1. No category

PC100521 adry69t 02-01-2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
erling hansen, redaktør, erantisvej 2, 8500 grenaa - telefon: 86 32 69 11 mobil: 20 21 70 11
fax: 86 30 19 11
e-mail: [email protected]
NORDDJURS KOMMUNE
Borgerservice
Norddjurs Kommune
BYRÅDET,
^ •'""'• ^'Js3
INDGÅET
Grenaa 24. december 2014
Spørgsmål til besvarelse i Norddjurs Byråds kommende spørgetid ved byrådsmødet i januar
Hvad er byrådets holdning tii, at der opkaldes en gade, vej eller plads efter tidligere
borgmester N.S. Pallesen - og til i det hele taget at hædre dybt engagerede og udøvende
lokalpolitikere på denne måde. Tidligere er det sket sporadisk i Grenaa Kommune.
Lidt begrundelse:
I Årbogen "Grenaa og Omegn før og nu" 2014 har jeg skrevet det første større portræt om Grenaas
borgmester fra 1937-1946, A^.(iels) S.(igvald) Pallesen. Han var altså bl.a. borgmester under den
nazistiske besættelsen af Danmark 1940-45. Og fik ført Grenaa kommune gennem de trængsler til
alles senere hæder. Flot gjort.
Han kom til Grenaa i 1919 med "kæreste på" fra Aalborg. Tona hed hun, der overlevede ham med ti
år. Han døde i 1961 hun i 1971. Begge er begravet på Grenaa kirkegård. Han blev slidt op af sin
enorme arbejdsindsats - skolelærer om formiddagen og borgmester om eftermiddagen og aftenen.
38 år som skolelærer/overlærer i Grenaa og 29 år som byrådspolitiker. Det kræver sin mand.
Han var Venstremand og leder af "blå" blok, som det hedder i dag. Pallesen fik to enormt flotte,
personlige valg under besættelsen, men tabte i 1946 til den senere bykonge, socialdemokraten Aksel
H. Hansen. De to havde i øvrigt et politisk meget flot samarbejde. De var på julekort med hinanden,
som det hedder i dagens sprogbrug. Mange, vil jeg tilføjer.
Pallesen var en markant og betydende politiker i Grenaa. Derfor mangler der en vej, gade eller en
plads med hans navn. Hidtil er det alene de to socialdemokrater og N. P. Josiassen, som var i
byrådet i mange år og landstingsmedlem, men ikke borgmester - samt Aksel H. Hansen, der har
faet noget jordisk opkaldt efter sig.
Den nuværende kommunalbestyrelse bør sætte N. S. Pallesen et blivende minde i Grenaa. End ikke
et maleri af ham findes på Rådhuset. Få nu opkaldt en vej, gade og/eller plads efter den politiker,
som havde roret og førte Grenaa gennem en af de mest urolige perioder i historien - besættelsen.
Få har ydet en større indsats, som samtidigt er meget positivt bedømt af politikere fra begge sider af
det kommunalpolitiske bord.
N.S. Pallesen blev i sin gerning hædret med det danske ridderkors for "fortjenstfuld
tjenstvirksomhed" i 1954, og allerede i 1942 med den finske Marmerheim-medalje for sin hjælp til
det krigshærgede Finland, der bl.a. omfattede en større både ^em- og næradoption af finske børn i
Grenaa-området.
Hele artiklen om N.S. Pallesen i Årbogen 2014 medsendes her som manus.
Håber på en velvillig behandling i byrådet.
PC100521 adry69t 02-01-2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
Borgmesteren som førte Grenaa
gennem besættelsen 1940-1945
Af Erling Hansen
Raste/ramme-indledning
Niels Sigvald Pallesen var uddannet lærer, blev borgmester i Grenaa, nåede at blive ridder af
Dannebrogsordenen, men ikke at få sit ønskejob som skoleinspektør på Vestre skole, da
Aksel H. Hansen i 1946 med et socialdemokratisk flertal overtog bystyret. Der er ikke
efterladt meget materiale om denne overlærer og borgmester. Skribenten, der selv som elev
på Vestre skole har haft Pallesen som lærer i slutningen 1950'erne, har været ude i mange
kroge og haft kontakt med endnu flere mennesker for at få dette første, større portræt af N.S.
Pallesen stykket sammen. Fra Ordens kapitlet i Det gule Palæ på Amalienborg, til aviser i stor
mængde bl.a. fra Statens Avissamling på Århus Universitet og masser af gemmer på Grenaa
Egnsarkiv, hvor alle medarbejdere har været uhyre hjælpsomme. Det har været interessant,
spændende og overraskende.
eh.
Lærer og løjtnant
1892 var året, 30. december datoen, da gårdejer Peder Pallesen og hustruen Karen Marie fik en søn.
Niels Sigvald blev fornavnene på den dreng, der voksede op på gården i Tøstrup, og gik i Tøstrup
skole. Her blev drengen - for at bruge hans egne ord mange år senere "udskrevet i 1907."
I tre år tjente han ved større og mindre landbrug. Det var imidlertid ikke jorden, der trak, men
bogen. 11914 tog han lærereksamen fra Hjørring Seminarium med det, der dengang hed første
karakter. Lærergerningen startede stort set med det samme på Mou Kommuneskole.
Dengang var 1. verdenskrig netop startet, og allerede i 1915 blev den nyuddannede lærer indkaldt til
fodfolket. Han blev i Hæren i to år og tre månederfremtil september 1917. De 21 måneder var
tvungen tjeneste, men den unge Pallesen kunne godt lide forsvaret, og tog en militær uddannelse.
