
www.naturvidenskabsfestival.dk/links
Du kan også finde inspiration
i linksamlingen på
Naturvidenskabsfestival.dk/links
Ingrid Jespersens gymnasieskole, Brobygning
Foto Sanne Vils Axelsen
Vidunderlige
krop
Hvem hopper højest, hvem drikker hurtigst, hvem holder vejret
længst tid? Hvad vi går og tror er bedst, stærkest eller vigtigst er
ikke altid rigtigt. For man kan jo ikke se på en person, hvor gode
deres lunger er eller hvor lav deres hvilepuls er.
Tag kroppen i brug og få brændt noget krudt af
mens I laver science.
Du trækker vejret ca.
20.000 gange på en dag
(Kilde: Danmarks Lungeforening)
FORSØG 1
passe på sit skelet? Med dette forsøg kan du lave
en knogle, der ikke kan brække!
Hvor kommer lyden fra?
Hvordan fungerer øret? Og hvordan ved vi, hvor
lydene kommer fra? Dette forsøg kræver intet
andet end en gruppe elever og gulvplads.
Til læreren
Niveau: Mellemtrin og udskoling
Tid: 1 lektion
Til læreren
Læringsmål
Niveau: Indskoling og mellemtrin
Tid: 1 lektion (derudover skal forsøget stå en uge)
Læringsmål
• Eleven kan designe, gennemføre og evaluere
undersøgelser - har viden om matematisk
problemløsning.
• Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund
af egne forventninger - her med viden om
menneskets høresans.
• Eleven kan perspektivere faget til sig selv og
sin hverdag - har viden om sammenhænge
mellem stimuli og respons.
• Eleven kan med modeller forklare menneskets
høresans - har viden om ørets fysiologi og anatomi.
Det skal du bruge
• Knogler fra en kylling. Jo tyndere de er, des hurtigere vil
Det skal du bruge
du kunne se resultater.
• Et syltetøjsglas med låg. Det skal være så stort, at knoglerne
• 5-6 klassekammerater på samme hold.
kan være nede i.
• Et forholdsvis stort rum eller udendørs areal, hvor
• Eddike (husholdningseddike), der indeholder eddikesyre
der er rimeligt stille.
med formlen CH3COOH.
Sådan gør du
1.Én person sætter sig i midten af lokalet med lukkede øjne.
Sådan gør du
2.De andre fordeler sig i en cirkel rundt om personen i midten.
1.Kog kyllingen og rens knoglerne fra. Det er knoglerne,
3.Dem i cirklen skiftes til at sige en lyd, mens personen i
du skal bruge til dette forsøg. Gem kødet til en ret mad.
midten med lukkede øjne peger i den retning, han/hun
2.Put de rensede knogler i syltetøjsglasset.
synes lyden kommer fra. Peger personen i midten i den
3.Fyld eddike i glasset til knoglerne er helt dækket.
rigtige retning?
4.Skru låget på glasset.
4.Prøv at variere afstanden til personen i midten. Gør det no-
5.Stil glasset til side i omkring 1 uge, kig evt. til knoglerne
gen forskel, hvor langt væk I står fra ham/hende i midten?
undervejs.
5.Personen i midten med lukkede øjne skal nu putte en finger
i sit ene øre.
6.Personerne i cirklen skiftes igen til at sige en lyd, og
Hvad tror du?
• Hvad tror du, der sker med knoglerne, når de kommer i eddike?
personen i midten peger i retning af lyden. Hvordan går det
• Hvor lang tid gik der, inden der skete noget med knoglerne?
nu med at bedømme, hvor lyden kommer fra?
• Hvad kan man se på knoglerne efter indvirkning af eddikesyren?
• Hvorfor skal knoglerne være stærke?
Se hele forsøgsbeskrivelsen på
• Hvordan er spædbørns knogler sammenlignet med voksnes?
Testoteket.dk/content/hvor-kommer-lyden-fra
• Er der andre steder end i menneskets skelet, hvor det er
vigtigt at have et materiale, der er vældig stærkt?
FORSØG 2
Ingen brækkede ben
Mange har prøvet at brække en knogle i kroppen.
