1. No category

HISTMAG
STUDIESTART 2015
Redaktion:
Niels Groth Katballe, Gorm Wissing, Vibeke Kühn Svenningsen, Jesper Martin Jensen, Mads Linnet Perner
Indholdsfortegnelse
Kære nye studerende
En historikers velkomst
Vil du være lykkelig eller klog?
Interviews med historiestuderende
Dine første dage
Program for introugen
Rustur – Danmark besat Pakkeliste til rusturen
Præsentation af fagene på 1. semester
Historisk metode
Verden og Danmark
Hold 1: Religiøs tolerance og intolerance i England
Hold 2: America’s Constitution
Hold 3: Danmark 1800-1930
Hold 4: Den franske revolution – frihed og terror
Hold 5: Staten og Individet i det klassiske Grækenland
Råd, nævn og udvalg på Historie
Café Helga
Historisk Fagråd Studienævnet
Saxo Studievejledning
Saxo Festudvalg
Caféudvalget
B1286
Metodecirklen
Middelaldercirklen
Historieklubben
Radio Clio
Hylende Helga
2
HISTMAG
4
6
8
10
18
20
22
24
25
25
26
27
29
30
31
32
34
34
35
37
38
39
40
41
42
42
42
43
43
Antikcirklen
Tidsskriftet Passé
Studenterforeningen
Magistra Vitae - historisk alumneforening
Vigtig viden og (lige)gyldig info
IT på KUA
Fagene på Saxo
Historie
Etnologi
Latin (klassisk filologi)
Græsk (klassisk filologi)
Forhistorisk arkæologi
Klassisk arkæologi
”Man er først en rigtig historiker, når...”
Find vej
3
STUDIESTART 2015
43
44
45
47
48
52
55
55
55
56
56
56
57
58
60
Kære nye studerende!
Vi, dine tutorer, vil gerne byde dig velkommen på Historie. I blandt
så stor en mængde nye historiestuderende, vil der altid være mange
forskellige baggrunde. Måske kommer du direkte fra gymnasiet, måske har du haft et sabbatår eller flere, eller måske har du allerede en
anden uddannelse. Uanset hvad har du sikkert både forventninger og
forhåbninger til dit nye studie. Dem er vi her for at hjælpe dig med at
indfri. Vi har her i Histmag samlet de vigtigste informationer omkring
din studiestart. Det omhandler både; de fag du skal igennem det første år, introdagene, det sociale og faglige studiemiljø og hvor du skal
gå hen for at få besvaret de spørgsmål du må have. Histmag er god at
medbringe i introdagene, resten kan du komme til os med.
Alle historiestuderende er forskellige og studerer på forskellige måder.
Nogle vælger at engagere sig i Historisk Fagråd, andre i Café Helgas bestyrelse eller Saxos festudvalg., mens andre blot foretrækker at sidde
med en kop kaffe i caféen. Alle disse forskelligheder er med til at skabe
et levende og aktivt studiemiljø. Som ny studerende på Historie er du
sikkert spændt på og nervøs for den første dag. Det kan vi berolige dig
med, at sådan har langt størstedelen af dine nye medstuderende det
også. Du har sammen med de andre nye et fælles udgangspunkt, når
du møder op den første dag, og du vil hurtigt lære de andre at kende
- det vil vi i tutorgruppen gøre, hvad vi kan for at hjælpe til med, så du
hurtigt falder til.
Det er vigtigt for os at fortælle, at der ingen forventninger er til, at du
drikker alkohol, men at vi sætter stor pris på højt humør blandt dig og
dine nye medstuderende, såvel som blandt os tutorer. Vi håber derfor,
at du efter dagens program vil have lyst til at blive til hygge, og en bid
mad i Café Helga. Vi er 30 tutorer, som vil hjælpe dig igennem den før-
4
HISTMAG
ste tid, som forhåbentlig bliver uforglemmelig. Vi er her for dig, og du
kan til hver en tid komme til en eller flere af os, både for at få en snak
eller med spørgsmål. Vi har tavshedspligt. Hvis vi ikke kan svare på dit
spørgsmål, ved vi hvem der kan. Synes du det hele er lidt forvirrende
og måske en smule overvældende, skal du ikke fortvivle, du er ikke den
eneste der har det sådan – men vi er her for at hjælpe dig!
Mange hilsener
Tutorgruppen på Historie
5
STUDIESTART 2015
En historikers velkomst
Kære nye studerende på historiestudiet ved Københavns Universitet. I
er nu trådt gennem svingdørene til KUA’s hellige haller, hvor det danske samfunds humanistiske rygrad formes, og håbefulde unge mennesker forvandles til Danmarks næste generation af store tænkere. I har
dermed taget det afgørende første skridt på en årelang rejse, der om
de normerede 5 år vil placere jer på samfundets top, hvor I med rette
hører hjemme.
Jeg taler til jer fra et sted i livet, hvor jeg har gennemlevet mit livs
gyldne år på Historie og på egen krop og sjæl erfaret vigtigheden i en
stærk dansk historikerstand. Jeg misunder jer derfor den intellektuelle
dannelsesrejse, I i dette øjeblik begiver jer ud på.
For I har ikke blot påbegyndt et studium, der vil forme jer og klargøre jer til at indtræde i den store pulserende virkelige verden, men I
har derimod påbegyndt en formativ proces, der vil klargøre jer til at
præge og bære denne verden og det samfund, I omgiver jer med. For
hvem kan med større berettigelse revse og vurdere det eksisterende
samfund end den akademiske elite, der er uddannet til og betalt for
at kaste det ulideligt klare lys over den fortid, hvorpå vor alles elskede
bagklogskab hviler?
Men hvad er det egentlig helt konkret for en enorm byrde, I med jeres
immatrikulation på KU siger ja til at bære fra jeres plads i spidsen for
samfundet? Forestil jer et samfund uden viden om egen fortid… Forestil jer en nation uden rødder i historien… Forestil jer en borger, der
ikke kender sine aners ophav… Sådanne situationer er intet mindre
end utænkelige, og det er her vi som historikere finder vores uomtvistelige legitimitet. Det er vores altoverskyggende pligt at levere det
6
HISTMAG
historiske fundament, som vort samfund hviler på, og det er vores hellige kald at give vores medborgere den historiske forankring, som ikke
alle anerkender og værdsætter, men som ingen kan undsige sig. Historien er overalt omkring os, og derfor er historikeren det også. Vi våger
over fortiden og sikrer, at den bliver present i nutiden. Det er ikke altid,
vi høster den anerkendelse og hyldest, vi i den grad fortjener, men vi
ved, at verden ville være et fattigere og koldere sted at leve uden os, så
vi knokler hver dag for at afvise uvidenhedens mørke åg.
Alene jeres studiemæssige stillingstagen og jeres ønske om, ved endt
studietid, at indtræde i historikernes akademiske fællesskab tegner
positivt for jeres fremtid.
I bør således med rette hyldes og lykønskes med jeres studievalg.
Christian Aagaard
– En historiker, så ydmyg som det passer sig.
7
STUDIESTART 2015
Vil du være lykkelig eller klog?
”Betragt hjorden, der græsser foran dig. Den ved ikke hvad i går, hvad
i dag er, springer omkring, æder, hviler, fordøjer, springer igen, og således fra morgen til aften og fra dag til dag, bundet i kort snor med
sin lyst og lyst, nemlig til øjeblikkets pæl.” Således indleder Friedrich
Nietzsche en af sine ”Utidssvarende Betragtninger”, den om Historiens
Nytte og Ulempe for Livet fra 1874.
Nietzsches hovedpointe i denne lille bog er, at historien forstået som
den tids stærke optagethed af fortiden havde udviklet sig til at være
en dødvægt, som man burde kaste over bord. Hvis man skal anlægge
en nyttebetragtning, er glemsel mindst lige så vigtig en egenskab som
hukommelse. Ja, lykkeligst er den, der er tøjret til øjeblikkets pæl. Og
hvis man lever i en epoke som vores, hvor fremtiden nyder en omfattende, forståelig og berettiget opmærksomhed, kan det netop synes
nyttesløst at dvæle alt for meget ved fortiden.
Den har det imidlertid med at dukke op hele tiden alligevel, ikke
mindst i forbindelse med jubilæer. Sidste år var det 200-året for Norges løsrivelse, 150-året for Den anden Slesvigske Krig og 100-året for
udbruddet af 1. Verdenskrig. I år har vi fejret 100-året for grundlovsrevisionen 1915 og dermed genopvakt erindringen om den lange kamp
for kvindelig ligestilling ikke alene i politik, men også i familien og på
arbejdsmarkedet. 70-året for befrielsen (husk: på Bornholm er det
først næste år!) og 75-året for den tyske besættelse af Danmark har
endnu engang bragt disse år i erindring, fordi de udgør et forråd af
erfaringer og beretninger, som vi fremdrager, hver gang vi skal fortælle
os selv, hvem vi er.
8
HISTMAG
Intet tyder på, at den hjord af mennesker, som vi kalder samfundet,
kan eller skal lade sig nøje med blot at æde og sove i glemsomhed
om den tid, der er gået, tøjret til øjeblikkets pæl. Det er erindringen,
erfaringen, evnen til akkumulere viden over generationer, der kendetegner os som mennesker og som samfund. Derfor er der også brug for
en professionel oparbejdning af fortiden. Derfor er der brug for folk,
der ved noget om fortiden, som kan skelne gyldig viden fra ugyldig
viden, som kan give sammenhæng og forståelse til det forløb af tildragelser og handlinger, som vi for nemheds skyld sammenfatter under
betegnelsen ”historien”. Glemslen ville måske gøre os lykkeligere, men
erindringen gør os klogere.
Velkommen til historiestudiet.
Jes Fabricius Møller, lektor
9
STUDIESTART 2015
Tre interviews med
historiestuderende
Amanda Bomholt, 3. semester
Hvad husker du bedst fra din studiestart?
