Sikker adfærd og ulykkesforebyggelse Instruktion
Danske Havne Supplerende efteruddannelse af AMO Marts 2015 Sikker adfærd og ulykkesforebyggelse Instruktion og tilsyn Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen 1 Program 09.30 Velkomst og præsentation 09.45 Sikker adfærd og ulykkesforebyggelse - Sikkerhed – hvorfor? - Hvorfor sker ulykker? - Sikkerhedskultur og sikkerhedsprofiler 12.00 Frokost 12.45 Værnemidler, beklædning, skifteholdsarbejde og alenearbejde 13.30 Instruktion og tilsyn (sikkerhedsrunderinger) 14.15 Kaffe 14.30 Sikkerhedsinstruktioner i praksis - Muligheder og dokumentation via e-learning og video 15.45 Opsamling og afslutning 2 Praktiske oplysninger • • • • • • Præsentation – undervisere og deltagere Spørgsmål og kommentarer/erfaringer under vejs Pauser under vejs ud over frokost og kaffepause Rygning Toiletter Kursusbevis, udleveres ved afslutning 3 Hvem er AM-Gruppen: Faglighed: Konsulentvirksomhed med 27 års erfaring Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Landsdækkende med kontorer i Esbjerg, Roskilde, Aalborg, Rødekro, Skjern, Kolding og København Totalrådgiver indenfor miljø, arbejdsmiljø, trivsel, sikkerhed og sundhed Vi samarbejder med kunderne om at udvikle, skabe og drive løsninger, som skaber resultater Vi er blandt de bedste indenfor vores faglige områder Vi tager ansvar for og har evnen til at skabe forbedringer gennem reel forandring Vi udvikler nye ydelser som skaber forandringer og resultater for vores kunder AM-Gruppen A/S Aalborg Skolegade 81 6700 Esbjerg Skjern Roskilde Esbjerg Kolding København Rødekro 4 Opbygning af arbejdsmiljøorganisationen Arbejdsmiljøorganisationens størrelse Virksomheden skal tilpasse struktur og størrelse efter ”Nærhedsprincip”: • Virksomhedens ledelsesstruktur • Virksomhedens øvrige struktur, herunder geografiske forhold, størrelse og beliggenhed • Virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer • Arbejdets organisering • Særlige ansættelsesformer • Andre hensyn, som påvirker arbejdsmiljøopgaverne i arbejdsmiljøorganisationen • Alle ansatte skal kunne komme i regelmæssig kontakt med arbejdsmiljørepræsententanten og drøfte forhold indenfor normal arbejdstid 5 Opbygning af arbejdsmiljøorganisation Mulighed for tværgående arbejdsmiljøorganisation Tværgående organisering • Flere driftsmæssigt forbundne virksomheder • Flere arbejdsgivere på samme arbejdssted • Kommuner eller regioner og selvejende institutioner, som kommunen eller regionen har indgået driftsoverenskomst med Visse forudsætninger skal være opfyldt • Skriftlig aftale • Alle virksomheder skal være repræsenteret ved mindst 1 arbejdsleder og 1 arbejdsmiljørepræsentant 6 Ulykkesforebyggelse Når du bygger et nyt hus, skal du sætte rækværk om taget; så bringer du ikke blodskyld over dit hus, hvis nogen falder ned fra det Kilde: 5. Mosebog, kap. 22, stk. 8 7 Sikker adfærd - hvorfor? • Over 40.000 arbejdsulykker i Danmark årligt • 2013 = 41.053 arbejdsulykker • 2013 = 36 dødsfald • 2014 = 37 dødsfald (pt.: 2015 3 dødsfald) • Mange ulykker har alvorlige konsekvenser • Død eller langtidssygefravær • Tab af medarbejdere, kompetencer, forstyrrelse i arbejdet, tab af udstyr og produktion • Mange unødvendige risici i det daglige arbejde, fordi de ikke opfattes som særligt farlige 8 Sikker adfærd - hvorfor? Virksomhederne har pligt til at forebygge jf. §4 + bilag 1 i AT’s bekendtgørelse om Arbejdets udførelse ....... og med god grund: • Ca. 15 pct. af de