Ruspjece - Saxo-Instituttet
HISTMAG STUDIESTART 2015 Redaktion: Niels Groth Katballe, Gorm Wissing, Vibeke Kühn Svenningsen, Jesper Martin Jensen, Mads Linnet Perner Indholdsfortegnelse Kære nye studerende En historikers velkomst Vil du være lykkelig eller klog? Interviews med historiestuderende Dine første dage Program for introugen Rustur – Danmark besat Pakkeliste til rusturen Præsentation af fagene på 1. semester Historisk metode Verden og Danmark Hold 1: Religiøs tolerance og intolerance i England Hold 2: America’s Constitution Hold 3: Danmark 1800-1930 Hold 4: Den franske revolution – frihed og terror Hold 5: Staten og Individet i det klassiske Grækenland Råd, nævn og udvalg på Historie Café Helga Historisk Fagråd Studienævnet Saxo Studievejledning Saxo Festudvalg Caféudvalget B1286 Metodecirklen Middelaldercirklen Historieklubben Radio Clio Hylende Helga 2 HISTMAG 4 6 8 10 18 20 22 24 25 25 26 27 29 30 31 32 34 34 35 37 38 39 40 41 42 42 42 43 43 Antikcirklen Tidsskriftet Passé Studenterforeningen Magistra Vitae - historisk alumneforening Vigtig viden og (lige)gyldig info IT på KUA Fagene på Saxo Historie Etnologi Latin (klassisk filologi) Græsk (klassisk filologi) Forhistorisk arkæologi Klassisk arkæologi ”Man er først en rigtig historiker, når...” Find vej 3 STUDIESTART 2015 43 44 45 47 48 52 55 55 55 56 56 56 57 58 60 Kære nye studerende! Vi, dine tutorer, vil gerne byde dig velkommen på Historie. I blandt så stor en mængde nye historiestuderende, vil der altid være mange forskellige baggrunde. Måske kommer du direkte fra gymnasiet, måske har du haft et sabbatår eller flere, eller måske har du allerede en anden uddannelse. Uanset hvad har du sikkert både forventninger og forhåbninger til dit nye studie. Dem er vi her for at hjælpe dig med at indfri. Vi har her i Histmag samlet de vigtigste informationer omkring din studiestart. Det omhandler både; de fag du skal igennem det første år, introdagene, det sociale og faglige studiemiljø og hvor du skal gå hen for at få besvaret de spørgsmål du må have. Histmag er god at medbringe i introdagene, resten kan du komme til os med. Alle historiestuderende er forskellige og studerer på forskellige måder. Nogle vælger at engagere sig i Historisk Fagråd, andre i Café Helgas bestyrelse eller Saxos festudvalg., mens andre blot foretrækker at sidde med en kop kaffe i caféen. Alle disse forskelligheder er med til at skabe et levende og aktivt studiemiljø. Som ny studerende på Historie er du sikkert spændt på og nervøs for den første dag. Det kan vi berolige dig med, at sådan har langt størstedelen af dine nye medstuderende det også. Du har sammen med de andre nye et fælles udgangspunkt, når du møder op den første dag, og du vil hurtigt lære de andre at kende - det vil vi i tutorgruppen gøre, hvad vi kan for at hjælpe til med, så du hurtigt falder til. Det er vigtigt for os at fortælle, at der ingen forventninger er til, at du drikker alkohol, men at vi sætter stor pris på højt humør blandt dig og dine nye medstuderende, såvel som blandt os tutorer. Vi håber derfor, at du efter dagens program vil have lyst til at blive til hygge, og en bid mad i Café Helga. Vi er 30 tutorer, som vil hjælpe dig igennem den før- 4 HISTMAG ste tid, som forhåbentlig bliver uforglemmelig. Vi er her for dig, og du kan til hver en tid komme til en eller flere af os, både for at få en snak eller med spørgsmål. Vi har tavshedspligt. Hvis vi ikke kan svare på dit spørgsmål, ved vi hvem der kan. Synes du det hele er lidt forvirrende og måske en smule overvældende, skal du ikke fortvivle, du er ikke den eneste