1. No category

Gasteknik
GAS ENERGI
Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • Nr. 5 • november 2015
TEMA:
Industrien har fortsat
brug for naturgas
Øget anvendelse af LPG
og F-gas
En anderledes
gasinstallation
header
Leder
Forskning er vejen frem
På den lidt længere bane skal Danmark være selvforsynende med vedvarende grøn energi. Det er vi alle enige om, for vi ved godt, at de fossile brændstoffer forurener og bidrager til at ødelægge vores beskyttende atmos­fære
og generelt påvirker klimaet i negativ retning.
Vi ved også godt, at der på et tidspunkt vil være knaphed på de mere og
mere efterspurgte fossile brændstoffer.
Men endnu engang skal naturgassen og de nye gassers egenskaber fremhæves. Gas er og bliver det mindst forurenende fossile brændsel, og der burde
være fokus på at konvertere kul og olie til naturgas og vedvarende energi. At
fælde verdens skove er ikke et alternativ.
Af Peter A. Hodal,
formand for
Dansk Gas Forening
[email protected]
Vi ved også godt, at den før omtalte knaphed kan flytte magtbalancen til
regioner, vi ikke ønsker. Derfor er der rigtig mange gode grunde til, at Danmark på intelligent vis bliver selvforsynende med vedvarende grøn energi. Vi
er så heldige, at vi kan producere naturgas fra den danske del af Nordsøen,
endda mange år endnu. Det giver os mulighed for at kunne bruge et fornuftigt fossilt brændsel, samtidig med at vores dygtige forskere kan finde
alternativer til glæde for miljøet og skabe danske arbejdspladser.
Danmark er på verdenskortet, når der tales om den grønne omstilling og vejen
derhen. Det er et godt image, som danske industrivirksomheder og rådgivende
konsulenthuse nyder godt af. Det vil være dumt at forlade den linje.
Regeringens finanslovsforslag lægger overraskende op til, at der skal bruges
mindre på innovation, og foreslår en markant beskæring af de offentlige
forskningsbudgetter, herunder en kraftig reduktion af det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP). Netop dette program kan
dokumentere, at det har sikret Danmark grøn udvikling, kommerciel succes
og arbejdspladser, så det virker ikke gennemtænkt.
Vi må håbe på, at ansvarlige politikere fra begge sider i folketingssalen kan
forhandle Venstre-regeringens udspil på plads – forskning er vejen frem.
2
GASENERGI
Redaktionsudvalg
Redaktion og layout
Abonnement
Nr. 5, november 2015
Jan K. Jensen, DGC, formand
Jens Utoft, redaktør
Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms
104. årgang
Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk
Profi Kommunikation
Henvendelse til sekretariatet:
ISSN 0106-4355
Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen
Åstien 3, 7800 Skive
[email protected] • tlf.: 2035 0228
Asger Myken, DONG Energy
Tlf.: 4046 8666
Oplag: 3.550
Christian M. Andersen, Energinet.dk
[email protected]
Tryk: Rosendahls, Esbjerg
Finn C. Jacobsen, DONG Energy
Udgives: Ca. 8/2 - 1/4 - 8/6 -
Carsten Cederqvist, Max Weishaupt
Annoncesalg
Materiale til næste nr.
10/9 - 1/11 og 15/12
Carsten Rudmose, HMN Naturgas
Rosendahls Mediaservice
sendes på mail til
Michael Westergaard, Gastech-Energi
Heidi B. Laurberg,
[email protected]
Søren S. Thomsen, NGF Nature Energy
tlf. 7610 1164
inden mandag den 24.
Per Nielsen, Primagaz
[email protected]
november 2015.
GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Næste nr. af GASENERGI
Udkommer i uge 50 - 2015
Indhold
Nr. 5 • november 2015
10
2
Leder: Forskning er vejen frem
4
Kort nyt
6
Gas til ”det hvide guld”
TEMA
10
Brug for gas i industrien
Dansk industri er afhængig
af naturgas, men frygter at
skulle betale gasnettet alene.
12
LPG er et godt alternativ
14
Atter gang i F-gasmarkedet
16
Særlige krav til LPG-installationer
18
En anderledes gasinstallation
20
Mikrokraftvarme i og uden for Danmark
24
Vækst i grøn gas til transport
28
Brug for samspil mellem viden og erhverv
31
Gaskedlers naturlige overlevelse
34
Energipolitik, tak
36
Branchenyt og navne
38
Nyt fra IGU: EGATEC 2015 i Wien
29
Fødselsdage og nye medlemmer
18
FORCE Technology har i
Vejen etableret et testcenter
for højtryksgasmålere.
34
EU-kommissær Margrethe
Vestager drøftede klimapolitik med energibranchen.
Sponsorer for GASENERGI
GASENERGI • Nr. 5 • 2015
3
kort nyt
Nyt navn til gammelt blad
DONG Energy vil børsnoteres –
og sælge sine gasaktiviteter
DONG Energy planlægger at gennemføre en børsintroduktion inden
for de næste 18 måneder, betinget
af markedssituationen, oplyste selskabet 18. september.
Her oplystes det samtidigt, at
DONG Energy, i fælles forståelse med
den danske stat vil sigte mod at
frasælge selskabets gasdistributionsforretning samt olie- og gasrørledninger i Nordsøen til Energinet.dk.
At også gasdistributionsnettet med
125.000 naturgaskunder i det sydlige
Jylland og i Vestsjælland ønskes solgt
til Energinet.dk, møder kritik fra bl.a.
NGF Nature Energys adm. direktør,
Ole Hvelplund.
Han mener ifølge Ingeniøren, at
eksisterende gasdistributionsselskaber bør have lov at købe DONG
Energys distributionsnet, selv om det
vil kræve en lovændring:
”Vi har jo ekspertisen i at håndtere
gasdistributionsnet, og hvis vi får
lov at købe DONG Energys net, vil vi
kunne udnytte en skalafordel, som
i den sidste ende ville komme alle
forbrugere til gode”, siger han.
Også Dansk Fjernvarmes direktør,
Kim Mortensen, er skeptisk.
”Jeg støtter fuldt ud, at staten skal
bevare kontrol over den strategisk
vigtige gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen. Jeg har bare
svært ved at se, at kan være i Energinet.dk’s interesse at overtage den
opgave”, siger han til EnergyWatch.
Samme medie skriver i øvrigt, at
pensionsselskabet PKA er parat til at
overtage det danske gasnet, hvis det
bliver udbudt.
Dansk Energis adm. direktør Lars
Aagaard opfordrer i stedet til, at
statens ejerskab udskilles i et selvstændigt selskab, så Energinet.dk’s
uafhængige rolle ikke anfægtes.
Fra biomasse til grøn energi
Aalborg fordobler kapaciteten
på sit biogasanlæg
Aalborg Forsyning, Kloak A/S er i
gang med en gennemgribende renovering af Renseanlæg Øst i Aalborg
med bl.a. det formål at øge anlæggets biogasproduktion.
”Vi har fordoblet kapaciteten
på vores biogasanlæg og har nu
to rådnetanke. Det betyder, at vi
kan erstatte 90 % af den naturgas,
vi i dag anvender til at drive vores slamtørringsanlæg”, fortæller
afdelingsingeniør Helle Strandbæk
fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S til
Energysupply.dk.
Projektet blev påbegyndt i 2013 og
afsluttes først i 2016.
Ombygningen omfatter også etab­­
4
GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Med virkning fra dette nummer har
Dansk Gas Forenings blad for kun
2. gang siden starten i 1912 skiftet
navn – denne gang til GASENERGI.
Oprindeligt hed foreningen Dansk
Gasværksbestyrerforening. Den blev
stiftet i 1911 for at
1. Dygtiggøre sine medlemmer
2. Varetage gasfagets interesser
3. Fremme samarbejdet mellem
gasværkerne.
Derfor var medlemsbladet, som
fik navnet Gasteknikeren, noget af
det første, der blev sat i værk, og
det skaffede den nye forening stor
opbakning.
Mens bygas i klassisk forstand er
forsvundet, er nye energigasser kommet til, først F-gas (LPG), så naturgas, herunder CNG og LNG, biogas,
brint og forgasningsgas – hver med
sin vigtige rolle i energiforsyningen i
Danmark.
Det nye navn skal afspejle, at det
ikke kun handler om teknik, men i
høj grad også om energipolitik, forsyningssikkerhed og markedsvilkår.
Og så har bladet, som det fremgår,
forresten også skiftet udseende.
Dansk Gasteknisk Centers dygtige
grafiker Eva Terkelsen har udarbejdet det nye layoutkoncept, som
redaktionen efter bedste evne vil
forsøge at implementere i de kommende udgaver af bladet.
Velkommen som læser af dit nye
GASENERGI.Redaktionen
lering et nyt biogaslager og tilhørende rådnegaskælder, ingeniørgang og
kondensatbygværk. Anlægget kan
med den nuværende mængde spildevand producere 2.600 m3 biogas i
døgnet. Kapaciteten kan øges 30 %.
Restproduktet fra slamproduktionen sendes til Aalborg Portland, der
bruger det til brændsel og i deres
cementproduktion.
Foto: Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Novozymes, Novo Nordisk, DONG
Energy og Bigadan har indgået en
aftale om at undersøge mulighederne for at lave et nyt stort biogasanlæg i Kalundborg, baseret på
biomasseaffald fra produktionen af
enzymer og insulin på de to virksomheders fabriksanlæg.
Forundersøgelsen ventes at vare
godt et års tid.
Hvis projektet realiseres, skal
Bigadan og DONG Energy opføre og
eje biogasanlægget, som placeres
tæt på Asnæsværket. Gassen skal
så opgraderes til naturgasnettet.
Novo Nordisk og Novozymes skal
levere biomasse fra deres fabrikker i
Kalundborg. og København.
10 mio. kr. mere til gasbiler
Toyta satser med den første serieproducerede brintbil, Mirai (fremtid på japansk) nu
massivt på brintbiler og vil på sigt helt opgive benzin- og dieselmotorer.
Brintbiler fortsat afgiftsfrie
Regeringen, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
har indgået aftale om at forlænge
afgiftsfritagelsen for brintbiler i
yderligere tre år.
Det gavner den danske eksport af
brintteknologi, hvor Herningvirksomheden H2 Logic som en af verdens
førende producenter af brinttankstationer er i færd med at investere
115 mio. kr. i et dansk netværk af
brinttankstationer.
Direktøren i H2 Logic, Jacob Krogsgaard, hilser forlængelsen mere end
velkommen.
”Fortsat afgiftsfritagelse bidrager
til at fastholde den danske position
og gavner mulighederne for eksport
af danske brintteknologier”, siger
han til TV/Midt-Vest.
Danske virksomheder har siden
2001 investeret mere end 3,5 mia. kr.
i udviklingen af brint- og brændselscelleteknologier. Særligt brintinfra-
struktur rummer et stort eksportpotentiale for danske virksomheder, da
mere end 30 % af komponenterne
i en brinttankstation produceres i
Danmark, og fremstillingen af blot
én tankstation skaber beskæftigelse
for 4,5 personer i et helt år.
Allerede nu er syv brinttankstationer i drift i danske byer, og yderligere fire er på vej. Det gør Danmark
til det første land i verden med et
landsdækkende netværk.
Den danske indsats vækker betydelig opmærksomhed i udlandet og
agerer som en stærk platform for
eksport af dansk brintteknologi.
Det er samtidigt grunden til, at
den japanske bilkoncern Toyta har
valgt Danmark som et af de første
tre lande til at introduceres deres
nye brintbil, Mirai. Hidtil har koreanske Hyundai været alene på markedet for brintbiler med Ix35.
Dem har Kolding Kommune nu
besluttet at anskaffe fem af.
Energifolk til Esbjerg
Regeringens beslutning om at udflytte 3.900 statslige arbejdspladser
fra hovedstadsområdet omfatter, at
51 ansatte hos Energistyrelsen og
35 hos Energinet.dk i Ballerup skal
flyttes til Esbjerg. Yderligere syv fra
Energinet.dk skal flyttes til Erritsø.
Hos Energinet.dk omfatter flytningen til Esbjerg en række myndighedsopgaver, administrative opgaver
og forskningsopgaver, oplyser Jesper
Nørskov Rasmussen, der er kommunikationsansvarlig hos Energinet.dk,
til nyhedsbrevet EnergySupply.dk.
I Energistyrelsen arbejder de 51
medarbejdere, der nu skal flyttes,
med administration af CO2-kvoter,
tilskudspuljer for VE til proces, energimærkning af bygninger og EUDP.
Mere grøn gas
Byggeriet af Nordjyllands største
biogasanlæg GrønGas Vrå til mere
end 100 mio. kr. – er i fuld gang.
Fra sommeren 2016 skal anlægget
omdanne gylle til grøn energi, der i
form af 9 mio. Nm3 opgraderet biogas vil flyde i det danske naturgasnet. Bag GrønGas Vrå står energiselskabet E.ON Danmark og landmand
Jens Peter Lunden.
Energistyrelsen uddeler nu sidste
runde af de puljer, som skal fremme
udbredelsen af elbiler og biogas i
tunge køretøjer.
Energistyrelsen støtter partnerskaber og projekter, der står for køb
af køretøjer, og infrastruktur, der
fremmer anvendelsen af de alternative drivmidler. Der fordeles i denne
runde knap 10 mio. kr. til fremme af
biogas i tung transport og omkring 5
mio. kr. til udbredelsen af elbiler.
For gaspartnerskaberne lægges
der bl.a. stor vægt på projektets
potentiale for at øge anvendelse af
biogas. Forsøgsordningen kan støtte
projekter med i alt 5 mio. kr. Der
lægges vægt på erfaringsopsamling
og formidling af aktuel viden.
DGC har udgivet en overskuelig
brochure, som skal hjælpe beslutningstagerne ved at give et overblik
over muligheder og aspekter ved anskaffelse af køretøjer med naturgas/
biogas som brændstof.
Uændret energiforbrug
Det faktiske energiforbrug i 1.
halvår 2015 var næsten uændret
sammenlignet med 1. halvår 2014.
Det køligere vejr gav sig udslag i
14 % flere graddage sammenlignet
med samme periode året før, men
effekten af dette blev modvirket af
en stigende nettoimport af elektricitet og et lavere konverteringstab
på kraftværkerne som et resultat af,
at elproduktion fra fossile brændsler
blev fortrængt af vindkraft.
Forbruget af olie og naturgas var
næsten uændret i første halvår 2015,
mens forbruget af kul faldt med
11,2 %, og forbruget af vedvarende
energi steg med 2,8 %. Stigningen i
forbruget af vedvarende energi skyldes især en stigning i forbruget af
biomasse på de centrale kraftværker
og en større vindkraftproduktion.
Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med
elektricitet, steg energiforbruget i 1.
halvår 2015 med 1,0 %.
Produktionen af råolie og vedvarende energi steg henholdsvis 1,2 %
og 2,6 %., mens naturgasproduktionen faldt 4,5 %. Samlet resulterede
det i en uændret produktion af primær energi, oplyser Energistyrelsen.