Han blev sekondløjtnant (laveste officersgrad, men altså en mand med stjerne på skulderen) og
senere ordonnansofficer ved 10. regiment i Ålborg.
12. september 1917 forlod han Hæren, og genoptog lærergerningen som vikar ved forskellige
kommuneskoler. Første fastansættelse blev 1. september 1918 ved Langå Kommuneskole. Han
virkede samtidig som forstander for Langå Tekniske Skole.
Allerede 1. december 1919 gik turen til Grenaa kommunale Mellem- og Realskole. Den aktive lærer
oplyste selv mange år senere, at han blev "forflyttet" til Grenaa-skolen. Hvilken betydning det ord
har i denne sammenhæng, er ikke nærmere belyst.
Men inden turen gik til Grenaa, havde den unge officer i Ålborg "faet kæreste på", som det hedder i
vor tids sprog. Laura Antonia Marie Pedersen. De var jævnaldrene, blev gift i 1920. Og for at gøre
det kort: Mens manden var den meget udadvendte, var hustruen den, der klarede alle pligterne på
hjemmefronten. Hun brugte fornavnet Tona. Han kaldte sig gennem hele det officielle liv N. S.
Pallesen, og ikke mange brugte andet end efternavnet Pallesen - slet ikke i skolen. Det var dengang
disciplinen herskede, og eleverne var ikke Du's med deres undervisere. Slet ikke. Men også på
rådhuset m.v. var tiltalen medarbejdere, politikere m.v. imellem De's. I den private sfære var det
brugte fornavn Sigvald.
(Læs i slutningen mere om Pallesen og familien.)
PC100521 adry69t 02-01-2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
Alsidigheden i undervisningen ses, da han i 1946 ansøger byrådet om at blive overlærer:
"Jeg har siden min ansættelse i 1919 undervist i alle skolens afdelinger fra 1. grundskole til
realklassen i dansk, historie, fysik og skrivning. Jeg har undervist 13 timer ugentlig i Mellemskolen
samt haft timer i "Borgerskolen", og i 18 år undervist i handelskorrespondance og i handels- og
vekselret i Grenaas Handelsaftenskole , ligesom jeg i perioden 1921-24 var forstander for den
kommunale imgdomsskole."
1. april 1946 udnævnes N.S. Pallesen til overlærer, og "lover på Ære og Samvittighed at ville
opfylde Tjenestepligter med Trofasthed og Nidkærhed", som det hed i det embedsløfte han skrev
under på i 1947 - året efter, at han måtte gå af som borgmester ved det politiske skifte i Grenaa.
Vokset op med Venstre
N. S. Pallesen er vokset op med politik. Og Venstre. Faderen, gårdejer Peder Pallesen var ikke alene
sognefoged, men også sognerådsformand i Nimtofte-Tøstrup Kommune midt på Djursland. Som
sognefoged var Peder Pallesen den lokale politimyndighed i området. Sognefoged-funktionen
forsvandt i 1973.
Venstre sad støt på den politiske magt i landkommunen, og der blev snakket meget politik i
hjemme:
"Helt fra min barndom har jeg været interesseret i kommunalpolitik," har N.S. Pallesen fortalt flere
gange.
Der gik da heller ikke mange måneder efterflytningentil Grenaa før både han og hustruen Tona
trådte frem som aktive Venstre-medlemmer. Det skete i en valgannonce op til kommunevalget i
1921. De var begge nævnt på den stillerliste - en stribe navngivne borgere - som støttede Venstres
kandidater, der engang var opstillet som hste A.
Organisatorisk blev Pallesen i 1920 valgt som revisor på generalforsamlingen i Grenaa
Venstreforening. Og få måneder før sin død i 1961 blev Pallesen genvalgt til bestyrelsen i den
samme vælgerforening. Læg dertil de mange år, hvor han var byrådsmedlem/borgmester valgt på
Venstres liste. En langt, arbejdsomt liv i partiets tjeneste.
Til kommunevalget i marts 1925 var N. S. Pallesen opstillet for første gang. Nummer syv på
Venstres liste, der blev toppet af borgmester N. Bonke. Fire stemmer blev det til - langt fra nok til
at blive valgt. Venstre fik valgt fire medlemmer, og det borgerligeflertalblev bevaret. Venstre
stillede til det valg op som liste F.
Trods det beskedne stemmetal endte Pallesen alligevel i byrådet i den valgperiode. 11927 trådte
købmand Emil Holck ud af byrådet. Han var samtidig lokalformand for Venstre, men kunne ikke få
både det private og det offentlige arbejde til at hænge sammen tidsmæssigt. Holck fortsatte dog i
mange år efter som V-formand i Grenaa. Vognmand Th. Allermann ønskede ikke at indfræde i
byrådet, så det blev andensuppleanten N.S. Pallesen, der i september 1927 for første gang tog plads
i byrådssalen i Rådhuset på Torvet i Grenaa. (Den nu lyserøde bygning indviet i 1808, som det tog
tre år at fa opført incl. nedrivningen af det tidligere hus - derfor årstallet 1805 på bygningen).
Ved valget i 1929 var Pallesen rykket op som nummer to på V-listen, og nåede 28 personlige
stemmer. Venstres spidkandidat var farvehandler J. Udsen, som senere blev borgmester i Grenaa.
Det skete et års tid senere, da den konservative borgmester, arkitekt M.C. Toft døde midt i sin
gerning. Det borgerlige flertal blev bevaret ved det efterfølgende valg i 1933.
