1. No category

Fra Wardinghausen til Rasmus Mortensen1.
1. Hans Christopher Wardinghausen2
Den ældste kendte ane til vores familie ud i grenen Mortensen er Joachim
Wardinghausen3 født i 1550. Hans barnebarn, Hans Christopher
Wardinghausen, blev kendt som ”Langelands Gøngehøvding”. I nedenstående skema ses forbindelsen mellem farfar og barnebarn. Desværre kender vi
ikke mere til de to ældste aner, end der er anført i skemaet. En del af teksten i
det følgende er afskrift eller uddrag af en eksisterende stamtavle4.
Generation 1
1. Joachim Wardinghausen #1293 1550, 1627, )
Børn :
2. I
Johannes Wardinghausen #1292 1603,
Generation 2
2. Johannes Wardinghausen #1292 1603, 1675, )
Børn :
I
Hans Christopher Wardinghausen #1290 1635-06-19, Rensborg, 1695-02-06, Rudkøbing, ( Maria
Dorothea Nissen #1291 1642-10, Ny Mynster, Holsten, 1712-05, Rudkøbing, )
Krigsårene 1657-60 var en streng prøvetid for Danmark. Krigen kostede
store ofre af mennesker og værdier, og de rester, som var tilbage af tidligere
velstand, gik med. Men krigen blev dog ligesom et vendepunkt i nationens
udvikling. Nationalfølelsen begyndte at vågne tilligemed følelsen af, at folket
selv måtte tage del i landets forsvar, der hovedsagelig førtes af bønderne med
adelen i spidsen. Dette udslag af genopvågnet krigerisk ånd overgår måske
alle i denne krig, om end Københavns forsvar og Bornholms rejsning havde
betydning.
På Langeland var der en følelse af samdrægtighed mellem bønder,
adelsmænd og officerer, som muliggjorde de beundringsværdige handlinger.
Befolkningen på Langeland, der i den tid måske har talt 8-10000 mennesker
i alt, lovede og svor med megen begejstring, at de trolig ville forsvare sig og
stille den størst mulige styrke til fods og til hest.
Guvernøren i Nakskov, den tapre rytteroberst Joachim Kørber, var i
forening med oberstløjtnant David Bernbach betroet ordningen af forsvaret
1
Rasmus Mortensen (77) 1843-1916.
Hans Christopher Wardinghausen (1290) 1635-1695.
3
Joachim Wardinghausen (1293) 1550-1627.
4
Stamtavle over familierne Wardinghausen og Lollesgaard udarbejdet af Harald Kier (1913).
2
1
på småøerne, og sidstnævnte, der var en meget dygtig og tapper officer blev
den 8. August 1658 sendt fra Nakskov til Langeland med 30 ryttere og 50
musketterer for at ordne forsvaret af øen. Den nævnte lille styrke skulle tjene
som kerne, hvorom Landfolket, øens Væbning og bøndernes Landstorm,
skulle samle sig, og den bestod af krigsvante folk.
Den lille styrke løste sin opgave med beundringsværdig dygtighed.
Officererne i forening med Langelands landsdommer, godsejer Vincents
Steensen til Stensgård, ordnede forsvaret af øen med stor dygtighed, og
senere kæmpede de med stort heltemod overfor Carl Gustavs sejrvante og
øvede krigsfolk og skrev nogle af de smukkeste blade i denne krigs historie,
og de værgede i lang tid Langeland for svenskernes ødelæggelser.
Men forsvaret krævede dyre ofre; den tapre landsdommer Vincents
Steensen fandt heltedøden tæt ved sit gamle fædrenehjem den 17. februar
1659 og står endnu i historien som ”Langelands nationalhelt”; men også
mange andre officerer og menige fandt heltedøden, og mange vandt et
heltenavn, som de i reglen købte med ædle sår. Idet Steensen segnede af
hesten, gennemboret af nogle og tyve kugler, tænkte han endnu på sit
fædreland, og han råbte til den tapre Bernbach, der også var såret: ”Ak,
broder, jeg er dødeligsåret, gør dit bedste og hold folkene sammen, at de ikke
vige fra hinanden, men ærligt forsvarer deres fødeland.” Bernbach og hans
tapre officerer opfyldte den døende helts ønske og håb og førte
langelænderne til en afgørende sejr, og den berømte svenske feltmarskal
Wrangel måtte trække sig tilbage med et tab af 2 kanoner og 300 døde eller
fangne, og svenskerne foretog mange mislykkede angreb på Langeland, og
først den 8. juni 1659 indtog de øen med en knusende overmagt.
Af Bernbachs tapre officerer var den berømteste den mand, der var i
vores slægt, Hans Christopher Wardinghausen, som langelænderne kalder
”Langelands Gøngehøvding”; han var født i Rensborg den 19. juni 1635. I
1658 var han løjtnant i Hans Adolf Buchwalds Rytterkompagni og lå på
Samsø med et kompagni, der talte 17 uberedne mand og 34 beredne ryttere.
Han blev i samme år kaptajnløjtnant i Kørbers regiment og deltog med dette i
Langelands og Lollands forsvar.
Ifølge ”Vort Forsvar”5 blev der oprettet 3 svage rytterkompagnier (i alt
omtrent 200 heste), af hvilke det ene kommanderedes af kaptajnløjtnant Hans
Christopher Wardinghausen; ved det andet var ritmester Enevold Bille, og
5
”Vort Forsvar” nr. 528 af 17. marts 1901.
2
det tredje kommanderedes af løjtnant Kurt Didrichs. Denne rytterstyrke var
dog ikke fast indkvarteret på Langeland, men optrådte snart der, snart på
Lolland.
Den 9. oktober 1658 fik Bernbach spejderefterretning om, at der lå en
styrke med en svensk ritmester og 40 ryttere af Fersens regiment ved
Vemmenæs Færgegård på Tåsinge, lige over for Rudkøbing. Han lod derfor
straks den påfølgende nat Wardinghausen tage af sted med 20 musketterer og
en lille trop af Landeværnet. Denne skare faldt så over svenskerne med
”største held”, nedhuggede dem, der ikke ville overgive sig, og tog resten (18
mand) samt heste og bagage med sig. Alene ritmesteren og en løjtnant var så
heldige at undkomme, ved at de, fuldstændig nøgne, flygtede ud af deres
kvarter, en gård tæt ved stranden, hvorefter de kastede sig i en båd og roede
bort i den forfatning. Færgemanden i Vemmenæs, Jens Kjeldsen, har
formentlig allerede været under mistanke for at samarbejde med fjenden6; i
hvert fald blev han i forbindelse med et senere udfald mod Tåsinge,
”gevaltsam tagen fra hus og hjem” og sammen med nye svenske fanger ført
til Rudkøbing. Efter dette togt indførte svenskerne vagt på Tåsinge af frygt
for, at øen skulle blive taget og brugt som udgangspunkt for et angreb mod
Svendborg.
6
Kilde: “Skalk” nr. 6/ 1994
3
Wardinghausen deltog med stor hæder i forsvaret af Langeland, og i de
samtidige kildeskrifter roses han som den tapreste og mest forvovne af de
unge officerer, der deltog i kampene på Langeland. Efter Langelands
erobring deltog han i forsvaret af Nakskov som ritmester; her omtales han
således i ”Historisk Archiv” for 1870: ”Den sjette maj 1659 begyndte
kampens blodige leg, idet ritmester Wardinghausen på en fouragering i
Branderslev skov, der, ligesom så mange andre skove overalt i riget den gang
blev aldeles ødelagt, traf på en del svenske ryttere ved Abildtorp, hvilke han
efter gentagne angreb kastede tilbage, og hvoraf han førte en ritmester og en
menig, der siden døde af de her modtagne sår, med sig ind til byen. De
danske havde flere sårede og to faldne, hvoriblandt en kornet”. Til sidst blev
Wardinghausen hårdt såret og fanget og sad et år i svensk fangenskab. Man
mente, at hans sår var dødeligt, men han kom sig dog igen, og efter krigen
kom han igen til Langeland, hvor han havde fundet sin ungdomsbrud. Efter
krigen var der tale om, at der skulle ansættes officerer på Langeland med fri
gårde, der så skulle uddanne Landfolket som Landeværn. Landsdommer
Thomas Bech skrev da til feltmarskal Schach: ”Og dersom vi skal have
officerer her på landet, da begærer de ganske undersåtter, at hans Eksellence
vil forunde os en kaptajnløjtnant ved navn Hans Christopher Wardinghausen,
der nu opholder sig ved Kongens Livgarde, og var her hos os på landet, og
holdt sig meget vel, så længe til han blev fanget, og salig Bernbach, såvel
som ham beviste dem meget tro og uforsagt mod fjenderne, så han er en ærlig
officer i alle måder”.
Ansættelsen af officerer blev dog opgivet; men Wardinghausen blev
dog på Langeland til sin død. Han ægtede her Marie Dorothea Nissen7, født i
Ny Mynster i Holsten i oktober 1642, datter af Thomas Nissen8, der var
inspektør ved Grevskabet Langeland under svenskerkrigen, og hvor han var
meget afholdt for den dygtighed og hjælpsomhed, hvormed han hjalp
langelænderne under og efter krigen; han blev senere tolder i Rudkøbing,
hvor han døde. Efter krigen afløste Wardinghausen sin svigerfar som
inspektør ved Grevskabet Langeland, og han omtales som en god mand, der
forstrakte de forarmede bønder med en del penge, som han aldrig fik tilbage.
Efter krigen var de ruinerede gårde omtrent værdiløse, men Wardinghausen
ventede atter bedre tider; han købte derfor Polleholm og en gård til i Illebølle,
en gård i Kædeby og Vordingsbjerg i Simmerbølle, alt i alt 25 Tdr. Hartkorn.
Af disse gårde blev Polleholm og Vordingsbjerg i lang tid i hans efterslægts
besiddelse. Efter svigerfaderens død blev Wardinghausen til sidst tolder i
Rudkøbing til sin død den 6. februar 1695. Han var meget afholdt af
7
8
Maria Dorothea Nissen (1291) 1642-1712.
Thomas Nissen (1294) -1693
4
langelænderne; både i krigens og i fredens dage sluttede han sig nøje til dem,
og han var en kundskabsrig og klog mand, der hjalp mange, og han var en
livsglad mand, der passede til det livsglade ø-folk, og de glemte ikke, at han
hørte til de trofaste kæmper, om hvem der senere blev skrevet:
”Trofaste kæmper i farens stund
mandigt har værget vor odelsgrund”
Wardinghausens hustru, Maria Dorothea Nissen, døde i Rudkøbing i maj
1712; 10 af deres børn overlevede faderen. Skiftesamlingen efter
Wardinghausen viser, at han, trods sin store børneflok, de dårlige tider og sin
store godgørenhed, havde forstået at arbejde sig frem til en velhavende mand.