Hvordan er vores knogler opbygget, og kan man
Idékatalog
• Hvor har vi brug for en vis styrke og også en vis fleksibilitet?
• Tror du, du kan bruge din nye viden om menneskets skelet til
at udvikle nogle nye maskiner?
Se hele forsøgsvejledningen på Testoteket.dk/content/ingenbrækkede-ben
Side 17
Vidundelige krop
Sådan gør du
Mere om lungerne
Danmarks Lungeforening har lavet en
hjemmeside specielt til 7.-10. klasse med mange
spændende temaer - alle om lungerne.
1.Bor et hul i skruelåget til sodavandsflasken. Det er smartest
at bore for med et meget tyndt bor.
2.Put slangen ned gennem hullet i skruelåget, således at
slangen kan nå næsten helt ned i bunden af flasken.
3.Lim kanten mellem skruelåget og slangen, så det holder
helt tæt. Vær forsigtig, når du håndterer limpistolen. Lim
Få inspiration fra temaer som ‘Liv i lungerne’
og ‘Rend og hop’ og få koblet naturfagsundervisningen til bl.a. samfundsfag, idræt
både i bunden og toppen af skruelåget.
4.Hæld vand i flasken, så den er ca. halvt fyldt. Tilsæt evt.
lidt frugtfarve, så du bedre kan se vandet. Flasken skal stå
og dansk. Lungeforeningen, undervisningsmateriale til overbygningen.
Livilungerne.dk/materiale
op under forsøget.
5.Hold slangen så den peger lodret op. Der skal være mindst
1 meter lodret slange over vandoverfladen i flasken.
6.Nu skal du puste alt hvad du kan ned i flasken. Når du
holder op med at puste, vil vandet stige op igennem røret.
Sæt en streg med sprittuschen på slangen, der hvor vandet
FORSØG 3
nåede op til. Eller markér med en lille elastik.
7.Jo højere det stiger op, jo hårdere har du pustet. Hvem kan
puste hårdest? (husk at spritte slangen af mellem hver tur,
Læg arm med lungerne
Hvem i klassen har de stærkeste lunger?
Pust om kap i dette eksperiment og undersøg
fx om der er forskel på drenge og piger.
eller klip det yderste af).
Hvad tror du?
• Hvorfor stiger luften op igennem slangen?
• Hvorfor stiger luften højere op hvis man puster hårdere?
• Hvad sker der hvis man fylder mere vand i flasken?
Til læreren
• Kan man så få vandet til at stige endnu højere op?
Niveau: Mellemtrin og udskoling
Tid: 1 lektion
• Hvordan skal man træne hvis man gerne vil blive bedre
Læringsmål
• Hvem i klassen kan puste vandet højst op?
•Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af
begyndende hypotesedannelse - har viden om
til at puste hårdt?
• Tror du der er forskel på drenge og piger?
• Prøv at lave et stort skema, hvor I kan se de højder I
trykker vandsøjlen op i.
sammenlignende anatomi.
•Eleven kan perspektivere faget til sig selv - viden
om beregning og tryk giver viden om egen og
andres lungekapacitet.
Se hele forsøgsbeskrivelsen og eksempler på regnestykker
man kan lave med resultaterne på Testoteket.dk/contentlæg-arm-med-lungerne
Det skal du bruge
• En tom 1,5 liters sodavandsflaske
• To meter gennemsigtig plastikslange. Den må ikke være
Hvordan føles det at have en lunge-
så tyk, at den ikke kan komme ned i sodavandsflasken
sygdom – test på Testoteket.dk
• En limpistol
• En boremaskine
Hvordan føles det at have en lungesygdom og at
• En sprittusch (eller evt. en lille elastik)
have svært ved at trække vejret? Her er endnu et
• Sprit til at desinficere slangen med
forsøg fra Testoteket til at teste dine lunger.
Testoteket.dk/content/læg-arm-med-lungerne
• Evt. frugtfarve
Husk sikkerheden først! Eksperimentet kan godt laves
uden din lærer, men læreren bør dog stå for boringen
under forberedelserne.
Idékatalog
Side 18
Vidundelige krop
Globale
udfordringer
Hvis du var skoleelev i Uganda, så kunne du læse lektier i skæret af en
dansk solcellelampe. Hvis du var sundhedsarbejder i en lille landsby
i Cambodja kunne du få hjælp fra en dansk udviklet app til at
klare en kompliceret fødsel.