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 5
Tema: Gas til industrien
Karup Kartoffelmelsfabrik skal i år omdanne
næsten 400.000 tons kartofler til værdifulde
produkter til fødevareindustrien.
Gas til
”det hvide guld”
Af Jens Utoft,
Gasteknik
[email protected]
Den økonomiske krise i landbruget
rammer ikke lige hårdt alle steder.
Faktisk har hovedparten af de 310
landmænd, der tilsammen ejer
Karup Kartoffelmelfabrik a.m.b.a. i
Midtjylland, en ganske tilfredsstillende indtjening.
Fabrikken i Karup er den største af i
alt fire danske kartoffelmelfabrikker.
De tre andre ligger i henholdsvis Langholt i Nordjylland, i Toftlund i Sønderjylland og i Brande i Midtjylland.
Tre af fabrikkerne har en fælles
salgsorganisation, Kartoffelmelcentralen KMC.
Faktisk er det ca. 60 % af den
danske produktion af kartofler, der
anvendes til fremstilling af kartoffelmel og andre afledte produkter.
Langt hovedparten af produkterne
– omkring 90 % – sælges til eksport
til over 70 lande.
Øget efterspørgsel
Op til 500 tons kartofler i timen kan kartoffelmelfabrikken i Karup håndtere.
6
GASENERGI • Nr. 5 • 2015
I landbrugskredse kaldes kartoffelmel ofte for ”det hvide guld”. Det
er der en god grund til, for priserne
er tilfredsstillende og efterspørgslen
stigende.
Derfor øger alle fabrikker fortsat
produktionen og dermed også forbruget af naturgas.
Godt 3 mio. m3 naturgas blev der
brugt i 2014/15 på fabrikken i Karup,
fremgår det af fabrikkens grønne
regnskab.
Hovedparten af gassen bruges
til tørring af kartoffelmel og af de
andre produkter, som fremstilles af
kartoflerne. Ca. 50.000 m3 gas blev
brugt til opvarmning af bygninger,
fortæller fabrikkens driftsleder Keld
N. Jensen.
Forbruget svarer til, at der bruges
knap 20 m3 naturgas til fremstilling
af 1 ton kartoffelmel. Desuden bruges der til samme mængde kartoffelmel ca. 145 kWh el.
Karup Kartoffelmelfabrik råder
over to store gaskedler, begge af
mærket LOOS – den største med en
indfyret effekt på op til 9 MW. Kedlerne bruges til fremstilling af damp,
der anvendes til tørring af kartoffelmel, så det kan lægges på lager,
indtil det er solgt.
Kartoffelkampagnen
For på samme måde som med sukker
er kartoffelmel nemlig et produkt,
der kun bliver produceret i en del af
året – normalt fra ca. 1. september til
engang i januar.
Perioden kaldes på fabrikkerne
for kartoffelkampagnen, og i dette
tidsrum kører fabrikken stort set i
døgndrift. Derfor er det nøje aftalt,
hvornår de enkelte avlere skal aflevere deres kartofler på fabrikken.
En af avlerne leverer så mange kartofler, at han er i stand til at holde
fabrikken i gang i hele seks døgn,
mens avleren med den mindste leverance kun kan holde den kørende i
ca. 20 minutter.
Samlet var fabrikken i det sene-
Driftsleder Keld N. Jensen tjekker den
ene af Karup Kartoffelmelfabriks to
store LOOS-gaskedler. Tilsammen bruger
de ca. 3 mio. m3 naturgas om året.
Driftsleder Keld jensen tilser den ene af kartoffelmelfabrikkens to store gaskedler
ste regnskabsår i drift i 3.288 timer,
fordelt på 137 døgn.
Karup Kartoffelmelsfabrik beskæftiger knap 40 medarbejdere i
produktion og administration.
Dyrkes på den lette jord
De 310 avlere bag fabrikken i Karup
dyrker tilsammen ca. 8.500 hektar
med kartofler – fortrinsvis på den
lette sandjord.
Det betyder, at de tilsammen råder
over mindst tre gange så meget jord.
Bl.a. af hensyn til sygdomme må der
nemlig kun dyrkes kartofler i den
samme jord hvert tredje år.
Avlerne er spredt over store dele af
Jylland i en afstand af op til 120 km
fra fabrikken.
Tilsammen leverede de sidste år i
alt 377.553 tons af de specielle kartofler, der anvendes i produktionen.
Fabrikken i Karup modtager ca.
40 % af den samlede mængde, der
leveres til de fire fabrikker.
De særlige stivelseskartofler
indeholder op til 19 % stivelse, hvor
indholdet i normale spisekartofler
udgør ca. 10 %.
Kartoffelstivelse udgør langt den
mest værdifulde del af produktionen, men i de senere år er det lykkedes at udvikle andre produkter, som
også kan sælges.
Samlet producerede fabrikken i Karup i det seneste regnskabsår 81.500
tons kartoffelmel, 3.600 tons protein,
38.000 protamylasse og 57.000 tons
pulp, der anvendes til dyrefoder.
Frugtvand til gødning og biogas
Protamylasse er kartoffelfrugtvand
med 3 % tørstof, som er opkoncentreret ca. 10 gange.
Efter opkoncentrering er der ca.
25 % tørstof i protamylassen, som
stadig er i flydende og derfor kan
pumpes.
Protamylasse er velegnet som koncentreret flydende gødning, udbragt
direkte på marken, eller som opblanding i svinegylle for at opnå en bedre
gødningsmæssig sammensætning.
Protamylasse bruges også som tilsætning til gylle i biogasanlæg, hvor
det kan bidrage til at øge produktionen af metan.
Karup Kartoffelmelfabrik opnåede
Om kartoffelmel
Selv om kartoffelstivelse er en
vigtig del af mange af de varer,
vi bruger hver eneste dag, kan
vi som regel ikke se den i det
færdige produkt. Derfor bliver
kartoffelstivelse også kaldt for
“den usynlige ingrediens”.
Størstedelen af kartoffelstivelsen ender i vores madvarer.
Stivelsen er en alsidig ingrediens,
der kan ændre fødevarernes konsistens og klarhed, eller påvirke
sprødhed og vandindhold. Derfor
anvendes den i mange produkter: kager, leverpostej, pølser,
ketchup, ost, snacks, fiskekonserves, vingummi, lakridskonfekt
og meget, meget mere. Man
bruger fx også kartoffelstivelse i
tabletter, i limproduktion, papirfremstilling og til fremstilling af
enzymer og gær.
Mange hundrede produkter
benytter allerede kartoffelstivelsens gode egenskaber – og der
kommer hele tiden nye til.
(Uddrag fra KMC-brochure)
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 7
Tema: Gas til industri
g
Gas til
”det hvide guld”
Inden kartoflerne rives i stykker for at
frigøre stivelsen, skal de renses for jord
og eventuelle småsten.
Den nye silo til kartoffelmel fylder godt i landskabet. Den får plads til 70.000 tons.
Fremtidssikret
STRÅLEVARME
- på gas eller vand
i 2014/15 en samlet omsætning på
285 mio. kroner.
Det er planen fortsat at øge produktionen med ca. 5 % om året, så
længe afsætningen af kartoffelmel
og øvrige produkter fortsat kan øges
tilsvarende.
Bygger nyt fælles lager
• Kvalitetspaneler
• Overholder UNI EN 14037
• Energibesparelse op til 40%
• Høj komfort - ensartet temperatur
• Loftshøjde 3-25 m
• Lagerførende
• Også luftvarme på vand og gas
• Ring for tilbud nu!
VEST 7568 8033
8
ØST 4585 3611
GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Forventningerne om en fortsat
stigning i produktion og afsætning
er også baggrunden for, at Karup
Kartoffelmelfabrik i øjeblikket er i
gang med at øge sin lagerkapacitet
yderligere.
Det sker med opførelsen af en ny
kæmpesilo, der koster ca. 60 mio.
kroner. Her bliver der plads til hele
70.000 tons kartoffelmel.
Det er således mere, end der er
plads til i fabrikkens tre eksisterende
siloer, hvor der kan oplagres i alt
60.000 tons.
Den nye silo skal dog ikke kun
dække Karupfabrikkens behov for
oplagring, men også tilbyde kapacitet til de to kartoffelmelfabrikker i
Toftlund og Brande.
Alternativet ville være at bygge
tre mindre siloer, hvilket ville være
noget dyrere.
”Den nye silo ventes at stå klar til
brug omkring 1. december i år, men
som afsætningen af kartoffelmel
tegner i øjeblikket, vil der næppe blive brug for at tage den i anvendelse
før engang næste år”︎, fortæller
driftsleder Keld Jensen.◻
Grøn Grønnere Grøn
I Skive ligger Danmarks første of-
fentlige CNG gastankstation fra HMN Naturgas, centralt
placeret i byen og let at komme til
Til sommer skal Skives bybusser
gasdrevne.
I den forbindelse får Skive endnu
en gastankstation
omstilles til at blive
Skive Kommune er indehaver af en
stor gasflåde på 15 gasminibusser, 2 gas-lastbiler og
26 gasbiler til Pleje og Omsorg
og Teknisk Forvaltning.
”Transporten udgør en stor del af det samlede energiforbrug. Derfor tager vi et
stort og vigtigt skridt, når vi udbreder biogas som drivmiddel i Skive Kommune”.
Citat: Peder Chr. Kirkegaard, borgmester, Skive Kommune.
Læs mere på www.
mor-lug.dk og www.
energibyenskive.dk.
Gas Skive
Tema: gas til industri
Industrien frygter, at naturgas bliver for dyrt,
hvis de private forbrugere forsvinder.
Brug for
gas i industrien
Peter Meibom,
Dansk Energi.
Dansk Energi har udarbejdet en
analyse, der viser risiko for en hurtig
og kraftig reduktion af naturgasforbruget i Danmark, bl.a. fordi mange
private forbrugere konverteres til
fjernvarme, varmepumper eller opvarmning med biomasse.
Da et faldende forbrug kun i
begrænset omfang påvirker omkostningerne til at drive gasnettet, vil
det blive dyrere for de få, der så er
tilbage, fx dele af industrien.
Men hvad er egentlig en hensigtsmæssig rolle for naturgas i den
grønne omstilling?
Og hvordan sikrer vi konkurrencedygtig gas til industrien i takt med
lavere gasforbrug?
Det var baggrunden for en konference, som Dansk Energi og Dansk
Industri havde inviteret til på Danish
Crown i Horsens 9. september.
Villakunder betaler gildet
Torben Brabo, Energinet.dk.
10 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Peter Meibom, afdelingschef i Dansk
Energi, noterede, at gasforbruget
i 2013 var faldet 29 % siden 2008,
hvor det toppede med 192 PJ. Faldet
skyldes især et mindre gasforbrug på
el- og varmeværker, hvor gassen nu
primært anvendes til spidslast.
De godt 400.000 villafyr aftager ca.
27 PJ, men betaler mest til gasnettet,
ca. 835 mio. kr. om året.
Industriens gasforbrug (30 PJ)
anvendes primært til at producere
damp. Her forventes det, at 45 % bliver konverteret til andre varmekilder.
I dag betaler industrien 239 mio.
kr. til gasnettet og kraftværkerne ca.
400 mio. kr.
Forbruget af gas til transport er
endnu helt minimalt, men har i 2035
et potentiale på 11,8 PJ, hvoraf
Dansk Energi anser halvdelen for
realistisk.
Udgifterne til transmission vil stort
set være uændret, hvis Sverige fortsat betaler sin del, mens udgifterne
til distribution vil falde noget. Derfor
kan industrien nøjes med en lille
stigning, hvis vi venter med at udfase
private gasfyr. Ellers kan udgiften
stige med op til 96 %.
Det kan betyde en stigning i den
samlede gasregning på 15 %. Det vil
specielt ramme danske virksomheder
og samlet koste industrien mellem
136 og 253 mio. kr. om året, viser
beregninger fra Dansk Energi.
”Hvis man i stedet udskyder
udfasningen af naturgas til private
villakunder fra 2035 til 2050 vil samfundet i stedet spare 1,6 mia. kr. om
året”, lød det fra Peter Meibom.
Biogas er OK, men dyrt
Karl Christian Møller, chefanalytiker
i Danish Crown, oplyste, at det vil
koste slagteriet 13,8 mio. kr. om året,
hvis individuelle gasfyr udfases, og
20 mio. kr., hvis industrien alene skal
dække udgifterne til gasnettet.
I så fald har slagteriet dog mulighed at aftage biogas direkte fra et
nærliggende biogasanlæg, selv om
det formentlig også vil være dyrt.
Naturgas udgør 46 % af slagteriets
energiforbrug, hvoraf 1/3 går til svidning og hygiejnisering. Størstedelen
anvendes til opvarmning af vand,
bl.a. til rengøring.
Selv om energi til proces er fritaget
for energiafgifter, udgør PSO-afgifter en stadigt stigende omkostning
og koster allerede nu Danish Crown
50 mio. kr. om året.
Gas har fortsat en fremtid
Torben Brabo, direktør for gasmarked og -drift hos Energinet.dk, gav
udtryk for, at en ambitiøs klimapolitik udmærket kan gå hånd i hånd
med en øget anvendelse af gas.
Der er enighed om 2050-målet,
men mere uenighed om, hvad der
skal ske undervejs.
Gassystemet er en forudsætning
for den grønne omstilling, alene på
grund af dets enorme lagerkapacitet på hele 12 TWh energi. Gas skal
bruges til at producere el, når andre
kilder svigter.
”Energinet.dk forventer, at der i
2050 fortsat vil være et gasforbrug
i Danmark på 60 PJ i form af biogas
og syntesegas. Det er ganske vist en
halvering i forhold til nu, men der er
ingen grund til at forcere udviklingen”, sagde Torben Brabo.
mens andre helt slipper. Mit bud vil
være en boligskat, men det er afgørende, at der er enighed om det”.
Gas skal kunne konkurrere
Politisk uenighed om tempoet
I mødet deltog også to af Folketingets energipolitiske ordførere, den
radikale Andreas Steenberg og Venstres Thomas Danielsen, der tillige
er formand for Folketingets energi-,
forsynings- og klimaudvalg.
Andreas Steenberg advarede mod
at sænke tempoet med at udfase
fossile energikilder:
”Vi har rigtig meget vindmøllestrøm og tillige vandkraft og a-kraft
fra vore nabolande. Det vil vi gerne
anvende til opvarmning, hvor der
er mulighed for en vis oplagring –
bl.a. med øget brug af små og store
varmepumper. En sådan omlægning
vil koste det samme som håndværkerfradraget”.
Andreas Steenberg erkendte, at
der skal findes en løsning på de
faldende skatteindtægter, fordi biomasse er fritaget for afgifter.
”Det er ikke rimeligt, at nogen skal
betale høje afgifter via naturgassen,
Thomas Danielsen gjorde det klart,
at den nye regering har opgivet målet om at udfase naturgas i private
husholdninger i 2035.
