1. No category

Ekstraordinær
Kvalitetsrapport
for folkeskoleområdet
skoleåret 2013/14
Version torsdag aften
Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
3
2. SAMLET HELHEDSVURDERING
HELHEDSVURDERING
4
2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner
6
3. RESULTATER AF DE NATIONALE TEST I DANSK
DANSK OG MATEMATIK
7
4. FOLKESKOLENS
FOLKESKOLENS 9. AFGANGSPRØVER
AFGANGSPRØVER
8
5.. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE:
AFGANGSPRØVE: ANDEL AF 9. KLASSEKLASSE-ELEVER MED
MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK
18
6. OVERGANG OG FASTHOLDELSE
FASTHOLDELSE I UNGDOMSUDDANNELSE
UNGDOMSUDDANNELSE
20
7. FOKUSPUNKTER
26
7.1 Kompetencedækning
27
7.2 Inklusion
30
8. KLAGER VEDRØRENDE VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING
SPECIALUNDERVISNING
31
9. SKOLEBESTYRELSERNES
SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER
32
9.1 Bremdal Skole
32
9.2 Gimsing Skole
33
9.3 Hjerm Skole
34
9.4 Humlum Skole
35
9.5 Langhøjskolen
36
9.6 Parkskolen
Parkskolen
37
9.7 Struer Østre Skole
38
9.8 Thyholm Skole
39
2
1. Indledning
Dette er Struer Kommunes første kvalitetsrapport for folkeskoleområdet baseret på den nye kvalitetsrapport bekendtgørelse (BEK nr. 698 af 23. juni 2014) foranlediget af folkeskolereformens
fokus på faglighed, at bryde den sociale arv og trivslen i folkeskolen.
Denne kvalitetsrapporten indeholder en række indikatorer for de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål.
Denne kvalitetsrapport, som er ekstraordinær, dækker skoleåret 2013/14 og har fokus på at skaffe
baseline-data på kvalitetsrapportens obligatoriske indikatorer og målopfølgning.
Næste ordinære kvalitetsrapport vil udkomme allerede i marts 2016 og dække skoleåret 2014/15.
Herefter skal kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år.
Skabelonen for Struer Kommunes kvalitetsrapport for folkeskoleområdet bliver revideret i efteråret 2015 inden udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15. Her skal der politisk tages stilling til, hvorvidt rapporten i fremtiden skal indeholde yderligere indikatorer samt
kommunalt fastsatte målsætninger og indsatsområder.
Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for
lokal dialog og kvalitetsudvikling. Byrådet kan på baggrund af den samlede vurdering beslutte, at
niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillende og at der skal udarbejdes en
handlingsplan for at rette op på niveauet.
Det skal nævnes, at der stadig er nogle indkøringsvanskeligheder med ledelsesinformationssystemet fra Styrelsen fra IT og læring, der genererer data til denne rapport. Nogle data må derfor
tages med forbehold.
Den obligatoriske indikator vedrørende elevtrivselsundersøgelsen indgår ikke i denne første kvalitetsrapport, idet den nationale trivselsundersøgelse gennemføres for første gang i foråret 2015.
En del af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten vedrører de nationale test, og da disse
data er fortrolige, findes disse data i et bilag som kun er tilgængelig for Struer Kommunes byråd.
Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale
test som er omfattet af folkeskolelovens §§ 13, stk. 3, og 55 b, skal beskrives på en sådan måde,
at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår i den offentliggjorte rapport, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 4.
Kvalitetsrapporten indeholder sporadiske data vedrørende Struer Kommunale Ungdomsskole, der
dækker over et mindre antal elever bestående af elever på det fælleskommunale skoleskib Marilyn Anne samt 12-15 projektet for skoletrætte unge. Da der her er tale om relativt få elever, er det
af diskretionshensyn kun muligt at generere data til rapporten, når elevtallet er over fem.
Grundet denne omstændighed kommenteres der i denne kvalitetsrapport ikke på data vedrørende
ungdomsskolen.
Kvalitetsrapporten bliver sendt til udtalelse hos skolebestyrelserne i perioden 3.- 13. februar 2015
og forventes godkendt af byrådet den 24. marts 2015 og offentliggjort på www.struer.dk i slutningen af marts 2015.
3
2. Samlet helhedsvurdering
Nationale test
Målinger i de nationale test i læsning og matematik har vist en overvejende fremgang over en
treårig periode og opfylder til en vis grad de nationale målsætninger.
Eleverne ligger i alle test med få undtagelser sikkert placeret over landsgennemsnittet. Tilsvarende gør sig gældende for den nationale test i engelsk i 7. kl.
Struer Kommune ligger over landsgennemsnittet i forhold til den nationale målsætning om at 80
% af eleverne skal være gode til at læse og regne (de nationale test), dog er målet kun endelig
opnået på skoleniveau på et enkelt klassetrin.
Der ligger fortsat en opgave i forhold til at nå den nationale målsætning for samtlige klassetrin,
men spejles tendensen i fremgangen af resultater i de nationale test, synes målet opnåeligt indenfor de kommende år. For at understøtte dette arbejde er der udarbejdet et fælleskommunalt materiale til systematisk evaluering og dokumentation af elevernes faglige udvikling i fagene dansk
og matematik på samtlige klassetrin i Struer Kommunes skolevæsen. Materialet er udviklet i et
samarbejde mellem ledelse og faglige fyrtårne blandt lærerne. Materialet er godkendt i Struer
Kommunes børne- og uddannelsesudvalg i januar 2015.
Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år og det samlede resultat i
Struer Kommunes skolevæsen ligger over landsgennemsnittet i skoleåret 2013/14.
Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik falder år for år. Struer Kommunes skolevæsen ligger over landsgennemsnittet i forhold til at reducere antallet af elever med dårlige resultater i læsning og matematik i skoleåret 2013/14.
Om de socialøkonomiske referencer kan det konkluderes, at der også her er store forskelle skolerne imellem. Flere skoler præsterer enkelte år statistisk signifikant bedre i nogle fag i de bundne
prøver og udtrukne prøvefag end elever på landsplan med samme baggrundsforhold.
Med hensyn til de bundne prøvefag kan man målt som et gennemsnit over skoleårene 2011/2012
til 2013/2014 konkludere, at en folkeskole konsekvent over en treårig periode har præsteret statistik signifikant bedre i alle bundne prøvefag end elever på landsplan med samme baggrundsforhold.
To folkeskoler har præsteret statistisk signifikant ringere målt som et treårigt gennemsnit i henholdsvis mundtlig engelsk og mundtlig dansk end elever på landsplan med samme baggrundsforhold.
Folkeskolens afgangseksamen i 9. kl.
For det samlede skolevæsen ses der i forhold til resultaterne af afgangsprøverne i 2013/14 en
mindre tilbagegang siden forrige skoleår.
Parkskolen er højtpræsterende i samtlige fag og med fremgang i forhold til forrige år.
Langhøjskolen og Gimsing Skole er i en positiv udvikling og præsterer overvejende over
landsgennemsnittet. Resultaterne af afgangsprøverne på Struer Østre Skole og Thyholm Skole er
lavere end resultaterne fra forrige skoleår.
4
I skoleåret 2013/14 fik 88,1 % af de folkeskoleelever, der gik op til folkeskolens afgangsprøve
mindst karakteren 2 i både dansk og matematik – hvilket er et fald på 1,5 procentpoint
sammenlignet med forrige år og 1,4 procentpoint under landsgennemsnittet på 89,5 %. Dette afføder en bekymring i forhold til, at de nye krav om minimumskarakteren 2 i dansk og matematik
for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Et målrettet samarbejde mellem skole, UU, elev
og elevens forældre om at øge elevens resultater særligt i de to anførte fag bliver et omdrejningspunkt i forhold til dette opmærksomhedsfelt.
Parkskolen præsterer målt som et treårigt gennemsnit højere end forventet i forhold til skolens
socioøkonomiske reference. Gimsing Skole og Struer Østre Skole præsterer begge også over en
treårig periode i et enkelt fag under deres socioøkonomiske reference. For de øvrige skoler gælder at det ikke er muligt, at sige noget statistisk signifikant om præstationerne i forhold til deres
socioøkonomiske referencer.
Inklusion
Inklusionsprocenten i Struer Kommune ligger i skoleåret 2013/14 på mellem 94,6 % og 97,2 %
afhængig af om Struer Kommune opgøres som bopæls- eller institutionskommune.
Målet for inklusion er 96 %, hvorfor vi fortsat skal have fokus på, at flere børn skal inkluderes
som aktive medlemmer af fællesskabet.
Struer Kommune har i indeværende skoleår stillet skarpt på inklusion og er pt. i gang med at definere, hvad der forudsætter at alle elever kan deltage aktivt i meningsfulde fællesskaber.
Skolerne løser dagligt en stor og vigtig opgave med at sikre, at alle børn trives og udvikles, hvilket også afspejler sig i inklusionsprocenten. Samtidig er der en stor fælleskommunal interesse for
at blive endnu tydeligere på, hvordan vi organiserer de bedste læringsfællesskaber for børn med
forskellige forudsætninger både i skolen og på tværs af skoler i kommunen.
Linjefag / undervisningskompetence svarende til linjefag
Målt i forhold til Styrelsen for IT og lærings beregningsmetode, ligger Struer Kommunes skolevæsen med en undervisningskompetenceprocent svarende til linjefag på 71,2 % et stykke under
landsgennemsnittet på 80,4 %.
I Struer Kommune har en arbejdsgruppe bestående af ledere, lærere og tillidsrepræsentanter besluttet, at der ud over de formelle undervisningskompetencer svarende til linjefag også skal satses
på faglige vejledere og forankrings- og teamsamarbejdets kompetencer. I skoleåret 2014/2015 er
der iværksat et fælleskommunalt kompetenceforløb omkring aktionslæring som planlægges til at
forløbe over tre år.
I skoleåret 2014/2015 har skolerne lokalt prioriteret at sende medarbejdere afsted på linjefags- og
vejledningsuddannelser mv.
Håndværk- og design er et nyt fag i fagrækken, og vi har således ingen linjefagsuddannede i dette
fag. Opgørelsen fra Styrelsen for IT og læring viser, at der skal satses på linjefag især i dansk
samt en række knap så timetunge fag som kristendomskundskab, natur/teknik, historie og samfundsfag.
5
Overgange til ungdomsuddannelse
Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelsen tre måneder efter 9. klasse er markant lavere i Struer Kommune end landsgennemsnittet. Dette kan forklares med at der er en lang
tradition for at unge i Struer Kommune vælger at tage et år på efterskole eller gå i 10. klasse.
Enkelte elever fra 9. kl. tager et år på highschool i udlandet.