Jeg husker Rus-ugen som det allerførste. Det var en super positiv oplevelse. Folk var glade og aktive, men det var på ingen måde en skræmmende oplevelse.
Hvad var dit første indtryk af instituttet/fagene?
Mit første indtryk af instituttet var, at de fysiske rammer var store. Der
var en tydelig forskel fra det gymnasiale, men man blev sat godt ind i
tingene og det var derfor nemt at vænne sig til.
Hvad synes du om dine tutorer?
Før man startede, kunne man godt være lidt nervøs for studiestarten
og dens forløb, men mine tutorer var enormt gode til at få folk til at
føle sig velkomne, og var gode til at tage hånd om folks forskelligheder
både socialt og fagligt.
Hvad var din første succesoplevelse/nederlag?
Min første succes var da jeg i Rus-ugen følte den første samhørighed
med mit hold og nye medstuderende, og man virkelig kunne slappe
af – med folk, som er mine venner nu i dag. Mit første nederlag var, da
jeg dumpede Verden & Danmark på mit første forsøg. Det følte jeg var
lidt ydmygende, men jeg var jo ikke den eneste.
Hvad var dine forventninger til din studiestart?
Jeg havde faktisk ikke rigtig nogle forventninger. Jeg vidste ikke rigtigt,
hvad jeg gik ind til, så jeg måtte bevare et positivt og åbent sind og se,
10
HISTMAG
hvad studielivet havde at byde på.
Hvorfor valgte du historie?
Jeg valgte indledningsvist historie fordi jeg gerne ville være lærer og
altid har haft en interesse for faget. Efter jeg startede, har jeg fået øjnene op for en masse andre muligheder med faget, og det har været
rigtig fedt!
Hvordan balancerer du din hverdag ift. læsning og fritid?
Man vælger selv hvor meget man vil forberede sig, og det kan være
vanskeligt at nå det hele og samtidig få tid til det sociale. Det blev dog
lettere med tiden, og jeg føler at jeg har masser af fritid.
Hvor hurtigt gik det med det sociale sammenhold?
På mit stamhold gik det utroligt hurtigt, og jeg fik lynhurtigt en masse
nye venner. Allerede på Rus-ugen fik jeg et godt forhold til mit hold og
min læsegruppe og lavede en masse ting sammen med dem.
Kendte du nogen på studiet før du startede?
Nej, derfor var det også en meget ukendt verden for mig.
Var det vigtigt for dig at engagere dig socialt før du startede?
Ja, det var rigtig vigtigt. Det gør, at man har lyst til at komme på KUA,
at man har nogen man glæder sig til at se og bruge tiden med. Hvad
enten det er kaffe, mad, smøger eller hvad man nu lyster.
Var det faglige tungt i begyndelsen?
Ja. Selvom jeg havde forberedt mig på et hårdt studie, var det alligevel
en lidt overvældende oplevelse. Men det skyldtes også i nogen grad
mit eget ambitionsniveau.
Er det vigtigt at have en god studiegruppe?
Det er meget individuelt. Personligt fungerede min egen studiegruppe
11
STUDIESTART 2015
ikke optimalt, og det kunne jeg godt have ønsket mig. For andre fungerer det bedst uden.
I øvrigt...
Som historie-nørd er det bare fedt at være et sted, hvor man ikke er
den eneste!
Anders Stein, udefinerbart semester, træner for B1286
Hvad husker du bedst fra din studiestart?
Jeg flyttede fra Jylland dagen før studiestart, så jeg vil næsten sige,
da jeg cyklede over Langebro mandag morgen og nærmest for første
gang mødte Amager. Ellers bare at det selvfølgelig var en overvældende følelse at starte på universitetet, møde en masse gode mennesker,
kulminerende med en fed og våd rustur.
Hvad var dit første indtryk af instituttet/fagene?
Da jeg startede i 2012 hed det ’Gamle KUA’ endnu og jeg var lidt skeptisk over for den nedslidte marxistiske arkitektur og relativt ringe faciliteter. Heldigvis var studiekulturen fremragende. Generelt var mit
indtryk, at selve instituttet og Historie som sådan er så integreret et
universitetsfag, at der nok skulle være styr på det.
Hvad synes du om dine tutorer?
De var rigtig gode. Siger man sådan noget moderne noget som ’inkluderende’ i disse dage? De viste i hvert fald en stor vilje til, at vores
studiestart skulle glide let og introducerede os fint til det sociale miljø.
Hvad var din første succes/nederlag?
Succes: Min første succes var nok at blive en integreret del af studiemiljøet herude – dette gjorde jeg via aktivitet på Histories fodboldhold,
12
HISTMAG
B1286 (KU’s flotteste hold). Jeg mødte folk på tværs af hold og årgange
og fik skabt et bredt netværk.
Nederlag: Jeg har i det seneste år læst
sidefag i Økonomi, hvor jeg har oplevet et bureaukratisk meget ringe
samspil mellem fagene. Og så må jeg erkende, at det går mig lidt på
med de seneste års hårde diskurs mod humaniorastudiet. Man vil jo
gerne have respekt for sit studie. Og så den pokkers fremdriftsreform
også. Hov, jeg fandt sgu alligevel et par stykker.
Hvad var dine forventninger til din studiestart?
Jeg kan huske, at jeg var helt vildt i tvivl om, hvad der skulle ske, men
det jo nok skulle gå alt sammen, så længe man bare mødte nogle mennesker og fik sig et netværk. Heldigvis bliver man fra første dag taget
i hånden af tutorerne, så der er absolut ikke noget at være bekymret
for. Hvorfor valgte du historie?
Jeg har altid haft en svaghed for den (meget) nørdede almene viden
samt en idé om, at jeg gerne vil være underviser. Her virkede Historiefaget jo oplagt, hvor man fx kan blive gymnasielærer. Og jeg har helt
sikkert fået kamp til stregen i quiz.
Hvordan balancerer du din hverdag ift. læsning og fritid?
Jeg betragter mig selv som ok struktureret, og jeg prøver at holde fri,
når jeg er hjemme. Det er lidt lange arbejdstider, hvor det kan være en
9-17-dag med timer og læsning. Jeg foretrækker at læse på læsesal og
så tage den mere afslappede hat på, når jeg er hjemme. Det er naturligvis noget, der varierer helt vildt med semestret.
Hvor hurtigt gik det med det sociale sammenhold?
Meget hurtigt. Jeg var heldigvis på et godt hold, hvor mange af os klikkede fra første dag. Aktiviteterne leder til naturlig social ’mingling’, og
folk finder som regel hurtigt nogle fællesmængder. Jeg er dog selv en
udadvendt person, så det kommer ret naturligt for mig.
13
STUDIESTART 2015
Kendte du nogen på studiet før du startede?
Nej. Der kom jydeforbandelsen igen. Jeg tror ikke, jeg kendte en eneste person på Københavns Universitet. Det er jeg heldigvis kommet
efter.
Var det vigtigt for dig at engagere dig socialt?
Meget. Jeg kendte som sagt ikke nogen, så det var et mål for mig fra
starten at være socialt aktiv og prøve at skabe et netværk. Sådan var
det også for mange andre, og derfor kom det sociale endnu mere naturligt. Jeg vil dog sige, at historiestudiet er for alle, uanset om man
er socialt anlagt eller ej. Fx har flere gået på et studie før og har ikke
energi til endnu en ’tur’. Disse mennesker er her også, så det er ikke et
krav, at man skal være socialt aktiv.
Var det faglige tungt i begyndelsen?
Set i bakspejlet, så startede vi rimelig hårdt ud. Generelt er der dog
en tendens til mere lempeligere eksaminer i starten, hvorfor der er
en rimelig naturlig overgang. Er jeg kynisk, vil jeg sige, at klarer man
det ikke i starten, så er man ikke klædt ordentligt på til at starte på
universitetet.
Er det vigtigt at have en god studiegruppe?
Ja og nej. For mig har det altid været en fordel at have nogle gode faglige sparringspartnere enten til et godt råd eller til at dele opgaverne
op, så man kan spare lidt tid. Det er dog ikke nødvendigvis med en fast
gruppe, og så er folks foretrukne arbejdsform bare forskellig. Nogle
foretrækker at arbejde alene, og det er også helt fair.
I øvrigt..
1. Velkommen! Historie er et godt studie, hvor menneskerne er meget
fordomsfrie. 2. Kan du godt lide fodbold, så kom til B1286 træning.
Der er brug for nyt kuld, og du kommer ikke til at fortryde det.
14
HISTMAG
Marie Louise, 3. semester
Hvad husker du bedst fra din studiestart?
De mennesker jeg mødte allerede i løbet af den første uge på studiet.
Alt var stadig lidt nyt og skræmmende, men det gik hurtigt op for mig,
at vi alle var i samme båd, og at vi alle var lige interesserede i at lære
hinanden at kende og få nye venskaber.
Hvad var dit første indtryk af instituttet/fagene?
Jeg husker, at jeg var stolt over at have valgt at læse historie, og velkomsten fra samtlige tutorer og undervisere bekræftede mig i dette
valg. Hvad synes du om dine tutorer?
De var super søde, hjælpsomme og engagerede. De var meget opsatte
på, at alle skulle føle sig velkomne og være en del af fællesskabet.
Hvad var din første succes/nederlag?
Min første succes må være at klare mig helskindet igennem min første
eksamen på universitetet. Jeg har faktisk ikke haft en stort nederlag
endnu, men det føles som en lille nederlag, hver gang jeg må erkende,
at jeg bare ikke altid kan nå, alt det jeg gerne ville.
Hvad var dine forventninger til din studiestart?
At det ville være ekstremt hårdt fra starten, og at jeg slet ikke ville have
fritid udover studierne.
Hvorfor valgte du historie?