”Vi laver nu en gasanalyse, som
vil være klar om få måneder. Vores
indstilling er at gøre gassen mere
konkurrencedygtig”.
Han kunne godt se det fornuftige i
øget brug af el til opvarmning, men
det er svært for staten at undvære
afgifterne, for der skal jo også findes
en erstatning for PSO-afgiften, som
EU ikke længere vil godkende.
”Vi har lavet en massiv satsning på
grøn gas. Det er vi stolte af, men det
skal gå hånd i hånd med fortsat brug
af naturgassen, så længe vi har den,
og gerne også skifergas, hvis den
findes. Det vil være tåbeligt ikke at
udnytte den, men det kræver også,
at vi fortsat har et gasnet”, sagde
Thomas Danielsen, der fastholdt målet om et fossilfrit Danmark i 2050. ◻
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 11
Tema: LPG/F-gas
Flere virksomheder skrotter oliefyret for at
spare penge og værne om miljøet.
LPG er et
godt alternativ
Af Michael Mücke Jensen,
Teknik- og miljøchef i Energiog Olieforum • [email protected]
T 33 45 65 14 • M 2042 2636
Fakta om LPG
• I Danmark kommer LPG fra
raffinaderierne i Fredericia og
Kalundborg. Der er potentiale for at anvende mere LPG i
Danmark. Vi eksporterer i dag
ca. 60 % af vores LPG.
• Medlemsvirksomheder i Energiog Olieforum som sælger LPG:
Q8 Danmark A/S, Kosan Gas A/S
og Primagaz Danmark A/S.
• LPG udleder på grund af
gassens kemiske sammensætning mindst 15 % mindre CO2
per energienhed end andre
flydende fossile brændstoffer, ligesom svovlindholdet er
meget lavt.
12 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Mange virksomheder har fået øje
på LPG, fordi det er et rentabelt og
effektivt alternativ til olie. Det er
særligt virksomheder uden adgang
til fjernvarme og naturgas med et
højt energiforbrug, som med fordel
kan skifte til LPG.
Tusindvis af virksomheder uden
adgang til naturgas eller fjernvarme,
kan få glæde af at skifte til LPG.
Overordnet er der to måder at
skifte til LPG på. Hvilken, der passer
bedst, afhænger i sagens natur af
behovet hos den enkelte virksomhed. Den simple måde er at udskifte
den eksisterende oliekedel med en
LPG-kedel. Det er en meget moden
og gennemprøvet teknologi med
lave driftsomkostninger og høj effekt. Fra dag ét opnår virksomhederne energibesparelser, fordi LPG har
en effektiv forbrænding og et højt
energiindhold.
Effektive gasvarmepumper
En anden måde er at anvende nyere
teknologi i form af en gasvarmepumpe. Her bliver den eksisterende
oliekedel erstattet af en kondenserende LPG-kedel kombineret med
varmepumpeteknologi.
Gasvarmepumpens primære
energikilde er LPG, som med hjælp
fra energien i udendørsluften producerer varme. Her opnår virksomheden ikke blot energibesparelser
fra skiftet til LPG. Samtidig øger
gasvarmepumpen også den samlede
virkningsgrad fra op mod 100 % til
over 150 %.
Store energibesparelser
Flere og flere virksomheder i Danmark har skiftet til LPG, selvom
der er alternative energikilder som
træpiller og elvarmepumper. Det
skyldes ikke mindst, at disse energikilder i praksis kan være både dyre
og ikke mindst svære at håndtere i
den daglige drift.
LPG er en nem og gennemprøvet
energiløsning, som giver virksomhederne store energibesparelser, ofte
med korte tilbagebetalingstider.
Det gælder eksempelvis Ardo A/S
og Hotel E4
Fakta om Ardo A/S
Ardo A/S producerer en bred vifte af
dybfrosne bær, grøntsager og grøntsagsretter under sit eget Frigodanmærke og til flere private labels.
I produktionen af frostvarerne
bruger Ardo damp til at blanchere
og pasteurisere flere af grøntsagerne
og bærrene. Virksomheden beskæftiger ca. 100 medarbejdere fordelt
på virksomhedens lager i Nyborg og
produktion i Orehoved.
Tidligere benyttede Ardo A/S fyringsolie til at varme sine dampkedler op. I 2014 besluttede virksomheden at undersøge mulighederne for
at konvertere til LPG. Beregningen
viste store økonomiske og miljømæssige fordele. Og investeringen kunne
tjenes hjem på kun halvandet år –
afhængigt af produktionsvolumen.
Derfor blev den hidtidige oliekedel i
foråret 2015 erstattet af en gaskedel.
Skiftet til LPG har en ekstra gevinst, fordi olien også soder kedlen,
som producerer damp til produktionen. Soden har en isolerende
effekt, og det betyder, at der skal
bruges mere energi til at producere
dampen. Fordi LPG overhovedet ikke
afgiver sod, skal Ardo A/S nu bruge
mindre energi på at opvarme kedlen
og slipper desuden for at afsætte
mandetimer til at rense den.
Tidligere brugte Ardo A/S 340.000
liter fyringsolie om året til at varme
kedlen op. Når produktionen er på
sit højeste, bruger Ardo A/S i dag cirka 15,5 tons LPG om ugen. Det giver
en økonomisk besparelse på op til
350.000 kr. om året. Konverteringen
til LPG betyder desuden, at Ardo A/S
forventer at reducere sin samlede udledning af CO2 med 127 tons årligt.
Fakta om Hotel E4
Hotel E4 liggger 8 km nord for Rødby. Det er ikke alene tæt ved motorvejen, men også ved tysklandsfærge,
På hotel E4 har LGP nu også holdt sit
indtog i køkkenet, hvor kokkene er glade
for de muligheder, det indebærer.
golfbane, badeland, Knuthenborg
Safaripark og meget mere.
For indehaveren, Carsten Johannesen, er det vigtigt at bevare Hotel
E4 som et attraktivt tilbud for lokale
og tilrejsende, og derfor er hotellet
løbende blevet moderniseret. I 2012
kom turen til energiforsyningen.
Det krævede for meget dyr olie
at opvarme Hotel E4. Oliefyret var
blevet gammelt og levede ikke længere op til dagens miljøstandarder.
Desuden brugte det mest olie uden
for sæsonen, hvor der var færrest
gæster. Længe blev det overvejet,
om det skulle erstattes af et pillefyr,
for der er hverken fjernvarme eller
naturgas i området. Men løsningen
blev et gastankanlæg.
Olietanken blev fjernet, og der
blev etableret en nedgravet 5 m3
gastank. Lokale installatører opgraderede varmesystemet med en
gasvarmepumpe, og varmtvandsbeholderne, der hidtil havde kørt på
el, blev skiftet ud og erstattet med
gasdrift.
Endelig blev der etableret opkobling til køkkenet, hvor man bruger
gas til madlavningen.
Nu foretages både rumopvarmning, opvarmning af vand og køkkendriften derfor af gasanlægget,
som i princippet fungerer ligesom et
naturgasanlæg. Her er det bare en
LPG-tankbil, der sørger for at levere
gassen. Efter knap tre års drift fungerer systemet stadig problemfrit og
effektivt. ◻
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 13
tema: LGG/F-gas
Øget anvendelse hos private til bl.a. gasgríll
og terrassevarmere, men også til erhverv.
Atter
gang i
F-gasmarkedet
Af Michael Mücke Jensen,
Teknik- og miljøchef i Energiog Olieforum • [email protected]
Fakta om flaskegas
• I Danmark kommer flaskegas
fra raffinaderierne i Fredericia og Kalundborg. Flaskegas
udgør ca. 50 % af det danske
LPG-marked.
• Medlemsvirksomheder i Energi- og Olieforum som sælger
flaskegas: Kosan Gas a/s og
Primagaz Danmark A/S.
• Flaskegas udleder mindre CO2
end kul og olie ved forbrænding, ligesom svovlindholdet
er meget lavt. En gasgrill er
faktisk hele 3 gange mere
klimavenlig end en kulgrill.
• Brug af pesticider til ukrudt
udgør en risiko for det danske
drikkevand. Flaskegas er et
godt alternativ, som ikke påvirker grundvandet.
14 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Flaskegas har været en del af hverdagen i danske husholdninger og
virksomheder i mange år, og det er
den også fremover.
Men flaskegassens rolle og anvendelse har ændret sig over årene.
Flaskegasbranchen har løbende
tilpasset sig tendenser og ændrede
behov hos forbrugerne.
I 1950’erne gik flaskegassen sin
sejrsgang i de danske husholdninger
– særligt uden for byerne. Brændekomfurer opvarmet med kul eller
træ blev udskiftet med gaskomfurer,
og der blev installeret gasvandvarmere. Det gjorde livet lettere for
hundredtusindvis af danskere.
Siden er flaskegassen næsten forsvundet ud af de danske køkkener,
men flaskegas spiller stadig en rolle i
husholdningen.
De fleste af os kender i dag flaskegas fra gasvarmere, camping eller
madlavning på grillen. Danskerne
griller nu ikke længere kun i weekend og til fest, men også i stor stil
i hverdagen. Derfor står der stadig
mange gasflasker i de danske husholdninger.
Fleksibel energikilde
Flaskegas er en særdeles alsidig energikilde med et fleksibelt og decentralt distributionsnetværk, som gør,
at det kan komme ud i alle områder
af landet.
Derfor er flaskegas også en
velkendt energikilde i de danske
virksomheder. I dag bliver flaskegas
særligt anvendt inden for byggeri,
tagdækning, asfaltbelægning og
ukrudtsafbrænding.
Stadig stort potentiale
I Danmark består flaskegasbranchen
af få professionelle selskaber. De
to største leverandører er Primagaz
Danmark A/S og Kosan Gas a/s.
Spørger man de to selskaber, er
der stadig et stort potentiale for flaskegas. Salgschef Ralf Pedersen hos
Primagaz Danmark A/S siger:
”Flaskegas har en vigtig rolle i
fremtidens energimarked. Gennem de
senere år har der i særdeleshed været
voldsom vækst i brugen af flaskegas
til gasgrill. Vi ser nye anvendelsesområder både på det professionelle og
på det private marked. Gas på flaske
har jo den fordel, at den nemt kan
transporteres rundt, hvor man skal
bruge den. Det kommer blandt andet
asfaltbranchen til gavn.”
Han fortsætter: ”Gas på flaske
opfylder et behov i industrien, som
andre energikilder ikke kan hamle
op med.”
Ralf Pedersen er også spændt på
den kommende lancering af Bio-LPG,
som også kan have relevans i flasker.
Bedre for miljøet
Hos Kosan Gas a/s siger salgschef
Bernt Kohlbach:
”Flaskegas letter ikke blot hverdagen for mange, men gør også en
forskel for miljøet i sammenligning
med produkter som kul, petroleum,
olie og pesticider. I dag er forbrugeren bevidst om miljøet og ønsker at
gøre en forskel. I de kommende år
forventer vi at se flere produkter, der
bruger flaskegas som drivmiddel for
netop at få en fordel for miljøet og
lette hverdagen”.
Han fortsætter: ”Flaskegas er også
en attraktiv energikilde for industrien med høj effektivitet og kan
anvendes direkte i processer. Med
flaskegas er det nemt at styre temperaturen, hvilket kan være vigtigt, når
man arbejder med materialer, hvor
selv de mindste udsving kan betyde
forskel på succes og fiasko.
Der er et utal af brancher inden for
industrien, som nyder godt af gassens egenskaber i mange processer”.
Samarbejde med installatører
og VVS-branchen
i mange år efterlyst eksperter, der
vil samarbejde om installationer af
gas i køkkenet, og de seneste år
har gaspejse vundet indpas på det
danske marked. Også her er der
behov for hjælp til installationer i
såvel private hjem som i forskellige
erhvervssammenhænge. ◻
Med flere produkter til flaskegas
bliver der også behov for samarbejde
med installatører og VVS-branchen.
Der er i dag mangel på tilbud om
installationer hos private. Køkkenog hårde hvidevare-forhandlere har
GASDETEKTOR PS200
DIN LIVLINE
- 1-knaps styring
- Hørlig, synlig og
vibrationsalarm
- LEL/O2/CO/H2S
- Løftehøjde 30 mtr.
- Fuldt certificeret
Hejreskovvej 24B
3490 Kvistgård
Mail: [email protected]
Homepage: www.cobalch.com
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 15
Tema: LGP/F-gas
LPG (F-gas) er en både nem og sikker
energikilde, hvis man følger reglerne.
Særlige
krav til LPGinstallationer
Af Michael Mücke Jensen,
Teknik- og miljøchef i Energiog Olieforum • [email protected]
Fakta om LPG
• Blandingsforholdet for LPG i
Danmark er typisk 95 % propan og 5 % Butan.
• I Danmark kommer LPG fra de
to raffinaderier, og er en del
af udbyttet ved destillation af
råolie. På globalt plan udvindes LPG også i forbindelse med
udvinding af naturgas.
• LPG har et højt energiindhold.
1 kg LPG svarer til 13,95 kWh.
• Til 1 m3 LPG i luftform går
der 2,019 kg eller 3,981 liter
flydende gas
16 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
LPG er en blandingsgas, der består
af gasarterne propan og butan.
LPG er tungere end atmosfærisk
luft – i modsætning til naturgas. Det
betyder særlige regler og krav for
LPG-installationer og oplag.
LPG er den internationale betegnelse, der dækker alle gassens mange funktioner og anvendelsesområder. I Danmark er LPG også kendt
under mange andre navne som
F-gas, tankgas, flaskegas, propan,
LP Gas, autogas, gas. LPG er tungere
end atmosfærisk luft. Den vejer ca.
1,6 gange så meget.
LPG findes både i væskeform og i
luftform. Når gassen er under tryk –
som i en gastank eller gasflaske – er
den flydende og klar som vand. Når
gassen bliver brugt, overgår den til
at være i luftform.
Der er mange fordele ved at komprimere gassen til væskeform. En
væsentlig fordel er, at man kan opbevare meget store mængder energi
på meget lidt plads ved at presse
gassen sammen og holde den under
tryk. En liter flydende gas svarer ca.
til hele 250 liter luftformig gas.
Særlige krav til LPG-installationer
Gasreglementets afsnit B-5 udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen gælder
udelukkende for LPG. I daglig tale
omtales det som F-gasreglementet.
Afsnit B-5 omhandler installationsforskrifter for F-gasinstallationer
(flaskegasinstallationer) i bolig- og
fritidssektoren, midlertidige F-gasinstallationer til festivaler og lignende,
mindre erhverv, samt F-gasinstallationer til undervisningsbrug.
LPG-installationer har i nogle
tilfælde skærpede krav sammenlignet med naturgas som følge af den
fysiske og kemiske sammensætning.
Der er blandt andet særlige regler
for flaskegasinstallationer til undervisningsbrug, storkøkkener og installationer med flere større gasflasker
sammen.