der har det sådan – men vi er her for at hjælpe dig! Mange hilsener Tutorgruppen på Historie 5 STUDIESTART 2015 En historikers velkomst Kære nye studerende på historiestudiet ved Københavns Universitet. I er nu trådt gennem svingdørene til KUA’s hellige haller, hvor det danske samfunds humanistiske rygrad formes, og håbefulde unge mennesker forvandles til Danmarks næste generation af store tænkere. I har dermed taget det afgørende første skridt på en årelang rejse, der om de normerede 5 år vil placere jer på samfundets top, hvor I med rette hører hjemme. Jeg taler til jer fra et sted i livet, hvor jeg har gennemlevet mit livs gyldne år på Historie og på egen krop og sjæl erfaret vigtigheden i en stærk dansk historikerstand. Jeg misunder jer derfor den intellektuelle dannelsesrejse, I i dette øjeblik begiver jer ud på. For I har ikke blot påbegyndt et studium, der vil forme jer og klargøre jer til at indtræde i den store pulserende virkelige verden, men I har derimod påbegyndt en formativ proces, der vil klargøre jer til at præge og bære denne verden og det samfund, I omgiver jer med. For hvem kan med større berettigelse revse og vurdere det eksisterende samfund end den akademiske elite, der er uddannet til og betalt for at kaste det ulideligt klare lys over den fortid, hvorpå vor alles elskede bagklogskab hviler? Men hvad er det egentlig helt konkret for en enorm byrde, I med jeres immatrikulation på KU siger ja til at bære fra jeres plads i spidsen for samfundet? Forestil jer et samfund uden viden om egen fortid… Forestil jer en nation uden rødder i historien… Forestil jer en borger, der ikke kender sine aners ophav… Sådanne situationer er intet mindre end utænkelige, og det er her vi som historikere finder vores uomtvistelige legitimitet. Det er vores altoverskyggende pligt at levere det 6 HISTMAG historiske fundament, som vort samfund hviler på, og det er vores hellige kald at give vores medborgere den historiske forankring, som ikke alle anerkender og værdsætter, men som ingen kan undsige sig. Historien er overalt omkring os, og derfor er historikeren det også. Vi våger over fortiden og sikrer, at den bliver present i nutiden. Det er ikke altid, vi høster den anerkendelse og hyldest, vi i den grad fortjener, men vi ved, at verden ville være et fattigere og koldere sted at leve uden os, så vi knokler hver dag for at afvise uvidenhedens mørke åg. Alene jeres studiemæssige stillingstagen og jeres ønske om, ved endt studietid, at indtræde i historikernes akademiske fællesskab tegner positivt for jeres fremtid. I bør således med rette hyldes og lykønskes med jeres studievalg. Christian Aagaard – En historiker, så ydmyg som det passer sig. 7 STUDIESTART 2015 Vil du være lykkelig eller klog? ”Betragt hjorden, der græsser foran dig. Den ved ikke hvad i går, hvad i dag er, springer omkring, æder, hviler, fordøjer, springer igen, og således fra morgen til aften og fra dag til dag, bundet i kort snor med sin lyst og lyst, nemlig til øjeblikkets pæl.” Således indleder Friedrich Nietzsche en af sine ”Utidssvarende Betragtninger”, den om Historiens Nytte og Ulempe for Livet fra 1874. Nietzsches hovedpointe i denne lille bog er, at historien forstået som den tids stærke optagethed af fortiden havde udviklet sig til at være en dødvægt, som man burde kaste over bord. Hvis man skal anlægge en nyttebetragtning, er glemsel mindst lige så vigtig en egenskab som hukommelse. Ja, lykkeligst er den, der er tøjret til øjeblikkets pæl. Og hvis man lever i en epoke som vores, hvor fremtiden nyder en omfattende, forståelig og berettiget opmærksomhed, kan det netop synes nyttesløst at dvæle alt for meget ved fortiden. Den har det imidlertid med at dukke op hele tiden alligevel, ikke mindst i forbindelse med jubilæer. Sidste år var det 200-året for Norges løsrivelse, 150-året for Den anden Slesvigske Krig og 100-året for udbruddet af 1. Verdenskrig. I år har vi fejret 100-året for grundlovsrevisionen 1915 og dermed genopvakt erindringen om den lange kamp for kvindelig ligestilling ikke alene i politik, men også i familien og på arbejdsmarkedet. 