INVITA KØBENHAVN SØGER INDRETNINGSKONSULENT TIL PRIVATMARKEDET Kan du forvandle dine kunders drømme til lækre og funktionelle køkkener? Hos Invita er vores vigtigste opgave at gøre vores kunders drømme til virkelighed. Derfor leder vi efter profiler, der kan tyde en kundes drøm og oversætte den til konkrete ideer til et nyt køkken, der skaber liv og glæde. Kan du skabe en god og tæt dialog, og har du samtidig kreativ sans og interesse for indretning, er du måske vores næste indretningskonsulent og drømmetyder i butikken i København? Du styrer processen fra første kontakt til endelig levering Du kan glæde dig til et alsidigt job, hvor du er omdrejningspunkt i hele processen – lige fra kunden træder ind af døren første gang til vores håndværkere strammer sidste skrue i kundens nye drømmekøkken. I overblik bliver dine opgaver at: Forstå og oversætte dine kunders drømme til konkrete køkkenløsninger Designe/ tegne køkkener med brug af Invita’s mange kvalitetsprodukter Blive dygtig til at bruge Invita’s systemer og hjælpeværktøjer Dele din viden og ideer med kollegerne Konkurrencemenneske med sans for salg og design Der er mange veje ind i dette job. Det er således først og fremmest din personlighed, der afgør, om du bliver en succes. Du skal være ambitiøs og have den nødvendige energi og vedholdenhed til at sætte og nå mål i topklasse. Du elsker at konkurrere, og du ved, at du kun kan vinde, når der er kvalitet i alt, hvad du gør. Når du lover noget, leverer du derfor også altid som aftalt, og du har styr på alle detaljer. Det gælder ift. dine kunder og dine kolleger, som du selvfølgelig er klar til hjælpe, når du kan. Du trives med at møde mange forskellige mennesker, og du har nemt ved at komme i dialog med andre. Derudover skal du være vant til at arbejde med MS Office og klar på at lære nye programmer at kende. Din baggrund er måske fra job og uddannelse som sygeplejerske, politibetjent, socialrådgiver, skolelærer eller lignende. Du kan også komme langt med en (bygge) teknisk baggrund som fx tømrer, snedker eller arkitekt eller med salgserfaring fra enten køkkenbranchen eller beslægtede brancher. Uanset baggrund er du ikke typen, der springer fra job til job. Du ved, at stabilitet giver dig mest arbejdsglæde og de bedste resultater. Du er yderligere afklaret med detailhandlens åbningstider og er tilgængelig, når kunden ønsker det. Der tilbydes attraktiv løn baseret på provision, samt gode arbejdsforhold og medarbejderordninger. Branchens bedste oplæring Du kan se frem til at udvikle dig fra første dag blandt andet via vores eget træningsakademi. Samtidig kommer du til at arbejde sammen med nogle ualmindeligt dygtige kolleger, som er helt klar til at hjælpe dig godt på vej. Ansøgning og kontakt Har du spørgsmål, så kontakt indehaver af Invita København Torbjørn Eriksen på 27 89 33 88. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send din ansøgning vedlagt CV og relevante bilag på e-mail til [email protected] senest den 19. maj 2015. Invitas filosofi har fra starten været at levere personlige og individuelle løsninger frem for standardløsninger. Siden etableringen i 1974 har Invita leveret over 400.000 køkkenløsninger. Ikke to løsninger har været ens. Læs mere på www.invita.dk
© Copyright 2024