GASENERGI nr. 5, november 2015
Gasteknik GAS ENERGI Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • Nr. 5 • november 2015 TEMA: Industrien har fortsat brug for naturgas Øget anvendelse af LPG og F-gas En anderledes gasinstallation header Leder Forskning er vejen frem På den lidt længere bane skal Danmark være selvforsynende med vedvarende grøn energi. Det er vi alle enige om, for vi ved godt, at de fossile brændstoffer forurener og bidrager til at ødelægge vores beskyttende atmosfære og generelt påvirker klimaet i negativ retning. Vi ved også godt, at der på et tidspunkt vil være knaphed på de mere og mere efterspurgte fossile brændstoffer. Men endnu engang skal naturgassen og de nye gassers egenskaber fremhæves. Gas er og bliver det mindst forurenende fossile brændsel, og der burde være fokus på at konvertere kul og olie til naturgas og vedvarende energi. At fælde verdens skove er ikke et alternativ. Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening [email protected] Vi ved også godt, at den før omtalte knaphed kan flytte magtbalancen til regioner, vi ikke ønsker. Derfor er der rigtig mange gode grunde til, at Danmark på intelligent vis bliver selvforsynende med vedvarende grøn energi. Vi er så heldige, at vi kan producere naturgas fra den danske del af Nordsøen, endda mange år endnu. Det giver os mulighed for at kunne bruge et fornuftigt fossilt brændsel, samtidig med at vores dygtige forskere kan finde alternativer til glæde for miljøet og skabe danske arbejdspladser. Danmark er på verdenskortet, når der tales om den grønne omstilling og vejen derhen. Det er et godt image, som danske industrivirksomheder og rådgivende konsulenthuse nyder godt af. Det vil være dumt at forlade den linje. Regeringens finanslovsforslag lægger overraskende op til, at der skal bruges mindre på innovation, og foreslår en markant beskæring af de offentlige forskningsbudgetter, herunder en kraftig reduktion af det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP). Netop dette program kan dokumentere, at det har sikret Danmark grøn udvikling, kommerciel succes og arbejdspladser, så det virker ikke gennemtænkt. Vi må håbe på, at ansvarlige politikere fra begge sider i folketingssalen kan forhandle Venstre-regeringens udspil på plads – forskning er vejen frem. 2 GASENERGI Redaktionsudvalg Redaktion og layout Abonnement Nr. 5, november 2015 Jan K. Jensen, DGC, formand Jens Utoft, redaktør Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms 104. årgang Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk Profi Kommunikation Henvendelse til sekretariatet: ISSN 0106-4355 Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen Åstien 3, 7800 Skive [email protected] • tlf.: 2035 0228 Asger Myken, DONG Energy Tlf.: 4046 8666 Oplag: 3.550 Christian M. Andersen, Energinet.dk [email protected] Tryk: Rosendahls, Esbjerg Finn C. Jacobsen, DONG Energy Udgives: Ca. 8/2 - 1/4 - 8/6 - Carsten Cederqvist, Max Weishaupt Annoncesalg Materiale til næste nr. 10/9 - 1/11 og 15/12 Carsten Rudmose, HMN Naturgas Rosendahls Mediaservice sendes på mail til Michael Westergaard, Gastech-Energi Heidi B. Laurberg, [email protected] Søren S. Thomsen, NGF Nature Energy tlf. 7610 1164 inden mandag den 24. Per Nielsen, Primagaz [email protected] november 2015. GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Næste nr. af GASENERGI Udkommer i uge 50 - 2015 Indhold Nr. 5 • november 2015 10 2 Leder: Forskning er vejen frem 4 Kort nyt 6 Gas til ”det hvide guld” TEMA 10 Brug for gas i industrien Dansk industri er afhængig af naturgas, men frygter at skulle betale gasnettet alene. 12 LPG er et godt alternativ 14 Atter gang i F-gasmarkedet 16 Særlige krav til LPG-installationer 18 En anderledes gasinstallation 20 Mikrokraftvarme i og uden for Danmark 24 Vækst i grøn gas til transport 28 Brug for samspil mellem viden og erhverv 31 Gaskedlers naturlige overlevelse 34 Energipolitik, tak 36 Branchenyt og navne 38 Nyt fra IGU: EGATEC 2015 i Wien 29 Fødselsdage og nye medlemmer 18 FORCE Technology har i Vejen etableret et testcenter for højtryksgasmålere. 34 EU-kommissær Margrethe Vestager drøftede klimapolitik med energibranchen. Sponsorer for GASENERGI GASENERGI • Nr. 5 • 2015 3 kort nyt Nyt navn til gammelt blad DONG Energy vil børsnoteres – og sælge sine gasaktiviteter DONG Energy planlægger at gennemføre en børsintroduktion inden for de næste 18 måneder, betinget af markedssituationen, oplyste selskabet 18. september. Her oplystes det samtidigt, at DONG Energy, i fælles forståelse med den danske stat vil sigte mod at frasælge selskabets gasdistributionsforretning samt olie- og gasrørledninger i Nordsøen til Energinet.dk. At også gasdistributionsnettet med 125.000 naturgaskunder i det sydlige Jylland og i Vestsjælland ønskes solgt til Energinet.dk, møder kritik fra bl.a. NGF Nature Energys adm. direktør, Ole Hvelplund. Han mener ifølge Ingeniøren, at eksisterende gasdistributionsselskaber bør have lov at købe DONG Energys distributionsnet, selv om det vil kræve en lovændring: ”Vi har jo ekspertisen i at håndtere gasdistributionsnet, og hvis vi får lov at købe DONG Energys net, vil vi kunne udnytte en skalafordel, som i den sidste ende ville komme alle forbrugere til gode”, siger han. Også Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, er skeptisk. ”Jeg støtter fuldt ud, at staten skal bevare kontrol over den strategisk vigtige gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen. Jeg har bare svært ved at se, at kan være i Energinet.dk’s interesse at overtage den opgave”, siger han til EnergyWatch. Samme medie skriver i øvrigt, at pensionsselskabet PKA er parat til at overtage det danske gasnet, hvis det bliver udbudt. Dansk Energis adm. direktør Lars Aagaard opfordrer i stedet til, at statens ejerskab udskilles i et selvstændigt selskab, så Energinet.dk’s uafhængige rolle ikke anfægtes. Fra biomasse til grøn energi Aalborg fordobler kapaciteten på sit biogasanlæg Aalborg Forsyning, Kloak A/S er i gang med en gennemgribende renovering af Renseanlæg Øst i Aalborg med bl.a. det formål at øge anlæggets biogasproduktion. ”Vi har fordoblet kapaciteten på vores biogasanlæg og har nu to rådnetanke. Det betyder, at vi kan erstatte 90 % af den naturgas, vi i dag anvender til at drive vores slamtørringsanlæg”, fortæller afdelingsingeniør Helle Strandbæk fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S til Energysupply.dk. Projektet blev påbegyndt i 2013 og afsluttes først i 2016. Ombygningen omfatter også etab 4 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Med virkning fra dette nummer har Dansk Gas Forenings blad for kun 2. gang siden starten i 1912 skiftet navn – denne gang til GASENERGI. Oprindeligt hed foreningen Dansk Gasværksbestyrerforening. Den blev stiftet i 1911 for at 1. Dygtiggøre sine medlemmer 2. Varetage gasfagets interesser 3. Fremme samarbejdet mellem gasværkerne. Derfor var medlemsbladet, som fik navnet Gasteknikeren, noget af det første, der blev sat i værk, og det skaffede den nye forening stor opbakning. Mens bygas i klassisk forstand er forsvundet, er nye energigasser kommet til, først F-gas (LPG), så naturgas, herunder CNG og LNG, biogas, brint og forgasningsgas – hver med sin vigtige rolle i energiforsyningen i Danmark. Det nye navn skal afspejle, at det ikke kun handler om teknik, men i høj grad også om energipolitik, forsyningssikkerhed og markedsvilkår. Og så har bladet, som det fremgår, forresten også skiftet udseende. Dansk Gasteknisk Centers dygtige grafiker Eva Terkelsen har udarbejdet det nye layoutkoncept, som redaktionen efter bedste evne vil forsøge at implementere i de kommende udgaver af bladet. Velkommen som læser af dit nye GASENERGI.Redaktionen lering et nyt biogaslager og tilhørende rådnegaskælder, ingeniørgang og kondensatbygværk. Anlægget kan med den nuværende mængde spildevand producere 2.600 m3 biogas i døgnet. Kapaciteten kan øges 30 %. Restproduktet fra slamproduktionen sendes til Aalborg Portland, der bruger det til brændsel og i deres cementproduktion. Foto: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Novozymes, Novo Nordisk, DONG Energy og Bigadan har indgået en aftale om at undersøge mulighederne for at lave et nyt stort biogasanlæg i Kalundborg, baseret på biomasseaffald fra produktionen af enzymer og insulin på de to virksomheders fabriksanlæg. Forundersøgelsen ventes at vare godt et års tid. Hvis projektet realiseres, skal Bigadan og DONG Energy opføre og eje biogasanlægget, som placeres tæt på Asnæsværket. Gassen skal så opgraderes til naturgasnettet. Novo Nordisk og Novozymes skal levere biomasse fra deres fabrikker i Kalundborg. og København. 10 mio. kr. mere til gasbiler Toyta satser med den første serieproducerede brintbil, Mirai (fremtid på japansk) nu massivt på brintbiler og vil på sigt helt opgive benzin- og dieselmotorer. Brintbiler fortsat afgiftsfrie Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om at forlænge afgiftsfritagelsen for brintbiler i yderligere tre år. Det gavner den danske eksport af brintteknologi, hvor Herningvirksomheden H2 Logic som en af verdens førende producenter af brinttankstationer er i færd med at investere 115 mio. kr. i et dansk netværk af brinttankstationer. Direktøren i H2 Logic, Jacob Krogsgaard, hilser forlængelsen mere end velkommen. ”Fortsat afgiftsfritagelse bidrager til at fastholde den danske position og gavner mulighederne for eksport af danske brintteknologier”, siger han til TV/Midt-Vest. Danske virksomheder har siden 2001 investeret mere end 3,5 mia. kr. i udviklingen af brint- og brændselscelleteknologier. Særligt brintinfra- struktur rummer et stort eksportpotentiale for danske virksomheder, da mere end 30 % af komponenterne i en brinttankstation produceres i Danmark, og fremstillingen af blot én tankstation skaber beskæftigelse for 4,5 personer i et helt år. Allerede nu er syv brinttankstationer i drift i danske byer, og yderligere fire er på vej. Det gør Danmark til det første land i verden med et landsdækkende netværk. Den danske indsats vækker betydelig opmærksomhed i udlandet og agerer som en stærk platform for eksport af dansk brintteknologi. Det er samtidigt grunden til, at den japanske bilkoncern Toyta har valgt Danmark som et af de første tre lande til at introduceres deres nye brintbil, Mirai. Hidtil har koreanske Hyundai været alene på markedet for brintbiler med Ix35. Dem har Kolding Kommune nu besluttet at anskaffe fem af. Energifolk til Esbjerg Regeringens beslutning om at udflytte 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet omfatter, at 51 ansatte hos Energistyrelsen og 35 hos Energinet.dk i Ballerup skal flyttes til Esbjerg. Yderligere syv fra Energinet.dk skal flyttes til Erritsø. Hos Energinet.dk omfatter flytningen til Esbjerg en række myndighedsopgaver, administrative opgaver og forskningsopgaver, oplyser Jesper Nørskov Rasmussen, der er kommunikationsansvarlig hos Energinet.dk, til nyhedsbrevet EnergySupply.dk. I Energistyrelsen arbejder de 51 medarbejdere, der nu skal flyttes, med administration af CO2-kvoter, tilskudspuljer for VE til proces, energimærkning af bygninger og EUDP. Mere grøn gas Byggeriet af Nordjyllands største biogasanlæg GrønGas Vrå til mere end 100 mio. kr. – er i fuld gang. Fra sommeren 2016 skal anlægget omdanne gylle til grøn energi, der i form af 9 mio. Nm3 opgraderet biogas vil flyde i det danske naturgasnet. Bag GrønGas Vrå står energiselskabet E.ON Danmark og landmand Jens Peter Lunden. Energistyrelsen uddeler nu sidste runde af de puljer, som skal fremme udbredelsen af elbiler og biogas i tunge køretøjer. Energistyrelsen støtter partnerskaber og projekter, der står for køb af køretøjer, og infrastruktur, der fremmer anvendelsen af de alternative drivmidler. Der fordeles i denne runde knap 10 mio. kr. til fremme af biogas i tung transport og omkring 5 mio. kr. til udbredelsen af elbiler. For gaspartnerskaberne lægges der bl.a. stor vægt på projektets potentiale for at øge anvendelse af biogas. Forsøgsordningen kan støtte projekter med i alt 5 mio. kr. Der lægges vægt på erfaringsopsamling og formidling af aktuel viden. DGC har udgivet en overskuelig brochure, som skal hjælpe beslutningstagerne ved at give et overblik over muligheder og aspekter ved anskaffelse af køretøjer med naturgas/ biogas som brændstof. Uændret energiforbrug Det faktiske energiforbrug i 1. halvår 2015 var næsten uændret sammenlignet med 1. halvår 2014. Det køligere vejr gav sig udslag i 14 % flere graddage sammenlignet med samme periode året før, men effekten af dette blev modvirket af en stigende nettoimport af elektricitet og et lavere konverteringstab på kraftværkerne som et resultat af, at elproduktion fra fossile brændsler blev fortrængt af vindkraft. Forbruget af olie og naturgas var næsten uændret i første halvår 2015, mens forbruget af kul faldt med 11,2 %, og forbruget af vedvarende energi steg med 2,8 %. Stigningen i forbruget af vedvarende energi skyldes især en stigning i forbruget af biomasse på de centrale kraftværker og en større vindkraftproduktion. