1. No category

#BREVFLET#
Click here to enter text.
Dokument: Neutral titel
Møde
Følgegruppemøde for indsatsplan for OSD 1469 - Hals
Tid
11. juni 2015, kl. 15:00-17:00
Sted
Stigsborg Brygge 5, Nørresundby
Deltagere
Gandrup Vandværk, Skindbjerg Vandværk, Ulsted Vandværk,
Ulsted Ålebæk Vandværk, Vester Hassing Vandværk, Holtet
Vandværk, Hals Samråd, Hou Samråd, Samrådet Stae-Vester
Hassing, Michael Palsgaard fra AgriNord, Allan Olesen fra LandboNord, Tina Rebsdorf fra Region Nordjylland, Irene Overgaard
Larsen fra Aalborg Kommune/Miljø
samt Lise Højmose, Louise Appel Bjergbæk og Signe Krogh fra
Aalborg Kommune, Miljø- og Energiplanlægning
Afbud
Naturstyrelsen Aalborg
Referent
Louise Appel Bjergbæk
Miljø- og Energiplanlægning
Miljø- og Energiforvaltningen
Stigsborg Brygge 5
Postboks 222
9400 Nørresundby
[email protected]
www.aalborg.dk
Init.: LBJ
Sagsnr./Dok.nr. 2013-34745 / 2013-34745-41
1. Velkomst v. Lise Højmose, Aalborg Kommune
Lise Højmose bød vedkommen til mødet, og gennemgik dagsorden, som blev godkendt.
2. Orientering om status for kommunens indsatsplanlægning
Signe Krogh orienterede om, at der siden sidste møde i 2014 er vedtaget to indsatsplaner for hhv.
Tylstrup Vandværk og OSD 1435 – Aalborg Sydøst.
Staten er sidste år kommet med en præcisering af vejledning for udpegning af indvindingsoplande
og grundvandsdannende oplande. Det har forsinket kommunens arbejde med opdatering af datagrundlag og udpegning af nye indvindingsoplande.
De nye indvindingsoplande for vandværkerne i Hals er nu på plads og blev vist på mødet.
3. Revision af gældende indsatsplan for Hals-området
Signe Krogh fortalte om den prioritering af vandværkerne, som fremgår af vandforsyningsplanens
bilag 14, herunder vurderingen af vandværkernes beskyttelsesbehov.
Princip for beregning af sårbar nærzone blev gennemgået – optegning af sårbare nærzoner for
vandværkerne er i gang.
Herefter gennemgik Signe Krogh udkast til målsætninger samt udkast til generelle indsatser for
vandværkerne og for kommunen.
4. Tidsplan for indsatsplan OSD 1469 - Hals
Tidsplan for revision af indsatsplanen blev gennemgået. Det forventes, at planen sendes til 2. behandling i byrådet i foråret 2016.
5. Eventuelt
Drøftelse af revisionen af indsatsplan for OSD 1469 – Hals, hvoraf nedenstående spørgsmål fremgik.
Allan Olesen spurgte til i hvor høj grad trusselsbilledet indgår, når sårbar nærzone beregnes?
Svar:
Signe svarede, at grundvandsressourcens kvalitet, statens kortlægning og nitratreduktionskapaciteten indgår i beregningen. Kommunen er forpligtet til at medtage alle potentielle forureningskilder i
indsatsplanlægningen.
Allan Olesen foreslog, at man eventuelt kunne bruge afværgepumpning ved en kildeplads, frem for
beskyttelse.
Svar:
Signe svarede, at afværgepumpning kan være en indsats, men det egner sig ikke til nitratforurening.
Ulsted Ålebæk Vandværk spurgte til, hvor mange penge, vandværkerne forventes at sætte af til
grundvandsbeskyttelse?
Svar:
Lise svarede, at når den reviderede indsatsplan for Hals er vedtaget, skal der lægges et budget for
grundvandsbeskyttelse. Aalborg Kommune vil gerne være behjælpelig med budgetlægning. På
baggrund af budgettet skal vandværkerne overveje, hvor lang tid de vil bruge på at gennemføre indsatsplanen. Herefter kan taksten til grundvandsbeskyttelse beregnes.