Afhængig af anvendelse vil der
blive stillet krav om indretning af
flaskeskabe, udarbejdelse af driftsog vedligeholdelsesplan og 100 %
afblæsningskapacitet.
Alle krav er beskrevet i B-5. Her
står også, at alle LPG-installationer
skal anmeldes til gasleverandøren.
Oplagsregler
Der bliver også stillet krav til oplag
af LPG, blandt andet fordi gassen er
tungere end luft. Reglerne er beskrevet i ”Tekniske forskrifter for gasser”
af 15.12.2010 udarbejdet af Beredskabsstyrelsen samt i Gasreglement
afsnit B-5 udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen.
Mange danskere har flaskegas i
hjemmet. Ikke alle er bekendt med
oplagsreglerne for flaskegas i hjemmet. Her gælder eksempelvis:
• Til hvert gasforbrugende apparat
(fx komfur, varmeovn eller pejs)
må der være 1 gasflaske i brug
samt 1 gasflaske i reserve i boligen,
dog højst 3 gasflasker i alt pr. bolig
• Den største gasflaske, der må opbevares indendørs i boligen, er en
11 kg gasflaske. Større gasflasker
skal opbevares udendørs.
• Gasflasker må ikke opbevares under terræn (fx i kældre) eller på en
altan.
• Det skal bemærkes, at der i ovenstående antal ikke skelnes mellem
gasflaskernes størrelse dvs. én
gasflaske - uanset kg - tæller som
én gasflaske.
LPG i tank har også særlige oplagsregler. Et oplag på mere end 264 kg
LPG medfører, at der skal søges tilladelse hos det lokale Beredskab. Hvis
oplaget er mere end 10.000 gasenheder, skal ansøgningen behandles hos
det centrale Beredskab.
LPG-branchen har mange års erfaring med håndtering af større oplag
og er i løbende i dialog med både det
lokale og centrale Beredskab om LPG.
Sikkerhed er omdrejningspunktet
for branchens arbejde med F-gas.
Derfor er vi også i løbende dialog med såvel det lokale som det
centrale Beredskab og vores kunder
om oplag og håndtering af F-gas.
Erfaringen viser da også, at hvis man
følger reglerne, er der ingen risiko
ved at anvende F-gas. ◻
Anvendelse af gas i husholdningen
er både nemt og sikkert, hvis man
følger reglerne, som er udarbejdet af
Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med
branchen.
DET KRÆVER ET LILLE
MIRAKEL AT FINDE NATURGAS.
DET KRÆVER 220 VOLT AT
ADMINISTRERE DEN.
Sonlinc udvikler løsninger der kører på 220 volt
og bringer forsyningsvirksomheder videre.
Se hvad Sonlinc kan tilbyde din virksomhed.
www.sonlinc.dk
Forsyning i system
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 17
Gasmåling
FORCE Technology har i Vejen opbygget
verdens største lukkede loop til
højtrykskalibrering af gasmålere.
Gassen låner de af DONG Energy.
En
anderledes
gasinstallation
Af Bjarne Koch
Senior Driftssupporter
DONG Energy
Customers & Markets
[email protected]
Fakta om FORCE
kalibrereringsanlæg
Det nye anlæg er verdens største
lukkede loop til højtrykskalibrering. Dimensioner fremgår af
tegningen. Rørdimensionerne er
24”, teststrækningen er 25 m.
Data anlæg 1 Tryk maks. 50 bar.
Flow maks. 6500 m3/h
Max målerdiam. 16” ~ 400 mm
Data anlæg 2 Arbejdstryk: 3 – 65 bar
Flow: op til 32.000 m3/h (fra ult.
2015: 41.000 m3/h)
Maks. målerdiam. 50”~1250 mm.
18 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
FORCE Technology i Vejen har i
mange år kalibreret gasmålere for
udenlandske og danske kunder,
herunder i stor skala for de danske
naturgasselskaber.
Gasmålere, som installeres ved
tryk på op til 4 bar, kalibreres med
atmosfærisk luft. Ved højere tryk
kalibreres med naturgas.
I 2004 opbyggede FORCE Technology sit første højtrykskalibreringsloop for gasmålere hvor naturgas
blev brugt som testmedie. DONG
Gasdistribution leverede gasstik og
målerinstallation som til en almindelig naturgasinstallation.
Vi vil gerne låne gassen …
I 2012 fik DONG Gasdistribution igen
en henvendelse fra FORCE Technology med indledningen ”Vi har en
plan, og vi vil gerne låne noget gas”.
FORCE Technology planlagde at
bygge yderligere et højtrykskalibreringsloop for store gasmålere
– denne gang et anlæg, som skulle
kalibrere gasmålere ved tryk på op
til 65 bar. Derfor ønskede FORCE
Technology at drøfte muligheden
for at aftage naturgas fra 40 bar fordelingsnettet og, som noget nyt, at
returnere gassen igen til det lokale 4
bar distributionsnet.
Gassen som returneres, er den
mængde, der trykaflastes, når der
skal skiftes målere og rørspools i
forbindelse med afprøvningerne.
Det var jo noget helt nyt. Vi gik ind
i opgaven og fik afklaret de mange
udfordringer med bl.a. en speciel distributionsaftale og forholdene med
de relevante myndigheder.
Naturgasforsyning –
og returnering til nettet
At levere gassen fra 40 bar nettet
(som i praksis drives ved 36 bar) var
forholdsvis enkelt. Fra et nu nedtaget gasturbineanlæg lå der i forvejen en 40 bar forsyningsledning på
grunden.
Der blev opbygget en måler-regulatorstation til formålet. Ligeledes
blev der opbygget en måler-regulatorstation med flowbegrænsningsventil til afblæsning af naturgas til
det lokale 4 bar net.
Begge MR-stationer blev opsat
indendørs i hallen, hvor kalibrerings­
loopet står. Hele lokalet er i forvejen klassificeret, svarende til vores
MR-stationer (Atex zone 2). Begge
stationer blev godkendt af Arbejdstilsynet som ved andre stationer.
For at FORCE Technology kunne
aflevere gassen, og DONG dermed
kunne modtage gassen igen i 4 bar
nettet, var der dog en del formelle
punkter, der skulle afklares.
Først skulle vi have afklaret med
Sikkerhedsstyrelsen, hvorvidt det
overhovedet kunne godkendes, at
der blev leveret naturgas tilbage til
et distributionsnet. Her fik vi dog
hurtigt en afklaring fra Sikkerhedsstyrelsen om betingelserne.
Referencemålere
Kompressorer
for cirkulation
Kundemåler, som afprøves
Et vigtigt parameter var naturligvis, at den tilbageførte naturgas på
alle måder overholdt kvalitetskravene i Gasreglement C-12. Dette kontrolleres løbende med den gaskromatograf, som indgår i kontrolloopets
instrumentering til at dokumentere
den eksakte gassammensætning over
for de kunder, som får kalibreret
gasmålere.
Begræninger i gasnettet
Det lokale 4 bar nets rørvolumen
samt gasforbruget hos kunderne i
nettet gav nogle begrænsninger i hastigheden, hvormed vi kunne aftage
gassen, uden at trykket blev for højt
i nettet.
Samtidigt var det et ønske fra FORCE Technology, at flowet skulle have
en vis størrelse for at kunne skifte
testmålere rimeligt hurtigt. Også her
lykkedes det at få enderne til at nå
sammen.
Distributionstariffer og afgifter
blev diskuteret i netselskabernes
markedsgruppe. Her kom man frem
til en model, hvor DONG Gasdistribution modtager distributionsbetaling
for den leverede gasmængde via 40
bar afregningsmåleren og betaler
gasforbrug til et handelsselskab for
den forbrugte gasmængde, dvs. differencen på 40 bar gasmåler ind og 4
bar gasmåler ud.
tryk. Er dette ikke muligt, returneres
gassen til 4 bar distributionsnettet.
Resttrykket ledes til højtrykskompressoren, som komprimerer gassen op på
flaskelagerets 200 bar.
Kalibreringsloopet
Kalibreringsloopet er opbygget i en
nybygget hal og består, kort fortalt,
af et tryksat kredsløb med to parallelforbundne højtryksblæsere på
hver 900 kW, et system af parallelt
monterede referencemålere og en 25
m lang strækning, hvor gasmålere og
passende rørspools monteres.
Jævnligt testes målerne sammen
med de rørspools, som måleren er
monteret imellem på installationsstedet. Tryk på op til 36 bar kan forsynes
direkte fra fordelingsnettet. For
højere tryk er der installeret et kompressoranlæg, tilsluttet 4 bar distributionsnettet, som bl.a. forsyner et
200 bar flaskelager.
Når der skiftes gasmåler og rørspools, er det nødvendigt at afblæse
trykket i en del af loopet. Der økonomiseres med gastrykket, således at
der så vidt muligt afblæses gas til et
lavere niveau andetsteds på virksomheden, fx det andet kalibrerings­­loop,
som oftest arbejder ved et lavere
Store dimensioner
Loopet er ca. 34 m langt. Teststrækningen for kundemåler og evt. medfølgende rørspools er 25 m.
En kalibrering tager ca. 1,5-2 timer,
afhænger af målerstørrelse. Trykaflastning, udskiftning af spools og
måler tager i gennemsnit 2-3 timer.
Det tager således ca. 5 timer for en
komplet kalibrering.
Der arbejdes til tider i to skift alle
ugens dage.
FORCE Technology forventer snart
at opnå akkreditering fra DANAK
i hele trykområdet op 32.000 m3/h,
og ved årets udgang forventes fuld
akkreditering med flow op til 41.000
m3/h (~ 2,5 mill. Nm3/h).
Da en del kunder selv ønsker at
overvære kalibreringen af meget
store målere, er der over kalibreringsloopet indrettet et showroom
med vinduer ud over loopet og dataskærme, så kalibreringen kan følges
direkte. ◻
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 19
Mikrokraftvarme
Mikrokraftvarme i og
uden for Danmark
Af Jan de Wit,
Dansk Gasteknisk Center a/s
[email protected]
I juni 2015 blev der holdt et seminar
i Amsterdam, hvor situationen og
perspektiver for mikrokraftvarme i
Europa og globalt blev drøftet.
Baggrunden for drøftelserne
var analyser foretaget af firmaet
Delta-ee (Delta-Energy and Environment); siden suppleret af både
leverandører og andre aktører i
branchen. Der var dansk deltagelse
fra Insero Horsens, IRD Fuel Cells og
Dansk Gasteknisk Center (DGC) ved
forfatteren.
Mikrokraftvarme er her defineret
som anlæg til brug i enfamiliehuse.
Situationen i Danmark
I Danmark er der DGC bekendt ikke
for tiden opsat mikrokraftvarmeenheder hos villakunder.
Indtjeningen fra elproduktionen fra disse enheder giver ikke
tilstrækkelig dækning af meromkostningerne i forhold til at vælge
en traditionel kedelløsning. Dette
skyldes bl.a., at der ikke fås betaling
for el, der i perioder må eksporteres
til nettet. Hvis anlæggene skal have
en fornuftig størrelse og drift, vil der
i perioder være en sådan eksport, se
fx ref. /2/.
P.t. er der ikke mikrokraftvarmeprodukter til kommercielt salg i
Danmark. En række af de danske
kedelleverandører har mulighed for
at trække sådanne produkter ind,
når omstændighederne er hertil.
Der eksisterer i Danmark også
20 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
en administrativ barriere. Hvis man
eksempelvis har investeret i solceller,
kan man ikke tilmelde andre elproducerende teknologier/apparater
som mikrokraftvarme på blanketten
til Energinet.dk; her accepteres kun
en type elproducerende apparat/
teknologi.
Sælges der anlæg andre steder?
En række leverandører har mikrokraftvarmeprodukter i deres produktsortiment.
Det årlige salg på verdensplan
er i øjeblikket ca. 55.000 enheder.
Det svinger noget fra år til år, bl.a.
grundet ændringer i afregningsforhold, støtteordninger osv. Generelt
har salget de senere år ligget mellem
55.000 og 70.000 stk. pr år.
De enheder, der sælges, anvender
forskellige teknologier: De fleste
er baseret på Stirlingmotorer eller
traditionelle, små motorer.
Et antal brændselscellebaserede
enheder er også i drift; alene i Japan
skulle mere end 100.000 enheder
være i drift. Japan har haft en gevaldig satsning på denne teknologi
med bl.a. støtteordninger til køb og
installation. Disse støtteordninger
er under aftrapning, men der ses
fortsat mange nyinstallationer.
Tyskland har i øjeblikket ca. 1000
brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg ude i praktisk test. De
fleste af disse indgår i demonstrationsprogrammer.
+15
%
… ELLER MERE. SÅ STOR
KAN BESPARELSEN VÆRE VED
AT SKIFTE FRA OLIE TIL LPG
Det er sund fornuft at skifte til LPG. Typisk sparer du 10-15
procent på energiregningen, og så er LPG skånsomt for
miljøet. Gas udleder nemlig omkring en femtedel mindre
CO2 end olie.
En tankfuld LPG rummer masser af fordele. Udover at spare
mange penge, kan du faktisk halvere din CO2-udledning ved at
installere en moderne gaskedel. Og som LPG-bruger reducerer
du også op til 60 procent af din udledning af NOx, som ellers
danner drivhusgasser. LPG er altså ikke bare billigere end olie
– det er også bedre for miljøet.
Vi gør det let for dig. Se, hvad vi kan tilbyde din branche på
www.kosangas.dk
Kosan Gas er én af Nordens førende gasleverandører med speciale i LPG. Vi tilbyder tilpassede
gasløsninger og -leverancer og samarbejder med flere end 5.000 nordiske kunder.
Kosan Gas a/s
[email protected]
T: 8948 7700
Mikrokraftvarme
Mikrokraftvarme
i og uden
for Danmark
Det danske firma EC Power
har haft betydelig succes i
Europa med sine gasbaserede minikraftvarmeanlæg,
der dog er for store til
private villakunder. Her ses
deres stand på EGATECkonferencen i København
i september 2014.
Mikrokraftvarmeenheder kan i Europa købes for ca. 7.500 Euro og opefter. Hertil kommer installation, som
kan være en ikke-ubetydelig post.
Den prismæssige målsætning for
en række af anlægsleverandørerne
er ca. 3.500 Euro for selve enheden.
Til sammenligning koster traditionelle kedler i mange europæiske lande
omkring 1.000 Euro.
Referencer
/1/ Hjemmesiden for ”Dansk
Mikrokraftvarme”-arbejdet,
www.dmkv.dk
/2/ ”Mikrokraftvarme i praksis”,
Bjørn K. Elisasen; Jan de Wit
Gasteknik nr. 6, 2013
/3/ ”200.000 timer med mikrokraftvarme”, Jan de Wit; Bjørn
K. Eliasen, FiB nr. 51, marts 2015
/4/ ”Innovative gasløsninger med
kort tilbagebetalingstid”, Jan de
Wit, Gasteknik nr. 4, 2014
/5/ ”Small is beautiful”, Jan de
Wit, Cogeneration & On-Site
Power Production, May – June
2015
22 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Hvor er markederne i EU og
resten af verden?
