Hent Vandposten som pdf-fil
posten vand medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark april nr. 198 2015 Sammenlægning af vandværker: Ny boring eller fusion Hørning Stationsbys Vandværk: Topmoderne og arkitektonisk perle Tema: It-sikkerhed - Gode råd til at undgå hackerangreb - Få hjælp hvis uheldet er ude Indhold Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD. Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november. Oplag: 7.100 eksemplarer. Trykt på Multiart Silk 115 g Trykt med miljøvenlige vegetabilske farver. Ansvarshavende redaktør: Allan Weirup Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Julie Rabølle Knudsen, Niels Grann, Stine Bærentzen, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 14. april 2015. Layout: Mette Kingod Tryk: Zeuner Grafisk FVD Solrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand 56 14 42 42, [email protected] www.fvd.dk CVR nr. 95 13 96 55 Bank Reg.nr. 2233 Kontonr. 1260 260916 Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13. Abonnementspris for 2015: Kr. 245,- (ekskl. moms). Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet. Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse. leder 4 Grundvandskortlægning: Smæk for skillingerne forsikring 6 8 Det er nødvendigt med transientbeskyttelse All Risk-forsikring: Lavere selvrisiko på bærbart elektronisk udstyr foreningsnyt 10 11 12 14 16 Indberetning, Nye medlemmer, Tilmelding til FVD’s nyhedsbrev FVD mener: Det går den rigtige vej med grundvandet Genvalg i Teknisk Råd Mange besøgende på udstillingen i Aars Nyt i FVD Butik: Drikkedunke og hygiejnekasse nyt fra rådgiverne 18Per-flourstoffer 19 Sandjorde kan være pesticid-følsomme 20 Blødgøring af vand 22 Solceller medfører skattepligt - eller gør det? 24 Godtgørelse af elafgift 26 Slut med klager til forbrugerklagenævnet 28 BNBO om alle drikkevandsboringer 30 Tendens i tiden: Sammenlægninger af vandværker 31 Valget - ny boring eller sammenlægning? 32 Vandværkernes hjemmeside: Det er nemt og billigt at informere på nettet hverdagen på vandværker 34 36 38 40 42 Fjernaflæste målere sparer masser af tid ”Vi blev fuldstændig ellevilde” Robot svømmer rundt i rentvandstank og inspicerer Rekruttering: Unge i vandværkets bestyrelse Synlighed i lokalområdet: Hvor er alle forbrugerne henne? Hørning Stationsbys Vandværk: Et godt sted for byen og borgerne nyt om navne 45 Jubilæer og fødselsdage tema: it-sikkerhed 48 49 50 52 Forebyg cyberangreb ved at styrke sikkerhedsarbejdet inden for it Bliv advaret mod cyberangreb Gode råd om sikker adfærd på nettet Hent hjælp til at bekæmpe hackerangreb og virus kvalitet og hygiejne 54 55 Love og regler: Vandværkets bogreol Sådan kommer håndværkerne godt i gang med den gode hygiejne 56 58 Hygiejnekurser til håndværkere hitter Topkarakter drifts- og hygiejnekurserne - og lidt ris kurser regions- og leverandøroversigt 59-60 Regionsoverigt og leverandøroversigt Din nye partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer: Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etablering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv. St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravearbejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe. Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul www.flygt.dk Du kender os måske for vores pumper, men faktisk har vi været igang længe med både små og store renoveringsopgaver i vandforsyningsbranchen. Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel? leder Grundvandskortlægning: Smæk for skillingerne Miljøministerens nye forslag til grundvandskortlægning får bred støtte i vandbranchen. FVD mener, at der er et helt klart behov for at vedligeholde og ajourføre disse data, som grundvandskortlægningen har givet os siden 1999. FVD har tre konkrete forslag til, hvordan vi får valuta for pengene. AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD Action nu ”Tiden er inde til, at den viden, vi har, omsættes til handling til gavn for vores miljø og grundvandsressource. FVD har tre konkrete forslag til, hvordan både viden og nogle af pengene kan benyttes til andre grundvandsbeskyttende formål end selve kortlægningen. 1 Oprensning af forurenede grunde Danmarkskortet har mange røde pletter, hvor jorden er forurenet. Her er der brug for penge til at få ryddet op. Et eksempel til eftertanke fra et forbrugerejet vandværk er, at man brugte mange penge til skovrejsning omkring en boring for efterfølgende at konstatere, at den værste forureningsrisiko var en nærliggende nedlagt losseplads. Her havde det nok været bedre at koncentrere indsatsen til en afværgeboring og oprydning af den forurenede jord. 4 2 Slet ikke fokus på markboringer Boringer til markvandinger indgår overhovedet ikke ved vurdering af forureningsrisici. Og det er et problem. De allerfleste drikkevandsboringer har de seneste år gennemgået en modernisering, idet man har tætnet og energioptimeret boringerne. Det betyder, at der i dag er et minimalt træk på boringen – til gavn for miljøet. I forhold til markboringer har vi endnu til gode at se samme fokus på modernisering, der kan bidrage til at minimere forureningstrusler af grundvandsmagasinerne. 3 Luk gamle boringer og brønde og minimer risiko for forurening Der eksisterer mange gamle boringer og brønde, der bør sløjfes, da de mange åbne huller direkte ned i grundvandet udgør en forureningsrisiko. Kommunerne bør få del i midlerne fra grundvandskortlægningen til at give tilskud til dette formål. Flerstrenget strategi over kommune- og regionsgrænse FVD håber, at miljøministeren og regeringen vil inddrage disse synspunkter i de debatter, der skal foregå i Folketinget, så beskyttelsen af vores drikkevandsressource kan ske med afsæt i en flerstrenget strategi og indsatsplan. 2020 og hvad så? Lovforslagets tidsramme går frem til 2020. FVD er grundlæggende helt enig i, at kortlægningen af grundvandsressourcerne skal prioriteres. For FVD er det helt naturligt, at staten fortsat opkræver kortlægningsafgiften på 0,67 kr., så vi sikrer, at de indsamlede data bliver vedligeholdt. Det er derfor, at FVD understreger, at vi bør færdiggøre grundvandskortlængningen, på de områder, hvor det er relevant. I vores høringssvar har FVD påpeget, at der indføjes en revisionsklausul, der skal sikre, at loven bliver revideret inden udgangen af 2020. FVD foreslår dette for at sikre, at beslutningen om, hvorvidt grundvandskortlægningen skal fortsætte efter 2020 kan ske på et faglig forsvarligt og oplyst grundlag. vandposten | april 2015 Mål selv ledninger og ventiler ind Det er - enkelt - hurtigt - fleksibelt Bedre koordineret indsats FVD mener, at opgaven med grundvandskortlægningen fortsat bør være en statslig opgave. Det er vigtigt, at kortlægningen foregår på en ensartet og koordineret måde, uanset om kortlægningen overskrider kommune- og regionsgrænser. Det er også vigtigt, at kortlægningen fortsat finansieres via grundvandsafgiften, så både vandværker og forbrugere oplever, at det foregår på et ensartet grundlag. Mere fart på FVD mener, at der bør speedes op her og nu i forhold til, hvordan koordinering af kommunens indsats med drikkevandsbeskyttelse og regionernes arbejde med oprydning af forurenede grunde planlægges og føres ud i livet. Koordineringen bør i fokus, så pengene bliver brugt optimalt. Det gælder ikke blot i forhold til koordineringen af viden om jordforureningen i de områder, hvor kommunen ønsker at lave en indsatsplan efter vandforsyningsloven. Det gælder også i forhold til regionernes prioritering af oprydningen af forurenede grunde. Det er helt afgørende, at kommunernes og regionernes arbejde foregår i en tæt dialog. På den måde kan vi bruge oprydningspenge og grundvandsafgiften mest fornuftigt. april 2015 | vandposten I dag er det så enkelt at måle haner og ledninger ind, at I selv kan gøre det med en GPS fra Trimble. Det giver mange fordele: - I måler omgående, så entreprenøren kan fortsætte. - I ved præcist hvad der bliver målt ind. - I kan selv finde det igen med GPS’en. - I Greve er det teknisk assistent Anita Holm Lam, der tager ud med GPS’en og måler. Hun synes det er nemt, og at det giver afveksling i hendes hverdag. - Ring til Henrik Lennartz-Johansen og hør ham om, hvad I får ud af at have jeres egen GPS. Geoteam A/S www.geoteam.dk +45 7733 2233 LM@ge oteam.dk 5 forsikring transient Det er nødvendigt med transientbeskyttelse Foto: Colourbox Karup Vandværk blev ramt af en transient og har nu sikret værket med en række værn. AF STIG ANDERSEN, JOURNALSIT, THINGVALLA KOMMUNIKATION Mere elektronik og flere ledende materialer ind til vandværkerne øger sårbarheden og dermed nødvendigheden af transientbeskyttelse. I Karup lærte man det på den hårde måde. I forbindelse med et uvejr i 2014 blev hovedværket ramt af en transient (overspænding) og var nede i tre dage. Transienten kom formentlig ind via telekablet, og der blev ødelagt materiel for omkring 110.000 kr. 6 ”Jeg kan kun opfordre til, at man får installeret transientbeskyttelse på sit vandværk, da det i sidste ende handler om forsyningssikkerheden og om at beskytte sig mod uforudsete udgifter”, siger Niels Christian Ravn, formand for Karup Vandværk gennem 25 år og formand for Region Midt i FVD. I Karup valgte man at bevare det gamle vandværk som sekundært værk, da man i 1970 byggede nyt. Ud over at være en praktisk foranstaltning, når man skal foretage vedligeholdelse og reparationer på hovedværket, betød det også, at vandforsyningen ikke blev afbrudt på grund af transienten. Det gamle værk tog automatisk over, og ingen forbrugere bemærkede noget. Men sådan vil scenariet ikke være alle steder. ”Det er ikke alle vandværker, der har et sekundært værk, og selvom man har vandposten | april 2015 transient en aftale om en nødforbindelse til et vandværk i nabobyen, kan det jo tage noget tid, inden forbindelsen bliver aktiveret”, siger Niels Christian Ravn. Mere elektronik og større sårbarhed Som det er tilfældet i andre dele af vores infrastruktur, er der også på vandværkerne over de senere år kommet stadig mere elektronisk udstyr og flere signalkabler i jorden. Denne udvikling har været drevet af udmærkede formål som energioptimering og mulighed for fjernaflæsning, men har samtidig betydet, at sårbarheden over for transienter er øget betydeligt. ”Den primære årsag til fokus på transientbeskyttelse er, at vi i dag i høj grad er afhængige af elektroniske apparater, som i sagens natur er mere følsomme overfor overspændinger end apparater uden elektronik. Riskoen for lynnedslag via luftledninger, som er de mest risikable, er godt nok ved at forsvinde. Men lyn vil stadig generere forstyrrelser i alle elektriske installationer ved direkte indslag i bygninger og ved såkaldte inducerede overspændinger. Og her kommer udligningsforbindelser og transientbeskyttelse ind som de vigtigste foranstaltninger mod overspændinger”, siger Joachim Holbøll, videncenterleder på Institut for Elektroteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). En rimelig udgift Når man skal sikre sin installation, er det vigtigt at tage højde for de specifikke lokale forhold og se på hele installationen for med det samme at tage stilling til, om man vil beskytte mod direkte lynnedslag eller blot ønsker at beskytte mod transienter. ”I langt de fleste tilfælde vil konklusionen på overvejelserne være transientbeskyttelse, da det er her, den statistiske risiko ligger. Derefter er det vigtigt at se på alle ledninger og kabler, der går ind til bygningen, da de potentielt kan være en risiko, der skal imødegås. Og endelig skal de specifikke værn bestemmes og monteres på en måde, så de beskytter på den mest optimale april 2015 | vandposten måde”, siger Martin Heimann, produktspecialist hos Lemvigh-Müller, der har været rådgiver på transientbeskyttelsen til Karup Vandværk i samarbejde med Claus Larsen, Distribution Manager hos producenten Weidmüller og Søren Fjeld Christensen, el-installatør hos Vand og Teknik. En transientbeskyttelse består af en afleder, der ved overspænding åbner for kontakt til en jordforbindelse. Når spændingen igen falder, lukkes forbindelsen. På et mellemstort vandværk som i Karup vil den samlede udgift til transientbeskyttelse ligge på omkring 10.000 kroner. ”I forhold til vores opgave med at garantere forsyningssikkerheden ligger udgiften til transientbeskyttelse absolut på et rimeligt niveau”, siger Niels Christian Ravn. Manglende krav og viden Den mangeårige formand for Karup Vandværk kunne godt tænke sig nogle klarere retningslinjer på området. ”Som det er lige nu, er der jo mange der gør et eller andet for at beskytte sig mod transienter, men hvad er lige de specifikke krav og retningslinjer for beskyttelsen?”, spørger han. Der er i dag ikke et generelt og formelt lovmæssigt krav til transientbeskyttelse. I Stærkstrømsbekendtgørelsen er der beskrevet nogle overordnede principper og en række anbefalinger, men det er meget op til de enkelte rådgivere og installatører at sammensætte den specifikke løsning til transientbeskyttelse, fortæller Martin Heimann. En anden udfordring er uddannelse – eller manglen på samme – i transientbeskyttelse. ”Transientbeskyttelse har ikke været en prioriteret del af pensum for elektrikere og el-installatører, og den manglende viden på området er et problem i forhold til at kunne sikre vores infrastruktur godt nok mod nedbrud”, siger han. forsikring Tjek forsikringen En anden problemstilling, man kan støde på, hvis man skulle blive ramt af en transient, er det rent forsikringsmæssige. ”Vi er i øjeblikket i dialog med vores forsikringsselskab for at overbevise dem om, at de naturligvis skal dække udgifterne til det tekniske it-udstyr, der blev ødelagt på grund af transienten. Et godt råd – ud over at få installeret transientbeskyttelse – er derfor at tjekke, om man er dækket hele vejen rundt, hvis man skulle være uheldig at blive ramt”, siger Niels Christian Ravn. Hvad er en transient? Transienter beskadiger elektronisk udstyr og elektriske apparater. Transienter er kortvarige overspændinger. De optræder ofte på kabler og luftledninger, typisk på stærkstrøms-, tele- og datakabler. Årsagen er i reglen lyn eller ind- og udkoblinger af induktive belastninger på nettet, fx koblinger på højspændingsnettet, eller i installationerne. Karup Vandværk: Forbrugerejet og forbrugerstyret vandværk Bygget i 1970. Det gamle vandværk fra 1930'rne blev bevaret som sekundært værk. Leverer årligt 180.000m3 vand til 960 forbrugsenheder. 7 all risk: mere for pengene Foto: Colourbox forsikring All Risk-forsikring: Lavere selvrisiko på bærbart elektronisk udstyr All Risk-forsikringen er forbedret med en lavere selvrisiko på alt bærbart tele-, måle- og itudstyr for vandværker, der har forsikring gennem Tryg/FVD. AF CAMILLA ROSENBÄCK, FVD Forsikringen dækker, hvis man får fysiske skader på de elektroniske genstande så som tablets og smartphones. Elektronik er blevet en større del af vandværkernes hverdag, og derfor har vi valgt at forbedre All Risk-forsikringen, så vandværkerne kan få en billigere selvrisiko ved skader - helt uden ekstra omkostninger. 