Ulsted Ålebæk Vandværk spurgte til muligheden for at få kommunal lånegaranti, hvis vandværket
vælger at låne penge til grundvandsbeskyttelse frem for at vente, til pengene er sparet op.
Svar:
Det undersøges om det er en mulighed.
Michael Palsgaard spurgte til om vandværkerne skal bruge de deklarationer, som Grundvandssamarbejdet i Aalborg benytter, eller om der er valgfrihed i forhold til hvor, der skal pålægges dyrkningsdeklarationer.
Svar:
Lise svarede, at vandværkernes aftaler skal leve op til de målsætninger, der står i indsatsplanen.
Det forventes, at det bliver en del af indsatsplanen, at mulighederne for jordfordeling skal undersøges.
Allan Olesen spurgte, om vi kender størrelsen på de sårbare nærzoner.
Svar:
Signe svarede, at vi ikke har set de sårbare nærzoner endnu, så det kan vi ikke sige noget om.
Vester Hassing Vandværk spurgte, om Aalborg Kommune vil indgå partnerskab med vandværkerne
i forhold til skovrejsning.
Svar:
Lise svarede, at Grundvandssamarbejdet i Aalborg og Aalborg Kommune har en aftale om skovrejsning, hvor Grundvandssamarbejdet betaler halvdelen af jordprisen for at få tinglyst en deklaration. Aalborg Kommune ejer arealet og rejser skov. Hvis Hals-samarbejdet er interesseret i at indgå
en lignende aftale, skal de tage kontakt til Lars Delfs Mortensen fra By- og Landskabsforvaltningen,
Park & Natur.
Stage Samråd fortalte, at de tidligere har haft en dialog med Lars Delfs Mortensen fra Park & Natur
angående skovrejsning.
Hou Samråd spurgte til, hvad samrådenes rolle er med hensyn til indsatsplanerne.
Svar:
Signe svarede, at det er vandværkerne, som står for de frivillige forhandlinger med lodsejerne inden
for sårbar nærzone. Herudover er det rigtigt fint med et samarbejdet mellem vandværkerne og samrådene om andre indsatser, som fx informationskampagner m.v.
2/3
Holte Vandværk fortalte, at Gandrup Vandværks gamle indvindingsopland strækker sig forbi Skindbjerg Vandværk. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke er muligt at pålægge restriktioner på landbrugsjorden inden for den del af Gandrup Vandværks gamle indvindingsopland, som
ligger uden for byen.
Der var en drøftelse af, hvorfor Aalborg Kommune ikke mener, at tæt by vandværkerne skal beskytte deres grundvandsressource uden for kildepladszonen. Tæt by vandværker ligger i byområder,
hvor der er mange potentielle forureningskilder, såsom villahaver, veje og industri. Disse forureningskilder vil typisk ligge tæt på vandværkets kildeplads. Når lovgivningen ikke giver mulighed for
at forhindre potentiel forurening inden for kildepladszonen er der ikke grund til at lægge restriktioner
for landbrugsdrift uden for kildepladszonen.
Vandværket har altid mulighed for at gå i dialog med lodsejere, der dyrker i nærheden af vandværkets boringer, og om muligt indgå en aftale om grundvandsvenlig drift.
Gandrup Vandværk spurgte til, om det ikke er muligt at forbyde private at bruge pesticider, fx inden
for 25 m zonen.
Svar:
Signe svarede, at det desværre ikke er muligt at forbyde brugen af pesticider til private. Det har tidligere været forsøgt, at sætte begrænsninger ind i lokalplaner, men det var ikke muligt.
Allan Olesen spurgte, om det er muligt at få dispensation fra restriktionerne inden for OSD, fx byudvidelse.
Svar:
Lise svarede, at det er Naturstyrelsen, som kan give dispensation, og erfaringerne viser os, at det er
rigtig svært at ændre på OSD grænserne.
Michael Palsgaard spurgte, om kommunen stadigvæk benytter ConTerra data til beregning af sårbar nærzone.
Svar:
Signe bekræftede, at kommunen bruger ConTerra data fordi det er de bedst tilgængelige data.
3/3