I EU er Tyskland p.t. førende mht.
installation af mikrokraftvarme. Tidligere var også Holland og Storbritannien med i front.
Tyskland satser meget på alternativ elfremstilling, også set i lyset af
afvikling af a-kraften i landet.
Uden for EU er det som nævnt
i høj grad Japan, der satser på
teknologien. Sydkorea er et marked
i vækst på området. Dette skyldes
givetvis, at en række teknologiproducenter har hjemme her.
Grøn teknologi
I mange lande betragtes mikrokraftvarme som grøn teknologi. Dette
skyldes, at samproduktion af el og
varme giver en brændselsbesparelse
fremfor separat brændselsbaseret
produktion. Det fører da også til en
CO2-besparelse. Størrelsen afhænger
af, hvilke brændsler der fortrænges.
Besparelsen for et typisk mikrokraftvarmeanlæg blev fra flere indlægsholdere på konferencen oplyst
til 1-2 ton pr. enhed pr. år. Det passer
rimeligt med det nylige, store danske
demonstrationsprojekt. Her opnåede
man besparelser fra ca. 1½ ton til op
mod 4 ton pr. anlæg, lavest ved drift
på naturgas og højest ved drift på
brint. Desto grønnere naturgassen
bliver (fx qua injektion af biogas),
desto større bliver CO2-besparelsen
ved drift på naturgas.
Ejerskabsmodeller
På konferencen blev præsenteret en
række modeller for ejerskab, hvor
den drifts- og investeringsmæssige
risiko i højere grad tillægges leverandørerne.
Danske Insero præsenterede den
model og de erfaringer, man har fra
sin implementering af varmepumper
til privatkunder. Modellen giver besparelse i indkøb og installation og
giver installatøren incitamenter til at
finde egnede kunder og lave gode
installationer. Anlæggene fjernovervåges, og service kan derfor planlægges og også udføres omkostningseffektivt. Anlægget tilbagebetales via
den årlige besparelse.
Nye teknologier/produkter
Der blev også præsenteret en række
nye produkter/koncepter, fx baseret
på mikro-gasturbiner, termoakustiske
”motorer” og nye termoelektriske
enheder. De sidstnævnte forventes at
have lav vedligeholdsudgift, da der
ikke er bevægelige dele.
Højtemperaturbrændselsceller
(SOFC) er i forsat udvikling, også
til mikrokraftvarme. Enhederne
er fortsat de dyreste. De har lang
opstartstid og vil derfor næppe
kunne indgå som væsentlig hjælp til
implementering af fluktuerende VE i
elforsyningen.
En række leverandører har indstillet eller begrænset aktiviteterne
de senere år. Dette gælder fx den
danske brændselscelleproducent
Topsoe Fuel Cell og den australske
producent CFC, der også baserede sig
på keramiske højtemperaturbrændselsceller og havde fået et pænt
antal anlæg i forskellige lande.
Konklusion
De nuværende afregningsmæssige
forhold for den producerede el og
eksport af periodisk overskydende
strømproduktion gør, at mikrokraftvarme ikke i øjeblikket giver
en fornuftig tilbagebetalingstid i
Danmark. Det hænger også sammen
med en relativt høj anskaffelsespris
for visse af anlæggene. Det sidste er
en ”hønen og ægget”-problematik;
kun højt salg og produktionsantal
giver lave anlægspriser.
Med traditionel anskaffelse vil
der lægges en væsentlig drifts- og
økonomisk risiko på de kunder, der
selv anskaffer sig enheder. Dette vil
modeller, som dem der nu som forsøgsordning tilbydes på varmepumpeområdet, kunne ændre på.
At mikrokraftvarme praktisk kan
installeres, er blandt andet demonstreret via projektet Dansk Mikro-
kraftvarme /1/, /2/ og /3/.
Her blev et større antal anlæg af
forskellig slags og med henholdsvis
brint og naturgas som brændsler
demonstreret over mere end 200.000
driftstimer.
I projektet blev også CO2-besparelse kvantificeret og smart griddrift via DONG Energys Power Hub
demonstreret.
For såkaldt minikraftvarme er der
bedre muligheder for installation
af kraftvarmeenheder på mellem 6
og 20 kWeL i varmecentraler med et
fornuftigt økonomisk resultat.
Sker opstilling på steder, hvor
der betales høj pris for el, fx skoler,
sportshaller, museer, kommunale
bygninger osv., kan der opnås gode
drifts- og indtjeningsforhold.
Ofte suppleres med elektrisk
varmepumpe, hvormed der kommer
VE ind i varmeforsyningen. Samtidig
gives dermed en mulighed for at
påvirke den interne elforbrugsprofil.
Også her gælder det om at undgå
el-eksport til nettet, se nærmere om
sådanne anlæg i /4/ og /5/. ◻
VI SÆTTER NYE
STANDARDER
FOR SMART
GASMÅLING
Flonidan A/S, www.flonidan.dk, Tlf 7561 8888
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 23
Biogas
Kommuner og trafikselskaber går forrest:
Vækst
i grøn gas
til transport
Af Jens Utoft,
Gasteknik
[email protected]
Mere end 100 deltagere havde meldt
deres ankomst, da Energinet.dk den
23. september for anden gang i år
havde inviteret til til Grøn Gas Forum. Denne gang i Erritsø med fokus
på gas til transport.
”Grøn Gas er en af hovedvejene til
den grønne omstilling. Den store interesse for dette forum understreger,
at der er et stort behov for information og videndeling ude blandt vores
eksterne interessenter”, forklarede
Jeppe Danø, områdechef for Gasmarked i Energinet.dk.
Deltagerlisten spændte vidt og
repræsenterede både biogasproducenter, kommunale affalds- og spildevandsforvaltninger og landbrugsorganisationer, de mere traditionelle
gasaktører, såsom energiselskaber og
brancheforeninger, de grønne miljøorganisationer, og endelig var også
forbrugersiden repræsenteret ved
blandt andet Arla, Arriva og Danish
Crown.
Programmet kredsede bl.a. om
biogas til transport med både interne og eksterne oplægsholdere.
Skraldebiler på biogas
Jan Crone, Arriva, tror på flere gasbusser.
24 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Kim Røgen, chefkonsulent i Teknikog Miljøforvaltningen i Københavns
Kommune, berettede om, at 70 ud
af kommunens 80 skraldebiler i 2016
kører på biogas ved, at kommunen
køber biogascertifikater svarende til
gasbilernes forbrug.
”Vi har valgt gas fremfor el, fordi
vi ikke har tid til at vente på, at der
udvikles elbiler, som kan klare opgaven. Biogassen er her og er lige nu er
det bedste realistiske alternativ for
os”, forklarede Kim Røgen.
Egentlig havde kommunen også
bedt om tilbud på hybridløsninger,
men fik ingen. Til gengæld var der
flere tilbud på biogasbiler end krævet, og derfor kan CO2-udledningen
reduceres med 90 %, hvor målet var
80 %. Tilmed var priserne lavere end
hidtil.
Kravene er en følge af Københavns
Kommunes overordnede beslutning
om at være CO2-meutral i 2025.
Skive ønsker flere gasbiler
Skive Kommune, der i 2009 blev udnævnt som Energiby, var blandt de
første til at satse på gasbiler til bl.a.
hjemmeplejen og derfor fik landets
første offentlige gastankstation.
”Nu har kommunen i alt 43 gasbiler, hvoraf 2 er små lastbiler, og 15
er handicapbusser til bl.a. plejehjem.
Alle anvender biogascertifikater”,
forklarede kommunens projektleder
Teresa Rocatis Nielsen.
Baggrunden er bl.a., at et lokalt
biogasanlæg, Madsen Biogas I/S, vest
for Skive via HMN leverer opgraderet
biogas til det lokale gasnet.
Teresa Rocatis Nielsen erkendte, at
gasbiler, især minibusserne (Mercedes Sprinter) er dyrere i anskaffelse,
men forskellen er mindre, jo flere
kilometer de kører.
For et år siden ansaffede Skive Kommune yderligere 18 gasbiler til bl.a hjemmeplejen. I år er der ansaffet gasdrevne handicapbusser.
Men udviklingen går den rigtige
vej. Ved den seneste udbudsrunde
var priserne for leasing af de små
gasbiler faktisk mindre end for de
tilsvarende dieselbiler.
Kommunen har besluttet, at også
de fire bybusser fra næste år skal
køre på biogas, og det er samtidigt
forventningen, at det regionale trafikselskab, Midttrafik, stiller samme
krav til i alt fald nogle af de busruter,
der skal køre i oplandet.
Derfor etablerer HMN nu i Skive en
speciel tankstation til dette formål.
Teresa Rocatis Nielsen er i øvrigt
leder af et projekt, der i samarbejde
med flere kommuner og Trafikstyrelsen har til formål at fremme udbredelsen af gasbiler.
”Grøn omstilling kræver samarbejde på tværs. Det er vigtigt at få hele
kommunen med – også direktionen.
Samtidigt skal vi også have erhvervslivet med, ikke mindst transportsektoren”, sagde hun.
Selskabets business developer, Jan
Crone, kunne berette om positive
erfaringer med de 12 bybusser, som
selskabet siden 1. juli 2014 har stået
for driften af i Holstebro - alle til gas.
Økonomien har vist sig at være
bedre, end leverandørerne havde
stillet i udsigt.
I Fredericia har et andet selskab
kørt med gasbusser siden 2013, og i
2016 kommer der betydeligt flere.
Aalborg vil indsætte 6-14 gasbusser, Silkeborg 19, Sønderborg 35 og
Frederikshavn 3-7, ligesom der også
skal indsættes gasbusser på flere
ruter i København, bl.a. på rute 5A.
Ifølge Jan Crone betyder udviklingen, at det er blevet langt billigere,
at anskaffe gasbusser, men også
tankanlæg. Men det kræver et samabejde mellem mange interessenter.
Efterhånden som der kommer flere
gastankstationer, vil Arriva også lægge sin flåde af personbiler om til gas.
Regionaltog på gas
Arriva klar til flere gasbusser
Trafikselskabet Arriva, der ejes af de
tyske statsbaner, DB, driver busruter
og regionaltog over hele landet.
Jan Crone vil ikke afvise, at det på
sigt kan komme på tale, at selskabets
regionaltog skal køre på (bio)gas.
Arriva betjener de fleste af de jern-
banestrækninger, hvor der ikke er
planer om eller økonomisk grundlag
for en elektrificering.
På grund af afskrivninger på de
eksisterende togsæt bliver det dog
tidligst, når Arrivas nuværende koncessioner udløber i 2020.
Biogascertifikatordninger 1.1
Energinet.dk har som led i sin
strategi om at understøtte en grøn
omstilling af det danske gassystem
som mål, at grøn gas kan handles i
alle sektorer via gasnettet .
Det kræver fortsat udvikling af
VE-certifikater, så anvendelse af grøn
gas fremmes i alle sektorer.
En biogasgruppe drøfter en fælles
model for nettilslutning og fordeling
af omkostninger for at gøre den
grønne omstilling så billig som mulig,
forklarede Energinet.dk’s markedsdirektør, Jeppe Danø, på mødet.
Energinet.dk’s divisionsdirektør for
gas, Torben Brabo, oplyste, at der i
2014 blev tilsluttet nye anlæg til levering af opgraderet biogas til nettet,
og at yderligere 10-15 nye projekter
er på vej, heraf mindst et, som skal
tilsluttes til transmissionsnettet.
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 25
Biogas
Vækst i grøn
gas til transport
Markedsdirektør
Jeppe Danø,
Energinet.dk byder
velkommen til
deltagerne i
Grøn Gas Forum
Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen,
NGF Nature Energy
Et estimat lyder på, at gasnettet inden længe vil få tilført 150-200 mio.
m3 opgraderet biogas.
Derfor er der nu sat gang i videreudviklingen af den certifikatordning
for biogas, som blev introduceret i
december 2011.
”Foreløbigt er der tale om præciseringer i version 1.1 for at undgå
misforståelser, bl.a. om teknologianvendelse”, forklarede Dorte G. Kristiansen fra Energinet.dk på mødet.
I 2016 er det planen at der skal
komme en version 2.0 og i 2017 en
version 3.0.
”Vi overvejer bl.a., om vi skal
deklarere, hvilke råvarer der er
anvendt til fremstilling af biogassen,
om vi skal lave certifikater for andre
VE-gasser, om certifikaternes levetid
skal forlænges, og om vi skal deklarere gassens CO2-fortrængning”,
sagde Dorte G. Kristiansen.
Hun tiføjede, at Energinet.dk også
arbejder på at få udarbejdet et fælles certifikatbevis, som sælgerne af
biogascertifikater kan tilbyde deres
kunder.
På sigt skal det selvfølgelig tilstræbes, at der kan ske handel med
VE-gasser på tværs af landegrænserne, men det er kompliceret pga.
forskelle i de nationale lovgivninger.
Snart slut med taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen.
26 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Bodil Harder fra Energistyrelsen gav
en statusopdatering fra den særlige
biogastaskforce, der stopper til nytår.
Senest er det dokumenteret,
at gødningsværdien øges, og at
udvaskningen af kvælstof mindskes,
hvis organisk gødning afgasses.
”En ny fremskrivning viser, at den
samlede biogasproduktion formentlig når op på 10 PJ allerede i 2017 og
måske 14,6 PJ i 2020, inkl. forgasning. Det meste ventes opgraderet
til naturgasnettet”.
En ny rapport fra Ea Energianalyse
og Syddansk Universitet skal belyse
fordele og ulemper ved at anvende henholdsvis biogas og flydende
VE-brændsler til tung transport. P.t.
er biogas billigst, og på mellemlangt
sigt er infrastrukturen for gas også
konkurrencedygtig. Udfordringen er
transport over lange afstande.
Taskforce ser også på anvendelse
af halm til fremstilling af biogas i
forhold til at anvende halmen til
fremstilling af 2.G-bioetanol, som
foreslået i Maabjerg Energy Concept.
Grøn gas skal sikre gasnettet
Naturgasnettet udgør en stor investering, som stadig har mindst 50 års
levetid, fastslog udviklingsdirektør
Hans Duus Jørgensen fra NGF Nature
Energy.
”Produktion og salg af naturgas
falder, og derfor skal mængden
af grøn gas mindst 20-dobles, så
omsætningen kan holdes oppe og
tarifferne til transport holdes nede. I
modsætning til el har gas den fordel,
at den kan lagres”, sagde han. ◻
Elster-Instromet A/S
EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning
Elster-Instromet A/S, Læsøvej 3B, 9800 Hjørring, [email protected], www.elster-instromet.dk
Metanisering
Metanisering af biogassens CO2 er fremtiden,
fremgik det af en temadag i Agro Business Park.