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, steg energiforbruget i 1. halvår 2015 med 1,0 %. Produktionen af råolie og vedvarende energi steg henholdsvis 1,2 % og 2,6 %., mens naturgasproduktionen faldt 4,5 %. Samlet resulterede det i en uændret produktion af primær energi, oplyser Energistyrelsen. GASENERGI • Nr. 5 • 2015 5 Tema: Gas til industrien Karup Kartoffelmelsfabrik skal i år omdanne næsten 400.000 tons kartofler til værdifulde produkter til fødevareindustrien. Gas til ”det hvide guld” Af Jens Utoft, Gasteknik [email protected] Den økonomiske krise i landbruget rammer ikke lige hårdt alle steder. Faktisk har hovedparten af de 310 landmænd, der tilsammen ejer Karup Kartoffelmelfabrik a.m.b.a. i Midtjylland, en ganske tilfredsstillende indtjening. Fabrikken i Karup er den største af i alt fire danske kartoffelmelfabrikker. De tre andre ligger i henholdsvis Langholt i Nordjylland, i Toftlund i Sønderjylland og i Brande i Midtjylland. Tre af fabrikkerne har en fælles salgsorganisation, Kartoffelmelcentralen KMC. Faktisk er det ca. 60 % af den danske produktion af kartofler, der anvendes til fremstilling af kartoffelmel og andre afledte produkter. Langt hovedparten af produkterne – omkring 90 % – sælges til eksport til over 70 lande. Øget efterspørgsel Op til 500 tons kartofler i timen kan kartoffelmelfabrikken i Karup håndtere. 6 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 I landbrugskredse kaldes kartoffelmel ofte for ”det hvide guld”. Det er der en god grund til, for priserne er tilfredsstillende og efterspørgslen stigende. Derfor øger alle fabrikker fortsat produktionen og dermed også forbruget af naturgas. Godt 3 mio. m3 naturgas blev der brugt i 2014/15 på fabrikken i Karup, fremgår det af fabrikkens grønne regnskab. Hovedparten af gassen bruges til tørring af kartoffelmel og af de andre produkter, som fremstilles af kartoflerne. Ca. 50.000 m3 gas blev brugt til opvarmning af bygninger, fortæller fabrikkens driftsleder Keld N. Jensen. Forbruget svarer til, at der bruges knap 20 m3 naturgas til fremstilling af 1 ton kartoffelmel. Desuden bruges der til samme mængde kartoffelmel ca. 145 kWh el. Karup Kartoffelmelfabrik råder over to store gaskedler, begge af mærket LOOS – den største med en indfyret effekt på op til 9 MW. Kedlerne bruges til fremstilling af damp, der anvendes til tørring af kartoffelmel, så det kan lægges på lager, indtil det er solgt. Kartoffelkampagnen For på samme måde som med sukker er kartoffelmel nemlig et produkt, der kun bliver produceret i en del af året – normalt fra ca. 1. september til engang i januar. Perioden kaldes på fabrikkerne for kartoffelkampagnen, og i dette tidsrum kører fabrikken stort set i døgndrift. Derfor er det nøje aftalt, hvornår de enkelte avlere skal aflevere deres kartofler på fabrikken. En af avlerne leverer så mange kartofler, at han er i stand til at holde fabrikken i gang i hele seks døgn, mens avleren med den mindste leverance kun kan holde den kørende i ca. 20 minutter. Samlet var fabrikken i det sene- Driftsleder Keld N. Jensen tjekker den ene af Karup Kartoffelmelfabriks to store LOOS-gaskedler. Tilsammen bruger de ca. 3 mio. m3 naturgas om året. Driftsleder Keld jensen tilser den ene af kartoffelmelfabrikkens to store gaskedler ste regnskabsår i drift i 3.288 timer, fordelt på 137 døgn. Karup Kartoffelmelsfabrik beskæftiger knap 40 medarbejdere i produktion og administration. Dyrkes på den lette jord De 310 avlere bag fabrikken i Karup dyrker tilsammen ca. 8.500 hektar med kartofler – fortrinsvis på den lette sandjord. Det betyder, at de tilsammen råder over mindst tre gange så meget jord. Bl.a. af hensyn til sygdomme må der nemlig kun dyrkes kartofler i den samme jord hvert tredje år. Avlerne er spredt over store dele af Jylland i en afstand af op til 120 km fra fabrikken. Tilsammen leverede de sidste år i alt 377.553 tons af de specielle kartofler, der anvendes i produktionen. Fabrikken i Karup modtager ca. 40 % af den samlede mængde, der leveres til de fire fabrikker. De særlige stivelseskartofler indeholder op til 19 % stivelse, hvor indholdet i normale spisekartofler udgør ca. 10 %. Kartoffelstivelse udgør langt den mest værdifulde del af produktionen, men i de senere år er det lykkedes at udvikle andre produkter, som også kan sælges. Samlet producerede fabrikken i Karup i det seneste regnskabsår 81.500 tons kartoffelmel, 3.600 tons protein, 38.000 protamylasse og 57.000 tons pulp, der anvendes til dyrefoder. Frugtvand til gødning og biogas Protamylasse er kartoffelfrugtvand med 3 % tørstof, som er opkoncentreret ca. 10 gange. Efter opkoncentrering er der ca. 25 % tørstof i protamylassen, som stadig er i flydende og derfor kan pumpes. Protamylasse er velegnet som koncentreret flydende gødning, udbragt direkte på marken, eller som opblanding i svinegylle for at opnå en bedre gødningsmæssig sammensætning. Protamylasse bruges også som tilsætning til gylle i biogasanlæg, hvor det kan bidrage til at øge produktionen af metan. Karup Kartoffelmelfabrik opnåede Om kartoffelmel Selv om kartoffelstivelse er en vigtig del af mange af de varer, vi bruger hver eneste dag, kan vi som regel ikke se den i det færdige produkt. Derfor bliver kartoffelstivelse også kaldt for “den usynlige ingrediens”. Størstedelen af kartoffelstivelsen ender i vores madvarer. Stivelsen er en alsidig ingrediens, der kan ændre fødevarernes konsistens og klarhed, eller påvirke sprødhed og vandindhold. Derfor anvendes den i mange produkter: kager, leverpostej, pølser, ketchup, ost, snacks, fiskekonserves, vingummi, lakridskonfekt og meget, meget mere. Man bruger fx også kartoffelstivelse i tabletter, i limproduktion, papirfremstilling og til fremstilling af enzymer og gær. Mange hundrede produkter benytter allerede kartoffelstivelsens gode egenskaber – og der kommer hele tiden nye til. (Uddrag fra KMC-brochure) GASENERGI • Nr. 5 • 2015 7 Tema: Gas til industri g Gas til ”det hvide guld” Inden kartoflerne rives i stykker for at frigøre stivelsen, skal de renses for jord og eventuelle småsten. Den nye silo til kartoffelmel fylder godt i landskabet. Den får plads til 70.000 tons. Fremtidssikret STRÅLEVARME - på gas eller vand i 2014/15 en samlet omsætning på 285 mio. kroner. Det er planen fortsat at øge produktionen med ca. 5 % om året, så længe afsætningen af kartoffelmel og øvrige produkter fortsat kan øges tilsvarende. Bygger nyt fælles lager • Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037 • Energibesparelse op til 40% • Høj komfort - ensartet temperatur • Loftshøjde 3-25 m • Lagerførende • Også luftvarme på vand og gas • Ring for tilbud nu! VEST 7568 8033 8 ØST 4585 3611 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Forventningerne om en fortsat stigning i produktion og afsætning er også baggrunden for, at Karup Kartoffelmelfabrik i øjeblikket er i gang med at øge sin lagerkapacitet yderligere. Det sker med opførelsen af en ny kæmpesilo, der koster ca. 60 mio. kroner. Her bliver der plads til hele 70.000 tons kartoffelmel. Det er således mere, end der er plads til i fabrikkens tre eksisterende siloer, hvor der kan oplagres i alt 60.000 tons. Den nye silo skal dog ikke kun dække Karupfabrikkens behov for oplagring, men også tilbyde kapacitet til de to kartoffelmelfabrikker i Toftlund og Brande. Alternativet ville være at bygge tre mindre siloer, hvilket ville være noget dyrere. ”Den nye silo ventes at stå klar til brug omkring 1. december i år, men som afsætningen af kartoffelmel tegner i øjeblikket, vil der næppe blive brug for at tage den i anvendelse før engang næste år”︎, fortæller driftsleder Keld Jensen.◻ Grøn Grønnere Grøn I Skive ligger Danmarks første of- fentlige CNG gastankstation fra HMN Naturgas, centralt placeret i byen og let at komme til Til sommer skal Skives bybusser gasdrevne. I den forbindelse får Skive endnu en gastankstation omstilles til at blive Skive Kommune er indehaver af en stor gasflåde på 15 gasminibusser, 2 gas-lastbiler og 26 gasbiler til Pleje og Omsorg og Teknisk Forvaltning. ”Transporten udgør en stor del af det samlede energiforbrug. Derfor tager vi et stort og vigtigt skridt, når vi udbreder biogas som drivmiddel i Skive Kommune”. Citat: Peder Chr. Kirkegaard, borgmester, Skive Kommune. Læs mere på www. mor-lug.dk og www. energibyenskive.dk. Gas Skive Tema: gas til industri Industrien frygter, at naturgas bliver for dyrt, hvis de private forbrugere forsvinder. Brug for gas i industrien Peter Meibom, Dansk Energi. Dansk Energi har udarbejdet en analyse, der viser risiko for en hurtig og kraftig reduktion af naturgasforbruget i Danmark, bl.a. fordi mange private forbrugere konverteres til fjernvarme, varmepumper eller opvarmning med biomasse. Da et faldende forbrug kun i begrænset omfang påvirker omkostningerne til at drive gasnettet, vil det blive dyrere for de få, der så er tilbage, fx dele af industrien. Men hvad er egentlig en hensigtsmæssig rolle for naturgas i den grønne omstilling? Og hvordan sikrer vi konkurrencedygtig gas til industrien i takt med lavere gasforbrug? Det var baggrunden for en konference, som Dansk Energi og Dansk Industri havde inviteret til på Danish Crown i Horsens 9. september. Villakunder betaler gildet Torben Brabo, Energinet.dk. 10 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Peter Meibom, afdelingschef i Dansk Energi, noterede, at gasforbruget i 2013 var faldet 29 % siden 2008, hvor det toppede med 192 PJ. Faldet skyldes især et mindre gasforbrug på el- og varmeværker, hvor gassen nu primært anvendes til spidslast. De godt 400.000 villafyr aftager ca. 27 PJ, men betaler mest til gasnettet, ca. 835 mio. kr. om året. Industriens gasforbrug (30 PJ) anvendes primært til at producere damp. Her forventes det, at 45 % bliver konverteret til andre varmekilder. I dag betaler industrien 239 mio. kr. til gasnettet og kraftværkerne ca. 400 mio. kr. Forbruget af gas til transport er endnu helt minimalt, men har i 2035 et potentiale på 11,8 PJ, hvoraf Dansk Energi anser halvdelen for realistisk. Udgifterne til transmission vil stort set være uændret, hvis Sverige fortsat betaler sin del, mens udgifterne til distribution vil falde noget. Derfor kan industrien nøjes med en lille stigning, hvis vi venter med at udfase private gasfyr. Ellers kan udgiften stige med op til 96 %. Det kan betyde en stigning i den samlede gasregning på 15 %. Det vil specielt ramme danske virksomheder og samlet koste industrien mellem 136 og 253 mio. kr. om året, viser beregninger fra Dansk Energi. ”Hvis man i stedet udskyder udfasningen af naturgas til private villakunder fra 2035 til 2050 vil samfundet i stedet spare 1,6 mia. kr. om året”, lød det fra Peter Meibom. Biogas er OK, men dyrt Karl Christian Møller, chefanalytiker i Danish Crown, oplyste, at det vil koste slagteriet 13,8 mio. kr. om året, hvis individuelle gasfyr udfases, og 20 mio. kr., hvis industrien alene skal dække udgifterne til gasnettet. I så fald har slagteriet dog mulighed at aftage biogas direkte fra et nærliggende biogasanlæg, selv om det formentlig også vil være dyrt. Naturgas udgør 46 % af slagteriets energiforbrug, hvoraf 1/3 går til svidning og hygiejnisering. Størstedelen anvendes til opvarmning af vand, bl.a. til rengøring. Selv om energi til proces er fritaget for energiafgifter, udgør PSO-afgifter en stadigt stigende omkostning og koster allerede nu Danish Crown 50 mio. kr. om året. Gas har fortsat en fremtid Torben Brabo, direktør for gasmarked og -drift hos Energinet.dk, gav udtryk for, at en ambitiøs klimapolitik udmærket kan gå hånd i hånd med en øget anvendelse af gas. Der er enighed om 2050-målet, men mere uenighed om, hvad der skal ske undervejs. Gassystemet er en forudsætning for den grønne omstilling, alene på grund af dets enorme lagerkapacitet på hele 12 TWh energi. Gas skal bruges til at producere el, når andre kilder svigter. ”Energinet.dk forventer, at der i 2050 fortsat vil være et gasforbrug i Danmark på 60 PJ i form af biogas og syntesegas. Det er ganske vist en halvering i forhold til nu, men der er ingen grund til at forcere udviklingen”, sagde Torben Brabo. mens andre helt slipper. Mit bud vil være en boligskat, men det er afgørende, at der er enighed om det”. Gas skal kunne konkurrere Politisk uenighed om tempoet I mødet deltog også to af Folketingets energipolitiske ordførere, den radikale Andreas Steenberg og Venstres Thomas Danielsen, der tillige er formand for Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg. Andreas Steenberg advarede mod at sænke tempoet med at udfase fossile energikilder: ”Vi har rigtig meget vindmøllestrøm og tillige vandkraft og a-kraft fra vore nabolande. Det vil vi gerne anvende til opvarmning, hvor der er mulighed for en vis oplagring – bl.a. med øget brug af små og store varmepumper. En sådan omlægning vil koste det samme som håndværkerfradraget”. Andreas Steenberg erkendte, at der skal findes en løsning på de faldende skatteindtægter, fordi biomasse er fritaget for afgifter. ”Det er ikke rimeligt, at nogen skal