anmeldte arbejdsulykker er så alvorlige, at de medfører en fraværsperiode > tre uger • Godt 10 pct. af de anmeldte ulykker er så alvorlige, at de medfører amputation eller knoglebrud.... • DK: En gennemsnitlig ulykke koster 34.000 kr. • DK: En alvorlig ulykke koster 130.000 kr. Kilde: ”Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller” 9 Sikker adfærd - hvorfor? Det er vanskeligt at forebygge, for der sker jo ikke ulykker - før ulykken er sket! For vi tænker: Det sker ikke for mig! Jeg ved, hvad jeg laver! Det har jeg gjort 1000 gange før! Jeg skal bare lige…. For det handler om holdninger og dermed om adfærd! 10 Sikker adfærd - hvorfor? Årsager til ulykker Fordeling i forhold til antal anmeldte ulykker: • Intern transport - 7 % • Fald og snublen i samme niveau 17 % • Manuel håndtering af mennesker og emner 25 % • Fald til lavere niveau 6 % De fire ulykkestyper udgør over 54 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 42 pct. af alle dødsulykker og 55 pct. af alle andre alvorlige ulykker. Kendetegnet for de fire ulykkestyper er, at maskiner og tekniske hjælpemidler spiller en meget lille rolle. 11 Sikker adfærd - hvorfor? Det tilsyneladende ufarlige ta ! lle a Fak f %a 0 es 5 d l d y n k ee er s k for Mer k y r l e u jds egn r e b e r a ikk u d t ! !! e g det, no Fx: En kasse der skal flyttes En stige man står på En våd eller fedtet plet Shit happens 12 Sikker adfærd - hvorfor? Øvelse: Hvad er dit hvorfor? • Hvorfor er sikkerhed vigtigt for dig? • Hvad er det der er i spil, hvis sikkerheden ikke er OK? Tænk herover i 2 minutter opsamling i plenum 13 Sikkerhed adfærd – hvorfor? • • • • • Personlig sikkerhed Produktkvalitet - leveringssikkerhed Kundernes forventninger - Image Effektivitet og økonomi Samfundets forventninger 14 Sikker adfærd Eksempler på forskellige opfattelser/holdninger Holdningsundersøgelsen om arbejdsulykker • ”Vi bruger den sunde fornuft, men arbejdsulykker kan ikke undgås” • ”Det er vanskeligt at udføre arbejdet, hvis man skal overholde sikkerhedsreglerne” • ”Tidspres betyder flere ulykker” • ”2 sekunder er nok til at sikre, at adfærden er i top” • ”Livet er for kort til ulykker” 15 Sikkerhedskultur Sikkerhedskultur er de fælles værdier, vaner og opfattelser, som har betydning for, hvordan medarbejdere og ledelse forebygger risici og ulykker Sikkerhedskultur er den måde, hvorpå vi i fællesskab tænker og praktiserer sikker adfærd 16 Sikkerhedskultur – det handler om holdninger • Sikkerhedskulturen er ledelse og medarbejderes samarbejde omkring sikkerhed og arbejdsmiljø • Sikkerhedskulturen præger lederes og medarbejderes holdninger til sikkerhed og arbejdsmiljø • En sikkerhedskultur har stor betydning for både ledelse og medarbejderes handlinger i hverdagen, eks. hvad man lægger vægt på, når en ny opgave skal løses • Er det vigtigst at blive hurtigt færdig? • Er det vigtigst, at arbejdet udføres sikkert? 17 Sikkerhedskultur Sikkerhedskulturen er resultatet af individets og gruppens: • Værdier • Holdninger • Opfattelser • Kompetencer • Adfærdsmønstre 18 Sikker adfærd? Øvelse: • Hvad er sikker adfærd? Drøft med sidemanden opsamling i plenum 19 Sikker adfærd? 