Nævnes skal lige, at i 1929 blev N.S. Pallesens lillebror, gårdejer Jens Palle Christian Pallesen valgt
til sognerådet i Nimtofte-Tøstrup, hvor faderen Peder Pallesen i en periode var sognerådsformand.
Spidskandidat og borgmester
Kommunevalget i 1937 skulle blive den store politiske prøve for den nu 44-årige lærer, N.S.
Pallesen Forud for opstillingsmødet i Venstre, havde den hidtidige spidskandidat, borgmester siden
PC100521 adry69t 02-01-2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
1936, Jens Udsen, meddelt, at han ikke ville fortsætte i politik. Udsen nærmede sig de 70 år, og
havde siddet i Grenaa byråd i 28 år.
Grenaa Folketidende skriver i et meget omfangsrigt referat, at selv om opstillingsmødet var tænkt
formet som et skriftligt prøvevalg, var der imidlertid kun et forslag som spidkandidat:
"Som en anerkendelse af Hr. Pallesens store og dygtige arbejde i Byrådet og som en hormør ved
genopstillingen rejste hele forsamlingen og kårede ham enstemmigt som listens nr. 1".
Listen kom til at omfatte 15 navne med Folketidendes redaktør Gustav Andersen som den sidste.
Han havde ellers fået stemmer nok til at være højt placeret, men bladmanden ville ikke i byrådet.
Han ville hellere "sidde bagved" og komme med analyser og input.
I øvrigt stillede Venstre i 1937 op på liste D - partiets liste-bogstav i mange år fremover.
Netop en politisk analyse fra redaktør Andersen var med til at skabe lidt nervøsitet i den borgerlige
lejr. Andersen havde kikket på stemmetallene ved det forudgående folketingsvalg, hvor "rød blok"
lokalt havde en del flere stemmer end "blå blok":
" Det borgerlige flertal, der har holdt stillingen i 16 år, er i større fare end nogensinde. Det lader sig
ikke skjule. Men står alle ikke-socialistiske vælgere ubrødeligt sammen, så splid og stemmespild på
de borgerlige lister undgås, er der også denne gang håb om at ride stormen af og sikre byen et
fortsat sundt, borgerligt styre," lød redaktørens vurdering.
Det var altså med det som baggrund, at N. S. Pallesen skulle ud i sit første valg som det borgerlige
Grenaas bud på en borgmester.
Og han gjorde det!
De borgerlige partier fik syv mandater og socialdemokrater seks. Pallesens direkte modstander ved
valget var det socialdemokratiske koryfæ N. P. Josiassen (ham vejen fra Østerbrogade til Ringvejen
i Grenaa er opkaldt efter), der havde siddet i byrådet siden 1909, og havde været landstingsmedlem
siden 1924. Forud for kommunevalget havde han været opstillet til Folketinget - dog uden at være
blevet valgt.
(Dobbelt-parlamentet/Rigsdagen med både et Folketing og et Landsting blev afskaffet i forbindelse
med den sidste nye Grundlov fra 1953).
Josiassen var i mange år frem til sin død i 1943 både politiker og redaktør for den
socialdemokratiske avis Demokraten, som havde lokalkontor i Grenaa. Ved Josiassens død overtog
kommuneassistent og kommende borgmester efter besættelsen, Aksel H. Hansen, i en periode den
post, som senere et andet medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe Rudolf Christiansen
besatte mere fast. Han forlod kort efter byrådet. At være både politiker og redaktør i et
lokalsamfund, er svært at forene. Som nævnt tidligere - en erkendelse, som Gustav Andersen, (v)
Grenaa Folketidende altså også havde indset.
Ved konstitueringen i byrådet den sidste dag i marts 1937fikPallesen de syv borgerlige stemmer,
mens Josiassen fik de seks socialdemokratiske. Politimester A. P. Andersen, (konservativ) blev
første viceborgmester og Josiassen anden viceborgmester. Ud over at være politisk uenige var
Pallesen og Josiassen ikke "på mange julekort med hinanden", som det hedder i dag.
Bemærkelsesværdigt ved kommunevalget i 1937 var, at socialdemokraterne fik indvalgt
kommuneassistent, Aksel H. Hansen. Han overtog efter besættelsen styret i Grenaa, og formåede
med sin indflydelse, at blive en af de sidste absolutte bykonger i Danmark. På grund af svagelighed
forlod Niels Peter Josiassen efter eget ønske byrådet 1. april 1940 kun ni dage før besættelsen.
Opbakning til Pallesen
Og netop Nazi-Tysklands besættelsen af Danmark 9. april 1940 gav enorme omvæltninger hos stort
set alt og alle.
For kommunerne betød det, at det valg, der skulle være holdt i 1941 blev udskudt til 1943. Dog ikke
i Grenaa, hvor købstadens areal skulle udvides med jord fra kommunerne Gammelsogn og Ålsø.
PC100521 adry69t 02-01-2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
Gammelsogn omfattede en stor del af Bredstrup - altså fra byen mod havnen, (Grenaa Kommune
havde dog en "areal-enklave", der omfattede havnen). Ålsø kommune havde jord helt ind til Grenåen. Købstads-kommunen havde købt arealer i Ålsø, og nu skulle disse arealer altså flytte
kommunegrænse.