70-året for befrielsen (husk: på Bornholm er det først næste år!) og 75-året for den tyske besættelse af Danmark har endnu engang bragt disse år i erindring, fordi de udgør et forråd af erfaringer og beretninger, som vi fremdrager, hver gang vi skal fortælle os selv, hvem vi er. 8 HISTMAG Intet tyder på, at den hjord af mennesker, som vi kalder samfundet, kan eller skal lade sig nøje med blot at æde og sove i glemsomhed om den tid, der er gået, tøjret til øjeblikkets pæl. Det er erindringen, erfaringen, evnen til akkumulere viden over generationer, der kendetegner os som mennesker og som samfund. Derfor er der også brug for en professionel oparbejdning af fortiden. Derfor er der brug for folk, der ved noget om fortiden, som kan skelne gyldig viden fra ugyldig viden, som kan give sammenhæng og forståelse til det forløb af tildragelser og handlinger, som vi for nemheds skyld sammenfatter under betegnelsen ”historien”. Glemslen ville måske gøre os lykkeligere, men erindringen gør os klogere. Velkommen til historiestudiet. Jes Fabricius Møller, lektor 9 STUDIESTART 2015 Tre interviews med historiestuderende Amanda Bomholt, 3. semester Hvad husker du bedst fra din studiestart? Jeg husker Rus-ugen som det allerførste. Det var en super positiv oplevelse. Folk var glade og aktive, men det var på ingen måde en skræmmende oplevelse. Hvad var dit første indtryk af instituttet/fagene? Mit første indtryk af instituttet var, at de fysiske rammer var store. Der var en tydelig forskel fra det gymnasiale, men man blev sat godt ind i tingene og det var derfor nemt at vænne sig til. Hvad synes du om dine tutorer? Før man startede, kunne man godt være lidt nervøs for studiestarten og dens forløb, men mine tutorer var enormt gode til at få folk til at føle sig velkomne, og var gode til at tage hånd om folks forskelligheder både socialt og fagligt. Hvad var din første succesoplevelse/nederlag? Min første succes var da jeg i Rus-ugen følte den første samhørighed med mit hold og nye medstuderende, og man virkelig kunne slappe af – med folk, som er mine venner nu i dag. Mit første nederlag var, da jeg dumpede Verden & Danmark på mit første forsøg. Det følte jeg var lidt ydmygende, men jeg var jo ikke den eneste. Hvad var dine forventninger til din studiestart? Jeg havde faktisk ikke rigtig nogle forventninger. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til, så jeg måtte bevare et positivt og åbent sind og se, 10 HISTMAG hvad studielivet havde at byde på. Hvorfor valgte du historie? Jeg valgte indledningsvist historie fordi jeg gerne ville være lærer og altid har haft en interesse for faget. Efter jeg startede, har jeg fået øjnene op for en masse andre muligheder med faget, og det har været rigtig fedt! Hvordan balancerer du din hverdag ift. læsning og fritid? Man vælger selv hvor meget man vil forberede sig, og det kan være vanskeligt at nå det hele og samtidig få tid til det sociale. Det blev dog lettere med tiden, og jeg føler at jeg har masser af fritid. Hvor hurtigt gik det med det sociale sammenhold? På mit stamhold gik det utroligt hurtigt, og