betale høje afgifter via naturgassen, Thomas Danielsen gjorde det klart, at den nye regering har opgivet målet om at udfase naturgas i private husholdninger i 2035. ”Vi laver nu en gasanalyse, som vil være klar om få måneder. Vores indstilling er at gøre gassen mere konkurrencedygtig”. Han kunne godt se det fornuftige i øget brug af el til opvarmning, men det er svært for staten at undvære afgifterne, for der skal jo også findes en erstatning for PSO-afgiften, som EU ikke længere vil godkende. ”Vi har lavet en massiv satsning på grøn gas. Det er vi stolte af, men det skal gå hånd i hånd med fortsat brug af naturgassen, så længe vi har den, og gerne også skifergas, hvis den findes. Det vil være tåbeligt ikke at udnytte den, men det kræver også, at vi fortsat har et gasnet”, sagde Thomas Danielsen, der fastholdt målet om et fossilfrit Danmark i 2050. ◻ GASENERGI • Nr. 5 • 2015 11 Tema: LPG/F-gas Flere virksomheder skrotter oliefyret for at spare penge og værne om miljøet. LPG er et godt alternativ Af Michael Mücke Jensen, Teknik- og miljøchef i Energiog Olieforum • [email protected] T 33 45 65 14 • M 2042 2636 Fakta om LPG • I Danmark kommer LPG fra raffinaderierne i Fredericia og Kalundborg. Der er potentiale for at anvende mere LPG i Danmark. Vi eksporterer i dag ca. 60 % af vores LPG. • Medlemsvirksomheder i Energiog Olieforum som sælger LPG: Q8 Danmark A/S, Kosan Gas A/S og Primagaz Danmark A/S. • LPG udleder på grund af gassens kemiske sammensætning mindst 15 % mindre CO2 per energienhed end andre flydende fossile brændstoffer, ligesom svovlindholdet er meget lavt. 12 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Mange virksomheder har fået øje på LPG, fordi det er et rentabelt og effektivt alternativ til olie. Det er særligt virksomheder uden adgang til fjernvarme og naturgas med et højt energiforbrug, som med fordel kan skifte til LPG. Tusindvis af virksomheder uden adgang til naturgas eller fjernvarme, kan få glæde af at skifte til LPG. Overordnet er der to måder at skifte til LPG på. Hvilken, der passer bedst, afhænger i sagens natur af behovet hos den enkelte virksomhed. Den simple måde er at udskifte den eksisterende oliekedel med en LPG-kedel. Det er en meget moden og gennemprøvet teknologi med lave driftsomkostninger og høj effekt. Fra dag ét opnår virksomhederne energibesparelser, fordi LPG har en effektiv forbrænding og et højt energiindhold. Effektive gasvarmepumper En anden måde er at anvende nyere teknologi i form af en gasvarmepumpe. Her bliver den eksisterende oliekedel erstattet af en kondenserende LPG-kedel kombineret med varmepumpeteknologi. Gasvarmepumpens primære energikilde er LPG, som med hjælp fra energien i udendørsluften producerer varme. Her opnår virksomheden ikke blot energibesparelser fra skiftet til LPG. Samtidig øger gasvarmepumpen også den samlede virkningsgrad fra op mod 100 % til over 150 %. Store energibesparelser Flere og flere virksomheder i Danmark har skiftet til LPG, selvom der er alternative energikilder som træpiller og elvarmepumper. Det skyldes ikke mindst, at disse energikilder i praksis kan være både dyre og ikke mindst svære at håndtere i den daglige drift. LPG er en nem og gennemprøvet energiløsning, som giver virksomhederne store energibesparelser, ofte med korte tilbagebetalingstider. Det gælder eksempelvis Ardo A/S og Hotel E4 Fakta om Ardo A/S Ardo A/S producerer en bred vifte af dybfrosne bær, grøntsager og grøntsagsretter under sit eget Frigodanmærke og til flere private labels. I produktionen af frostvarerne bruger Ardo damp til at blanchere og pasteurisere flere af grøntsagerne og bærrene. Virksomheden beskæftiger ca. 100 medarbejdere fordelt på virksomhedens lager i Nyborg og produktion i Orehoved. Tidligere benyttede Ardo A/S fyringsolie til at varme sine dampkedler op. I 2014 besluttede virksomheden at undersøge mulighederne for at konvertere til LPG. Beregningen viste store økonomiske og miljømæssige fordele. Og investeringen kunne tjenes hjem på kun halvandet år – afhængigt af produktionsvolumen. Derfor blev den hidtidige oliekedel i foråret 2015 erstattet af en gaskedel. Skiftet til LPG har en ekstra gevinst, fordi olien også soder kedlen, som producerer damp til produktionen. Soden har en isolerende effekt, og det betyder, at der skal bruges mere energi til at producere dampen. Fordi LPG overhovedet ikke afgiver sod, skal Ardo A/S nu bruge mindre energi på at opvarme kedlen og slipper desuden for at afsætte mandetimer til at rense den. Tidligere brugte Ardo A/S 340.000 liter fyringsolie om året til at varme kedlen op. Når produktionen er på sit højeste, bruger Ardo A/S i dag cirka 15,5 tons LPG om ugen. Det giver en økonomisk besparelse på op til 350.000 kr. om året. Konverteringen til LPG betyder desuden, at Ardo A/S forventer at reducere sin samlede udledning af CO2 med 127 tons årligt. Fakta om Hotel E4 Hotel E4 liggger 8 km nord for Rødby. Det er ikke alene tæt ved motorvejen, men også ved tysklandsfærge, På hotel E4 har LGP nu også holdt sit indtog i køkkenet, hvor kokkene er glade for de muligheder, det indebærer. golfbane, badeland, Knuthenborg Safaripark og meget mere. For indehaveren, Carsten Johannesen, er det vigtigt at bevare Hotel E4 som et attraktivt tilbud for lokale og tilrejsende, og derfor er hotellet løbende blevet moderniseret. I 2012 kom turen til energiforsyningen. Det krævede for meget dyr olie at opvarme Hotel E4. Oliefyret var blevet gammelt og levede ikke længere op til dagens miljøstandarder. Desuden brugte det mest olie uden for sæsonen, hvor der var færrest gæster. Længe blev det overvejet, om det skulle erstattes af et pillefyr, for der er hverken fjernvarme eller naturgas i området. Men løsningen blev et gastankanlæg. Olietanken blev fjernet, og der blev etableret en nedgravet 5 m3 gastank. Lokale installatører opgraderede varmesystemet med en gasvarmepumpe, og varmtvandsbeholderne, der hidtil havde kørt på el, blev skiftet ud og erstattet med gasdrift. Endelig blev der etableret opkobling til køkkenet, hvor man bruger gas til madlavningen. Nu foretages både rumopvarmning, opvarmning af vand og køkkendriften derfor af gasanlægget, som i princippet fungerer ligesom et naturgasanlæg. Her er det bare en LPG-tankbil, der sørger for at levere gassen. Efter knap tre års drift fungerer systemet stadig problemfrit og effektivt. ◻ GASENERGI • Nr. 5 • 2015 13 tema: LGG/F-gas Øget anvendelse hos private til bl.a. gasgríll og terrassevarmere, men også til erhverv. Atter gang i F-gasmarkedet Af Michael Mücke Jensen, Teknik- og miljøchef i Energiog Olieforum • [email protected] Fakta om flaskegas • I Danmark kommer flaskegas fra raffinaderierne i Fredericia og Kalundborg. Flaskegas udgør ca. 50 % af det danske LPG-marked. • Medlemsvirksomheder i Energi- og Olieforum som sælger flaskegas: Kosan Gas a/s og Primagaz Danmark A/S. • Flaskegas udleder mindre CO2 end kul og olie ved forbrænding, ligesom svovlindholdet er meget lavt. En gasgrill er faktisk hele 3 gange mere klimavenlig end en kulgrill. • Brug af pesticider til ukrudt udgør en risiko for det danske drikkevand. Flaskegas er et godt alternativ, som ikke påvirker grundvandet. 14 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Flaskegas har været en del af hverdagen i danske husholdninger og virksomheder i mange år, og det er den også fremover. Men flaskegassens rolle og anvendelse har ændret sig over årene. Flaskegasbranchen har løbende tilpasset sig tendenser og ændrede behov hos forbrugerne. I 1950’erne gik flaskegassen sin sejrsgang i de danske husholdninger – særligt uden for byerne. Brændekomfurer opvarmet med kul eller træ blev udskiftet med gaskomfurer, og der blev installeret gasvandvarmere. Det gjorde livet lettere for hundredtusindvis af danskere. Siden er flaskegassen næsten forsvundet ud af de danske køkkener, men flaskegas spiller stadig en rolle i husholdningen. De fleste af os kender i dag flaskegas fra gasvarmere, camping eller madlavning på grillen. Danskerne griller nu ikke længere kun i weekend og til fest, men også i stor stil i hverdagen. Derfor står der stadig mange gasflasker i de danske husholdninger. Fleksibel energikilde Flaskegas er en særdeles alsidig energikilde med et fleksibelt og decentralt distributionsnetværk, som gør, at det kan komme ud i alle områder af landet. Derfor er flaskegas også en velkendt energikilde i de danske virksomheder. I dag bliver flaskegas særligt anvendt inden for byggeri, tagdækning, asfaltbelægning og ukrudtsafbrænding. Stadig stort potentiale I Danmark består flaskegasbranchen af få professionelle selskaber. De to største leverandører er Primagaz Danmark A/S og Kosan Gas a/s. Spørger man de to selskaber, er der stadig et stort potentiale for flaskegas. Salgschef Ralf Pedersen hos Primagaz Danmark A/S siger: ”Flaskegas har en vigtig rolle i fremtidens energimarked. Gennem de senere år har der i særdeleshed været voldsom vækst i brugen af flaskegas til gasgrill. Vi ser nye anvendelsesområder både på det professionelle og på det private marked. Gas på flaske har jo den fordel, at den nemt kan transporteres rundt, hvor man skal bruge den. Det kommer blandt andet asfaltbranchen til gavn.” Han fortsætter: ”Gas på flaske opfylder et behov i industrien, som andre energikilder ikke kan hamle op med.” Ralf Pedersen er også spændt på den kommende lancering af Bio-LPG, som også kan have relevans i flasker. Bedre for miljøet Hos Kosan Gas a/s siger salgschef Bernt Kohlbach: ”Flaskegas letter ikke blot hverdagen for mange, men gør også en forskel for miljøet i sammenligning med produkter som kul, petroleum, olie og pesticider. I dag er forbrugeren bevidst om miljøet og ønsker at gøre en forskel. I de kommende år forventer vi at se flere produkter, der bruger flaskegas som drivmiddel for netop at få en fordel for miljøet og lette hverdagen”. Han fortsætter: ”Flaskegas er også en attraktiv energikilde for industrien med høj effektivitet og kan anvendes direkte i processer. Med flaskegas er det nemt at styre temperaturen, hvilket kan være vigtigt, når man arbejder med materialer, hvor selv de mindste udsving kan betyde forskel på succes og fiasko. Der er et utal af brancher inden for industrien, som nyder godt af gassens egenskaber i mange processer”. Samarbejde med installatører og VVS-branchen i mange år efterlyst eksperter, der vil samarbejde om installationer af gas i køkkenet, og de seneste år har gaspejse vundet indpas på det danske marked. Også her er der behov for hjælp til installationer i såvel private hjem som i forskellige erhvervssammenhænge. ◻ Med flere produkter til flaskegas bliver der også behov for samarbejde med installatører og VVS-branchen. Der er i dag mangel på tilbud om installationer hos private. Køkkenog hårde hvidevare-forhandlere har GASDETEKTOR PS200 DIN LIVLINE - 1-knaps styring - Hørlig, synlig og vibrationsalarm - LEL/O2/CO/H2S - Løftehøjde 30 mtr. - Fuldt certificeret Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: [email protected] Homepage: www.cobalch.com GASENERGI • Nr. 5 • 2015 15 Tema: LGP/F-gas LPG (F-gas) er en både nem og sikker energikilde, hvis man følger reglerne. Særlige krav til LPGinstallationer Af Michael Mücke Jensen, Teknik- og miljøchef i Energiog Olieforum • [email protected] Fakta om LPG • Blandingsforholdet for LPG i Danmark er typisk 95 % propan og 5 % Butan. • I Danmark kommer LPG fra de to raffinaderier, og er en del af udbyttet ved destillation af råolie. På globalt plan udvindes LPG også i forbindelse med udvinding af naturgas. • LPG har et højt energiindhold. 