Brug for
samspil mellem
viden og erhverv
Af Knud Tybirk,
Agro Business Park/Grøn Gas
Erhvervsklynge/INBIOM/
Biogas2020 • [email protected]
Om Grøn Gas
Erhvervsklynge
Erhvervsklyngen skal bidrage
aktivt til, at erhvervslivet involveres i et skift i samfundet
fra fossile til grønne gasser
ved at udvikle forretningsmæssige netværk, produkter
og nye samarbejder gennem
tilbud om viden, facilitering
og projektdeltagelse.
Grøn Gas Erhvervsklynge
fokuserer på biogasbehandling, anvendelse og distribution og inviterer virksomheder, vidensinstitutioner og
offentlige myndigheder til at
deltage. Se mere på
www.greengascluster.com.
28 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Energistyrelsen, har som forudsætning for energiscenarierne for 2050,
at al CO2 i biogas skal opgraderes.
Det er der også andre, der mener.
Blandt dem er 35 små og store
virksomheder, som i oktober dukkede op på Forskningscenter Foulum til
Grøn Gas Erhvervsklynges temadag
om metanisering.
Formålet var at give en status og
et overblik over teknologier til metanisering og opgradering af biogas.
En del var mest med på en lytter
– vi skal have et indblik i, hvad de
potentielle konkurrenter har gang
i, for at vurdere potentialet for min
virksomhed – kunne det se ud til, at
man tænkte.
Andre virksomheder er i gang og
var blevet bedt om at give deres
bidrag til, hvor langt vi er kommet.
”Der er et stort behov for, at virksomheder og vidensinstitutionerne
arbejder sammen om at udvikle de
nye teknologier”, sagde Steen Buhl
Larsen fra Landia i sit oplæg.
”Vi kan som virksomhed komme
med masser af teknisk og praktisk
viden, men vi har også brug for, at
universiteterne er med til at løfte
det videre med deres vidensinput. Så
skal vi nok få det testede produkt på
verdensmarkedet”.
Bakterier kan metanisere
Landia holdt et oplæg om deres teknologi, der er koblet sammen med
forsøgsbiogasanlægget i Foulum
Århus Universitet, Inst. For Ingeniørvidenskab (Elektrogas-projektet
finansieret af Innovationsfonden og
Strategisk Forskningsråd).
Landias GasMix-system til omrøring kobles med brinttilsætning for
at opnå en direkte metanisering i
den primære reaktor. Forsøgene
kører nu og skal bl.a. afdække,
hvor meget brint der skal tilsættes
under forskellige forhold. Landias
teknologi er i princippet ret simpelt
og vil kunne installeres på eksisterende biogasanlæg og dermed øge
metanudbyttet. Man bruger bare de
bakterier, der naturligt er i reaktorens mix af mikroorganismer.
Mange deltagere var efterfølgende med på en kort rundvisning ved
Landias GasMix-metaniseringsanlæg,
der kører som forsøg i øjeblikket ved
Århus Universitet i Foulum.
Metan med bakterier
Hans Knudsen berettede dernæst
om Electrocheae-teknologi, hvor
man har opdyrket en særlig primitiv
bakteriestamme, der naturligt bruger brint som brændstof og metan
som affaldsstof. Denne ”biocatalysator” er robust over for svovl og ilt.
Electro­cheae-systemet er bl.a. udviklet og afprøvet ved AU-Foulum og er
nu klar til demonstration i fuld skala
på Avedøre rensningsanlæg.
Bakterierne skal metanisere
biogassen i en høj, smal reaktor ved
60-65 °C (BioCat-projektet, finansie-
Brint som brændstof
Principdiagram for funktionen i en Sabatier-reaktor.
ret af bl.a. ForskEL). Systemet
forventes i drift i 2016.
Electrocheae har fået et tæt
samarbejde med Audi og har i
2014 flyttet hovedaktiviteterne
til Tyskland. Audi har stor interesse i at bruge metaniseret gas
i fremtidens gasbiler – så den
kommercielle del af metanisering er der bestemt også nogen,
der tror på.
Sabatier-reaktoren
Den tredje vej til metanisering
er en katalytisk metanisering i
en Sabatier-reaktor. John Bøgild
Hansen fra Haldor Topsøe fortalte om deres erfaringer bl.a. med
at metanisere termisk forgasset
kul i store anlæg i Kina.
Katalysatorerne i metaniseringsenheden er en del af
Haldor Topsøes kerneforretning,
og disse katalysatorer er meget
følsomme over for urenheder.
Derfor har man – med finansiering af Region Midt i projektet
”På vej Mod Metansamfundet”
– fået testet, at man kan oprense biogassen totalt for fx svovl.
Derfor bygger Haldor Topsøe nu
en metaniseringsenhed sammen
med deres 40 kW SOEC-elektrolyseenhed på AU Foulum,
finansieret af EUDP i samarbejde
med en lang række partnere.
Anlægget leveres omkring nytår og skal kunne levere 10 Nm3
metan i timen. Power-to-gas-effektiviteten er imponerende ca.
80 % for hele systemet.
Så kort fortalt er der tre konkurrerende teknologier til metanisering.
Men alle tre skal bruge brint som
brændstof til processen, og udfordringen er at producere brint til en
overkommelig pris.
Baggrunden er, at der i perioder
nu og især i fremtiden med udbygget elproduktion fra sol og vind vil
blive perioder med lave elpriser, når
produktionen overstiger forbruget.
Haldor Topsøes SOEC-celler spalter
vand til ilt og brint med fx grøn
strøm. Der skal også bruges damp
som kan hentes fra højtemperaturmetaniseringen i Sabatier-reaktoren.
MOBILE ENERGILØSNINGER
•
•
•
•
•
Præfabrikerede varmecentraler
I åben ramme, i container eller lukket trailer
Baseret på udstyr fra bla. Weishaupt, Viesmann og Grundfoss
Skræddersyede løsninger til ethvert behov: 40-2500 kW
Kan også leveres med leasing ordning
FOR MERE INFORMATION KONTAKT:
Nærenergi Danmark A/S - Gl. Køge Landevej 890, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 31 14 44 84 www.narenergi.no
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 29
Metanisering
Brug for samspil
mellem viden
og erhverv
Brintinjektionssystem til en
fuldskala biogasreaktor.
Teknologien er, med støtte fra
Innovationsfonden, udviklet af
Landia A/S og Aarhus Universitet og befinder sig endnu
på prototypestadiet.
Electrocheae-teknologi har opdyrket
en særlig primitiv bakteriestamme, der
naturligt bruger brint som brændstof og
metan som affaldsstof. Systemet er bl.a.
udviklet og afprøvet ved AU-Foulum og
er nu klar til demonstration i fuld skala
på Avedøre rensningsanlæg.
Jørgen Jensen fra Green Hydrogen
fortalte i sit oplæg om arbejdet med
at effektivisere og skalere brintproduktionen gennem alkalisk elektrolyse. Arbejdet er støttet af en række
forskellige projekter, bl.a. EUDP,
ForskEl og EU i samarbejde med
bl.a. Danmarks Tekniske Universitet,
Ålborg og Århus Universiteter.
Green Hydrogen er en lille virksomhed, stiftet i 2007, men med stor
erfaring i alkalisk elektrolyse – senest
var de med til demonstration af metaniseringsanlæg ved Lemvig biogas
i december 2014. Konceptet er at
lave moduler med 250 kW, som kan
sættes sammen og monteres meget
enkelt. Fleksibiliteten er stor, og der
kan produceres H2 med meget kort
varsel, fx når vindel bliver billigt i
blæsevejr om natten.
Det første 250 kW anlæg demonstreres i en 40-fods container i 2016.
Fremtiden for metanisering
Der er stadig en række tekniske og
økonomiske udfordringer for at få
teknologierne til at køre kommercielt.
Som nævnt er prisen på brinten afgørende, men teknologiudviklingen
30 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
vil bidrage væsentligt til, at prisen vil
falde – sammen med periodisk billig
el. Der er lovgivningsmæssigt ikke
noget til hinder for, at metaniseret
metan kan få tilskud som traditionel
opgraderet biogas, når der injiceres
på naturgasnettet – om end det
endnu ikke formelt er i spil.
Der er der en stor opgave i at
få italesat for politikerne for de
”nørder”, der mødtes i Agro Business
Park, og som arbejder med at udvikle metanisering, Når vi får illustreret
potentialerne i metanisering, vil alle
kunne se perspektiverne – der er
temmelig stor innovationshøjde her,
og potentialerne er enorme.
Vi føler, at vi er i centrum af en
proces, der kan løfte dansk viden og
erhvervssamarbejde til nye højder og
skabe innovation og vækst til fremtidens energisystemer.
Grøn Gas Erhvervsklynges underleverandører vil leve videre i sådanne
udviklingsprojekter sammen med en
række store virksomheder og videns­
institutioner, bl.a. i forbindelse med
etableringen af Green Lab i Kåstrup
i Skive Kommune. (Mere om dette
projekt i næste nr. af GASENERGI). ◻
Flere kommunale varmeplaner med forslag om
konvertering fra naturgas til fjernvarme
anvender misvisende tal for gaskedlers levetid
Gaskedlers naturlige
overlevelse
Af Ole Albæk Pedersen
HMN Gassalg A/S
[email protected]
Af Mads Thers Christiansen
HMN Naturgas I/S
[email protected]
I forbindelse med varmeplanforslag,
typisk for fjernvarmeudbygning, er
der behov for at opstille et alternativ, hvor man forsætter med den
hidtidige naturgasforsyning.
Der ses ofte meget fantasifulde
forudsætninger, som indebærer,
at naturgaskedlerne alternativt vil
undergå en naturlig død inden for
meget få år. Det er forudsætninger,
som er ret så afgørende for samfundsøkonomien i beregningerne og
oftest også for brugerøkonomien.
Der er ingen grund til at bruge
fantasifulde forudsætninger (oftest
kaldet de store rådgivningsfirmaers
erfaring), da vi har alle muligheder
for at basere forventningerne til
konkret viden om gaskedlernes faktiske overlevelsesmønster.
I Danmark har gasselskaberne styr
på, hvilke gaskedler som sidder hvor,
og har derfor en enestående mulighed for at følge kedlerne fra fødsel
til død. Databasen hos HMN Naturgas
er en guldmine af viden, som nok er
enestående i hele verden.
metode skal hentes i demografien,
hvor man beregner en befolknings
forventede gennemsnitlige levealder.
På grundlag af faktiske dødsfald inden for et år beregner man
chancen for, at fx en 16-årig også
bliver 17. Det beregner man for alle
aldre, og ved at gange disse sammen
danner man en overlevelseskurve,
som fortæller, hvor mange af 100
nyfødte, der med det mest aktuelle
overlevelsesmønster, bliver fx 67 år,
og på grundlag af denne kurve kan
man beregne middellevealderen.
Databasen hos HMN Naturgas giver
mulighed for at beregne døds­risiko
og dermed overlevelse for kedler i alle
aldre. Beregningerne er gennemført
for kalenderårene 2010, 2011 og 2012
hver for sig og samlet. Overlevelseskurven for gasfyr er meget stabil.
Middellevetiden er 18,5 år og halvdelen er i live, når de bliver 18 år.
Da der ikke er tilstrækkelige data
for udviklingen efter det 29. år, er de
ca. 7 % af kedlerne, som bliver 29 år
forudsat aflivet i det 30. og 31 leveår.
Forkert udgangspunkt
Teknisk forældelse
Når man kigger på forventede levetider for gaskedler, har man ofte lavet
den fejl at kigge på dødsalderen på
de kedler, som tages ned.
Det er misvisende, fordi man
herved ser bort fra de kedler, som
lever videre. Den gennemsnitlige
dødsalder vil også være påvirkelig af
opsætningsmønsteret. Den rigtige
Beregningerne skelner ikke mellem
årsagen til kedlernes død, men det
er givet, at en ganske væsentlig del
af de døde kedler teknisk set ikke
er døde, men udskiftet, fordi der
er sket en teknisk udvikling, som
indebærer, at moderne kondenserende kedler udnytter energien over
100 % hvor de gamle konventionelle
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 31
header
Gaskedlers
naturlige
overlevelse
Figur 1. Opgørelsen over gaskedlers levetid er baseret på registreringer i databasen
hos HMN Naturgas
Fakta om gas­
kedlers levetid
• Middellevetiden for
gaskedler er 18,5 år.
• Kondenserende kedler
lever lige så længe som
traditionelle kedler.
• 50 % af gaskedler fylder
18 år.
• Bedste bud på årlig
udskiftning er 5,5 %.
• Den aktuelle kedelbestand er ung og kondenserende efter mange års
kampagner og tilskud
for at udskifte 1. generation af kedler med mere
effektive 2. generations
kondenserende kedler.
gaskedler nærmere havde en effektivitet på 85 %. Desuden er en lang
række kedler døde på grund af ændringer i boligen, som fx min egen,
fordi jeg fik et nyt badeværelse med
et stort badekar.
Afgangen af kedler på grund af
udbygningen af fjernvarme, nok så
begrænset som den i praksis måtte
være, virker også i retning af, at de
konstaterede overlevelser er konservative i forhold til normalbilledet.
Den rigtige metode til at lave en
prognose for den naturlige udskiftning af en population af gaskedler
vil være at tage udgangspunkt i
populationens aldersfordeling og
for hver årgang anvende de fundne
overlevelseskurver. Derved beregnes
1. gangs dødsfaldene, som alle ville
give anledning til en ny kedel, som
igen er udsat for dødsfald.
5,5 % udskiftning om året
Figur 2 illustrerer den forventede dødelighed i den aktuelle kedelbestand
i HMN Naturgas’ forsyningsområde.
Figuren viser også 2. gangs og 3.
gangs dødsfaldene. Billedet viser meget stabilt, at der kan forventes en
dødelighed på 5,5 % i gennemsnit
per år.
Alle de nye kedler, som er sat op
de seneste 10 år er kondenserende
kedler, ligesom mange tidligere.
Der er lavet en overlevelseskurve
på kondenserende kedler, og den
er for alle praktiske formål identisk
med overlevelseskurven for samtlige
kedler med en gennemsnitlig levetid
på 18,5 år på basis af dødeligheden
i 2010-2012. Der er således ikke
belæg for at arbejde med kortere
overlevelse for kedlerne fremover
end hidtil oplevet.
Figur 2. Prognosen viser også 2. og 3. gangs dødsfaldene for gaskedler.
32 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Beregningerne er tilsvarende gennemført for en delpopulation af HMN
Naturgas’ forsyningsområde, nemlig
Helsingør kommune. Den gennemsnitlige levetid var her 18,85, altså
fuldstændig i overensstemmelse med
det samlede forsyningsområde, som
omfatter 2/3 af gaskedlerne i Danmark. Bergningerne er så generelle, at
de kan anvendes overalt i Danmark.
Konklusionen er klar. Gaskedler
kan forventes i gennemsnit at leve
18,5 år, og halvdelen fungerer fortsat
efter 18 år. Den naturlige udskiftningsrate i en population af gaskedler ligger på en årlig udskiftningsrate
på 5,5 % af områdets gasfyr.