Han efterlod sig landejendomme med ca. 20 Tdr. Hartkorn, en større gård i
Rudkøbing, et større fartøj og et pragtfuldt indbo, hvor der særlig nævnes en
hel del pragtfulde smykker af guld og sølv, samt familie-malerier, der
muligvis endnu kan findes. Boets midler, 2466 Rbd., deltes mellem enken og
børnene; det var en betydelig værdi i de tider, men da der var så mange til
deling, blev det ikke meget til hver, og da Toldvæsenet mange år efter hans
død krævede et tilgodehavende af 57 Rbd., var der flere af børnene, der i
1726 måtte bede om og fik eftergivelse af deres andel, og regeringen syntes
at have glemt Wardinghausens fortjenester ved fædrelandets forsvar under
svenskerkrigen.
Hans Christopher Wardinghausen efterlod sig 10 børn jf. nedenstående
skema:
Generation 1
1. Hans Christopher Wardinghausen #1290 1635-06-19, Rensborg, 1695-02-06, Rudkøbing, ( Maria Dorothea
Nissen #1291 1642-10, Ny Mynster, Holsten, 1712-05, Rudkøbing, )
Børn :
I
Thomas Wardinghausen #1298 1666, 1707-06-02, Christiansborg, Guinea,
2. II
Hans Christopher Wardinghausen #1299 1667-05,
3. III Christian Henrich Wardinghausen #1300 1671,
IV Dorothea Cathrine Wardinghausen #1303 1673, ( 1690-07-01, Hartvig Haugen #1333 1718-01-23,
)
V
Elisabeth Marie Wardinghausen #1304 1675, ( Peder Hansen #1334 1670, Kerteminde, 1705-0216, 1705-02-24, )
4. VI Charlotte Amalie Wardinghausen #1305 1678,
VII Friderich Wardinghausen #1301 1680, 1709-07-20, ( Anna Margrethe Holm #1312 )
5. VIII Augusta Margrethe Wardinghausen #1306 1680,
6. IX Sopfie Gertrud Wardinghausen #1289 1686,
7. X
Nicolaj Wardinghausen #1302 1689-12,
Generation 2
2. Hans Christopher Wardinghausen #1299 1667-05, 1708-01-09, )
Børn :
I
Christian Hans Christopher Wardinghausen #1307
5
3. Christian Henrich Wardinghausen #1300 1671, ( 1693-09-21, Elsebeth Cathrine Carstensdatter #1308
1674, 1720, Rudkøbing, ) ( Maren Martensdatter #1309 1726, )
I
Børn :
Hans Christopher Wardinghausen #1310 1696-02-09, Nyborg, ( Dorthea (Hansdatter) Blichfeldt
#1311 1688, 1766-01-23, )
4. Charlotte Amalie Wardinghausen #1305 1678, ( 1697-09-22, Hans Steffensen #1335 Kiel, 1702-03, ) (
1708-03-09, Hou, Erich Erichsen #1336 )
Børn :
I
Marie Dorothea Hansdatter #1338 1698,
II
Hans Christopher Hansen #1337 1700,
5. Augusta Margrethe Wardinghausen #1306 1680, 1743, 1743-05-17, ( Niels Iversen #1339 1668-01-21,
1744-01-21, )
Børn :
I
Marie Dorothea Nielsdatter #1340 1702, Illebølle, 1756, Vindeby, 1756-03-30, ( Peder Michelsen
#1341 1682, Herslev, 1755, Vindinge, 1755-11-22, )
II
Iver Nielsen #1344 1702, Illebølle, 1760, Illebølle, 1760-08-16, ( 1730-06-22, Johanne
Christensdatter #1353 1706, Herslev, Lindelse sogn, 1707-01-03, Lindelse, 1745, Illebølle, 1745-0515, Illebølle, ) ( 1745-05-15, Lindelse, Anna Pedersdatter #1354 1721, Fodslette, 1760, Illebølle,
1760-06-05, Illebølle, )
III Elisabeth Margrethe Nielsdatter #1346 ( 1727-02-03, Lindelse, Hans Michelsen #1380 1684,
1729, Rudkøbing, 1729-03-18, Rudkøbing, ) ( 1729-10-06, Rudkøbing, Hans Pedersen Friis #1381 )
IV Hans Christopher Nielsen #1347 1708, Illebølle, 1708-08-29, Illebølle, 1726, Illebølle, 1726-06-20,
Illebølle,
V
Karen Nielsdatter #1348 1710-05-03, Illebølle, 1710-05-18, 1739, 1739-05-11, Vindeby, ( 1731-0717, Lindelse, Rasmus Nielsen Hovgaard #1382 1707, Ny Skrøbelev, 1751, Vindeby, 1751-05-11,
Vindeby, )
VI Friderich Nielsen Wardinghausen #1349 1712, Illebølle, 1712-08-03, Illebølle,
VII Peder Hansen Nielsen #1350 1714, Illebølle, 1714-10-03, ( 1740-06-22, Lindelse, Gertrud
Mogensdatter #1386 )
VIII Jochum Christian Nielsen #1351 1718, Illebølle, 1718-09-25, 1722-04-15, Illebølle,
IX Nicolaj Nielsen #1352 1721, Illebølle, 1721-02-04, 1734, Illebølle, 1734-07-30,
6. Sopfie Gertrud Wardinghausen #1289 1686, 1759-02-07, Polleholm (A406), ( Hans Lauritsen #1288 1671,
1758-03-16, )
Børn :
I
Maren Hansdatter #1284 ( Mads Guldborg #1283 )
II
Hans Christopher Hansen #1296 1770, ( Karen Olufdatter #1297 1741, 1814, )
7. Nicolaj Wardinghausen #1302 1689-12, ( Elsebeth Madsdatter #1313 )
Børn :
I
Nicolaj Wardinghausen #1314 1720, 1783-08-05, København, ( Anna Maria Beyer #1315 )
I: Thomas Wardinghausen, f. 1666, død 1707, blev i 1709 ansat ved
det kgl. octr. dansk-vestindisk-guinesiske kompagni og udgik i samme år
med skibet ”Christianus Qvintus” til fortet Christiansborg i Guinea, hvor han
afgik ved døden d. 2. juni 1907.
II: Hans Christopher Wardinghausen, født i maj 1667, død 9. januar
1708, var medejer af Polleholm, som han senere solgte, og ved hans død
kunne gælden ikke dækkes. Han døde ugift, men han efterlod sig en uægte
6
søn, Christian Hans Christopher Wardinghausen, som han havde lyst i kuld
og køn. Sønnen er vistnok død tidligt.
III: Christian Henrich Wardinghausen, født 1671, boede en årrække
i Nyborg, hvor han den 21. september 1693 blev gift med Elsebeth Cathrine
Carstensdatter, født 1674, døbt 25. marts og død i Rudkøbing 1720. I 1726
boede han i Rudkøbing, hvor han blev gift anden gang med enken Maren
Martensdatter, død 1726. Han ordnede tilbagebetalingen af de 57 Rbd. For
familien og betalte sin andel, men han beskriver sin tilstand således:
”I afvigte orlov har jeg taget store søskader i Hs. Maj. Tjeneste,
hvorudover geråden i største armod, derom er indleveret i det kgl. Cancellie
bevisligheder, og derefter ansøgning 1719 af Hs. Maj. Benådet med et
bedebrev udi kirkedørene udi Fyens Stift, desto værd for mig ingen
oprejsning.”
Han synes at have været afholdt af familien, der ofte opkaldte deres
børn efter ham. Han er vistnok død i Jylland hos sønnen. Han var i sin tid
medejer af Polleholm.
Han efterlod sig kun en søn i sit første ægteskab, nemlig:
- Hans Christopher Wardinghausen, døbt i Nyborg 9. februar 1696.
Han blev cand. theol. Den 12. september 1719, haud., kapellan i Adslev,
1731 præst i Søften og Foldby, Århus Amt, gift 12. juli 1731 med
formandens enke, Dorthea Hansdatter, født Blichfeldt, født ca. 1688, død 23.
januar 1766, provst d. 4. maj 1740, begravet den 15 juni 1742. Ingen børn.
IV: Dorothea Cathrine Wardinghausen, født 1673, blev viet 1. juli
1690 til Hartvig Haugen, begravet 23. januar 1718, præst i Kliplev, senere i
Simmerbølle på Langeland. Hendes liv var en vedvarende lidelseshistorie.
Hendes mand havde en del stridigheder med sine sognebørn, og han var
svagelig de sidste 8 år af sit liv. Simmerbølle var kun et ringe kald, og de
havde 13 børn, som de efter de tiders urimelige skattelove måtte svare
familieskat for. Da hendes mand døde, fik hun kun en ringe pension af
eftermanden, Peder Pedersen, der var gift med hendes datter og ligeledes sad
i små kår; han kunne eller ville ikke svare pensionen til hende, og hun måtte
sagsøge ham for at få sin afgift, som han blev dømt til at betale, og han
beskyldte hende derfor for hårdhed. Senere synes dog forholdet mellem dem
at have bedret sig, og hun nævnes i kirkebogen som gudmoder til et af
datterbørnene. Men denne datter døde allerede tidlig og efterlod sig flere små
7
børn. Hartvig Haugen døde fattig, og hans hustru fragik arv og gæld efter
ham. I 1726 boede hun som en fattig præsteenke i Rudkøbing. Hun klagede
da over, at hun var fattig og sad i ringe kår og havde været svagelig i 20 år,
og nu var hun meget svag og affældig og kunne ikke holde pige; hun måtte
ofte holde sengen 7-8 uger, men måtte desuagtet hjælpe sig selv og havde
ikke et menneskebarn, som kunne hjælpe hende.
Af hendes børn kendes kun datteren; om de andre børn vides intet.
V: Elisabeth Marie Wardinghausen, født 1675, blev gift med hører
ved Latinskolen i Rudkøbing, Peder Hansen, født i Kerteminde 1670,
begravet 24. februar 1705. Den 10. november 1704 købte han Vordingbjerg
af kaptajn Wardinghausens enke, og hans hustru ejede denne gård som enke i
en årrække. Ulykken fulgte også dette ægtepar, idet Peder Hansen d. 16.
februar faldt igennem isen og druknede mellem Rudkøbing og Thorseng.
Elisabeth Marie Wardinghausen levede derefter som enke i Rudkøbing i en
lang årrække. I 1726 kalder hun sig fattig enke i slet tilstand. Ingen børn.
VI: Charlotte Amalie Wardinghausen, født 1678, blev d. 22.
september 1697 viet til Hans Steffensen fra Kiel, der døde i marts 1702. I
dette ægteskab var der to børn:
- Hans Christopher Hansen, født 1700, senere brændevinsbrænder i
Rudkøbing, og
- Marie Dorothea Hansdatter, født 1698.
Ved skiftet efter Hans Steffensen var boets overskud 97 Rbd., der
deltes mellem enken og børnene.