jeg fik lynhurtigt en masse nye venner. Allerede på Rus-ugen fik jeg et godt forhold til mit hold og min læsegruppe og lavede en masse ting sammen med dem. Kendte du nogen på studiet før du startede? Nej, derfor var det også en meget ukendt verden for mig. Var det vigtigt for dig at engagere dig socialt før du startede? Ja, det var rigtig vigtigt. Det gør, at man har lyst til at komme på KUA, at man har nogen man glæder sig til at se og bruge tiden med. Hvad enten det er kaffe, mad, smøger eller hvad man nu lyster. Var det faglige tungt i begyndelsen? Ja. Selvom jeg havde forberedt mig på et hårdt studie, var det alligevel en lidt overvældende oplevelse. Men det skyldtes også i nogen grad mit eget ambitionsniveau. Er det vigtigt at have en god studiegruppe? Det er meget individuelt. Personligt fungerede min egen studiegruppe 11 STUDIESTART 2015 ikke optimalt, og det kunne jeg godt have ønsket mig. For andre fungerer det bedst uden. I øvrigt... Som historie-nørd er det bare fedt at være et sted, hvor man ikke er den eneste! Anders Stein, udefinerbart semester, træner for B1286 Hvad husker du bedst fra din studiestart? Jeg flyttede fra Jylland dagen før studiestart, så jeg vil næsten sige, da jeg cyklede over Langebro mandag morgen og nærmest for første gang mødte Amager. Ellers bare at det selvfølgelig var en overvældende følelse at starte på universitetet, møde en masse gode mennesker, kulminerende med en fed og våd rustur. Hvad var dit første indtryk af instituttet/fagene? Da jeg startede i 2012 hed det ’Gamle KUA’ endnu og jeg var lidt skeptisk over for den nedslidte marxistiske arkitektur og relativt ringe faciliteter. Heldigvis var studiekulturen fremragende. Generelt var mit indtryk, at selve instituttet og Historie som sådan er så integreret et universitetsfag, at der nok skulle være styr på det. Hvad synes du om dine tutorer? De var rigtig gode. Siger man sådan noget moderne noget som ’inkluderende’ i disse dage? De viste i hvert fald en stor vilje til, at vores studiestart skulle glide let og introducerede os fint til det sociale miljø. Hvad var din første succes/nederlag? Succes: Min første succes var nok at blive en integreret del af studiemiljøet herude – dette gjorde jeg via aktivitet på Histories fodboldhold, 12 HISTMAG B1286 (KU’s flotteste hold). Jeg mødte folk på tværs af hold og årgange og fik skabt et bredt netværk. Nederlag: Jeg har i det seneste år læst sidefag i Økonomi, hvor jeg har oplevet et bureaukratisk meget ringe samspil mellem fagene. Og så må jeg erkende, at det går mig lidt på med de seneste års hårde diskurs mod humaniorastudiet. Man vil jo gerne have respekt for sit studie. Og så den pokkers fremdriftsreform også. Hov, jeg fandt sgu alligevel et par stykker. Hvad var dine forventninger til din studiestart? Jeg kan huske, at jeg var helt vildt i tvivl om, hvad der skulle ske, men det jo nok skulle gå alt sammen, så længe man bare mødte nogle mennesker og fik sig et netværk. Heldigvis bliver man fra første dag taget i hånden af tutorerne, så der er absolut ikke noget at være bekymret for. Hvorfor valgte du historie? Jeg har altid haft en svaghed for den (meget) nørdede almene viden samt en idé om, at jeg gerne vil være underviser. Her virkede Historiefaget jo oplagt, hvor man fx kan blive gymnasielærer. Og jeg har helt sikkert fået kamp til stregen i quiz. Hvordan balancerer du din hverdag ift. læsning og fritid? Jeg betragter mig selv som ok struktureret, og jeg prøver at holde fri, når jeg er hjemme. Det er lidt lange arbejdstider, hvor det kan være en 9-17-dag med timer og læsning. Jeg