Jeg havde en rigtig dygtig og kompetent historielærer i gymnasiet, hvilket har haft en stor indflydelse på min interesse for faget. Derudover,
som de fleste andre historiestuderende nok ville svare, så er historie
15
STUDIESTART 2015
helt essentielt og ekstremt vigtigt for vores og kultur i dag, ikke mindst
vores selvforståelse.
Hvordan balancerer du din hverdag ift. læsning og fritid?
Jeg er ikke så god til at planlægge langt ud i fremtiden. Jeg tager det
lidt som det kommer, uge for uge. Som hovedregel stræber jeg efter
først at holde fri, når jeg har læst op til næste lektion.
Hvor hurtigt gik det med det sociale sammenhold?
Meget hurtigt.
Kendte du nogen på studiet før du startede?
Jeg kendte en gammel veninde og klassekammerat, der startede på
historiestudiet året før mig selv.
Var det vigtigt for dig at engagere dig socialt?
Ja, det var det selvfølgelig. Men jeg engagerede mig også kun i det
omfang, jeg havde lyst til. Jeg har aldrig været fortaler for, at presse sig
selv til at være mere social, end man egentlig orker. Der kommer hundrede fredagsbarer, fester og andre sociale arrangementer, og masser af
muligheder for hyggelige stunder og sjove oplevelser på studiet.
Var det faglige tungt i begyndelsen?
Selvfølgelig var det et højere fagligt niveau end man var vant til, når
man som jeg, kom fra gymnasiet, med to års fjumreår imellem. Med
det sagt, var det slet ikke så slemt, som jeg havde ventet. Man skal ikke
give op, bare fordi der er en tekst, man synes er rigtig svær, eller man
slet ikke har forstået et klap af forelæsningen. Vi er her for at blive
klogere.
Er det vigtigt at have en god studiegruppe?
Det mener jeg, er en individuel sag. Jeg synes personligt, at det er super fedt at have en studiegruppe at diskutere teorier, opgaver eller
16
HISTMAG
undervisningsmateriale med, og så måske endda samtidigt have det
hyggeligt sammen. Det er dog ikke nogen forudsætning for at klare sig
godt igennem studiet. Andre har det bedst med at få lov til at sidde i
ro og mag og reflektere over teksterne alene. Man skal bare finde ud
af, hvad der virker bedst for en selv. På allerførste semester er det dog
rigtig rart med en studiegruppe at kunne sparre med og måske dele
lidt frustrationer med – hvis de da kommer.
17
STUDIESTART 2015
Dine førstedage på historiestudiet
De første dage på dit nye studie kommer sandsynligvis til at være forvirrende. Derfor kommer her nogle information, som forhåbentligt kan
give jer lidt ro i maven.
Den første dag kommer til at foregå stille og roligt. Vi starter klokken
10 med indskrivning af alle jer nye russere, så I kan blive sat på de
hold, I har valgt til første semester. Vejen hen til KUA 2 kan være lidt
besværlig, da der i lang tid har været byggearbejde, som har spærret
en af vejene, men frygt ej! Vi tutorer skal nok stå og guide jer i den
rigtige retning. (Og hvis I føler jer modige, så er der et kort på bagsiden
af HistMag, samt en vejledning til at finde herhen på næstsidste side).
Når I er ankommet vil der være holdsamling, dvs. kvalitetstid russere
og tutorer imellem. Her vil der være rig mulighed til spørgsmål og svar,
og så vil tutorer begynde at introducere jer til universitetsverdenen.
Derefter vil der blive taget billeder til blå bog, så I har en bog med
hinandens navne og tilhørende ansigter (til hjælp hvis man synes det
er pinligt at spørge flere gange, og man bare ikke kan huske den der
persons navn!) efterfulgt af frokost. Når vi alle har tanket lidt op, og
efter noget mere holdkvalitetstid, vil dagen fortsætte med nogle forelæsninger til introduktion af fakultetet og universitetet i helhed. Efter
en lille time i auditoriet, hvor forelæsningen kommer til at tage sted,
er der en tiltrængt pause, efterfulgt af studievejledningen der forklarer
og fortæller om studieordningen. Det kan lyde kedeligt, men er rigtigt
vigtigt, så anstreng jer endelig for at lytte med.
Når det er overstået kommer dagens vigtigste punkt, introduktionen
af jeres allesammens tutorer, samt hvilke fag vi råder over. Derefter er
I meget velkomne til at følge med op i Café Helga (som i sandsynligvis
18
HISTMAG
har hørt lidt om til fx holdsamling) til en kold øl/sodavand og afslutningshygge med mulighed for at købe aftensmad.
Introdagene kommer til at være sjove, men også enormt vigtige, da
megen vigtig information bliver smidt i hovedet på jer. Det kan godt
være at det virker overvældende, men vær opmærksom og hør efter,
for der en del guldkorn i og imellem mange af forelæsningerne. Det
bedste, I kan gøre for jer selv, er at komme med en god attitude, samt
en hængelås til et skab, så I ikke skal slæbe rundt på alt jeres grej, når
I får en rundvisning på KUA.
God introuge
Venlig Hilsen Tutorerne
PS: HUSK DEN HÆNGELÅS!! ;)
19
STUDIESTART 2015
Program for introugen
Mandag d. 24. august 2015
10:00 Indskrivning ved torvet på KUA 2
10:30 Holdtid i lokalet
12:00 Blåbogsfotografering
13:00 Frokost
14:00 Holdtid i lokalet
15:00 Velkomst i auditoriet
15:15 Velkommen v. Søren Ivarsson
15:25 Introforelæsning v. Sniff Andersen Nexø
16:05 Pause
16:15 Studieordningen v. Studievejledningen
16:45 Tutor-præsentation
17:00 Hygge i Café Helga med mulighed for aftensmad
Tirsdag d. 25. august 2015
10:00 Holdtid m. morgenmad
10:45 Tour de KUA
12:45 Frokost
13:45 Velkomst i auditoriet
13:50 Historisk Metode v. Sebastian Olden-Jørgensen
14:20 Pause
14:35 Verden og Danmark v. Michael Langkjær
15:05 Pause
15:20 Holdtid i lokalet
17:00 Hygge i Café Helga med mulighed for aftensmad
20
HISTMAG
Onsdag d. 26. august 2015
10:00 Holdtid m. morgenmad
11:15 Oplæg i holdene v. deres område-undervisere
12:15 Frokost
13:15 Saxo-fællestid
16:00 Jokertid
17:00 Introbar
Torsdag er fridag!
Fredag d. 28. august 2015
11:00 Faglig identitet i auditoriet v. special guest star
12:00 Byvandring
16.30 Immatrikulation på Vor Frue Plads
21
STUDIESTART 2015
Årets rustur:
Danmark Besat
Rusturen finder sted fra d. 22. til 25. september. Traditionen tro går
rusturen til det natursmukke Sejerborg i Odsherred. Her vil vi tilbringe
fire dage i hinandens selskab og gennemgå et fuldt program af faglige
såvel som sociale aktiviteter.
Rusturen kan betragtes som en forrygende kulmination på dit studiestartsforløb. Lad os slå ét fast med det samme; selvom det sociale
aspekt ved rusturen er meget vigtigt for din fremtidige integration på
studiet, handler turen i høj grad også om at få viderebragt de faglige
informationer på en interessant måde.
I anledningen af 70-årsdagen for Danmarks befrielse kommer det til
at handle om Danmark under besættelsestiden. 1940-45 er en tid med
bekymringer, mørklægningsgardiner og politik på et højt niveau. En tid
hvor modige danskere stod i trodsig modstand mod tysken.
Den 22. september går det løs. Vi mødes ved hovedindgangen på KUA,
hvorefter busser vil transportere os til Sejerborg. Ved ankomsten vil I få
anvist sovepladser, efterfulgt af en velkomst. Indkvarteringen foregår
i rustikke og praktiske sovesale, hvor flere af de tidligere gæster har
efterladt små visitkort i form af charmerende folkloristisk graffiti. For
dem, der ønsker at sove under mere private forhold og samtidig tage
kampen op mod elementerne, er der rigeligt plads til at slå sit telt op
på Sejerborgs område.
Torsdag aften er der storfest, hvor festlig udklædning er stærkt påskønnet! Hvis man har haft lyst til at klæde sig som Winston Churchill, Misse
Møghe, kommunist, pinuppige, modstandsmand, gammel feltmadras
eller noget helt syvende, er det nu, man har chancen!
Der kan til rimelige priser købes drikkevarer og snacks i vores bar. Da
baren er med til at holde priserne nede på denne fantastiske rustur til
de nordsjællandske solskinsegne, vil det ikke være tilladt at medbringe
egne drikkevarer. Selvsagt er det heller ikke tilladt at medbringe hash
22
HISTMAG
eller andre rusmidler. Overtrædelse vil medføre omgående hjemsendelse på egen regning.
For de uheldige, som ikke har mulighed for at tage med på årets rustur,
vil det være muligt at få de vigtige informationer på anden vis. Men
gør, hvad I kan for at komme med, for rusturen plejer at være en god
oplevelse, med en stimulerende blanding af sociale og faglige oplevelser. En tur, hvor der skabes venskaber og kontakter, der kan holde hele
ens studietid – og måske endda længere.
Praktisk info:
Deadline for tilmelding er fredag d. 11. september. Tilmelding sker ved
betaling af 550 kr., som overføres til:
Reg.nr.: 1551
Kontonr.: 7756836
Husk at skrive dit fulde navn ved overførelsen!
23
STUDIESTART 2015
Pakkeliste til rusturen
−
Varmt/vandtæt tøj og sko
−
Festligt temakostume til storfesten torsdag aften
−
Badetøj, hvis du vil bade i havet, der ligger et stenkast fra
Sejerborg
−
Fodboldtøj, hvis du spiller for dit hold i fodboldtuneringen.