FORSØG 1
Fra damp til strøm
Plastikaffald i
havene
Opfindelser kan forandre vores samfund og er i
konstant udvikling, og de bygger ofte videre på
tidligere opdagelser. Opfindelsen af dampmaskinen
og princippet bag den igangsatte en helt ny
tidsalder, nemlig den industrielle revolution.
I dette forsøg skal du undersøge, hvordan man kan
bruge vanddamp til at skabe kraft og bevægelse
og drive en maskine. Hvilke maskiner har historisk
brugt damp, og hvad bruger man damp til i det
moderne samfund?
Plastikaffald i havene: få meget mere
inspiration til emnerne miljø og affald med
EMUs tema rettet mod 7.-10. klasse.
Emu.dk/modul/plastikaffald-i-havene
Til læreren
Niveau: Mellemtrin og udskoling
Tid: 1 lektion
FORSØG 2
Læringsmål
•Eleven kan perspektivere faget til omverdenen og kan
Lav miljøvenligt plastik
relatere indholdet til udvikling af naturvidenskabelig
Vores miljø belastes i dag meget af plast, der er
meget svært at nedbryde naturligt. Med dette
forsøg kan du lave din egen plast, der er mere
miljøvenligt og kan skåne naturen.
erkendelse - eleven har viden om teknologiudvikling
og udnyttelse af dampkraft.
• Eleven kan med modeller forklare funktioner og
sammenhænge samt visualisere energiomsætninger
- har her viden om vands tilstandsformer (flydende
og gasform) samt tryk.
Til læreren
Det skal du bruge
Niveau: Mellemtrin og udskoling
Tid: 2 lektioner (derudover skal forsøget stå
nogle uger)
• Kobberrør (2 mm i diameter)
Læringsmål
• Fyrfadslys i folieholder • Tændstikker eller lighter
• Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af
• Saks med spids • Vand • Et glas
begyndende hypotesedannelse - her med viden om
kontrollerede variable og at bio-plast kan nedbrydes.
Sådan gør du
• Eleven kan perspektivere til sin omverden - har her
• Tag fyrfadslyset ud af folieholderen.
viden om miljøvurderinger og enkle principper
• Lav to huller i bunden af folieholderen med saksen.
for bæredygtighed.
Hullerne skal være overfor hinanden, helt ude i siden.
• Bøj kobberrøret så du får en spiral på midten.
Det skal du bruge
Bøj enderne på røret lidt lige under spiralen.
• Pust lidt vand gennem kobberrøret.
• Kartoffelmel
• Stik kobberrøret gennem hullerne i folieholderen.
• Glycerin (hedder også glycerol, kan købes i byggemarkeder
eller kosmetikforretninger)
• Fjern lidt stearin fra siderne af lyset, så det kan komme
• Vand
ned i folieholderen.
• Husholdningseddike
• Sæt lyset tilbage i holderen og buk enderne på kobberrøret,
• Ske
så de vender i hver sin retning.
• Sæt nu lyset med kobberrøret ned i et glas vand og tænd lyset.
• Målebæger
• Varmeplade/kogeblus
Se hele forsøgsbeskrivelsen og forklaring på
• 3 syltetøjsglas
Testoteket.dk/content/fra-damp-til-strøm
Idékatalog
Side 20
Globale udfordringer
• Almindeligt jord fra haven
• Små forme til at hælde den flydende plastikblanding op i.
Formene skal kunne tåle varme, så brug fx bageforme.
• Cylinderglas/gryde
Bemærk
Du skal bruge ca. 30 minutter til at lave selve plasten.
Herefter skal den ligge i jord i 2-3 uger. Når den tid er gået,
skal I bruge yderligere 30 minutter til at undersøge og
diskutere resultaterne.
Sådan gør du
FORSØG 3
Brug hovedet - brug låget
Er der forskel på at koge vand uden låg og med låg?
Dette forsøg lægger op til spændende beregninger
og diskussioner om, hvordan man sparer, og hvordan
man bruger strøm.