Ifølge Pallesen var det "en tvangsindlemmelse af købstadens store forstadsbebyggelser i købstaden,
som indenrigsministeriet gennemførte 1. april 1941, mens byen var besat af tyskerne"
Kommunevalget i 1941 blev gennemført for at fa disse indlemmelser på plads. Byrådet blev
samtidig udvidet fra 13 til 15 medlemmer.
Socialdemokratiet havde regnet med, at dette valg skulle betyde det endelige opgør med det
borgerlige Grenaa bl.a. fordi Gammelsogn havde et socialdemokratisk flertal.
Pallesen var imidlertid blevet en populær borgmester og borgerne var tryg ved hans ledelse.
Samtidigt betød besættelsen nok, at borgerne rykkede sammen om det, der var.
Det resulterede i et valg, hvor Pallesen fik 812 personlige stemmer eller omkring 25 procent af
samtlige afgivne stemmer.
Men Grenaa måtte også igennem kommunevalget i 1943. Det gav et uændret resultat med syv
mandater til socialdemokratiet og otte til den borgerlige gruppe bestående af Venstre (seks
mandater) og konservative og radikale hver et mandat. Det var en af de perioder, hvor de radikale
hørte til "blå blok." Pallesen fik 891 personlige stemmer - altså endnu flere end to år før. Aksel H.
Hansen, der var placeret som nummer to hos socialdemokraterne fik 258 stemmer. Partiets
spidkandidat for sidste gang, forretningsfører Zacho Børgesen fik 389 stemmer.
Pallesen fortsatte derfor som borgmesterfremtil det første "frie" kommunevalg i 1946. Her var
vælgerne ikke i tvivl: Socialdemokraterne med Aksel H. Hansen i spidsen overtog bystyret.
1946-valget blev et kanonvalg for Aksel H. Hansen og socialdemokraterne. 9 af 15 mandater:
"Aksel H. Hansen, der vil blive Grenaas nye borgmester, fik 900 personlige stemmer, hvilket er
flere end den nu dumpede borgmester Pallesen nogensinde har faet," skrev den socialdemokratiske
avis Demokraten. Pallesen fik 723 personlige stemmer - altså en tilbagegang på godt 150 i forhold
til 1943.
Ni socialdemokrater valgte ved konstitueringen Aksel H. Hansen til borgmester, mens Pallesen fik
de resterende fem stemmer. Han var selv sygemeldt til mødet, så han kunne ikke engang stemme på
sig selv.
Pallesen var syg i den sidste del af sin borgmestergeming, hvilket bl.a. førte til, at det var den
kommende borgmester Aksel H. Hansen, der bød færgen "Ise^ord" velkommen, da GrenaaHundested Færgefart genoptog driften efter krigen.
Det skete lige før 1. april, hvor Aksel H. kunne sætte sig i borgmesterstolen. I sin tale ved
færgereceptionen beklagede Aksel H. Hansen i følge avisreferater, at borgmester Pallesen var syg,"
så han ikke kunne få den glæde igen at ønske den færge, for hvilken han har gjort så enestående et
arbejde velkommen til Grenaa."
I byrådet fortsatte Pallesen som leder af "blå blok", og havde bl.a. sæde i kasse- og
regnskabsudvalget (økonomiudvalget), havneudvalget og i bevillingsnævnet. Han blev derudover
valgt som 2. viceborgmester.
Han fortsatte sit kommunalpolitiske arbejde frem til 1956, hvor han efter et længere sygeleje måtte
sige farvel til byrådet. Det var med vedmod, at han forlod kommunalpolitikken efter næste 29 år.
Der faldt mange rosende ord ved hans afsked. Borgmester Aksel H. Hansen holdt i byrådssalen en
lang tale, hvori han bl.a. sagde:
" Pallesens anmodning til byrådet om at udtræde må vi naturligvis imødekomme, men han skal
vide, at vi oprigtigt beklager at skulle give afkald på den saglige arbejdskraft han har tilført Grenaa
Byråd."
PC100521 adry69t 02-01-2015 08:16 SEPBARCODE: 0 U 4
Det afgåede byrådsmedlem fik som erindringsgave fra byrådet et farvelagt luftfoto af Grenaa by og
havn samt en buket rød/hvide blomster fra den borgerlige gruppe.
Pallesen og besættelsen
Det faldt i N.S. Pallesens lod som borgmester at føre Grenaa gennem besættelsen fra 1940-1945.1
sin afskedstale ved Pallesens afgang som byrådsmedlem sagde Aksel H. Hansen også disse ord:
"Hans største indsats faldt i borgmesterperioden 1937-1946, og fra alle sider er det erkendt, at han
udførte et stort og dygtigt arbejde for byen både som menigt byrådsmedlem og som ansvarlige leder
ikke mindst under krigsårene."
Da Pallesen døde i 1961 lød det derudover fra Aksel H. Hansen:" Det var hovedsagligt krigsårenes
forcerede tempo, der har været med til at nedbryde den stoute og stærke personlighed N.P. Pallesen
var. Det er igen bekræftet, at det offentlige arbejde tærer sin mand."
N. S. Pallesen har selv beskrevet perioden således:
"Det faldt i mit lod at lede byens administration i de fem vanskelige besættelsesår i nøje samklang
med den af Regering og Rigsdag angivne linje og efter Regeringens afgang efter de retningslinjer,
der - skriftligt eller gennem daglige telefonsamtaler med departementscheferne - blev givet af
disse. Særlig i krigens sidste år, da besættelsesmagten anlagde Tirstrup Flyveplads og befæstede
Djurslands kyster, blev forholdene vanskelige, idet jeg da samtidig blev chef for det kommunale
vagtværn og daglig måtte tage stilling til de foreteelser, man - af hensyn til frihedskampen - skulle
lukke øjnene for, og de ting, man af hensyn til byens og borgernes ve og vel skulle tage sig af
Kritik og misforståelser var uundgåelige, idet folk kunne snakke, mens jeg måtte være tavs."
