Ventilation
Hvorfor – hvordan, hvad opnås,
hvad spares
1
Hvorfor ventilere
• for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte –
derfor tæthed)
• For at minimere energiforbruget til dette.
4
Når tæthed er opnået, så er ventilation også nødvendig – af
følgende grunde
• For beboernes skyld
•
støv, gasser, lugte, CO2..(kaldet atmosfærisk indeklima)
•
Evt. varme, fugt (termisk indeklima)
•For bygningens skyld (termiske indeklima)
•
Fugt
Fugt = Problemer
Fugtkilder udefra:
• Nedbør
• Grundfugt
• Overfladevand
Fugtkilder indefra:
• Luftfugtighed
• Vanddamp fra mennesker
• Bad, madlavning, vask
Andre fugtkilder:
• Byggefugt
• Rørskader
• Brandslukning
Illustration Isover
Fugt kan medføre
• Dårligt indeklima
• Skimmel
• Råd
• Nedbrydning
• Konstruktionssvigt
Fugthåndtering udvendig:
• Afvises af klimaskærmens regnskærm
• Bortledning af vand på tag og terræn
• Fald på terræn væk fra bygning
Fugthåndtering indvendig:
• Ventileres bort
• Afvises med diffusionstæt overflade
(dampspærre).
Tæthed
Ved energirenovering og efterisolering bør tæthed efterstræbes og der
bør etableres et indvendigt
tæthedsplan.
BR2010-krav til nybyg er et
luftskifte på maks. 1,5 l/s m2 opvarmet areal gennem utætheder ved
trykprøvning med 50 Pa.
Manglende lufttæthed betyder tabt energi, når opvarmet indeluft
forsvinder utilsigtet ud i det fri.
Manglende lufttæthed betyder
infiltration fra kold udeluft og
øget opvarmningsbehov.
Manglende lufttæthed kan føre til skader, når varm og fugtholdig indeluft
trænger ud i en koldere konstruktion og kondenserer.
Kuldebroer
En kuldebro er et område i en konstruktion, der er dårligere isoleret en den
omkringliggende konstruktion.
Kuldebro ved udmuret vinduesfals
Kuldebroer vist ved termografering (blå farve)
Kuldebro og skimmel i vinduesfals
Spaceren i gl. energiruder
virker også som en kuldebro
Ved overfladetemperatur på under 16,5 o C vil der være risiko for
overfladekondens, afhængig af luftens relative fugtighed RF.
Risiko ved kuldebroer og høj relativ luftfugtighed
15
Hvorfor 0,5 gange friskluftskifte pr. time for bolig?
4 personer 10 liter/døgn
Der kan fjernes 4 g/m3,
dvs.
10000g/4= 2500 m3 =
100 m3 pr time
80 m2 x 2,5 m= 200 m3
Dvs. ca. ½ gang pr. time.
Ca. 80 x X = 100 m3 pr time,
dvs
X = 100 m3/80m2= 1,25 m3 pr
m2
svarer til godt 0,3liter /s
16
Hvad sker der ved friskluftskifter mindre/større end 0,5
gange pr. time?
17
De 4 typer ventilation vi møder i boligen
Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og
mekanisk udsugning samt hybridventilation
1) Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem
udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i
klimaskærmen samt ved åbning af vinduer og døre.
2) Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften
udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens uopvarmet udeluft tilføres
gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og
døre samt gennem utætheder i klimaskærmen
3) Ved mekanisk ventilation (balanceret) forstås
ventilationssystemer, hvor luften både indblæses og udsuges ved
hjælp af ventilatorer, og varme fra udsugningen genvindes.
4) Hybrid ventilation – naturlig + mekanisk ventilation
18
Hvad er aktiv ventilation?
• Balanceret ventilationsanlæg
• Varmegenvinding (vgv)
• Effektiv partikelfiltrering
19
Det kunne se sådan her ud
Hvad er prisen for at ventilere?