foretrækker at læse på læsesal og så tage den mere afslappede hat på, når jeg er hjemme. Det er naturligvis noget, der varierer helt vildt med semestret. Hvor hurtigt gik det med det sociale sammenhold? Meget hurtigt. Jeg var heldigvis på et godt hold, hvor mange af os klikkede fra første dag. Aktiviteterne leder til naturlig social ’mingling’, og folk finder som regel hurtigt nogle fællesmængder. Jeg er dog selv en udadvendt person, så det kommer ret naturligt for mig. 13 STUDIESTART 2015 Kendte du nogen på studiet før du startede? Nej. Der kom jydeforbandelsen igen. Jeg tror ikke, jeg kendte en eneste person på Københavns Universitet. Det er jeg heldigvis kommet efter. Var det vigtigt for dig at engagere dig socialt? Meget. Jeg kendte som sagt ikke nogen, så det var et mål for mig fra starten at være socialt aktiv og prøve at skabe et netværk. Sådan var det også for mange andre, og derfor kom det sociale endnu mere naturligt. Jeg vil dog sige, at historiestudiet er for alle, uanset om man er socialt anlagt eller ej. Fx har flere gået på et studie før og har ikke energi til endnu en ’tur’. Disse mennesker er her også, så det er ikke et krav, at man skal være socialt aktiv. Var det faglige tungt i begyndelsen? Set i bakspejlet, så startede vi rimelig hårdt ud. Generelt er der dog en tendens til mere lempeligere eksaminer i starten, hvorfor der er en rimelig naturlig overgang. Er jeg kynisk, vil jeg sige, at klarer man det ikke i starten, så er man ikke klædt ordentligt på til at starte på universitetet. Er det vigtigt at have en god studiegruppe? Ja og nej. For mig har det altid været en fordel at have nogle gode faglige sparringspartnere enten til et godt råd eller til at dele opgaverne op, så man kan spare lidt tid. Det er dog ikke nødvendigvis med en fast gruppe, og så er folks foretrukne arbejdsform bare forskellig. Nogle foretrækker at arbejde alene, og det er også helt fair. I øvrigt.. 1. Velkommen! Historie er et godt studie, hvor menneskerne er meget fordomsfrie. 2. Kan du godt lide fodbold, så kom til B1286 træning. Der er brug for nyt kuld, og du kommer ikke til at fortryde det. 14 HISTMAG Marie Louise, 3. semester Hvad husker du bedst fra din studiestart? De mennesker jeg mødte allerede i løbet af den første uge på studiet. Alt var stadig lidt nyt og skræmmende, men det gik hurtigt op for mig, at vi alle var i samme båd, og at vi alle var lige interesserede i at lære hinanden at kende og få nye venskaber. Hvad var dit første indtryk af instituttet/fagene? Jeg husker, at jeg var stolt over at have valgt at læse historie, og velkomsten fra samtlige tutorer og undervisere bekræftede mig i dette valg. Hvad synes du om dine tutorer? De var super søde, hjælpsomme og engagerede. De var meget opsatte på, at alle skulle føle sig velkomne og være en del af fællesskabet. Hvad var din første succes/nederlag? Min første succes må være at klare mig helskindet igennem min første eksamen på universitetet. Jeg har faktisk ikke haft en stort nederlag endnu, men det føles som en lille nederlag, hver gang jeg må erkende, at jeg bare ikke altid kan nå, alt det jeg gerne ville. Hvad var dine forventninger til din studiestart? At det ville være ekstremt hårdt fra starten, og at jeg slet ikke ville have fritid udover studierne. Hvorfor valgte du historie? Jeg havde en rigtig dygtig og kompetent historielærer i gymnasiet, hvilket har haft en stor indflydelse på min interesse for faget. Derudover, som de fleste andre historiestuderende nok ville svare, så er historie 15 STUDIESTART 2015 helt essentielt og ekstremt vigtigt for vores og