20 Sikkerhedskultur indeholder forskellig sikkerhedsadfærd 21 Sikkerhedsadfærd DEFENSIV • Tænker IKKE over risikoen • Forsvarer sin farefulde færd • Er til fare for sig selv sine kolleger og driftsikkerheden PASSIV • Tænker over risikoen, men reagerer IKKE • Erfaren men løber risici AKTIV • Tænker over risikoen og reagerer på opfordring • Skal gøre en ekstra indsats for ”at huske” at hjælpe kollegaerne med sikker adfærd PROAKTIV • Tænker hele tiden over risikoen og reagerer selvstændigt • Opfordrer gerne sine kollegaer til en mere sikker adfærd 22 Ulykkesforebyggelse - fokusområder 23 Ulykkespyramiden Ulykker pr. år 40 død Dødsfald 4.000 alvorlige 40.000 i alt Sygedage Lægebehandling Nærved og næsten Uforsvarlige handlinger og usikre forhold 24 Ulykkespyramiden 25 Sikker adfærd – hvordan? Hvordan ser du arbejdsulykken før den sker? Hvorfor sker der arbejdsulykker? • Usikre handlinger (adfærd) • Usikre forhold 26 Sikker adfærd Usikker adfærd Usikre forhold En handling, der øger risikoen for at der kan indtræffe skader Forhold, der direkte kan henføres til, at du har foretaget dig noget uklogt Et brud på de fastsatte sikkerhedsregler Forkert udformning af udstyr eller arbejdssted En handlemåde, der ikke svarer til den adfærd, man kunne forvente Adfærd, der afslører manglende sikkerhedstræning Adfærd, der afslører manglende forståelse af, hvad der sker omkring dig, og din indflydelse på sikkerheden Fejl ved fremstilling eller konstruktion af værktøj eller udstyr Manglende eller utilstrækkelig brug af sikkerhedsudstyr Manglende eller forkerte procedurer og regler 27 Ulykkesbegreber • Ulykke med tabt arbejdstid med anmeldelse til AT • Ulykker med fravær • Ulykker uden fravær • Nærved-ulykker (tilløb til ulykker) Nærved-ulykker er pludselige og uventede hændelser eller en række af hændelser, der indeholder noget, der kan forvolde skade, men på grund af heldige omstændigheder ikke får skadelige konsekvenser. • Observationer Observationer er forhold eller handlinger, som rummer potentielle muligheder for, at pludselige eller uventede hændelser kan føre til en skade. Det er når der ikke er sket noget endnu! 28 Hvordan skabes sikker adfærd? Ledelsens holdning til sikker adfærd og arbejdsmiljø • Er af afgørende betydning for medarbejdernes adfærd • Danner grundlaget for den sikre adfærd og en god sikkerhedskultur 29 Sikker adfærd 30 Hvordan skabes sikker adfærd – operationelt? Ulykker Registrering • Se sammenhænge • Sikre vidensdeling Undersøgelse af årsager til ulykker • Der findes altid en årsag! • Der findes ingen hændelige uheld! • Hvad skete? • Hvordan skete det? • Hvorfor skete det – teknologi, systemer, mennesker? Opfølgning = forebyggende foranstaltninger 30 Sikker adfærd 31 Hvordan skabes sikker adfærd operationelt? Nærvedulykker • Nærvedulykker = forhold, der var tæt på at forårsage en ulykke • Tilløb til en ulykke • • • Registrering Undersøgelse af årsager til nærvedulykker Forebyggende foranstaltninger 31 Sikker adfærd 32 Hvordan skabes sikker adfærd operationelt? Observationer • Observationer er, når der er ikke er sket noget • Registrering • Undersøgelse af årsager • Forebyggende foranstaltninger • Jo flere observationer – Jo færre nærved-ulykker og ulykker 32 Hvordan skabes sikker adfærd operationelt? 33 Sikker adfærd 34 Hvordan skabes sikker adfærd – operationelt? Runderinger • • • Udpege og fjerne mulige årsager til ulykker Skærpe opmærksomheden på farlige forhold i arbejdsmiljøet Påvirke handlinger og adfærd • • • • Udarbejde tjeklister Plan for gennemførelse Gennemførelse Opfølgning – korrigerende handlinger 34 Hvordan skabes sikker adfærd operationelt? Registrering af usikker adfærd og usikre forhold - Værktøj 35 Sikker adfærd 36 Adfærd = Vane Hvad skal der til, før en noget bliver en vane? Vilje Vane Motivation Evne Viden Kunne 36 Sikker adfærd Hvordan skabes sikker adfærd – taktisk? 