8 Selvrisiko sænkes Selvrisikoen sænkes til 1.131 kr., og den gælder for udstyr, som er købt af vandværket og derfor er dets ejendel. Du skal ikke foretage dig noget Forbedringen sker helt automatisk, og du skal derfor ikke foretage dig noget, hvis du allerede er forsikret gennem All Risk-forsikringen. Hvad er omfattet? Forsikringen omfatter bærbare tele-, måle- og it-udstyr, der bruges i driften af det forsikrede vandværk samt tilbehør, som alene bruges i forbindelse med udstyret. Det kan være tablets, mobiltelefoner osv. Læs mere i policen på fvd.dk Læs mere om den forbedrede forsikring i policen på side 10-11. Hvad er en All Risk? All Risk-forsikringen dækker vandværkets ejendomme og produktionsanlæg mod skader opstået ved bl.a. storm, lynnedslag og vandskader. Du finder policen på fvd.dk > Forsikring > Basispakke > All Risk under ”Læs mere” til højre finder du: Police pr. 01.11.2014 All Risk dækker også løsøre, der er opbevaret forsvarligt, edb og hackerangreb i netbank. Du kan tegne All Risk-forsikringen på fvd.dk > Forsikring vandposten | april 2015 Xergi a/s forsyner de danske vandværker med sikkerhed... aQa2000P - automatik til udpumpning aQa2500 - automatik til råvandsstyring aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker aQa-web - Overvågning aQa5000 - sRO anlæg automatik til råvands stationer automatik til sektionsbrønde automatik til trykforøgere Engageret rådgivning og effektive løsninger • • • • Teknisk rådgivning Tilstandsvurderinger Individuelle løsninger Optimering af vandforsyningen Standardtavle for 4 pumper 2,2 kW Xergi a/s er en aktiv og fleksibel samarbejdspartner for både store og små vandforsyninger. Vi har egen software udvikling og tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed for service, kvalitet og udvikling af effektive løsninger på vandforsyningsområdet AQA3000 Komplet hovedtavle • • • • • • • • Hovedtavle med AQA2000 og AQA2500 Komplette vandværksstyringer Xergi A/S Hermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00 Fax: 99 35 16 99 • [email protected] • www.xergivand.dk april 2015 | vandposten Døgnvagt +45 40 70 16 00 9 kort nyt Velkomme n til nye medlemm er Har du indberettet til FVD? Som medlem af FVD skal vandværket hvert år indberette tre nøgletal. Tallene bliver brugt til at fastsætte vandværkets kontingent til FVD og til at beregne forsikringspræmien for de vandvæker, der har tegnet forikringer via FVD/Tryg. Vi skal bruge tre tal 1) Antal forbrugere: Forbrugere = husstande, virksomheder, gårde, børnehaver osv. Det registrerede antal husstande for området kan hentes hos kommunen, hvis vandværket ikke selv har en oversigt over, hvor mange forbrugere/husstande, der er tilsluttet ledningsnettet. 2) Antal målere: Det antal hovedmålere, der er sat op hos forbrugerne. Der kan være flere husstande under én hovedmåler for eksempel i en beboelsesejendom med flere lejligheder. 3) Udpumpede vandmængde: Alt vand, der går gennem vandværkets hovedmåler. Det gælder både oppumpet vand, spild på ledningsnettet og eventuelt købt vand fra andre vandværker. Du kan indberette frem til 15. maj 2015. Indberet via ’Din side’ Nye vandværker Vesthimmerlands Vand A/S Driftsområde Sjællands Odde Albertinelund Vandværk Nye firmamedlemmer Erik Frederiksens Eftf. Aps Tech Instrumentering Sydhavsøernes VVS ApS Ide-el installationer ApS 2Water ApS iDQ A/S Får du FVD’s ugentlige nyhedsbrev? Det er let at tilmelde sig nyhedsbrevet - og hver uge får du en lille hilsen fra FVD direkte i din mailboks. Nyhedsbrevet indeholder seneste nyt om vandbranchen, arrangementer i FVD og henvisninger til lovgivning og vejledninger, som er populære lige for tiden. Derudover vil hvert nyhedsbrev indeholde et overblik med de vigtigste historier, som medierne i den forgangne uge har bragt om vandværker og vandsektoren. Tilmelding: Skriv din e-mailadresse i feltet på FVD’s hjemmeside - scroll allernederst - og tryk på OK. Så er du tilmeldt. Du kan indberette tallene via ’Din Side’på www. fvd.dk – klik på den blå login-knap øverst til højre, indtast dit brugernavn og kodeord og vælg derefter menupunktet ’Indberetning’. Nyhedsbrevet er gratis, og alle og enhver kan modtage det. Og hvis du ikke længere ønsker at modtage det, kan du lige så let afmelde det igen. Administrator Kun Administrator kan indberette FVD har tildelt én person fra vandværket rollen som Administrator på ’Din Side’ på fvd.dk. 10 vandposten | april 2015 fvd mener FVD mener om grundvandsovervågning: Det går den rigtige vej med grundvandet FVD mener, at der er grund til optimisme. Den årlige GEUS-status for grundvandet bekræfter, at det nytter at beskytte vores grundvand. Både i forhold til det vand, vi drikker her og nu og i forhold til det fremtidige vand, som vores børnebørn skal drikke. Den netop udkomne GEUS-status for grundvandet viser, at der er fremgang at spore både med hensyn til rester af nitrat og sprøjtemidler i grundvandet. ”Det er glædeligt nyt. Det viser, at det nytter at gøre en indsats. Men derfor skal vi jo ikke sidde på hænderne. Der skal fortsat være fokus på grundvandsbeskyttelsen på mange forskellige planer”, siger Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker – FVD. FVD er med i en landsdækkende kampagne Sprøjtefri have, der skal oplyse haveejerne om, at det har negative konsekvenser, når de bruger sprøjtemidler i private haver. Når vi ser en effekt af landbrugets indsat, så vil samme metode jo også virke hos haveejerne. Til gavn for vores grundvand, som bliver til det drikkevand, som vores børnebørn skal drikke”, siger Allan Weirup. ”Drikkevandet skal selvfølgelig altid leve op til de høje kvalitetskrav, som vi har i Danmark. Med den positive udvikling vi ser i GEUS-rapporten og med fortsat målrettet indsats - er grundvandskvaliteten heldigvis på vej i den rigtige retning”, siger Allan Weirup. april 2015 | vandposten Mindre sprøjtemidler og nitrat i grundvandet ”Den netop offentliggjorte GEUS-status viser, at på det helt generelle plan, er både nitratindholdet og rester af sprøjtegifte i de øverste lag af grundvandet faldet. Det er gode nyheder, da det viser, at det nytter at beskytte grundvandet, og at fremtidens grundvandsressource bliver bedre og renere”, siger Robert Jensen, rådgiver i FVD. I de dybere lag af grundvandet ses stadig spor af tidligere tiders brug af sprøjtemidler. Sprøjtemidler, der i dag er forbudte. I vandsektoren arbejder man professionelt med at tage højde for disse sprøjtemiddelrester, inden vandet sendes ud til forbrugeren. ”Det er rigtig godt, at vi nu har et effektivt varslingssystem, der advarer os, hvis godkendte sprøjtemidler er ved at sive ned i grundvandet. Den sidste nye rapport fra varslingssystemet – Varslingssystem til udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) viser heldigvis, at grænseværdierne for de godkendte sprøjtemidler ikke overskrides,” siger Robert Jensen og fortsætter: ”Det betyder, at vi undgår at komme i en situation, hvor vi bliver indhentet af fortidens synder". Fakta Rapporten ”Grundvandsovervågning 2014” kan hentes på GEUS hjemmeside: www.geus.dk >Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2014. Fakta De øvre grundvandslag - som bliver til fremtidens grundvand Her ses en faldende tendens af rester fra nitrat og sprøjtemidler. Det tegner godt for fremtidens drikkevand til vores børnebørn, da vi kan se en positiv effekt af grundvandsbeskyttelsen. De dybere grundvandslag – det vand vandværkerne pumper op og sender ud til forbrugerne Her kæmper vi stadig med ”fortidens synder” forstået på den måde, at tidligere tiders manglende regulering af brug af sprøjtemidler, som i dag er forbudte, stadig kan findes i vandanalyserne. 11 foreningsnyt aktiviteter Genvalg i Teknisk Råd De årlige valgmøder i Teknisk Råd har netop fundet sted. Alle, som genopstillede blev valgt, og derfor fortsætter det nuværende hold i Teknisk Råd deres gode samarbejde. AF STINE BÆRENTZEN, FVD Fire af medlemmerne i Teknisk Råd – nemlig Morten Hansen, Allan Jensen, Dennis Henneberg Schrøder og Henrik Petersen - stillede op til genvalg ved de årlige valgmøder i marts. Alle blev genvalgt og fortsætter derfor deres gode arbejde i Teknisk Råd sammen med de øvrige medlemmer. Derudover blev Torben Hovalt Christensen, Thorbjørn Madsen, Per Møller og Max Christensen valgt som suppleanter. Formanden i Teknisk Råd, Niels Rasmussen, glæder sig over valgresultatet. ”Teknisk Råd har eksisteret i knap 1 år, og i løbet af denne periode har vi lært hinanden at kende og stablet et godt samarbejde på benene. Så jeg glæder mig over valgresultatet og ser frem til at gense dem allesammen ved de næste møder”, siger formanden. ”Nye medlemmer af rådet er altid velkomne. Derfor opfordrer jeg alle interesserede til at stille op til valgmøderne i Teknisk Råd – også selvom de næste valgmøder først finder sted til næste år”. 12 Medlemmerne af Teknisk Råd Region Nord: Region Syd: Morten Hansen, Ulsted Ålebæk Vandværk Per Havbro, Aars Vand Suppleant: Torben Hovalt Christensen, Åbybro Vandværk Christensen Dennis Henneberg Schrøder, Hjerting El- og Vandforsyning Bent Jacobsen, Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Suppleant: Per Møller, Børkop Vandværk Region Midt: Region Fyn: Henrik Harregaard Jordalen, Vandcenter Djurs Allan Jensen, Hasselager-Kolt Vandværk Suppleant: Thorbjørn Madsen, Vildbjerg Vandværk Ole Hansen, Båring-Asperup Vandværk Region Øst: Niels Rasmussen, Guldborgsund Forsyning Henrik Petersen, Haarlev Vandværk Suppleant: Max Christensen, Nybrovejens Vandværk Teknisk Råd mødes 4-5 gange om året for at undersøge og drøfte de tekniske problemstillinger inden for vandværksdrift. Følg med i rådets arbejde her i Vandposten og på fvd.dk > Drift og administration > Teknisk Råd vandposten | april 2015 Kræv højere virkningsgrad Jagten på energibesparelser Vidste du, at der er gode muligheder for energibesparelser i dit vandforsyningsanlæg? Slidte eller forkert dimensionerede pumper eller ændrede brøndforhold over en årrække medfører typisk energispild. Med det nye online SP Energy Tool fra Grundfos kan du nemt undersøge, om du kan forbedre anlægget og reducere energiregningen ved at udskifte pumpen. Se mulighederne på www.grundfos.dk/jagten Prøv det SP Energ nye y www.gru Tool på ndfos.dk / jagten foreningsnyt udstilling i aars Foto: Susanne Witten Mange besøgende på udstilling i Aars Rådgiver i FVD Julie Raabølle mødte vandværksfolkene ved FVD’s stand og rådgav blandt andet om takstblade og vedtægter. Godt 500 vandværksfolk og 70 udstillere lagde vejen forbi Aars til en velbesøgt udstilling med god stemning. AF CONNIE VALBJØRN OG STINE BÆRENTZEN, FVD Udstillingen i Aars er traditionen tro den største udstilling, som FVD arrangerer. Hele 500 vandværksfolk og 70 udstillere lagde vejen forbi. De mange besøgende fik sig en dag med masser inspiration til driften af vandværket. Vandværksfolkene hørte om det sidste nye teknik til vandværksdrift, fik input om tilbagestrømningssikringer fra Teknisk Råd og benyttede sig af chancen til at gå rundt og tale med hinanden. ”Der var en super god stemning og masser af besøgende, og dem som jeg talte med gav udtryk for, at de fik meget ud af at være med på udstillingen. Så vi havde en rigtig god dag i Aars”, siger direktør i FVD Allan Weirup. Næste udstilling løber af stablen i Fredericia fredag den 2. oktober 2015. Udstillingen kan tilmeldes efter sommerferien. 14 A. Højfeldt A/S havde udstillingens største stand på 100 kvm. >> Vandværksfolkene mødte talstærkt op til udstillingen i Aars allerede fra morgenstunden. vandposten | april 2015 udstilling i roskilde foreningsnyt Kvalitet for miljøets sKyld Brøndboring: Vandværksdrift: boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via: • Lufthæveboringer • Skylleboringer • Tørboringer • Snegleboringer • Overboringafeksisterendeboringer. Boring/Råvandsstationer: • Regenereringafboringer • Monteringellerrenoveringaf råvandspumper • Nyeråvandsstationer • Videoinspektion • Renovering/nybygningafvandværker • Hovedentrepriseellerdelentreprise • Filteranlæg • Kvalitetssikring Udpumpningsanlæg • Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer • Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m. • Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere Styringer: Sro anlæg – fjernstyring og overvågning Fremtid: • Service-ogvedligeholdelsesplan • Serviceaftale • Energioptimering • Fremtidssikring Andet: • Rådgivningogdimensionering • Miljøundersøgelser • Grundvandssænkning • Kontakttiloffentligemyndigheder NYHED! regenerering af boringer - Hydropuls VideoinSpeKtion Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger. Mangler I hjælp til kvalitetssikring? [email protected] • www.godtvand.dk Kvalitet for miljøets skyld Søren PederSen NORDJYLLANDS brøndboring BRØNDBORINGAS nordjyllAndS SØREN PEDERSEN brøndboring BRØNDBORING AS Tlf. 96 86 90 41 Tlf. 86 96 42 61 Haurum byvej 7, Haurum · 8450 Hammel Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nørager Tlf. 86 96 Haurum 42 61 Byvej 7 • Haurum Tlf. 86 96 42 61 8450 Hammel www.godtvand.dk april 2015 | vandposten visitkort_simon_oplæg.indd 1 17-03-2004, 13:36 nyt i fvd butik Flotte, miljørigtige drikkedunke i FVD’sbutik Det bedste drikkevand kommer fra hanen, og nu kan du tage postevand med hjemmefra i denne flotte, miljøvenlige drikkedunk. Du kan købe drikkedunken i to forskellige varianter: • med FVD’s navn • med FVD’s navn og dit vandværks navn og logo. Hvis du vælger varianten med dit vandværks eget logo, kan du evt. benytte dunkene til at gøre reklame for jeres drikkevand og vandværk for eksempel til skolebørn, der kommer på besøg. Logoet trykkes på bagsiden af dunken i sort farve. Påtryk af vandværkets logo kræver en bestilling af min. 500 stk. Drikkedunken er fremstillet i miljøvenlige materialer og er helt fri for Bisfenol A og Phthalater. Læs mere og bestil i FVD’s butik på fvd.dk 2-nov.:Layout 1 16 12/01/09 12:31 Side 46 vandposten | april 2015 nyt i fvd butik Hygiejnekasse: Alt i én Intropris 349 kr. Det får du i kassen • Engangshandsker 100 stk., natur, pudderfri • Overtrækssko 100 stk. blå, 16 cm, 41 cm • Engangsdragter 3. stk., polypropylen nonwoven, elastik, hvid • Ansigtsmaske med øreelastik 50 stk., 3-lags • Overfladedesinfektion 70 % 1 x 1000 ml, 70 % ethanol denat • Pumpe til 1000 ml flaske 1 stk., hvid • Hånddesinfektion 87 % 1 x 500 ml, ethanol 87 % Bestil Du kan bestille hygiejnekassen i FVD Butik – den koster bare 349 kr. Gå ind på fvd.dk > Butik Ekstra flasker med håndsprit .:. Du kan bestille ekstra flasker med håndsprit Pris: 59 kr./stk. april 2015 | vandposten 17 nyt fra rådgiverne Per-flourstoffer Foto: Colourbox Naturstyrelsen arbejder på at få afdækket behovet for