Og Pallesen kunne tie. Afdøde modstandsmand, vaskeriejer Jens Wulff fortæller således i sine
erindringer om en likvidering af en stikker på Hotel Skandinavien på Torvet i Grenaa:
" Den sene eftermiddagstime sad nogle gode Grenaa-borgere ved et af bordene og var vidne til
skyderiet. Mellem dem var borgmester Pallesen og min far. Men ingen af borgerne sagde et kvæk,
selv om de udmærket kendteflereaf frihedskæmperne."
At det ikke var helt galt med Pallesens ledelse under besættelse, kan man endvidere læse af en
artikel som redaktør Rud. Christiansen skrev i Demokraten i 1952 ved Pallesens 25 års
byrådsjubilæum. I artiklen hedder det bl.a.:
"N.S. Pallesen var en præsentabel og anset borgmester. I krigsårene var det langt fra nogen
misundelsesværdig post, men overlæreren klarede opgaven med honnør. Flittig og grundig varetog
han gerningen, og med takt skilte han sigfrade som oftest vanskelige forhandlinger med
besættelsesmagten. Dette afsnit af Grenaa bys historie er man fra alle sider N.S. Pallesen tak
skyldig."
Hæderstegn
Under besættelsen måtte den siddende borgmester påtage sig mange forskellige job. Pallesen gjorde
det med flid og interesse. Han blev således formand for en lokal komite for hjælp til Finland.
Baggrunden var, at det kommunistiske Sovjetunionen gik til angreb på Finland i 1939. Det førte til
en vinterkrig, der tappede Finland for enorme ressourcer, og i Danmark blev der startet komiteer 99
steder i landet for at hjælpe Finland.
Danmark blev selv besat i 1940, ogfiknok at se til. Men i januar 1942 gik arbejdet i
Finlandskomiteen lokalt gang igen. Grenaa Husmoderforening var igangsætter i denne omgang.
Mange foreninger og private adopterede finske børn. Også Grenaa Kommune, som blev fadder til
først en pige og senere en dreng, der fik fødevarepakker fra Grenaa. Af og til var der også legetøj i
pakken, ligesom der var økonomisk hjælp. 420 kroner kostede et fadderskab for etfinskbarn årligt.
Der kom endvidere 30finnebømtil Djursland. De boede hos plejefamilier. Nogle af børnene
skiftede plejefamilie i de år, de var i Grenaa-området. Her var borgmester Pallesen meget aktiv for
PC100521 adry69t 02-01-2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
at finde nye, egnede plejeforældre. Han hjalp som formand for Finlandskomiteen på mange
områder, og han agiterede meget for hjælp til Finland.
For sin indsats modtog Pallesen allerede i 1942 Finlandskrigens medalje i bronze for ydet hjælp i
under vinterkrisen 1939-40. Det var den finske præsident, krigshelten feltmarskal Mannerheim, som
tildelte Grenaa-borgmesteren den medalje.
11954 blev N.S. Pallesen udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen med begrundelsen:
"Fortjenstfuld tjenstvirksomhed". Samtidig fik han lov af Ordenskapitlet til "at anlægge og bære"
den finske medalje.
Som et kuriosum skal nævnes, at Pallesen i 1947 modtog Forsikrings-Aktieselskabet Skjolds
guldmedalje. Han var lige fra sin ankomst til Grenaa forsikringsagent for Skjold ved siden af
lærergerningen og det politiske arbejde.
Politiske markeringer
Det er klart, at både det politiske og administrative arbejde imder besættelsen, vel var N.S. Pallesens
største bedrift og indsats. Grenaa kom igennem de fem år uden "større skrammer". Besættelsesårene
gav ikke plads for de store anlægsinitiativer, men i stedet en stor indsats på det nære, sociale
område. Hans eget politiske udgangspunkt var: "Humanitet og absolut forsvarlig økonomi."
Allerede i valgperioden 1933-37 havde Pallesen bl.a. været formand for Teknisk Udvalg, der også
omfattede de kommunale værker (gas, el, vand m.v.), og der gennemført en større udvidelse af
Værkernes bygninger ved N. P. Josiassensvej. Den indsats fik han megen ros for, da byradsperioden
sluttede, og hvor han så overtog borgmesterjobbet.
I det politiske arbejde var der et par private initiativer, som nød godt af Pallesens interesse og
arbejdsindsats. Det gjaldt starten af Grenaa-Hundested Færgefart. Her var han også i den grad aktiv,
da færgefarten skulle i gang igen efter besættelse. I det hele taget fulgte han som medlem af
havneudvalget det meste af sit politiske liv, meget med i forholdene på havnen. Han var med ved
den store havneudvidelse i 1933, hvor statsminister Thorvald Stauning foretog indvielsen. Pallesen
udbragte her det officielle leve for den nye havn. Ud over færgefarten, havde specieltfiskeriethans
store interesse. Kontakten med havnen bevarede Pallesen selv efter, at han i 1956 forlod byrådet.
Han forblev medlem af havneudvalget to år mere.
Etableringen af et hørskætteri i Grenaa, havde Pallesen som en af de absolutte foregangsmænd. Det
blev senere til Grenaa Papfabrik med diverse andre navne, inden lukningen i 2006.