Til læreren
Niveau: Udskoling
Tid: 1 lektion
Se hele forsøgsbeskrivelsen på
Læringsmål:
Testoteket.dk/content/lav-miljøvenligt-plastik
• Eleven kan designe, gennemføre og evaluere
undersøgelser - eleven har viden om beregning
og indsamling af data.
• Eleven kan perspektivere faget til deres hverdag her med viden om energiomsætning og
ressourceforbrug.
Det skal du bruge
• To ens kogeplader
• Et litermål • En stor skål/gryde
• Et termometer • Et stopur
• Vand (ca. 5 liter) • To mindre gryder
Sådan gør du
• Fyld mindst 4 liter koldt vand i den store gryde eller
skål og rør rundt.
• Fyld 2 liter vand i hver af de to gryder fra den store gryde.
• Mål temperaturen af vandet i de to gryder. Den skulle
gerne være den samme, da vandet kommer fra den store
skål/gryde.
• Læg låg på den ene af gryderne.
• Placér gryderne på hver deres kogeplade og skru samtidig
helt op for varmen.
• Start stopuret og notér tiden for, hvornår vandet koger
i henholdsvis gryden uden og med låg.
Se hele forsøgsvejledningen og regneeksempler på
Testoteket.dk/content/brug-hovedet-brug-låget
Kan man isolere sit hus
med Coco Pops?
En 8. klasse fra Greve gjorde et forsøg.
Læs et interview med deres lærer her:
Naturvidenskabsfestival.dk/content/kanman-isolere-sit-hus-med-chokopops
VILDT vejr
Vinden blæser, og du kan næsten ikke holde balancen.
Regn og hagl pisker mod dit ansigt, og du kæmper for at finde ly.
Pludselig bliver alt stille. Vinden hyler og river ikke mere.
Kulden tager øjeblikkeligt til, og vanddråberne
i dine øjenvipper fryser til is.
Du står i orkanens øje.
FORSØG 1
Vidste du, at den amerikanske
Science fiction
eller science future?
I den store Hollywoodfilm ‘The Day After Tomorrow’
er menneskeheden truet, da global opvarmning har
ført til en gigantisk storm. Den nordlige halvkugle er
i løbet af en nat trådt ind i en ny istid. DMI har sat
fokus på filmens videnskab: Er det fup eller fakta?
Se filmen og lær en masse om meteorologi på DMIs side.
Dmi.dk/laer-om/temaer/klima/the-day-after-tomorrowvejrfaenomenerne-under-lup/
Til læreren
stat Texas rammes gennemsnitligt af 132 tornadoer om året?
FORSØG 2
Mærk suset fra en tornado
Hvordan opstår en tornado? Og har vi tornadoer
i Danmark? I dette forsøg laver man sin helt
egen tornado.
Niveau: Udskoling
Tid: 4-6 lektioner
Til læreren
Læringsmål
med geografi - Eleven har viden om vejr og
Niveau: Indskoling og mellemtrin
Tid: 1+2 lektioner (propperne skal dog forbores, og
her skal de yngste elever have hjælp)
vejrfænomener.
Læringsmål
• Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold
• Eleven kan vurdere gyldigheden af naturfaglig
• Eleven kan designe og beskrive enkle modeller
argumentation - har viden om begrundelser
- har her viden om tornadoer.
og påstande.
• Eleven kan perspektivere faget til omverdenen
• Denne opgave egner sig godt til samarbejde
- har her viden om aktuelle hændelser og sammen-
mellem fagene dansk og engelsk.
hænge i naturen.
Sådan gør du
Dette emne egner sig godt til gruppearbejde. Hver gruppe
Det skal du bruge
vælger et vejrfænomen at fordybe sig i, som den til slut skal
• To 1/2 liters sodavandsflasker med prop
fremlægge foran resten af klassen.
• En skrue • En saks
• Sekundlim
• Vand
• Frugtfarve
Mere om global
opvarmning
Sådan gør du
Brug skruen til at bore hul i midten af de to plastikpropper
og lim propperne sammen med sekundlim. Udvid hullet med
en saks, når limen er tør. Hullet skal være ca 0,5 cm i dia-
Du kan se video og klip om global
opvarmning og dens betydning for vores
klima i Danmark på DR Skoles
temaside ”Golfstrømmen”
www.dr.dk/skole/Geografi/Golfstrømmen
meter. Fyld nu den ene sodavandsflaske 1/3 op med vand og
tilsæt lidt frugtfarve. Skru 'dobbeltproppen' på og sæt den
tomme flaske ovenpå. Nu er eksperimentet klar: Prøv at vende
flaskerne og sæt vandet i cirkulære svingninger og se på
den flotte tornado.