Som i andre dele af landet ses en markant stigning i andelen af unge, der er i ungdomsuddannelse
ved målinger efter 15 mdr. sammenlignet med målinger efter 3 mdr.
15 måneder efter afslutning af 9. kl. er 96 % af årgang 2013 i en ungdomsuddannelse. 95 % målsætningen er dermed opfyldt.
Jævnfør afsnit 5 kan vi konstatere, at ingen af Struer Kommunes skoler opfylder den nationale
målsætning om at alle elever skal forlade folkeskolen med minimumskarakteren 2 i dansk og
matematik. EUD reformen stiller krav om at eleven mindst har opnået karakteren 2 i både dansk
og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Dette må formodes som minimum,
at komme til at gælde for de for gymnasiale ungdomsuddannelser. Skolerne mangler mellem ca.
4 og 20 procentpoint i at nå dette mål.
Struer Kommune deltager med en skoleleder og en overbygningslærer i formulering af en læseplan for ”Uddannelse og job” i et fælleskommunalt samarbejde mellem Holstebro Kommune,
Lemvig Kommune, Struer Kommune samt UU Nordvestjylland. I dette samarbejde er der sat
yderligere fokus på at øge elevernes kendskab til arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen samt
at udfordre elevernes personlige valg af ungdomsuddannelse, så de unge kan foretage et velreflekteret valg af ungdomsuddannelse.
Thyholm Skole og Parkskolen deltager desuden i et Ny Nordisk Skole-samarbejde med ungdomsuddannelserne om at skabe et formaliseret samarbejde om overgangen fra folkeskolen til
ungdomsuddannelserne.
Konklusion
Denne kvalitetsrapport har først og fremmest det formål, at få fastlagt en baseline for de
forskellige indikatorer for skolernes arbejde med de nationale målsætninger. Med ovenstående
gennemgang ser administrationen ikke anledning til at indstille at der skal udarbejdes
handlingsplaner for hverken det samlede skolevæsen eller de enkelte skoler.
2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner
Hvis byrådet på baggrund af de samlede vurdering konstaterer at niveauet i skolevæsnet eller på
skolerne ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes en handlingsplan.
Handlingsplanen skal beskrive, hvorfor det har været nødvendigt at udarbejde en handlingsplan,
hvilke initiativer man vil iværksætte for at forbedre niveauet, hvem der har ansvaret for initiativerne, en tidsplan samt den forventede effekt af handlingsplanen.
6
3. Resultater af de nationale test i dansk og matematik
Resultaterne af de nationalt fastsatte mål og resultatmål, der relaterer til de nye kriteriebaserede
nationale test er fortrolige og er som tidligere skrevet kun tilgængelig for byrådet.
De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:
1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne (de nationale test).
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
• Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
Tidligere blev resultatet af de nationale test opgjort i forhold til et landsgennemsnit på elevernes
testresultater. Fra og med denne kvalitetsrapport er resultater fra de nationale test konverteret og
opgjort i forhold til en kriteriebaseret skala med nedenstående seks faglige niveauer:
Den enkelte elevs resultater må kun udleveres til det enkelte hjem, mens et klassegennemsnit
analyseres på skoleniveau. Børne- og uddannelsesudvalget orienteres fortroligt om den enkelte
skoles resultater.
7
4. Folkeskolens 9. afgangsprøver
Når man afslutter 9. klasse i folkeskolen er det obligatorisk at skulle til afgangsprøveeksamen i
syv fag, hvoraf fem fag er bundne og to fag er til udtræk.
I kvalitetsrapporten skal der redegøres for karaktergennemsnittet i dansk, matematik og et gennemsnit af de bundne prøver, der er indikatorer for om eleverne opnår et højere fagligt niveau,
når de forlader folkeskolen. En af folkeskolereformens mål er endvidere at 8. klasse-elever skal
nå sammen faglige niveau som 9. klasseelever i dag.
Oversigten nedenunder viser 9. klasse afgangsprøveresultater for det samlede skolevæsen samt på
skoleniveau for skoleåret 2013/14. De røde og grønne farver indikerer om karaktergennemsnittet
i 2013/14 i de pågældende fag er faldet eller steget sammenlignet med 2012/13.
FSA
Samlede skolevæsen
Procent ∆ landsgns.
Dansk
6,4
-0,3
Matematik
6,3
-0,2
Gns. bundne prøver
6,5
-0,2
Gimsing LanghøjSkole
skolen
6,5
6,5
6,5
Kilde: Styrelsen for IT og læring
Grøn = FSA gennemsnit for 2013/14 er højere end i 2012/13
Rød = FSA gennemsnit for 2013/14 er lavere end i 2012/13
8
6,8
6,2
6,9
Parkskolen
Østre
Skole
Thyholm
Skole
8,0
8,5
8,2
5,5
5,3
5,7
6,4
5,5
6,1
DANSK
Opgørelsen nedenunder dækker over et gennemsnit af karakterer i dansk: læsning, mundtlig,
skriftlig, orden og retskrivning.
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt.
Det samlede skolevæsen
• Struer Kommunes gennemsnit i dansk lå i 2013/14 på 6,4 - et fald på 0,3 i forhold til 2012/13
og landsgennemsnittet i 2013/14. Det samlede skolevæsen levede således ikke op til det
nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.
Skole-niveau
• To af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år. Begge skoler opfyldte dermed det nationale krav og begge
skoler lå ligeledes over landsgennemsnittet.
• En folkeskole fremviste i 2013/14 nogenlunde samme karaktergennemsnit som året før.