Absurde forudsætninger
I figur 3 sammenlignes det faktiske
overlevelsesmønster med den anvendte i to varmeplaner fra henholdsvis Gentofte og Helsingør.
Gentofte forudsætter 20 års leve­
tid. Til gengæld forventes, at 74 %
dør i de første 10 år. Helsingør forudsætter, at gaskedler holder i 15 år, og
alle dør i løbet af 8 år.
Figur 3. Den anførte forventede levetid i to kommunale varmeplaner, sammenlignet
med den faktiske udskiftningsgrad.
Gentoftes forudsætning om levetid
svarer pænt til virkeligheden, men
med en markant fremrykning af
den naturlige udskiftning med 73 %
inden for 10 år.
Dertil kommer ”absurde” forudsætninger om prisniveau på udskiftning af gasinstallationer på 50.000
kr. per installation., som isoleret set
er mere end nok til at gøre, at varmeplan Gentofte 3 ikke er samfundsøkonomisk rentabel.
Helsingørs forudsætninger om
udskiftningsgrad har intet faktuelt
belæg i data fra 2/3 af Danmarks
gasinstallationer.◻
OPGRADERING AF BIOGAS, DER TILGODESER BÅDE MILJØ OG ØKONOMI
FREVAR, FREDRIKSTAD NO
MADSEN BIOENERGI, SKIVE DK
HORSENS BIOENERGI, HORSENS DK
Kapacitet: 600m3 /h @ 33% CO2
Idriftsat: 2013
Beskrivelse: Dette anlæg må skabe
misundelse i et hvert dansk forsyningsog kommunalt serviceselskab, idet Frevar
går hele vejen. Råvaren til fremstillingen
af deres biogas er nemlig kommunens
eget spildevandsslam + den organiske
affalds-fraktion. Heraf producerer de en
biogas vi opgraderer til drift af hele områdets 100 busser + en del mindre biler.
Kapacitet: 1.200m3 /h @ 33% CO2
Idriftsat: 2014
Beskrivelse: Det meget omtalte opgraderingsanlæg hos brødrene i Skive har nu kørt godt
et år. I kontrakten er det garanteret til at være i
drift 97% af tiden men har det sidste ½ år kørt
med en oppetid på over 99%. Dette anlæg får
en del at energien til opgraderingen fra halm.
Driftsøkonomisk betyder dette, at der til fremstilling af 1 m3 ren biometan medgår for 11 øre
El, og for 8 øre halm. Selv om al den brugte
El skulle stamme fra fossilt brændsel, vil den
forbrugte mængde af fossilt energi til opgraderingsprocessen alligevel kun udgøre mindre end
1½ % af energien i den opgraderede gas.
Kapacitet: 3.000m3 /h @ 33% CO2
Idriftsat: 2015, forventet, Montage pågår
Beskrivelse: Bigadan har her valgt et
AMMONGAS anlæg til supplement /
delvis erstatning for deres nuværende
vandskrubber anlæg, med henblik på at
halvere elforbruget, samt ikke mindst
minimere tabet af metan. På et anlæg af
denne størrelse betyder forskellen mellem
et tab af metan på 1% eller 0,1% over en
10 årig periode en ekstra produktion på
1.6 mio. m3, svarende til 50% af opgraderingsanlæggets pris.
Ammongas A/S | Ejby Mosevej 5, 2600 Glostrup | Tlf. 43 63 63 00 | [email protected] | www.ammongas.dk
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 33
Energipolitik
Politikere og folk fra energibranchen mødtes på
Christiansborg til ”Energipolitisk åbningsdebat”
Energipolitik, tak
Af Jens Utoft,
GASENERGI
[email protected]
”En europæisk energiunion er nok
ikke lige det, der står allerførst for.
Det vigtigste er et øget samarbejde
med et konkret indhold og at få
gennemført de aftaler, der allerede
er indgået. Det allervigtigste er dog
at opnå en bindende aftale på klimakonferencen COP21 i Paris”.
Det fastslog den danske EU-kommissær Margrethe Vestager i sit indlæg på ”Energipolitisk åbningsdebat
2015”, som i år blev holdt for 15.
gang i Fællessalen på Christiansborg
7.-8. oktober med bl.a. Foreningen
Danske Kraftvarmeværker og Dansk
Fjernvarme som arrangører.
Margrethe Vestagers indlæg på
konferencen indgik i et tema om
klima og energi med bidrag fra tre
andre fremtrædende kvinder, nemlig
direktør i Dansk Industri, Tine Roed,
og direktør i Dansk Gasteknisk Center, Thea Larsen, samt HMN’s adm.
direktør Susanne Juhl som moderator.
Klimadagsordenen er ifølge
Vestager ”for vigtig til at overlade til
mændene” og en af de vigtigste for
fremtiden. Danmark er nået langt i
omstillingen til vedvarende energi.
Nu gælder det om at få resten af
Europa og verden med.
Statsstøtte gennem udbud
Alle pladser var besat på førstedagen af
”Energipolitisk åbningsdebat” i fællessalen på Christiansborg.
34 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
I EU står elproduktionen for 60 %
af det samlede CO2-udslip, især på
grund af det store kulforbrug.
”Heldigvis er VE-kilder, både
vindkraft og solenergi, blevet meget
billigere, og den udvikling tror jeg vil
fortsætte”, sagde Vestager.
Som konkurrencekommissær ser
hun det som en af sine vigtigste
opgaver at forhindre, at statsstøtte forvrider markedet. Det er også
billigst for forbrugerne.
Men der skal være plads til udviklings- og demonstrationsstøtte. Hvor
stor støtten skal være, skal afgøres
ved udbud og ikke fastsættes administrativt, sagde EU-kommissæren.
Selv uden en egentlig energiunion
fandt hun det vigtigt at få opbygget
et velfungerende europæisk energimarked for både el og gas, som vi
kender det i Skandinavien.
Øget VE-andel af elproduktionen
udfordrer forsyningssikkerheden.
Gasmotorer er en effektiv løsning,
men en tung investering, hvis de kun
skal bruges i korte perioder.
DI ønsker holdbare rammer
Eksporten fra dansk energiindustri
steg i 2014 til hele 74 mia. kr. Den
udvikling ser ud til at fortsætte i
2015, oplyste Tine Roed i sit indlæg.
Den brede energiaftale fra 2012
er en hjørnesten i den udvikling, der
ser ud til at medføre en reduktion
i CO2-udledningen på hele 37 % i
2020. I 2012 var forventningen en
reduktion på 34 %.
”For eksporten er det vigtigt, at
Danmarks ses som et foregangsland,
og det er derfor også vigtigt, at
der politisk indgås brede, holdbare
Fire fremtrædende kvinder drøfter klima- og energipolitik, fra venstre Susanne Juhl, Margrete Vestager, Tine Roed og Thea Larsen.
aftaler, som industrien kan have tillid
til”, sagde Tine Roed.
Dansk Industri støtter derfor
regeringens forslag om at nedsætte
en energikommission, der skal se på,
hvad der skal ske i årene 2020-2030.
”Vi skal fortsætte udviklingen mod
et fossilfrit samfund, men vi skal
gøre det intelligent og så billigt som
muligt”, sagde Tine Roed.
Hun anså det for vigtigt at sikre
overensstemmelse mellem de danske
mål og den indsats, der kan skabes
enighed om i EU. Det er også vigtigt,
at eksporten af dansk energiteknologi følger den stigende internationale
efterspørgsel. Her er det en fordel, at
offentlige partnere spiller med.
”Vi skulle gerne runde en eksport
i energiteknologi på 100 mio. kr.
inden 2020, og her er EU’s klima- og
energipolitik helt afgørende. Derfor
er Dansk Industri også massivt til
stede både op til og under COP21 i
Paris”, fortalte Tine Roed.
Gassens centrale rolle
Thea Larsen, direktør for DGC og
nyvalgt formand for EUDP, fandt det
helt afgørende for omstillingen til
et fossilfrit samfund, at der fortsat
holdes liv i det danske naturgasnet
som et billigt og effektivt middel til
at opretholde forsyningssikkerheden
i fluktuerende produktion af el fra
sol og vind.
Forbruget af naturgas falder i øjeblikket markant, primært på grund
af at elproduktion med gas fortrænges af billige kul og vindkraft.
Men der er fortsat over 400.000,
der anvender gas til opvarmning,
ligesom der bruges en del gas i industrien og en smule til transport.
Der er dansk naturgas nok til
mindst 10 år endnu, og der kommer
meget mere biogas, som allerede nu
udgør 3 % af gasforbruget.
Desuden er der et potentiale for at
producere forgasningsgas, der også
kan anvendes til transport.
”Og så ser jeg et stort potentiale
for brint, herunder anvendelse af
brint til fremstilling af metan, som
kan lagres i gasnettet og i de store
gaslagre”, sagde Tea Larsen.
Hun erkendte dog, at for både biogas og brint er den store udfordring
afhængigheden af støtte og/eller
afgiftsfritagelse.
Kamp om EUDP-midler
Regeringens forslag til ny finanslov
for 2016 indeholder en markant
reduktion af EUDP-midlerne fra 375
til blot 57,4 mio. kr.
Alene i den seneste ansøgningsrunde var der søgt om støtte til projekter for ca. 1 mia. kr., hvoraf erhvervslivet selv betaler halvdelen.
Forslaget vakte ikke begejstring
hos Tine Roed fra Dansk Industri.
”Det er ikke et forslag, vi støtter.
Vi havde gerne set en anden prioritering”, sagde hun
Forvaltningen af de få midler, der
er tilbage, bliver en meget hård
prioritering, erkendte EUDP’s nye
formand Thea Larsen. Hun frygter,
at der fremover udvikles færre gode
projekter, fordi der er så få penge at
gøre godt med.
Energipolitisk åbningsdebat 2015
samlede næsten 200 deltagere, hvoraf mange nuværende og tidligere
medlemmer af Folketinget, herunder
fire ministre, kommunalpolitikere og
ledende medarbejdere i energibranchen.
Flere præsentationer fra konferencen kan ses på www.fdkv.dk.
GASENERGI • Nr. 5 • 2015 35
branchenyt/navne
Første LNG-leverance til Esbjerg
Kritik af energispareaftalen
Alt tyder på, at det bliver en milliard
kroner dyrere for forbrugerne at leve
op til den energispareaftale, som
energiselskaberne er underlagt. Priserne er ganske enkelt eksploderet.
Derfor skal der ændres på aftalen,
mener Dansk Fjernvarme.
Her mener man, at priserne på
at spare en kilowatt-time energi er
blevet meget dyrere end forudset –
uden at forbrugerne kan se en effekt
i form af energibesparelser, der giver
dem lavere energiregninger.
Myndighederne har beregnet, at
energispareaftalen fra 2013 til 2020
maksimalt vil koste forbrugerne 12,3
mia. kr. Men en analyse fra tænketanken Grøn Energi viser, at det samlede beløb vil ende på mindst 13,2
mia. kr. Det skyldes, at energiselskaberne ikke længere selv kan finde de
energibesparelser, de er forpligtede
til. Alle de ”lavthængende frugter”
er plukket, mens energisparemålene
har bevaret niveau. I dag handles
besparelserne på et marked, og her
er det primært besparelser hos erhvervslivet, der købes og sælges.
Priserne er eksploderet, fordi der
er en kamp om besparelserne blandt
energiselskaberne, der kæmper for
at nå deres sparemål.
Et af formålene med energispareaftalen er at sikre synlige energibesparelser hos de enkelte husstande
såsom nye energirigtige vinduer og
bedre isolering. Men i stedet går varmeforbrugernes betaling til energibesparelser til nye ventilationsanlæg
hos fabrikker, isoleringsgardiner hos
gartnerier eller nye traktorer hos
landmænd.
Installatørernes organisation TEKNIQ mener, at problemet løses ved
at inddrage langt flere i ordningen.
I elbranchen har kun 1/3 af medlemmerne benyttet ordningen.
36 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Stor interesse for LNG til skibe
Hirtshals Havn oplever stor interesse
for flydende naturgas (LNG) som
brændstof til skibe, fordi det lever
op til nye strenge miljøkrav i de
indre farvande.
Allerede nu bruges LNG på flere
færger og skibe. Havnen råder over
et mindre lager med tilhørende
tankanlæg, men om to år forventer
Henrik Iversen, direktør i HMN Gashandel, at være klar med et anlæg,
der kan producere LNG på stedet.
”Vi får flere kontakter fra rederier,
der ønsker at sejle på LNG. Interesssen er større end forventet”, siger
Henrik Iversen til DR Nordjylland.
Professor på DTU Kemi, Krist Gernaey
(t.v.), og Henrik Busch-Larsen, CEO UniBio, foran den nye U-loop fermentor.
Foto: Christian O. Carlsson.
Omdanner naturgas til dyrefoder
Et nyt fermenteringsanlæg skal på
baggrund af teknologi fra virksomheden UniBio A/S sikre, at forbrugerne i fremtiden kan sætte kød med
et lavere CO2-aftryk på spisebordet.
Anlægget er netop blevet indviet på
DTU Kemiteknik.
Proteinholdigt dyrefoder stammer
i dag særligt fra omfattende mængder importeret soja, men i fremtiden
kan proteinerne i stedet komme fra
de store uudnyttede naturgasressourcer i Danmark og andre lande.
Det nye anlæg er et vigtigt led i
videreudviklingen af teknologi fra
virksomheden UniBio A/S, der bruger
naturgas til at fremstille protein- og
Lørdag den 26. september blev der
skrevet et lille stykke historie på
Esbjerg Havn, da det norske forsyningsskib ”REM Leader” som det
første skib i Esbjerg nogensinde
blev bunkret med LNG. Primagaz
gennemførte på foranledning af
Unioil-Supply LNG-leverancen, bare
48 timer efter første kontakt. Inden
da havde tre tankbiler taget turen
fra Rotterdam og kunne herefter begynde bunkringen af flydende gas.
Ifølge Per Nielsen, landechef for
Primagaz Danmark, er selskabet i
stand til at levere så hurtigt, fordi
det er en del af SHV Energy, som er
verdens førende leverandør af LPG.
Han ser i øvrigt leverancen som
den første af mange til både industri
og skibsfart i hele Danmark.
foderprodukter til svineproducenter.
Erfaringerne skal bringe teknologien
frem til industriel produktion i stor
skala til gavn for både forbrugere og
producenter.
”Vi har at gøre med en stigende
verdensbefolkning, hvis spisevaner
bliver mere vestlige. Det vil sige, at
der bliver spist mere kød, og på langt
sigt er der derfor behov for at producere flere proteiner til dyrefoder”,
siger adm. direktør for UniBio A/S,
Henrik Busch-Larsen.
Teknologien fungerer ved, at man
får særlige bakterier til at spise metanmolekyler. Bakterierne kan siden
omdannes til et proteingranulat.
NGF Nature Energy fordobler
NGF Nature Energy-koncernen kan
for første halvår 2015 notere sig et
yderst tilfredsstillende resultat.