Evt. heppegrej til dem der ikke gør
−
Kontanter! Baren tager desværre ikke betalingskort
−
Cigaretter til rygerne (der er langt til nærmeste indkøbssted)
−
Lommelygte
−
Luftmadras eller liggeunderlag. Det er ikke alle madrasser, der
er lige gode
−
Sovepose og lagen
−
Telt til campisten
−
Medicin
−
Boldspil, musikinstrument m.m.
Sejerborgs adresse:
Sommerlejren Sejerborg
Asnæs Lyngvej 3
4550 Asnæs
24
HISTMAG
Historisk metode
Historisk metode handler om at arbejde kritisk og kreativt med
kilderne og de hypoteser om fortiden, man kan - eller netop ikke
kan – opstille. Det er et håndværksfag i den forstand, at det drejer sig
om øvelse og om at lære selv at kunne arbejde med kilderne. Men
det er også et teoretisk fag i den forstand, at vi sætter ord på det, vi
gør. Derfor vil undervisningen have form af kildekritiske øvelser over
kilder og litteratur suppleret med diskussion af teoretiske tekster om
den historiske forskningsproces. Mange forskellige slags kilder, tekster
så vel som tal og billeder, fra alle perioder af historien vil blive præsenteret, forskellige former for ældre og nyere historieskrivning vil
blive gjort til genstand for kritik, og vi vil snuse til et par af de vigtigste
hjælpediscipliner (kronologi, diplomatik).
Eksamen består af en hjemmeopgave (54 timer), der går ud på at besvare spørgsmål på grundlag af et sæt udleverede kilder. Der vil være
lejlighed til at aflevere to øvelsesopgaver, der begge skal godkendes
for at kunne gå til eksamen.
Undervisningsmateriale:
Klio: Kompendium til historisk metode
Sebastian Olden-Jørgensen: Til kilderne! Introduktion til historisk
kildekritik. København, 2001 (eller senere).
25
STUDIESTART 2015
Verden og Danmark
Forelæsningsrækken giver en introduktion to hovedtrækkene i den
historiske udvikling i verden og Danmark. Forelæsningerne vil på
baggrund af to udvalgte grundbøger behandle nogle af de spørgsmål
og problemstillinger, der knytter sig til forståelse af centrale historiske begivenheder, fænomener, epoker og processer. Eksamen er to
skriftlige prøver á 1 time i hhv. Verdens og Danmarks historie, som
bedømmes som bestået/ikke bestået.
Undervisningsmateriale:
Sten Busck og Henning Poulsen: Danmarks historie i grundtræk. Aarhus Universitetsforlag, 2002 (eller senere udgaver).
Mckay, Hill, Buckler m.fl.: A History of World Societies. Bedford St.
Martin’s (9th edition).
26
HISTMAG
Hold 1: Religiøs tolerance og intolerance i England efter reformationen
Religiøs tolerance er en af de grundlæggende ideer i den vestlige
verden. Ifølge den konventionelle opfattelse, udspiller den første fase
i udviklingen af vestlig religiøse tolerance sig i det tidlig moderne
Europa. I denne udlægning opstår den religiøse tolerance altså ikke
før den protestantiske reformation og heller ikke efter den tidlige
oplysningstid. Men ligner tolerance i det tidlige moderne Europa
overhovedet den moderne, liberale, vestlige ide om tolerance, som
vi kender i dag, og som handler om at imødekomme alle religioner
og alle troende? Hvor meget tolerance var der egentlig i perioden?
Hvorfor var forfølgelsen af religiøse afvigere og religiøse minoriteter
reglen frem for undtagelsen? Og hvad var forfølgelsens logik?
Hensigten med dette kursus er at undersøge religiøs tolerance og
intolerance i perioden fra reformationen til den tidlige oplysningstid.
Kurset sætter fokus på et land hvor religiøs diversitet – og dermed et
behov for enten undertrykkelse eller tolerance – i høj grad prægede
tiden efter reformationen og op til det sene 1600-tal, nemlig England.
Reformationen i England var voldsom og konfliktfyldt. I løbet af relativ
kort tid blev kirken reformeret fire gange. Og også efter den endelig
fastsættelse af den kirkelige orden under Elizabeth I var kirkelige
reformer stadig på dagsorden. Den trinvise og ufærdige reformation
i England resulterede i, at den styrende elite i England skulle forholde sig til flere religiøse minoriteter og flere uortodokse meninger.
I kurset undersøger vi, hvordan forskellige monarker og regeringer
i England arbejdede for at fastholde religiøs uniformitet, vi ser på
logikken i den til tider brutale forfølgelse af kættere og andre religiøse
afvigere, og på hvad tolerance betød i en tid præget af religiøs reform
og religiøs strid.
27
STUDIESTART 2015
Undervisningsmateriale:
Peter Marshall: Reformation England 1480-1642. London: Arnold,
2003.
Eamon Duffy: Fires of Faith: Catholic England under Mary Tudor. New
Haven: Yale University Press, 2009.
John Coffey: Persecution and Toleration in Protestant England, 15581689. Harlow: Longman, 2000.
John Locke: Et brev om tolerance. Frederiksberg: Det Lille Forlag,
2003.
Underviser:
Avner Shamir
28
HISTMAG
Hold 2: America’s Constitution
Hvis man vil lære noget om det amerikanske demokrati, er det bedste
sted at starte den amerikanske forfatning. Vi vil med udgangspunkt i
vores tekstbog, Akhil Reed Amar, America’s Constitution: A Biography,
ikke blot undersøge, hvad der konkret står i forfatningen, men også
den historiske baggrund for denne vigtige tekst. Hvad tænkte de mennesker (Founding Fathers), som skrev den? Hvilke historisk tilgængelige modeller kopierede de, og hvilke plausible alternativer ignorede
eller afviste de? Hvilke umiddelbare problemer i samtiden prøvede
de at løse? Hvilke muligheder og trusler så de for fremtidens USA, og
hvilke fremtidige udviklinger fik de ikke fat i? Hvilke materielle og ideologiske resourcer havde de til rådighed – og hvordan gik det siden?
Den amerikanske Højesteret er ofte forsidestof i de store, amerikanske aviser, og amerikanerne henviser i tide og utide til deres forfatning, som på mange måder er blevet en slags sekulær Bibel for dem.
Dette kursus giver baggrunden for at forstå, hvordan dette blev tilfældet, og hvilke konsekvenser det har fået for det amerikanske politiske
system i dag.
Undervisningsmateriale:
Akhil Reed Amar: America’s Constitution: A Biography. Random House Trade Paperback Edition, 2006.
Andre udvalgte tekster.
Underviser: Helle Porsdam
29
STUDIESTART 2015
Hold 3: Danmark 1800-1930
I løbet af det 19. århundrede gennemgik det danske samfund en række dybdegående forandringsprocesser økonomisk, politisk og kulturelt. Som de fleste andre europæiske blev Danmark industrialiseret og
urbaniseret. Landbruget blev omlagt til moderne, rationel produktion
med afsætning på et internationalt marked for øje. Politisk undergik
landet en række reformer fra stænderforsamlingerne i 1830erne til
indførelsen af almindelig valgret i 1915, og i den politiske kultur skete
der en parallel udvikling fra en monarkisk patriotisme over nationalisme til en stadig bredere accept af demokratiske princippers betydning for statsstyret. Afståelsen af Norge i 1814 og hertugdømmerne
i 1864 betød udviklingen af en småstatsmentalitet og et anstrengt
forhold til det, der blev kaldt ”den europæiske nødvendighed”. Perioden markerede en uddannelsesrevolution fra skolelovene 1814 over
de grundtvigske højskoler til gymnasiereformen 1905.
Kurset vil være opbygget som en gennemgang af en række temaer fra
periodens danmarkshistorie med udgangspunkt i centralt kildemateriale og den aktuelle forskningslitteratur. Kurset forudsætter et højt
aktivitetsniveau fra de studerendes side.
Undervisningsmateriale:
Grundbøger til kurset vil være Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie (red. af Olaf Olsen) bd. 10, 11 & 12 (Claus Bjørn: Fra reaktion
til grundlov; Kristian Hvidt: Det folkelige gennembrud og dets mænd;
Niels Finn Christiansen: Klassesamfundet organiseres) uafhængigt af
udgave.
Underviser:
Jes Fabricius Møller
30
HISTMAG
Hold 4: Den franske revolution:
frihed og terror
Den franske revolution er måske dens mest betydningsfulde politiske
begivenhed i moderne europæisk historie. En omvæltning, der fik vidtrækkende konsekvenser for europæisk historie og for europæisk bevidsthed. En begivenhed, der adskiller to verdner og to samfundsindretninger; l’ancien régime og den moderne nationalstat.
Den franske revolution havde det hele - lidenskab, drama, had, kærlighed, magt, fanatisme, storhed, grusomhed, undertrykkelse og frihed.
Kurset vil give en grundig indføring i de komplicerede begivenhedsrækker og den omskiftelige politiske kultur i Frankrig fra årene op til
revolutionen frem til Napoleon Bonapartes kejserkroning i 1804. De
vekslende historiske tolkninger af revolutionen vil blive udtømmende
diskuteret, ligesom mere upåagtede, kulturelle dimensioner i revolutionsforløbet vil blive analyseret.
Vi vil også se nærmere på, hvordan begreber om frihed og rettigheder
blev formet, anvendt og forandret gennem de politiske kampe og eksperimenter, der prægede den franske revolution.
Undervisningsmateriale:
Oplyses senere.
Underviser:
Ulrik Langen
31
STUDIESTART 2015
Hold 5: Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr.
Kursets overordnede formål er (a) at give deltagerne en grundig indføring i det klassiske Grækenlands historie og (b) at gøre deltagerne
særligt fortrolige med en velafgrænset problemstilling, som indtager
en central rolle i forståelsen af den behandlede periodes historie. Sideløbende sigter kurset tillige mod at videreudvikle deltagernes evne til
at analysere, tolke og formidle relevant historisk stof – mundtligt såvel
som skriftligt –, og til at sætte de derved vundne indsigter i en større
historisk sammenhæng, herunder at relatere dem til deres egen tid.