• To folkeskoler fremviste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,4 og 0,3
sammenlignet med året før.
9
MATEMATIK
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt.
Det samlede skolevæsen
• Struer Kommunes gennemsnit i matematik lå i 2013/14 på 6,3 – et fald på 0,4 i forhold til
2012/13 og 0,2 lavere end landsgennemsnittet. Det samlede skolevæsen levede således ikke
op til det nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader
folkeskolen.
Skole-niveau
• To af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år og opfyldte derfor begge det nationale krav.
• Tre folkeskoler viste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,3 og 0,9 og 0,1
sammenlignet med året før
10
DE BUNDNE FAG
De bundne fag dækker over et gennemsnit af karakterne i dansk skriftlig, dansk mundtligt, matematik, engelsk og fysik/Kemi.
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt.
Det samlede skolevæsen
• Struer Kommunes gennemsnit i de bundne prøver lå i 2013/14 på 6,5 – et fald på 0,3 i forhold
til 2012/13 og 0,2 lavere end landsgennemsnittet. Det samlede skolevæsen opfyldte således
ikke det nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader
folkeskolen.
Skole-niveau
• Tre af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år og opfyldte derfor de nationale krav. To af disse skoler lå
også over landsgennemsnittet.
• To folkeskoler viste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,0 og 0,7 sammenlignet med året før
11
DE SOCIOØKONOMISKE REFERENCER
Den socioøkonomiske reference illustrerer om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund når de forlader folkeskolen og bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes
uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på.
Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har
klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold.
I de følgende to oversigter indikerer et grønt felt at eleverne har klaret sig statistisk signifikant
bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold og et rødt felt indikerer at eleverne
har klaret sig statistisk signifikant ringere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold.
3-årigt gennemsnit af afgangsprøvens bundne prøvefag
Forskel mellem opnået karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference
3- årigt gennemsnit
Gimsing
(2011/12 – 2013/14)
Skole
DAN, læsning
0,7
DAN, mundtlig
-0,9
DAN, retskrivning
-0,1
DAN, skriftlig
-0,4
ENG, mundtlig
0
FYSIK/KEMI, praktisk/mundt.
-0,5
MAT, problemløsning
0
MAT, færdigheder
0
Gennemsnit bundne prøver
-0,2
Langhøjskolen
-0,3
-0,2
-0,3
-0,1
0,3
0,8
-0,1
-0,5
0
Østre
Parkskolen Skole
0,9
-0,1
0,3
0
2,1
-0,1
0,9
0,3
1
-0,6
0,7
1,5
1,8
1,2
0,3
0
-0,1
0
Thyholm
Skole
0,1
0,4
-0,2
0
-0,2
0,2
0,4
0,3
0,1
Kilde: Styrelsen for IT og læring.
Note: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet,
hvis eleven har mindst fire karakterer.
Note: Gennemsnit er kun 2-årigt for Langhøjskolen idet skolen ikke havde afgangselever i 2011/12.
Gennemsnit af afgangsprøvens udtrukne prøvefag
Forskel mellem opnået karaktergennemsnit i 2013/14 og den socioøkonomiske reference
2013/14
Biologi, skr.
Engelsk, skr.
Geografi, skr.
Historie
Kristendomskundskab
Matematik
Samfundsfag
Tysk, skr.
Gimsing
Skole
0,6
1,1
0,4
-0,4
Langhøjskolen
0,2
Østre
Parkskolen Skole
-0,3
-0,6
-0,1
1,3
-0,4
0,7
-0,1
-0,8
0,4
0,5
-0,1
0,8
Kilde: Styrelsen for IT og læring
Note: En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis eleven har mindst fire karakterer
12
Thyholm
Skole
De bundne prøvefag
signifikant
Kilde: Styrelsen for IT og Læring
•
Parkskolen har konsekvent gennem tre år med statistisk signifikans klaret afgangsprøven i de
bundne prøvefag bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold.
•
Om de fire andre folkeskoler kan man ikke med statistik sikkerhed sige at de i de bundne
prøvefag har klaret sig hverken bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme
baggrundsforhold.
13
signifikant
Parkskolen
Gimsing Skole
Langhøjskolen
Østre Skole
Thyholm Skole
Figur: Forskel på opnået karaktergennemsnit og karaktergennemsnit jf. socioøkonomisk reference i hver af de syv
bundne prøvefag over 3-årig periode (2011/12, 2012/13 og 2013/14).
Note: Gennemsnit er kun 2-årigt for Langhøjskolen idet skolen ikke havde afgangselever i 2011/12.
Kilde: Styrelsen og IT og Læring
•
Overordnet set præsterede Parkskolen statistisk signifikant bedre end elever med samme sociale og økonomiske baggrund i alle de bundne fag over en treårig periode.
•
Gimsing Skole præsterede ligeledes statistisk signifikant bedre end sin socioøkonomiske reference i dansk læsning, men til gengæld dårligere end sin socioøkonomiske reference i dansk
mundtlig over en treårig periode.
•
Struer Østre Skole præsterede statistisk signifikant dårligere end sin socioøkonomiske reference i mundtlig engelsk over en treårig periode.
14
Prøvefag til udtræk
Gimsing Skole
Signifikant
Kilde: Styrelsen for IT og Læring
•
Gimsing Skole præsterede i 2013/14 statistisk signifikant bedre end skolens socioøkonomiske
reference i skriftlig engelsk.