Se hele vejledningen og forklaring på
Testoteket.dk/content/mærk-suset-fra-en-tornado
Idékatalog
Side 23
Vildt vejr
FORSØG 3
Til læreren
Is og vandstand
Niveau: Mellemtrin og udskoling
Tid: 1 lektion
Når indlandsisen i Grønland og på Sydpolen smelter,
stiger verdenshavene. Det samme sker dog ikke,
hvis det er isen på Nordpolen, der smelter.
Hvordan kan det være?under-lup/
Læringsmål
• Eleven kan designe, gennemføre og evaluere
undersøgelser - har viden om beregning og kontrollerede variable fx afstanden til vindkilden.
• Eleven kan designe enkle modeller - har her viden
om måling af vindhastighed.
Til læreren
• Eleven kan undersøge enkle mekanismer - har her
Niveau: Mellemtrin og udskoling
Tid: 1 lektion
viden om vindmåling.
Læringsmål
• Eleven kan beskrive en problemstilling
- har her viden om problemer med havstigninger.
• Eleven kan anvende modeller til forklaring af
naturfaglige fænomener og problemstillinger
- har her viden om havstigning som klimaproblematik.
• Eleven kan arbejde med hypoteser - har viden om
diskussion af naturfaglige forudsigelser.
• Eleven kan udføre undersøgelser om vand
- har her viden om vands tilstandsformer (fast
og flydende).
Det skal du bruge
• En blød 2 liters sodavandsflaske
• Et stykke karton
• Tape • Blyant • Saks • Hobbykniv • Sprittusch
• Stopur • Lineal
• Eventuelt en føntørre eller ventilator
Sådan gør du
1. Skær bunden af sodavandsflasken, stykket skal være 13 cm
2. For at lave vindfanget på vindmåleren skal du fire steder
tegne en L-form. Dette kan du bedst gøre ved at
Det skal du bruge
• To glas • Vand • Isterninger
se billederne på Testoteket.dk/content/vindmåler
3. Klip efter L-formen med saksen. Buk vindfangerne ud,
så de danner små skovle.
• Tape eller tusch
4. Klip to kvadratiske stykker karton ud, hvor hjørnerne skal
Sådan gør du
Fyld begge glas op med lige mange isterninger. Dog ikke
nå ud over kanten af flasken.
5. Lav et hul i centrum på begge kartoner, så blyanten kan
komme igennem.
så mange, at isterningerne når op over glassets kant.
Fyld dernæst så meget vand i det ene glas, at isterningerne
6. Buk hjørnerne på kartonet, så de passer til flaskens
omkreds.
begynder at flyde og fyld vand i det andet glas, så isterningerne stadig rører ved bunden. Markér vandstanden
7. Tape det ene stykke karton fast inde i flasken ved toppen
af L-formen og det andet karton fast ved åbningen.
med en tusch eller et stykke tape på begge glas.
Stiger vandstanden i begge glas, når isen smelter?
8. Mal en af vindfangerne med sprittuschen.
9. Mål afstanden mellem centrum af kartonet og ud til en
af vindfangerne – notér afstanden.
Se hele vejledningen på
www.testoteket.dk/content/og-vandstand
10.Sæt din vindmåler ned over blyanten, og din vindmåler er klar.
11.Tag vindmåler og stopur udenfor, hvor vinden blæser
FORSØG 4
Vindmåler
Hvor meget blæser det, og hvordan måler man
vind? Her bygger I selv en vindmåler og kan bruge
resultaterne til at regne på.p/
Idékatalog
uhindret. Eller brug en føntørre.
12.Tæl hvor mange gange trekanten drejer på 10 sekunder.
Gang med 6 for tiden i minutter.
13.Gentag forsøget to gange og find gennemsnittet af
de to resultater.