Charlotte Amalie Wardinghausen giftede sig anden gang med
enkemand, birkedommer Erich Erichsen på Hou den 9. marts 1708. I dette
ægteskab nævnes der ingen børn.
I 1726 boede hun som en fattig enke i Rudkøbing. Hun omtaler, at
hendes mand var meget rig, da han var birkedommer, indtil han blev
fuldmægtig hos salig grev Friderich v. Ahlefeldt, der lod ham bygge nogle
skibe, hvortil han udlagde af sine egen midler og andre mangfoldige penge,
hvorfor greven gav ham to steder på Hou afgiftsfri på livstid, og hun havde
ventet, at salig grev Charles v. Ahlefeldt skulle have givet hende det ene sted
på livstid; men han bortbyttede disse steder med herregården Nygård, og
betjentene fratog os alt vort gods og formue, og vi kom i største armod. Da vi
8
klagede til kongen, gav den salig greve os 40 Rbd., 16 Tdr. korn og 2 favne
brænde årlig, men den nuværende greve – Frederich v. Ahlefeldt, der
oprettede stamhuset Ahlefeldt – blev frikendt ved en Commissariedom, der
blev afgjort til en nådessag, og uagtet den nuværende greve havde stor fordel
af, at Nygård var tilbyttet, så fik vi dog ikke noget, da han gik fra arv og gæld
efter sin fader Charles v. Ahlefeldt. Jeg har ikke haft en times helbred siden
denne dom faldt imod al forhåbning, men jeg er for svag til at søge. Jeg har
adskillige gange søgt den nuværende greve; men han er så ubarmhjertig og
vil ikke gøre godt. Dog vil jeg endnu søge ham, om han vil give mig noget til
at betale min faders gæld med.
VII: Friderich Wardinghausen, født 1680, død d. 20. juli 1709, var
først handelsmand i Rudkøbing, hvor han ejede en gård, men flyttede derefter
til Bergen, hvor han døde. Han var forlovet med Anna Margrethe Holm. I
hans dødsbo var der en del fine klædninger, sølvknapper m.m. Gården i
Rudkøbing og hans løsøre solgtes ved auktion for 407 Rbd., men hans gæld
var 351 Rbd,. så der kun blev 56 Rbd. efter ham til deling, hvilket beløb blev
skænket til moderen til hjælp i hendes alderdom tilligemed nogle
sengeklæder, som hun overlod sønnen Nicolaj Wardinghausen til køjeklæder.
VIII: Augusta Margrethe Wardinghausen, født 1680, begravet 17.
maj 1743, blev gift med proprietær Niels Iversen, født 21. januar 1668, død
21. januar 1744. Han ejede Guldborggård og en gård i Illebølle, Lindelse
sogn; han var søn af Iver Kierudsen til Guldborg og Karen Heichsen fra
Lundsgård på Fyn. Niels Iversen udstykkede Guldborg og solgte
hovedparcellen til sin broder Kierud Iversen, der var færgemand på Ristinge
og stiffader til Mads Guldborgs moder; disse familieforbindelser er meddelt i
”Slægten Guldborg og Guldborggårds historie”. Niels Iversen vedblev dog at
eje den anden gård i Illebølle til sin død og var en velhavende mand. I
herredstingbogen for 7. april 1714 har Illebølle bymænd afgivet en række
forklaringer, om at Kierud Iversen, broderen Niels Iversen og svogeren
Jesper Broch, når de kom sammen, stødte i hornet og pantede så de bymænd,
der ikke kom, og omsatte bøderne i brændevin; de var måske nok, som så
mange, temmelig livsglade langelændere, men ser vi nærmere efter i
tingbogen, får vi det indtryk, at de var rige myndige mænd, der holdt strengt
på markfreden og deres rettigheder, både her og overfor lensgreverne, når
disse ville herske over de jordegne bønder, hvortil de hørte.
29. juli 1743 var der skifte efter Niels Iversens hustru, Augusta
Margrethe. Den jordegne gård med 14 Tdr. 3 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Hartkorn
vurderedes da til 30 Rbd. pr. Td. Eller 426 Rbd., og løsøret til 564 Rbd.
9
Sønnen, Iver Nielsen, overtog gården, men denne blev senere solgt til
svogeren Peder Michelsen i Vindeby, der var gift med Niels Iversens datter,
Marie Dorothea Nielsdatter. Deres søn var Mikkel Pedersen Lollesgaard og
sønnesøn Peder Lollesgaard.
IX: Sophie Gertrud Wardinghausen, er vores ane og omtales derfor i
efterfølgende afsnit.
X: Nicolaj Wardinghausen, født i december 1689; tjente i Marinen; i
krigen mod Sverige 1709-20 tjente han kongen som søkaptajnløjtnant og gik
derefter i moskovitisk tjeneste; før den tid opholdt han sig en tid i Rudkøbing,
hvor hans og Elsebeth Madsdatters søn blev døbt. Han er formodentlig død i
Rusland, thi vi hører ikke mere om ham i Danmark. Efterlod en søn:
- Nicolaj Wardinghausen, født i Rudkøbing 1720, død i København d.
5. august 1783. Han ejede no. 231 i Lille Færgestræde og no. 280 i
Fortunstræde. 27. juni 1753 fik han bevilling til at handle med kinesiske og
vestindiske varer og d. 20. august 1777 bevilling som brændevinsbrænder.
Han blev gift med Anna Maria Bayer, datter af kavaleriofficer Beyer og
Elisabeth Breinholm. Hun giftede sig anden gang d. 3. september 1784 med
Christen Flor, født i Bergen 1751. I hendes første ægteskab var der 3 børn jf.
nedenstående skema. Oplysninger om disse efterkommere vil ikke blive givet
her, men kan findes i den tidligere nævnte slægtstavle9.
Generation 1
1. Nicolaj Wardinghausen #1314 1720, 1783-08-05, København, ( Anna Maria Beyer #1315 )
Børn :
I
Augusta Margrethe Wardinghausen #1316 1771,
2. II
Nicolaj Wardinghausen #1317
III Jørgen Henrich Wardinghausen #1318
Generation 2
2. Nicolaj Wardinghausen #1317 1818-09-10, Jægersborg, ( Marie Elisabeth Severine Lund #1323 )
Børn :
I
Margrethe Elisabeth Wardinghausen #1319 1802-10-29,
II
Nicoline Severine Wardinghausen #1320 1805-04-08,
3. III Peter Nicolaj Wardinghausen #1321 1807-08-16,
Generation 3
3. Peter Nicolaj Wardinghausen #1321 1807-08-16, 1874-04-24, ( Anna Cathrine Mohr #1322 )
Børn :
4. I
Valdemar Nicolaj Wardinghausen #1324 1842-03-13, Gl.Mønt, KBH,
Generation 4
4. Valdemar Nicolaj Wardinghausen #1324 1842-03-13, Gl.Mønt, KBH, ( 1876-07-29, Margrethe Koefoed #1325
1852-02-06, )
Børn :
I
Vilhelm Valdemar Emil Wardinghausen #1326 1877-03-11,
II
Henry Georg Nicolaj Wardinghausen #1327 1879-10-08,
9
Stamtavle over familierne Wardinghausen og Lollesgaard udarbejdet af Harald Kier (1913).
10
III
IV
V
VI
VII
Valdemar Nicolaj Wardinghausen #1328 1881-08-29,
William Richard Anthoni Wardinghausen #1329 1884-09-01,
Pouline Margrethe Vibekke Wardinghausen #1330 1886-01-24, 1886-09-14,
Poul Ancher Frode Wardinghausen #1331 1888-11-28,
Niels Frithjoff Charles Wardinghausen #1332 1893-06-02,
2. Sofie Gertrud Wardinghausen10
Sophie Gertrud Wardinghausen er født 1686, død 7. februar 1759 på
Polleholm. Blev gift med proprietær Hans Lauritzen 11, født 1671, død 16.
marts 1758. Han drev skibsbyggeri i sin ungdom og blev en velhavende
mand, der købte Polleholm i Lindelse sogn af sin hustrus slægtninge og
boede her siden til sin død. Polleholm var en betydelig gård, hvortil der hørte
ca. 120 Tdr. land og 10 huse samt et teglværk.
(1:50.000)
Den oprindelige Polleholm lå 3-400 meter sydøst for den nuværende
gård. Den nuværende ejer (sommeren 2001) har fortalt, at den gamle gård
blev ødelagt ved stormfloden i 1872. Ejerens far har genopbygget gården i
1901.
10
11
Sopfie Gertrud Wardinghausen (1289) 1686-1759.
Hans Lauritzen Schibbygger (1288) 1671-1758.
11
Oprindelig placering af Polleholm før 1901.
Billede fra området, hvor den gamle gård lå. Der ses et æbletræ, der
stammer fra den oprindelige gård samt resterne af et stengærde ud til vejen.
Generation 1
1. Sopfie Gertrud Wardinghausen #1289 1686, 1759-02-07, Polleholm (A406), ( Hans Lauritsen #1288 1671,
1758-03-16, )
Børn :
2. I
Maren Hansdatter #1284
3. II
Hans Christopher Hansen #1296
Generation 2
2. Maren Hansdatter #1284 ( Mads Guldborg #1283 )
Børn :
I
Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-03-16, 1825-08-12, Skrøbelev, ( Morten Jensen #1277
1743-04-18, 1808-08-24, Skrøbelev, (Søn af Jens Jørgensen #1281 og Margrethe Mortensdatter
#1282 ) )
3. Hans Christopher Hansen #1296 1770, ( Karen Olufdatter #1297 1741, 1814, )
Børn :
12
I Hans Christopher Hansen #1387
II Hanne Hansdatter #1388 ( Thomas Boesgaard #1389 )
De efterlod sig en datter, Maren Hansdatter12. Desuden havde de
sønnen Hans Christopher Hansen, død 1770; han arvede Polleholm og havde
desuden Lindelse Kirketiende i fæste og var i forhold til de tider en meget rig
mand, der efterlod sig Polleholm og tilliggende huse gældfrit og desuden en
kapital af 1962 Rbd. Han var gift med Karen Olufdatter, født 1741, død 1814;
hun giftede sig anden gang med Christian Basballe Kier, født 1748, død
1830, proprietær til Polleholm, Stævnegård og forpagter af Nordenbrogård.
Hovedbygning og længer på den nuværende Polleholm.
Hans Christopher Hansen efterlod sig flere børn, af disse kendes kun
de i skemaet anførte.