kultur i dag, ikke mindst vores selvforståelse. Hvordan balancerer du din hverdag ift. læsning og fritid? Jeg er ikke så god til at planlægge langt ud i fremtiden. Jeg tager det lidt som det kommer, uge for uge. Som hovedregel stræber jeg efter først at holde fri, når jeg har læst op til næste lektion. Hvor hurtigt gik det med det sociale sammenhold? Meget hurtigt. Kendte du nogen på studiet før du startede? Jeg kendte en gammel veninde og klassekammerat, der startede på historiestudiet året før mig selv. Var det vigtigt for dig at engagere dig socialt? Ja, det var det selvfølgelig. Men jeg engagerede mig også kun i det omfang, jeg havde lyst til. Jeg har aldrig været fortaler for, at presse sig selv til at være mere social, end man egentlig orker. Der kommer hundrede fredagsbarer, fester og andre sociale arrangementer, og masser af muligheder for hyggelige stunder og sjove oplevelser på studiet. Var det faglige tungt i begyndelsen? Selvfølgelig var det et højere fagligt niveau end man var vant til, når man som jeg, kom fra gymnasiet, med to års fjumreår imellem. Med det sagt, var det slet ikke så slemt, som jeg havde ventet. Man skal ikke give op, bare fordi der er en tekst, man synes er rigtig svær, eller man slet ikke har forstået et klap af forelæsningen. Vi er her for at blive klogere. Er det vigtigt at have en god studiegruppe? Det mener jeg, er en individuel sag. Jeg synes personligt, at det er super fedt at have en studiegruppe at diskutere teorier, opgaver eller 16 HISTMAG undervisningsmateriale med, og så måske endda samtidigt have det hyggeligt sammen. Det er dog ikke nogen forudsætning for at klare sig godt igennem studiet. Andre har det bedst med at få lov til at sidde i ro og mag og reflektere over teksterne alene. Man skal bare finde ud af, hvad der virker bedst for en selv. På allerførste semester er det dog rigtig rart med en studiegruppe at kunne sparre med og måske dele lidt frustrationer med – hvis de da kommer. 17 STUDIESTART 2015 Dine førstedage på historiestudiet De første dage på dit nye studie kommer sandsynligvis til at være forvirrende. Derfor kommer her nogle information, som forhåbentligt kan give jer lidt ro i maven. Den første dag kommer til at foregå stille og roligt. Vi starter klokken 10 med indskrivning af alle jer nye russere, så I kan blive sat på de hold, I har valgt til første semester. Vejen hen til KUA 2 kan være lidt besværlig, da der i lang tid har været byggearbejde, som har spærret en af vejene, men frygt ej! Vi tutorer skal nok stå og guide jer i den rigtige retning. (Og hvis I føler jer modige, så er der et kort på bagsiden af HistMag, samt en vejledning til at finde herhen på næstsidste side). Når I er ankommet vil der være holdsamling, dvs. kvalitetstid russere og tutorer imellem. Her vil der være rig mulighed til spørgsmål og svar, og så vil tutorer begynde at introducere jer til universitetsverdenen. Derefter vil der blive taget billeder til blå bog, så I har en bog med hinandens navne og tilhørende ansigter (til hjælp hvis man synes det er pinligt at spørge flere gange, og man bare ikke kan huske den der persons navn!) efterfulgt af frokost. Når vi alle har tanket lidt op, og efter noget mere holdkvalitetstid, vil dagen fortsætte med nogle forelæsninger til introduktion af fakultetet og universitetet i helhed. Efter en lille time i auditoriet, hvor forelæsningen kommer til at tage sted, er der en tiltrængt pause, efterfulgt af studievejledningen der forklarer og fortæller om studieordningen. Det kan lyde kedeligt, men er rigtigt vigtigt, så anstreng jer endelig for at lytte