Se hele vejledningen med regneeksempler og
Søren og Kaspers video på Testoteket.dk/content/vindmåler
Side 24
Vildt vejr
Når
katastrofen
rammer
Året er 2030 og den største orkan i mands minde
har lige raseret i Danmark. Når vinden har lagt sig,og vandet har
trukket sig tilbage, står du i murbrokker til knæene.
Hvad skal der nu ske?
Dette emne, “Når katastrofen
rammer”, er lavet i samarbejde
med Dansk Røde Kors.
Næsten alle steder i verden, hvor der er mennesker,
findes Røde Kors. Organisationen har over 13
millioner frivillige i 189 lande. Røde Kors kan
derfor reagere hurtigt, når et jordskælv rammer,
eller en krig bryder ud et sted i verden.
Efter katastrofen går det lokale Røde Kors-selskab
i samarbejde med Internationalt Røde Kors i gang
FORSØG 1
Lav jeres eget
vandrensningsanlæg
Hvis man ikke er så heldig at have eller få fat i
klortabletter i en situation, hvor man har brug for
at overleve pga. fx krig eller naturkatastrofer, findes
der en anden form for primitiv vandrensning, som
kan gøre vand drikkeligt. Du kan med den følgende
opskrift lave dit eget primitive vandrensningsanlæg.
med at genopbygge det ødelagte. De hjælper også
befolkningen, så den er bedre forberedt
næste gang, en katastrofe rammer.
Til læreren
Niveau: Indskoling, mellemtrin og udskoling
Tid: 1 lektion
Læringsmål
• Eleven kan beskrive en problemstilling – har her viden
om problemer med urent drikkevand.
• Eleven kan designe enkle modeller - har her viden
om at vandrensningsanlægget er en model.
• Eleven kan relatere teknologi til andre kontekster
- har her viden om at metoden benyttes i kata–
strofeområder.
• Eleven kan undersøge enkle mekanismer - har her
viden om hvordan rensningsanlægget virker.
• Eleven kan udføre undersøgelser om vand - har her
viden om at vand kan opløse og transportere stoffer.
Det skal du bruge
• En mælkekarton
• Fint sand
• Et stykke stof
• Trækul (skift evt. trækul ud med aktivt kul, da det har
større indre overflade og dermed bedre virkning)
• Køkkenelastik
Flere opgaver om naturkatastofer i Danmark
• En skål
• Beskidt vand fx. fra en vandpyt
Bemærk
Bliver vi ramt af naturkatastrofer i Danmark?
Lad eleverne google eller bruge DMI.dk til at finde
Dette forsøg laves bedst i mindre grupper, så del jer
gerne op i klassen.
ud af hvilke vejrfænomener, der har gjort skade
på dansk jord og måske endda kostet liv.
Sådan gør du
1.Skær toppen af mælkekartonen og prik små huller i
bunden, så vandet kan løbe ud.
2. Knus trækul i mindre stykker og skyl det for kulstøv.
3.Fyld mælkekartonen halvt op med knust trækul.
4.Hæld et lag fint sand i mælkekartonen (6-8 cm).
5.Læg et stykke stof hen over det fine sand og sæt elastik
omkring kartonen.
6. Stil mælkekartonen i skålen.
Til læreren
7. Hæld beskidt vand ned gennem stoffet i mælkekartonen.
Det beskidte vand kan du fx hente i en vandpyt eller selv
Niveau: Indskoling, mellemtrin og udskoling
Tid: 2 lektioner (til indskoling kræves dog mere tid)
lave ved at blande støv/sandkorn og postevand. Brug ikke
Læringsmål
vand hentet direkte fra toiletkummen eller lignende steder.
• Eleven kan designe enkle modeller - har her viden
om signaturer og enkle grafer i vejrudsigter.
Resultatet er, at det vand, der løber igennem og ender i
• Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller
skålen skal være rimelig klart. Hvis det ikke lykkedes, kan du
sætte flere mælkekartoner efter hinanden, så vandet bliver
- eleven har viden om formidlingsformen i en
renset i flere omgange.
vejrudsigt.