Generation 1
1. Hans Christopher Hansen #1296 1770, ( Karen Olufdatter #1297 1741, 1814, )
Børn :
I
Hans Christopher Hansen #1387
2. II
Hanne Hansdatter #1388
Generation 2
2. Hanne Hansdatter #1388 ( Thomas Boesgaard #1389 )
Børn :
I
Hans Jacob Boesgaard #1418
II
Johanne Boesgaard #1419 ( Knudsen #1420 )
3. III Niels Boesgaard #1421
Generation 3
3. Niels Boesgaard #1421 )
Børn :
4. I
Frederik Boesgård #1422
Generation 4
4. Frederik Boesgård #1422 )
Børn :
I
Johanne Boesgaard #1423
II
Ottilie Boesgaard #1424
III Niels Thomsen Boesgaard #1425
12
Maren Hansdatter (1284).
13
3. Maren Hansdatter
Maren Hansdatter blev gift med den rige Mads Guldborg13 på
Guldborggård i Lindelse sogn, ved hvem hun blev stammoder til to rige og
ansete storbondeslægter Guldborg og Have, hvis stamtavler er samlet i
”Slægten Guldborg og Guldborggårds historie14.
Guldborggård
Bag det store stuehus ligger gårdens have, der støder umiddelbart op til Guldborg Banke. En del
af Bankens skrænt er efterhånden blevet inddraget i haven.
En søster, Augusta Margrethe Wardinghausen15, til vores ane Sophie
Gertrud Wardinghausen, blev gift med proprietær Niels Iversen16. Han ejede
Guldborggård og en gård til i Illebølle, Lindelse sogn; han var søn af Iver
Kierudsen til Guldborg og Karen Heichsen fra Lundsgård på Fyn. Niels
Iversen udstykkede Guldborg og solgte hovedparcellen til sin broder Kierud
Iversen, der var færgemand på Ristinge og stedfader til Mads Guldborgs
moder.
Guldborggaard (1:50.000)
Guldborggaard (1:25.000)
13
Mads Guldborg (1283).
Skrevet af Harald Kier.
15
Augusta Margrethe Wardinghausen (1306) 1680 - 1743
16
Niels Iversen (1339) 1668 – 1744)
14
14
Generation 1
1. Maren Hansdatter #1284 ( Mads Guldborg #1283 )
Børn :
2. I
Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-03-16,
Generation 2
2. Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-03-16, 1825-08-12, Skrøbelev, ( Morten Jensen #1277 1743-0418, 1808-08-24, Skrøbelev, (Søn af Jens Jørgensen #1281 og Margrethe Mortensdatter #1282 ) )
Børn :
I
Jens Mortensen #1275 1781-10-17, 1840-01-12, Skrøbelev, ( Maren (Foged) Hansdatter #1276
1788-10-10, 1815-08-12, Skrøbelev, (Datter af Hans Rasmussen Foged #1279 og Anna
Rasmusdatter #1280 ) )
Guldborggård 2001
Gården har mange omkringliggende bygninger.
4. Elisabeth Sophie Madsdatter.
Elisabeth Sophie Madsdatter17 giftede sig med Morten Jensen18, der var
søn af Jens Jørgensen19 fra Skrøbelev og Margrethe Mortensdatter20 .
Her indsættes lidt om Jens Jørgensens familie:
Jens Jørgensen blev født i 1694 i Gislev Holme på Fyn som søn af
Jørgen Hansen 21og Anne Rasmusdatter22. Han blev døbt 11. marts 1694.
I Rudkøbing kirkebog læses følgende: ”1727, 3. dec. Trolovedes Jens
Jørgensen, som skal bo på ”Annexgaarden”, og Margrethe Mortensdatter,
hun var opfødt her i Staden, og han havde attest at være fri for ægteskabsløfte
af præsten på Strynø, hr. Jens (Hansen) Basse.” Trolovelsen må have været
særdeles vellykket, for de blev viet allerede 9. januar 1728.
17
Elisabeth Sophie Madsdatter (1278) 1744 - 1825
Morten Jensen (1277) 1743 - 1808
19
Jens Jørgensen (1281) 1694 20
Margrethe Mortensdatter (1282) 1704 21
Jørgen Hansen (1285) 1663 22
Anne Rasmusdatter (1280) 1664 18
15
Annexgaarden, Skrøbelev.
Margrethe Mortensdatter blev født 1704 og døbt 22. april som datter af
Morten Andersen i Rifbjerg. Hendes mor kendes ikke.
Jens Jørgensen blev fæster af ”Annexgaarden” i Skrøbelev i 1727.
Gården ses somme tider benævnt som Præstegården. Da det vides, at hans
mor, Anne Rasmusdatter, døde på ”Annexgaarden” i marts 1737, har han
formodentlig haft hende boende hos sig som aftægtskone i den korte tid, hun
var enke.
Annexgaarden (1:25.000)
Annexgaarden har siden Jens Jørgensens tid været på slægtens hænder,
først som fæste, men siden 1895 som selveje. Det er nu 8. generation (år
2000), der sidder på gården. Ifølge lokalhistorikeren Harald Kier har
Annexgaarden ”fra umindelige tider siden” tilhørt Rudkøbing-Skrøbelev
Sognekald. I Fyns Matrikul 1 part 1662 beskrives gården således:
”Skrøbeløff Bye, Annex Præstegården, Peder Bryde paaboede gandske øde,
16
bruges jorden.” Gårdens hartkorn er anført til 8 tdr., 2 skp., 2 fdk. Og 2 alb.
Fra købet i 1895 vides det, at der hørte en skovparcel til gården.
Ovennævnte Jens Hansen Basse, der var præst på Strynø, hvor Jens
Jørgensen vides at have opholdt sig i nogen tid, var muligvis hans farbror, og
der gisnes på, at han evt. har været medvirkende til, at Jens Jørgensen fik
fæstet på ”Annexgaarden”. Når gården vedblev at være fæstegård så længe
og ikke blev købt til selveje før 1895, skyldes det, at den tilhørte sognekaldet
og ikke måtte skilles fra dette, før Skrøbelev blev et selvstændigt sogn med
egen præst og præstegård. Dette skete i nævnte år, da Niels Dinesen Jensen
købte ”Annexgården”, der ”ikke fandtes passende til ny præstegård.”
Gårdens areal blev samtidig formindsket med 20 tdr. land ager og 2/3 af
skovparcellen.
Man støder på navnet ”Annexgaarden” hen mod slutningen af 1600tallet. Det var her, at præsten Niels Giødsen, der var svoger til Hans
Christopher Wardinghausen, en tid havde sin embedsbolig. Da Godtfred
Jensen, der havde ”Annexgaarden” fra 1846 til 1895, ombyggede gården,
fandt man i det gamle stuehus et bjælkestykke, hvori der var skåret ”LAD
DIG NØYE 1684 NGS MTD.” Initialerne står for Niels Giødsen og hans
kone Margrethe Torchildsdatter. Bjælkestykket er nu indmuret i væggen på
gårdsiden af den bygning, hvor det blev fundet, og som oprindeligt var
gårdens gamle stuehus.
17
Margrethe Mortensdatter blev ikke ret gammel, idet hun døde 1749 og
blev begravet mandag d. 19. juni i en alder af ”45 Aar ringere end 8 Uger og
3 Dage.” Jens Jørgensen døde i 1748 og blev begravet lørdag d. 3. december.
Jens Jørgensen og Margrethe Mortensdatter efterlod sig 8 børn:
Generation 1
1. Jens Jørgensen #1281 1694, Gislev Holme, Fyn, 1748, ( 1728-01-09, Margrethe Mortensdatter #1282 1704,
Rudkøbing, 1749, )
Børn :
I
Riborg Margrethe Jensdatter #1426 1728, ( 1753-06-22, Lars Carstensen #1433 )
2. II
Jørgen Jensen #1427 1731,
III Maren Jensdatter #1428 1734,
IV Morten Jensen #1429 1736,
V
Anna Jensdatter #1430 1739, 1739-03,
3. VI Anna Jensdatter #1431 1740,
4. VII Morten Jensen #1277 1743-04-18,
VIII Rasmus Jensen #1432 1746,
Generation 2
2. Jørgen Jensen #1427 1731, ( 1763-11-09, Karen Hansdatter #1434 )
Børn :
I
Jens Jørgensen #1435 1765-08-18, 1821-02-20,
II
Rasmus Jørgensen #1436 1767,
3. Anna Jensdatter #1431 1740, ( Jens Madsen Guldborg #1437 1739, (Søn af Mads Guldborg #1283 og
Maren Hansdatter #1284 ) )
Børn :
I
Mads Guldborg #1438 1774, 1819, )
II
Hans Guldborg #1439 1778, 1853,
III Maren Guldborg #1440
4. Morten Jensen #1277 1743-04-18, 1808-08-24, Skrøbelev, ( Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-0316, 1825-08-12, Skrøbelev, (Datter af Mads Guldborg #1283 og Maren Hansdatter #1284 ) )
Børn :
I
Margrethe Cathrine Mortensdatter #1443 1768, ( Lars Rasmussen #1449 ) ( Godtfred Pedersen
#1452 )
II
Maren Mortensdatter #1444 1770,
III Maren Mortensdatter #1445 1775,
IV Rigborg Margrethe Mortensdatter #1446 1779, ( 1809, Hans Krøyer Madsen #1455 )
V
Jens Mortensen #1275 1781-10-17, 1840-01-12, Skrøbelev, ( Maren (Foged) Hansdatter #1276
1788-10-10, 1815-08-12, Skrøbelev, (Datter af Hans Rasmussen Foged #1279 og Anne
Rasmusdatter #1280 ) ) ( Michaeline Godtfredsdatter #1459 1797-05-06, 1866-02-23, )
VI Anna Mortensdatter #1447 1783,
VII Mads Mortensen #1448 1785,
I: Riborg Margrethe Jensdatter, født 1728. Hun blev hjemmedøbt 14.
november, og dåben confirmeredes d. 21. november. Hun menes opkaldt
efter byfoged Claus Bertelsens datter på ”Søvertorp”. Hun blev 22. juni gift
med enkemand Lars Carstensen fra Kjædeby.
II: Jørgen Jensen, født 1731. Han blev hjemmedøbt 14. oktober, og
dåben confirmeredes d. 21. Han blev 9. november 1763 viet til Karen
Hansdatter, der var enke efter Jens Andersen i Skrøbelev. De fik 2 børn jf.
ovenstående skema.
18
III: Maren Jensdatter, født 1734 og døbt 7. april. Hun blev gift med
gårdejer (eller fæster) Oluf (Ole?) Jensen i Svenstrup. De fik 7 børn, hvis
navne ikke kendes.
IV: Morten Jensen, født 1736. Han blev hjemmedøbt 6. december og
dåben confirmeredes 9. december. Han døde som barn.
V. Anna Jensdatter, født 1739, døbt 1. marts. Hun døde 11 dage
gammel.