1 kg LPG svarer til 13,95 kWh. • Til 1 m3 LPG i luftform går der 2,019 kg eller 3,981 liter flydende gas 16 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 LPG er en blandingsgas, der består af gasarterne propan og butan. LPG er tungere end atmosfærisk luft – i modsætning til naturgas. Det betyder særlige regler og krav for LPG-installationer og oplag. LPG er den internationale betegnelse, der dækker alle gassens mange funktioner og anvendelsesområder. I Danmark er LPG også kendt under mange andre navne som F-gas, tankgas, flaskegas, propan, LP Gas, autogas, gas. LPG er tungere end atmosfærisk luft. Den vejer ca. 1,6 gange så meget. LPG findes både i væskeform og i luftform. Når gassen er under tryk – som i en gastank eller gasflaske – er den flydende og klar som vand. Når gassen bliver brugt, overgår den til at være i luftform. Der er mange fordele ved at komprimere gassen til væskeform. En væsentlig fordel er, at man kan opbevare meget store mængder energi på meget lidt plads ved at presse gassen sammen og holde den under tryk. En liter flydende gas svarer ca. til hele 250 liter luftformig gas. Særlige krav til LPG-installationer Gasreglementets afsnit B-5 udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen gælder udelukkende for LPG. I daglig tale omtales det som F-gasreglementet. Afsnit B-5 omhandler installationsforskrifter for F-gasinstallationer (flaskegasinstallationer) i bolig- og fritidssektoren, midlertidige F-gasinstallationer til festivaler og lignende, mindre erhverv, samt F-gasinstallationer til undervisningsbrug. LPG-installationer har i nogle tilfælde skærpede krav sammenlignet med naturgas som følge af den fysiske og kemiske sammensætning. Der er blandt andet særlige regler for flaskegasinstallationer til undervisningsbrug, storkøkkener og installationer med flere større gasflasker sammen. Afhængig af anvendelse vil der blive stillet krav om indretning af flaskeskabe, udarbejdelse af driftsog vedligeholdelsesplan og 100 % afblæsningskapacitet. Alle krav er beskrevet i B-5. Her står også, at alle LPG-installationer skal anmeldes til gasleverandøren. Oplagsregler Der bliver også stillet krav til oplag af LPG, blandt andet fordi gassen er tungere end luft. Reglerne er beskrevet i ”Tekniske forskrifter for gasser” af 15.12.2010 udarbejdet af Beredskabsstyrelsen samt i Gasreglement afsnit B-5 udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen. Mange danskere har flaskegas i hjemmet. Ikke alle er bekendt med oplagsreglerne for flaskegas i hjemmet. Her gælder eksempelvis: • Til hvert gasforbrugende apparat (fx komfur, varmeovn eller pejs) må der være 1 gasflaske i brug samt 1 gasflaske i reserve i boligen, dog højst 3 gasflasker i alt pr. bolig • Den største gasflaske, der må opbevares indendørs i boligen, er en 11 kg gasflaske. Større gasflasker skal opbevares udendørs. • Gasflasker må ikke opbevares under terræn (fx i kældre) eller på en altan. • Det skal bemærkes, at der i ovenstående antal ikke skelnes mellem gasflaskernes størrelse dvs. én gasflaske - uanset kg - tæller som én gasflaske. LPG i tank har også særlige oplagsregler. Et oplag på mere end 264 kg LPG medfører, at der skal søges tilladelse hos det lokale Beredskab. Hvis oplaget er mere end 10.000 gasenheder, skal ansøgningen behandles hos det centrale Beredskab. LPG-branchen har mange års erfaring med håndtering af større oplag og er i løbende i dialog med både det lokale og centrale Beredskab om LPG. Sikkerhed er omdrejningspunktet for branchens arbejde med F-gas. Derfor er vi også i løbende dialog med såvel det lokale som det centrale Beredskab og vores kunder om oplag og håndtering af F-gas. Erfaringen viser da også, at hvis man følger reglerne, er der ingen risiko ved at anvende F-gas. ◻ Anvendelse af gas i husholdningen er både nemt og sikkert, hvis man følger reglerne, som er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med branchen. DET KRÆVER ET LILLE MIRAKEL AT FINDE NATURGAS. DET KRÆVER 220 VOLT AT ADMINISTRERE DEN. Sonlinc udvikler løsninger der kører på 220 volt og bringer forsyningsvirksomheder videre. Se hvad Sonlinc kan tilbyde din virksomhed. www.sonlinc.dk Forsyning i system GASENERGI • Nr. 5 • 2015 17 Gasmåling FORCE Technology har i Vejen opbygget verdens største lukkede loop til højtrykskalibrering af gasmålere. Gassen låner de af DONG Energy. En anderledes gasinstallation Af Bjarne Koch Senior Driftssupporter DONG Energy Customers & Markets [email protected] Fakta om FORCE kalibrereringsanlæg Det nye anlæg er verdens største lukkede loop til højtrykskalibrering. Dimensioner fremgår af tegningen. Rørdimensionerne er 24”, teststrækningen er 25 m. Data anlæg 1 Tryk maks. 50 bar. Flow maks. 6500 m3/h Max målerdiam. 16” ~ 400 mm Data anlæg 2 Arbejdstryk: 3 – 65 bar Flow: op til 32.000 m3/h (fra ult. 2015: 41.000 m3/h) Maks. målerdiam. 50”~1250 mm. 18 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 FORCE Technology i Vejen har i mange år kalibreret gasmålere for udenlandske og danske kunder, herunder i stor skala for de danske naturgasselskaber. Gasmålere, som installeres ved tryk på op til 4 bar, kalibreres med atmosfærisk luft. Ved højere tryk kalibreres med naturgas. I 2004 opbyggede FORCE Technology sit første højtrykskalibreringsloop for gasmålere hvor naturgas blev brugt som testmedie. DONG Gasdistribution leverede gasstik og målerinstallation som til en almindelig naturgasinstallation. Vi vil gerne låne gassen … I 2012 fik DONG Gasdistribution igen en henvendelse fra FORCE Technology med indledningen ”Vi har en plan, og vi vil gerne låne noget gas”. FORCE Technology planlagde at bygge yderligere et højtrykskalibreringsloop for store gasmålere – denne gang et anlæg, som skulle kalibrere gasmålere ved tryk på op til 65 bar. Derfor ønskede FORCE Technology at drøfte muligheden for at aftage naturgas fra 40 bar fordelingsnettet og, som noget nyt, at returnere gassen igen til det lokale 4 bar distributionsnet. Gassen som returneres, er den mængde, der trykaflastes, når der skal skiftes målere og rørspools i forbindelse med afprøvningerne. Det var jo noget helt nyt. Vi gik ind i opgaven og fik afklaret de mange udfordringer med bl.a. en speciel distributionsaftale og forholdene med de relevante myndigheder. Naturgasforsyning – og returnering til nettet At levere gassen fra 40 bar nettet (som i praksis drives ved 36 bar) var forholdsvis enkelt. Fra et nu nedtaget gasturbineanlæg lå der i forvejen en 40 bar forsyningsledning på grunden. Der blev opbygget en måler-regulatorstation til formålet. Ligeledes blev der opbygget en måler-regulatorstation med flowbegrænsningsventil til afblæsning af naturgas til det lokale 4 bar net. Begge MR-stationer blev opsat indendørs i hallen, hvor kalibrerings loopet står. Hele lokalet er i forvejen klassificeret, svarende til vores MR-stationer (Atex zone 2). Begge stationer blev godkendt af Arbejdstilsynet som ved andre stationer. For at FORCE Technology kunne aflevere gassen, og DONG dermed kunne modtage gassen igen i 4 bar nettet, var der dog en del formelle punkter, der skulle afklares. Først skulle vi have afklaret med Sikkerhedsstyrelsen, hvorvidt det overhovedet kunne godkendes, at der blev leveret naturgas tilbage til et distributionsnet. Her fik vi dog hurtigt en afklaring fra Sikkerhedsstyrelsen om betingelserne. Referencemålere Kompressorer for cirkulation Kundemåler, som afprøves Et vigtigt parameter var naturligvis, at den tilbageførte naturgas på alle måder overholdt kvalitetskravene i Gasreglement C-12. Dette kontrolleres løbende med den gaskromatograf, som indgår i kontrolloopets instrumentering til at dokumentere den eksakte gassammensætning over for de kunder, som får kalibreret gasmålere. Begræninger i gasnettet Det lokale 4 bar nets rørvolumen samt gasforbruget hos kunderne i nettet gav nogle begrænsninger i hastigheden, hvormed vi kunne aftage gassen, uden at trykket blev for højt i nettet. Samtidigt var det et ønske fra FORCE Technology, at flowet skulle have en vis størrelse for at kunne skifte testmålere rimeligt hurtigt. Også her lykkedes det at få enderne til at nå sammen. Distributionstariffer og afgifter blev diskuteret i netselskabernes markedsgruppe. Her kom man frem til en model, hvor DONG Gasdistribution modtager distributionsbetaling for den leverede gasmængde via 40 bar afregningsmåleren og betaler gasforbrug til et handelsselskab for den forbrugte gasmængde, dvs. differencen på 40 bar gasmåler ind og 4 bar gasmåler ud. tryk. Er dette ikke muligt, returneres gassen til 4 bar distributionsnettet. Resttrykket ledes til højtrykskompressoren, som komprimerer gassen op på flaskelagerets 200 bar. Kalibreringsloopet Kalibreringsloopet er opbygget i en nybygget hal og består, kort fortalt, af et tryksat kredsløb med to parallelforbundne højtryksblæsere på hver 900 kW, et system af parallelt monterede referencemålere og en 25 m lang strækning, hvor gasmålere og passende rørspools monteres. Jævnligt testes målerne sammen med de rørspools, som måleren er monteret imellem på installationsstedet. Tryk på op til 36 bar kan forsynes direkte fra fordelingsnettet. For højere tryk er der installeret et kompressoranlæg, tilsluttet 4 bar distributionsnettet, som bl.a. forsyner et 200 bar flaskelager. Når der skiftes gasmåler og rørspools, er det nødvendigt at afblæse trykket i en del af loopet. Der økonomiseres med gastrykket, således at der så vidt muligt afblæses gas til et lavere niveau andetsteds på virksomheden, fx det andet kalibreringsloop, som oftest arbejder ved et lavere Store dimensioner Loopet er ca. 34 m langt. Teststrækningen for kundemåler og evt. medfølgende rørspools er 25 m. En kalibrering tager ca. 1,5-2 timer, afhænger af målerstørrelse. Trykaflastning, udskiftning af spools og måler tager i gennemsnit 2-3 timer. Det tager således ca. 5 timer for en komplet kalibrering. Der arbejdes til tider i to skift alle ugens dage. FORCE Technology forventer snart at opnå akkreditering fra DANAK i hele trykområdet op 32.000 m3/h, og ved årets udgang forventes fuld akkreditering med flow op til 41.000 m3/h (~ 2,5 mill. Nm3/h). Da en del kunder selv ønsker at overvære kalibreringen af meget store målere, er der over kalibreringsloopet indrettet et showroom med vinduer ud over loopet og dataskærme, så kalibreringen kan følges direkte. ◻ GASENERGI • Nr. 5 • 2015 19 Mikrokraftvarme Mikrokraftvarme i og uden for Danmark Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s [email protected] I juni 2015 blev der holdt et seminar i Amsterdam, hvor situationen og perspektiver for mikrokraftvarme i Europa og globalt blev drøftet. Baggrunden for drøftelserne var analyser foretaget af firmaet Delta-ee (Delta-Energy and Environment); siden suppleret af både leverandører og andre aktører i branchen. Der var dansk deltagelse fra Insero Horsens, IRD Fuel Cells og Dansk Gasteknisk Center (DGC) ved forfatteren. Mikrokraftvarme er her defineret som anlæg til brug i enfamiliehuse. Situationen i Danmark I Danmark er der DGC bekendt ikke for tiden opsat mikrokraftvarmeenheder hos villakunder. Indtjeningen fra elproduktionen fra disse enheder giver ikke tilstrækkelig dækning af meromkostningerne i forhold til at vælge en traditionel kedelløsning. Dette skyldes bl.a., at der ikke fås betaling for el, der i perioder må eksporteres til nettet. Hvis anlæggene skal have en fornuftig størrelse og drift, vil der i perioder være en sådan eksport, se fx ref. /2/. P.t. er der ikke mikrokraftvarmeprodukter til kommercielt salg i Danmark. En række af de danske kedelleverandører har mulighed for at trække sådanne produkter ind, når omstændighederne er hertil. Der eksisterer i Danmark også 20 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 en administrativ barriere. Hvis man eksempelvis har investeret i solceller, kan man ikke tilmelde andre elproducerende teknologier/apparater som mikrokraftvarme på blanketten til Energinet.dk; her accepteres kun en type elproducerende apparat/ teknologi. Sælges der anlæg andre steder? En række leverandører har mikrokraftvarmeprodukter i deres produktsortiment. Det årlige salg på verdensplan er i øjeblikket ca. 55.000 enheder. Det svinger noget fra år til år, bl.a. grundet ændringer i afregningsforhold, støtteordninger osv. Generelt har salget de senere år ligget mellem 55.000 og 70.000 stk. pr år. De enheder, der sælges, anvender forskellige teknologier: De fleste er baseret på Stirlingmotorer eller traditionelle, små motorer. Et antal brændselscellebaserede enheder er også i drift; alene i Japan skulle mere end 100.000 enheder være i drift. Japan har haft en gevaldig satsning på denne teknologi med bl.a. støtteordninger til køb og installation. Disse støtteordninger er under aftrapning, men der ses fortsat mange nyinstallationer. Tyskland har i øjeblikket ca. 1000 brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg ude i praktisk test. De fleste af disse indgår i demonstrationsprogrammer. +15 % … ELLER MERE. SÅ STOR KAN BESPARELSEN VÆRE VED AT SKIFTE FRA OLIE TIL LPG Det er sund fornuft at skifte til LPG. Typisk sparer du 10-15 procent på energiregningen, og så er LPG skånsomt for miljøet. Gas udleder nemlig omkring en femtedel mindre CO2 end olie. En tankfuld LPG rummer masser af fordele. Udover at spare mange penge, kan du faktisk halvere din CO2-udledning ved at installere en moderne gaskedel. Og som LPG-bruger reducerer du også op til 60 procent af din udledning af NOx, som ellers danner drivhusgasser. LPG er altså ikke bare billigere end olie – det er også bedre for miljøet. Vi gør det let for dig. Se, hvad vi kan tilbyde din branche på www.kosangas.dk Kosan Gas er én af Nordens førende gasleverandører med speciale i LPG. Vi tilbyder tilpassede gasløsninger og -leverancer og samarbejder med flere end 5.000 nordiske kunder. Kosan Gas a/s [email protected] T: 8948 7700 Mikrokraftvarme Mikrokraftvarme i og uden for Danmark Det danske firma EC Power har haft betydelig succes i Europa med sine gasbaserede minikraftvarmeanlæg, der dog er for store til private villakunder. Her ses deres stand på EGATECkonferencen i København i september 2014. Mikrokraftvarmeenheder kan i Europa købes for ca. 7.500 Euro og opefter. Hertil kommer installation, som kan være en ikke-ubetydelig post. Den prismæssige målsætning for en række af anlægsleverandørerne er ca. 3.500 Euro for selve enheden. Til sammenligning koster traditionelle kedler i mange europæiske lande omkring 1.000 Euro. Referencer /1/ Hjemmesiden for ”Dansk Mikrokraftvarme”-arbejdet, www.dmkv.dk /2/ ”Mikrokraftvarme i praksis”, Bjørn K. Elisasen; Jan de Wit Gasteknik nr. 6, 2013 /3/ ”200.000 timer med mikrokraftvarme”, Jan de Wit; Bjørn K. Eliasen, FiB nr. 51, marts 2015 /4/ ”Innovative gasløsninger med kort tilbagebetalingstid”, Jan de Wit, Gasteknik nr. 4, 2014 /5/ ”Small is beautiful”, Jan de Wit, Cogeneration & On-Site Power Production, May – June 2015 22 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Hvor er markederne i EU og resten af verden? I EU er Tyskland p.t. førende mht. installation af mikrokraftvarme. Tidligere var også Holland og Storbritannien med i front. Tyskland satser meget på alternativ elfremstilling, også set i lyset af afvikling af a-kraften i landet. Uden for EU er det som nævnt i høj grad Japan, der satser på teknologien. Sydkorea er et marked i vækst på området. Dette skyldes givetvis, at en række teknologiproducenter har hjemme her. Grøn teknologi I mange lande betragtes mikrokraftvarme som grøn teknologi. Dette skyldes, at samproduktion af el og varme giver en brændselsbesparelse fremfor separat brændselsbaseret produktion. Det fører da også til en CO2-besparelse. Størrelsen afhænger af, hvilke brændsler der fortrænges. Besparelsen for et typisk mikrokraftvarmeanlæg blev fra flere indlægsholdere på konferencen oplyst til 1-2 ton pr. enhed pr. år. Det passer rimeligt med det nylige, store danske demonstrationsprojekt. Her opnåede man besparelser fra ca. 1½ ton til op mod 4 ton pr. anlæg, lavest ved drift på naturgas og højest ved drift på brint. Desto grønnere naturgassen bliver (fx qua injektion af biogas), desto større bliver CO2-besparelsen ved drift på naturgas. Ejerskabsmodeller På konferencen blev præsenteret en række modeller for ejerskab, hvor den drifts- og investeringsmæssige risiko i højere grad tillægges leverandørerne. Danske Insero præsenterede den model og de erfaringer, man har fra sin implementering af varmepumper til privatkunder. Modellen giver besparelse i indkøb og installation og giver installatøren incitamenter til at finde egnede kunder og lave gode installationer. Anlæggene fjernovervåges, og service kan derfor planlægges og også udføres omkostningseffektivt. Anlægget tilbagebetales via den årlige besparelse. Nye teknologier/produkter Der blev også præsenteret en række nye produkter/koncepter, fx baseret på mikro-gasturbiner, termoakustiske ”motorer” og nye termoelektriske enheder. De sidstnævnte forventes at have lav vedligeholdsudgift, da der ikke er bevægelige dele. Højtemperaturbrændselsceller (SOFC) er i forsat udvikling, også til mikrokraftvarme. Enhederne er fortsat de dyreste. De har lang opstartstid og vil derfor næppe kunne indgå som væsentlig hjælp til implementering af fluktuerende VE i elforsyningen. En række leverandører har indstillet eller begrænset aktiviteterne de senere år. Dette gælder fx den danske brændselscelleproducent Topsoe Fuel Cell og den australske producent CFC, der også baserede sig på keramiske højtemperaturbrændselsceller og havde fået et pænt antal anlæg i forskellige lande. Konklusion De nuværende afregningsmæssige forhold for den producerede el og eksport af periodisk overskydende strømproduktion gør, at mikrokraftvarme ikke i øjeblikket giver en fornuftig tilbagebetalingstid i Danmark. Det hænger også sammen med en relativt høj anskaffelsespris for visse af anlæggene. Det sidste er en ”hønen og ægget”-problematik; kun højt salg og produktionsantal giver lave anlægspriser. Med traditionel anskaffelse vil der lægges en væsentlig drifts- og økonomisk risiko på de kunder, der selv anskaffer sig enheder. Dette vil modeller, som dem der nu som forsøgsordning tilbydes på varmepumpeområdet, kunne ændre på. At mikrokraftvarme praktisk kan installeres, er blandt andet demonstreret via projektet Dansk Mikro- kraftvarme /1/, /2/ og /3/. Her blev et større antal anlæg af forskellig slags og med henholdsvis brint og naturgas som brændsler demonstreret over mere end 200.000 driftstimer. I projektet blev også CO2-besparelse kvantificeret og smart griddrift via DONG Energys Power Hub demonstreret. For såkaldt minikraftvarme er der bedre muligheder for installation af kraftvarmeenheder på mellem 6 og 20 kWeL i varmecentraler med et fornuftigt økonomisk resultat. Sker opstilling på steder, hvor der betales høj pris for el, fx skoler, sportshaller, museer, kommunale bygninger osv., kan der opnås gode drifts- og indtjeningsforhold. Ofte suppleres med elektrisk varmepumpe, hvormed der kommer VE ind i varmeforsyningen. Samtidig gives dermed en mulighed for at påvirke den interne elforbrugsprofil. Også her gælder det om at undgå el-eksport til nettet, se nærmere om sådanne anlæg i /4/ og /5/. ◻ VI SÆTTER NYE STANDARDER FOR SMART GASMÅLING Flonidan A/S, www.flonidan.dk, Tlf 7561 8888 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 23 Biogas Kommuner og trafikselskaber går forrest: Vækst i grøn gas til transport Af Jens Utoft, Gasteknik [email protected] Mere end 100 deltagere havde meldt deres ankomst, da Energinet.dk den 23. september for anden gang i år havde inviteret til til Grøn Gas Forum. Denne gang i Erritsø med fokus på gas til transport. ”Grøn Gas er en af hovedvejene til den grønne omstilling. Den store interesse for dette forum understreger, at der er et stort behov for information og videndeling ude blandt vores eksterne interessenter”, forklarede Jeppe Danø, områdechef for Gasmarked i Energinet.dk. Deltagerlisten spændte vidt og repræsenterede både biogasproducenter, kommunale affalds- og spildevandsforvaltninger og landbrugsorganisationer, de mere traditionelle gasaktører, såsom energiselskaber og brancheforeninger, de grønne miljøorganisationer, og endelig var også forbrugersiden repræsenteret ved blandt andet Arla, Arriva og Danish Crown. Programmet kredsede bl.a. om biogas til transport med både interne og eksterne oplægsholdere. Skraldebiler på biogas Jan Crone, Arriva, tror på flere gasbusser. 24 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Kim Røgen, chefkonsulent i Teknikog Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, berettede om, at 70 ud af kommunens 80 skraldebiler i 2016 kører på biogas ved, at kommunen køber biogascertifikater svarende til gasbilernes forbrug. ”Vi har valgt gas fremfor el, fordi vi ikke har tid til at vente på, at der udvikles elbiler, som kan klare opgaven. Biogassen er her og er lige nu er det bedste realistiske alternativ for os”, forklarede Kim Røgen. Egentlig havde kommunen også bedt om tilbud på hybridløsninger, men fik ingen. Til gengæld var der flere tilbud på biogasbiler end krævet, og derfor kan CO2-udledningen reduceres med 90 %, hvor målet var 80 %. Tilmed var priserne lavere end hidtil. Kravene er en følge af Københavns Kommunes overordnede beslutning om at være CO2-meutral i 2025. Skive ønsker flere gasbiler Skive Kommune, der i 2009 blev udnævnt som Energiby, var blandt de første til at satse på gasbiler til bl.a. hjemmeplejen og derfor fik landets første offentlige gastankstation. ”Nu har kommunen i alt 43 gasbiler, hvoraf 2 er små lastbiler, og 15 er handicapbusser til bl.a. plejehjem. Alle anvender biogascertifikater”, forklarede kommunens projektleder Teresa Rocatis Nielsen. Baggrunden er bl.a., at et lokalt biogasanlæg, Madsen Biogas I/S, vest for Skive via HMN leverer opgraderet biogas til det lokale gasnet. Teresa Rocatis Nielsen erkendte, at gasbiler, især minibusserne (Mercedes Sprinter) er dyrere i anskaffelse, men forskellen er mindre, jo flere kilometer de kører. For et år siden ansaffede Skive Kommune yderligere 18 gasbiler til bl.a hjemmeplejen. I år er der ansaffet gasdrevne handicapbusser. Men udviklingen går den rigtige vej. Ved den seneste udbudsrunde var priserne for leasing af de små gasbiler faktisk mindre end for de tilsvarende dieselbiler. Kommunen har besluttet, at også de fire bybusser fra næste år skal køre på biogas, og det er samtidigt forventningen, at det regionale trafikselskab, Midttrafik, stiller samme krav til i alt fald nogle af de busruter, der skal køre i oplandet. Derfor etablerer HMN nu i Skive en speciel tankstation til dette formål. Teresa Rocatis Nielsen er i øvrigt leder af et projekt, der i samarbejde med flere kommuner og Trafikstyrelsen har til formål at fremme udbredelsen af gasbiler. ”Grøn omstilling kræver samarbejde på tværs. Det er vigtigt at få hele kommunen med – også direktionen. Samtidigt skal vi også have erhvervslivet med, ikke mindst transportsektoren”, sagde hun. Selskabets business developer, Jan Crone, kunne berette om positive erfaringer med de 12 bybusser, som selskabet siden 1. juli 2014 har stået for driften af i Holstebro - alle til gas. Økonomien har vist sig at være bedre, end leverandørerne havde stillet i udsigt. I Fredericia har et andet selskab kørt med gasbusser siden 2013, og i 2016 kommer der betydeligt flere. Aalborg vil indsætte 6-14 gasbusser, Silkeborg 19, Sønderborg 35 og Frederikshavn 3-7, ligesom der også skal indsættes gasbusser på flere ruter i København, bl.a. på rute 5A. Ifølge Jan Crone betyder udviklingen, at det er blevet langt billigere, at anskaffe gasbusser, men også tankanlæg. Men det kræver et samabejde mellem mange interessenter. Efterhånden som der kommer flere gastankstationer, vil Arriva også lægge sin flåde af personbiler om til gas. Regionaltog på gas Arriva klar til flere gasbusser Trafikselskabet Arriva, der ejes af de tyske statsbaner, DB, driver busruter og regionaltog over hele landet. Jan Crone vil ikke afvise, at det på sigt kan komme på tale, at selskabets regionaltog skal køre på (bio)gas. Arriva betjener de fleste af de jern- banestrækninger, hvor der ikke er planer om eller økonomisk grundlag for en elektrificering. På grund af afskrivninger på de eksisterende togsæt bliver det dog tidligst, når Arrivas nuværende koncessioner udløber i 2020. Biogascertifikatordninger 1.1 Energinet.dk har som led i sin strategi om at understøtte en grøn omstilling af det danske gassystem som mål, at grøn gas kan handles i alle sektorer via gasnettet . Det kræver fortsat udvikling af VE-certifikater, så anvendelse af grøn gas fremmes i alle sektorer. En biogasgruppe drøfter en fælles model for nettilslutning og fordeling af omkostninger for at gøre den grønne omstilling så billig som mulig, forklarede Energinet.dk’s markedsdirektør, Jeppe Danø, på mødet. Energinet.dk’s divisionsdirektør for gas, Torben Brabo, oplyste, at der i 2014 blev tilsluttet nye anlæg til levering af opgraderet biogas til nettet, og at yderligere 10-15 nye projekter er på vej, heraf mindst et, som skal tilsluttes til transmissionsnettet. GASENERGI • Nr. 5 • 2015 25 Biogas Vækst i grøn gas til transport Markedsdirektør Jeppe Danø, Energinet.dk byder velkommen til deltagerne i Grøn Gas Forum Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen, NGF Nature Energy Et estimat lyder på, at gasnettet inden længe vil få tilført 150-200 mio. m3 opgraderet biogas. Derfor er der nu sat gang i videreudviklingen af den certifikatordning for biogas, som blev introduceret i december 2011. ”Foreløbigt er der tale om præciseringer i version 1.1 for at undgå misforståelser, bl.a. om teknologianvendelse”, forklarede Dorte G. Kristiansen fra Energinet.dk på mødet. I 2016 er det planen at der skal komme en version 2.0 og i 2017 en version 3.0. ”Vi overvejer bl.a., om vi skal deklarere, hvilke råvarer der er anvendt til fremstilling af biogassen, om vi skal lave certifikater for andre VE-gasser, om certifikaternes levetid skal forlænges, og om vi skal deklarere gassens CO2-fortrængning”, sagde Dorte G. Kristiansen. Hun tiføjede, at Energinet.dk også arbejder på at få udarbejdet et fælles certifikatbevis, som sælgerne af biogascertifikater kan tilbyde deres kunder. På sigt skal det selvfølgelig tilstræbes, at der kan ske handel med VE-gasser på tværs af landegrænserne, men det er kompliceret pga. forskelle i de nationale lovgivninger. Snart slut med taskforce Bodil Harder, Energistyrelsen. 