• Eleven kan perspektivere faget til omverdenen og
Bemærk
aktuelle hændelser - har viden om forskelle og
Vær opmærksom på, at sandet og kullet tilsammen har
ligheder i temperatur, nedbør og vindhastighed.
den virkning, at det kan fjerne partikler og urenheder fra
vandet, som et fysisk filter, så vandet bliver rent. Du kan dog
ikke være helt sikker på, at bakterierne er fjernet. Derfor er
Det skal du bruge
det en dårlig idé at prøve at drikke vandet.
• Papir
• Blyant
• Farver eller tuscher
Vil du lave flere forsøg med
rensning af vand?
• A3-ark
• 10 kopiark
Sådan gør du
Hvis du vil prøve at arbejde tematisk med vand og
1.Se en vejrudsigt fra tv sammen med klassen, eller klip
vandrensning, så kan klassen også lave en vandbar
med renset vand, postevand og kildevand.
vejrudsigten ud fra avisen. Hvad betyder vejrsymbolerne?
2.Gennemgå oversigten fra fx dmi.dk sammen i klassen.
Bestil klortabletter og se hvordan du bruger
dem på Rødekors.dk/skole
Hvad viser tallene og graferne?
3.Del herefter klassen op i grupper på fire. Grupperne skal
hver lave fire store plancher med overskrifterne forår,
sommer, efterår og vinter.
4.Nu skal grupperne tegne en typisk vejrudsigt for Danmark
i år 2100 for hver årstid. I skal på danmarkskortet med
FORSØG 2
Lav fremtidens vejrudsigt
Den globale opvarmning ændrer verdens klima.
Generelt bliver der - som ordet ”opvarmning”
antyder – varmere her på Jorden. Nogle steder
bliver der også mere tørt, og andre steder bliver
ramt af massive oversvømmelser.
Forskerne er enige om, at vejret fremover bliver
vildere med kraftigere tornadoer, flere orkaner
og voldsommere og mere uforudsigelig nedbør.
Samtidig vil vi få mere og kraftigere regn,
specielt om sommeren og efteråret, mens vintrene
vil blive koldere. På Dmi.dk/vejr/arkiver/normaler
-og-ekstremer kan du finde en oversigt over gennemsnitstemperaturer og nedbør i Danmark i dag.
Idékatalog
symboler I måske kender fra tv, markere temperaturer på
landsdelene og regnskyer, sneskyer osv. I kan google jer til
vejrsymbolerne (solskin, regn, sne, lyn, isglatte veje osv.).
5.I skal herefter i grupperne øve på jeres oplæg – lav gerne
stikord og en fordeling af hvem der skal gøre og sige
hvad i gruppen.
6.Så skal I præsentere jeres vejrudsigt for klassen.
Nu er det jer der er tv-meteologerne år 2100.
Bemærk
Øvelsen kan laves, så grupperne kun udarbejder én
vejrudsigt pr. årstid pr. gruppe, eller grupperne kan nøjes
med at præsentere en enkelt af de fire årstider. Afslutningsvis
er det en god ide, at eleverne begrunder og I taler om, hvorfor
de har truffet de valg, de har.
Side 27
Når katastrofen rammer
DE BLÅ
HAJMYTER
- MYTE ELLER FAKTA?
Har du nogensinde hørt, at hajer dør,
hvis de stopper med at svømme?
Eller at en hammerhaj kan banke sit bytte
ihjel med hovedet?
Hajen er et af de mest frygtede og
myteomspændte dyr i verden.
Men passer alle disse
myter nu også?
FORSØG 1
Det skal du bruge
De Blå Hajmyter
De Blå Hajmyter er et digitalt undervisningsforløb udviklet
Mennesket har altid været fascineret af hajer.
For hajer er blandt de mest myteomspændte dyr
i verden. Men lige så fascinerede og draget vi er
af hajerne – lige så meget frygter vi dem! For hvad
ved vi egentlig om hajer?
eleverne stillet til opgave at gå i dybden med myter om hajer.
af Den Blå Planet. På hjemmeside www.hajmyter.dk bliver
Resultatet er elevernes egne filmproduktioner, hvor de
formidler resultatet af deres research.