regulering af perflourstoffer i drikkevandet. AF PERNILLE WEILE, FVD Perflourstoffer har fortrinsvis været brugt som slukningsskum på brandøvelsespladser, men også i forkromningsindustrien og malingsindustrien har stoffet været brugt. Stoffet kan også findes ved gamle lossepladser og fyldpladser for byggeaffald. På baggrund af supplerende overvågning af grundvandet arbejder Naturstyrelsen på at få fastsat en grænseværdi, som kan indgå i analyseprogrammet for vandværket, hvis der er begrundet mistanke om, at der er perfluorstoffer i det grundvand, vandværket pumper op. Naturstyrelsen har ikke kunnet oplyse, hvornår der vil foreligge en godkendt grænseværdi. C Thvilum WebGIS giver dig let adgang til dine ledningsdata. Mangler du hjælp til din ledningsregistrering, har vi en brugervenlig løsning uanset værkets størrelse. M Y CM MY CY CMY K RØNHØJVEJ 12 8300 ODDER TLF 86 54 62 33 [email protected] 18 vandposten | april 2015 nyt fra rådgiverne Sandjorde kan være pesticid-følsomme AF PERNILLE WEILE, FVD Lige siden loven om beskyttelse af drikkevandsressourcerne kom i 1999, har der være arbejdet med at finde en teknisk mulighed for at inddrage pesticiderne i grundvandskortlægningen. Ligesom udpegning af nitratfølsomme områder vil de pesticidfølsomme områder formelt blive udpeget i en bekendtgørelse, som man regner med vil træde i kraft i løbet af sommeren 2015. Det har ikke været nogen let opgave, og den er langt fra løst. Men i første omgang har Miljøministeriet sammen med Århus Universitet udarbejdet et kort over de sandjorde, som er særligt følsomme over for sprøjtemidler. Områderne, der er kortlagt ligger særligt i Midt og Sønderjylland, og sekretariatet vil offentliggøre de nøjagtige områder, så snart der foreligger mere viden. RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE Miljøministerens plan med ”9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden”. Hent planen her: www.min.dk > Nyheder > 2015 >danskernes drikkevand skal beskyttes bedre Et af initiativerne i ministerens 9-punkts plan handler om udpegning af pesticidfølsomme områder. Få styr på Vandværksadministrationen Læs mere på www.jh-dyk.dk - og få mere tid til bestyrelsesarbejdet Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtanken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift. • Al bogføring • Flytteopgørelser • Kontrol af indbetalinger • Udsendelse af áconto opkrævninger • Årsregnskaber • Betaling af fakturaer Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden. Kort sagt • Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vandtanke og vandbeholdere • Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe. JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet. Vi klarer enhver administrativ opgave Kontorhjælpen’s Vandværksadministration v/ Joan Lindbjerg Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 3000 [email protected] - www.jh-dyk.dk april 2015 | vandposten Elmevej 8 . Glyngøre . 7870 Roslev Tlf. 97 74 12 00 E-mail: [email protected] www.vandvaerksadministration.dk 19 nyt fra rådgiverne Blødgøring af vand AF PERNILLE WEILE, FVD Miljøministeriet vil undersøge, om kommunerne skal have mulighed for at pålægge vandforsyningerne at reducere mængden af kalk i vandet. Foto: Colourbox Det fremhæves i et af ministerens ”9 initiativer”, der vil gøre det lettere for kommunerne at reducere kalkindholdet i vandet. 20 Hvad vi tidligere i teknologisammenhæng har diskuteret som en mulighed for vandværkerne til at søge om tilladelse til blødgøring eller kalkknusning vender sig nu til, at det er kommunerne, der får mulighed for at påbyde vandværkerne at blødgøre vandet. Det er en helt ny tilgang til spørgsmålet, da det i så fald er kommunerne, der får initiativretten. FVD vil derfor følge sagen tæt. Miljøministerens ”9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden” kan hentes på miljøministeriets hjemmeside: www.min.dk > Nyheder > 2015 > Danskernes drikkevand skal beskyttes bedre vandposten | april 2015 De bedste instrumenter til lækagesporing og ledningssøgning Spindelsøgere Til søgning af spindler og dæksler - også op af metalhegn m.m. Sporgasdetektorer Til finlokalisering på bl.a. jord- og stikledninger. Håndlytteinstrumenter Til grovlokalisering af lækager på alle typer vandrør. Digitale korrelatorer Til finlokalisering på alle typer ledninger, inkl. blandede rør Plastledningssøger Jordmikrofoner Til finlokalisering på alle typer ledninger, inkl. blandede rør Jernledningssøgere Til søgning på ledninger i plast og metal. Til søgning på ledninger i jern, søgning vha. glasfibersonde samt søgning af markører. Vi lagerfører et komplet program af instrumenter, lige fra små håndlytteinstrumenter, spindelsøgere, plast- og jernledningssøgere, korrelatorer, lækagestøjloggere og sporgasudstyr m.m. til udstyr for komplet udrustede målevogne. Lækagesporing og ledningssøgning Året - Døgnet - Danmark rundt ® Grundlagt 1974 april 2015 | vandposten LEIF KOCH A/S, Rugvænget 31 2630 Taastrup, Telefon: 7023 9898 Email: [email protected] www.leifkoch.dk 21 solceller medfører skat Solceller medfører skattepligt – eller gør det? Når et vandværk monterer solceller og begynder at producere strøm, bliver værket fuldt skattepligtigt. Det slår SKAT fast i et bindende svar til FVD. Svaret bekymrer FVD, som nu går videre med sagen rent politisk. JULIE RABØLLE, FVD I et bindende svar om skattepligt ved solceller slår SKAT fast, at en vandforsyning skal betale skat af hele sin formue og sit eventuelle overskud, hvis den producerer el. Samtidig skal vandforsyningen beskattes af el-produktionen. virksomheder som for eksempel vandforsyninger være undtaget for skattebetaling, hvorimod elselskaber pr. definition er skattepligtige. Men når en vandforsyning igangsætter produktionen af el, sidestilles vandværket med et elselskab. Dermed bliver vandværket skattepligtigt. Også selvom vandværket kun har monteret ganske få solceller for at producere el til eget forbrug. SKAT uddyber, at alle juridiske og fysiske personer som udgangspunkt er skattepligtige. Dog kan særlige Hvad er et bindende svar fra SKAT? SKATs bindende svar er et juridisk bindende dokument, som giver svar på et stillet spørgsmål. Foto: Colourbox Svaret gælder i op til fem år. 22 vandposten | april 2015 solceller medfører skat Svaret bekymrer FVD har oplevet, at SKAT´s fortolkning af reglerne på området er blevet fortsat strammere de seneste år og anmodede derfor SKAT om et bindende svar på vegne af et vandværk, der overvejede at etablere solceller. Og det bindende svar fra SKAT vækker bekymring i FVD. ”Det er stærkt bekymrende, at SKAT nu fortolker reglerne om el-produktion så stramt, at et vandværk, der blot producerer strøm til eget brug for at værne om miljøet, bliver gjort skattepligtig af den almindelige vandværksdrift, som april 2015 | vandposten ellers er undtaget beskatning. Det er stik imod de politiske intentioner om grøn omstilling og modarbejder de tiltag som Folketinget har vedtaget. Derfor vil FVD også arbejde videre med sagen rent politisk og tager nu kontakt til klima-, energi- og bygningsministeren”, siger FVD’s direktør Allan Weirup. FVD overvejer endvidere at påklage afgørelsen, da der synes at være divergerende praksis på området. Bl.a. har SKAT i et bindende svar fra 2014 vurderet at havne, der opsætter solcelleanlæg for at producere strøm til eget forbrug, ikke bliver skattepligtige. Isoler problemet – og spar forbrugerne for unødvendige ekstra skatter En mulig vej ud af beskatningen kan dog være at isolere el-produktionen i et selvstændigt selskab, så det alene er et eventuelt overskud af el-produktionen, der bliver skattepligtig, og den administrative byrde og skattebetaling af vandværksdriften undgås. Derfor opfordrer FVD til, at vandværker, der er berørt af denne problemstilling, kontakter deres revisor eller anden skatterådgiver for at undersøge disse muligheder. 23 elafgift Vil du vide mere om elafgift? For et år siden skrev Vandposten om godtgørelse af elafgift Du finder artiklen i Vandposten, nr. 193, april 2014 s. 19. Yderligere infomation kan findes på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=165520 Godtgørelse af elafgift Reglerne for godtgørelse af elafgift blev forenklet i 2014. Men det er relevant at repetere, hvilke muligheder der er for at få refunderet elafgiften og oplyse om de satser, der gælder. AF SØREN BILDE SØRENSEN, FVD Vandværket kan få refunderet elafgiften, når: • Elafgiften refunderes i samme om- fang som momsen af energiforbruget. • Virksomheden skal selv bruge strømmen. Det vil sige, at elafgiften ikke kan refunderes, hvis virksomheden sælger el videre til eksempelvis lejere. • Elafgift refunderes kun delvist af el, der bruges til at opvarme rum, vand eller til komfortkøling. Foto: Colourbox Vær dog opmærksom på, at der er specielle krav til opgørelsen og godtgørelsen af el til rumopvarmning og komfortkøling. 24 Det er loven om elafgift, der regulerer og fastsætter kravene til, hvornår en virksomhed kan få godtgjort elafgiften. Satser >>> se blå boks til højre >>> Minimumsafgift Minimumsafgift: 0,4 øre/kwh. Minimumsafgiften er et krav fra EU og betyder, at virksomhederne selv skal betale denne del af afgiften på el. Afgiftssatsen for 2015 Afgiftssatsen for 2015 er steget i forhold til 2014. El takster for 2015 Minimumsafgift: 0,4 øre/kwh Elafgift: 87,8 øre/kwh Godtgørelse af el til proces: 87,4 øre/kwh Godtgørelse af el til rumopvarmning, opvarmning af vand samt komfortkøling: 49,8 øre/kwh Kilde: http://www.skat.dk/SKAT. aspx?oId=2062223 Da minimumsafgiften stadig ligger på 0,4 øre/kwh, får afgiftsstigningen ikke vandposten | april 2015 elafgift betydning for, hvor stor en del af afgiften, vandværkerne selv skal betale. I boksen kan du se, at vandværkerne får refunderet en mindre del af afgiften, når der er tale om el, der bliver brugt til rumopvarmning, opvarmning af vand og komfortkøling. Det vil sige strøm, som ikke bliver brugt til procesformål. Opgørelsen kan ske på to måder Da refusionen er anderledes for denne del af elforbruget skal vandværket kunne godtgøre, hvor meget el, der er brugt til rumopvarmning, opvarmning af vand og komfortkøling. 1: Elforbrugsmålere SKAT kræver, at der bruges en typegodkendt elforbrugsmåler. Det vil sige, at elforbrugsmåleren skal leve op til kravene i ”Bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer”. april 2015 | vandposten Dermed skal der sættes en godkendt bimåler op, som måler elforbruget på installationer, der er knyttet til komfortkøling eller rumopvarmning. 2: Driftstimetæller I nogle tilfælde er det muligt at bruge en driftstimetæller. For nogle vandværker kan en driftstimetæller være et billigt alternativ i forhold til at opsætte en elforbrugsmåler/bimåler. Driftstimetælleren fungerer ved, at den måler, hvor lang tid en given installation er tilsluttet. Når man beregner det samlede forbrug, tager man udgangspunkt i installationens maksimale effekt. Det vil sige, at i det tilfælde, hvor vandværket har en forbrugsvandvarmer, kan en driftstimetæller bruges til at opgøre det årlige elforbrug. tæller. For eksempel, hvis vandværker benytter et antal fastmonterede termostatstyrede varmepaneler, som kan afbrydes uafhængigt af hinanden, så skal der monteres en driftstimetæller på hver enkelt enhed. Derfor giver det mening at overveje, om det bedst kan betale sig at bruge en bimåler eller en driftstimetæller. Må ikke kunne 0-stilles Vær opmærksom på, at en driftstimemåler ikke må kunne 0-stilles. Desuden skal driftstimemålerne placeres sådan, at den kan sættes ud af drift uden tekniske indgreb. Enkeltinstallationer Bemærk, at en driftstimetæller kun kan benyttes i det omfang, at der er tale om en enkeltinstallation. Det vil sige, at for hver enkeltinstallation skal der monteres en driftstime- 25 nyt fra rådgiverne Forbrugerklagenævnet har truffet en principiel afgørelse: Slut med klager til forbrugerklagenævnet AF PERNILLE WEILE OG JULIE RABØLLE, FVD Man kan ikke klage til Forbrugerklagenævnet over et forbrugerejet vandværk, fordi nævnet betragter den type vandværker som en forening. Det har Forbrugerklagenævnet slået fast i en afgørelse lige inden jul. Sagen blev afvist, og på trods af en senere anmodning er det ikke lykkedes forbrugeren at få genoptaget sagen. Vandværket kan derfor beholde de ca. 48.000 kr. Men det korte af det lange - afgørelsen fastsætter, at er man en forening kan forbrugerne ikke klage til Forbrugerklagenævnet. Læs hele sagsafgørelsen på fvd.dk. Unægtelig en spændende afgørelse, som sikkert vil blive nærlæst af mange. Sagen handlede om en forbruger, der ønskede at få penge tilbage i forbindelse med en afregningssag med vandværket. Pengene var indbetalt på et ikke afklaret grundlag. En rigtig klassiker, for forbrugeren havde ikke indsendt aflæsningskort, og var derfor fastsat ud fra en skønsmæssig vurdering. Forbrugeren havde betalt for det skønsmæssige forbrug, men ikke desto mindre ønskede han ca. 48.000 kr. tilbagebetalt. Det gjorde han, fordi han efterfølgende havde fået oplyst, at denne del af skylden var forældet. Det ville vandværket selvfølgelig ikke tilbagebetale, og forbrugeren klagede sagen til Forbrugerklagenævnet. Til sagen var det samtidig oplyst, at vandværket er forbrugerejet, og som forening bliver der kun leveret vand til foreningens medlemmer. Det er dette punkt Forbrugerklagenævnet har lagt vægt på, for det er alene sager mellem forbrugere og erhvervsdrivende, der kan behandles i nævnet. 