37 Forskellige opgaver på forskellige niveauer 37 Sikker adfærd Øvelse: Udfyld ”Vejen til sikker adfærd” 38 Synlighedsbeklædning (Advarselsbeklædning) • • • Skal være CE-mærket iht. DS/EN 471 Opdeles i 3 klasser afhængigt af minimumsareal af synligt bæremateriale og reflekterende materiale Krav om klasse 3 ved arbejde på havneområder med kørende trafik Klasse 3 Klasse 2 Klasse 1 Bæremateriale (Selvlysende gul/orange/rød) 0,8 m2 0,5 m2 0,14 m2 Reflekterende materiale 0,2 m2 0,13 m2 0,10 m2 Materiale med kombineret advarselsfunktion Eller 0,2 m2 39 Synlighedsbeklædning (Advarselsbeklædning) • Klasse 3 beklædning kan godt bestå af 2 stykker klasse 2 beklædning fx bukser samt jakke eller vest, der bruges sammen • Krav om klasse 2 for tilsynsførende, der overvåger arbejder, som kræver klasse 3 beklædning • Krav om klasse 1 beklædning for besøgende under ledsagelse ved færden i områder, som kræver klasse 2 eller klasse 3 beklædning • HUSK: Synlighedsbeklædning ikke yder beskyttelse ved en evt. påkørsel. Sikre kun, at føreren af køretøjet får længere tid at reagere på. 40 Reflekstøj (Advarselsbeklædning) • NY At-vejledning 2.10.2, februar om reflekstøj At-vejledning D.5.3 om advarselsklæder ophæves • HUSK: Synlighedsbeklædning ikke yder beskyttelse ved en evt. påkørsel. Sikre kun, at føreren af køretøjet får længere tid at reagere på. • Skal være CE-mærket iht. DS/EN ISO 20471 • Tøj lavet efter tidligere standard DS/EN 471, må stadig bruges • Arbejdsgiveren skal stille reflekstøj til rådighed for ansatte, der udfører arbejde i trafikken 41 Reflekstøj (Advarselsbeklædning) Vælges ud fra konkret risikovurdering: 1. Vurdere den omgivende trafiks hastighed: Jo hurtigere trafikken kører, desto højere klasse af reflekstøj. 2. Vurderes de forværrende faktorer i den konkrete situation for at afgøre, om den valgte klasse er tilstrækkelig, eller om en højere klasse er nødvendig. - Dårlige kørselsforhold/sigtbarhed for føreren på grund af sne, isslag, mørke, stærkt modlys, tåge, regn eller mangel på gadebelysning - Tæt trafik 3. Vurdere, om der er andre forhold, der skal tages højde for ved valg af reflekstøj. 42 Reflekstøj (Advarselsbeklædning) Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Valg af reflekstøj ud fra trafikkens hastighed: • • • Klasse 1-reflekstøj – eller højere klasse – vælges, hvis den omgivende trafik kører < ca. 30 km/t Klasse 2-reflekstøj – eller højere klasse – vælges, hvis den omgivende trafik kører ca. 30 - 60 km/t. Klasse 3-reflekstøj vælges, hvis den omgivende trafik kører > ca. 60 km/t. 43 Personlige værnemidler • • • • • • Sikkerhedssko Hjelm Høreværn Åndedrætsværn Briller/Ansigtsskærm Handsker Krav? Konkret vurdering af risici 44 Skifteholdsarbejde og natarbejde Problemstillinger ved skiftehold og natarbejde • Det kan være vanskelige at opnå en regelmæssig kost og motion • Flere skifteholds- og natarbejdere, som tager på i vægt på grund af den ringere fordøjelse • Blodsukkerbalancen kan blive mere ustabil og medfører ofte, at der indtages en del sukkerholdig mad og drikke • Rygere har ofte et højere indtag af tobak 45 Natarbejde Kroppens reaktioner på natarbejde • • • • • • • • Nedsat energiniveau Almen utilpashed Søvnbesvær Problemer med fordøjelse og appetit Tristhed Irritabilitet Rastløshed Forværring af kroniske sygdomme 46 Natarbejde Der er tale om natarbejde, hvis • en medarbejder arbejder 3 eller flere timer i tidsrummet fra kl. 00.00 til kl. 05.00 • en medarbejderen inden for en periode på 12 måneder udfører 300 timers arbejde i dette tidsrum 47 Tilbud om helbredskontrol ved natarbejde Lovgrundlag • EU – direktiv 93104EF af 23. november 1993 ”Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden” • Beskæftigelsesministeriets lov nr. 896 af 24. august 2004 Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet • Arbejdstilsynets vejledning D.7.5, august 2010 ”Helbredskontrol ved natarbejde” 48 Helbredskontrol ved natarbejde Hvad indeholder en helbredsundersøgelse? • • • • • Sundheds- og helbredssamtale med en sundhedsfaglig konsulent Målinger af kolesterol, blodsukker, blodtryk, BMI, fedtprocent og taljemål Konklusion i forhold til om natarbejde fortsat er det rigtige for medarbejderen Individuel resultat til den enkelte medarbejder Rapport til virksomheden med vurdering og anbefalinger af det samlede resultat ud fra anonymiserede data 49 Alenearbejde – hvad siger loven? Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 11. Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Fokus på opgaver, som udført alene indebærer en risiko eller kan opleves som belastning 50 Alenearbejde Problemstillinger • Tilkaldevagt – uforudsigeligheden af det som venter én usikkerhed og utryghed • Frygten for ulykker + tanken om, hvis ulykken sker, er der ingen hjælp tilstede utryghed og anspændthed • Tanken om, at du alene skal træffe svære beslutninger uden mulighed for sparring usikkerhed og stress 51 Alenearbejde Arbejdsopgaver, hvor alenearbejde ikke må foregå (ikke udtømmende liste): • ved fare for nedstyrtning • i lukkede rum og kanaler • områder uden radiokontakt • arbejde, inspektion, tømning og reparation i siloanlæg • kedelarbejde, hvor kedel er i drift • brønde og tunneller • arbejde fra lift • røgdykning • kloakarbejde i brønde • reparationsarbejde ved syre- og ammoniakanlæg • arbejde i ingeniørgange, hvor der ikke er mulighed for radiokontakt • arbejde på og ved ammoniaklagre • særlige reparationsarbejder uden for normal arbejdstid • tragtrensning på kultransport uden for normal arbejdstid • pram- og skibsmodtagelse (kulkraftværker) • arbejde i skorstene • arbejde i halmkanaler og lign. • arbejde med adskillelse af syre eller ludholdige systemer • arbejde i fyrbox, askefiltre og lign. • arbejde i fjernvarmebrønde • modtageområder med nedstyrtningsfare • større brandslukning 52 Alenearbejde Løsningstiltag - overordnede • Kendskab til, hvor alenearbejde ikke må foregå • Kendskab til risici ved alenearbejde • Sikkerhedsinstruktioner ved alenearbejde både skriftligt og mundtligt • Overvågnings-, kalde- og eller kontrolsystemer • Mulighed for tilkald af hjælp • Påkrævet sikkerhedsudstyr er til rådighed • Kun alenearbejde – deltage i fælles personalemøder 53 Alenearbejde Løsningstiltag - specifikke • Rumfølere, som tænder lys • Tilstrækkeligt belysning og nødbelysning • Afspærring af farlige områder • Personalarmer • Kaldesystemer • Overvågningskameraer • SMS-besked, som uddyber årsag til tilladealarm • Lukkede rum - lugemand 54 Instruktion og oplæring Arbejdsmiljølovgivning Grundsten Instruktion og oplæring af medarbejderen Tilsyn/Kontrol med medarbejderen 55 Instruktion og oplæring Arbejdstilsynet har øget fokus på mangelfuld instruktion og oplæring Et konkret påbud følges nu oftere op med et følgepåbud vedr. mangelfuld instruktion Antal påbud vedr. mangelfuld