INFORMATIONER OM KOR PÅ LUNDEHUSSKOLEN Første kordag

INFORMATIONER OM KOR PÅ LUNDEHUSSKOLEN
Første kordag er i uge 34 - onsdag d.19.august 2015
Onsdag 14:10-15.40 for Boblerkoret (børn i 1.klasse)
Torsdag 14:10-15:40 for Stjernekoret
Torsdag 15:50-16:35 for Ensemblekoret
Lundehusskolen har to kor, Boblerkoret og Stjernekoret. Derudover er der et ensemblekor, som i øjeblikket består af
forskellige elever - elever med mere erfaring, højere alder eller særlig glæde for sang og musikudøvelse. Hvis du går i
3.klasse og opefter kan du også gå i kor. Du begynder i ensemblekoret.
Skolens musiklærere hedder Lisa Mauritzen, Søren Siegumfelt og Lisbeth Rydahl.
Kor på Lundehusskolen ledes af Lisbeth og Søren.
Kor administreres af Lisbeth, og al henvendelse om kor rettes på forældreintra. Send en besked til ”lærer” Syngnu
med initialer KOR.
TILMELDING:
Hvis dit barn gerne vil starte til kor, skal I som forældre gå på forældreintra. Send en besked til ”lærer” Syngnu med
initialer KOR og skriv en besked, ligesom var det til en lærer, og oplys følgende:
KLASSE, BARNETS FULDE NAVN OG FORÆLDRENES MOBILNUMMER.
I vil modtage info/besked retur på forældreintra, når I har tilmeldt jeres barn (Det gælder også vores gamle korbørn).
HUSK: Ekstra mad i madpakken de dage jeres barn skal til kor.
HUSK: At give besked til fritidshjemmene, at jeres barn går til kor og skal sendes til kor/kommer efter kor
VIGTIGT: Når I melder afbud til kor SKAL det være på en besked på forældreintra SENEST dagen før kl.21.00. Vi
SKAL have besked fra forældrene. Det er vigtigt at komme til kor og kun sjældent melde fra. Sådan får vi det bedste
musikalske niveau.
HVORDAN GØR VI TIL KOR?
Når vi mødes i koret, synger vi velkomstsang. I første del af prøven bruger vi startenergien til at indstudere nye sange,
tekst, melodilinjer, svære ord, stemning, krop og andre aspekter af at synge godt. I anden del af korprøven er der en
løsere struktur, hvor der bliver plads til en dans eller en leg. Vi er ambitiøse til kor, og går efter en god arbejdsdisciplin.
Når vi indstuderer er vi målrettede og koncentrerede. Når vi holder pause giver vi den gas med legekassen, sjipper og
taler hyggeligt sammen. Fra tid til anden er der frugt eller kiks i pausen. Børnene er meget sultne i pausen. GIV
BØRNENE RIGELIGT MAD MED PÅ KORDAGEN. Børnene har allerede haft en skoledag, så til kor er vi voksne
opmærksomme på at have afveksling og flow i indstuderingen af sangene. At være ambitiøs betyder for os at nå
målrettet frem til et rigtig godt musikalsk resultat i en god og rar atmosfære.
HVORFOR SYNGE I KOR?
Lundehusskolen er en skole der elsker at synge!
Vi samles alle i aulaen flere gange om året, både for at synge og lytte til musik, og de store gode oplevelser skaber et
fællesskab mellem alle os på Lundehusskolen. At synge sammen minder os om at vi kan lide vores skole og at vi er
stolte af at bruge vores stemmer sammen.Det giver respekt for hinanden - at synge sammen.
Til kor lærer vi noder, rytmer, leger og nyder musikken.
Vi glæder os til at møde jer og jeres børn!
Søren og Lisbeth