26 vandposten | april 2015 it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning, finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmeside altid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen, for yderligere info: [email protected], 5161 5912. www.Ramboll.DK Tillykke Fra kilde til hane… Til Toftlund Vandværk med renoveringen af deres vandværk Endnu et vandværk total renoveret af Vand og Teknik Fra kildeplads til hane er Vand og Teknik A/S med som partner og sikrer en løsning, der giver rent vand til borgerne. Tag os med på råd så tidligt i processen som muligt og træk på vore eksperter, der kan hjælpe med ideoplæg, dimensionering, projektering, levering og montering af alle alle vandværkets installationer. Vand og Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk april 2015 | vandposten 27 nyt fra rådgiverne Nu skal staten beregne konkrete BNBO’er omkring de drikkevandsboringer, der endnu ikke har fået fastsat en BNBO af kommunen: BNBO om alle drikkevandsboringer AF PERNILLE WEILE, FVD Det er en del af miljøministerens 9 punkts plan for rent vand i fremtiden. Indtil videre har 38 kommuner fået tilskud til at få udpeget BNBO inden for kommunens grænser. En udgift der har beløbet sig til ca. 40 mio. kr. Til formål har de fleste kommuner benyttet sig af teknisk bistand fra rådgivende ingeniører mv. Ud over beregningen af BNBO indeholder mange af disse tekniske rapporter også anbefalinger til, hvordan drikkevandsbeskyttelsen kan tilrettelægges i kommunen fremover. Vi skal beskytte vores drikkevandsressourcer – det skal der ikke herske tvivl om – men spørgsmålet er, hvordan vi griber opgaven an. Det har rapporterne i mange tilfælde lagt op til, og i flere tilfælde er beskyttelsesniveauet fastsat tårnhøjt. Sådan er det nu Det har givet anledning til gode debatter mellem Vandrådene og kommunen, og i flere kommuner er der nu enighed om at koble og koordinere BNBO-arbejdet med kommunens arbejde med indsatsplanlægningen. Det er også det, der samlet set giver det bedste resultat. Det vil nemlig betyde, at der lokalt kan fastlægges en afbalanceret drikkevandsbeskyttelse, der tager hensyn til hele den lokale fremtidige drikkevandsbeskyttelse, samtidig med man får en ordentlig prioritering af, hvilke indsatsområder der skal fremmes og måske – hvilke der bør opgives på sigt. Det samme vil gælde for udpegningen af BNBO’erne. At der skal koordinere- Inputdata Beregninger af det areal, hvorfra der strømmer vand til hver enkelt boring inden for et år (eller andet tidsinterval). Inputdata: Strømningstid, t Indvindingsmængde, Q Porøsitet, ne Transmissivitet, T Magasintykkelse,H Gradient, I Strømningsretning, 28 vandposten | april 2015 smed jordforureningsområdet er beskrevet andetsteds her i Vandposten. Der er i dag udlagt BNBO’er rundt om ca. en tredjedel af drikkevandsboringerne. Sådan bliver det ikke fremover For de øvrige totredjedel eller ca. 6.000 drikkevandsboringer til almene vandforsyninger skal der i løbet af de næste par år beregnes en BNBO. Efter det oplyste er det Naturstyrelsen selv, der skal forestå arbejdet, og det bliver alene en udregning af selve zonen. Det er indlysende, at kommunerne ud over at få stillet de udregnede BNBO’er til rådighed også har brug for juridisk og administrativ bistand til at få sagsbehandlet, hvorledes kommunen får fastsat restriktioner og indskrænkninger i BNBO. Og samtidig må man gå ud fra, at styrelsen vil kunne koble beregningsmodellen sammen med administrative og juridiske hensyn om blandt andet proportionalitet, der gælder, så der kan træffes en afgørelse i form af et konkret påbud. Rejsehold og telefonrådgivning Det er derfor glædeligt, at Naturstyrelsen genopliver rejseholdet og opprioriterer telefonrådgivningen. Det harmonerer med FVD’s anbefalinger, som jo fortrinsvis indbefatter, at vandværkerne ikke skal indgå i såkaldte frivillige aftaler direkte med lodsejeren, men i stedet skal få fastsat de påbud, som er nødvendige og retssikkerhedsmæssige korrekte. På den måde medtages de retssikkerhedshensyn, som også skal varetages i drikkevandsbeskyttelsen. Det er kommunens rådgiver Men vandværkerne skal være opmærksomme på, at Naturstyrelsen er kommunens rådgiver. Hvis alle skal have det bedste ud af rådgivningen er det derfor en god ide, at vandværkerne i samarbejde med kommunerne inviterer Naturstyrelsen til et fælles arrangement, så alle synspunkter kan blive belyst. Lynbeskyttelse Er dit vandværk sikret ved lynnedslag?? Roskilde EL-Montage udfører og rådgiver indenfor: Lynbeskyttelse af bygninger og installationer Jordingsanlæg til alle formål - også dit Potentialudligning der virker Transient- og overspændingsbeskyttelse Eftersyn og vedligeholdelse af eksisterende anlæg FVD TILBUD: Jordelektrode og transientbeskyttelse 5.000 kr eks moms og kørsel www.roskildeelmontage.dk april 2015 | vandposten [email protected] 29 sammenlægninger Tendens i tiden: Mere samarbejde mellem vandværkerne AF ROBERT JENSEN, FVD I dette nummer af Vandposten fortæller vi historien om, hvordan et lille vandværk blev lagt sammen med et større. Udviklingen gjorde det nødvendigt. Sammenlægninger foregår i disse år i stor stil. Det kan vi se på de mange henvendelser i rådgivningen. Både behovet for større forsyningssikkerhed og økonomiske overvejelser spiller ofte ind, når beslutningen skal tages. Samtidig kan det være et problem at finde frivillige, der vil overtage fra de ældre. Økonomisk kan det for små vandværker, der stilles over for myndighedskrav om for eksempel udlægning af boringsnære beskyttelsesområder, være en fordel at blive lagt sammen med et andet vandværk. Som alternativ til sammenlægning vælger en del vandværker i stedet at etablere et administrations- eller driftsfællesskab. Det kan på sigt bane vejen for en egentlig sammenlægning. Hvis man kun ønsker øget forsyningssikkerhed, men gerne vil bevare sin egen vandværksforening, kan man 30 nøjes med at etablere en nødforsyningsledning og en leveringsaftale. Hjælp til samarbejde I de fleste tilfælde er det ikke kompliceret at lægge vandværker sammen. Det kræver blot, at der er enighed om det i bestyrelserne, og at det efterfølgende godkendes af de respektive generalforsamlinger. Vilkårene for sammenlægningen bør skrives i form af en aftale de to vandværker imellem. Aftalen skal så efterfølgende godkendes på generalforsamlingerne. Skabelon og vejledning Du kan hente et udkast til en skabelom om sammenlægninger mellem vandværker på FVD’s hjemmeside. Desuden er der en vejledning, der kan hjælpe med at fastlægge både økonomi og proces ved sammenlægningen. Sammenlægning Hent skabelon På FVD’s hjemmeside kan du hente skabelonen: ”Aftale om sammenlægning af vandværker” Du finder skabelone på: fvd.dk > Drift og administration > Samarbejde > Sammenlægning vandposten | april 2015 den gode sammenlægning Valget – ny boring eller sammenlægning? Allerslev Huse Vandværk fusionerede med naboen Osted Vandværk. Det gav flere fordele ikke mindst for forbrugere, der fortsat får drikkevand til en rimelig pris og med en god forsyningssikkerhed. AF OLE NIELSEN, FORMAND, ALLERSLEV HUSE VANDVÆRK I/S løb. En billig løsning med fordele for de 17 forbrugere, der opnår betydeligt større forsyningssikkerhed. Samtidig fik vi også fordelene ved fællesskabets stordrift, både administrativt og fagligt, herunder kvalitet og sikkerhed. Allerslev Huse Vandværk har siden 1939 leveret vand til 17 husstande og har været husrækkens samlingspunkt og nærmest fungeret som lokal beboerforening. Det var her man mødtes en gang om året til generalforsamlingen, der aldrig varede længere end 20-25 minutter – altså den officielle del. Det efterfølgende kaffebord varede altid en hel del længere. Fremmødeprocenten var høj, ca. totredejdel af husstandene var altid repræsenteret. ville være katestrofalt, hvis en tankbil forulykkede og lækkede giftstoffer lige uden for vandværket. Anlægget var simpelt. En enstrenget hovedledning. En boring med en pumpe, der sikrede trykket. To beholdere med filtermateriale til rensning af vandet, en kompressor til iltning og en trykudligner (minihydrofor) på 50 liter. Drift af vandværket og den tilhørende administration var ulønnet og blev varetaget af en og samme person, der både var formand, kasserer, vandværkspasser, dirigent og referent på den årlige generalforsamling. Sammenlægning blev et realistisk alternativ Valget var heller ikke svært: Det helt rigtige var en sammenlægning med et nabovandværk. Samarbejdet om sammenlægningen har i anlægsperioden været forbilledlig. Både mellem de to vandværker, entreprenører og forbrugerne. Uddannelseskrav af den driftsansvarlige og usikkerheden om hvor ”langtidsholdbar” frivillig arbejdskraft er, støttede tanken om sammenlægning. En projektplan blev meget tidligt udarbejdet og tidsplaner og tjeklister har bidraget til, at projektet er styret sikkert i mål. Ligeså er budgettet overholdt. Generalforsamlingen gav i 2013 sin opbakning til at kontakte Osted Vandværk for at indlede dialogen om en sammenlægning. I september 2014 fik de 17 forbrugere at få vand fra Osted Vandværk og fra januar 2015 er de nu officielt forbrugere hos Osted Vandværk. Flere fordele Resultatet blev en sammenlægning med Osted Vandværk, som skulle være det fortsættende værk. Nu mangler vi blot at håndtere nogle formelle opgaver med salg af bygning, tinglysning af ledningsnet, afslutning af projektbudget, hjemtagning af lån og lukning af Allerslev Huse Vandværks cvr-nummer. Nye krav gjorde det svært at fortsætte alene Da kommunen reviderede vandforsyningsplanen i 2012 blev det klart, at en række forhold ved vandværket gjorde det usikkert om vandværket kunne fortsætte som hidtil. Boringen var fra 1939 og lå ca. 7 meter fra midten af en rimelig befærdet vej. 25 meter sikkerhedszonen om boringen rakte et pænt stykke ind på marken på den anden side af vejen. Og det april 2015 | vandposten Forventede krav om forsyningssikkerhed vil efter nutidige standarder formentlig kræve en ny boring i et mere beskyttelsesegnet område. Desuden skulle vandværket flyttes eller der skulle etableres en forbindelse fra den ny boring til den eksisterende bygning . I sommeren 2014 blev der etableret en forbindelsesledning og vi fandt en løsning på finansieringen, så de 17 husstande over de næste 15-17 år betaler et ekstraordinært årligt tilslutningsbe- Enighed og fuld opbakning Det hele kunne lade sig gøre, fordi generalforsamlingen (forbrugerne) fokuserede på fakta og ikke på det følelsesmæssige. Alt i alt et godt projekt, der baseret på enighed og fuld opbakning blev kørt sikkert i mål. 31 nyt fra rådgiverne kundeservice Vandværkernes hjemmeside Det er nemt og billigt at informere på nettet Det er nemt og billigt at servicere kunderne på vandværkets hjemmeside. De fleste vandværker har en hjemmeside, men der er stor forskel på det indhold, man finder på hjemmesider. Læs her gode råd til service og information på nettet. AF ROBERT JENSEN, FVD Det er en god ide, at lave et årshjul, der definerer, hvornår på året der sker forskellige aktiviteter, som kunderne skal have information om. Det lovpligtige om vandkvalitet En gang om året skal kunderne informeres om vandkvaliteten. Det er oplagt, at lægge denne information på vandværkets hjemmeside. Nogle vandværker vælger at linke til eksterne hjemmesider, hvor informa32 tionerne om vandkvaliteten findes så som GEUS. Lokalavisen bruges også mange steder til at informere om vandkvaliteten. Det vigtigste er dog, at den lovpligtige information finder sted. Linkbytte En del kommuner har på deres hjemmeside links til vandværkernes hjemmeside. Kontakt jeres kommune, hvis kommunen ikke linker til jer. Informationer om forening og vandværksdrift Kunderne bør som minimum kunne finde: - Regulativ - Takstblad - Vedtægt for vandværket. Regnskab og referater Men der er også andre informationer, der er relevante for kunderne, for vandposten | april 2015 kundeservice nyt fra rådgiverne eksempel det seneste regnskab og de seneste referater fra generalforsamlingerne – evt. i uddrag. Bestyrelsen Det er også relevant at præsentere bestyrelsen - evt. med billede - og deres kontaktoplysninger, så kunderne kan se, hvem der leder vandværket, og hvordan man kan komme i kontakt med dem. Ansat personale Hvis der er ansat personale, kan I også præsentere personalet og fortælle om de opgaver, de løser. På den måde får kunderne et indblik i, hvordan vandværker drives og fungerer. Selvbetjening Kunderne bør kunne betjene sig selv på vandværkets hjemmeside, så gør formularer, som kunderne kan bruge og udfylde tilgængelige. Eksempelvis til: - Flytteopgørelse - Målerskifte - Målerkontrol - Måleraflæsning. Der er tid og administrative ressourcer at spare ved at lade kunderne bruge hjemmesiden frem for at håndtere servicen ved direkte kontakt. E-mailadresse og telefon På hjemmesiden bør vandværkets telefonnummer og e-mailadresse samt åbnings- og telefontid fremgå, så kunderne hurtigt kan se, hvornår de kan komme i kontakt med jer. Praktiske informationer Det er også servicemindet at lægge gode råd og opfordringer på hjemmesiden: - Spar på vandet: Gode spareråd - Vandets hårdhed - Pas på grundvandet ved at oplyse om for eksempel Sprøjtefri have-kampagnen. april 2015 | vandposten Bekendtgørelse ..... Kapitel 7 Information til forbrugerne om vandforsyningen og om vandets kvalitet § 28. Et alment vandforsyningsanlæg skal stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. Informationen skal mindst indeholde oplysninger om 1) vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, e-post, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner, 2) forsyningsområder, 3) indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra, 4) vandbehandling på vandforsyningsanlægget, 5) drikkevandets kvalitet i relation til maksimale værdier fastsat i henhold til bilag 1 a-d, resultaterne af supplerende undersøgelser efter § 7, stk. 3, eller kvalitetskrav fastsat ved vilkår i indvindingstilladelsen, herunder antal og resultater af samtlige analyser, der er foretaget i henhold til denne bekendtgørelse og vilkår i indvindingstilladelsen, og 6) en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet, værdier for parametre af særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, samt oplysninger om overskridelser af maksimale værdier fastsat i henhold til bilag 1 a-d, resultaterne af supplerende undersøgelser efter § 7, stk. 3, eller kvalitetskrav fastsat ved vilkår i indvindingstilladelsen. Stk. 2. Ejeren af det almene vandforsyningsanlæg skal mindst én gang om året opdatere oplysninger efter stk. 1. Stk. 3. Informationen, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 6 skal være tilgængelig på vandforsyningens hjemmeside eller mindst én gang om året offentliggøres i et trykt medie, som er til rådighed for alle forbrugere af vand fra det almene vandforsyningsanlæg, f.eks. et omdelt lokalblad, en lokal vejviser eller en husstandsomdelt folder. Det skal fremgå af det offentliggjorte, hvor og hvordan forbrugeren kan indhente yderligere oplysninger om forhold under stk. 1, nr. 2-5. 