• Energiforbrug til opvarmning af kold udeluft
• Eventuelt el-forbrug til ventilatorer (aktiv ventilation)
21
Aktiv ventilation
22
Fordele og effektivitet ved varmegenvinding
T1 (friskluft)
T2  T1
η
T3  T1
T3 (rumluft)
VGV 
T4
T2
T
T
Opnået temperaturstigning
 indblæs ude
Maksimal opnåelig temperaturstigning
Tudsug  Tude
T2 (indblæsning)
Mål temperatur tre steder (luk for evt. varmeflade)
23
η = 50
η = 65
η = 80
η = 85
η = 90
Tude
Trum
Tind
Tind
Tind
Tind
Tind
-15
22
4
9
15
16
18
-10
22
6
11
16
17
19
-5
22
9
13
17
18
19
0
22
11
14
18
19
20
5
22
14
16
19
19
20
10
22
16
18
20
20
21
18  5
η
 65%
25  5
19  5
η
 82%
22  5
Acceptabel indblæsningstemperatur
eftervarmeflade
Virkningsgrad for
varmegenvinding
• Krav til n i énfamiliehuse: n = 0,8
• Krav til n i etageejendomme: n = 0,7
Krav til luftskifte:
0,3 liter /s = 3,6 m3 pr. time, men skal kunne
forøges til:
20 l/s for køkken =72 m3/time
og 15 l/s for bad og toilet= 54 m3/time
10 l/s for toilet/brygger/kælder
dvs i alt typisk 126 m3 pr. time…(optil 115
m2 er det 126 m3 pr time)
Aggregatet – Lovkrav (BR10)
Transportenergi:
SEL  SFP 
Varmegenvinding:
VGV 
P  Pud [W]
 Pel [W]
Optaget effekt
 ind

3
3
Luftstrømmen q v ind/ud maks m s  q v m s 
T
 Tude
Opnået temperaturstigning
 indblæs
Maksimal opnåelig temperaturstigning Tudsug  Tude
Luftmængde for balanceret mekanisk ventilation
Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for flere boligenheder – centralt
anlæg
Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for én bolig – decentralt anlæg
Krav i BR08
Krav i BR10
0,35 l/s m2
(nettoareal)
Min. 65 %
0,30 l/s m2
(bruttoareal)
Min. 70 %*
Anbefaling til
LE kl. 2015
Behovsstyret
ventilation**
Min. 80 %
Min. 65 %
Min. 80 %
Min. 80 %
Elforbrug til lufttransport for udsugningsanlæg (inkl. emhætte)
Maks. 1.000 J/m3 Maks. 800 J/m3
500-700 J/m3
Elforbrug til lufttransport for konstant og variabel** luftmængde
anlæg til enfamilieboliger
CAV-anlæg til to eller flere boliger
VAV-anlæg til to eller flere boliger
Maks. 1.200 J/m3 Maks. 1.000 J/m3
Maks. 2.100 J/m3 Maks. 1.800 J/m3
Maks. 2.100 J/m3
800 J/m3
1600 J/m3
1800 J/m3
27
Årsforbrug af el til
ventilationsanlæg
SFP: Enfamiliehuse max. 1000 J/m3=0,278 Wh
SFP: flerfamiliehuse max. 1800 J/m3=0,500 Wh
Effekten P= SFP (J/m3) x q (m3/s)= W
Altså ved 126 m3 /time:
P = 1000 x 126/3600= 33,3 W
Årsforbrug: 0,033 WX8760 timer/1000= 287 kWh
Enfamiliehus
1000 J = 0,278 Wh
Årets energiforbrug til erstatningsluft til
en bolig på mindre end 115 m2
Huskeregel:
• E = 36 x q (m3/time) x (1 – n) = kWh pr. år
• (dvs. samlet energiforbrug til opvarmning af
ventilationsluft = 36 x q)
• E sparet= 36 x q x n
Eks: E: 36 x 126 x 0,2 = 907 kWh til opvarm.
Sparet: 36 x 126 x 0,8 = 3.628 kWh
Hvis over 115 m2 – så brug 0,3 liter/s pr. m2 =
, 1,08 m3 pr time pr. m2.
Beregn venligst energibesparelse på varme
Beregn venligst elforbruget ved mekanisk
balanceret ventilation for hus på
• 150 m2 med et køkken, et bad og toilet
Årlig varmebesparelse:
36 x 150 m2 x (0,3 liter pr. sek. x 3,6) x 0,8
= 4.666 kWh
Elforbrug: 0,278 Wh x 150 m2 x 0,3 liter pr.
Sek x 3,6 x 8760= 394 kWh
Eller vi kan gå i energiløsningen
Fugt
36
Kuldebroer (Tude = - 8 oC og Tinde = 22,2 oC )
38
Risiko ved kuldebroer og høj relativ luftfugtighed
39
Udendørs = 0,04 % (400 ppm)
Udåndingsluft = 4 - 5 % (40.000 – 50.000 ppm)
Hvor meget REN friskluft behøver vi?
Drowsiness = døsighed
Tremor = rytmiske udsving i
en kropsdel med skiftende
sammentrækninger af
virkningsmæssigt
modsatrettede muskler.