6. april 1945 skrev borgmester Pallesen starten på de tanker og ideer, som førte til etableringen af
Boligselskabet Grenaa af 1945. Med sin sirlige håndskrift nedfældede han forsiden af defireark
papirer, som fik Grenaa Byråd med på ideen til det, der i dag er Grenaas/Norddjurs største
boligselskab. Nuværende navn: B45.
Han havde også visioner. Allerede i slutningen af 1936 gav han udtryk for, at
"gymnasiespørgsmålet" måtte løses. Her gik tankerne på at få etableret en gymnasial undervisning i
Grenaa. Så langt kom det aldrig i Pallesens borgmester-tid. Først i 1959 sagde
undervisningsministeriet ja til det gymnasium, som startede i 19611 årene lige efter besættelsen var
han imidlertid ivrig fortaler for, at Grenaa Kommune økonomisk støttede de elever, der tog en
gymnasieuddannelse andre steder i landet f eks. på kostskoler.
Da Pallesen døde i 1961 blev han mindet ved morgensangen på Grenaa Gymnasium, hvor rektor
Jobs. Hoffhieyer i sin tale bl.a.fremhævede,at Pallesen var en af de første i arbejdet for at skaffe
Grenaa et gymnasium.
Først i august 1937 måtte borgmesteren en tur på stranden ved Sangstrup Klint, hvor svømmersken
Jenny Kammersgaard i sit andet forsøg det år kom i land efter en svømmetur på 29 timer over
Kattegat. Senere samme aften/nat var der blomster fra by og borgmester ved en fest, der blev holdt
på Kahytten ved Grenaa Badehotel. (I dag: Juuls Bar.) Året efter hyldede Pallesen en svensk
PC100521 adry69t 02-01-2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
svømmer, Sally Bauer, som under bedre forhold svømmede en del hurtigere over Kattegat end
Kammersgaard. Også her var der blomster til den svenske svømmehelt.
Jubelåret 1945
1945 blev det store jubelår for Danmark og for Grenaa. Befiielsen blev markeret med fest på
Rådhuset, og modtagelsen af de lokale modstandsfolk, som dels havde holdt sig skjult og dels
havde været anholdt og indespærret. De engelske befrielsesfropper blev ligeledes modtaget. Ifølge
avis-reportagerne af en menneskemasse, der nærmest var lige så stor som hele byens befolkning.
14.maj fejrede Grenaa sit 500 års købstadsjubilæum. Man startede med en Gudstjeneste, hvor den
netop befriede modstandsmand, provst H.K. Hein prædikede, og man fortsatte på Rådhuset, hvor
der blev talt, overrakt gaver, sendt telegram til kong Christian den 10 samt Indenrigsministeriet.
Borgmester Pallesen slog i sin jubilæumstale fast, at nok var det 500 års købstadsjubilæum, der blev
fejret, men der havde boet mennesker i Grenaa i omkring 6000 år. Sådan!
3. september 1945 blev der festet igen. Bysbarnet professor August Krogh blev udnævnt til byens
første æresborger for sin forskning i hårkar og deres medvirken ved blodets forsyning med ilt og
næring til organismen. Allerede i 1920 havde August Krogh modtaget Nobelprisen i medicin.
Meget andet kunne nævnes i denne omtale af N.S. Pallesens aktiviteter. Blot skal konstateres, at i
hele sin borgmestergeming arbejdede Pallesen fortsat som lærer hver formiddag, og var så politiker
om eftermiddagen og om aftenen.
I en periode var N.S. Pallesen endvidere medlem af Gammelsogn og Grenaa menighedsråd.
Nævnes skal, at han fik et givende samarbejde med sin politiske modstander nr. 1 Aksel H. Hansen.
Det positive forhold de to imellem er fremhævet mange steder, og for at benytte en nutidig floskel:
"De var absolut på julekort med hinanden."
Det kan også aflæses af Pallesens afskedsord, da han forlod Grenaa Byråd i januar 1956 efter 28 års
kommunalpolitisk indsats:
"Tak for alle de år, jeg har siddet i byrådet, og tak til alle de mennesker, jeg i årenes løb har haft et
godt samarbejde med. Ikke mindst mindes jeg sammenholdet i min borgmestertid under
besættelsen. Til borgmesteren (Aksel H. Hansen, red) vil jeg gerne sige en speciel tak. Vi hører til
forskellige partier, men havde altid byens tarv for øje, og i forhandlingerne forstod vi, at det gjaldt
om at stå skulder ved skulder til byens vel."
Blev ikke inspektør
I sin politiske afskedstale i 1956 gav Pallesen udtryk for, at han ville være glad, hvis han kuime
fortsætte sit skolearbejde. Det blev dog ikke længe. Han tog sin afsked med udgangen af 1957
samtidig med, at han fyldte 65 år, og havde været ansat ved skolevæsenet i Grenaa i 38 år.
Helbreddet var slidt ned efter et liv med en enorm arbejdsindsats. Den afgående overlærer var nok
også træt, men fortsatte dog med enkelte bestyrelsesposter bl.a. i "hans" avis Grenaa Folketidende.
Et job - måske et ønskejob - nåede Pallesen ikke. Det var stillingen som skoleinspektør ved Vestre
skole. Lederen, overlærer Karl J. Vind var i 1947 blevet udnævnt til stadsskoleinspektør i Roskilde.
Grenaa Byråd konstituerede umiddelbart viceskoleinspektør Thomas Kristensen som leder, inden
jobbet blev slået op.