Langhøjskolen
Kilde: Styrelsen for IT og Læring
•
Det er ikke muligt at sige noget statistisk signifikant om karaktergennemsnittet af prøvefag til
udtræk for Langhøjskolen.
15
Parkskolen
Signifikant
Kilde: Styrelsen for IT og Læring
•
Parkskolen præsterede statistisk signifikant bedre i geografi i 2013/14 og 2012/13 og i skriftlig engelsk i 2012/13 end skolens socioøkonomiske reference, men statistisk signifikant ringere i historie i 2012/13 end skolens socioøkonomiske reference.
Struer Østre Skole
Signifikant
Kilde: Styrelsen for IT og Læring
•
Struer Østre Skole præsterede i 2012/13 statistisk signifikant ringere end skolens socioøkonomiske reference i mundtlig matematik.
16
Thyholm Skole
Signifikant
Kilde: Styrelsen for IT og Læring
•
Thyholm Skole præsterede i 2012/13 statistisk signifikant bedre i skriftlig tysk og ringere i
historie end sin socioøkonomiske reference. I 2012/13 præsterede Thyholm Skole statistisk
signifikant bedre i kristendomskundskab end skolens socioøkonomiske reference.
17
5. Folkeskolens afgangsprøve: andel af 9. klasse-elever med
mindst karakteren 2 i dansk og matematik
Indikatoren ”andel af elever med mindst karakteren 2 i gennemsnit i både dansk og matematik”
beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse-eleverne fra et givent skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed
for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal forlade folkeskolen
med karakteren 2 i både dansk og matematik.
Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav.
Med EUD reformen stilles der fra 2015 krav om, at elever skal have opnået karakteren 2 i fagene
dansk og matematik, for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Der pågår forhandlinger om
tilsvarende optagelseskrav til gymnasiale uddannelser.
Nedenfor ses en oversigt over skolevæsnets og de enkelt skolers andel af 9. klasse-elever med
mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Felternes røde farve indikerer at resultaterne
ligger under den nationale målsætning.
2013/14
Skolevæsen Gimsing Langhøjskolen Parkskolen Østre
Skole
Skole
Thyholm
Skole
Andel elever med
min. 2 i både dansk
88,1
93,8
94,4
95,8
80,8
84,6
om matematik (%)
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt.
Andel elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, 9. klasse i Struer Kommune
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt.
Struer Kommunes skolevæsen er et stykke fra at opfylde det nationale krav om at alle elever skal
forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik.
18
I skoleåret 2013/14 fik 88,1 % af folkeskoleeleverne, der gik op til folkeskolens afgansprøve
mindst karakteren 2 i både dansk og matematik – et fald på 1,5 procentpoint sammenlignet med
forrige år og 1,4 procentpoint under landsgennemsnittet på 89,5 %.
Andel af elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik
Nationale mål
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt.
•
Ingen af Struer Kommunes folkeskoler opfylder den nationale målsætning om at alle folkeskoleelever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik.
•
Parkskolen, Langhøjskolen og Gimsing Skole mangler mellem 4-6 procentpoint i at opfylde
den nationale målsætning.
•
Struer Østre Skole og Thyholm Skole mangler henholdsvis ca. 15 og 20 procentpoint i at opfylde den nationale målsætning.
19
6. Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse
Nedenfor ses en oversigt over de fire obligatoriske indikatorer for 9. klasseelever relateret til Regeringens målsætning om at 95 % af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.
Det samlede
Skolevæsen
% elever i ungdomsuddannelse efter 3 mdr.
(9. kl. - årgang 2013) 9
%l elever i ungdomsuddannelse efter 15 mdr.
(9. kl. - årgang 2013)
Struer
landsgns.
31,4
42,8
95
Uddannelsesstatus efter 9 mdr.
(9. og 10. kl. årgang 2012)
92,4
94,1
% elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år
Kilde: Styrelsen for IT og læring
Kilde: UU Nordvestjylland (grå tal)
77,4
77,3
20
Gimsing
Skole
Parkskolen
Struer
Østre
Skole
Thyholm
Skole
21,1
50
34,3
?
100
93
97
91
Langhøjskolen
92
OVERGANG Til UNGDOMSUDDANNELSE – tre måneder
Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang
med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU).
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Struer
Kommune (årgang 2013)
42,3 %
42,3 %
42,8 %
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Tallene vedrører elever fra folkeskolen og ungdomsskolen
Af eleverne, der afsluttede folkeskolens 9. klasse i august 2013 i Struer Kommune, tog 31,4 %
den direkte vej videre i uddannelsessystemet til en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse.
Det var 2,2 % flere end året før, men 11,4 % færre end landsgennemsnittet for årgang 2013.
Hovedparten af de resterende elever tog efter 9. klasse enten i 10. klasse, på efterskole eller på
highschool i udlandet.
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr.
ungdomsuddannelse, i Struer Kommune
Kilde: Styrelsen for IT og læring
21
Af Struer Kommunes årgang 2013, som påbegyndte en ungdomsuddannelse, påbegyndte 27,1 %
af eleverne en gymnasial uddannelse, mens kun 4,3 % af eleverne påbegyndte en erhvervsfaglig
uddannelse. Sammenlignes årgang 2013 med tidligere år ses at flere af 9. klasse-eleverne i Struer
Kommune vælger en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsfaglig uddannelse.
