Udkast til Overenskomsten mellem Team Danmark og Fonden

Overenskomst vedrørende drift og anvendelse af
Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø
1. Parterne
Team Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Cvr. nr. 79 16 27 28
og
Fonden Bagsværd Rostadion
Skovalléen 40
2880 Bagsværd
Cvr. nr.
(herefter kaldet fonden)
2. Baggrund for aftalen
Overenskomsten redegør for Team Danmarks og fondens overordnede forpligtelser i forhold til
drift og brug af idrætsanlægget: Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø.
Ejendommen er udlagt som idrætsanlæg for at give udøvere af kano- og kajaksport samt roning
mulighed for at udøve denne idræt. Rostadions baneanlæg stilles til rådighed for sportens udøvere fra Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune samt Københavns Kommune, efter en
nærmere aftalt plan. Udøvere fra Københavns Kommune har endvidere adgang til at benytte
rostadions bådhal efter en nærmere aftalt plan.
Herudover stilles baner og øvrige træningsfaciliteter til rådighed for Team Danmarks Elitearbejde
for både roning og kano- og kajak.
Fonden Bagsværd Rostadion ejer og driver rostadion sådan, at det med henblik på træning og
konkurrencer/regattaer i roning, kano- og kajaksport. Stadion skal drives på en måde så det bevarer international standard, samtidigt med at det opfylder sin funktion som Team Danmarkcenter.
Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø indgår som led i et stort, samlet rekreativt område, som tiltrækker mange brugere til aktivitet, motion, refleksion og naturoplevelser. Rostadion skal derfor
driftes på en måde, så det er i størst mulig harmoni med sine omgivelser og de øvrige brugere af
området.
3. Området:
Rostadion omfatter matr. nr. 14 yx, Bagsværd på adressen Skovalléen 40, 2880 Bagsværd, som
ejes af Fonden Bagsværd Rostadion.
Bagsværd Sø, matr. nr. 11 u, 82 og 83, Bagsværd, matr. nr. 5, Frederiksdal og matr. nr. 10 af Kollekolle, ejes fortsat i sin helhed af Gladsaxe Kommune. Rostadion har brugsret til arealerne og til
J. nr. 04.04.00P35
Sag: 2015/02507 012
1
søen. Eventuelle begrænsninger i brug af arealerne fremgår af fredning for Bagsværd Sø og omgivende arealer samt den tilhørende plejeplan.
Tribuneområdet, Matr. nr. 63 a, Bagsværd, stilles til rådighed for rostadion. Arealet ejes af Naturstyrelsen og forpagtes af Gladsaxe Kommune.
Driftsudgifter vedrørende installationerne og bygningerne på matr. nr. 63 a, Bagsværd påhviler
Rostadion.
4. Anvendelse
Idrætsanlægget anvendes til idrætsformål med dertil hørende virksomhed. Udlejning til ikkeidrætslige formål kan dog finde sted, såfremt indtægten kommer anlæggets drift til gode.
Team Danmark er efter aftale med rostadion berettiget til i særlige tilfælde at gøre brug af anlægget, fortrinsvis til idrætsformål.
5. Driften
Fonden administrerer og har ansvaret for drift af hele anlægget. Anlægget skal i alle henseender
drives og vedligeholdes på en efter Team Danmarks skøn tilfredsstillende måde. Team Danmark
har til enhver tid adgang til gennem en eller flere dertil bemyndigede at gøre sig bekendt med
anlæggets drift, anvendelse og tilstand.
Fonden har i alle henseender, herunder ordinære grundejer- og forsikringsforpligtelser, det fulde
ansvar over for myndigheder og tredjemand, for så vidt angår brug af bygninger og anlæg i øvrigt.
Fonden har ansvar for at tilrettelægge fordeling af træningstid til de tilknyttede roklubber og
kano og kajakklubber fra Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune samt for de Team Danmark atleter, som er tilknyttet rostadion. Principper for fordeling af
træningstid skal være kendte og tilgængelige for alle parter, herunder for Team Danmark og
kommunerne.
Fonden har ansvar for at tilrettelægge regattaer for året. Regattaplanen skal tilrettelægges i
samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Forening for Rosport og Team Danmark.
KK-fonden, Lyngby-Taarbæk Kommune og Skov- og Naturstyrelsen skal have planen til høring.
Principper for fordeling af regattaer der fx tager udgangspunkt i en fordeling mellem sportsgrenene, det sportslige niveau, størrelsen af regattaen og de heraf følgende lukkedage for de øvrige
brugere af stadion skal være kendte og tilgængelige for alle parter, herunder Team Danmark og
kommunerne.
Regattaplanen skal meldes ud til alle brugere af rostadion, sådan at aflysning af træningstid sker
med størst muligt varsel. Såfremt klubber/Team Danmark/forbund beslutter at tilrettelægge
kompenserende træning placeret på andre anlæg, er de heraf følgende omkostninger herfor
både arrangørerne af regattaen samt rostadion uvedkommende.
6. Driftsbidrag
J. nr. 04.04.00P35
Sag: 2015/02507 012
2
Team Danmark har i forbindelse med denne aftales indgåelse fastsat sit bidrag til rostadions
driftsbudget til kr. 475.000 kr. pr. år. (år 2017). Beløbet fremskrives og reguleres efter samme
principper, som er gældende for kommunens øvrige idrætsanlæg.
Kommenterede [GM1]: Nettoprisindekset – vil det være
fint?
7. Pantsætning
Tinglysning af hæftelser og byrder på idrætsanlæggets ejendom kan ikke ske uden Team Danmarks forudgående godkendelse.
8. Opsigelse og ophør
Overenskomsten gælder indtil 31.12.2030 og er under forudsætning af overholdelse af overenskomstens bestemmelser i øvrigt uopsigelige fra begge sider. Begge parter kan inden udgangen af
året 2020 fremsætte anmodning om overenskomstens ophør med udgangen af året 2030, men
fremsættes en sådan anmodning ikke fra nogen af siderne, løber lejemålet videre til udgangen af
2031 på samme vilkår og så fremdeles med 1+ års opsigelsesvarsel til en 10-årig periodes udløb.
Kommenterede [GM2]: Hvor lange perioder kan TD
egentlig binde sig for?
9. Misligholdelse
Team Danmark har tilsynspligt og vil påpege, hvis anlægget ikke drives og vedligeholdes på en
efter Team Danmarks skøn tilfredsstillende måde.
Team Danmark kan efter varsel om manglende vedligeholdelse af rostadion, lade arbejdet udføre for fondens regning.
Team Danmark kan efter varsel om utilfredsstillende drift af de øvrige opgaver som falder under
fondens ansvar, vælge at fratage den aftalte driftsstøtte helt eller delvist.
10. Ophør
11. Regnskab
Rostadions reviderede regnskab skal fremsendes til Team Danmarkd seneste den 31. marts i det
efterfølgende år.
12. Bilag
Bilag A: Oversigt over grund og ejendom
13. Underskrifter
For Team Danmark
Dato: August 2015
For Fonden Bagsværd Rostadion
Dato: August 2015
Navn
Navn
J. nr. 04.04.00P35
Sag: 2015/02507 012
3
Kommenterede [GM3]: Hvem er underskriver her?
Titel
Titel
Team Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Fonden Bagsværd Rostadion
Skovalléen 40
2880 Bagsværd
J. nr. 04.04.00P35
Sag: 2015/02507 012
4