instruktion 2011 2012 2013 172 354 528 Tredobling af påbud for mangelfuld instruktion og oplæring fra 2011 til 2013 Det er nyansatte som kommer til skade! Der er lige så stor risiko for, at du kommer til skade på din første arbejdsdag som de følgende fire uger til sammen Kilde: Arbejdsmiljøviden, september 2014 56 Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet NY vejledning fra Arbejdstilsynet, januar 2015: At-vejledning 1.7.1 ”Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet” Oplæring: • Proces, hvor den ansatte tilegner sig viden og indøver færdigheder Instruktion: • Målrettet besked eller ordre om, hvordan den ansatte skal udføre en bestemt opgave Tilsyn: • Kontrol og evt. fejl og mangler skal påtales og rettes 57 Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet Oplæring og instruktion skal være: Tilstrækkelig og hensigtsmæssig! • Ikke noget mindstekrav til form og varighed/omfang Oplæring og instruktion skal være tilpasset: • Konkret arbejdsopgave • Arbejdets art • Den ansatte forudsætninger – – – – Uddannelse/faglige kompetencer Alder Rutine Sprog 58 Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet • Instruktionen skal være forstået af den ansatte! - Ikke tilstrækkeligt med skriftlig instruktion med underskrift • Ikke krav om skriftlighed - Dog brugsanvisninger for maskiner og kemi Indhold: • • Give oplysninger risici/påvirkninger og foranstaltninger Hvordan skal arbejdet udføres 59 Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet Tilsynet skal være effektivt! • Have en hyppighed og et fokus, der er tilstrækkelig til at kontrollere kritiske faser og områder i arbejdsmiljø • Resultere i påtale og udbedring af fejl og mangler i de ansattes arbejdsmiljø 60 Særlig oplærings- og instruktionsforpligtigelse • • • • • • • • • • • Manuel håndtering Brug af personlige værnemidler Brug af tekniske hjælpemidler Særlig farligt arbejde på byggepladser Arbejde med stoffer og materialer Unges arbejde Kloakarbejde Ansatte fra fremmed virksomhed Indlejet arbejdskraft Alenearbejde Signalgivning 61 Instruktion og oplæring En arbejdsmiljømæssig udfordring!!! - inkl. dokumentationen herfor • • • • • • Hvornår er instruktionen god nok? Har medarbejderen forstået instruktionen? Hvem er kompetent til at give instruktionen? Hvor detaljeret skal der instrueres? Hvordan dokumenterer vi, at instruktionen er givet? Hvordan dokumenterer vi, at instruktionen er forstået? 62 Instruktion og oplæring Kende – Kunne – Beherske • Kende: Kan udpege eller kan udvælge • Kunne: Kan forstå og kan gengive eller kan anvende • Beherske: Kan forudse eller kan foregribe 63 Instruktion og oplæring Kemikaliehåndtering – Kende/Kunne/Beherske Man skal kende de forskellige faremærker samt vide hvad en leverandørbrugsanvisning og en arbejdspladsbrugsanvisning er Man skal kunne forstå betydningen af faremærket og de oplysninger, som er angivet i både leverandørbrugsanvisningen og arbejdspladsbrugsanvisningen Man skal kunne forudse konsekvenserne af at fravige fra de sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i arbejdspladsbrugsanvisningen 64 Instruktion og oplæring Arbejdsmiljøuddannelse Lovpligtige uddannelser - dokumentation i form kursusbeviser Kørekort Trailerkort Truckcertifikat Teleskoplæssercertifikat Krancertifikat Kedelpassercertifikat Kølemontørcertifikat Epoxy/isocyanatkursus Styren-instruktion Asbestkursus Asfaltinstruktion §26-kursus svejse/slibning/skæring Stilladskursus Varmt