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Struer (årgang 2013)
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Tal vedrører elever fra folkeskolen samt ungdomsskolen
Grafen ovenfor viser andelen af elever fra Struer Østre Skole, Parkskolen og Gimsing Skole, der
tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, var i gang med en ungdomsuddannelse.
Bemærk, at der ikke er data fra Thyholm Skole og Langhøjskolen, hvilket formentlig er en fejl.
Forklaringen fra Styrelsen for IT og Læring er, at der på disse skoler var færre end fem elever,
som var i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder.
UU Nordvestjylland bekræfter, at andre kommuner i området har haft lignende problemer med
manglende data for enkelte skoler. UU udarbejder ikke opgørelser efter 3 måneder og kan derfor
ikke kan supplere med disse data.
22
FASTHOLDELSE I UNGDOMSUDDANNELSE – 15 måneder
Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang
med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU).
I forhold til denne indikator har vi valgt at anvende det vante talmateriale fra UU Nordvestjylland
idet tallene vedrørende fastholdelse i ungdomsuddannelse efter 15 måneder fra Styrelse for IT og
læring, som er baseret på Danmarks Statistiks elevregister, ikke ser valide ud.
Vi har været i kontakt med UU Nordvestjylland omkring denne problematik og UU fastholder
deres tal, som er baseret på redegørelser for hver enkelt elev. Dette skal undersøges nærmere inden udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport.
Struer Kommune har allerede nået Regeringens målsætning, idet 95 % af en årgang 2013 har
gennemført mindst en ungdomsuddannelse.
Kilde: UU Nordvestjylland. Årgang 2013 tal per 1.10.2014
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse (årgang 2013) i Struer Kommune
Kilde: UU Nordvestjylland. Årgang 2013 tal per 1.10.2014
23
UNGDOMSUDDANNELSESSTATUS efter 9 måneder
92,4 % af eleverne der gik ud af Struer Kommunes folkeskole i 2011/12 var ni måneder efter de
forlod grundskolen fastholdt i en ungdomsuddannelse – andelen er faldende sammenlignet med
året før.
Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på Danmarks Statistiks elevregister og indeholder elever fra folkeskoler,
kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder
24
ANDEL, DER FORVENTES AT FULDFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE indenfor 6
år
77,4 % af årgang 2013 forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter
endt grundskoleforløb – en andel, der er faldende sammenlignet med årgang 2012.
Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på data fra Danmarks Statistiks elevregister.
Af de unge i Struer Kommune som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse,
forventes 57,9 % at have taget en gymnasial uddannelse, 17,2 % en erhvervsfaglig uddannelse og
2,4 % en STU-uddannelse.
Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på data fra Danmarks Statistiks elevregister.
25
7. Fokuspunkter
Undervisningsministeriet har fastsat inklusion og linjefag og kompetencedækning som fokusområder. Dette betyder, at fokuspunktet inklusion skal indgå i kvalitetsrapporten til og med skoleåret
2019/20 og fokuspunktet linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag skal indgå i
kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2021/22.
Der er besluttet, at denne første kvalitetsrapport for Struer Kommune baseret på den nye kvalitetsrapportbekendtgørelse ikke skal indeholde redegørelser for arbejdet med kommunale indsatsområder eller fokusområder.
26
7.1 Kompetencedækning
Der er indført en ny bestemmelse om kompetencedækning, efter hvilken byrådet skal sikre, at
lærerne i kommunens skolevæsen har linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i.
At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren f.eks. har en
efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Erfaring er
således ikke længere kompetencegivende i sig selv. Skolens leder må foretage et skøn i denne
forbindelse.
Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som har linjefag eller kompetencer svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau.
Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 – opgjort på kommuneniveau.
Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader.
Der er afsat nationale kompetencemidler til linjefagsløft på 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere
og pædagoger og 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af skoleledelserne.
Niveauet for kompetencedækning i Struer Kommune er således udtryk for, hvor en stor andel af
undervisningstimerne, der varetages af lærere med linjefag eller undervisningskompetence svarene til linjefag i det pågældende fag.
I dette materiale er opgørelsen fra Styrelsen for IT og læring vedrørende kompetencedækning
opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og
klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og
holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.
Kompetencedækningstallene i denne rapport ser derfor anderledes ud end de opgørelser på kompetencedækning som Struer Kommune tidligere har anvendt.
27
I Struer Kommunes blev 71,2 % af undervisningen i skoleåret 2013/14 varetaget af lærere med
linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag – et fald på 5,2 procentpoint sammenlignet med 2012/13 og ca. 10 procentpoint under landsgennemsnittet.
Kilde: Styrelsen for IT og læring.
Nedenfor ses kompetencedækningen i Struer Kommune fordelt på de enkelte klassetrin. Generelt
stiger lærernes kompetencedækning i Struer Kommunes proportionalt med klassetrinene – den
laveste kompetencedækning ses i indskolingen og stiger så på mellemtrinnet og er højest i udskolingen. Struer Kommune ligger generelt under landsgennemsnittet på alle klassetrin på nær 10.
klassetrin.
Lærernes kompetencedækning i skoleåret 2013/14 fordelt på klassetrin
Kilde: Styrelsen for It og Læring
28
Lærernes kompetencedækning i skoleåret 2013/14 fordelt på klassetrin
Kilde: Styrelsen for IT og læring
29
7.2 Inklusion
Indikatoren ’Inklusionsgrad’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning.
Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet.
Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen
om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne ved udgangen
af 2015.