I sin egen levnedsbeskrivelse oplyser Pallesen, at et enigt byråd havde indstillet ham til
skoleinspektørembedet, "men jeg opnåede ikke at blive udnævnt, idet en udenbys ansøger blev
foretrukket."
Det er måske lige en stramning af historien. 48 søgte jobbet blandt dem både Pallesen og Th.
Kristensen, Vestre Skole. Skolekommissionen indstillede fem kandidater til byrådet - også Pallesen
og Kristensen - men "samlede sig om" overlærer Agner K. Jensen, Ikast. Den indstilling fulgte et
PC100521 adry69t 02-01-2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
enigt byråd på et Ixikket møde, hvor Pallesen naturligvis ikke deltog i sagsbehandlingen. Og
undervisningsministeriet fulgte Grenaa Byråds indstilling. Agner K. Jensen blev skoleinspektør.
Et kuriosum i denne personalesag. Formanden for skolekommissionen var det socialdemokratiske
byrådsmedlem Martin Vester, der selv senere blev inspektør for Øsfre skole i Grenaa.
Familien
Familien Pallesen omfattede tre børn. Den ældste søn Flemming født i 1922 samt tvillingerne Karen
og Frands født i 1930. Flemming blev mediciner og overlæge, mens tvillingerne blev henholdsvis
sygeplejerske og ingeniør. De to rejste en del ud i verden lige efter besættelsen. Alle blev gift.
I Grenaa boede ægteparret Pallesen ved ankomsten i 1919 på Bredstrupvej, senere blev det
Vestergade 6 og Søndergade 11 i det bindingsværkshus, der fortsat står med gavlen ud til gaden.
Huset var tidligere kendt som "Løws hus" efter den læge, som i en periode boede der. Sidste
adresse blev Fasangården - de gule blokke på Fasanvej opført af Boligselskabet Grenaa af 1945.
Cirklen var sluttet, da det var Pallesen, der var med til at starte det boligselskab.
Med sit meget aktive, udadvendte liv blev der ikke så meget tid til hjemmefronten. Men det klarede
Tona. Hun var meget interesseret i tidens forskellige spørgsmål, og der var gode input at hente for
den travle politiker, når han var i hjemmet. Han vidste godt, at han ikke hjalp meget på
hjemmefronten.
11952 konstaterede han i forbindelse med sit 25 års byråds-jubilæum: "Jeg har i høj grad forsømt
mit hjem. Når mine tie børn alligevel har faet en forsvarlig opdragelse, kan de takke deres moder
derfor, da hun 100 procent har ofret sig for hjem og børn."
At børnene ikke følte sig helt forladt, kan læses af den tale som Flemming Pallesen holdt ved sin
fars grav efter jordpåkastelsen:
"Også en tak til far selv. Han var en travl mand, men ikke mere end han fuldt ud kunne være vores
far. Vi havde ubetinget tillid til ham, og vidste, at han ville gøre alt for os. Vi vil savne ham dybt,
men vi er glade for, at han har fået fred nu.
N.S. Pallesens begravelse fra Grenaa kirke var en stor begivenhed, der samlede mange mennesker.
Der var en æresvagt bestående af byrådsmedlemmer og kommunale embedsmænd ved båren i
kirken. Begravelsen blev foretaget af Pallesens politiske meningsfælde, provst H.K. Hein. Ifølge
Grenaa Folketidende holdt Hein en gribende personlig præget tale, hvori han blandt meget andet
sagde:" Han sled sig ikke op for vindings skyld - han ofrede sig for andre".
Ægteparret Laura Antonia Marie Pallesen og Niels Sigvald Pallesen er begge begravet på Grenaa
kirkegård. Hun døde i 1971, mens han døde ti år tidligere i 1961.
En ramme-historie - måske med raster til placeringen et sted i dette portræt
Økonomi
Trods sine tre job - lærer, borgmester og forsikringsagent - hørte N. S. Pallesen ikke til Grenaas
største skatteyder. 11938 betalte han 880 kroner i skat. Det kan læses af den skattebog, som
dengang hvert år blev offentliggjort, og de lokale aviser bragte hvert år troligt en liste med dem, der
betalte mest. I mange år toppede fabrikant H. Rosenvinge med over 10.000 kroner til
kommunekassen I toppen lå også købmand O. Vogel med 8.448 kroner og apoteker J. H. Hansen
7.363 kr. Nævnes skal lige, at redaktør Gustav Andersen, Grenaa Folketidende, betalte 2.773 kr. og
Pallesens lærerkollega, viceskoleinspektør og byhistoriker Carl Svenstrup måtte af med 1.003 kr.
BILLEDTEKSTER
PC100521 adry69t 02 01 2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
(Bogen Boligselskabet Grenaa af 1945 - trykt hos Johnsen 1995))
Det officielle foto afN. S. Pallesen hængende på Grenaa Rådhus. Pallesen bærer to af sine
hædersbevisninger - det danske ridderkors og Finlandskrigens medalje i bronze. Lærer/overlærer i
Grenaa fra 1919-1957. Byrådsmedlemfi-a1927-1956. Borgmester fra 1937-1946. Født 11892 i
Tøs trup. Død 1961 i Grenaa.
B3621
Overlærer N. S. Pallesen sammen med sine kolleger fra Vestre Skole. Pallesen på første række med
stok. Lige bag ham med højre arm løftet til vandret, viceinspektør Thomas Kristensen. De to ville
begge gerne have været inspektør på skolen, men skolekommission, byråd og
undervisningsministeriet valgte " en udenbys". Som nummer to bagerst til højre ses skolens anden
viceinspektør, byhistoriker Carl Svenstrup. Foto: Grenaa Egnsarkiv.