Kurset består af to dele. Den første del sigter imod at skabe overblik
over periodens vigtigste begivenheder samt over de sammenhænge,
som kan siges at eksistere imellem disse begivenheder og nogle centrale historiske nyskabelser (fx opståen af specifikke politiske systemer,
samfundsinstitutioner m.m.). Et vigtigt delmål her er at stifte bekendtskab med hovedlinjerne i moderne historieskrivning inden for området
og at blive introduceret til de kilder, som danner basis for vores viden
herom. Undervisningsforløbet vil i denne del blive baseret dels på gennemgang af en bred, moderne historisk fremstilling, dels på læsning af
udvalgte antikke kilder (i oversættelse). Kursets anden og længere del
er viet en systematisk og dybtgående behandling af en konkret problemstilling. I det 5. og 4. årh. f.Kr. opstod i Grækenland en ny slags
politisk tænkning og en ny regeringsform, som primært var baseret
på idéen om ’lighed’, nemlig demokratiet. En stat, Athen, adskiller sig i
denne sammenhæng fra alle andre, ikke mindst pga. den relativt store
mængde kilder, som er bevaret derfra. Som bekendt har både idéen
om demokratiet og det athenske demokrati som en historisk styreform
øvet (og øver fortsat) afgørende indflydelse på den moderne verden.
32
HISTMAG
Det er derfor yderst relevant nærmere at studere de tanker, som lå
til grund for det athenske demokrati og ikke mindst de institutioner,
som gjorde dets virke muligt i hverdagen. Ligeså relevant er det imidlertid også at se, om (og i hvilket omfang) disse tanker og institutioner
kan genkendes i vor egen tid. For at belyse denne problemstilling skal
vi sætte fokus på tre relaterede emner: (1) Ledelse, (2) Filantropi og
(3) Social sammenhængskræft (disse vil blive yderligere forklaret ved
undervisningens start). I forbindelse med hvert af disse emner skal vi
gennemgå (a) antikke kilder, (b) moderne historiske analyser og (c)
moderne teorier.
Undervisningen vil tage form af forelæsninger (2 timer hver uge) og
seminarer (3 timer hver uge). I forelæsningerne er det primært underviseren, som præsenterer og gennemgår dagens stof. I seminarerne er
det derimod de studerende der overtager ansvaret for fremlæggelse
og diskussion af dagens stof. Man forventes derfor at deltage aktivt i
kurset.
Undervisningsmateriale:
Oplyses senere.
Underviser:
Vincent Gabrielsen
33
STUDIESTART 2015
Råd, nævn og udvalg på Historie
Café Helga
Først og fremmest tillykke med at blive en del af familien! Helga er vores alle sammens fælles studiecafé på Saxo-Instituttet, så de ansigter
vi ser til dagligt kommer fra Historie, Etnologi, Latin, Græsk samt de to
forskellige Arkæologiske retninger, nemlig Klassisk og Forhistorisk (den
opmærksomme læser vil nu have forstået navnet). Det er her, du kan
købe en kop kaffe og en sodavand, samt drikke en øl efter undervisning
om fredagen fra kl. 17-24. For i Helga er der fredagsbar hver fredag –
når der ikke er fest, forstås.
Vi er altid glade for at se mennesker, og folk benytter os på mange måder. Dels er der ofte møder i caféen efter lukketid, dels bruges caféen
også som frokostspot for de studerende, der har sat noget mad i vores
køleskab, men vi har også ofte besøg af jer, når I bare har brug for et
sted at sidde og spille Bezzerwizzer mod hinanden.
Vi er drevet af frivillige ildsjæle fra alle de forskellige fag, og vi har brug
for frivillige til Humanioras fedeste studiecafé! Din kommende bar,
Café Helga, søger altid frivillige, både til hverdagsvagter, men også til
at indgå i bestyrelsen, i caféudvalget eller i festudvalget. Du vil helt sikkert få meget mere at vide af dine tutorer når du starter sidst i august,
men her har du fået ”the basic”. Vi glæder os til at se dig, og vi ses til
generalforsamlingen d. 15/9.
God semesterstart
Venlig Hilsen Mor Helga
34
HISTMAG
PS. Bliv venner med mig på Facebook – Jeg hedder ”Mor Helga” og min
side hedder ”Café Helga”
Historisk Fagråd
Historisk Fagråd er et 100% studenterdrevet råd, som varetager de historiestuderendes rettigheder og medbestemmelse på universitetet.
Alle historiestuderende er automatisk medlemmer af Fagrådet, og ingen utilfredsheder, kritik eller spørgsmål er for små eller store til, at
Fagrådet kan tage det op. Vi har repræsentanter i flere af KU’s beslutningstagende organer, hvilket betyder, at du gennem os kan komme
tæt på de emner, der optager dig; om det så handler om eksamensformer eller graden af hygiejne på universitetets toiletter.
Derudover bidrager Fagrådet også til at skabe et festligt og fagligt studieliv gennem forskellige arrangementer, Børges Bodega – vores hyldest til dansk bodegakultur, og Forskningseftermiddag, som bliver afholdt hvert semester.
Alle historiestuderende kan desuden blive aktive medlemmer i Historisk Fagråd i den grad, de ønsker det. Det står dig frit for at komme til
et enkelt af vores månedlige fagrådsmøder, hjælpe til et enkelt arrangement eller påtage dig et større ansvar i Fagrådet, hvis du har mod på
35
STUDIESTART 2015
det – man bidrager, hvor man har lyst.
Sidst, men ikke mindst, er Fagrådet en god mulighed for at møde studerende på andre årgange og hold samtidig med, at du får et indblik i
maskinrummet på universitetet og kan engagere dig fagligt.
Forskningseftermiddag
For at styrke det faglige fællesskab inviterer Historisk Fagråd hvert semester til Forskningseftermiddag. Dette er en aften, hvor Fagrådet byder forskere fra Historie ind i Saxos studiecafé Café Helga, for at tale
om deres nyeste forskning. Efterfølgende trakterer fagrådet med mad,
således at der bliver plads til en uformel snak mellem forskere og studerende.
36
HISTMAG
Studienævnet
Studienævnet er et af de steder, hvor vi som studerende har indflydelse på universitetets ledelse, administration og ikke mindst vores egen
uddannelse. I Studienævnet er alle Saxo-Instituttets 5 fag repræsenteret med en underviser og en studerende, samt suppleant(er), som alle
har stemmeret. Der er valg til Studienævnet en gang om året.
Ifølge Universitetsloven er det Studienævnet, som har ansvaret for at
planlægge og udvikle uddannelserne og undervisningen. Det er blandt
andet Studienævnet og de studerende, der har udarbejdet den nye
studieordning, som I nu befinder jer på. Hvis I for eksempel har brug
for at få overført fag/merit fra et tidligere studium, skal ansøge om
godkendelse af et praktikophold eller skal have godkendt et semester
på et udenlandsk universitet, er det Studienævnet, I skal spørge.
I øjeblikket er det Lasse Kragballe Rasmussen, der er Histories studenterrepræsentant i Studienævnet. Vi har et tæt samarbejde med vores underviserrepræsentant i Studienævnet, Søren Ivarsson. Sammen
med sekretariatet tager vi stilling til alle officielle sager vedrørende jeres kommende studium samt løser de problemer, der indimellem opstår i forbindelse med undervisningen og eksamen.
Selvom I ikke skulle få brug for Studienævnet de første par semestre,
må I altid gerne komme og tage en snak med os. I er også mere end
velkomne til at møde op til fagrådsmøderne, hvor der altid bliver gennemgået nyt fra Studienævnet.
Velkommen til Universitetets bedste studium!
37
STUDIESTART 2015
Studievejledningen
Studievejledningen vil gerne byde dig hjerteligt velkommen på Historie, og vi håber, at du får en god tid på studiet.
Saxo Studievejledning har åbent hver dag, hvor én af dine medstuderende sidder parat til at vejlede dig omkring tanker og spørgsmål, der
kan opstå i løbet af din studietid.
Vi kan rådgive om regler og sammenhængene på Instituttet, Fakultetet og Universitetet – dvs. at vi fx kan hjælpe dig med at finde ud af,
hvordan du kommer til sygeeksamen, hvad du skal gøre for at komme
på udlandsophold eller løse eventuelle problemer i forbindelse med
din undervisningstilmelding.
I løbet af din studietid vil du måske opleve, at du er blevet læsetræt
og har brug for nye teknikker til at studere, du synes ikke, at det sociale på studiet fungerer, eller det kan være, at du er i tvivl om, hvad
du skal på dit tilvalg – udfordringer, som du måske ikke har lyst til at
dele med dine studiekammerater. Du er altid velkommen til at komme forbi studievejledningen og få en snak - vi har tavshedspligt.
Vores dør er åben alle hverdage mellem 10.30 og 14, og du kan ringe
til os mellem 9.30 og 10.30. Du skal ikke bestille tid, men blot dukke
op. Du er også altid velkommen til at sende os en mail.
Ud over det tilbyder vi allerede på 1. semester, at du kan bestille en
længere tid med en af os studievejledere – tilbuddet kalder vi ”studieprocessamtaler”. På 1. semester vil du sammen med din læsegruppe
blive inviteret til sådan en samtale. På 4., 7. og 10. semester kan du
selv komme til studieprocessamtale og tale om bl.a. tilvalg, om at
starte på kandidatstudiet og dét at skulle lægge identiteten som studerende på hylden for i stedet at blive historiker og så videre.
38
HISTMAG
Studievejledningen holder til i lokale 12.3.14 og 12.3.18. Vores telefonnummer er 51302293 og du kan skrive til os på:
[email protected]
Vi håber du får en god studiestart og glæder os til at møde dig.