Sådan gør du
Dette forløb egner sig godt til gruppearbejde, så det kan være
Myterne er mange og vidt udbredte: Hajer æder
mennesker! Hajer drukner, hvis de ligger stille! Hajer
kan lugte en dråbe blod i en svømmehal! Men er
de mange antagelser om hajer myter eller fakta?
en god ide at dele klassen op i mindre grupper.
Opgaven er delt i 5 trin:
Trin 1. Vælg en myte: Hver gruppe udvælger først en af de
seks myter, de gerne vil arbejde med:
Dyk ned i De Blå Hajmyter og udforsk de forskellige
filmklip, animationer, artikler og billeder, som stiller
skarpt på nogle af de mest almindelige myter om
hajer. Holder myterne vand?
• Hajer æder mennesker!
• Hammerhajer bruger deres hoved til at hamre byttet ihjel!
• Hajer drukner, hvis de ligger stille!
• Alle rokker er dødeligt giftige!
• Der findes ikke store hajer i Danmark!
Til læreren
• Hajer kan lugte en dråbe blod i en svømmehal!
Målgruppe: Udskoling
Tid: 3-4 lektioner
Trin 2. Research: Eleverne skal lave grundig research i de
Læringsmål
ud af, om myten holder vand.
forskellige filmklip, animationer, artikler og billeder for at finde
• Eleven kan perspektivere til omverdenen og aktuelle
hændelser - har faktuel viden om hajer og kan skelne
Trin 3. Udvælg: Når eleverne er færdige med at researche,
myte fra virkelighed.
skal de vælge blandt alt bevismaterialet, som skal bruges
• Eleven kan designe enkle modeller og formidle
til at sammensætte deres egen film, som bekræfter eller
- her med viden om film og medier.
afkræfter, om myten er sand. Materialet downloades til
• Eleven kan forholde sig kildekritisk - har viden om
brug i trin 4.
interessemodsætninger.
Trin 4. Sammensæt historie: Nu skal eleverne lave deres film.
Her skal de ved hjælp af et storyboard beslutte, hvilken
rækkefølge filmklippene og billederne skal sættes sammen
i, samt hvad der skal fortælles i filmene.
Trin 5. Eleverne ender ud med deres helt egen hajmyte-film,
som kan vises og diskuteres i klassen og deles med venner.
De Blå Hajmyter er et digitalt
undervisningsforløb udviklet
af Den Blå Planet.
Se Hajmyter.dk
og læs lærervejledningen på
Denblaaplanet.dk/skoletjenesten/
de-blaa-hajmyter
Hajmyte-sitet åbner 1. april 2015
Hvad er vi - hvem er vi?
Udforske – Forstå - Forandre
Dansk Naturvidenskabsfestival
Danish Science Factory
Dansk Naturvidenskabsfestival skaber hvert år i uge 39
Danish Science Factory udvikler projekter og aktiviteter,
rammen for spændende og sjove aktiviteter, der gør
der motiverer børn og unge til at UDFORSKE, FORSTÅ og
science vedkommende og anvendeligt for børn og unge
FORANDRE verden med science. Vi er stolte af at være
i hele Danmark.
non-profit og uafhængig af interesser.
Dansk Naturvidenskabsfestival er en festlig og faglig
Danish Science Factory er et projektlaboratorium, der gør
begivenhed, der giver konkrete muligheder for at koble
science vedkommende for børn og unge gennem ambitiøse
den teoretiske undervisning med praktiske og spændende
aktiviteter, der stimulerer børn og unge til at undre sig
udfordringer.
og tænke kritisk.
www.naturvidenskabsfestival.dk
www.danishsciencefactory.dk
Idékatalog
Side 30
Hvad er vi - hvem er vi?
Tak til alle Jer der
gør det muligt
Dansk Naturvidenskabsfestival arrangeres af Danish Science
Factory i samarbejde med lokale festivalarrangører fra
uddannelsesinstitutioner, museer, naturskoler, biblioteker,
virksomheder, organisationer m.m.
Dansk Naturvidenskabsfestival er 100% non-kommerciel og er støttet af
organisationer, fonde og ministerier. Dette gør det muligt for dig og dine elever
at deltage gratis i alle aktiviteter og tilbud i hele uge 39 hvert år.
Tak for støtten til:
Knud Højgaards Fond
OTTO MØNSTEDS FOND