VI. Anna Jensdatter, født 1740. Hendes hjemmedåb blev confirmeret
6. juni. Ifølge tidens skik blev hun opkaldt efter sin afdøde søster. 2.
november 1767 blev hun gift med Jens Madsen Guldborg i Torpe. Han var
født 1739 som søn af Mads Guldborg og Maren Hansdatter på
”Guldborggaard”. Efter at have forpagtet ”Nordenbrogaard” købte de i 1798
herregården ”Nøjsomhed på Lolland for 10.000 Rd. Af den såkaldte ”gale
baron Knuth”, og de blev meget velhavende. De fik 3 børn jf. ovenstående
skema.
VII. Morten Jensen er som tidligere skrevet vores ane. Han overtog
fæstet på ”Annexgården” efter sine forældre i 1773. Hans hustru, Elisabeth
Sophie Madsdatter, var søster til forannævnte godsejer Jens Madsen
Guldborg, der var gift med Anna Jensdatter. Dette ægteskab har givetvis
gavnet Morten Jensen og hans slægt. Det fermgår således af kirkebøgernes
notater om faddere, at ”Annexgaarden’s ” beboere –skønt de kun var fæstere
– har haft nær forbindelse med egnens ansete slægter. Børnene af dette
ægteskab omtales nedenfor.
VIII. Rasmus Jensen, født 1746 og døbt 15. maj. Han blev 16.
december 1772 gift med Bodil Madsdatter fra Vindeltorp.
Det var lidt om Jens Jørgensen; nu kommer vi tilbage til Elisabeth
Sophie Madsdatter og Morten Jensen:
Morten Jensen og Elisabeth Sophie Madsdatter havde 7 børn:
Generation 1
1. Morten Jensen #1277 1743-04-18, 1808-08-24, Skrøbelev, ( Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-0316, 1825-08-12, Skrøbelev, (Datter af Mads Guldborg #1283 og Maren Hansdatter #1284 ) )
Børn :
2. I
Margrethe Cathrine Mortensdatter #1443 1768,
II
Maren Mortensdatter #1444 1770,
III Maren Mortensdatter #1445 1775,
19
3.
IV
V
VI
VII
Rigborg Margrethe Mortensdatter #1446 1779, ( 1809, Hans Krøyer Madsen #1455 )
Jens Mortensen #1275 1781-10-17,
Anna Mortensdatter #1447 1783,
Mads Mortensen #1448 1785,
Generation 2
2. Margrethe Cathrine Mortensdatter #1443 1768, ( Lars Rasmussen #1449 ) ( Godtfred Pedersen #1452 )
Børn :
I
Peder Larsen #1450 1805,
II
Lisbeth Larsdatter #1451 1806,
III Laurine Godtfredsdatter #1453
3. Jens Mortensen #1275 1781-10-17, 1840-01-12, Skrøbelev, ( Maren (Foged) Hansdatter #1276 1788-10-10,
1815-08-12, Skrøbelev, (Datter af Hans Rasmussen Foged #1279 og Anne Rasmusdatter #1280 ) ) (
Michaeline Godtfredsdatter #1459 1797-05-06, 1866-02-23, )
Børn :
I
Morthen Jensen #279 1810, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, 1892-10-25, ( Kristine Rasmusdatter
#280 1818-10-21, Henninge, Skrøbelev sogn, (Datter af Rasmus Rasmussen #1080 og Marie Anne
Catrine Rasmusdatter #1081 ) )
II
Marthe Jensdatter #1456 1812, ( Jørgen Pihl #1457 )
III Jørgen Jensen #1458 1814-06-08,
IV Godtfred Jensen #1460 1819-02-18, 1905-04-30, ( 1852-10-18, Marthe Jacobine Dinesen #1463
1821-07-25, Torpe på Fyn, 1884-12-01, )
V
Kirstine Marie Jensdatter #1461 1820-11-24, 1894-05-05,
VI Hans Jensen #1462 1822-02-13,
I: Margrethe Cathrine Mortensdatter, født 1768, døbt 23. oktober.
Hun blev gift med gårdmand Lars Rasmussen i Herslev. De fik 3 børn jf.
ovenstående skema.
II: Maren Mortensdatter, født 1770, døbt 18. oktober, Hun døde som
barn.
III: Maren Mortensdatter, født 1775 og døbt 30. juli. Opkaldt efter
sin afdøde søster. Hun døde ugift.
IV: Rigborg Margrethe Mortensdatter, født 1779 og døbt 18. april.
Hun blev gift med Hans Krøyer Madsen på øen ”Enehøje” i Nakskov Fjord i
1809.
V: Jens Mortensen er vores ane og får derfor omtale i næste afsnit.
VI: Anna Mortensdatter, født 1783 og døbt 2. marts. Hun blev 14.
oktober 1809 gift med Anders Hansen Foged til ”Gammel Fogedgaard”. Han
var broder til Jens Mortensens første kone. De fik 2 børn jf. ovenstående
skema.
VII: Mads Mortensen, født 1785, døbt 16. maj. Han døde 19. marts
1851. Gennem sit ægteskab med enken Dorthea Rasmusdatter blev han
fæster på ”Bjerggaarden” i Illebølle. Hun var født 1766 og døde 1845. Mads
20
Mortensen giftede sig da med sin husholderske, Ane Clausdatter d. 24.
oktober 1845, og de fik datteren Dorthea Elisabeth Madsdatter.
5. Jens Mortensen.
Jens Mortensen23 blev født i 1781, døbt Skærtorsdag 17. april og død
på ”Annexgaarden” 12. januar 1846. Han overtog fæstet på ”Annexgaarden”
12. januar 1809 efter sine forældre. Han blev gift første gang med Maren
Hansdatter Foged24, født 10. oktober 1788 og død 12. september 1815.
Hendes forældre var Hans Rasmussen Foged25, født 1755, der boede på Gl.
Fogedgaard i Østerby; moderen var Anna Rasmusdatter26, født 1743.
Jens Mortensen og Maren Hansdatter fik tre børn:
Generation 1
1. Jens Mortensen #1275 1781-10-17, 1840-01-12, Skrøbelev, ( Maren Hansdatter Foged #1276 1788-10-10,
1815-08-12, Skrøbelev, (Datter af Hans Rasmussen Foged #1279 og Anne Rasmusdatter #1280 ) ) (
Michaeline Godtfredsdatter #1459 1797-05-06, 1866-02-23, )
Børn :
2. I
Morthen Jensen #279 1810, Skrøbelev sogn, Svendborg amt,
II
Marthe Jensdatter #1456 1812, ( Jørgen Pihl #1457 )
III Jørgen Jensen #1458 1814-06-08,
3. IV Godtfred Jensen #1460 1819-02-18,
V
Kirstine Marie Jensdatter #1461 1820-11-24, 1821-01-07, 1894-05-05,
VI Hans Jensen #1462 1822-02-13, 1822-07-20,
Generation 2
2. Morthen Jensen #279 1810, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, 1892-10-25, ( Kristine Rasmusdatter #280
1818-10-21, Henninge, Skrøbelev sogn, 1818-12-18, Skrøbelev, Svendborg amt, (Datter af Rasmus Rasmussen
#1080 og Marie Anne Catrine Rasmusdatter #1081 ) )
Børn :
I
Maren Kirstine Mortensdatter #994 1841, Skrøbelev sogn, Svendborg amt,
II
Rasmus Mortensen #77 1843-01-05, Holmstrup, Slagelse, 1916-06, Ll.Nordrup, ( 1872-05-29,
Henriette Sophie Buchvald #78 1848-05-29, Krummerup, 1915-03-28, Ll.Nordrup, Nordrup, (Datter
af Svend Sørensen Buchwald #281 og Ellen Larsdatter #282 ) )
III Michaeline Mortensen #1345 1849-10-12, ( 1878-02-22, Lars Peter Jensen #1400 1850-04-01,
1925-03-18, )
IV Jens Mortensen #1391 1852-12-01,
V
Peder Theodor Mortensen #1392 1854-10-17,
3. Godtfred Jensen #1460 1819-02-18, 1905-04-30, ( 1852-10-18, Marthe Jacobine Dinesen #1463 1821-0725, Torpe på Fyn, 1884-12-01, )
Børn :
I
Jens Mortensen Jensen #1464 1853-07-06, ( Cecilie Kathrine Hansen #1467 )
II
Niels Dinesen Jensen #1465 1858-11-15, 1937-05-13, ( 1899-05-19, Kathrine Leth #1469 187407-08, Blegind ved Århus, 1944-04-27, )
III Micheline Jensen #1466 1860-06-09, 1931-03-07,
23
Jens Mortensen (1275) 1781 – 1840.
Maren Hansdatter Foged (1276) 1788 – 1815.
25
Hans Rasmussen Foged (1279) 1755 26
Anna Rasmusdatter (1280) 1743 24
21
I. Morthen Jensen, født i 1810, er vores ane og som derfor vil blive
omtalt i næste afsnit.
II. Marthe Jensdatter, født 1812. Hun blev gift med fæster Jørgen
Pihl i Humble.
III. Jørgen Jensen, født 8. juni 1814.
Jens Mortensen blev 9. marts 1816 gift anden gang med Michaeline
Godtfredsdatter, født 6. maj 1797, død 23. februar 1866. Han så hende første
gang, da hun i Rudkøbing gik ind i en legetøjsforretning. Hans ængstelse for,
at hun skulle købe legetøj til sine børn, viste sig at være ubegrundet. Hun var
heldigvis ugift. De fik 3 børn:
IV. Godtfred Jensen, født 18. februar 1819, død 30. april 1905. Han
overtog fæstet på ”Annexgaarden” i 1846 efter sine forældre. Han blev 18.
oktober 1852 gift med Marte Jacobine Dinesen, født 25. juli 1821 i Torpe på
Fyn, død 1. december 1884. Godtfred Jensen ombyggede ”Annexgaarden”,
hvorved man fandt bjælkestumpen med initialerne for Niels Giødsen og hans
kone. De fik børn jf. nedenstående skema:
Generation 1
1. Godtfred Jensen #1460 1819-02-18, 1905-04-30, ( 1852-10-18, Marthe Jacobine Dinesen #1463 1821-0725, Torpe på Fyn, 1884-12-01, )
Børn :
2. I
Jens Mortensen Jensen #1464 1853-07-06,
3. II
Niels Dinesen Jensen #1465 1858-11-15,
III Micheline Jensen #1466 1860-06-09, 1931-03-07,
Ugift.