De bedste hilsner
Saxo Studievejledning
Festudvalget
Saxo Festudvalg er det udvalg, der arrangerer alle festerne på Saxo-instituttet. Festudvalget er en sjov og festlig måde at lære folk at kende
på tværs af fag og årgange, og selvfølgelig er der mulighed for at have
indflydelse på, hvordan festerne afholdes. Det kræver selvfølgelig
noget arbejde både før, under og efter festen for, at det hele hænger
sammen. I ugen op til mødes vi for at hygge og lave pynt sammen til
festen, og på selve festdagen mødes vi sidst på eftermid-dagen, pynter op og gør klar, drikker øl og sodavand og spiser sammen.
39
STUDIESTART 2015
Under festen er det Festudvalget der står i baren, og når festen er
slut, den sidste dans er danset og den sidste øl er drukket, står den
på oprydning, hvor der er sørget for natmad og drikkevarer hertil.
Festudvalget er til for, at vi kan få nogle gode stunder sammen på
tværs af fagene og samtidigt sørge for, at hele KU kommer til at
opleve, hvor dejlige mennesker vi er på Saxo. Hvis det lyder bare den
mindste smule interessant, så kom til opstartsmødet og hør mere!
Festlige hilsner fra Saxo Festudvalg: Aleksander Taul Madsen 27 17 05
15, [email protected] og Kristian Aarup, 27826881, Kristian-aarup@
hotmail.com
Café-udvalget
Hver fredag aften er det caféudvalget, der holder Helga frisk og frejdig med øl og dans. Der afholdes hvert semester et par møder, hvor
der aftales nærmere omkring de kommende caféer og alle interesserede er meget velkomne. Det forventes ikke, at du som aktiv i caféudvalget er klar hver fredag bag baren, men i stedet at du kan være
ansvarlig sammen med 3 andre for én café pr. semester. Og så må I
faktisk helt selv bestemme hvordan jeres café skal se ud. Så hvis du vil
have toga-café, SLAYER, eller kulørte drinks, så er muligheden åben. I
skal bare huske at få Helga til at se pæn ud igen bagefter.
På første semester får du og dit hold endvidere tilbuddet om at stå
for en café, hvor der til jul udråbes det hold der har holdt den svedigste café på semestret.
Så hvis du kunne tænke dig at holde Samurai-café, spille din onde
Westlife-playliste eller bare hænge for vildt i baren, så kom til os. Der
vil være opstartsmøde umiddelbart efter studiestart.
KH the Leaders of the Bar.
40
HISTMAG
B1286
Historie huser en af de bedste fodboldklubber på Københavns Universitet. Der deltages hvert år i turneringen, Fagenes Dyst på KU,
mens vi ynder at spille diverse kampe mod forskellige studiehold eller
lignende. Der plejer at være god stemning, når der spilles kampe mod
rivaliserende studier, og det er sikkert, at der ved hjemmekampe på
kunstgræsbanen ved DR Byen er ølsalg.
Hvis man vil følge med i, hvad der rør sig på B1286, så tjek evt. ’B1286
– Fansiden’ på Facebook. Holdet træner tirsdag fra 17:30-18:30, og
kom og spil med, hvis du har højt humør og et fodboldhjerte. Træningen er hyggebold, hvor vi spiller kamp på to mål. Der er ca. en 10-18
personer til træning. Holdet består af studerende fra alle årgange, og
det er en god måde at møde folk fra ældre (og yngre) årgange. Der er
desuden god stemning, og der sluttes ofte af med en øl eller sodavand.
Kontaktpersoner:
Anders Stein Knudsen, 22 42 41 67, [email protected]
Emil Rosager Schaarup, 20 96 45 71
41
STUDIESTART 2015
Metodecirklen
Kilder din kildekritiske sans dig? – har du sans for detaljer og lyst til at
blive en skarpere historiker? Så er det dig vi mangler! Metodecirkelen
er en gruppe historiestuderende fra forskellige årgange der en gang
om måneden mødes over en historisk problemstilling der kan diskuteres og muligvis løses ved hjælp af historikerens fineste håndværk,
kildekritikken! Intet emne er for stort eller småt, og alle er velkomne
uanset årgang eller semester. Hør mere i introdagene og like os på FB:
’Metodecirkel København’
Mange kærlige hilsner, Metodecirkelen!
Middelaldercirklen
Middelaldercirklen er en studiekreds om middelalderen. Vores aktiviteter består i at mødes hver anden mandag i semestrene til foredrag
og socialt samvær. Du har her mulighed for at møde andre studerende, tidligere studerende og ansatte, der alle deler en interesse for
middelalderen. Mød op, hvis du har lyst til at dele din interesse for
middelalderen med andre, og tag del i et aktivt studiemiljø på tværs
af de enkelte årgange. Læs mere om Middelaldercirklens aktiviteter
på middelalderen.wordpress.com.
Historieklubben
Kære alle historieinteresserede!
Jeg har længe gået rundt med en idé i tankerne, som jeg nu har lyst til
at realisere. Denne idé er udsprunget af min lyst til at beskæftige mig
med historiefaget uden for undervisningen på universitet. Idéen, jeg
har gået og gemt på, kalder jeg: Historieklubben
42
HISTMAG
Konceptet er enkelt: Vi skiftes til at holde et oplæg for hinanden 1-2
gange om måneden.
Oplæggene skal indeholde en eller anden historisk vinkel, men ellers er der frit slag til at dele din passion for gamle
mønter, fiskeri i middelalderen eller renæssancemusik. Oplæggene
holdes på et museum, i en kirke, eller hvor det vil være relevant for
det enkelte tema, så vi samtidig får mulighed for at opleve de mange
lækre kulturinstitutioner, Danmark byder på! Hvis man er usikker på
at skulle holde oplæg, kan man blot stå for at booke klubben til en
omvisning på et museum eller et andet spændende sted.
Mit navn er Matilde, og jeg læser historie på KU. Indtil videre har jeg
arrangeret to udflugter for Historieklubben.
Hvis det lyder som noget for dig, og du har lyst til at være med i historieklubben, så send mig en mail, eller find Historieklubben på facebook: https://www.facebook.com/groups/835777779833395/?fref=ts
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Mail: [email protected]
Radio Clio
Nærmere info følger ved studiestart.
Hylende Helga
Nærmere info følger ved studiestart.
Antikcirklen
Nærmere info følger ved studiestart.
43
STUDIESTART 2015
Er historiefaget Passé?
De historiestuderende har deres eget tidsskrift: Passé. Her kan de studerende udveksle faglige erfaringer og være med til at definere, hvad
det vil sige at være historiestuderende på Københavns Universitet. Fra
opgaver omskrevet til videnskabelige artikler, faglig debat, videnskabsteoretiske diskussioner og historieformidling generelt, indeholder
Passé alle former for historiefagligt materiale.
Passé er jeres tidsskrift! Det er drevet udelukkende af frivillige historiestuderende, og vi vil gerne have flere med. Passé er et tidsskrift uden
politisk profil, uden grænser i tid og rum, teori eller tilgang. Alle er
velkomne til at tage del i redaktionsarbejdet, lave PR, medvirke i design- og layoutprocessen, og fremfor alt indsende skriftligt materiale.
Hvis du kunne tænke dig at bidrage til et bedre studiemiljø, møde studerende fra alle årgange, blive fagligt og socialt stærkere, samt få fagligt relevant frivilligt arbejde på dit CV, så er Passé noget for dig!
Kom til åbent redaktionsmøde tirsdag d. 15. september kl 17:15 og
bliv klogere på de historiestuderendes helt eget tidsskrift. Se mere på
www.dehistoriestuderende.dk eller find os på www.facebook.com/
tidsskriftetpasse.
44
HISTMAG
Studenterforeningen
Studenterforeningen er en forening for studenter i København. Foreningen, som er den ældste forening for studenter i Danmark, blev
stiftet den 16. juli 1820 i Regensens Have som en opposition til professorvældet og med henblik på at fremme den åbne debat og samle de
studerende på tværs af studieretninger.
En af Studenterforeningens fornemmeste opgaver er at afholde en
masse spændende arrangementer. Studenterforeningen sigter efter at
være bredtfavnende og derfor afholde arrangementer, hvor der er noget for enhver smag. Af tidligere afholdte arrangementer kan nævnes
særlige omvisninger på bl.a. Politigården, FN-byen og Frederiksberg
Slot. Under andre traditionsrige arrangementer hører punchesoldet,
St. Bededagsaften på Kastellet og den store gallafest; Årsfesten. Årsfesten i år er dog afløst af Studenternes Æreskunstneraften, en aften
hvor vi hylder en kendt dansk kunstner for hans bidrag til kulturen.
Den 10. Okt. 2015 vil Steffen Brandt blive hyldet ved en stor gallafest i
Københavns Universitets festsal, en aften der bliver helt unik og i tråd
med Studenterforeningens 195 år lange historie.
Studenterforeningens Fredagstaler er en hjørnesten i arrangementsrækken. Fra foreningens talerstol, der også er kendt som ’Verdens frieste talerstol’, har markante personligheder fra universiteter, erhvervsog kulturlivet og politik givet deres synspunkter. Blandt tidligere talere
kan nævnes; Kaj Munk, Niels Bohr, Winston Churchill, Jurij Gagarin,
Thorvald Stauning, A.P. Møller, Nikita Khrustjov, Dwight D. Eisenhower og David Ben Gurion. Af nyere talere kan nævnes; Per Arnoldi, Bo
Lidegaard, Bente Klarlund, Frederik Harhoff, Lykke Friis og Jan Sonnergaard.
45
STUDIESTART 2015
For mere information og medlemskab se: www.studenterforeningen.
dk eller like os på Facebook: Studenterforeningen.
46
HISTMAG
Magistra Vitae historisk alumneforening
Alumneforening – hvorfor nu det? Du er jo knap nok startet på Historie!