(Carl Svenstrup bvgninger Torvet 1)
På befrielsesdagen efter besættelsen talte borgmester N.S. Pallesen fra et vindue på første sal i
Grenaas ældste rådhus på Torvet til den meget store og meget glade menneskemængde. Foto:
Grenaa Egnsarkiv
(B 10658)
Chefen for de engelske tropper, der "befriede " Grenaa, løjtnant Wynn modtagespå trappen til
Rådhuset på Nytorv. Borgmester N. S. Pallesen til højre står parat med blomster til Wynn, der
bydes velkommen af for manden for Frihedsrådets lokalkomite, dyrlæge Elith Dyekjær.
Æ204in
Svømmelegenden Jenny Kammersgaard brugte 29 timer i vandet for at komme fra Sjælland til
Grenaa. Få uger efter den præstation var hun igen i Grenaa som æresgæst ved byfesten. Her
sammen med borgmester N S. Pallesen. De to åbnede aftenens byfest-bal i Vestre Skoles skolegård.
Et ømt syn hævdes det, hvor den lille Kammersgaardførte den høje Pallesen gennem dansen. Foto:
Grenaa Egnsarkiv.
(Bogen Boligselskabet Grenaa af 1945 - trvkt hos Johnsen 1995)
Med sin sirlige håndskrift skrev N.S. Pallesen den første folieside af de fire, som blev konceptet til
etableringen af Boligselskabet Grenaa af 1945.1 dag B45
(B 819 - beskæres op til bordpladen)
Borgmester N. S. Pallesen har besøg af den ældste søn Flemming på borgmesterkontoret.
Flemming Pallesen virkede i mange år som overlæge i Vejle. Foto: Grenaa Egnsarkiv.
(20833 - beskæres, så personerne kommer "tættere på")
Sigvald Pallesen og fru Tona på en tur ud i det fri. Med på billedet er også Margrethe Svenstrup
gift med viceinspektør og byhistoriker Carl Svenstrup, som er fotografen bag dette billede. Drengen
er ægteparret Pallesens ældste søn, Flemming. Foto: Grenaa Egnsarkiv.
(20529)
Altid aktiv når det gjaldt en god sag. Borgmester Pallesen sælger byfesthefter ved Grenaa strand.
Køberne er nok mere hensigtsmæssigt påklædt end borgmesteren i mørk habit med hat. Foto:
Grenaa Egnsarkiv.
PC100521 adry69t 02 01 2015 08 16 SEPBARCODE 0 U 4
{£43}
N.S. Pallesen var en populær person. Her er han portrætteret afJ. E. Jensen, Lillegade 19, Grenaa,
på en plakat indsendt til en konkurrence til den lokale byfest, der samlede "tusindvis af gæster fra
by og land", som den blev omtalt i lokale aviser. Det var Grenaa Haandværkerforenmg, der stod
for konkurrencen. Plakaten findes på Grenaa Egnsarkiv.
(B 3096 - personen yderst til venstre skæres bort. Ukendt mand. Skær også ind til personen yderst
til højre)
Grenaa byråd valgt 11950 på udflugt. Fra venstre murermester Rasmus Henriksen (a),
isenkræmmer Rex Andersen (c), væver Jens Peter Hansen (a), overlærer N.S. Pallesen (v), fru Ebba
Reimann (c), borgmester Aksel H. Hansen (o), bogholder Esther Johannesen (v), fuldmægtig Knud
Møller (a), fru Kirstine Uth-Jensen (a), lærer Martin Vester (a) og snedkermester S. Bendixen (v).
Følgende fire byrådsmedlemmer var ikke med på turen: Dommerfuldmægtig NO. Nygaard (a),
gartner Valdemar Jensen (a), provst H. K. Hein (v) og skipper Lodbjerg Andersen (v). Foto:
Grenaa Egsarkiv.
Skriftlige kilder
Lokale aviser: Grenaa Folketidende, Randers Dagblad, Demokraten og Dagbladet Djursland.
Carl Svenstrup: "Grenaa bys historie"
Rigsdagsmand, byrådsmedlem Niels Peter Josiassen: "Erindringer fra min barndom - mit kommunale og
politiske liv."
En række artikler fra forskellige årgange af "Grenaa og Omegn - før og nu".
Bestyrelses-protokoller m.v. fra Venstres lokale partiforening.
Grenaa Byråds officielle forhandlings-protokoller.
Danmarks Kommunale Forvaltning Viborg amt - Randers amt. (Selskabet "Vort Samftmd", København).
N. S. Pallesens egen levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet fra 1954 i forbindelse med hans udnævnelse til
Ridder af Dannebrogsordenen
Bogen "Modstandsbevægelsen i Grenaa" udgivet af modstandsgruppen P E 2 Grenaa.
Vaskeriejer og V-byrådsmedlem Jens Wulfs erindringer" - fra mit livs Protokol". (Udgiverværkstedet i
Grenaa 2003)
Lektor ogtidhgereborgmester i Syddjurs Kommune Vilfred Friborg Hansen (a): "Borgmester Aksel H.
Hansen og Grenaa 1946-1976" (Socialdemokraterne i Grenaa)
Erling Hansen: "Boligselskabet Grenaa af 1945" - udgivet af selskabet i 1995.