Generation 2
2. Jens Mortensen Jensen #1464 1853-07-06, ( Cecilie Kathrine Hansen #1467 )
Børn :
I
Marte Jensen #1468 1892-08-04, 1953-09,
3. Niels Dinesen Jensen #1465 1858-11-15, 1937-05-13, ( 1899-05-19, Kathrine Leth #1469 1874-07-08,
Blegind ved Århus, 1944-04-27, )
Børn :
I
Christine Leth-Jensen #1470 1900-07-18,
4. II
Godtfred Leth-Jensen #1471 1901-10-30,
III Helga Leth-Jensen #1472 1904-01-24,
IV Ellen Leth-Jensen #1473 1906-10-05,
V
Sigrid Leth-Jensen #1474 1912-05-31, 1969-08-04, ( 1936-05-18, Ejner Lollesgaard Rasmussen
#1475 )
Generation 3
4. Godtfred Leth-Jensen #1471 1901-10-30, ( 1932-02-19, Inga Kvist Madsen #1476 1908-10-01, Kolding, )
Børn :
I
Helle Leth-Jensen #1477 1933-01-17,
5. II
Ida Leth-Jensen #1478 1936-03-17,
III Niels Leth-Jensen #1482 1940-07-31,
Generation 4
22
5. Ida Leth-Jensen #1478 1936-03-17, ( 1961-03-30, Tage Andersen #1479 1930-10-24, Kogtved, )
Børn :
I
Hanne Leth-Andersen #1480 1962-04-09, Svendborg,
II
Jens Leth-Andersen #1481 1966-03-04, Svendborg,
V. Kirstine Marie Jensdatter, født 24. november 1820, døbt 7. januar
1821. Hun levede ugift hos sin broder Godtfred til sin død 5. juni 1894.
VI. Hans Jensen, født 13. februar 1822, døbt 20. juli. Han blev
gårdejer på Fyn.
Jens Mortensen var den sidste i vores gren, der havde
”Annexgaarden” i fæste. Gården er stadig i slægtens eje, men det er en anden
gren.
Her følger historien om ”Annexgaarden”, som beskrevet i en kilde.27
Ved siden af kirken i Skrøbelev ligger Skrøbelev Annexgaard, som
tidligere var annexpræstegård til Rudkøbing.
Den første fæster af slægten på Annexgaarden var Jens Jørgensen,
som fik fæstebrev i 1727. Han var gift med Margrethe Mortensdatter fra
Rifbjerg.
Deres søn, Morten Jensen, fik fæstebrev til gården i 1773. Han blev
gift med Sophie Madsdatter Guldborg, som var efterkommer af kaptajn og
præstesøn Wardinghausen, som kom til Langeland fra Rendsburg under
svenskerkrigen. Det var dengang svenskerne gik over isen. Wardinghausen
har i øvrigt flere efterkommere på Langeland.
27
Kilden ukendt.
23
Annexgaarden i Skrøbelev.
Morten og Sophies søn, Jens Mortensen, overtog fæstebrevet efter sin
far i 1809. Han blev gift (anden gang) med Micheline Godtfredsdatter fra
Hou. Deres søn, Godtfred Jensen blev næste fæster på den gamle gård.
Godtfred blev gift med Marthe Jacobine Dinesdatter.
Godtfred Jensen flyttede stuehuset, der var nord-syd-vendt, således at
det kom til at ligge øst-vest-vendt.
Godtfred og Marthe Jacobines søn, Niels Dinesen Jensen, købte i 1895
gården fri fra præstekaldet ved arvefæsteskøde. Han blev gift med Kathrine
Leth, som var mejerske på mejeriet i Skrøbelev. Hun kom fra Blegind i
Jylland.
24
Gravplade fra Skrøbelev kirkegård.
Slægten på Annexgaarden.
Den næste ejer af slægtsgården var Niel og Kathrines søn Godtfred
Leth-Jensen, som overtog gården i 1930. Han blev gift i Sct. Nicolaj kirke i
Kolding med Inga Kvist-Madsen.
Som landmand koncentrerede Godtfred Leth-Jensen sig på skift om
forskellige ting, men altid kun en ting af gangen. Det var tobak under krigen
– jordbær – korn – frø og grise.
Efter Godtfred Leth-Jensen kommer 7. generation til, og det er for
første gang i slægtens historie en datter og svigersøn, der bliver ejere, ellers
var det direkte fra far til søn. Ida Leth-Jensen, der var gårdens ejer for nogle
år siden, blev gift med Tage Andersen, og de har datteren Hanne og sønnen
Jens.
25
Annexgårdens fine stue.
Billeder af de skønne gamle møbler, der er blevet restaureret særdeles flot.
Jens har overtaget gården nu og bliver den næste til at føre slægten
videre på den gamle gård.
Man kan undre sig over, at ingen af fæsterne på Annexgaarden købte
den til selveje. Grunden var den, at den hørte til Rudkøbing sognekald, og
ikke måtte skilles fra dette, før Skrøbelev blev et selvstændigt sogn med egen
præst og præstegård. Dette skete først i 1895, hvor Niels Dinesen Jensen
26
købte gården af kulturministeriet mod at afgive 20 tønder land og 2/3 af
skoven, så man kunne bygge en præstegård.
Søndag den 10. april 1927 afsløredes en smuk og meget stor sten med
indskriften: ”1727 – 1927” – 200 års dagen for gården i slægtens eje. Stenen
blev i øvrigt fundet i et stengærde ved gården.
I 1970 overtog Ida og Tage Andersen gården og byggede nye stalde til
køer samt et nyt maskinhus. I en af de nye længer er indmuret en gammel
bjælke med indskriften: ”Lad dig noye – NGS - 1684 – MTD”. Bjælken
stammer fra den gamle præstegård, og initialerne NGS står for Niels Gødesen
og MTD for Mathilde Thorkildsdatter.
Stuehuset til Annexgaard er blevet gennemrestaureret med al
hensyntagen til den gamle stil, ja det står så fint og velholdt, at det nok kan
stå endnu 200 år.
6. Morthen Jensen.
Morthen Jensen28 blev født i 1810 på Annexgaarden i Skrøbelev. Han
døde 25. oktober 1892. Han blev gift med Kristine Rasmusdatter29, født 21.
oktober 1818 i Henninge, Skrøbelev sogn. Hun var datter af gårdejer Rasmus
Rasmussen30, Henninge, og Marie Anne Catrine Rasmusdatter31.
Morthen Jensen
Kristine Rasmusdatter
28
Morthen Jensen (279) 1810 – 1892.
Kristine Rasmusdatter (280) 1818 30
Rasmus Rasmussen (1080).
31
Marie Anne Catrine Rasmusdatter (1081) ,
29
27
De fik deres første barn i Skrøbelev 1841 og andet barn i
Holmstrup i 1843. I mellemtiden har Morthen Jensen købt
”Rødstensgaard” i Holmstrup ved Slagelse. Kristines moder, Marie
Anne Catrine Rasmusdatter har ifølge folketællingen i 1845 boet til
aftægt på Rødstensgaard sammen med hendes anden ægtefælle, Peder
Andersen fra Andebølle, Svendborg amt.
Rødstensgaard (1:50000)
Rødstensgaard (1:25000)
Rødstensgaard.
Morthen Jensen og Kristine Rasmusdatter fik fem børn jf. nedenstående
skema:
Generation 1
1. Morthen Jensen #279 1810, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, 1892-10-25, ( Kristine Rasmusdatter #280
1818-10-21, Henninge, Skrøbelev sogn, 1818-12-18, Skrøbelev, Svendborg amt, (Datter af Rasmus Rasmussen
#1080 og Marie Anne Catrine Rasmusdatter #1081 ) )
Børn :
I
Maren Kirstine Mortensdatter #994 1841, Skrøbelev sogn, Svendborg amt,
2. II
Rasmus Mortensen #77 1843-01-05, Holmstrup, Slagelse,
3. III Michaeline Mortensen #1345 1849-10-12,
IV Jens Mortensen #1391 1852-12-01,
V
Peder Theodor Mortensen #1392 1854-10-17,
Generation 2
28
2. Rasmus Mortensen #77 1843-01-05, Holmstrup, Slagelse, 1916-06, Ll.Nordrup, ( 1872-05-29, Henriette
Sophie Buchvald #78 1848-05-29, Krummerup, 1915-03-28, Ll.Nordrup, Nordrup, (Datter af Svend Sørensen
Buchwald #281 og Ellen Larsdatter #282 ) )
Børn :
I
Elna Christine Buchwald Mortensen #79 1873-06-14, Nordrup, ( Johan Henriksen #187 )
II
Maren Kirstine Buchwald Mortensen #80 1875-04-08, Nordrup, Ll. Nordrup, ( 1897-06-04, Jens
Hansen #191 1935-05-19, Ll. Nordrup, )
III Laura Antoinette Buchwald Mortensen #81 1876-05-11, Ll.Nordrup, 1876-07-23, Ll.Nordrup,
IV Laura Antoinette Buchwald Mortensen #82 1877-12-31, Ll.Nordrup, ( Lars Kristensen #204 )
V
Carl Buchwald Mortensen #83 1881-04-17, Ll.Nordrup,
VI Thora Henriette Mortensen #1393 1884-04-10,
VII Christian Buchwald Mortensen #12 1886-11-11, Ll. Nordrup, 1952-04-06, Ubby, ( Martha Kirstine
Jensen #13 1892-02-03, Nordrup, 1973-07-18, Ubby, (Datter af Lars Peder Jensen #84 og
Christiane (Jensdatter) Lambert #85 ) )
3. Michaeline Mortensen #1345 1849-10-12, ( 1878-02-22, Lars Peter Jensen #1400 1850-04-01, 1925-03-18,
)
Børn :
I
Jenny Dorthea Martine Jensen #1394 1879-07-11, ( 1945-08-19, Carl Vallentin Nielsen #1401
1864-10-01, 1957-08-07, )
II
Agnes Valborg Jensen #1395 1881-04-09, ( Hans Sloth #1404 )
III Valdemar Theodor Jensen #1396 1882-12-02, 1975-06-28, ( 1913-05-09, Else Marie Eleonora
Buhl #1406 1885-09-07, )
IV Marie Petra Mechaeline Jensen #1397 1884-11-06, ( Brun #1410 )
V
Betty Ingeborg Jensen #1398 1886-02-04, 1965-05-28, ( Stavn Dalsgård Hansen #1413 1891-1002, 1965-05-28, )
VI Kristian Vallentin Jensen #1399 )
I: Maren Kirstine Mortensdatter, der blev født 1841 på
Annexgaarden i Skrøbelev.
II: Rasmus Mortensen, der er vores ane og derfor omtales i næste
afsnit.
III: Michaeline Mortensen, der blev født 12. oktober 1849 i
Holmstrup og gift med Lars Peder Jensen, født 1. april 1850 og død 18. marts
1925.
Michaeline Mortensen
Lars Peder Jensen har skrevet en del om sin slægt og her imellem et
afsnit, der må betegnes som en kærlighedshistorie imellem ham og
29
Machaeline. Denne historie indeholder en del af historien om familien på
Rødstensgaard, og dele af den følger herunder:
I slutningen af 60erne samlede nabogårdens32 møllerfamilie, som var
langelændere, en del andre langelandske familier ved deres gilder og større
selskaber, og her kom også langelænderen, gårdejer Morten Jensen fra
”Rødstensgaard” i Holmstrup med familie, hvortil hørte hustruen, 3 sønner
og 2 døtre. Den yngste af disse, Michaeline Mortensen, en meget tækkelig,
tiltalende, fin lille ungpigeskikkelse, vakte straks min opmærksomhed. Begge
søstre var altid smagfuldt påklædt, og med en frisure, som man ikke så andre
bønderpiger med, så sirlig og kunstfærdig var håret sat op. De lignede mere
et par velhavende borgerdøtre fra byen end landsbypiger.