Men Magistra Vitae er en netværksforening, hvor studerende og
færdige kandidater mødes og dyrker deres fælles interesser, så du må
gerne være med allerede nu.
Vi tilbyder:
* Studieture hvert halve år – vi har bl.a. været i Indien, Skt. Petersborg, Reykjavik og Dresden
* Byvandringer – også de skæve og de sjove
* Foredrag og seminarer – det skader jo ikke at blive lidt klogere
* Historisk pubquiz – hvert semester i Café Helga
* Og en lang række andre sociale og faglige arrangementer
Og nu tænker du sikkert, at du har travlt nok med at lære dine holdkammerater og tutorer at kende og slet ikke kan overskue også at
skulle tage stilling til en masse andre mennesker. Men vi garanterer,
at når du skal bruge bøger, der er udsolgt fra forlaget, når du står og
mangler et studiejob, eller hvis du bare er en middelaldertype i en
verden af 2. verdenskrigstosser, så vil du være glad for, at du meldte
dig ind i Magistra Vitae i introdagene.
Og så får du endda et livsvarigt medlemsskab for kun 20 kr. i indmeldelsesgebyr.
Vi kommer ud i introdagene og fortæller mere om os selv, og vi glæder os til at møde dig!
Find os allerede nu på:
www.magistravitae.dk
[email protected]
facebook.com/MagistraVitae
47
STUDIESTART 2015
Vigtig viden og (lige)gyldig info
Absalon: Biskop og fremtrædende politiker. På KU: en e-læringsplatform, hvor der bl.a. findes grupperum, hvor underviseren kan skrive
med jer og lægge dokumenter op, og hvor mange (eksamens)opgaver
bliver offentliggjort og afleveret.
Akademisk kvarter: Hvis en time starter kl. 09:00, så starter den i
realiteten først kl. 09:15. Står der, at timen starter kl. 09:01, så starter
den faktisk kl. 09:00.
Academic Books: Her sælges pensumlitteratur til fakultetets uddannelser til studenterpriser. Boghandlen ligger i KUA 2 i stueetagen i
bygning 14 (lige til højre, når du kommer ind af hovedindgangen),
men har desuden andre filialer samt en webshop: www.adacemicbooks.dk
BA: Forkortelse for Bachelor of Arts, dvs. en bacheloruddannelse.
Biblioteker (eller Videncentre, som de egentligt hedder): Historie
deler bibliotek og læsesal med en række andre fag. Biblioteket ligger
på 1. og 2. etage i bygning 12 på KUA 2. Den store firkantede bygning
midt på universitets område er KUBIS, som hører under Det Kongelige
Bibliotek: www.kb.dk
Blå Bog: Det hæfte du får i starten af semesteret, hvor billederne fra
første dag samt kontaktoplysninger kommer i.
Café Helga: Saxo’s café i bygning 12 på tredje sal (12.3.68), hvor de
festlige aktiviteter finder sted. Her afholdes bl.a. fredagsbarer og studentermøder, og derudover er det et hyggeligt sted at drikke en kop
48
HISTMAG
kaffe/te/kakao og spise sin madpakke.
Eksamener: Du skal til eksamen af 2 omgange pr. år i henholdsvis
efteråret til vintereksamen og i foråret til sommereksamen. Du skal
selv kontrollere, at du er rigtigt tilmeldt, ved at klikke ind på Selvbetjeningen på KUnet.
Helga-uger: Uger hvor hvert af de nye rushold hjælper med at styre
Café Helga. Fantasifulde temaer er meget velkomne.
Immatrikulation: Foregår hvert år i festsalen i KU’s hovedbygning
ved Frue Plads. Mød op, tryk rektor i hånden og bestå. Dette er den
offentlige optagelse på universitetet med efterfølgende festivitas i
konsistoriegården bag universitetsbygningen. HUSK invitation.
Institutleder: Lektor, ph.d. Anders Holm Rasmussen. Email: Aholm@
hum.ku.dk
Internet (eduroam): Fri adgang ved brug af personligt login og password (se mere under ’IT på det humanistiske fakultet’).
Kantiner: Mosaikken, kantinen i bygning 1 på KUA 1. Pitstop, kantine/
café på torvet på KUA 2. Mødestedet, café i stuen i bygning 12.
Kompendium: Samling af fotokopierede tekster til undervisningsbrug.
Kan købes i kompendieudsalget PubliKom (se nedenfor) på KUA 2.
Kursushjemmeside: Her finder du oplysninger om al undervisning,
lektionsplaner med skemaer, fagbeskrivelser og kurser: www.kurser.
ku.dk
Mødestedet: Fælles café for alle humanister. Beliggende på stueplanet i bygning 12 – gå efter den skriggrønne farve.
49
STUDIESTART 2015
Områdefag: Det emne, man nærstuderer på et semester, f.eks. Område 1 på første semester. Afsluttes med en eksamen.
Petitum: Individuelle eksamensopgivelser, hvor den studerende skal
supplere holdets fælles pensum med et individuelt. Skal laves af de
studerende selv og godkendes af underviseren.
PubliKom: Det sted, du køber dine kompendier. Det ligger i stueetagen ved bygning 10 (når du kommer ind af hovedindgangen og går
forbi bygning 12 og Mødestedet).
Rus/russer: Hentyder ikke nødvendigvis til din nationalitet eller din
tilstand på rusturen. Du er rus(ser), hvis du studerer på første år. Ordet kommer af latin depositurus (’aflægge, sætte fra sig’) eller af latin
rus (’bondeland’) og hentyder til en person, der skal aflægge sine
dårlige vaner og manerer.
Rusfest: Første fest i semesteret, som tutorerne afholder for russerne.
Indledes med spisning for russerne, hvorefter de ældre studerende
kan støde til festen.
Rustur: Alment dannende tur, der arrangeres af tutorerne, bl.a. for at
ryste os sammen.
Saxo: Dansk historiker fra middelalderen. På KU: Den fælles institutbetegnelse for græsk og latin, forhistorisk og klassisk arkæologi,
etnologi og historie.
Småpenge: Er en god idé at medbringe, da Café Helga ikke tager kort.
Desuden skal du bruge mønter til at betale for bl.a. Blå Bog i introdagene.
50
HISTMAG
Studiekort: Tilsendes normalt i løbet af august. Skal medbringes ved
eksamenstilmelding, til eksamen, ved køb i boghandlen og til indgangen til institutbibliotekerne efter kl. 16.00.
Studieordning: Her finder du de krav, der stilles til både dig og universitetet. Dvs. er du f.eks. i tvivl om målene med et fag, kravene til eksamen, hvordan en normalside defineres (2400 tegn inkl. mellemrum),
eller hvordan din uddannelses er stykket sammen – ja, så læs der her.
Toiletter: Er unisex og findes ved alle trapper på alle etager.
Universitetsradioen: KU’s radio, som man kan være en del af, hvis
man har lyst. De holder opstartsmøde i staren af semesteret.
Vejledere: En underviser, der vejleder i opgaveskrivning (eksempelvis
ved BA).
Yderligere info: Prøv receptionen på torvet på KUA 2 lige inden for
svingdøren mellem bygning 12 og 14.
51
STUDIESTART 2015
IT på KUA
Du kan gøre dit liv som studerende meget nemmere, hvis du lærer
det grundlæggende om KUA’s IT-system. Derfor kommer her en hurtig
guide til de vigtigste funktioner, som du absolut bør kende. Det er
ikke meningen, at du skal have styr på det hele før studiestart, for i
introugen vil vi tutorer hjælpe dig godt i gang - men læs guiden, så du
er rustet til at tage imod vores hjælp.
Kode og brugernavn:
Du vil med velkomstbrevet modtage et KU-brugernavn med tilhørende kode. Brugernavnet vil være ligesom en svensk nummerplade
(dvs. tre bogstaver efterfulgt af tre tal), og koden vil være en firecifret
talkode. Eksempel:
Brugernavn: abc567
Kode: 1234
Du kommer til at bruge brugernavnet og koden til alt, så du kan lige
så godt lære dem udenad med det samme. Første gang du logger ind,
kan du ændre adgangskoden til at logge ind på KUnet, men det er stadig vigtigt at huske og gemme disse oplysninger, da de fire cifre også
udgør koden til dit studiekort (som den flittige studerende skal bruge
til at komme ind på universitetet midt om natten).
Intranet / KUnet:
KUnet er en helt afgørende hjemmeside at kende som studerende på
KU. Her kan du bl.a. se, om du er tilmeldt eksamen, du kan kommunikere med medstuderende og undervisere, og du kan tjekke din mail.
Det er også igennem KUnet, du tilmelder dig fag for de kommende
semestre, ligesom det er her, man finder vej til mange andre relevante sider, bl.a. Absalon, som vi vender tilbage til.
52
HISTMAG
Eksamenstilmelding og -resultater: I den øverste menubar finder du
SELVBETJENING. Når du er under dette punkt, skal du kigge i den højre menubar, hvis du skal se dine eksamensresultater (Undervisning &
Eksamen —> Resultater) og dine eksamenstilmeldinger (Undervisning
& Eksamen —> Eksamen —> Vis Tilmeldinger).
Mail: Når du starter på KU, får du automatisk en mailadresse, der er
tilknyttet intranettet. Det er til denne adresse, du får tilsendt mails
fra KU, bliver opdateret omkring dine grupperum, og får oplysninger
fra Histoplag (som er den officielle opslagstavle for historiestudiet på
KU).
Absalon: Denne side bruges som side for de enkelte undervisningshold. Det er her, underviserne lægger deres undervisningsplaner
samt eventuelle noter fra undervisningen og forelæsningerne ud. Du
vil automatisk blive tilføjet de fag, du skal have, men det er stadig
vigtigt, at du tjekker, om du er blevet tilføjet de rigtige.
