www.pdfnet.dk
Vitskøl Kloster
Vitskøl Kloster er grundlagt
i 1158 efter en gave fra Kong
Valdemar den Store, og det
var oprindelig tanken at bygge Nordens dengang største
kirke - det lykkedes ikke,
men Vitskøl Kloster er fortsat
et af Europas ældste, delvist
bevarede klosteranlæg
Da Cistenciensermunkene i
1100-tallet gik i gang med at
opføre Vitskøl Kloster, skulle
det have været Nordens største
kirkebyggeri og et af de største
i datidens Nordeuropa. Klostret
blev opført af munkene, der
havde fået området og alle
tilliggender af Kong Valdemar
den Store, som ville takke Gud
for sejren over kong Svend på
Grathe Hede.
Cistencienserordenen,
der var en tiggerorden, var
kendt for at bosætte sig øde
steder, hvor de med stor dygtighed drev landbrug, fiskeri,
mølledrift m.v. 22 munke fra
Varnhem Kloster i Sverige
ankom som de første til Vitskøl
og blev siden afløst af en
større gruppe munke fra Esrum
Kloster.
Efter ordenens forskrifter
anlagde man først det firefløjede bygningsanlæg med
klosterkirken vendt mod nord.
Kirken blev bygget som en
treskibet korskirke. Hurtigt
tilføjedes en imponerende koromgang med en række apsider
- noget der bestemt ikke var
efter forskrifterne, men mere
udtryk for lokal ekstravagance.
Mens selve klostret blev indviet 1. april 1158, fortsatte det
storstilede kirkebyggeri frem til
1287, hvor det blev standset af
en omfattende brand.
Al kultur og handel i hele
regionen udsprang på det
tidspunkt fra Vitskøl Kloster,
der også ejede en tredjedel af
Samsø og dermed nærmest
havde monopol på salt. Klostret drev også et omfattende
marked på Trend Strand. En
kanal forbandt den nærliggende
å - nu Bjørnsholm Å - med
Vilsted Sø, og der var en livlig
trafik i hele området.
Klostret ejede tre møller, der
med datidens vendinger blev
benævnt Første Mølle, Tvende
Mølle og Trende Mølle. Den
tredie mølle har muligvis
senere givet navn til landsbyen
Trend, hvor den nuværende
mølle dog først er opført i
1777.
Vitskøl Kloster spillede gennem 1300- og 1400-tallet en
stor rolle som stort set eneejer
af alle gårde og landbrugsjorde
i hele området. Klostret ejede
Livø og flere godser i regionen,
og det nød udstrakte privilegier
og fik kongelig beskyttelse af
skiftende danske konger helt
frem til Reformationen.
Ved Reformationen i
1537 fik Vitskøl Kloster
- dengang benævnt Witheschøle - som de andre
større cistencienserklostre
lov at bestå, men nu som
Kronens ejendom. De
resterende munke blev
forflyttet til en gård
ved Munksjørup. Kort
herefter viste det sig
umuligt at opretholde
den store klosterkirke.
Ikke mindst fordi
Frederik II rekvirerede
og omsmeltede kirkens store
kobbertag til brug under Syvårskrigen. Efter to gange at have
genopført og opgivet stadigt
mindre kirker, flyttede man i
starten af det 17. århundrede
alle kirkelige handlinger til
selve klostrets vestfløj. Her
nyindrettede godsejer Mads
Lasson i midten af 1700-tallet et sakristi, hvorfra en del
af knæfaldet i 2006 er blevet
fundet i privat eje.
Allerede før klosterkirken
definitivt blev opgivet, har
den været i forfald, og efter
reformationen kunne egnens
beboere gennem generationer
forsyne sig med byggematerialer til deres egne huse og
gårde - en praksis, som først
blev først standset af Nationalmuseet i 1896.
Navnet Bjørnsholm fik
klostret i 1573 efter et mageskiftebrev fra kong Frederik
den II til Bjørn Andersen til
Stenalt, der opkalder klostret efter sig selv. Da Statens
Ungdomsskoleudvalg i 1949
købte klostret og oprettede en
ungdomsskole, fik det atter
navnet Vitskøl Kloster.
I dag kan man se de fredede
ruiner efter den aldrig færdiggjorte klosterkirke, mens selve
klostret og de omkringliggende
bygninger ejes af Københavns
Kommune og bruges som uddannelsesinstitution af TAMU.
Kun den vestlige fløj af klosterbyggeriet fremstår i dag som
original, mens de to andre fløje
er blevet renoveret og delvist
genopført sidenhen.
Cistercienserordenens munke
medbragte mange lægeurter
til Vitskøl kloster, hvoraf en
del i dag fortsat gror vildt.
Andre er samlet i den store
krydderurtehave med mere end
100 forskellige lægeurter, der
i nyere tid har gjort Vitskøl
Kloster landskendt.
Før 1100-tallet hed området
Vitskowel eller Withscuele.
Cistenciensermunkene døbte
stedet Vitscula, på latin “Vitae
Scholae”, Livets Skole.
Kilder: Trap Danmark 1961, Aalborg Amt - Gyldendals Egnsbeskrivelser 1973, Midtjylland - Livøs Historie i korte træk v/ Harald Leth, Løgstør Bogtrykkeri 1948 m.ﬂ.