Ved nærmere bekendtskab opdagede jeg dog snart at Michaeline var
langt forud i begavelse og åndelig udvikling for sin 9½ år ældre søster
Karen; og når dertil kom, at hun havde en dejlig sangstemme og spillede
klaver – noget ganske enestående den gang blandt bønderpiger – havde et
kønt, mildt, smilende ansigt og et livligt temperament, ja, og dansede så let,
smidigt og yndefuldt, så er det letforståeligt, at ikke alene gårdmandssønner,
men også unge lærere og teologiske kandidater, der kom i berøring med
hende, følte sig stærkt tiltrukne af denne sjældne vakre bondepige. Man
kunne fristes til at tro, det var en forfinet bondepige; men ved nærmere
bekendtskab viste det sig, at hun tog mere del i det grove arbejde end mange
andre gårdmandsdøtre, idet hun stadig var med at malke den store
kvægbesætning, luge roer og gå med i høsten.
At hun kom til at lære musik, skyldtes især provst Bondesen, der ved
en eksamen i Holmstrup skole, (hvor Morten som skoleforstander var
tilstede), blev så begejstret for dette pigebarns stemme, at han meget
indtrængende bad hendes far om at lade den lille Michaeline lære at spille.
Lærer Carlsen, der selv satte hende umådeligt højt, støttede provsten og
tilbød at undervise hende gratis. Morten Jensen, der selv spillede lidt violin
og elskede musik, syntes godt om forslaget, og efter lidt modstand hos
moderen blev sagen til alvor, og det blev til stor glæde for alle parter.
I det velhavende og overmåde gæstfri hjem lød nu stadig Michaelines
sang og musik såvel i familiens egen snævre kreds, som når der kom gæster
fra by og land – og det gik ofte på, Rødstensgaarden var vidt bekendt for sin
store gæstfrihed – og med sin store musikbegavelse gjorde Michaeline
32
Nabogården til ”Stærvbogaard”.
30
hurtige og store fremskridt under sin dygtige og elskelige lærers vejledning.
Slagelse bys nærhed, hvor man plejede omgang med flere borgerlige
familier, bidrog vel også en del til større kultur og intelligens end man i
almindelighed fandt i andre bondehjem.
…………
I løbet af en måned vekslede vi flere breve sammen uden at få
lejlighed til et møde med hinanden. Endelig den 13de februar, hvor jeg havde
indbudt de tre unge på Rødstensgaard til at overvære en dilettantforestilling i
Stillinge præstegård, hvor jeg optrådte og dirigerede, mødtes vi første gang
som forlovede og vekslede de første kærtegn i vor rene kærligheds
morgengry. Min kæreste bad mig da til at besøge hende i sit hjem næste
søndag, og med megen spænding kom jeg ridende på min ”ganger” til
Rødstensgaard, hvor jeg fik en særdeles venlig modtagelse af alle, og
selvfølgelig ikke mindst af min halvt undselige lille kæreste. Mit første indtog
i dette prægtige, hyggelige hjem var indledningen til en lang række af
lignende besøg med de herligste minder om al den kærlighedslykke, jeg mere
og mere kom til at nyde i min elskelige Michaelines selskab.
Skønt vi endnu ikke havde fået ringe, bad jeg hendes forældre om at få
hende med til vort dilettant- og sangforeningsbal som min baldame, hvoraf
jeg ventede mig meget, og tilladelsen blev givet. Jeg kan ikke modstå lysten
til at omtale dette med et par ord, da mine forventninger dertil blev mere end
rigeligt opfyldt. Min forlovede blev kørt til Stillinge af sin bror Jens.
…………
Den 19de marts ”vekslede ” vi ringe, der fejredes i al stilhed ved en
kop chokolade i hjemmets snævre kreds på Rødstensgaard, og da jeg formelt
bad mine svigerforældre om deres samtykke til forlovelse, fulgte der en
hjertelig lykønskning både af forældre og søskende; ja min ejegode
svigermoder trykkede mig et hjerteligt kys lige på munden og min følsomme
svigerfar viskede en tåre bort fra kinden. Nu havde de overladt deres kæreste
barn til mig, og jeg følte både ansvaret og den usigelige lykke over at have
fundet sådan en perle af en ung pige.
…………
Svigerfar havde et par år før vor forlovelse til sin afholdte datters
fødselsdag givet hende en smuk sort silkekjole, som påskønnelse for hendes
flinke arbejde i roemarken og den strenge høst – et andet år havde han af
samme grund foræret hende et smukt guldur i fødselsdagsgave – og da jeg
ved et par familiefester havde været sammen med min forlovede, hvor hun
31
havde silkekjolen på – en ren sjældenhed den gang blandt bønder – syntes
jeg, at hun var så sød, at jeg bad hende om et billede af hende i den dragt, og
jeg fik det så i fødselsdagsgave, og jeg blev så henrykt derover, at jeg de
første dage derefter udgraverede en ramme med egeblade, hvori jeg indsatte
den kære, lille skikkelse, som jeg nu i hundreder af gange har nydt med
glæde, og jeg håber, at dette for mig så kære billede også endnu i en årrække
vil holde sig og vise efterslægten, at deres stammoder også har været både
smuk og tækkelig som ung pige.
…………
Nu blev der gjort forberedelser til brylluppet på Rødstensgaard, og
det blev bestemt ved forhandlinger mellem mine svigerforældre og mig, at det
skulle være et stort bryllup, hvor familien og omgangsvenner på begge sider
skulle indbydes. Efter mit ønske skulle min brud være hvidklædt,
uskyldighedens rene farve syntes jeg passede så godt for hende i mere end et
henseende, og jeg vidste, det ville klæde hende allerkærest som brud.
Fredagen den 13de september stod brylluppet i det herligste
sommervejr. Som lykken hidtil havde smilet os i møde lyste og varmede også
solen for os på denne vor højtidsdag. 4 brudepiger foruden et stort følge i en
lang vognrække drog os til St. Peders kirke i Slagelse, hvor vielsen foregik.
Michaeline og Lars Peder fik børn jf. nedenstående skema:
Generation 1
1. Michaeline Mortensen #1345 1849-10-12, ( 1878-02-22, Lars Peter Jensen #1400 1850-04-01, 1925-03-18,
)
Børn :
2. I
Jenny Dorthea Martine Jensen #1394 1879-07-11,
3. II
Agnes Valborg Jensen #1395 1881-04-09,
4. III Valdemar Theodor Jensen #1396 1882-12-02,
5. IV Marie Petra Mechaeline Jensen #1397 1884-11-06,
6. V
Betty Ingeborg Jensen #1398 1886-02-04,
7. VI Kristian Vallentin Jensen #1399
Generation 2
2. Jenny Dorthea Martine Jensen #1394 1879-07-11, ( 1945-08-19, Carl Vallentin Nielsen #1401 1864-10-01,
1957-08-07, )
Børn :
I
Ejnar Vallentin Nielsen #1402 1909-05-14,
II
Marie Helene Nielsen #1403 1911-06-23,
3. Agnes Valborg Jensen #1395 1881-04-09, ( Hans Sloth #1404 )
Børn :
I
Karen Åse Sloth #1405
4. Valdemar Theodor Jensen #1396 1882-12-02, 1975-06-28, ( 1913-05-09, Else Marie Eleonora Buhl #1406
1885-09-07, )
Børn :
I
Erik Valdemar Buhl Jensen #1407 1914-03-07,
II
Inger Elisabeth Buhl Jensen #1408 1915-02-14,
32
III
Else Margrethe Jensen #1409 1916-12-29,
5. Marie Petra Mechaeline Jensen #1397 1884-11-06, ( Brun #1410 )
Børn :
I
Karen Åse Brun #1411
II
Erik Brun #1412
6. Betty Ingeborg Jensen #1398 1886-02-04, 1965-05-28, ( Stavn Dalsgård Hansen #1413 1891-10-02, 196505-28, )
Børn :
I
Dorthe Dalsgård Hansen #1414
7. Kristian Vallentin Jensen #1399 )
Børn :
I
Hanne #1415
IV: Jens Mortensen blev født 1. december 1852. Han overtog
Rødstensgaard.
V: Peder Theodor Mortensen blev født 17. oktober 1854.
7. Rasmus Mortensen.
Rasmus Mortensen blev født 5. januar 1843 på Rødstensgaard i
Holmstrup ved Slagelse. Han døde i juni 1916 i Ll. Nordrup. Han blev gift
29. maj 1872 med Henriette Sophie Buchvald, der var født 29. maj 1848 i
Krummerup og døde 28. marts 1915 i Ll. Nordrup. Henriette og hendes aner
vil blive beskrevet i næste kapitel.
Rasmus Mortensen
Henriette Sophie Buchvald
Rasmus Mortensen købte „Aakandegården“ beliggende i Ll. Nordrup i
1883.
33
Aakandegaarden (1:50000)
Aakandegaarden (1:25000)
Aakandegaarden( den gamle gård).
I det følgende skriver pastor emeritus Aage Lambert Jensen33
erindringer om Henriette og Rasmus Mortensen fra ca. 1908 – 1916. Dette er
skrevet 30. september 1981:
Vi børn fra mtr. Nr. 7, Nordrup, var gæst ved fødselsdage på
Aakandegården. Og det ofte, for der var over 10 børn. Så blev budt op i
aftægtsstuen for at hilse på det afgåede gårdejerpar, populært kaldet Jette og
Rasmus.Der blev altid vist stort hensyn af datter Stine og svigersøn Jens
Hansen.
De havde vist købt gården ca. 1883 af Rasmus Nielsen. Rasmus
Mortensen havde været med i krigen og havde vist der fået smag for
33
Aage Lambert Jensen (90) 1902 -
34
brændevin, og blev meget afhængig af denne drik. Det var nok derfor, den
rige og ansete møller i Krummerup (Fuglebjerg) ikke ville tillade sin smukke
datter at gifte sig med ham. Men hun havde en forunderlig blanding af
blidhed og fasthed. Og gennemtvang ægteskabet. Og det blev godt trods den
alkoholafhængige mand.
I Nordrup boede den gang en høker, ”Invaliden”. Han havde mistet
det ene ben i krigen 1864, kunne derfor ikke arbejde, men oprettede en lille
forretning i nordlige Nordrup by, hvor han solgte daglige fornødenheder
gryn, petroleum, sukker, - brændevin. Dette sidste ofte fra ”bagbutikken”.