Internet på KU:
For at komme på KU’s wifi skal du igen bruge dit brugernavn og din
adgangskode. Netværket hedder eduroam, og hvis du er logget ind
på dette netværk, har du internetadgang på alle KU’s fakulteter samt
visse universiteter verden over. For at få adgang til netværket, skal
du logge ind med dit brugernavn efterfulgt af @sc.ku.dk (’sc’ står for
Søndre Campus, som er KUA’s andet navn). Koden er den kode, du
har fået tilsendt. Eksempel:
Brugernavn: [email protected]
Kode: 1234
Hvis du ikke kan få det til at fungere, så spørg din tutor, søg hjælp
på it.hum.ku.dk eller spørg KUA’s søde IT-supportere på platformen
i KUA 2 (dvs. over informationen i de runde “skumfiduser” midt på
torvet).
Kopi og print på KU:
53
STUDIESTART 2015
På KUA finders der rigtig fine forudsætninger for at printe, hvis man
ellers lige tager sig nogle minutter til at sætte systemet op på sin
computer, og giver systemet ca. et døgns betænkningstid den første
gang, man skal printe.
For at få sat systemet op på din computer, skal du bl.a. installere en
driver via denne hjemmeside: http://it.hum.ku.dk/vejledning/printsys/
Her finder du også en nem og overskuelig vejledning, som i hovedtræk vil blive gennemgået her:
−
For det første skal du oprette en profil på hjemmesiden
http://hd.sc.ku.dk. Også til dette bruger du dit KU-brugernavn og
kode!
−
Dernæst skal du installere en driver via det førnævnte link.
Bemærk, at der er forskellige drivere til windows, mac og linux.
−
For at printe skal du sørge for, at der er penge på din konto.
Det indsætter du via printbetaling.sc.ku.dk
−
Når du printer fra din computer, skal du nu vælge Konica eller
HP (alt efter hvad, du har installeret). Når du trykker print, dukker
printerkøen op. Her skal du trykke på ’genoptag’ for den fil, du skal
have printet. Dernæst bliver du bedt om at skrive dit KU-brugernavn
og din kode. Hvis filen derefter forsvinder fra listen, har du gjort det
rigtigt!
−
Nu skal du finde en printer og logge ind på den med dit
KU-brugernavn og den firecifrede kode. Der findes vejledninger ved
alle printerne, hvis du er i tvivl om, hvordan de fungerer.
Selvom det lyder kompliceret, er det såre simpelt. Men hvis det
alligevel ikke vil lykkes for dig, så spørg din tutor, søg hjælp på it.hum.
ku.dk eller spørg KUA’s IT-supportere.
54
HISTMAG
Fagene på Saxo-instituttet
Historie
På uddannelsen i historie får du lov til selv at dykke ned i kilderne og
komme bag om den nutid og fortid, du kender. Historien bidrager til,
at vi lærer at forstå os selv gennem vores baggrund og sammenhæng
med verden udenfor. Som studerende på historie beskriver du på den
ene side menneskers livsvilkår og livsforløb et konkret sted i verden,
på den anden side fokuserer du på mere overordnede samfundsstrukturer og modeller. Du lærer at arbejde analytisk og kritisk med
problemstillinger, litteratur og kilder, der vedrører historien.
Etnologi
Hvordan forstår vi vores egen og andres måde at leve på? Og hvad
betyder den viden for vores eget liv? På uddannelsen i etnologi udforsker de studerende både nutidige forhold og det historiske dagliglivs
kulturelle og sociale former.
Etnologer søger ofte at integrere det historiske perspektiv i undersøgelser af nutidige forhold. Konkret kan det være en undersøgelse af
kulturen på en arbejdsplads, københavnske børns idrætsvaner eller
svenskernes forventninger til Øresundsregionen. På uddannelsen i
etnologi går man helt tæt på de kulturelle forskelle i Danmark, Europa
og resten af verden, og man vil hurtigt opdage, at virkeligheden tit
giver komplicerede svar på selv de mest enkle spørgsmål.
55
STUDIESTART 2015
Latin (klassisk filologi)
Latin har været ’lærdommens sprog’ i den vestlige verden igennem
århundreder. Som studerende på latin arbejder man med alt fra
filosofi og religion til arkitektur, historie og digterkunst. Man læser
store latinske klassikere som Ovid, Harats og Vergil og erfarer, hvordan europæisk litteratur og tænkning er forankret i latinske værker.
De studerende får et solidt kendskab til det latinske sprog og lærer,
at den europæiske kultur har rødder i antikken, middelalderen og
renæssancen.
Græsk (klassisk filologi)
På uddannelsen i klassisk græsk finder man hurtigt ud af, at den græske kultur og det græske sprog har haft stor betydning for europæisk
kultur og sprog. Man lærer, hvordan den europæiske kunsthistorie og
teatertradition tager afsæt i klassisk græske former, og at europæisk
idéhistorie har rødderne solidt plantet i store græske tænkere som
Platon og Aristoteles. Derudover lærer man at beherske det klassiske
sprog.
Forhistorisk arkæologi
Den ene dag står man i et hul i jorden på en pløjemark og graver en
flintøkse fri af jorden, den næste sidder man på biblioteket og pløjer
sig gennem tykke bøger om flintsten for at finde ud af, hvornår øksen
er fra.
Forhistorisk arkæologi er et studie, som indeholder både en meget
praktisk og en teoretisk-analytisk tilgang til stoffet. På uddannelsen
undersøger man, hvad der rent fysisk gemmer sig nede i jorden, og
hvad det kan fortælle os om fortidens mennesker og kulturer.
56
HISTMAG
Klassisk arkæologi
På klassisk arkæologi fører alle veje til Rom - og Athen. På uddannelsen i klassisk arkæologi går man på opdagelse i Italiens og Grækenlands forhistoriske og antikke kulturer helt tilbage fra de første spor af
mennesker og frem til Romerrigets fald.
Man udforsker de græske, etruskiske og romerske materielle kulturer
fra bronzealder til og med senantikken. Man lærer om arkaisk, klassisk og hellenistisk tid i Grækenland og senrepublikansk til severisk
tid i Italien. Det primære fokus er på de konkrete materielle levn, som
man som studerende kan være med til at finde, beskrive, datere og
fortolke. Men de studerende arbejder også med den klassiske kulturers historiske betydning for vestlig europæisk kultur.
(Tyvstjålet og lettere bearbejdet fra http://studier.ku.dk/bachlor/a-z/)
57
STUDIESTART 2015
”Man er først rigtig historiker når...”
I et forsøg på at fange en bid af studiets magi, har vi bedt historiestuderende på alle niveauer om at færdiggøre sætningen: ”Man er først
en rigtig historiker …”.
”… man føler sig elitær på [historiefestivalen] Historiske Dage.”
Christian, 3. semester
”… man kan kongerækken udenad.”
Peter, BA
”… man tror, drømmepigen skal findes på et antikvariat.”
Mads, 3. semester
”… man har læst Svend Gissels disputats ”Landgilde og udsæd” - med
fornøjelse.”
Hans-Henrik Appel, museumsinspektør
”… man har hørt på Carsten Jahnkes 40-minutter lange snak om referencesystemer.”
Mathias, 3. semester
”… man har haft fingrene dybt nede i de håndskrevne arkivalier.”
Karl-Erik Frandsen, lektor emeritus
”… man stopper med at gå op i sit tøj, gror sig et skæg og har en
weekend, der kun består af Fernet Branca og smøger.”
Áki, 3. semester.
58
HISTMAG
”… man elsker at tæske sin familie i en omgang Bezzerwizzer.”
Nanna, 5. semester
”… man er Facebook-venner med Jes Fabricius-Møller.”
Villiam, 3. semester
59
STUDIESTART 2015
Find vej
Historie ligger på KUA 2 på adressen Karen Blixens Vej 4, 2300 København S.
Med offentlig transport er det lettest at tage metroen til Islands Brygge st., som ligger lige ved universitetet. Bus 12 og 33 kører desuden
forbi - stoppet hedder Universitetet, Amager. Hvis du har brug for
hjælp til at finde vej, så rådfør dig eventuelt med www.krak.dk eller
www.rejseplanen.dk.
På bagsiden af bladet finder du et kort over hele fakultet. Saxo-instituttet, hvor historie hører til, bor i bygning 12 - lige ved siden af
hovedindgangen, hvor du skal møde første dag.
Hovedindgangen ligger ikke, som man måske kunne forvente, ud mod
Njalsgade, men overfor Fakultetsbiblioteket. KUA 3 er i øjeblikket
under opførelse, og i den forbindelse kan det være lidt af en fidus at
finde ind af hovedindgangen, pga. byggeafspærringen. Tricket her er,
hvis man kommer fra metro eller bus, at gå hele vejen rundt om KUA
2, og så dreje ind ad Karen Blixens vej. Første dag vil der være søde
tutorer til at følge dig på vej.
KUA er et stort sted, og selv for garvede universitetsstuderende kan
det en gang imellem knibe med at finde rundt. Det hjælper hvis man
forstår systemet: Nummereringen af lokalerne er inddelt i en tredelt
kode. Første nummer angiver bygningen, andet nummer viser hvilken
etage det er på, mens tredje nummer er selve lokalenummeret.
Bygningerne er desuden farvekodede. Saxo-instituttet, hvor du vil
opholde dig mest, er en nydelig nuance af neongrøn, der skulle være
til at finde.
60
HISTMAG
KUA 1 har bygningsnumrene 21-27, mens KUA 2 har bygningsnumrene 10-16.
Café Helga har lokalenummer 12.3.68, hvilket altså betyder bygning
12, 3. etage, lokale 68.
I introdagene vil du hovedsageligt være i KUA 2-bygningerne – men vi
vil også besøge KUA 1 i forbindelse med oplæg.
Hvis du skulle blive i tvivl om hvor du skal være, kan du rådføre dig
med kortet på næste side, spørge en tutor eller henvende dig i receptionen ved hovedindgangen.
61
STUDIESTART 2015