33 fjernaflæste målere sparer masser af tid ”Vi blev fuldstændig ellevilde” Mange vandværker skifter for tiden til fjernaflæste målere, og Strib Vandværk er et af dem. Her monterer man fjernaflæste MULTICAL 21 målere hos samtlige forbrugere. Målerne bliver aflæst i en kombination af en drive-by løsning og automatisk måleraflæsning via Radio Link, som gør det muligt at aflæse målerne hjemmefra. TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN På Strib Vandværk hørte man for første gang om de fjernaflæste målere i 2012, og målerne vakte straks interesse. Vandværket leverer bl.a. vand til et sommerhusområde, og dengang blev målerne i sommerhusområdet sjældent aflæst, fordi beboerne ikke opholder i sommerhusene ved årsskiftet, hvor de øvrige målere blev aflæst. Vandværket monterede MULTICAL 21 målere fra Kamstrup i sommerhusområdets målerbrønde. Og snart skulle driftsleder og bestyrelsesmedlem Palle Christensen ikke gøre andet for at aflæse målerne end at køre forbi dem i sin bil, dvs. ved at benytte sig af den såkaldte drive-by-løsning. I bilen sidder Palle Christensen med en håndterminal, der samler data fra målerne. ”Vi blev fuldstændig ellevilde. Det fantastiske var, at jeg kunne køre en tur hen over dæmningen, og så havde jeg aflæst alle målerne. Og så tænkte vi, det må vi kunne bruge til noget mere”, siger han. 34 Derfor besluttede bestyrelsen sig for at sætte fjernaflæste målere op ved samtlige af de 1.700 forbrugere, der modtager vand fra vandværket, og dermed ikke kun forbrugerne i sommerhusområdet. De nye målere sættes op, når det er tid til at sende de gamle ind til verifikation, og derfor har vandværket indtil videre monteret 1.336 ud af 1.770 målere. Aflæser også målere hjemmefra Målerne i sommerhusområdet bliver aflæst en gang om måneden med drive-by-løsningen, men de øvrige målere aflæses hjemmefra, fordi de står så centralt i Strib ved Middelfart, at de hvert 16. sekund sender måler-data videre via Radio Link Netværket. Driveby-løsningen og den automatiske måleraflæsning via Radio Link supplerer hinanden indtil Radio Link Systemet er fuldt udbygget i 2. halvår 2015. Så indtil videre bidrager begge løsninger til at levere brugbare og detaljerede informationer om vandforbruget. Med de detaljerede informationer om forbruget af vand slipper Palle Christensen for at udsende og indtaste alle aflæsningskortene. Før kunne han sagtens bruge en hel arbejdsuge på kortene, men det behøver han ikke længere, fordi han allerede har alle tallene på sin computer. ”Rent økonomisk er det ikke en guldgrube for vandværket at skifte til fjernaflæste målere, men det gør arbejdet meget mere effektivt til gavn for forbrugerne”, siger han. Hjælper forbrugerne med at spare på vandet En af de ting, der især ligger Palle Christensen på sinde, det er at hjælpe forbrugerne med at spare på vandet gennem det øgede fokus på vandforbruget, som de fjernaflæste målere giver. Byen fik installeret målere for første gang i 1986 og her faldt forbruget med 30 procent. Nu håber Palle Christensen vandposten | april 2015 <<< Driftsleder og bestyrelsesmedlem på Strib Vandværk, Palle Chris tensen, glæder sig over, at de fjernaflæste målere giver et stort overblik over flowet i forsyningsnettet. Overblikket gør det muligt at spare tid på måleraflæsninger, finde frem til lækager, gøre det lettere for forbrugerne at spare på vandet og give dem en god service. på, at den enkelte forbruger bliver motiveret til at spare endnu mere på vandet, når han kan se sit døgnforbrug. ”Det ærgrer mig, når vi bruger unødvendigt meget vand. For grundvand er en ressource, der hører op. Vi får jo ikke nær så meget vand ned i undergrunden, som vi pumper op”, siger han. Gør det let at finde lækager og give en god service Dengang hvor målerne kun blev aflæst en gang om året, var der nogle forbrugere, der fik sig en ordentlig forskrækkelse, når de så deres vandforbrug. Dengang havde vandværket for eksempel ikke mulighed for at opdage et løbende toilet hos en forbruger. Men det er anderledes nu. I dag kan Palle Christensen sidde på kontoret og følge med i forbruget. Ved hjælp af sin computer, kan han sortere i de fejltilstande, der er på ledningsnettet, og det gør det let at finde frem til de forbrugere, der har et unormalt højt flow af vand. Dvs. de forbrugere, der for eksempel døjer et med et løbende toilet eller et vandrør, der er sprunget. Og dem skynder Palle Christensen sig at ringe til. ”Folk bliver vildt begejstrede og takker meget, fordi vi ringer og gør dem opmærksomme på problemet. Faktisk synes jeg, at det er en god service at ringe til folk, og samtidig er det sjovt fjernaflæste målere sparer tid at ringe, fordi de bliver så glade. I særdeleshed, når man tænker på, hvor meget det koster for dem, når vandet siver ud.” En MULTICAL 21 måler fra Kamstrup. Måleren er en elektronisk vandmåler med ultralydsprincip. Næste skridt: ”en digital butler” Selvom Palle Christensen godt kan lide at gøre forbrugeren opmærksom på en eventuel lækage, lægger han vægt på, at det er forbrugerens eget ansvar at holde øje med, om der er et unaturligt højt forbrug af vand. ”Vi yder gerne en stor service, men vi er ikke og bliver aldrig ansvarlige for kontrol af vandforbruget hos den enkelte forbruger”, siger han. Derfor ser Palle Christensen frem til det næste skridt i den digitale udvikling på Strib Vandværk. Inden efteråret kommer programmet eButler op at køre i Strib, og det betyder, at forbrugerne selv kan gå ind og se deres forbrug via en computer, tablet eller smartphone. Programmet gør det samtidig muligt for vandværket at sende en sms eller mail til de forbrugere, der har et unormalt højt forbrug af vand. Den grå boks på billedet er en koncentrator, der aflæser MULTICAL 21 målerne via trådløse M-bus-radiosignaler. Koncentratorerne er en del af den automatiske måleraflæsning via Radio Link, som gør det muligt at aflæse målerne fra kontoret. Strib Vandværk har sat syv koncentratorer op, der modtager signaler fra hver sin gruppe af målere. Sådan kommer du i gang På Strib Vandværk har man valgt en løsning med at montere fjernaflæste målere ved samtlige forbrugere. Men et mindre antal målere kan også gøre det, hvis du lige nu sidder og tænker i kroner og øre. Driftsleder på Strib Vandværk Palle Christensen har dette gode råd til vandværker, der ønsker at gå i gang med de fjernaflæste målere: ”Jeg synes, de skal tage udgangspunkt i de målere, der er vanskelige at aflæse – for eksempel i en krybekælder eller i en målerbrønd ved en forbruger. Hvis man udskifter de målere med fjernaflæste målere, er det meget lettere og hurtigere at aflæse dem. Da vi gik i gang, monterede vi fjernaflæste målere i de 107 målerbrønde, som vi har, og det er også et godt sted at starte.” Senere kan I altid følge Strib Vandværks eksempel og montere flere fjernaflæste målere. 35 robot tjekker rentvandstank Robot svømmer rundt i rentvandstank og inspicerer Foto: Stine Bærentzen, FVD Når man skal inspicere en rentvandstank, kan man bede en dykker om at svømme rundt og tjekke, om tanken er ren og i god stand. Men vidste du, at man også kan sende en robot ned i rentvandstanken for at inspicere? Vandposten var med den dag, hvor en robot fik sig en svømmetur i Fjenneslev Vandværks rentvandstank. 36 Nedgangene til rentvandstankene er udendørs, og derfor blev områderne ved nedgangene til tanken overdækket med telt. Åbningerne blev støvsuget, rengjort og afdækket med plast og plastfliser. Området i teltet var herefter Rød Zone. Robotten desinficeres inden den sendes ned i rentvandstanken. På billedet ses Jacob Haugaard fra Danwatec. vandposten | april 2015 robot tjekker rentvandstank TEKST: STINE BÆRENTZEN, FVD En rentvandstank skal som bekendt være i god stand, så trærødder, slam og små dyr ikke har adgang til det rene drikkevand gennem revner og defekte installationer. Derfor giver det god mening at inspicere rentvandstanken med jævne mellemrum. Robotten bliver fjernstyret, så det er muligt at sende den rundt i hele rentvandstanken. Mens robotten svømmer rundt, filmer den rentvandstanken indefra. Følger med på live-optagelser fra rentvandstanken ”Det er nu 5-6 år siden, at vi sidst var nede i rentvandstanken for at se, hvordan der ser ud, og derfor giver det god mening at kigge derned igen”, siger Egon Madsen, der er vandværkspasser og bestyrelsesmedlem i Fjenneslev Vandværk. ”Og det giver god mening at sende en robot derned, fordi den er nem at desinficere”, fortsætter vandværkspasseren, mens han sidder i det lille kontor på vandværket, der i dagens anledning er fyldt med ekstra udstyr og hyggelige ting som kaffekopper og rundstykker. For selvom der ligger meget arbejde for dagen, er der god grund til at gøre det lidt hyggeligt. Det meste af arbejdet foregår nemlig på det lille kontor, hvor Jacob Haugaard fra Danwatec sidder og fjernstyrer robotten og hvor vandværksfolkene sidder og følger med i robottens live-optagelser. Foto: Danwatec På Fjenneslev Vandværk sagde man derfor ’ja tak’ til et tilbud fra Danwatec, der inspicerer rentvandstanke ved hjælp af robotstyret kamera. bliver muligt at fjerne den uønskede genstand eller reparere og rengøre rentvandstanken. Tanken tømmes dog kun efter grundige analyser som viser, at der er behov for det. Men heldigvis får robotten, Danwatec og vandværksfolkene ikke øje på de helt store problemer, andet end vand i opsatsen på den store rentvandstank, og derfor skal Fjenneslev Vandværk ikke tømme tanken og reparere den her og nu. ”Der var ikke de store overraskelser, men jeg havde heller ikke forventet, at der var problemer, siger vandværkspasseren. Rentvandstanken, som robotten svømmer rundt i, er fyldt med drikkevand. Men hvis robotten finder en ønsket genstand i tanken, der enten kan være en kilde til forurening eller er et tegn på, at tanken skal repareres, skal hele tanken tømmes for vand, så den kan rengøres og repareres. Det er ikke nok at fjerne genstanden uden at tømme tanken. Robotten svømmer rundt i rentvandstanken og observerer detaljerne. Hvis robotten får øje på noget, som skal repareres eller som ikke hører hjemmei en rentvandstank, skal rentvandstanken tømmes for vand, så det april 2015 | vandposten Foto: Danwatec Hverken trærødder, slam eller små dyr ”Prøv at styre robotten tilbage igen”, lyder en af bemærkningerne i det lille kontor, mens alles øjne følger optagelserne på skærmene. 37 rekruttering Unge i vandværkets bestyrelse Er I gået i den såkaldte bestyrelsesfælde? Den, hvor I tænker, at ”det er de unge, der ikke gider være med i bestyrelsen?” Måske er det værd at overveje hvordan bestyrelsenkan arbejde med nye muligheder for at tiltrække nye friske kræfter. AF METTE KINGOD, FVD Camilla Storgaard Jensen er suppleant i bestyrelsen på Otterup Vandværk og er netop blevet genvalgt på generalforsamling. Så Camilla tager et år mere i vandværkets tjeneste. ”Jeg lod mig vælge som suppleant, fordi jeg synes det er spændende at se, på hvilket grundlag bestyrelsen træffer beslutninger”, fortæller Camilla Storgaard Jensen, som til hverdag styrer regnskaber og andre administrative opgaver på Otterup vandværk. Det er netop grunden til, at Camilla ”kun” er suppleant. ”Hvis jeg tog skridtet fuldt ud og blev ”rigtig” bestyrelsesmedlem, så vil de to roller blive alt for sammenblandet. Det går ikke”, griner Camilla og understreger, at det jo forudsætter, at hun så rent faktisk ville blive valgt. Der er ikke kø Det ville sikkert kunne lykkes, for i Otterup står folk ikke ligefrem i kø for at komme med i bestyrelsen. Og Camilla frygter, at det kan blive svært at få besat bestyrelsesposterne i fremtiden, når den siddende bestyrelse ikke vil være med længere. ”Vi har netop afholdt generalforsamling og foruden bestyrelsen mødte der kun otte forbrugere op”, fortæller Camilla. 38 ”Jeg tror, at eksempelvis vandsektorloven godt kan skræmme lidt, selv om vi får god hjælp fra vores revisor, der er god til at forklare, hvad der er op og ned i forhold til loven. I det hele taget er der meget at holde styr på, men jeg føler mig egentlig meget godt klædt på til at varetage mit administrative arbejde på vandværket”, siger hun. Kaffeklub om vand En kaffeklub, som tæller en stribe administrative medarbejdere fra vandværkerne i Tarup, Næsby, Midtfyns Vandværker, Haarby Vandværker og Otterup Vandværk, er stedet, hvor der bliver delt gode råd og fif. Vandværkerne ligger spredt på Fyn. ”Det er et supergodt forum at være med i. Især fordi vi sidder alene med vores administrative opgaver på hvert vores vandværk, så kan man godt føle sig lidt alene en gang imellem. Men så ringer jeg bare til kaffeklubben, der som regel kan hjælpe”, siger Camilla, der kun har positive ord for, hvad en netværksgruppe som kaffeklubben kan bidrage med. regnskaberne på en forståelig måde står højt på ønskelisten. ”Men ellers vil jeg sige, at kemien er supervigtig. Samarbejdet mellem bestyrelsesmedlemmerne skal fungere på en god måde”, slutter Camilla, der synes det er spændende, hvordan vandværket udvikler sig. Otterup Vandværker - Udpumper 300.000 m3 - Forbrugere 2207, Herunder 18 målere ved storforbrugere fordelt på 9 virksomheder. Camilla Storgaard Jensen Alder: 42 Suppleant: Otterup Vandværk på Fyn Hvem vil vi gerne kapre? Camilla kan godt få øje på oplagte kandidater eller specifikke kompetencer, som bestyrelsen kunne få glæde af. En person med talforståelse – eksempelvis en revisor – der kan forklare vandposten | april 2015 rekruttering Vandposten har talt med to unge bestyrelsesmedlemmer. Hver især har de deres motiv for at gå med i bestyrelsesarbejdet, men helt overordnet bekymrer de sig om vandværkets fremtid. Klaus Sanko har siden 2010 været med i bestyrelsen for Gjesing Vandværk – det seneste år som formand. Klaus tilhører med sine blot 36 år den unge generation af vandværksfolk på forbrugerejede vandværker. Men hvad driver ham til at bruge en masse af sin fritid på at sikre vandværkets drift og fremtid? ”Man skal ikke gøre det for pengenes skyld”, storgriner Klaus Sanko og henviser til de 10.000 kr. han hvert år indkasserer i honorar for formandsgerningen. ”Jeg gør det faktisk af pligt. Det lyder lidt højtideligt, men jeg mener faktisk, at hvis man kan, så skal man gøre lidt godt for byen og indbyggerne”, fortæller Klaus, der så til gengæld ikke er frivillig i den lokale idrætsklub, som så mange andre. Klaus driver et gartneri og er afhængig af, at vandet fra vandværket er rent og at det flyder stabilt og i rigelige mængder. Faktisk var det en vandforurening for nogle år siden, der slog hovedet på sømmet og fik Klaus til at beslutte sig for at stille op til valg i bestyrelsen. ”Der var ikke så stort fokus på vedligeholdelse, og en revne i rentvandstankens tag var årsag til at snegle og andre smådyr havde fundet vej ind i tanken. Således blev der fundet colibakterier i vandet. Og jeg var ikke længere i tvivl om, at jeg kunne gøre en helt nødvendig forskel. Sådan kom jeg ind i bestyrelsesarbejdet”, fortæller Klaus Sanko. Klaus og et par andre nye bestyrelsesmedlemmer fik hurtigt sat et renoveapril 2015 | vandposten ringsprojekt i gang – et projekt der løb op i over 100.000 kr., men til gengæld resulterede det i rene vandforsyninger til de ca. 175 forbrugere. Meget at sætte sig ind i Som formand for vandværket er der mange nye emner, man skal sætte sig ind i. Ligesom der er mange udfordringer at håndtere. ”Vi har valgt at udlicitere driften af vandværket til en professionel VVS’er. Han har så også været på de obligatoriske drifts – og hygiejnekurser. Det giver ro i maven, at der er styr på driften, så vi er ikke i tvivl om, at kvaliteten af vores drikkevand nu er i top”, fortæller Klaus, der nævner andre udfordringer som dårlige betalere, der skal have et lille skub af og til. FVD en god sparringspartner og rådgiver ”Udgiften til et medlemskab af FVD er mange gange tjent ind igen. Da vi for eksempel ville ændre vandværkets selskabsform til a.m.b.a., havde vi megen glæde af at have FVD’s rådgivere med på sidelinjen. Ligesom det er en stor hjælp i dagligdagen, at vi kan hente skemaer og værktøjer på hjemmesiden”, fortæller Klaus. understreger, at han vil arbejde på at honoraret for bestyrelsesarbejdet bliver