Mødereferat Emne Naboorienteringsmøde vedr. om- og tilbygning af Tingagergården, Tilst Skolevej 17, 8381 Tilst. Mødedato/-tid 18. marts 2015 Mødested Aktivitetscentret Havkærparken, kantinen. Referatdato 19. marts 2015 Deltagere Palle Haahr Lund (Fuldmægtig, Søjlen for Voksen Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Handicap), Finn Gregersen (Konsulent, Søjlen for Voksen Handicap), Rasmus Ladefoged Dinnesen (Centerchef, Center for Voksne med Autisme og ADHD), Britta Nielsen Pilegaard (Arkitekt, Økonomi - Bygninger) - ref., Niels Brund (Rådgiver, Bascon A/S). Kopi til Sagen samt ovenstående deltagere. Dagsorden: Økonomi Økonomi Bygninger Jægergården Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Sagsnummer: 1. Velkomst og præsentation af deltagere fra Aarhus Kommune og rådgiver fra Bascon A/S. 2. Orientering om det ombyggede botilbud med 23 boliger og dets målgruppe. 3. Orientering om de plan- og bygningsmæssige aspekter ved om- og tilbygningen af Tingagergården. 4. Spørgsmål og debat. Sagsbehandler: Britta Pilegaard Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 8940 3534 5. Afrunding. Der var fremmødt 2 naboer til dette naboorienteringsmøde. E-post: [email protected] Ad 1) Mødet startede med en præsentation af deltagerne fra Aarhus Hjemmeside: www.aarhuskommune.dk Kommune og dennes rådgiver. Ad 2) Rasmus Dinnesen indledte med at fortælle om målgruppen af kommende beboere for det ombyggede botilbud. Generelt vil der være tale om beboere, der er bedre fungerende og mere selvstændige sammenlignet med den beboergruppe, der hidtil har boet på Tingagergården. Der vil fremadrettet være 16 boliger ud af de 23, som får egen individuel indgang direkte udefra. Derfor vil botilbuddet efter ombygningen komme til at fremstå mere hjemligt og mindre institutionspræget i sin indretning. De kommende beboere vil være borgere, som Aarhus Kommune tidligere har visiteret til et botilbud på Hinne- Naboorienteringsmøde vedr. Autismecenter Havkærparken. Side 1 af 3 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Økonomi Økonomi Bygninger rup-kollegiet i Favrskov Kommune, da vi ikke selv har haft et botilbud specifikt til denne målgruppe af autister med et højere udviklingsniveau. Personalemæssigt vil botilbuddet stadig være døgndækket med pædagogisk personale, og der vil være tale om en vis skærmning af beboerne. Der blev spurgt til, hvordan beboerne vil passe ind i lokalområdet? Der blev svaret, at de vil passe fint ind. De mangler nogle sociale færdigheder, men vil sagtens kunne begå sig i nærområdet. Flere af dem vil have enten et dagtilbud på Havkærparken 45 eller være i beskyttet beskæftigelse på Kileparken 21. Finn Gregersen fortalte, at Tingagergården har været ombygget tidligere i et par etaper, hvor gruppen med autismespektrumforstyrrelser efterhånden er flyttet ind i stedet for borgere med udviklingshæmning. Ad 3) Herefter blev selve byggeriet gennemgået af Niels Brund. Efter ombygningen vil det eksisterende byggeri komme til at bestå af 10 stk. 2-rums boliger og 7 stk. 1-rums samt service- og fællesarealer. De 7 boliger vil komme til at fungere som kollegie-boliger beregnet til korterevarende ophold til bl.a. botræning, og ud af de 10 boliger vil 2 blive benyttet som aflastningsboliger. Hertil kommer 6 nyopførte 2rumsboliger, der placeres på den eksisterende parkeringsplads. Der anlægges en ny parkeringsplads ud mod Tilst Skolevej. I forhold til udtrykket i den nye bebyggelse, så tilstræber vi, at det bliver et harmonisk byggeri som lægger sig tæt op af det eksisterende i forhold til form og materialevalg. Vi talte lidt om muligheden for en udtyndning af buskadset ind mod sportspladsen mod syd, hvilket selvfølgelig først skal aftales med dennes grundejer. Derudover fortalte vi kort om planerne med at etablere et nedgravet anlæg til affaldscontainere for at undgå at skulle opføre flere skure til affald på grunden. Der blev spurgt til, om byggeriet vil få betydning for placering af busstoppestedet ude på Tilst Skolevej? Der blev svaret, at det gør det ikke, og at vi ikke har noget med det at gøre, og at det nok må henrøre under én af afdelingerne i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Problemet var ikke selve placeringen af busstoppestedet, men at der tit flød med affald fra skraldespanden omkring det. Ad 4) De fremmødte naboer gav udtryk for, at de syntes, det var flot, at vi afsatte tid til at orientere dem om planerne for Tingagergården. Der blev spurgt til tidsplanen for byggeriet? Ifølge denne vil vi under forudsætning af Byrådets godkendelse kunne opstarte byggeriet me- Naboorienteringsmøde vedr. om- og tilbygning af Tingagergården, Tilst Skolevej 17, 8381 Tilst. Side 2 af 3 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Økonomi Økonomi Bygninger dio 2015 og fuldt ibrugtage botilbuddet igen i maj 2016. Undervejs vil vi gerne kunne ibrugtage de 7 kollegieboliger tidligere, mens den øvrige ombygning stadig pågår. Dette kræver en nærmere planlægning af adgangsforholdene og afskærmningen, samt at vi sandsynligvis bliver nødt til at etablere adgangen via nabomatriklen mod nord, hvor der ligger placeret et andet botilbud i Socialforvaltningens regi. Der blev spurgt til gener i forbindelse med selve byggeriet? Vi forventer ikke, at det vil medføre nævneværdige gener for de omkringliggende bebyggelser. Der vil naturligvis blive tale om normal støj fra en byggeplads og i perioder en del lastbiler, der kører til og fra pladsen i forbindelse med bl.a. levering af byggematerialer. Et muligt problem i forhold til parkering for håndværkere i byggefasen blev drøftet. Der vil blive etableret skurby på den kommende parkeringsplads, så her vil der ikke være parkeringsmuligheder i større omfang. Det blev aftalt, at vi vil tage en dialog med de andre nærliggende tilbud i Socialforvaltningens regi og forhøre os om mulighederne for at kunne henvise til deres parkeringspladser. Ad 5) Mødet sluttede med en opfordring til, at naboerne altid kan henvende sig med eventuelle efterfølgende spørgsmål eller bemærkninger. Naboorienteringsmøde vedr. om- og tilbygning af Tingagergården, Tilst Skolevej 17, 8381 Tilst. Side 3 af 3
© Copyright 2024