En kundetilgang på 13 %, øget
effektivitet og en fokuseret indkøbspolitik har resulteret i en fordobling
af halvårsresultatet for 2014 til 43,6
mio. kr., oplyser selskabet.
Det meget tilfredsstillende resultat
skal ses i lyset af en generelt lavere
omsætning på det danske naturgasmarked. Bl.a. har kraftvarmeværkerne aftaget færre mængder
gas til elproduktion på grund af de
faldende elpriser. For NGF Nature
Energy har det betydet et fald i
nettoomsætningen til 514 mio. kr.
i første halvår 2015 fra 589 mio. kr.
for samme periode sidste år.
Ledelsen i NGF Nature Energy
forventer et positivt resultat for NGF
Nature Energy-koncernen i 2015 på
40-50 mio. kr. På baggrund af halvårsresultatet for 2015 siger bestyrelsesformand Jens Otto Dalhøj:
”Resultatet for første halvår er en
væsentlig stigning i forhold til det
forventede, og det viser, at koncernen magter at fastholde det lovede
fokus på forretningens effektive
drift, samtidigt med at den med stor
styrke projekterer, bygger og idriftsætter biogasanlæg i Danmark.”
Skib anmeldt for forurening
Miljøstyrelsen har indgivet den
første politianmeldelse af et skib,
der overtræder de skærpede krav til
svovlindholdet i brændstoffet.
Miljøstyrelsen har på nuværende
tidspunkt allerede flere olieprøver,
som indikerer, at en række andre
skibe har begået samme overtrædelse. Det drejer sig om i alt seks prøver,
oplyser Ingeniøren.
Afsked med et gas-koryfæ hos HMN
Der var trængsel i det ellers ret rummelige lokale, da HMN Gassalg den sidste fredag
i august tog afsked med sin mangeårige adm. direktør, Ole Albæk Pedersen, efter
beslutningen om, at HMN Gassalg skal være et datterselskab under HMN Naturgas I/S.
Derfor er roret i det selskab nu overladt til den hidtidige vicedirektør Henrik Iversen.
Han takkede Ole Albæk for en god oplæring og et spændende parløb. Selskabets
formand, Viborgs borgmester Torsten Nielsen, takker her Ole Albæk for bl.a. 36 års
markante bidrag til at sikre HMN Naturgas en sund økonomi.
Foto: Jens Utoft
Grøn afgiftsreform udskydes
Thea Larsen ny EUDP-formand
Energibranchen og politikere fra
begge fløje i Folketinget har i flere
år presset på for at få omlagt energiafgifterne.
Som ordfører i oppositionen var
den nuværende energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V),
en ivrig fortaler for at fremskynde
en analyse af tilskud og afgifter på
energiområdet for bane vejen for
en omlægning af afgiftssystemet.
Men nu er hensigten en anden.
»Mit mål er i denne valgperiode at
få en diskussion om det. Jeg tvivler
på, at vi inden for en så kort tidsperiode som tre-fire år kan nå at ændre
på hele det her skatte- og afgiftssystem på energiområdet«, siger Lars
Christian Lilleholt til Politiken.
Udmeldingen skyldes regeringens
eget stop for byrder og afgifter.
Energi-, forsynings- og klimaminister
Lars Christian Lilleholt har udpeget
Dansk Gasteknisk Centers adm. direktør, Thea Larsen, som ny formand
for bestyrelsen for Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, hvor hun har været
medlem siden 2009. Hun afløser på
posten Torkil Bentzen, der er trådt
ud af bestyrelsen tillige med Per
Valstorp og Poul Erik Morthorst.
Som nye medlemmer er udpeget:
• Lars Tveen, som er civilingeniør og
direktør for fjernvarmedivisionen i
Danfoss
• Thomas Kähler, som er civilingeniør og adm. direktør for Rockwool
Scandinavia
• Asbjørn Børsting, som er agronom og direktør for Dansk Korn
og foderstof Im- og Eksportørers
Fællesorganisation (DAKOFO).
Nuværende medlemmer af bestyrelsen Anders Eldrup, Birgitte Brinch
Madsen og Conni Simonsen fortsætter frem til 2018.
EUDP har siden 2007 støttet mere
end 500 projekter. En effektvurdering fra Oxford Research har anslået,
at støtten har udløst en meromsætning fra de involverede virksomheder på flere milliarder kroner. De
bidrager selv med tilsvarende beløb.
Hedegaard afløser for Eldrup
Tidligere EU-kommissær og klimaminister Connie Hedegaard har afløst
den tidligere adm. direktør for DONG
Energy, Anders Eldrup, som bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito, skriver Altinget.dk.
Anders Eldrup fortsætter dog i bestyrelsen. Han er desuden formand
for Dansk Fjernvarmes tænketank
Grøn Energi.
GASENERGI • Nr. 5 • 201537
Nyt fra IGU
Af Jean Schweitzer
DGC a/s
[email protected]
Med EGATEC2015 i Wien afholdes
den europæiske gaskonference for
tredje gang efter succeserne i København (2011) og Paris (2013).
EGATEC er den førende europæiske
gastekniske konference og arrangeres i fællesskab af Marcogaz (den
europæiske naturgasindustris tekniske forening) og GERG (den europæiske gasforskningsgruppe) med
ÖVGW (Österreichische Vereinigung
für das Gas- und Wasserfach) som
den lokale værtsorganisation.
I år er konferencens tema ”Creating
the Gas Revolution”, som netop
lægger vægt på gasindustriens
igangværende omstilling og det sta-
digt stigende behov for at integrere
vedvarende energi i gassystemet.
Konferencens sessioner kommer godt
rundt om det valgte tema. Der er i
alt fem sessioner:
• Strategi for gassen i Europa 2013
• ”Power to Gas”
• Kilder, forsyning og sikkerhed i
Europa
• Gas i transportsektoren i Europa
• Innovative gasapparater
Man forventer, at mere end 250 deltagere fra
gasindustrien i Europa (gasselskaber,
forskningsorganisationer og myndigheder) vil samles i Wien. Deltagerne
er typisk gasteknologiledere, gasingeniører/teknikere og fagfolk.
Konferencen indeholder endvidere
GERG’s netværk for unge talenter,
hvor unge universitetsforskere præsenterer deres seneste forskningsresultater. Endelig er der tekniske
besøg på programmet, bl.a. med
besøg på to biogasanlæg.
Flere oplysninger:
www.egatec2015.com
DGC har været aktiv i EGATEC 2015’s
organisation og er involveret i programkomitéen.
Konferencedatoer: 25.-26. november
2015 (med tekniske besøg den 27.
november 2015). ◻
SERVICE AF
VARMEPUMPER,
GASKEDLER
DANMARKS
STØRSTE
OG BEDSTE
SERVICEORGANISATION
38 GASENERGI • Nr. 5 • 2015
Gastech_175x125_Gasteknik.indd 1
OG SOLVARMEANLÆG
• Hurtig hjælp
• Periodiske eftersyn
• Vagtordning i højsæsonen
gastech.dk
19/10/15 10.00
Dansk Gas Forening
Bestyrelse
Gastekniske Dage
Formand:
Peter A. Hodal
Energinet.dk
Tlf.: 7010 2244
[email protected]
Projektleder:
Michael Larsen
Dansk Gasteknisk Center
Tlf.: 2913 3746
[email protected]
Sekretær:
Jette Due Gudmandsen
Dansk Gasteknisk Center a/s
Tlf.: 2146 6256
Forslag eller ideer til andre
faglige arrangementer er
velkomne. Kontakt
Jette Due Gudmandsen
Dansk Gasteknisk Center
Tlf.: 2146 6256 [email protected]
Næstformand:
Flemming Jensen
DONG Energy
Øvrige medlemmer:
Ole Albæk Pedersen
HMN Gassalg A/S
Anders Zeeberg
Vaillant A/S
Henrik Rosenberg
Mogens Balslev A/S
Per Langkilde
Gastech-Energi A/S
Henrik Andersen
Aalborg Forsyning
Hans Henrik Dahl Andersen
NGF Nature Energy
Thea Larsen
Dansk Gasteknisk Center a/s
Sekretariat
c/o Dansk Gasteknisk Center
Dr. Neergaards Vej 5B
2970 Hørsholm
Tlf.: 2016 9600
[email protected]
Kommende
arrangementer
Generalforsamling
i Dansk Gas Forening
12. november 2015 kl. 09.00
Scandic Hotel Sydhavn,
København
Årets Gaskonference 2015
12. november 2015 kl. 10.30
Scandic Hotel Sydhavn,
København
Gastekniske Dage
3.- 4. maj 2016
Hotel Legoland, Billund
DGF på internettet
www.gasteknik.dk
• Ansøgning om medlemskab
• Tilmelding til konferencer
• Links til gasbranchen
• Tidligere udgaver af Gasteknik og GASENERGI
Fødselsdage
70 år
Kasserer
Mette Johansen
Dansk Gasteknisk Center a/s
Tlf.: 2146 9759
[email protected]
11. november 2015
Flemming Erik Dehlsen
Dehlsen & Sønner A/S
Kærdals Allé 16, 2610 Rødovre
65 år
4. november 2015
Niels Erik Holm
Georg Fischer A/S
Åbrinken 30, 2830 Virum
23. november 2015
Flemming Jensen
DONG Energy A/S
Holbækvej 102 A, 4180 Sorø
30. november 2015
Christian Storm Pedersen
Maskinmester
Arbejdstilsynet
Skovhegnet 13
3390 Hundested
30. november 2015
Bill Petersen
Fredericia Maskinmesterskole
Ussinggårdsvej 22
7000 Fredericia
Claus Jørgen Sørensen
Specialkonsulent
Arbejdstilsynet
Troels Vantore
Ingeniør
Balslev Rådg. Ingeniører A/S
Strandgården 26,
2680 Solrød
60 år
5. november 2015
John Bo Siemonsen
HMN Naturgas I/S
Østertoften 167, 7400 Herning
11. december
Leif Amby
Daninco Aps
Silstrupvej 34,7700 Thisted
50 år
12. november 2015
Johnny Baun Hansen
FH-teknik A/S
Gl. Hobrovej 169
8920 Randers NV
4. december 2015
Peter Biltoft-Jensen
DONG Energy Oil & Gas A/S
Langs Hegnet 28B
2800 Lyngby
Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes
i Gasteknik, baseret på oplysninger i medlems­kartoteket.
Nye medlemmer
Klaus Hjuler
Projektleder
Dansk Gasteknisk Center a/s
Granvej 4, 3480 Fredensborg
Jan Madsen
Gastekniker
NGF Nature Energy
Mosevangen 109,
5330 Munkebo
Bjarne Hansen
Gastekniker
NGF Nature Energy
Smutvej 5 A, 5881 Skårup
Rasmus Svanholm-Fisker
Gastekniker
NGF Nature Energy
Kirkegade 12, 5884 Gudme
Benny Mosskov Sørensen
Support manager
Viega A/S, Birkerød
Kongevej 44, 3460 Birkerød
Tina Wied Ballisager
Produktchef
Robert Bosch A/S
Havebro 9, 2500 Valby
Susanne Juhl
Adm. direktør
HMN Naturgas I/S
Markmandsgade 2, 5. th.
2300 København S
Michael Mogensen
Service manager,
Pon Power A/S
Enggårdsvej 45, 6710 Esbjerg V
Claus Vilstrup Kristensen
Serviceleder
DONG Energy
Langelinie 57, 8600 Silkeborg
Morten D. Høgh
Bestyrelsesmedlem
HMN Naturgas
Nørrekrogen 20B
8600 Silkeborg
Morten Slotved
Bestyrelsesmedlem
HMN Gassalg
Ørbækgårds Alle 729
2970 Hørsholm
Thomas Lykke Pedersen
Næstformand
HMN Gassalg
Arne Bisgård
Bestyrelsesmedlem
HMN Gassalg
Grundvadvej 3, 7860 Spøttrup
Torsten Nielsen
Formandfor HMN Gassalg
Hulvejen 3, Sparkær
8800 Viborg
Anders Vikkelsø
Vice president grid operation
DONG Energy
Sales & Distributrion
Enebærhaven 49
2620 Albertslund
GASENERGI • Nr. 5 • 2015
39
unikke løsninger
løsninger
unikke
Landsdækkende 24 timers service året rundt
Mød os på
and AF 6540
Landsdækkende
24 timers service Ståret
rundt
Weishaupt Thermo Condens
vArMepuMper
Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard
De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det
er en unik og patenteret regulering med en række fordele:
Weishaupt Thermo condens
Det
Automatisk regulering ved
variationer i:
• Gassammensætning
• Forbrændingslufttemperatur
valg af kondenserende
•sikre
Luftfugtighed
• Barometerstand
gaskedel med SCOT-regulering som standard
Som betyder:
De kondenserende
gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som
• Høj virkningsgrad
standard.
• Optimal forbrænding
Strålingsbrænder
af Fecralloy
SolvArMe
Automatisk regulering ved
variationer i:
• Gassammensætning
• Forbrændingslufttemperatur
1
• Luftfugtighed
2
• Barometerstand
med en række fordele:
1
2
Omdrejningsreguleret
blæser
Max Weishaupt A/S
Luft
Gasarmatur
4
3
SCOT-regulering
Gas
GASkedler
SCOT-elektrode
3
Som betyder:
• Høj virkningsgrad
• Optimal forbrænding
4
• Minimalt udslip af CO, NOx og
CxHy
• Sikkerhed mod aftræksfejl og for
korrekt lufttilførsel
Lundstrøm & Partners
[email protected] • www.weishaupt.dk
Erhvervsvej 10 • Glostrup
Silkeborg
Haderslev
varierende
gaskvalitet Aalborg
er ikke et problem
for
en kedelNæstved
med
Tlf: 43276300
Tlf: 98156911 Tlf: 86810500 Tlf: 74522117 Tlf: 55750215
ScoT-regulering
Odense
Tlf: 66121070
I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20).
Ved tilførsel af naturgas som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger
røggasens O2-indhold omgående.
oliekedler
Det
• Minimalt udslip af CO, NOx og
CxHy
•er
Sikkerhed
aftræksfejl og
en unik mod
og patenteret
regulering
for korrekt lufttilførsel
Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte
O2-indhold.
døGnService
I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere
luft, omgående regulerer SCOT gasmængden til
det korrekte O2-indhold.
I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det
igen ses at SCOT omgående
regulerer gasmængden til det korrekte O2-indhold.
O2 (%)
6,5
6,0
Max Weishaupt A/S
5,5
Erhvervsvej 10 • Glostrup
Tlf: 43276300
5,0
CO (ppm)
60
Aalborg
Tlf: 98156911
20
0
G20
CH 4 100%
G231
CH 4 85%/N2 15%
ca. 120 sek
ca. 120 sek
G21
CH4 87%/C 3 H813%
ca. 120 sek
G20
ca. 120 sek
Lundstrøm & Partners
40
Fredericia
Tlf: 75101163
[email protected]
www.weishaupt.dk
GASENERGI
Nr. 5 • november 2015
Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B,
2970 Hørsholm