forhøjet. ”Det kan være en motivationsfaktor, hvis man får lidt mere for sin indsats, tror jeg”. Klaus driver gartneri og har planer om at udvide sin virksomhed, så kræfterne skal lægges dér de næste par år. ”Men hvem ved, måske får jeg lyst og tid igen på et senere tidspunk”, slutter Klaus Sanko. Gjesing Vandværk i Auning - Udpumper 28.000 m3 - Forbrugere: 175 Klaus Sanko Alder: 36 år Formand Gjesing Vandværk i Auning Selv om Klaus er glad for det frivillige arbejde som formand i vandværket, så kommer han næppe til at holde 40 års jubilæum. ”Jeg hylder princippet om jobrotation, og mener da også, at jeg efterhånden har udtjent min værnepligt her på værket. Der har været udskiftning i bestyrelsen, og der sidder et par yngre suppleanter klar til at tage førertrøjen på i de næste etaper”, siger Klaus og 39 synlighed i lokalområdet Hvor er alle forbrugerne henne? Det er tid til den årlige generalforsamling, men mange steder kigger vandværksbestyrelsen langt efter forbrugerne. Hvor er de? Læs her, hvad andre gør for at få folk ”med” - og lad dig inspirere. AF METTE KINGOD, FVD Hvem siger nej tak til Danmarks nationalret? Stegt flæsk og persillesovs er opskriften på succesfuldt fremmøde til generalforsamlingen i Erslev Vandværk i Nordjylland. Et madlavningskursus slutter hvert år med at lave stegt flæsk og persillesovs til deltagerne i generalforsamlingen, og fællesspisning før generalforsamlingen er et hit. Når nu forbrugerne alligevel er kommet afsted, så er det nærliggende at snuppe formandens beretning, debat om takstblade og regnskabsaflæggelse med til dessert. Den menu bestilte 70 ud af 230 forbrugere i år i Erslev. Har du en ide? Foredrag og generalforsamling På Tullebølle Vandværk på Langeland har der været tradition for at byde på smørebrød, øl og en snaps til den årlige generalforsamling. Det kunne trække folk af huse, men traktementet har ikke længere den samme appeal som tidligere. Så de tænker i nye baner på Langeland. ”Jeg tror på ideen med at invitere en foredragsholder. Det behøver ikke koste en formue, især ikke hvis vi inviterer en lokal personlighed, der har lidt kant og kan provokere en anelse”, siger Søren Andersen, formand på Tullebølle Vandværk på Langeland. ”Hvis vi ikke tør prøve noget nyt, så sker der jo ikke noget. Et par tusinde kroner til honorar til foredragsholderen er godt givet ud. Jeg er sikker på, at vores forbrugere vil komme og lytte med, hvis emnet er interessant. Samtidig får vi i bestyrelsen mulighed for at fortælle om det vi beskæftiger os med, og at det er meget interessant. Ja, nærmest teknologi på højt plan”. ”Måske det endda kan vække interessen hos nye og friske kræfter, der får lyst til at gå aktivt ind i bestyrelsesarbejdet”, slutter Søren Andersen. Har du en god ide, så skulle du da ta’ og dele den med andre. Send en mail til [email protected], så formidler vi din ide videre. Vandquiz Eller hvad med en quiz som opvarmning til generalforsamlingen? På GEUS’s hjemmeside (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) kan I hente en lille eller en stor quiz om grundvand og teste forbrugernes viden om grundvand. Link quiz: www.geus.dk > Geologi for alle > Undervisning > Viden om > Grundvand 40 Udtrækning af en præmie Fra en helt anden branche har vi hentet inspiration til et trækplaster til generalforsamlingen. Men ideen er god alligevel. I Sygeplejeklubben i Mariagerfjord udlodder de på generalforsamlingen en præmie, som de fremmødte kan vinde. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad en præmie kan være. Tag en tur rundt i forretningslivet i lokalmiljøet og hør om frisøren, grillbaren, Brugsen eller benzintanken vil sponsorere en præmie. vandposten | april 2015 Telefon: 44 94 33 08 Mail: [email protected] www.kalkknuser.dk Kalk i grundvandet koster vandværkerne og forbrugerne mange penge og belaster miljøet! Et antal Kalkknusere monteres på udvalgte vandrør og tilsluttes en styreenhed - så enkelt er det at få bugt med kalken. Der er mange gode grunde for at installere en Kalkknuser: n Det er slut med tilkalkede varmelegemer i vaskemaskiner og opvaskemaskiner, som forkorter maskinernes levetid og giver ekstra EL-forbrug. n Det er fortid med kalkaflejring i WC-cisterner, som løber og koster mange penge. n Kalkknuseren ændrer vandet, så forbrugerne kan reducere forbruget af sæbe og vaskemidler. n Investeringen tjener sig hjem på nogle få år, og alle sparer mange penge i årene frem. - kontakt os allerede i dag for økonomiens og miljøets skyld! Telefon: 44 94 33 08 Mail: [email protected] Det høje kalkindhold i grundvandet giver vandværker og husstande store økonomisk- og miljømæssig udfordringer - løsningen er overraskende enkel. Den unikke Kalkknuser fra AMTechAquaMiljø monteres nemt på vandværkets hovedforsyningsledning. Nu vil lyd fra Kalkknuseren påvirke og behandle vandet i hele systemet, så kalkkrystallerne bliver nedbrudt. Herved fjernes kalkens evne til at opbygge kalkaflejringer i rør, vandhaner, wc-cisterner, varmelegemer i kaffemaskiner, opvaskemaskiner, vaskemaskiner m.v. Ifølge Teknologisk Institut kræver det op til 6 gange så meget energi, at pumpe vand igennem rør med kalkaflejringer - så her kan vandværket opnå en betydelig EL-besparelse med Kalkknuseren. - ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, men over 50 tilfredse vandværker og videnskabelig dokumentation beviser, at Kalkknuseren virker. Jesper Højland, Driftleder Ulvshale Vandværk ”Vi har i flere år kørt med en Kalkknuser på vores ledningsnet. Tidligere var vi plaget af meget kalk i vandet, men det er fortid. Vi havde også problemer med tilkalkede rør og T-stykker, men nu er vores ledningsnet helt rent uden kalkaflejringer. Forbrugere har også tilkendegivet, at de nu har mindre kalkslør ved rengøring og at tilkalkning af EL-kedler mv. er ophørt”. AMTechAquaMiljø ApS § Herlev Hovedgade 119, 1. § 2730 Herlev § Tlf. 44 94 33 08 § [email protected] § www.kalkknuser.dk nyt vandværk - arkitektonisk perle Hørning Stationsbys Vandværk: Et godt sted for byen og borgerne Kan et vandværk være driftssikkert og have en høj vandkvalitet, samtidig med at det har en flot arkitektur, der inviterer forbrugerne til at opholde sig på vandværkets område? Ja, lyder det korte svar fra Hørning Stationsbys Vandværk, der netop har åbnet et flot og moderne vandværk. 42 vandposten | april 2015 nyt vandværk - arkitektonisk perle TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD Motionsløbere, skoleelever og andre forbipasserende får sig et flot syn, når de lægger vejen forbi Hørning Stationsbys Vandværk ved Aarhus. På en eng med smuk natur ligger det nybyggede vandværk, der med sin buede facade åbner sig imødekommende op over for byens borgere. Inde på vandværket kan man kigge ned i de lukkede filtre, fordi der ligger en gennemsigtig plade på dem. Og kigger man på gulvet, får man øje på to gennemsigtige plader. Under pladerne ser man det rislende vand i de to rentvandstanke i beton, der ligger under bygningen. Velkommen til Vandværket er ikke alene bygget ud fra nøgleordene driftssikkerhed og miljørigtighed. Det blev også bygget ud fra bestyrelsens ønske om, at det skal være et smukt sted, hvor det er rart og lærerigt at opholde sig for frivillige, bestyrelse og forbrugere. Derudover kan man efter aftale benytte det lyse mødelokale med tilhørende køkken. Vandværkets forbrugere - bl.a. skoleelever - er derfor velkomne til at kigge forbi og lære nyt. Så da vandværket kom på tegnebrættet i 2011, føjede arkitektfirmaet Frost-Larsen og bygherrerådgiveren Krüger et par pædagogiske deltaljer til arkitekturen. ”Hvis vi sætter en lille vandhane op udenfor, kan motionsløbere, skoleelever og andre få sig en tår vand, når de kommer forbi vandværket”, siger Lorenz Jabcke, der er driftsleder og medlem af bestyrelsen i vandværket. Sammen med den øvrige bestyrelse overvejer han, hvilke tilbud der skal være på vandværkets område. Indtil videre overvejer bestyrelsen, om de skal plante en frugtplantage eller bygge en legeplads til vandværkets forbrugere. En stor del af vandværkets facade er lavet af glas, og det inviterer nysgerrige til at kigge direkte ind på de tekniske installationer, blandt andet på vand værkets lukkede gravitationsfiltre i rustfrit stål. Vandværkets besøgende kan kigge på vandet i filtret og rentvandstanken gennem gennemsigtige plader. Driftsleder Lorenz Jabcke viser den gennemsigtige plade under filtrets låg. april 2015 | vandposten Frugtplantage eller legeplads? Bestyrelsen er allerede begyndt at gøre sig tanker om, hvordan de åbner endnu mere op over for byens borgere. Stationsbys Vandværk Frede Busk Sørensen. ”Det betyder så meget for os” Idéen med at bygge et nyt vandværk begyndte at spire hos formanden for Hørning Stationsbys Vandværk for et par år siden, fordi det gamle vandværk hverken leverede nok vand til det stigende antal af forbrugere eller levede op til nye krav om vandkvalitet. Og det er en stor ting at kigge på det nye vandværk, når man har været med til at udforme det helt fra start. ”Jeg glæder mig altid til at komme herud. Og måske lyder det mærkeligt, men jeg kan stadigvæk blive bevæget over det nye vandværk, fordi det betyder så meget for os”, siger formanden for Hørning Stationsbys Vandværk Frede Busk Sørensen. Vandværket begyndte at pumpe vand ud til forbrugerne i februar 2015. ”Vandværket skal være et godt sted for byen og borgerne, fordi det er deres vandværk”, siger formand for Hørning Det drikkeklare vand i rentvandstanken ses gennem en gennemsigtig plade. 43 nyt vandværk - arkitektonisk perle Inde fra vandværkets mødelokale er der frit udsyn over vandværkets tekniske installationer. Foto: Krüger Tekniske installationer i Hørning Stationsbys Vandværk For at give forbrugerne en sikker vandforsyning, består løsningen af to vandforsyningslinjer, så vandproduktionen kan opretholdes, selvom dele af vandværket tages ud af drift til service. Vandt pris for flot arkitektur: Driftsleder Lorenz Jabcke (tv.) og formand for Hørning Stationsbys Vandværk Frede Busk Sørensen viser arkitekturprisen, som Skanderborg Kommune uddelte til vandværket i 2014. Juryen lagde vægt på, at vandværket både er flot og funktionelt. Beholdere og rør er udført i rustfrit stål med silkemat overflade. Rentvandstankene i beton er placeret, så de ligger beskyttet under vandværket. • To boringer • To lukkede rustfrie beholdere med bundbeluftning til at ilte vandet • Tre lukkede rustfri gravitationsfiltre til at filtrere vandet • Filterskyl med luft og vand fra fælles aggregater • Filterskyllevandet ledes til faskine • To rentvandstanke i beton under vandværket • Udpumpningsanlæg (2x15 m3 /t x 35 mVs) • El-tavler i rustfrit stål fabrikat Cubic med Saia PCD2 PLC • SRO: V-opera med V-history. 44 vandposten | april 2015 Navnenyt i FVD Nyt o runde fø m dselsdag e, jubilæer, nye drift sledere o g bestyrels esmedlem mer Meld g e navnes rne tof ind til FVD p fvd@fv å d.dk 3-dobbelt 25 års jubilæum i Taulov Vandværk Peter Storgaard, formand og vandværkspasser, har været medlem af bestyrelsen siden den 16. marts 1989. Allerede den 30. november 1989 blev han vandværkspasser og den 27. februar 1990 også valgt til formand. Begge job er siden blevet passet med omhu. Endvidere blev Peter Storgaard ved generalforsamlingen i 2001 valgt ind i Region Syds bestyrelse. Dette arbejde har givet Peter Storgaard en meget stor kontaktflade, hvilket vi i dagligdagen nyder godt af i vores vandværk. Flemming Nissen, næstformand, har været medlem af bestyrelsen siden den 27. februar 1990. Flemming Nissen har tidligere været ansat hos Vand-Schmidt og Alpedalens VVS, og med den baggrund er han en god medspiller – også som afløser på vandværket. Peter Holm har været medlem af bestyrelsen siden den 27. februar 1990. Peter Holm har en baggrund som elektriker og fabrikant. Også ham har vi stor glæde af i bestyrelsen. Reception Bestyrelsen inviterer vore forbrugere, kolleger, håndværkere, forretningsforbindelser og venner til reception: Fredag den 8. maj kl. 11-15 på Hejse Kro, Skærbækvej 17, 7000 Fredericia 40 års jubilæum Niels Gyde Thomsen, Jerslev Vandværk Den 10. marts 2015 fejrede Niels Gyde Thomsen 40 års jubilæum som medlem af Jerslev Vandværks bestyrelse, heraf de sidste 20 år som formand. Niels blev valgt til bestyrelsen på generalforsamlingen 10. marts 1975. Efter generalforsamlingen 14. marts 1995 blev Niels på det efterfølgende konstituerede møde valgt som formand. Niels har igennem alle årene været en aktiv mand for vandværket, og han har forstået at følge med udviklingen. Siden 2000 har Niels for eksempel været foregangsmand for ombygning og digitalisering af Jerslev Vandværk, så det i dag er velholdt og tip top moderne. Jerslev Vandværk takker ham for de mange års indsats og ønsker ham tillykke. april 2015 | vandposten 45 annonce OVERBLIK OG STRUKTUR I DAGLIGDAGEN Tethys hjælper dig med at holde styr på de daglige opgaver. Du planlægger selv hvad der skal gøres og hvor tit. Derefter vil systemet automatisk minde dig om, hvornår de enkelte opgaver skal udføres. Overhold miljøministeriets krav Tethys hjælper dig med at lave den nødvendige dokumentation for at overholde miljøministeriets krav til kvalitetssikring. Systemet holder automatisk øje med, hvilke opgaver der udføres og samtidig dokumenteres handlingsplanen for dine risikovurderinger. Nemt at bruge Tilgængeligt overalt Vi er selv vandværksfolk hos Tethys Derfor behøver du ikke at være IT-ekspert for at komme i gang. Vi giver dig en grundig introduktion til systemet og skulle det være nødvendigt, står vi klar ved telefonen for at hjælpe. Tethys er et webbaseret værktøj. Det betyder at det ikke kræver installation på hverken din pc, tablet eller telefon for at virke. Du kan logge ind fra enhver enhed og være i gang med værktøjet med det samme. Automatisk backup og opdatering Hold øje med udviklingen Der er ingen opdatering eller service nødvendig når du bruger Tethys, hvilket betyder du altid har den nyeste version. Derudover laver vi omfattende backup af alt dit data, så intet går tabt, hvis der skulle ske fejl. Når du udfører en opgave, kan du registrere dine målinger i systemet. Derefter viser systemet tallene i overskuelige grafer. Det betyder at du let kan se fremskridtet i målingerne og holde øje med udviklingen af dine tiltag. annonce Tethys virker både på din smartphone, tablet og desktop pc. Du har altid fuld adgang til Tethys - også når du sidder derhjemme. Kurser på Sjælland fra FVD “Tethys har givet os overblik over hverdagen og sparet os for en masse dobbeltarbejde. Det er absolut den nemmeste måde at kvalitetssikre.” - Jens Kruse Madsen, Klinting Vandværk Carsten hjælper dig i gang Du kan prøve Tethys gratis de første 30 dage, inden du beslutter dig. Vi tilbyder i den forbindelse 2 timers gratis introduktion på dit eget vandværk. Carsten viser dig hvordan systemet kan fungere i din hverdag, og hjælper med at få sat de første opgaver i gang i selve systemet. Ring til Carsten Simonsen på telefon 22 49 98 83 for at komme i gang, eller læs mere på www.tethys.dk. Region Øst inviterer til kursusaftener på Sjælland, hvor du har mulighed for at arbejde med dit eget Vandværk i Tethys. FVD’s underviser står klar med råd og vejledning sammen med Lasse Opstrup fra Tethys. Tid og sted: Høng Vandværk 29. april kl. 17.00 - 22.00 Hotel Hillerød 20. maj kl. 17.00 - 22.00 Tilmelding på www.fvd.dk Carsten T. Simonsen System Integrator Telefon: 72 30 10 79 Direkte: 22 49 98 83 E-mail: [email protected] www.tethys.dk Styrk både den fysiske sikkerhed, sikkerhed i itsystemerne og i de industrielle kontrolsystemer. tema - it-sikkerhed Foto: Colourbox Forebyg cyberangreb ved at styrke sikkerhedsarbejdet inden for it Mange dele af vandværksdriften kan styres fra en bærbar pc, smartphone eller tablet, og det øger risikoen for hackerangreb, computervirus mm. Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer vandværker til at fokusere på alle led i arbejdet med it-sikkerheden for at forebygge cyberangreb. AF STINE BÆRENTZEN, FVD Digitale systemer giver os en god kontrol over vandværkerne og vandværksdriften i det hele taget. ”Derfor er det blevet ualmindeligt at møde en vandværksmand, som ikke har adgang til vandværkets digitale systemer via sin pc, telefon eller iPad”, siger formanden i Teknisk Råd, Niels Rasmussen. Men når de digitale løsninger kobles til internettet, gør det os mere sårbare over for bl.a. hackerangreb, orme og virus. Og selvom Center for Cybersikkerhed som udgangspunkt ikke kan sige noget om, hvor stor truslen mod vandværker er, kan vandværker forvente at blive ramt af et eller andet – på et eller andet tidspunkt. Enten i form af de utilsigtede angreb, hvor for eksempel en computervirus tilfældigt rammer 48 vandværkets computer, selvom den er designet til at ramme noget helt andet. Eller i form af målrettede angreb, hvor den ondsindede part direkte går efter vandværket. Derfor er det ifølge Teknisk Råd vigtigt at værne vandværksdriften mod angreb. ”Hvis man ikke beskytter det digitale udstyr, er der fri adgang for it-kriminelle til at gå ind og pille i driften af vandværket. Det kan vi jo ikke have. For tænkt hvis de for eksempel piller ved vores SRO-systemer eller ved de administrative afregningssystemer med forbrugernes data. Det kan betyde, at vandværket risikerer at miste data eller sidde med manipuleret data”, siger næstformand i Teknisk Råd, Bent Jacobsen. Husk også at beskytte din smartphone, tablet og bærbare computer Der er flere steder, man skal sætte ind for at øge vandværkets it-sikkerhed. Et af dem er den sikkerhed, som softwareopdateringer, backups, firewalls og antivirus- , malware- og antispywareprogrammer giver. Du benytter dig sikkert allerede af den type sikkerhedsprogrammer til at sikre din stationære computer på vandværket mod it-kriminalitet. Men hvad med sikkerheden på de smartphones, tablets og bærbare computere, som benyttes i driften af vandværket? Ansatte i offentlige myndigheder, private virksomheder og andre organisationer kobler sig i stigende omfang på vandposten | april 2015 tema - it-sikkerhed Bliv advaret mod cyberangreb Nu kan dit vandværk blive advaret mod trusler, der specifikt går efter vandværker eller SCADA-systemerne i de såkaldte SRO-systemer, der benyttes til at styre, regulere og overvåge vandværker. Når GovCERT under Center for Cybersikkerhed (CFCS) i sjældne tilfælde hører om trusler mod danske vandværker og/eller hardware, som antages at anvendes i danske vandværker, retter de henvendelse til vandværkerne gennem FVD. FVD sender advarslerne ud til alle, der er tilmeldt FVD’s nyhedsbrev. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig FVD’s nyhedsbrev på fvd.dk. Hvis du allerede er tilmeldt nyhedsbrevet, skal du ikke foretage dig mere for at modtage advarslerne fra Center for Cybersikkerhed. interne netværk ved at benytte mobile enheder som smartphones, tablets og bærbare computere. Og det gælder også for vandværkerne: ”Mange vandværksfolk styrer vandværkerne på bærbare enheder som iPads”, siger næstformanden i Teknisk Råd, Bent Jacobsen. Og ifølge den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste er eksempelvis mobiltelefoner – generelt set og ikke kun for vandværker - blevet en særdeles vigtig indgang for angreb for kriminelle og statsstøttede hackere. Og det kommer blandt andet til udtryk i stigningen af malware til operativsystemerne i smartphones og tablets. Center for Cybersikkerhed: ”Kæden i sikkerhedsarbejdet er ikke stærkere end det svageste led” Center for Cypersikkerhed bakker op om, at sikkerheden på smartphones, tablets og bærbare computere skal være på plads. Men samtidig opfordrer man til, at de enkelte vandværker har et helhedsorienteret syn på sikkerhedsarbejdet: ”Kæden i sikkerhedsarbejdet er ikke stærkere end det svageste led. Derfor er det vigtigt, at vandværkerne kigger på hele kæden og ikke kun på det enkelte led, når de styrker sikkerhedsarbejdet inden for it”, siger Jesper Thisted, der er sikkerhedsanalytiker i Center for Cybersikkerhed og uddyber: ”Hvis vandværkerne kun øger sikkerheden inden for ét område, er der risiko for, at dem, der vil kompromittere vandværket, finder en svaghed inden for et helt andet område i vandværkets it-system”. De enkelte led i sikkerhedsarbejdet kan for eksempel være antivirus, opdateringer af computerprogrammer og administrators rettigheder. Men det er Læs mere Læs mere om, hvordan vandselskaber bør forholde sig til fysisk sikkerhed, sikkerhed i it-systemer og sikkerhed i kontrolsystemer i - ”Håndbog om it-sikkerhed i forsyningsbranchen – DANVA VEJLEDNING NR. 94” på www.detdigitalevandselskab.dk Læs også publikationerne: - ”Cyberforsvar der virker” - ”Sådan gør du når du er blevet hacket” på Center for Cybersikkerheds hjemmeside på www.cfcs.dk april 2015 | vandposten ikke nok at fokusere på sikkerheden på ens computer, tablet og smartphone. Derimod bør man også se på den fysiske sikkerhed på vandværket, så de it-kriminelle ikke kan bryde ind på vandværket, og på sikkerheden i SROsystemerne, der bruges til at styre og overvåge de processer , der forsyner os med drikkevand. Tænk sikkerheden ind i beredskabsplanen Nogle vandværker er mere afhængige af it end andre, og derfor bør vandværker arbejde forskelligt med itsikkerheden, så de hver især har fokus på de led i sikkerhedsarbejdet, der er væsentlige for dem. Men ifølge Jesper Thisted er ”Håndbog om it-sikkerhed i forsyningsbranchen – DANVAS vejledning nr. 94” et godt sted at starte. Håndbogen giver de it-ansvarlige på vandværkerne et godt indspark til, hvordan sikkerhedsarbejdet bør styrkes. Både i forhold til fysisk sikkerhed, sikkerhed i it-systemer og sikkerhed i de industrielle kontrolsystemer som SRO-systemer. Samtidig opfordrer både Teknisk Råd og Center for Cybersikkerhed til at udarbejde en beredskabsplan, der også omfatter it-sikkerhed. Beredskabsplanen skal blandt andet indeholde information om, at backup’en af vandværkets data skal ligge et sikkert sted, så den ikke bliver stjålet eller på anden måde går tabt. 49 Foto: Colourbox tema it-sikkerhed Gode råd om sikker adfærd på nettet 1. Beskyt din telefon med en kode. 2. Brug kun trådløse netværk (Wi-Fi) med kryptering. 3. Hvis du bruger et ubeskyttet trådløst netværk, så indstil telefonen til at glemme det, når du er færdig. 4. Luk for abonnementet og tilknyttede betalingstjenester, så snart telefonen bliver stjålet eller tabt. 5. Tag sikkerhedskopi af data på mobile enheder. 6. Hold alle programmer opdateret. 7. Anvend sikkerhedsprogrammer (antivirus, antispyware, firewall). 8. Vær forsigtig med vedhæftede filer eller links, du får tilsendt uopfordret. 9. Tag jævnligt sikkerhedskopi af dine data. 10. Brug sikre passwords på mindst otte tegn. De skal bestå af store og små bogstaver, tal og gerne specialtegn. 11. Brug ikke samme password til forskellige tjenester. 12. Følg ikke links i mails, der beder om fortrolige oplysninger. 13. Hent kun apps og andre programmer fra kilder, du har tillid til. Kilde: DKCERTs trendrapport 2014 50 vandposten | april 2015 Vi har mere end 100 års erfaring med at hente rent drikkevand op fra undergrunden n Brøndboring n Tilstandsvurdering af boringer n Service og regenerering af boringer n Udforing af boringer n Rustfrit arbejde og råvandsstationer n Sløjfning af boringer og brønde Brøndboringsfirmaet Brøker A/S Spånnebæk 7 · 4300 Holbæk · Telefon: 5944 0406 [email protected] · www.broeker.dk Spar værdifulde ressourcer med avanceret måleteknologi! Hver dråbe tæller Ultralyds vandmåler Intelis Volumetrisk vandmåler Aquadis+ Kontakt os venligst for yderligere information FLONIDAN A/S - Islandsvej 29 - DK-8700 Horsens - Tel +45 7561 8888 - www.flonidan.dk april 2015 | vandposten 51 Foto: Colourbox tema it-sikkerhed Hent hjælp til at bekæmpe hackerangreb og virus Bliver dit vandværk ramt af et hackerangreb eller en computervirus? Så har du mulighed for at hente hjælp hos GovCERT, som er en del af Center for Cybersikkerhed (CFCS). GovCERT hjælper myndigheder, kommuner og virksomheder, der beskæftiger sig med samfundsvigtige funktioner, hvis der opstår problemer med cyberangreb. Du skal dog være opmærksom på, at GovCERT kun tager sig af ukendte virus mm. Derfor er det din it-leverandør, som du i første omgang skal tage kontakt til, hvis f.eks. virussen eller den sårbarhed, der udnyttes, allerede er kendt af anti-virusprogrammerne eller hvis der findes en patch. Læs mere om, hvordan du sikrer dit vandværk mod virus og hackere på www.cfcs.dk i publikationerne: • • Cyberforsvar der virker Sådan gør du, når du er blevet hacket Kontakt GovCerts vagttelefon på 6093 4827 eller pr. mail [email protected]. 52 vandposten | april 2015 NYHED BEACON aflæsningssystem - få overblik med ét klik Trådløs aflæsning af vandmålere med masser af fordele Se mere på vores hjemmeside www.loewener.dk under procesteknik eller kontakt Lars Nissen-Petersen på mobil nr. 40 643 005 V. Løwener A/S Smedeland 2 • 2600 Glostrup Tlf. +45 43 200 300 • Fax +45 43 430 359 E-mail: [email protected] • www.loewener.dk ServiceCenter Stilling • Niels Bohrs Vej 31 C • 8660 Skanderborg • Tlf. +45 86 982 288 bekendtgøerlser og vejledninger hygiejne og kvalitet Love og regler: Vandværkets bogreol De love og regler, som regulerer vandværksdrift fylder mange hyldemeter. Se oversigten over de væsentligste. AF NIELS GRANN, FVD • Drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 292 af 26/03/2014) - Kvalitetskrav, som drikkevand og vand skal opfylde - Undersøgelser, der skal foretages af vandet - Kontrol med indvundne vandmængder - Tilsyn, der skal føres med vandforsyningssystemerne. • Kvalitetssikringsbekendtgørelsen (BEK nr. 132 af 08/02/2013) Hvordan man indfører kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, herunder en ledelsesmæssig ramme, der sikrer systematiske arbejdsrutiner for at forebygge forureninger. • Brøndboringsbekendtgørelsen (BEK nr. 1260 af 28/10/2013) Anvendes ved etablering af: - Nye boringer til indvinding af grundvand - Ved pejling, monitering og grundvandssænkning - Boringer med miljø- og geotekniske formål - Boring til vertikale jordvarmeanlæg - Boringer til tilledning af vand til undergrunden - Råstofboringer og andre boringer, der ikke er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Anvendes også ved væsentlige - Udbedringer eller ændringer af eksisterende boringer - Sløjfning af boringer og brønde. • Vejledning: Kvalitetssikring på almene vandforsyninger – juli 2014 En vandforsyning kan mindske risikoen for forurening af drikkevandet ved at indføre et kvalitetssikringssystem. Systemet skal sikre, at vandforsyningen løbende vedligeholder anlæg og følger systematiske arbejdsrutiner, hvor der er fokus på at forebygge forurening af vandet. • Vejledning: Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre – marts 2013 Handlinger, der bør iværksættes ved overskridelser af de mikrobiologiske parametre ved almene og ikke-almene vandforsyningsanlæg. Desuden hvornår og i hvilke situationer, der bør gives koge- 54 anbefaling, og hvad der forstås ved kogeanbefaling. • Vejledning: Måleteknisk om kontrolsystem for koldt- og varmtvandsmålere i drift (MV 02.36-01, udg. 10) (VEJ nr. 9567 af 18/10/2013) Vandforsyningen har ansvaret for, at målere i drift ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl, som gælder ved førstegangsverifikation. • DS 439: Norm for vandinstallationer • DS 442: Dansk Ingeniørforenings norm for almene vandforsyningsanlæg • DS 475: Norm for etablering af ledningsanlæg i jord • DS/EN 1717: Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer (læs evt. Rørcenteranvisning 015 i stedet for DS/EN 1717). • Vandforsynings vedtægt Vedtægten er det juridiske grundlag for foreningens virke. Vedtægten er en nødvendighed for, at vandforsyningen overhovedet kan eksistere og foretage forretningsmæssige dispositioner. Den er grundlaget for dannelse af den ”juridiske person” vandforsyningen er. Det betyder, at vedtægten udadtil regulerer forholdet mellem vandforsyninger og andre juridiske personer, og indadtil forholdet mellem medlemmerne vedrørende rettigheder og pligter. • Vandforsyningens regulativ Et regulativ fastlægger vandværkets vilkår for levering af vand til forbrugerne samt mellem myndighederne og vandforsyningerne. Regulativet skal udarbejdes af vandforsyningen og godkendes af kommunen. Se også oversigt over love og regler FVD’s hjemmeside: www.fvd.dk/drift-og-administration/love-og-regler vandposten | april 2015 gode råd om hygiejne Sådan kommer håndværkerne godt i gang med den gode hygiejne Hvordan sikrer du dig, at eksterne håndværkere opretholder en god hygiejne, når de arbejder på vandværket, i boringer og på ledningsnettet, så drikkevandet ikke bliver forurenet? Det er en af de ting, som Teknisk Råd har drøftet. AF STINE BÆRENTZEN, FVD Når den eksterne håndværker eller VVS’er begynder sit arbejde på vandforsyningsledningerne eller ved rentvandstanken, er det vigtigt, at han opretholder en god hygiejne. Bl.a. ved at desinficerer værktøjet, rengøre sine hænder og tage rent arbejdstøj på, inden han kommer i kontakt med det rene drikkevand. Du kan også bede håndværkeren om at fremvise kursusbeviset hver gang han skal til at begynde sit arbejde på vandværket eller ledningsnettet. Men måske er den eksterne håndværker ikke opmærksom på alle de ting, som han skal gøre for at opretholde en god hygiejne. Derfor er det vigtigt, at I hjælper håndværkerne godt i gang med den gode hygiejne, så de reducerer risikoen for at forurene det drikkevand, som I leverer til forbrugerne. Her beder man de eksterne håndværkere om at læse FVD’s hygiejnefolder, inden arbejdet påbegyndes. Kursus i hygiejne Medlemmerne af Teknisk Råd opfordrer til, at du som hygiejneansvarlig på vandværket kræver at de eksterne håndværkere gennemfører et hygiejnekursus. Hygiejnekurser kan tages flere forskellige steder, men Teknisk Råd anbefaler, at håndværkerne som minimum gennemfører FVD’s hygiejnekursus for håndværkere. Guldborgsund Forsyning har udarbejdet to hygiejneforskrifter – både en for arbejdet på vandværket og på ledningsnettet. Entreprenøren og medarbejderen skal skrive under på, at de har læst og forstået hygiejneforskrifterne, inden arbejdet går i gang. Underskriften gælder for et år ad gangen. Det er en god idé, hvis håndværkerne viser kursusbeviset frem, inden de påbegynder arbejdet. Derudover kan du gøre ligesom et af medlemmerne i Teknisk Råd, nemlig at udlevere en folder til håndværkeren, hvor du noterer, at du har set kursusbeviset. april 2015 | vandposten Hygiejnefolder Du kan også gøre ligesom Ulsted Ålebæk Vandværk, hvor et af medlemmerne fra Teknisk Råd kommer fra. Inspiration fra hygiejneforskrifter Du er også velkommen til at lade dig inspirere af Guldborgsund Forsynings hygiejneforskrifter. <<< Hygiejnefolderen kan hentes på fvd.dk > Om FVD > Publikationer <<< Du finder hygiejneforskrifterne på www.guldborgsundforsyning.dk > Vand > Hygiejneforskrifter Anbefaling Medlemmerne af Teknisk Råd anbefaler, at dit vandværk udarbejder hygiejneforskrifter i forhold til håndtering af rør, arbejdsgange, fittings mm. og tager dem med i udbudsmaterialet. 