42
Normale daglige påvirkninger i bolig
•
•
•
•
•
•
•
Stegeos fra madlavning
Afgasning fra byggematerialer
Kemiske rengøringsmidler
Brændeovne
Daglig indtag for 75 kg person
Mad = 0,75 kg, vand = 1,5 kg og luft = 15 kg
Stearinlys
Støv
4%
9%
Mad
Etc.
Vand
Luft
87%
43
”Kortslutningsventilation”
Priser på montage af balanceret ventilation (PRO Ventilation)
SAMLET
1 plan
1 plan
2 plan
120 m2
200 m2
200 m2
Nybyg
kr
56.000
kr
71.000
kr
70.000
Renovering
kr
59.000
kr
76.000
kr
78.000
UDSPIFICERET
Nybyg
Renoverin
g
Nybyg
Renoverin
g
Nybyg
Renoverin
g
1 plan
1 plan
1 plan
1 plan
2 plan
2 plan
120 m2
120 m2
200 m2
200 m2
200 m2
200 m2
Anlæg
15000
15000
20000
20000
20000
20000
Kanaler og fittings
20000
20000
25000
25000
25000
25000
Montage
10000
13000
11000
16000
12000
20000
Isolering
6000
6000
10000
10000
8000
8000
Div. Inkl. indregulering
5000
5000
5000
5000
5000
5000
56000
59000
71000
76000
70000
78000
Total
*Priserne er overslagspriser beregnet af ventilationsentreprenørfirmaet PRO-Ventilation
** Priserne er udelukkende ventilationsmontage dvs. eksl. evt. tømreentreprise mv.
*** Naturlig ventilation: ca. kr. 5000 pr. lodret kanalføring ( 1 fra køkken, 1 fra bad, 1 fra wc, 1 fra bryggers)
61
• Klimaskærm blevet tættere
• Udluftningsventiler fjernet eller tilstoppet
• Derfor ventilation
Mulige ventilationsløsninger
• Balanceret ventilation med
varmegenvinding –
• Central ventilation
• Decentral ventilation
• Centrale anlæg bruger mere energi
(brand-spjæld)
• Større ejerskab ved decentral
• Men evt. sværere servicering
Decentrale
ventilationsanlæg
• Ventilationsaggregat i hver
lejlighed
Aggregatet – Lovkrav (BR10)
Transportenergi:
SEL  SFP 
Varmegenvinding:
VGV 
P  Pud [W]
 Pel [W]
Optaget effekt
 ind

3
3
Luftstrømmen q v ind/ud maks m s  q v m s 
T
 Tude
Opnået temperaturstigning
 indblæs
Maksimal opnåelig temperaturstigning Tudsug  Tude
Luftmængde for balanceret mekanisk ventilation
Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for flere boligenheder – centralt
anlæg
Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for én bolig – decentralt anlæg
Krav i BR08
Krav i BR10
0,35 l/s m2
(nettoareal)
Min. 65 %
0,30 l/s m2
(bruttoareal)
Min. 70 %*
Anbefaling til
LE kl. 2015
Behovsstyret
ventilation**
Min. 80 %
Min. 65 %
Min. 80 %
Min. 80 %
Elforbrug til lufttransport for udsugningsanlæg (inkl. emhætte)
Maks. 1.000 J/m3 Maks. 800 J/m3
500-700 J/m3
Elforbrug til lufttransport for konstant og variabel** luftmængde
anlæg til enfamilieboliger
CAV-anlæg til to eller flere boliger
VAV-anlæg til to eller flere boliger
Maks. 1.200 J/m3 Maks. 1.000 J/m3
Maks. 2.100 J/m3 Maks. 1.800 J/m3
Maks. 2.100 J/m3
800 J/m3
1600 J/m3
1800 J/m3
80
Beregn elforbruget mekanisk
balanceret ventilation i opgang
• 0,3 liter/ s/ m2 (etageareal) – dvs. i f.x. opgang
med 5 etager m. 10 lejligheder a 80 m2 skal
bruges om året::
• Og varme – hvor meget spares der?
Beregn elforbruget mekanisk
balanceret ventilation i opgang
• 0,3 liter/ s/ m2 (etageareal) – dvs. i f.x. opgang
med 5 etager m. lejligheder a 80 m2 skal
bruges om året::
10 lejl. x 80 m2 x 0,3l/s pr. m2 x 3600 x 8760 /
1000 (m3) x 0,278 Wh/m3=
2104 kWh
• E sparet= 36 x q x n
• 36 x 1,08 x 80 x 10 = 31.104 kWh varme
• Tak for opmærksomheden
• Spørg bare Videncenter for
energibesparelser i Bygninger på
• tlf:7220 2394
• Se energiløsninger på
www.byggeriogenergi.dk