Der sad nogle faste stamgæster og pimpede. Blandt dem Rasmus. Og det var
ikke underligt. Han og invaliden var veteraner. Han tog skade på sin
menneskelige karakter, invaliden på sit ben. De havde noget fælles. Jeg har
aldrig hørt, af Rasmus Mortensen blev voldsom, når han var ”fuld”, men han
blev pjattet. Det var ved efterårsgilderne. Så gik han rundt og sagde noget
vrøvl, der skulle være vittigt. Men harmløst – dumt.
Jette var vist tilfreds i ægteskabet, for da Stine (der fik gården) var
ung og giftemoden, og den solide gårdmandssøn fra Jordløse kom på besøg,
fik hun sat dem sammen i ”Mellemstuen”, den fine, - og ingen måtte gå op og
forstyrre. Tys – tys. Og så blev de forlovet, gift, fik gården og mange børn,
ikke langt fra 13. De var sindige folk. ”Jeg kan ikke forstå, hvor alle de børn
kommer fra”, sagde Jens engang. Og fik omgående svar fra sin kones
svigerinde Martha, der var begavet og visselig ikke mundlam: ”Det må du
vel bedst selv vide!” Den sad!
Rasmus Mortensen talte ikke meget. Det var Jette, der var ånden. Når
børn var til fødselsdag, stod han ofte og huggede risbrænde, talte venligt,
men gav sig ellers ikke af med børn.
Jette opholdt sig mest i deres rummelige aftægtslejlighed. Der var
noget fornemt ved den. Man kom først ind gennem et ”bislag” – som
almindeligt var. Derpå gennem dagligstuen, op gennem mellemstuen
”med de bløde møbler” – og derpå ind i aftægtsstuen. Dens vinduer vendte
ud mod haven, mod nord, men alligevel virkede stuen ikke mørk. I den stod
senge, bord og vist 4 stole. Mod syd lå køkken.
Jette modtog os venligt, spurgte til vore forældre. Der var noget fint
over hende. Man mærkede hun kom fra større forhold. Hendes ansigt var –
betragtet som gammel – kønt om end tandløst og derfor indfaldet. Men når
hun talte, kom der liv. Hans ansigt var skjult af et kort – ca. 2 cm. - hvidt
35
skæg. Og oplystes af en meget blå næse. Køn var han ikke, præget af megen
drik.
Efter egnenes skik for aftægtsfolk deltog de ikke mere i selskabelighed.
Det overgik til næste generation. Det er i grunden mærkeligt; Rundt om sad
jævnaldrene gårdmandsfolk. De kom sammen til de afstod gårdene på grand
af alder. Men de fortsatte ikke med selskab, med gilde, de havde jo ikke plads
mere. Så sad de parvis, hver for sig. Og næste generation overtog
”Kommunikationen”. De kunne dog haft megen glæde – disse afgåede – af at
mødes! Men – det var ikke skik. Og skik spillede afgørende rolle. Men de blev
ikke glemt.
Da det rygtedes, at Henriettes tid snart var omme, skiftedes næste
generations gårdejerkoner – blandt andre Christiane Jensen fra mtr. 7 – til
at våge hos hende om natten. Til hende fortalte Rasmus Mortensen efter
hustruens død: ”Da Jette mærkede, at døden nærmede sig, ”kyste” hun mig
og sagde: Vil du så huske, hvad du lovede mig, og gøre det?” (til oplysning
for en senere tid: der var en vis angst for skindød – derfor skulle han skære
pulsåren over nogle timer efter dødens indtræden).
Aftægtsfolk fik altid en stor begravelse – med mange gæster til gravøl,
scil. Spisning mm. Det kunne godt gå lidt fornøjet til (jeg så det selv med
undren et sted som 15årig i 1917). Hvorfor så fint? Fordi det stod i
aftægtskontrakten! Der var ikke noget at komme udenom, om så gården var
ludforgældet. Det ville simpelthen sætte en plet på den, der sparede. Og
begravelse huskes. Endnu 60 år efter at PJ i mtr. 7 blev begravet, kom en
gårdejer og fortalte mig om den. Jo, livets afslutning skulle være festligt!
Det var Henriette, den blide, stærke kvinde, som hendes mand kunne
takke – og det gjorde han i sit sind – for at han bjærgede sig gennem livet
som ret anset gårdejer ( og det var han faktisk – han drak bare lidt mer end
de andre. Og så var der nogle, der slet ikke drak undtagen den faste daglige
snaps, det gjorde alle!)
Anseelse! Jo, han blev sognefoged, det må være omkring 80erne. Da
han kom af med embedet, gik det over til en anden gårdmand, og i 1906 til
Lars Peder Jensen, mtr.7. De sidste år boede han alene i aftægtsboligen,
udmærket plejet af datter og svigersøn – den gang var der intet – næsten da –
der hed ”ene”.
36
Ovenstående skrevet en morgentime med flyvende pencil på
skrivemaskine. Det er en ”torso” ligesom de figurer i Louvre, der har hoved
og krop, men mangler arme og ben. Skrevet af 81årig. Det må tjene til
undskyldning for ufuldkommenhed.
Aakandegaarden i dag.
Rasmus Mortensen og Henriette Sophie Buchvald fik syv børn jf.
nedenstående skema:
Generation 1
1. Rasmus Mortensen #77 1843-01-05, Holmstrup, Slagelse, 1916-06, Ll.Nordrup, ( 1872-05-29, Henriette
Sophie Buchvald #78 1848-05-29, Krummerup, 1915-03-28, Ll.Nordrup, Nordrup, (Datter af Svend Sørensen
Buchwald #281 og Ellen Larsdatter #282 ) )
Børn :
2. I
Elna Christine Buchwald Mortensen #79 1873-06-14, Nordrup,
3. II
Maren Kirstine Buchwald Mortensen #80 1875-04-08, Nordrup,
III Laura Antoinette Buchwald Mortensen #81 1876-05-11, Ll.Nordrup, 1876-07-23, Ll.Nordrup,
4. IV Laura Antoinette Buchwald Mortensen #82 1877-12-31, Ll.Nordrup,
5. V
Carl Buchwald Mortensen #83 1881-04-17, Ll.Nordrup,
VI Thora Henriette Mortensen #1393 1884-04-10,
6. VII Christian Buchwald Mortensen #12 1886-11-11, Ll. Nordrup,
Generation 2
2. Elna Christine Buchwald Mortensen #79 1873-06-14, Nordrup, ( Johan Henriksen #187 )
Børn :
I
Marie Henriksen #188
II
Else Henriksen #189
III Ejvind Henriksen #190
3. Maren Kirstine Buchwald Mortensen #80 1875-04-08, Nordrup, Ll. Nordrup, ( 1897-06-04, Jens Hansen
#191 1935-05-19, Ll. Nordrup, )
Børn :
I
Gerda Henriette Hansen #193 1898-06-22, ( Jens Hansen #203 )
37
II
III
IV
V
VI
VII
VIII
IX
X
XI
XII
Anny Marie Hansen #192 1899-09-14,
Ejner Jørgen Hansen #194 1901-01-11,
Holger Rasmus Hansen #195 1903-07-07,
Harald Kristian Hansen #196 1904-12-30,
Asta Louise Hansen #197 1906-11-10,
Magda Helene Hansen #198 1908-05-21,
Betty Ohtilie Hansen #199 1910-02-16,
Arnold Sigfred Hansen #202 1911-09-14,
Helge Hansen #200 1914-07-03,
Hermod Hansen #201 1916-03-10,
Eilif Hansen #1390 1921-10-21, 1922-03,
4. Laura Antoinette Buchwald Mortensen #82 1877-12-31, Ll.Nordrup, ( Lars Kristensen #204 )
Børn :
I
Esther Kristensen #205 ( Henry #409 )
II
Frida Kristensen #206
III Ebba Kristensen #207
5. Carl Buchwald Mortensen #83 1881-04-17, Ll.Nordrup,
6. Christian Buchwald Mortensen #12 1886-11-11, Ll. Nordrup, 1952-04-06, Ubby, ( Martha Kirstine Jensen
#13 1892-02-03, Nordrup, 1973-07-18, Ubby, (Datter af Lars Peder Jensen #84 og Christiane (Jensdatter)
Lambert #85 ) )
Børn :
I
Torben Buchvald Mortensen #5 1912-05-25, Gyrstinge, 1979-06-28, Ebeltoft, Ubby, ( 1936-05-10,
Aldersro Kirke, København, Inger Margrethe Henriksson #6 1916-07-08, København, 1983-10-06,
Ebeltoft, Ubby, (Datter af Henrik Axel Hjalmer Henriksson #20 og Marie Alvilda Emilie Lorentsen
#21 ) )
II
Tonny Buchwald Mortensen #14 1915-03-28, Hyllinge, ( Asger Berning #42 1910-06-07,
Frederiksberg, ) ( Lars Gabriel Hansen #44 1916-12-01, Skagen, )
III Inga Buchwald Mortensen #15 1918-07-25, Hyllinge, ( Henning Petersen #47 1920-06-16,
København S, )
IV Kirsten Buchwald Mortensen #16 1924-11-11, Høng, 1987, Snertinge, ( Lauge Sørensen #50
1920-03-19, Ubby, )
Rasmus og Henriette med deres børn
I: Elna Christine Buchwald Mortensen, født 14. juni 1873 i Nordrup,
blev gift med Johan Henriksen. De fik 3 børn Marie, Else og Ejvind.
38
Stine, Ejvind, Marie, Else og Johan
II: Marie Kirstine Buchwald Mortensen, født 8. april 1875 i Nordrup
og blev 4. juni 1897 gift med Jens Hansen, der døde 19. maj 1935 i Nordrup.
De fik Aakandegaarden efter Morten og Henriette og deres søn Holger fik
gården efter Jens og Christine. Gården blev solgt ca. 1980 og er derfor ikke i
slægtens eje mere. Maren Kirstine og Jens fik 12 børn, hvoraf det sidste,
Eilif, døde som barn.
Stående: Harald – Asta – Anny – Holger – Gertha – Magda – Helge – Ejner
Siddende: Sigfred – Stine – Hermod – Jens – Betty
III: Laura Antoinette Buchwald Mortensen, født 11. maj 1876 og
død 10 uger senere 23. juli 1876.
IV: Laura Antoinette Buchwald Mortensen, født 31. december 1877
i Nordrup og gift med Lars Kristensen. De fik vist 7 børn, men jeg har kun
navnene på 3 nemlig Esther, Frida og Ebba. På nedenstående billede er der 5
børn.
39
V: Carl Buchwald Mortensen, født 17. april 1881 i Nordrup. Ugift.
Carl Buchwald Mortensen
VI: Thora Henriette Mortensen, født 10. april 1884. Mere vides ikke.
VII: Christian Buchwald Mortensen, født 11. november 1886. Han er
vores ane og får sit eget kapitel.
40
41