med. Når det er overstået kommer dagens vigtigste punkt, introduktionen af jeres allesammens tutorer, samt hvilke fag vi råder over. Derefter er I meget velkomne til at følge med op i Café Helga (som i sandsynligvis 18 HISTMAG har hørt lidt om til fx holdsamling) til en kold øl/sodavand og afslutningshygge med mulighed for at købe aftensmad. Introdagene kommer til at være sjove, men også enormt vigtige, da megen vigtig information bliver smidt i hovedet på jer. Det kan godt være at det virker overvældende, men vær opmærksom og hør efter, for der en del guldkorn i og imellem mange af forelæsningerne. Det bedste, I kan gøre for jer selv, er at komme med en god attitude, samt en hængelås til et skab, så I ikke skal slæbe rundt på alt jeres grej, når I får en rundvisning på KUA. God introuge Venlig Hilsen Tutorerne PS: HUSK DEN HÆNGELÅS!! ;) 19 STUDIESTART 2015 Program for introugen Mandag d. 24. august 2015 10:00 Indskrivning ved torvet på KUA 2 10:30 Holdtid i lokalet 12:00 Blåbogsfotografering 13:00 Frokost 14:00 Holdtid i lokalet 15:00 Velkomst i auditoriet 15:15 Velkommen v. Søren Ivarsson 15:25 Introforelæsning v. Sniff Andersen Nexø 16:05 Pause 16:15 Studieordningen v. Studievejledningen 16:45 Tutor-præsentation 17:00 Hygge i Café Helga med mulighed for aftensmad Tirsdag d. 25. august 2015 10:00 Holdtid m. morgenmad 10:45 Tour de KUA 12:45 Frokost 13:45 Velkomst i auditoriet 13:50 Historisk Metode v. Sebastian Olden-Jørgensen 14:20 Pause 14:35 Verden og Danmark v. Michael Langkjær 15:05 Pause 15:20 Holdtid i lokalet 17:00 Hygge i Café Helga med mulighed for aftensmad 20 HISTMAG Onsdag d. 26. august 2015 10:00 Holdtid m. morgenmad 11:15 Oplæg i holdene v. deres område-undervisere 12:15 Frokost 13:15 Saxo-fællestid 16:00 Jokertid 17:00 Introbar Torsdag er fridag! Fredag d. 28. august 2015 11:00 Faglig identitet i auditoriet v. special guest star 12:00 Byvandring 16.30 Immatrikulation på Vor Frue Plads 21 STUDIESTART 2015 Årets rustur: Danmark Besat Rusturen finder sted fra d. 22. til 25. september. Traditionen tro går rusturen til det natursmukke Sejerborg i Odsherred. Her vil vi tilbringe fire dage i hinandens selskab og gennemgå et fuldt program af faglige såvel som sociale aktiviteter. Rusturen kan betragtes som en forrygende kulmination på dit studiestartsforløb. Lad os slå ét fast med det samme; selvom det sociale aspekt ved rusturen er meget vigtigt for din fremtidige integration på studiet, handler turen i høj grad også om at få viderebragt de faglige informationer på en interessant måde. I anledningen af 70-årsdagen for Danmarks befrielse kommer det til at handle om Danmark under besættelsestiden. 1940-45 er en tid med bekymringer, mørklægningsgardiner og politik på et højt niveau. En tid hvor modige danskere stod i trodsig modstand mod tysken. Den 22. september går det løs. Vi mødes ved hovedindgangen på KUA, hvorefter busser vil transportere os til Sejerborg. Ved ankomsten vil I få anvist sovepladser, efterfulgt af en velkomst. Indkvarteringen foregår i rustikke og praktiske sovesale, hvor flere af de tidligere gæster har efterladt små visitkort i form af charmerende folkloristisk graffiti. For dem, der ønsker at sove under mere private forhold og samtidig tage kampen op mod elementerne, er der rigeligt plads til at slå sit telt op på Sejerborgs område. Torsdag aften er der storfest, hvor festlig udklædning er stærkt påskønnet! Hvis man har haft lyst til at klæde sig som Winston Churchill, Misse Møghe, kommunist, pinuppige, modstandsmand, gammel feltmadras eller noget helt syvende, er det nu, man har chancen! Der