26 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Bodil Harder fra Energistyrelsen gav en statusopdatering fra den særlige biogastaskforce, der stopper til nytår. Senest er det dokumenteret, at gødningsværdien øges, og at udvaskningen af kvælstof mindskes, hvis organisk gødning afgasses. ”En ny fremskrivning viser, at den samlede biogasproduktion formentlig når op på 10 PJ allerede i 2017 og måske 14,6 PJ i 2020, inkl. forgasning. Det meste ventes opgraderet til naturgasnettet”. En ny rapport fra Ea Energianalyse og Syddansk Universitet skal belyse fordele og ulemper ved at anvende henholdsvis biogas og flydende VE-brændsler til tung transport. P.t. er biogas billigst, og på mellemlangt sigt er infrastrukturen for gas også konkurrencedygtig. Udfordringen er transport over lange afstande. Taskforce ser også på anvendelse af halm til fremstilling af biogas i forhold til at anvende halmen til fremstilling af 2.G-bioetanol, som foreslået i Maabjerg Energy Concept. Grøn gas skal sikre gasnettet Naturgasnettet udgør en stor investering, som stadig har mindst 50 års levetid, fastslog udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen fra NGF Nature Energy. ”Produktion og salg af naturgas falder, og derfor skal mængden af grøn gas mindst 20-dobles, så omsætningen kan holdes oppe og tarifferne til transport holdes nede. I modsætning til el har gas den fordel, at den kan lagres”, sagde han. ◻ Elster-Instromet A/S EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning Elster-Instromet A/S, Læsøvej 3B, 9800 Hjørring, [email protected], www.elster-instromet.dk Metanisering Metanisering af biogassens CO2 er fremtiden, fremgik det af en temadag i Agro Business Park. Brug for samspil mellem viden og erhverv Af Knud Tybirk, Agro Business Park/Grøn Gas Erhvervsklynge/INBIOM/ Biogas2020 • [email protected] Om Grøn Gas Erhvervsklynge Erhvervsklyngen skal bidrage aktivt til, at erhvervslivet involveres i et skift i samfundet fra fossile til grønne gasser ved at udvikle forretningsmæssige netværk, produkter og nye samarbejder gennem tilbud om viden, facilitering og projektdeltagelse. Grøn Gas Erhvervsklynge fokuserer på biogasbehandling, anvendelse og distribution og inviterer virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder til at deltage. Se mere på www.greengascluster.com. 28 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Energistyrelsen, har som forudsætning for energiscenarierne for 2050, at al CO2 i biogas skal opgraderes. Det er der også andre, der mener. Blandt dem er 35 små og store virksomheder, som i oktober dukkede op på Forskningscenter Foulum til Grøn Gas Erhvervsklynges temadag om metanisering. Formålet var at give en status og et overblik over teknologier til metanisering og opgradering af biogas. En del var mest med på en lytter – vi skal have et indblik i, hvad de potentielle konkurrenter har gang i, for at vurdere potentialet for min virksomhed – kunne det se ud til, at man tænkte. Andre virksomheder er i gang og var blevet bedt om at give deres bidrag til, hvor langt vi er kommet. ”Der er et stort behov for, at virksomheder og vidensinstitutionerne arbejder sammen om at udvikle de nye teknologier”, sagde Steen Buhl Larsen fra Landia i sit oplæg. ”Vi kan som virksomhed komme med masser af teknisk og praktisk viden, men vi har også brug for, at universiteterne er med til at løfte det videre med deres vidensinput. Så skal vi nok få det testede produkt på verdensmarkedet”. Bakterier kan metanisere Landia holdt et oplæg om deres teknologi, der er koblet sammen med forsøgsbiogasanlægget i Foulum Århus Universitet, Inst. For Ingeniørvidenskab (Elektrogas-projektet finansieret af Innovationsfonden og Strategisk Forskningsråd). Landias GasMix-system til omrøring kobles med brinttilsætning for at opnå en direkte metanisering i den primære reaktor. Forsøgene kører nu og skal bl.a. afdække, hvor meget brint der skal tilsættes under forskellige forhold. Landias teknologi er i princippet ret simpelt og vil kunne installeres på eksisterende biogasanlæg og dermed øge metanudbyttet. Man bruger bare de bakterier, der naturligt er i reaktorens mix af mikroorganismer. Mange deltagere var efterfølgende med på en kort rundvisning ved Landias GasMix-metaniseringsanlæg, der kører som forsøg i øjeblikket ved Århus Universitet i Foulum. Metan med bakterier Hans Knudsen berettede dernæst om Electrocheae-teknologi, hvor man har opdyrket en særlig primitiv bakteriestamme, der naturligt bruger brint som brændstof og metan som affaldsstof. Denne ”biocatalysator” er robust over for svovl og ilt. Electrocheae-systemet er bl.a. udviklet og afprøvet ved AU-Foulum og er nu klar til demonstration i fuld skala på Avedøre rensningsanlæg. Bakterierne skal metanisere biogassen i en høj, smal reaktor ved 60-65 °C (BioCat-projektet, finansie- Brint som brændstof Principdiagram for funktionen i en Sabatier-reaktor. ret af bl.a. ForskEL). Systemet forventes i drift i 2016. Electrocheae har fået et tæt samarbejde med Audi og har i 2014 flyttet hovedaktiviteterne til Tyskland. Audi har stor interesse i at bruge metaniseret gas i fremtidens gasbiler – så den kommercielle del af metanisering er der bestemt også nogen, der tror på. Sabatier-reaktoren Den tredje vej til metanisering er en katalytisk metanisering i en Sabatier-reaktor. John Bøgild Hansen fra Haldor Topsøe fortalte om deres erfaringer bl.a. med at metanisere termisk forgasset kul i store anlæg i Kina. Katalysatorerne i metaniseringsenheden er en del af Haldor Topsøes kerneforretning, og disse katalysatorer er meget følsomme over for urenheder. Derfor har man – med finansiering af Region Midt i projektet ”På vej Mod Metansamfundet” – fået testet, at man kan oprense biogassen totalt for fx svovl. Derfor bygger Haldor Topsøe nu en metaniseringsenhed sammen med deres 40 kW SOEC-elektrolyseenhed på AU Foulum, finansieret af EUDP i samarbejde med en lang række partnere. Anlægget leveres omkring nytår og skal kunne levere 10 Nm3 metan i timen. Power-to-gas-effektiviteten er imponerende ca. 80 % for hele systemet. Så kort fortalt er der tre konkurrerende teknologier til metanisering. Men alle tre skal bruge brint som brændstof til processen, og udfordringen er at producere brint til en overkommelig pris. Baggrunden er, at der i perioder nu og især i fremtiden med udbygget elproduktion fra sol og vind vil blive perioder med lave elpriser, når produktionen overstiger forbruget. Haldor Topsøes SOEC-celler spalter vand til ilt og brint med fx grøn strøm. Der skal også bruges damp som kan hentes fra højtemperaturmetaniseringen i Sabatier-reaktoren. MOBILE ENERGILØSNINGER • • • • • Præfabrikerede varmecentraler I åben ramme, i container eller lukket trailer Baseret på udstyr fra bla. Weishaupt, Viesmann og Grundfoss Skræddersyede løsninger til ethvert behov: 40-2500 kW Kan også leveres med leasing ordning FOR MERE INFORMATION KONTAKT: Nærenergi Danmark A/S - Gl. Køge Landevej 890, 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 31 14 44 84 www.narenergi.no GASENERGI • Nr. 5 • 2015 29 Metanisering Brug for samspil mellem viden og erhverv Brintinjektionssystem til en fuldskala biogasreaktor. Teknologien er, med støtte fra Innovationsfonden, udviklet af Landia A/S og Aarhus Universitet og befinder sig endnu på prototypestadiet. Electrocheae-teknologi har opdyrket en særlig primitiv bakteriestamme, der naturligt bruger brint som brændstof og metan som affaldsstof. Systemet er bl.a. udviklet og afprøvet ved AU-Foulum og er nu klar til demonstration i fuld skala på Avedøre rensningsanlæg. Jørgen Jensen fra Green Hydrogen fortalte i sit oplæg om arbejdet med at effektivisere og skalere brintproduktionen gennem alkalisk elektrolyse. Arbejdet er støttet af en række forskellige projekter, bl.a. EUDP, ForskEl og EU i samarbejde med bl.a. Danmarks Tekniske Universitet, Ålborg og Århus Universiteter. Green Hydrogen er en lille virksomhed, stiftet i 2007, men med stor erfaring i alkalisk elektrolyse – senest var de med til demonstration af metaniseringsanlæg ved Lemvig biogas i december 2014. Konceptet er at lave moduler med 250 kW, som kan sættes sammen og monteres meget enkelt. Fleksibiliteten er stor, og der kan produceres H2 med meget kort varsel, fx når vindel bliver billigt i blæsevejr om natten. Det første 250 kW anlæg demonstreres i en 40-fods container i 2016. Fremtiden for metanisering Der er stadig en række tekniske og økonomiske udfordringer for at få teknologierne til at køre kommercielt. Som nævnt er prisen på brinten afgørende, men teknologiudviklingen 30 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 vil bidrage væsentligt til, at prisen vil falde – sammen med periodisk billig el. Der er lovgivningsmæssigt ikke noget til hinder for, at metaniseret metan kan få tilskud som traditionel opgraderet biogas, når der injiceres på naturgasnettet – om end det endnu ikke formelt er i spil. Der er der en stor opgave i at få italesat for politikerne for de ”nørder”, der mødtes i Agro Business Park, og som arbejder med at udvikle metanisering, Når vi får illustreret potentialerne i metanisering, vil alle kunne se perspektiverne – der er temmelig stor innovationshøjde her, og potentialerne er enorme. Vi føler, at vi er i centrum af en proces, der kan løfte dansk viden og erhvervssamarbejde til nye højder og skabe innovation og vækst til fremtidens energisystemer. Grøn Gas Erhvervsklynges underleverandører vil leve videre i sådanne udviklingsprojekter sammen med en række store virksomheder og videns institutioner, bl.a. i forbindelse med etableringen af Green Lab i Kåstrup i Skive Kommune. (Mere om dette projekt i næste nr. af GASENERGI). ◻ Flere kommunale varmeplaner med forslag om konvertering fra naturgas til fjernvarme anvender misvisende tal for gaskedlers levetid Gaskedlers naturlige overlevelse Af Ole Albæk Pedersen HMN Gassalg A/S [email protected] Af Mads Thers Christiansen HMN Naturgas I/S [email protected] I forbindelse med varmeplanforslag, typisk for fjernvarmeudbygning, er der behov for at opstille et alternativ, hvor man forsætter med den hidtidige naturgasforsyning. Der ses ofte meget fantasifulde forudsætninger, som indebærer, at naturgaskedlerne alternativt vil undergå en naturlig død inden for meget få år. Det er forudsætninger, som er ret så afgørende for samfundsøkonomien i beregningerne og oftest også for brugerøkonomien. Der er ingen grund til at bruge fantasifulde forudsætninger (oftest kaldet de store rådgivningsfirmaers erfaring), da vi har alle muligheder for at basere forventningerne til konkret viden om gaskedlernes faktiske overlevelsesmønster. I Danmark har gasselskaberne styr på, hvilke gaskedler som sidder hvor, og har derfor en enestående mulighed for at følge kedlerne fra fødsel til død. Databasen hos HMN Naturgas er en guldmine af viden, som nok er enestående i hele verden. metode skal hentes i demografien, hvor man beregner en befolknings forventede gennemsnitlige levealder. På grundlag af faktiske dødsfald inden for et år beregner man chancen for, at fx en 16-årig også bliver 17. Det beregner man for alle aldre, og ved at gange disse sammen danner man en overlevelseskurve, som fortæller, hvor mange af 100 nyfødte, der med det mest aktuelle overlevelsesmønster, bliver fx 67 år, og på grundlag af denne kurve kan man beregne middellevealderen. Databasen hos HMN Naturgas giver mulighed for at beregne dødsrisiko og dermed overlevelse for kedler i alle aldre. Beregningerne er gennemført for kalenderårene 2010, 2011 og 2012 hver for sig og samlet. Overlevelseskurven for gasfyr er meget stabil. Middellevetiden er 18,5 år og halvdelen er i live, når de bliver 18 år. Da der ikke er tilstrækkelige data for udviklingen efter det 29. år, er de ca. 7 % af kedlerne, som bliver 29 år forudsat aflivet i det 30. og 31 leveår. Forkert udgangspunkt Teknisk forældelse Når man kigger på forventede levetider for gaskedler, har man ofte lavet den fejl at kigge på dødsalderen på de kedler, som tages ned. Det er misvisende, fordi man herved ser bort fra de kedler, som lever videre. Den gennemsnitlige dødsalder vil også være påvirkelig af opsætningsmønsteret. Den rigtige Beregningerne skelner ikke mellem årsagen til kedlernes død, men det er givet, at en ganske væsentlig del af de døde kedler teknisk set ikke er døde, men udskiftet, fordi der er sket en teknisk udvikling, som indebærer, at moderne kondenserende kedler udnytter energien over 100 % hvor de gamle konventionelle GASENERGI • Nr. 5 • 2015 31 header Gaskedlers naturlige overlevelse Figur 1. Opgørelsen over gaskedlers levetid er baseret på registreringer i databasen hos HMN Naturgas Fakta om gas kedlers levetid • Middellevetiden for gaskedler er 18,5 år. • Kondenserende kedler lever lige så længe som traditionelle kedler. • 50 % af gaskedler fylder 18 år. • Bedste bud på årlig udskiftning er 5,5 %. • Den aktuelle kedelbestand er ung og kondenserende efter mange års kampagner og tilskud for at udskifte 1. generation af kedler med mere effektive 2. generations kondenserende kedler. gaskedler nærmere havde en effektivitet på 85 %. Desuden er en lang række kedler døde på grund af ændringer i boligen, som fx min egen, fordi jeg fik et nyt badeværelse med et stort badekar. Afgangen af kedler på grund af udbygningen af fjernvarme, nok så begrænset som den i praksis måtte være, virker også i retning af, at de konstaterede overlevelser er konservative i forhold til normalbilledet. Den rigtige metode til at lave en prognose for den naturlige udskiftning af en population af gaskedler vil være at tage udgangspunkt i populationens aldersfordeling og for hver årgang anvende de fundne overlevelseskurver. Derved beregnes 1. gangs dødsfaldene, som alle ville give anledning til en ny kedel, som igen er udsat for dødsfald. 