55 kurser: hygiejne og kvalitet Hygiejnekurser til håndværkere hitter Vandforsyningerne sætter fokus på, hvordan risikoen for forureninger nedsættes. Det medfører krav til VVS’ere og graveentreprenører om at gennemføre hygiejnekurser, så de fortsat og på betryggende vis er klædt på til at løfte opgaven på vandværket. AF NIELS GRANN, FVD Vandforsyningerne sætter mere og mere fokus på at øge bevidstheden om de risici for forurening, der er i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver og service på vandværkets anlæg. Det er derfor vigtigt, at VVS’ere og andre håndværkere, der udfører disse opgaver, kender til de risici, der kan skabe en forurening og ved, hvad der skal til for at reducere risikoen. Vandværket stiller krav til samarbejdspartnere Vandforsyningerne er begyndt at stille krav om, at deres samarbejdspartnere skal have gennemført et hygiejnekursus for håndværkere for fortsat at kunne arbejde for vandforsyningen. 56 Skræddersyet til håndværkeren FVD udbyder kurser skræddersyet til håndværkere, og foreløbig har 150 deltagere fået videntanken fyldt op. Årsagen til at håndværkerne tilmelder sig FVD’s kurser kan deles ind i to kategorier: - Nogle opsøger af egen vilje kurserne for at få styrket deres faglige profil med kendskab til forureningsrisici og mulighederne for at undgå eller nedsætte risikoen. - Andre får stillet krav fra vandforsyningen om at gennemføre et kursus – hvis firmaet eller håndværkerne fortsat ønsker at arbejde for vandforsyningen. Håndværkere glade for FVD’s kurser Håndværkerne synes generelt rigtig godt om FVD’s kurser. Evalueringerne viser, at håndværkerne oplever, at de bliver klogere på både, hvor lidt der skal til, for at der sker en forurening, ligesom de bliver godt klædt på med metoder til at reducere risikoen for en forurening. Hygiejne- og driftskuserne er populære Læs ”Det synes kursisterne” om drifts- og hygiejnekurserne på side 58 vandposten | april 2015 I snart 100 år har vi bragt verdens bedste vand op til overfladen. Det har vi tænkt os at blive ved med. Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold, sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand. Totalløsninger til vandværk: ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ Vandværksboringer Drift / Serviceaftaler Rørføringer i rustfri stål Eftersyn af pumper Måler- og loggerudstyr Rensning / Desinficering med Carela-produkter Renovering / Nybygning af værker ■ ■ ■ ■ ■ ■ Boringsrenoveringer Filter / Udpumpningsanlæg Råvandsstationer Hydropuls TV-inspektion SRO styretavler Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 Herning Tel. 97 12 02 22 . [email protected] www.a-hoejfeldt.dk A_Hoejfeldt_Ann_221x148mm.indd 1 29/01/15 14:15 Din branche er vores speciale. Hos Deloitte får du en sparringspartner, der kender vandsektoren til bunds. Det sikrer, at du får du rådgivning og assistance, der passer netop til dine behov. Kontakt Klaus Kvist Rasmussen på tlf. 30 93 44 71. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited april 2015 | vandposten 57 testimoniale Topkarakter drifts- og hygiejnekurserne - og lidt ris AF NIELS GRANN, FVD Evaluering - hver gang Alle FVD’s drifts- og hygiejnekurser bliver evalueret af kursisterne. De bliver bedt om, at bedømme kurset på en skala fra Særdeles tilfredsstilende (+2) til Ikke tilfredsstillende (-2). 4 roser fra kursister på hygiejnekurset • Fint med spørgelystne deltagere. Dejligt at underviserne har egne erfaringer inden for vandværksdrift. • Generelt et godt og inspirerede kursus. Gennemsnitskarakteren er Meget tilfredsstillende (+1). • Var bange for at kurset ville virke tungt, men det har hele vejen været positivt. Det er FVD naturligvis er meget tilfreds med. • Særdeles tilfreds. 4 roser fra kursister på driftskurset • Et interessant og givende kursus – med inspirerende undervisere. God dialog. God sammensætning af deltagere. • Positivt kursus med meget god information. Gode undervisere og atmosfære. • Rigtig godt kursus. Meget kompetente undervisere. • Det har været meget lærerigt. Især da jeg kun har været med i vandværket i ca. 3 måneder. FVD får naturligvis også ris Det forsøger FVD i størst muligt omfang at tage højde for, når kurserne bliver revideret. • Gruppearbejde eller andet der kan give variation i løbet af en kursusdag. • Hellere flere korte pauser, end få lange. • Mindre overlab mellem drifts- og hygiejnekurset • At dele af hygiejnekurset er tørt stof. 58 vandposten | aprils 2015 Region Nord Region Midt Region Syd Region Fyn Per Roth Sv. Schous Allé 9 9560 Hadsund Tlf. 98 57 34 78 Mob. 29 49 01 23 [email protected] Niels Christian Ravn Ribesvej 4 7470 Karup Tlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85 [email protected] [email protected] Ole Wiil Granvej 16 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 21 87 Mob. 21 75 72 44 [email protected] Palle Christensen Kåsvænget 44, Strib 5500 Middelfart Tlf. 64 40 17 89 [email protected] Erik R. Skjøtt Tværgade 20 9270 Klarup Tlf. 98 31 90 30 Mob. 24 12 98 29 [email protected] Martin N. Andersen Tuerbak 8, Klitmøller 7700 Thisted Tlf. 97 97 54 24 Mob. 21 41 57 94 [email protected] Albert Veggerby Andersen Hasselvænget 2 9670 Løgstør Tlf. 24 61 46 41 [email protected] Palle L. Nielsen Havremarken 14 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 21 14 Fax: 96 50 04 40 Mob. 22 96 19 70 [email protected] Villy Dahl Andersen Åvænget 37B 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 38 35 Mob. 40 38 63 41 Fax. 97 13 38 35 [email protected] Willy Tang Frøkærparken 102 8320 Mårslet Tlf. 86 29 08 88 Mob. 23 49 97 99 willytang@ mail.tele.dk Jens Ole Skovgaard Jensen Vejlebakken 17, Låstrup 8832 Skals Tlf. 86 69 44 94 Mob. 61 27 29 10 [email protected] Anders Kaa Bygvænget 5 8340 Malling Tlf. 40 41 80 36 [email protected] Peter Storgaard Jens Thuesensvej 44 Taulov 7000 Fredericia Tlf. 75 56 31 81 Mob. 40 25 11 81 [email protected] Lorens Jessen Ahornvej 2, Kliplev 6200 Åbenrå Tlf. 74 68 73 13 Mob. 30 54 73 17 [email protected] Steen Thomsen Ahornvej 8, Abild 6270 Tønder Tlf. 74 72 66 60 Tlf.arb. 72 54 85 29 Mob. 28 99 30 17 [email protected] Thorkild Jensen Nagbølvej 40 6640 Lunderskov Tlf. 75 58 60 31 Mob. 40 26 86 22 [email protected] Christian Ermose Fleningevej 5, Korinth 5600 Faaborg Tlf. 62 65 23 65 Mob. 23 60 85 31 [email protected] Søren Andersen Stengade 35 5953 Tranekær Tlf. 62 50 17 80 Mob. 40 68 17 80 [email protected] Frede Jensen Østergade 31 5881 Skårup Tlf. 62 23 17 90 Mob. 24 22 99 58 [email protected] Jens Larsen Assensvej 506, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 22 77 Mob. 23 35 42 77 [email protected] Region Øst Søren Hvilshøj Ålekæret 29 3450 Allerød Tlf. 48 14 03 09 Mob. 51 61 82 45 [email protected] Peter Grønvall Gudhjemvej 17 3760 Gudhjem Tlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92 [email protected] Ebbe Stub Lykkebrovej 8 4672 Klippinge Tlf. 56 57 86 84 Mob. 41 42 86 84 [email protected] Thomas Stokholm Elmens Kvarter 4 4320 Lejre Mob. 50 90 87 00 [email protected] Jørgen Østermark Nordskovvej 12 4295 Stenlille Tlf. 57 80 47 40 Mob. 21 62 41 01 [email protected] Christian Christiansen Smutvejen 2 4200 Slagelse Tlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 91 [email protected] Ole Sørensen Ronesbanke 12A Skibinge 4720 Præstø Tlf. 55 99 11 73 Mob. 22 77 00 73 [email protected] Kurt Black Jensen Irisvej 12 4920 Søllested Mob. 40 94 12 84 [email protected] april 2015 | vandposten 59 Leverandørfortegnelse Administrative EDB-systemer Forsikring A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, Tlf 97 12 02 22 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, [email protected] Forbrugsafregning FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk Hjemmeside Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, [email protected] AlsBogføring.dk Møllegade 71, 6400 Sønderborg Tlf. 7442 1314, [email protected] Videnporten Vandværkernes webredaktør Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk Mail: [email protected] Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, [email protected] Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, [email protected] Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve Tlf.: 43 90 28 12, [email protected] Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, [email protected] Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 26 93 26, [email protected] Brøndboring Næstved Brøndboring ApS Vestre Kaj 16, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, [email protected] Brøndboringsfirmaet Brøker Spånnebæk 7, 4300 Holbæk Tlf. 59 44 04 06, [email protected] 60 Hjemmesider fra 189,- pr/mdr. inkl. opsætning - opdateringsaftale fra 300 kr./mdr. Tlf. 40 45 81 46, Mail: [email protected] Ledelsessystem Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, [email protected] Tethys Digitale ledelsessystem til vandværker Tlf. 72 30 10 79, Mail: [email protected] www.tethys.dk vandposten | april 2015 Ledningsregistrering Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected] Lækagesøgning Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00 Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: [email protected] Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71 Web-baseret ledningsregistrering. Opmåling med nyeste GPS-udstyr. Tlf. 87 92 55 55, [email protected] Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk FLONIDAN Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, [email protected] Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 26 93 26, [email protected] Målere og kontraventiler mal-tek GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk, Mail. [email protected] Regnskab og revision Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk Deloitte Daglig bogføring, afstemninger, økonomistyring, revision og deltagelse på generalforsamlingen. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, [email protected] Redmark Aalborg • Aars • Aarhus • København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: [email protected], www.redmark.dk Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00 Lynbeskyttelse Roskilde El-Montage Lynbeskyttelse, Tlf. 50 55 73 09 www.roskildeelmontage.dk Diehl Metering Glentevej 1, 6705 Esbjerg Ø 76 13 43 00, [email protected] www.diehl.com/metering Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen Tlf. 25 29 45 59, E-mail: [email protected] Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk april 2015 | vandposten 61 Rør, ventiler, tilbehør DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected] Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, [email protected] www.danwatec.dk Tilbagestrømningssikring Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Tlf. +45 64 82 26 57, [email protected], www.kjmas.dk Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk Danvan A/S Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Tlf. 65 92 56 00, Mail: [email protected] Styring, regulering og overvågning (SRO) Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk Xergi A/S Tlf. 99 35 16 00, [email protected] www.xergi.com. Vandværksfirmaer - udførende Kemic A/S Tlf. 76 73 37 60, [email protected] www.kemic.dk Tankinspektion- og rensning Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, [email protected] www.vandogteknik.dk Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk FYNS VANDVÆRKS - & LEDNINGSSERVICE APS JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk Industrivej 12 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 65 94 25 81 · Fax 64 47 41 66 [email protected] www.fvls.dk · CVR.nr. 29839476 Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg Tlf. 65 94 25 81, mail: [email protected] Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, [email protected] www.vandogteknik.dk Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg Telefon 86 51 16 90 62 vandposten | april 2015 JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk Kemic A/S Tlf. 76 73 37 60, [email protected] www.kemic.dk AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, [email protected] www.danwatec.dk A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, Tlf 97 12 02 22 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk Bedre kundeservice med præcis dokumentation af forbruget Intelligente vandmålere Tørring Vandværk Tørring Vandværk er et forbrugerejet forsyningsselskab. Forbrugerne er derfor højeste prioritet. Nye vandmålere med fjernaflæsning har forbedret kundeservicen og givet forbrugerne større indblik i deres eget forbrug. ”Vi kan nu dokumentere forbruget præcist, mere end et år tilbage i tiden. Det løser konflikter på et tidligt tidspunkt, og forbrugerne stoler nu mere på vores måleraflæsninger.” Eyvind Holst, Bestyrelsesformand – Tørring Vandværk kamstrup.com/toerring april 2015 | vandposten 63 - på naturens betingelser! No Dig • • • • • • Styret Underboring Jordfortrængning Rørtryk Pipebursting Få gener for omgivelserne Effektiv metode - pris / resultat Daglig Drift • Ledningssøgning • Lækagesøgning - jordmikrofon, korrelator, logger • Digital ledningsregistrering GPS • LER oplysninger • KLS - Tethys Anlægsarbejde • • • • • • Ledningsrenoveringer Nye anlæg Rørrensning Interim forsyning Sektioneringsbrønde Rentvandstanke Teknik • • • • • • Autoriseret VVS-installatør DDS håndtering Certifikatsvejsning PE & Rustfri Montagearbejde Rustfri stålmontage Mobilt vandværk - flere størrelser SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølsted tlf. +45 47 77 77 53 • [email protected] • www.sht.as
© Copyright 2024