Med udgangspunkt i dataopgørelser med Struer Kommune som bopælskommune, inkluderes 94,6
% af eleverne i almenmiljøet – nogenlunde det samme som året før.
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Vedrører elever med Struer Kommunes som bopælskommune fra folkeskoler,
kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder
Med udgangspunkt i dataopgørelser med Struer Kommune som institutionskommune, inkluderes
97,2 % af eleverne i almenmiljøet – nogenlunde det samme som året før.
Kilde: Styrelsen for IT og læring. Vedrører elever med Struer Kommunes som institutionskommune fra folkeskoler,
kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder
30
8. Klager vedrørende vidtgående specialundervisning
Struer Kommune har kun haft en klagesag vedrørende vidtgående specialundervisning i skoleåret
2013/14. Klager fik ikke medhold i klagen.
31
9. Skolebestyrelsernes udtalelser
9.1 Bremdal Skole
Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning og har i øvrigt følgende bemærkninger.
Inklusion har været et vigtigt fokuspunkt for skolens arbejde i skoleåret 2013/14. Skolens medarbejdere og skolens ledelse har løbende arbejdet målrettet med at få inklusionen på skolen til at
fungere bedst muligt. Dette arbejde er efterfølgende fortsat og vil ligeledes være det fremadrettet.
Skolens ambition er, at børn, der kan inkluderes, skal inkluderes, men at der samtidig skal laves
løbende individuelle vurderinger af, hvorvidt børn med særlige behov har bedre udbytte af andre
skoletilbud.
Angående målsætningen om flest mulige undervisere med linjefag, har skolen – med de begrænsninger det ind i mellem giver at være en skole af begrænset størrelse – forsøgt at planlægge
fordelingen af fag i klasser, så der i høj grad tages hensyn til lærernes sammensætning af linjefag.
Det er sket i skoleåret 2013/14, og det vil fortsat være i fokus i fremtiden.
Venlig hilsen
Jakob Thorgaard
Skolebestyrelsesformand
Anette Vestby
Skoleleder
32
9.2 Gimsing Skole
Gimsing Skoles skolebestyrelses udtalelse om kvalitetsrapporten.
Der har været sat fokus på fagligheden, hvilket har medført en positiv udvikling, som der fortsat
er fokus på.
Generelt finder skolebestyrelsen kvalitetsrapporten meget tilfredsstillende, hvad angår Gimsing
Skole.
33
9.3 Hjerm Skole
Vi har haft møde i skolebestyrelsen på Hjerm Skole, og vi har gennemgået "Kvalitetsrapport for
folkeskoleområdet skoleåret 2013/14", og vi har taget indholdet heri til efterretning.
Vi har ingen bemærkninger i øvrigt til rapporten.
På skolebestyrelsens vegne
Erik Jensen
formand for skolebestyrelsen på Hjerm Skole
34
9.4 Humlum Skole
Skolebestyrelsen ved Humlum Skole har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten.
På skolebestyrelsens vegne
Finn Toft
Skoleleder
35
9.5 Langhøjskolen
Skolebestyrelsen ved Langhøjskolen har på et møde den 17. februar 2015 drøftet høring
vedr. ”ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14”.
Skolebestyrelsen udtaler følgende:
Afsnit 4 Folkeskolens 9. afgangsprøver
Ved karaktersammenligninger skolerne imellem er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der er
forskel på skolerne og de bagvedliggende forhold, der gør sig gældende her. Eksempelvis, at
Parkskolen har den internationale linje, der jo alt andet lige tiltrækker de dygtigste elever i kommunen og dermed også gerne skulle ligge højere i gennemsnit i faget engelsk såvel som andre
fag. Tilsvarende vil karakterer fra specialklasserækkerne på Østre Skole også have en indflydelse
på gennemsnittet for skolen – blot i den anden ende af skalaen. Det er vigtige forudsætninger at
nævne i rapporten, når den bruges til at sammenligne skolerne. Skolebestyrelsen forudsætter, at
alle elevers karakterer tæller med i gennemsnittet.
Med små afgangsårgange beror resultaterne på tilfældigheder og er vanskelig sammenlignelige.
Bestyrelsen savner forklaringer i Kvalitetsrapporten, der gør opmærksom på disse udfordringer.
Side 9 Dansk
Langhøjskolen ser her ud som om, der er eksamen i dansk i skoleåret 2011/12 (grå søjle). Skolen
havde ingen 9.kl. i dette skoleår, så den grå søjle skal fjernes.
Side 12 De socioøkonomiske referencer
Beregningerne tages over et forløb på 3 eksamensår. For Langhøjskolen drejer det sig kun om 2
år. Det bør fremgå af beskrivelserne.
Side 20 Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse
Bestyrelsen ønsker at vide, hvorfor Langhøjskolen ikke nævnes i rubrikken ”efter 15 mdr.”.
Side 27 7.1 Kompetencedækning
Bestyrelsen ønsker, at der i Kvalitetsrapporten indgår en beskrivelse af, hvordan man i Struer
Kommune sikrer, at pengene, der nationalt er afsat til efteruddannelse af lærere og kompetenceudvikling af skoleledelserne, tilføres og bruges på de nævnte områder.
Afsluttende kommentar til indhold og relevans
Da karakterer og karaktergennemsnit fylder en meget stor del af Kvalitetsrapporten, vil denne fra
og med næste skoleår opleves som lidt mindre interessant for Langhøjskolen på dette område, da
vi mister 9.kl.
Bestyrelsen er opmærksom på, at trivselsmålingerne vil fremgå fra og med Kvalitetsrapporten
15/16.
