ER DU TORVEHALLERNEKBHS NYE PRAKTIKANT? OM STILLINGEN TorvehallerneKBH søger en kreativ, energisk og udadvendt praktikant der har lyst til at arbejde med events og kommunikation. Vi tilbyder en spændende praktikstilling med masser af udfoldelsesmuligheder på en farverig arbejdsplads. Du kommer til at arbejde for TorvehallerneKBHs aktivitetsforening, hvis medlemmer består af hallernes stadeholdere, som gennem dette fællesskab arbejder for at gøre TorvehallerneKBH til københavnernes centrum for fødevarer og gastronomi. Dine opgaver vil primært ligge inden for PR, events og kommunikation og vil være meget alsidige - lige fra udvikling og opdatering af TorvehallerneKBHs Facebook og hjemmeside til udarbejdelse af nyhedsbreve, hjælpe med pressemeddelelser samt udvikling og eksekvering af events og aktiviteter. Stillingen er ulønnet. Antal timer og dage tilrettelægges efter dit studie. Praktikken skal indgå som en del af din uddannelse og skal være meritgivende. Der kan forekomme weekendarbejde. VI FORVENTER, AT… … du brænder for skriftlig og visuel kommunikation: Du kommer til at varetage en del opgaver med skriftlig kommunikation. Derfor er det vigtigt, at du kan skrive klart, korrekt og fængende. Men det er også vigtigt, at du har en god æstetisk sans. … du har lyst til at være med til at lave events og aktiviteter Du er med til at planlægge, eksekvere og evaluere på events og aktiviteter i TorvehallerneKBH. Derfor er det vigtigt at du er selvkørende, struktureret, udadvendt og at du er god til at bevare overblikket og kan arbejde struktureret i en af og til knap så struktureret hverdag. DET ER ET STORT PLUS, HVIS DU… … har erfaring med at varetage mindre layoutopgaver både til web og tryk. … er en dygtig fotograf - både hvad angår foto og video. … SÅDAN ANSØGER DU Send din ansøgning (max 1 side) samt CV og evt. relevante bilag til [email protected] hurtigst muligt. – husk venligst at skrive ”Praktikant til TorvehallerneKBH” i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketingansvarlig Christina Lykke på mail: [email protected] Vi glæder os til at høre fra dig!
© Copyright 2024