Hillerød Kirurgisk Afdeling Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Region Hovedstaden Opgang 01 Plan 4 Afsnit Sekretariat 0143 Telefon Direkte Fax Mail 48 29 22 66 48 29 71 55 48 29 35 45 [email protected] Web hillerodhospital.dk Dato: 24. april 2015 Vedr: Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020 Kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, gør hermed indsigelse mod at flytte den onkologiske afdeling fra Hillerød. Vi frygter at det vil skade vores daglige kliniske samarbejde med de onkologiske læger og det onkologiske sengeafsnit. Det faste samarbejde og udviklingen af behandling via MDT (multidisciplinære team) og øvrig personlig kontakt er i fare. Vi mister muligheden for direkte at sende patienter til onkologisk ambulatorium f.eks. i forbindelse med videnskabelige projekter eller planlægning af onkologisk behandling før operationer. Vi er bekymrede for, at en flytning vil forsinke behandlingen for disse patienter og at flytningen derved ødelægge de sammenhængende patientforløb. Vi oplever desuden at patienterne selv efterspørger at blive behandlet her i Hillerød. Vi er fuldt ud tilfredse med det faglige niveau og samarbejdet med den onkologiske afdeling i Hillerød, og finder ikke at en flytning vil være i overensstemmelse med ’Patienten i Centrum’ Afstandene i NOH’s optageområde vil medføre en betydelig længere rejsetid for mange af de patienter, der skal have kemoterapi på hospitalet - en gruppe af patienter, der i forvejen er syge og trætte. Palliativ afsnit, som er en del af onkologisk afdeling, og hvor kirurgisk afdeling har stået for en del af udviklingen, er ligeledes en vigtig og tæt samarbejdspartner for de kritisk syge patienter vi også behandler på kirurgisk afdeling. Alt i alt vil en lukning af onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital, Hillerød betyde en væsentlig forringelse for den onkologiske behandling for patienterne i Nordsjælland, og herudover medføre væsentligt øget ulempe for en patientgruppe, der i forvejen er udsat. Dette er langt fra de sundhedsfaglige mål om patienten i centrum. På vegne af Kirurgisk afdeling Overlæge MSA Jesper Vilandt, Nordsjællands Hospital i Hillerød Kirurgisk afdeling, Nedre Kirurgi, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
© Copyright 2024