5,5 % udskiftning om året Figur 2 illustrerer den forventede dødelighed i den aktuelle kedelbestand i HMN Naturgas’ forsyningsområde. Figuren viser også 2. gangs og 3. gangs dødsfaldene. Billedet viser meget stabilt, at der kan forventes en dødelighed på 5,5 % i gennemsnit per år. Alle de nye kedler, som er sat op de seneste 10 år er kondenserende kedler, ligesom mange tidligere. Der er lavet en overlevelseskurve på kondenserende kedler, og den er for alle praktiske formål identisk med overlevelseskurven for samtlige kedler med en gennemsnitlig levetid på 18,5 år på basis af dødeligheden i 2010-2012. Der er således ikke belæg for at arbejde med kortere overlevelse for kedlerne fremover end hidtil oplevet. Figur 2. Prognosen viser også 2. og 3. gangs dødsfaldene for gaskedler. 32 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Beregningerne er tilsvarende gennemført for en delpopulation af HMN Naturgas’ forsyningsområde, nemlig Helsingør kommune. Den gennemsnitlige levetid var her 18,85, altså fuldstændig i overensstemmelse med det samlede forsyningsområde, som omfatter 2/3 af gaskedlerne i Danmark. Bergningerne er så generelle, at de kan anvendes overalt i Danmark. Konklusionen er klar. Gaskedler kan forventes i gennemsnit at leve 18,5 år, og halvdelen fungerer fortsat efter 18 år. Den naturlige udskiftningsrate i en population af gaskedler ligger på en årlig udskiftningsrate på 5,5 % af områdets gasfyr. Absurde forudsætninger I figur 3 sammenlignes det faktiske overlevelsesmønster med den anvendte i to varmeplaner fra henholdsvis Gentofte og Helsingør. Gentofte forudsætter 20 års leve tid. Til gengæld forventes, at 74 % dør i de første 10 år. Helsingør forudsætter, at gaskedler holder i 15 år, og alle dør i løbet af 8 år. Figur 3. Den anførte forventede levetid i to kommunale varmeplaner, sammenlignet med den faktiske udskiftningsgrad. Gentoftes forudsætning om levetid svarer pænt til virkeligheden, men med en markant fremrykning af den naturlige udskiftning med 73 % inden for 10 år. Dertil kommer ”absurde” forudsætninger om prisniveau på udskiftning af gasinstallationer på 50.000 kr. per installation., som isoleret set er mere end nok til at gøre, at varmeplan Gentofte 3 ikke er samfundsøkonomisk rentabel. Helsingørs forudsætninger om udskiftningsgrad har intet faktuelt belæg i data fra 2/3 af Danmarks gasinstallationer.◻ OPGRADERING AF BIOGAS, DER TILGODESER BÅDE MILJØ OG ØKONOMI FREVAR, FREDRIKSTAD NO MADSEN BIOENERGI, SKIVE DK HORSENS BIOENERGI, HORSENS DK Kapacitet: 600m3 /h @ 33% CO2 Idriftsat: 2013 Beskrivelse: Dette anlæg må skabe misundelse i et hvert dansk forsyningsog kommunalt serviceselskab, idet Frevar går hele vejen. Råvaren til fremstillingen af deres biogas er nemlig kommunens eget spildevandsslam + den organiske affalds-fraktion. Heraf producerer de en biogas vi opgraderer til drift af hele områdets 100 busser + en del mindre biler. Kapacitet: 1.200m3 /h @ 33% CO2 Idriftsat: 2014 Beskrivelse: Det meget omtalte opgraderingsanlæg hos brødrene i Skive har nu kørt godt et år. I kontrakten er det garanteret til at være i drift 97% af tiden men har det sidste ½ år kørt med en oppetid på over 99%. Dette anlæg får en del at energien til opgraderingen fra halm. Driftsøkonomisk betyder dette, at der til fremstilling af 1 m3 ren biometan medgår for 11 øre El, og for 8 øre halm. Selv om al den brugte El skulle stamme fra fossilt brændsel, vil den forbrugte mængde af fossilt energi til opgraderingsprocessen alligevel kun udgøre mindre end 1½ % af energien i den opgraderede gas. Kapacitet: 3.000m3 /h @ 33% CO2 Idriftsat: 2015, forventet, Montage pågår Beskrivelse: Bigadan har her valgt et AMMONGAS anlæg til supplement / delvis erstatning for deres nuværende vandskrubber anlæg, med henblik på at halvere elforbruget, samt ikke mindst minimere tabet af metan. På et anlæg af denne størrelse betyder forskellen mellem et tab af metan på 1% eller 0,1% over en 10 årig periode en ekstra produktion på 1.6 mio. m3, svarende til 50% af opgraderingsanlæggets pris. Ammongas A/S | Ejby Mosevej 5, 2600 Glostrup | Tlf. 43 63 63 00 | [email protected] | www.ammongas.dk GASENERGI • Nr. 5 • 2015 33 Energipolitik Politikere og folk fra energibranchen mødtes på Christiansborg til ”Energipolitisk åbningsdebat” Energipolitik, tak Af Jens Utoft, GASENERGI [email protected] ”En europæisk energiunion er nok ikke lige det, der står allerførst for. Det vigtigste er et øget samarbejde med et konkret indhold og at få gennemført de aftaler, der allerede er indgået. Det allervigtigste er dog at opnå en bindende aftale på klimakonferencen COP21 i Paris”. Det fastslog den danske EU-kommissær Margrethe Vestager i sit indlæg på ”Energipolitisk åbningsdebat 2015”, som i år blev holdt for 15. gang i Fællessalen på Christiansborg 7.-8. oktober med bl.a. Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme som arrangører. Margrethe Vestagers indlæg på konferencen indgik i et tema om klima og energi med bidrag fra tre andre fremtrædende kvinder, nemlig direktør i Dansk Industri, Tine Roed, og direktør i Dansk Gasteknisk Center, Thea Larsen, samt HMN’s adm. direktør Susanne Juhl som moderator. Klimadagsordenen er ifølge Vestager ”for vigtig til at overlade til mændene” og en af de vigtigste for fremtiden. Danmark er nået langt i omstillingen til vedvarende energi. Nu gælder det om at få resten af Europa og verden med. Statsstøtte gennem udbud Alle pladser var besat på førstedagen af ”Energipolitisk åbningsdebat” i fællessalen på Christiansborg. 34 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 I EU står elproduktionen for 60 % af det samlede CO2-udslip, især på grund af det store kulforbrug. ”Heldigvis er VE-kilder, både vindkraft og solenergi, blevet meget billigere, og den udvikling tror jeg vil fortsætte”, sagde Vestager. Som konkurrencekommissær ser hun det som en af sine vigtigste opgaver at forhindre, at statsstøtte forvrider markedet. Det er også billigst for forbrugerne. Men der skal være plads til udviklings- og demonstrationsstøtte. Hvor stor støtten skal være, skal afgøres ved udbud og ikke fastsættes administrativt, sagde EU-kommissæren. Selv uden en egentlig energiunion fandt hun det vigtigt at få opbygget et velfungerende europæisk energimarked for både el og gas, som vi kender det i Skandinavien. Øget VE-andel af elproduktionen udfordrer forsyningssikkerheden. Gasmotorer er en effektiv løsning, men en tung investering, hvis de kun skal bruges i korte perioder. DI ønsker holdbare rammer Eksporten fra dansk energiindustri steg i 2014 til hele 74 mia. kr. Den udvikling ser ud til at fortsætte i 2015, oplyste Tine Roed i sit indlæg. Den brede energiaftale fra 2012 er en hjørnesten i den udvikling, der ser ud til at medføre en reduktion i CO2-udledningen på hele 37 % i 2020. I 2012 var forventningen en reduktion på 34 %. ”For eksporten er det vigtigt, at Danmarks ses som et foregangsland, og det er derfor også vigtigt, at der politisk indgås brede, holdbare Fire fremtrædende kvinder drøfter klima- og energipolitik, fra venstre Susanne Juhl, Margrete Vestager, Tine Roed og Thea Larsen. aftaler, som industrien kan have tillid til”, sagde Tine Roed. Dansk Industri støtter derfor regeringens forslag om at nedsætte en energikommission, der skal se på, hvad der skal ske i årene 2020-2030. ”Vi skal fortsætte udviklingen mod et fossilfrit samfund, men vi skal gøre det intelligent og så billigt som muligt”, sagde Tine Roed. Hun anså det for vigtigt at sikre overensstemmelse mellem de danske mål og den indsats, der kan skabes enighed om i EU. Det er også vigtigt, at eksporten af dansk energiteknologi følger den stigende internationale efterspørgsel. Her er det en fordel, at offentlige partnere spiller med. ”Vi skulle gerne runde en eksport i energiteknologi på 100 mio. kr. inden 2020, og her er EU’s klima- og energipolitik helt afgørende. Derfor er Dansk Industri også massivt til stede både op til og under COP21 i Paris”, fortalte Tine Roed. Gassens centrale rolle Thea Larsen, direktør for DGC og nyvalgt formand for EUDP, fandt det helt afgørende for omstillingen til et fossilfrit samfund, at der fortsat holdes liv i det danske naturgasnet som et billigt og effektivt middel til at opretholde forsyningssikkerheden i fluktuerende produktion af el fra sol og vind. Forbruget af naturgas falder i øjeblikket markant, primært på grund af at elproduktion med gas fortrænges af billige kul og vindkraft. Men der er fortsat over 400.000, der anvender gas til opvarmning, ligesom der bruges en del gas i industrien og en smule til transport. Der er dansk naturgas nok til mindst 10 år endnu, og der kommer meget mere biogas, som allerede nu udgør 3 % af gasforbruget. Desuden er der et potentiale for at producere forgasningsgas, der også kan anvendes til transport. ”Og så ser jeg et stort potentiale for brint, herunder anvendelse af brint til fremstilling af metan, som kan lagres i gasnettet og i de store gaslagre”, sagde Tea Larsen. Hun erkendte dog, at for både biogas og brint er den store udfordring afhængigheden af støtte og/eller afgiftsfritagelse. Kamp om EUDP-midler Regeringens forslag til ny finanslov for 2016 indeholder en markant reduktion af EUDP-midlerne fra 375 til blot 57,4 mio. kr. Alene i den seneste ansøgningsrunde var der søgt om støtte til projekter for ca. 1 mia. kr., hvoraf erhvervslivet selv betaler halvdelen. Forslaget vakte ikke begejstring hos Tine Roed fra Dansk Industri. ”Det er ikke et forslag, vi støtter. Vi havde gerne set en anden prioritering”, sagde hun Forvaltningen af de få midler, der er tilbage, bliver en meget hård prioritering, erkendte EUDP’s nye formand Thea Larsen. Hun frygter, at der fremover udvikles færre gode projekter, fordi der er så få penge at gøre godt med. Energipolitisk åbningsdebat 2015 samlede næsten 200 deltagere, hvoraf mange nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget, herunder fire ministre, kommunalpolitikere og ledende medarbejdere i energibranchen. Flere præsentationer fra konferencen kan ses på www.fdkv.dk. GASENERGI • Nr. 5 • 2015 35 branchenyt/navne Første LNG-leverance til Esbjerg Kritik af energispareaftalen Alt tyder på, at det bliver en milliard kroner dyrere for forbrugerne at leve op til den energispareaftale, som energiselskaberne er underlagt. Priserne er ganske enkelt eksploderet. Derfor skal der ændres på aftalen, mener Dansk Fjernvarme. Her mener man, at priserne på at spare en kilowatt-time energi er blevet meget dyrere end forudset – uden at forbrugerne kan se en effekt i form af energibesparelser, der giver dem lavere energiregninger. Myndighederne har beregnet, at energispareaftalen fra 2013 til 2020 maksimalt vil koste forbrugerne 12,3 mia. kr. Men en analyse fra tænketanken Grøn Energi viser, at det samlede beløb vil ende på mindst 13,2 mia. kr. Det skyldes, at energiselskaberne ikke længere selv kan finde de energibesparelser, de er forpligtede til. Alle de ”lavthængende frugter” er plukket, mens energisparemålene har bevaret niveau. I dag handles besparelserne på et marked, og her er det primært besparelser hos erhvervslivet, der købes og sælges. Priserne er eksploderet, fordi der er en kamp om besparelserne blandt energiselskaberne, der kæmper for at nå deres sparemål. Et af formålene med energispareaftalen er at sikre synlige energibesparelser hos de enkelte husstande såsom nye energirigtige vinduer og bedre isolering. Men i stedet går varmeforbrugernes betaling til energibesparelser til nye ventilationsanlæg hos fabrikker, isoleringsgardiner hos gartnerier eller nye traktorer hos landmænd. Installatørernes organisation TEKNIQ mener, at problemet løses ved at inddrage langt flere i ordningen. I elbranchen har kun 1/3 af medlemmerne benyttet ordningen. 