arbejde Førstehjælpskursus 65 Instruktion og oplæring • Skal altid være mundtlig! Generel instruktion • Tjekliste til instruktion og oplæring • Personalehåndbog/-folder • Arbejdspladsbrugsanvisninger til kemi • Brugsanvisninger til maskiner • Maskinkort til maskiner – kort brugervejledninger/instruktioner Daglig/opgavespecifik planlægning og instruktion 66 Tilsyn med arbejdet – hvad? Tilsyn = Kontrol = Audit = Observering ……. af - Usikre forhold! - Usikre handlinger / adfærd! Tilsyn = Kontrol af, om instruktion overholdes OBSERVATIONER FOREBYGGER ULYKKER 67 Tilsyn med arbejdet – hvad? Usikker adfærd Usikre forhold En handling, der øger risikoen for at der kan indtræffe skader Forhold, der direkte kan henføres til, at du har foretaget dig noget uklogt Et brud på de fastsatte sikkerhedsregler Forkert udformning af udstyr eller arbejdssted En handlemåde, der ikke svarer til den adfærd, man kunne forvente Adfærd, der afslører manglende sikkerhedstræning Adfærd, der afslører manglende forståelse af, hvad der sker omkring dig, og din indflydelse på sikkerheden Fejl ved fremstilling eller konstruktion af værktøj eller udstyr Manglende eller utilstrækkelig brug af sikkerhedsudstyr Manglende eller forkerte procedurer og regler 68 Tilsyn med arbejdet – hvordan/hvor ofte? Tilsyn • Det daglige - det uformelle tilsyn • Det planlagte tilsyn – det formelle tilsyn Afrapportering/registrering af observationer 69 Tilsyn med arbejdet Er det farligt? Usikre forhold? Usikre handlinger? 70 Tilsyn med arbejdet – hvordan? Det daglige - det uformelle tilsyn på vores ”vej rundt” Vigtigt: Ikke at lukke øjne for usikre forhold og uforsvarlig adfærd Manglende påtale = stiltiende accept Vigtigt: Ros den sikre adfærd, for det vi sætter fokus på vokser! Grib medarbejderen i at gøre det ”rigtige” og sig det 71 Tilsyn med arbejdet – hvordan? Det planlagte tilsyn = Sikkerhedsrundering 72 Tilsyn med arbejdet – hvordan? Hvordan får jeg det sagt? • Beskriv hvad du ser og oplever • Formuler dine iagttagelser som åbne spørgsmål Jeg oplever, at du er meget effektiv og er meget hurtig….men at du ofte glemmer at XX…….bl.a. kunne jeg se, at du ikke brugte xx……..Hvad tænker du om det? I den sidste tid har jeg lagt mærke til, at jeg har skullet opfordre dig til at XXXX, hvad tænker du der har ændret sig? 73 Tilsyn med arbejdet – hvordan? Hvordan får jeg det sagt? OBS Dit sprogbrug jf. konflikttrappen Vi mødes aldrig… De er kun ude på… KRIG! De er dårlige mennesker… Det nytter heller ikke noget… PERSONEN Det er heller ikke første gang… Der er din skyld… Vi ser forskelligt på en sag SAGEN 74 Instruktion og tilsyn ved underleverandører Ledelsesretten betydning ift. underleverandører og lejet personale Leverandør med egen ledelsesret (ansatte fra en fremmed virksomhed) • ”Havnen” har oplysningspligt om risici ved arbejdet og interne regler • Leverandøren har instruktions- og tilsynspligten Leverandør, som arbejder under ”Havnen’s” ledelsesret (lejet arbejdskraft) • ”Havnen” har instruktions- og tilsynspligten 75 Sikkerhedsskiltning • Sikkerhedskiltning = INSTRUKTION • Krav om overholdelse af sikkerhedsskiltning? JA • Krav om håndhævelse? JA TILSYN • Pas på med overskueligheden - SKILTESKOVE 76 Sikkerhedsskiltning 77 Sikkerhedsskiltning Skilteskoven vokser… 78 Sikkerhedsskiltning ISPS 79 Afrunding • Spørgsmål? • Kommentarer? 80 Kontaktoplysninger Jette Knudsen Arbejdsmiljøkonsulent Mobil: 5157 1105 Mail: [email protected] 81
© Copyright 2024