På skolebestyrelsens vegne
Gitte Vindum, Skolebestyrelsesformand
36
9.6 Parkskolen
Skolebestyrelsen er godt tilfreds med kvalitetsrapportens indhold, det ser flot og meget tilfredsstillende ud for Parkskolen. Det faglige niveau på Parkskolen er højt og skolebestyrelsen ønsker,
at dette signifikante høje niveau kan fastholdes, også i årene fremover.
Struer Kommune skal gå målrettet mod linjefagsdækningen, ved at sørge for mere efteruddannelse, flere linjefag pr. lærer. Kun derved kan linjefags- og kompetencedækningsprocenten for undervisning i fagene forhøjes. Der skal en plan til, og denne plan skal være et langt træk over flere
år. Aktionslæringsprojektet skader ingen, men der skal sættes midler af til at understøtte rigtig
efteruddannelse for lærerne, så det over årene vil være muligt at højne linjefagsdækningen.
Forberedelsestiden for lærerne er for øjeblikket ikke tilstrækkelig til at fastholde kvaliteten, selv
om der på skolen arbejdes med både lærer- og pædagogsamarbejdet, optimering af undervisning
og vidensdeling. Der er i den nye overenskomst for lærerne indført lyrik om, at politisk niveau og
skolelederne skal sørge for, at der er tid til forberedelse og samarbejde – vi må se, hvad politisk
niveau mener der skal ske af initiativer på dette område.
Venlig hilsen
Jesper Møller
37
9.7 Struer Østre Skole
Struer Østre Skoles bestyrelse hæfter sig ved, der overordnet set tegner sig et fornuftigt billede af
kommunens skolevæsen, og at administrationen ikke finder anledning til at udarbejde handlingsplaner på det samlede skolevæsen eller de enkelte skoler.
Rapporten er dog interessant som indikator for nødvendige indsatsområder for de enkelte skoler.
Endvidere har rapporten stor værdi som styringsværktøj på folkeskoleområdet generelt og kan
bl.a. være med til at danne rammen for den strategiske planlægning af skoledriften i Struer kommune de kommende år. I den forbindelse har bestyrelsen følgende kommentarer til delelementer
af rapporten:
•
I forhold til andelen af elever med minimum 2 i fagene dansk og matematik er der på
Struer Østre Skole behov for en styrket indsats for at modvirke, at op mod 20% af en afgangsårgang afskæres muligheden for blive optaget direkte på en erhvervsuddannelse.
Såvel for den enkelte unge som samfundsøkonomisk set er det uacceptabelt, at kun 80,8%
kan honorere de nuværende adgangskrav.
Eftersom andelen af tosprogede elever og specialklasser er indregnet i statistikken, vurderes det, at der er behov for en øget ressourcetildeling til Struer Østre Skole, hvis det reelt
skal være muligt at intensivere såvel den faglige undervisning som anden pædagogisk
indsats over for netop de elever, der har særlige behov. Inden for de nuværende økonomiske rammer vurderes det ikke at være realistisk at kunne hæve andelen af elever med minimum 2 i dansk og matematik til et acceptabelt niveau.
•
Rapportens vurdering af de socioøkonomiske referencer i forhold til at opnå et højere fagligt niveau uanset social baggrund giver generelt anledning til at se nærmere på ressourcefordelingen. Bestyrelsen opfodrer til en omfordelingen, således ressourcerne ikke automatisk tildeles pr. elev, men netop sættes i forhold til antallet af elever, der vurderes at have
særlige sproglige, kulturelle eller sociale udfordringer. Ved at tildele forholdsmæssigt ud
fra reelle socioøkonomiske udfordringer, vil tildelingen følge antallet af ressourcekrævende elever og sikre, at der kan iværksættes fornødne indsatser i forhold til at nå et højere fagligt niveau, upåagtet hvilken skole eleverne går på.
•
Af lærernes kompetencedækning fremgår det, at kun 69,3% af lærerne i faget dansk har
linjefaget eller undervisningskompetence svarende til linjefag i dansk. Set i lyset af de
skærpede karakterkrav for optagelse på erhvervsuddannelserne samt den politiske debat
om adgangskrav på de gymnasiale uddannelser opfordres der til, at der hurtigst muligt tages initiativ til at sikre, der iværksættes fornøden efteruddannelse af kommunens lærerstab. Generelt opfordres der til at sikre, at den enkelte skoleleder i videst muligt omfang
efterkommer, at undervisningen i hele fagrækken fremadrettet varetages af linjefagsuddannede lærere, så fagligheden styrkes mest muligt.
•
Struer Kommune valgte fra sommeren 2014 at udlevere henholdsvis Ipads og bærbare
computere til alle elever i folkeskolen. Det formodes derfor, at it-kundskaber er et kommunalt indsatsområde, der ønskes medtaget i fremtidige kvalitetsrapporter. Bestyrelsen
opfodrer i den forbindelse til, at der udarbejdes en overordnet strategi for, hvorledes og i
hvilket omfang disse it-værktøjer anvendes mest hensigtsmæssigt i forhold til læringsmål
og opnåelse af et højere fagligt niveau.
38
9.8 Thyholm Skole
Skolebestyrelsen på Thyholm Skole havde møde i aftes, hvor rapporten var på dagsordenen. Der
er imidlertid ingen udtalelse herfra.
Venlig hilsen
Claus Rokkjær
39
TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI
OG NATUR
40