36 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Stor interesse for LNG til skibe Hirtshals Havn oplever stor interesse for flydende naturgas (LNG) som brændstof til skibe, fordi det lever op til nye strenge miljøkrav i de indre farvande. Allerede nu bruges LNG på flere færger og skibe. Havnen råder over et mindre lager med tilhørende tankanlæg, men om to år forventer Henrik Iversen, direktør i HMN Gashandel, at være klar med et anlæg, der kan producere LNG på stedet. ”Vi får flere kontakter fra rederier, der ønsker at sejle på LNG. Interesssen er større end forventet”, siger Henrik Iversen til DR Nordjylland. Professor på DTU Kemi, Krist Gernaey (t.v.), og Henrik Busch-Larsen, CEO UniBio, foran den nye U-loop fermentor. Foto: Christian O. Carlsson. Omdanner naturgas til dyrefoder Et nyt fermenteringsanlæg skal på baggrund af teknologi fra virksomheden UniBio A/S sikre, at forbrugerne i fremtiden kan sætte kød med et lavere CO2-aftryk på spisebordet. Anlægget er netop blevet indviet på DTU Kemiteknik. Proteinholdigt dyrefoder stammer i dag særligt fra omfattende mængder importeret soja, men i fremtiden kan proteinerne i stedet komme fra de store uudnyttede naturgasressourcer i Danmark og andre lande. Det nye anlæg er et vigtigt led i videreudviklingen af teknologi fra virksomheden UniBio A/S, der bruger naturgas til at fremstille protein- og Lørdag den 26. september blev der skrevet et lille stykke historie på Esbjerg Havn, da det norske forsyningsskib ”REM Leader” som det første skib i Esbjerg nogensinde blev bunkret med LNG. Primagaz gennemførte på foranledning af Unioil-Supply LNG-leverancen, bare 48 timer efter første kontakt. Inden da havde tre tankbiler taget turen fra Rotterdam og kunne herefter begynde bunkringen af flydende gas. Ifølge Per Nielsen, landechef for Primagaz Danmark, er selskabet i stand til at levere så hurtigt, fordi det er en del af SHV Energy, som er verdens førende leverandør af LPG. Han ser i øvrigt leverancen som den første af mange til både industri og skibsfart i hele Danmark. foderprodukter til svineproducenter. Erfaringerne skal bringe teknologien frem til industriel produktion i stor skala til gavn for både forbrugere og producenter. ”Vi har at gøre med en stigende verdensbefolkning, hvis spisevaner bliver mere vestlige. Det vil sige, at der bliver spist mere kød, og på langt sigt er der derfor behov for at producere flere proteiner til dyrefoder”, siger adm. direktør for UniBio A/S, Henrik Busch-Larsen. Teknologien fungerer ved, at man får særlige bakterier til at spise metanmolekyler. Bakterierne kan siden omdannes til et proteingranulat. NGF Nature Energy fordobler NGF Nature Energy-koncernen kan for første halvår 2015 notere sig et yderst tilfredsstillende resultat. En kundetilgang på 13 %, øget effektivitet og en fokuseret indkøbspolitik har resulteret i en fordobling af halvårsresultatet for 2014 til 43,6 mio. kr., oplyser selskabet. Det meget tilfredsstillende resultat skal ses i lyset af en generelt lavere omsætning på det danske naturgasmarked. Bl.a. har kraftvarmeværkerne aftaget færre mængder gas til elproduktion på grund af de faldende elpriser. For NGF Nature Energy har det betydet et fald i nettoomsætningen til 514 mio. kr. i første halvår 2015 fra 589 mio. kr. for samme periode sidste år. Ledelsen i NGF Nature Energy forventer et positivt resultat for NGF Nature Energy-koncernen i 2015 på 40-50 mio. kr. På baggrund af halvårsresultatet for 2015 siger bestyrelsesformand Jens Otto Dalhøj: ”Resultatet for første halvår er en væsentlig stigning i forhold til det forventede, og det viser, at koncernen magter at fastholde det lovede fokus på forretningens effektive drift, samtidigt med at den med stor styrke projekterer, bygger og idriftsætter biogasanlæg i Danmark.” Skib anmeldt for forurening Miljøstyrelsen har indgivet den første politianmeldelse af et skib, der overtræder de skærpede krav til svovlindholdet i brændstoffet. Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt allerede flere olieprøver, som indikerer, at en række andre skibe har begået samme overtrædelse. Det drejer sig om i alt seks prøver, oplyser Ingeniøren. Afsked med et gas-koryfæ hos HMN Der var trængsel i det ellers ret rummelige lokale, da HMN Gassalg den sidste fredag i august tog afsked med sin mangeårige adm. direktør, Ole Albæk Pedersen, efter beslutningen om, at HMN Gassalg skal være et datterselskab under HMN Naturgas I/S. Derfor er roret i det selskab nu overladt til den hidtidige vicedirektør Henrik Iversen. Han takkede Ole Albæk for en god oplæring og et spændende parløb. Selskabets formand, Viborgs borgmester Torsten Nielsen, takker her Ole Albæk for bl.a. 36 års markante bidrag til at sikre HMN Naturgas en sund økonomi. Foto: Jens Utoft Grøn afgiftsreform udskydes Thea Larsen ny EUDP-formand Energibranchen og politikere fra begge fløje i Folketinget har i flere år presset på for at få omlagt energiafgifterne. Som ordfører i oppositionen var den nuværende energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), en ivrig fortaler for at fremskynde en analyse af tilskud og afgifter på energiområdet for bane vejen for en omlægning af afgiftssystemet. Men nu er hensigten en anden. »Mit mål er i denne valgperiode at få en diskussion om det. Jeg tvivler på, at vi inden for en så kort tidsperiode som tre-fire år kan nå at ændre på hele det her skatte- og afgiftssystem på energiområdet«, siger Lars Christian Lilleholt til Politiken. Udmeldingen skyldes regeringens eget stop for byrder og afgifter. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har udpeget Dansk Gasteknisk Centers adm. direktør, Thea Larsen, som ny formand for bestyrelsen for Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, hvor hun har været medlem siden 2009. Hun afløser på posten Torkil Bentzen, der er trådt ud af bestyrelsen tillige med Per Valstorp og Poul Erik Morthorst. Som nye medlemmer er udpeget: • Lars Tveen, som er civilingeniør og direktør for fjernvarmedivisionen i Danfoss • Thomas Kähler, som er civilingeniør og adm. direktør for Rockwool Scandinavia • Asbjørn Børsting, som er agronom og direktør for Dansk Korn og foderstof Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO). Nuværende medlemmer af bestyrelsen Anders Eldrup, Birgitte Brinch Madsen og Conni Simonsen fortsætter frem til 2018. EUDP har siden 2007 støttet mere end 500 projekter. En effektvurdering fra Oxford Research har anslået, at støtten har udløst en meromsætning fra de involverede virksomheder på flere milliarder kroner. De bidrager selv med tilsvarende beløb. Hedegaard afløser for Eldrup Tidligere EU-kommissær og klimaminister Connie Hedegaard har afløst den tidligere adm. direktør for DONG Energy, Anders Eldrup, som bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito, skriver Altinget.dk. Anders Eldrup fortsætter dog i bestyrelsen. Han er desuden formand for Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi. GASENERGI • Nr. 5 • 201537 Nyt fra IGU Af Jean Schweitzer DGC a/s [email protected] Med EGATEC2015 i Wien afholdes den europæiske gaskonference for tredje gang efter succeserne i København (2011) og Paris (2013). EGATEC er den førende europæiske gastekniske konference og arrangeres i fællesskab af Marcogaz (den europæiske naturgasindustris tekniske forening) og GERG (den europæiske gasforskningsgruppe) med ÖVGW (Österreichische Vereinigung für das Gas- und Wasserfach) som den lokale værtsorganisation. I år er konferencens tema ”Creating the Gas Revolution”, som netop lægger vægt på gasindustriens igangværende omstilling og det sta- digt stigende behov for at integrere vedvarende energi i gassystemet. Konferencens sessioner kommer godt rundt om det valgte tema. Der er i alt fem sessioner: • Strategi for gassen i Europa 2013 • ”Power to Gas” • Kilder, forsyning og sikkerhed i Europa • Gas i transportsektoren i Europa • Innovative gasapparater Man forventer, at mere end 250 deltagere fra gasindustrien i Europa (gasselskaber, forskningsorganisationer og myndigheder) vil samles i Wien. Deltagerne er typisk gasteknologiledere, gasingeniører/teknikere og fagfolk. Konferencen indeholder endvidere GERG’s netværk for unge talenter, hvor unge universitetsforskere præsenterer deres seneste forskningsresultater. Endelig er der tekniske besøg på programmet, bl.a. med besøg på to biogasanlæg. Flere oplysninger: www.egatec2015.com DGC har været aktiv i EGATEC 2015’s organisation og er involveret i programkomitéen. Konferencedatoer: 25.-26. november 2015 (med tekniske besøg den 27. november 2015). ◻ SERVICE AF VARMEPUMPER, GASKEDLER DANMARKS STØRSTE OG BEDSTE SERVICEORGANISATION 38 GASENERGI • Nr. 5 • 2015 Gastech_175x125_Gasteknik.indd 1 OG SOLVARMEANLÆG • Hurtig hjælp • Periodiske eftersyn • Vagtordning i højsæsonen gastech.dk 19/10/15 10.00 Dansk Gas Forening Bestyrelse Gastekniske Dage Formand: Peter A. Hodal Energinet.dk Tlf.: 7010 2244 [email protected] Projektleder: Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2913 3746 [email protected] Sekretær: Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 6256 Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne. Kontakt Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 [email protected] Næstformand: Flemming Jensen DONG Energy Øvrige medlemmer: Ole Albæk Pedersen HMN Gassalg A/S Anders Zeeberg Vaillant A/S Henrik Rosenberg Mogens Balslev A/S Per Langkilde Gastech-Energi A/S Henrik Andersen Aalborg Forsyning Hans Henrik Dahl Andersen NGF Nature Energy Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center a/s Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 [email protected] Kommende arrangementer Generalforsamling i Dansk Gas Forening 12. november 2015 kl. 09.00 Scandic Hotel Sydhavn, København Årets Gaskonference 2015 12. november 2015 kl. 10.30 Scandic Hotel Sydhavn, København Gastekniske Dage 3.- 4. maj 2016 Hotel Legoland, Billund DGF på internettet www.gasteknik.dk • Ansøgning om medlemskab • Tilmelding til konferencer • Links til gasbranchen • Tidligere udgaver af Gasteknik og GASENERGI Fødselsdage 70 år Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 9759 [email protected] 11. november 2015 Flemming Erik Dehlsen Dehlsen & Sønner A/S Kærdals Allé 16, 2610 Rødovre 65 år 4. november 2015 Niels Erik Holm Georg Fischer A/S Åbrinken 30, 2830 Virum 23. november 2015 Flemming Jensen DONG Energy A/S Holbækvej 102 A, 4180 Sorø 30. november 2015 Christian Storm Pedersen Maskinmester Arbejdstilsynet Skovhegnet 13 3390 Hundested 30. november 2015 Bill Petersen Fredericia Maskinmesterskole Ussinggårdsvej 22 7000 Fredericia Claus Jørgen Sørensen Specialkonsulent Arbejdstilsynet Troels Vantore Ingeniør Balslev Rådg. Ingeniører A/S Strandgården 26, 2680 Solrød 60 år 5. november 2015 John Bo Siemonsen HMN Naturgas I/S Østertoften 167, 7400 Herning 11. december Leif Amby Daninco Aps Silstrupvej 34,7700 Thisted 50 år 12. november 2015 Johnny Baun Hansen FH-teknik A/S Gl. Hobrovej 169 8920 Randers NV 4. december 2015 Peter Biltoft-Jensen DONG Energy Oil & Gas A/S Langs Hegnet 28B 2800 Lyngby Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i medlemskartoteket. Nye medlemmer Klaus Hjuler Projektleder Dansk Gasteknisk Center a/s Granvej 4, 3480 Fredensborg Jan Madsen Gastekniker NGF Nature Energy Mosevangen 109, 5330 Munkebo Bjarne Hansen Gastekniker NGF Nature Energy Smutvej 5 A, 5881 Skårup Rasmus Svanholm-Fisker Gastekniker NGF Nature Energy Kirkegade 12, 5884 Gudme Benny Mosskov Sørensen Support manager Viega A/S, Birkerød Kongevej 44, 3460 Birkerød Tina Wied Ballisager Produktchef Robert Bosch A/S Havebro 9, 2500 Valby Susanne Juhl Adm. direktør HMN Naturgas I/S Markmandsgade 2, 5. th. 2300 København S Michael Mogensen Service manager, Pon Power A/S Enggårdsvej 45, 6710 Esbjerg V Claus Vilstrup Kristensen Serviceleder DONG Energy Langelinie 57, 8600 Silkeborg Morten D. Høgh Bestyrelsesmedlem HMN Naturgas Nørrekrogen 20B 8600 Silkeborg Morten Slotved Bestyrelsesmedlem HMN Gassalg Ørbækgårds Alle 729 2970 Hørsholm Thomas Lykke Pedersen Næstformand HMN Gassalg Arne Bisgård Bestyrelsesmedlem HMN Gassalg Grundvadvej 3, 7860 Spøttrup Torsten Nielsen Formandfor HMN Gassalg Hulvejen 3, Sparkær 8800 Viborg Anders Vikkelsø Vice president grid operation DONG Energy Sales & Distributrion Enebærhaven 49 2620 Albertslund GASENERGI • Nr. 5 • 2015 39 unikke løsninger løsninger unikke Landsdækkende 24 timers service året rundt Mød os på and AF 6540 Landsdækkende 24 timers service Ståret rundt Weishaupt Thermo Condens vArMepuMper Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele: Weishaupt Thermo condens Det Automatisk regulering ved variationer i: • Gassammensætning • Forbrændingslufttemperatur valg af kondenserende •sikre Luftfugtighed • Barometerstand gaskedel med SCOT-regulering som standard Som betyder: De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som • Høj virkningsgrad standard. • Optimal forbrænding Strålingsbrænder af Fecralloy SolvArMe Automatisk regulering ved variationer i: • Gassammensætning • Forbrændingslufttemperatur 1 • Luftfugtighed 2 • Barometerstand med en række fordele: 1 2 Omdrejningsreguleret blæser Max Weishaupt A/S Luft Gasarmatur 4 3 SCOT-regulering Gas GASkedler SCOT-elektrode 3 Som betyder: • Høj virkningsgrad • Optimal forbrænding 4 • Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy • Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel Lundstrøm & Partners [email protected] • www.weishaupt.dk Erhvervsvej 10 • Glostrup Silkeborg Haderslev varierende gaskvalitet Aalborg er ikke et problem for en kedelNæstved med Tlf: 43276300 Tlf: 98156911 Tlf: 86810500 Tlf: 74522117 Tlf: 55750215 ScoT-regulering Odense Tlf: 66121070 I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20). Ved tilførsel af naturgas som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O2-indhold omgående. oliekedler Det • Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy •er Sikkerhed aftræksfejl og en unik mod og patenteret regulering for korrekt lufttilførsel Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold. døGnService I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold. I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer gasmængden til det korrekte O2-indhold. O2 (%) 6,5 6,0 Max Weishaupt A/S 5,5 Erhvervsvej 10 • Glostrup Tlf: 43276300 5,0 CO (ppm) 60 Aalborg Tlf: 98156911 20 0 G20 CH 4 100% G231 CH 4 85%/N2 15% ca. 120 sek ca. 120 sek G21 CH4 87%/C 3 H813% ca. 120 sek G20 ca. 120 sek Lundstrøm & Partners 40 Fredericia Tlf: 75101163 [email protected] www.weishaupt.dk GASENERGI Nr. 5 • november 2015 Returadresse: Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm
© Copyright 2024