kan til rimelige priser købes drikkevarer og snacks i vores bar. Da baren er med til at holde priserne nede på denne fantastiske rustur til de nordsjællandske solskinsegne, vil det ikke være tilladt at medbringe egne drikkevarer. Selvsagt er det heller ikke tilladt at medbringe hash 22 HISTMAG eller andre rusmidler. Overtrædelse vil medføre omgående hjemsendelse på egen regning. For de uheldige, som ikke har mulighed for at tage med på årets rustur, vil det være muligt at få de vigtige informationer på anden vis. Men gør, hvad I kan for at komme med, for rusturen plejer at være en god oplevelse, med en stimulerende blanding af sociale og faglige oplevelser. En tur, hvor der skabes venskaber og kontakter, der kan holde hele ens studietid – og måske endda længere. Praktisk info: Deadline for tilmelding er fredag d. 11. september. Tilmelding sker ved betaling af 550 kr., som overføres til: Reg.nr.: 1551 Kontonr.: 7756836 Husk at skrive dit fulde navn ved overførelsen! 23 STUDIESTART 2015 Pakkeliste til rusturen − Varmt/vandtæt tøj og sko − Festligt temakostume til storfesten torsdag aften − Badetøj, hvis du vil bade i havet, der ligger et stenkast fra Sejerborg − Fodboldtøj, hvis du spiller for dit hold i fodboldtuneringen. Evt. heppegrej til dem der ikke gør − Kontanter! Baren tager desværre ikke betalingskort − Cigaretter til rygerne (der er langt til nærmeste indkøbssted) − Lommelygte − Luftmadras eller liggeunderlag. Det er ikke alle madrasser, der er lige gode − Sovepose og lagen − Telt til campisten − Medicin − Boldspil, musikinstrument m.m. Sejerborgs adresse: Sommerlejren Sejerborg Asnæs Lyngvej 3 4550 Asnæs 24 HISTMAG Historisk metode Historisk metode handler om at arbejde kritisk og kreativt med kilderne og de hypoteser om fortiden, man kan - eller netop ikke kan – opstille. Det er et håndværksfag i den forstand, at det drejer sig om øvelse og om at lære selv at kunne arbejde med kilderne. Men det er også et teoretisk fag i den forstand, at vi sætter ord på det, vi gør. Derfor vil undervisningen have form af kildekritiske øvelser over kilder og litteratur suppleret med diskussion af teoretiske tekster om den historiske forskningsproces. Mange forskellige slags kilder, tekster så vel som tal og billeder, fra alle perioder af historien vil blive præsenteret, forskellige former for ældre og nyere historieskrivning vil blive gjort til genstand for kritik, og vi vil snuse til et par af de vigtigste hjælpediscipliner (kronologi, diplomatik). Eksamen består af en hjemmeopgave (54 timer), der går ud på at besvare spørgsmål på grundlag af et sæt udleverede kilder. Der vil være lejlighed til at aflevere to øvelsesopgaver, der begge skal godkendes for at kunne gå til eksamen. Undervisningsmateriale: Klio: Kompendium til historisk metode Sebastian Olden-Jørgensen: Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik. København, 2001 (eller senere). 25 STUDIESTART 2015 Verden og Danmark Forelæsningsrækken giver en introduktion to hovedtrækkene i den historiske udvikling i verden og Danmark. Forelæsningerne vil på baggrund af to udvalgte grundbøger behandle nogle af de spørgsmål og problemstillinger, der knytter sig til forståelse af centrale historiske begivenheder, fænomener, epoker og processer. Eksamen er to skriftlige prøver á 1 time i hhv. Verdens og Danmarks historie, som bedømmes som bestået/ikke bestået. Undervisningsmateriale: Sten Busck og Henning Poulsen: Danmarks historie i grundtræk. Aarhus Universitetsforlag, 2002 (eller senere udgaver). Mckay, Hill, Buckler m.fl.: A History of World Societies. Bedford St. Martin’s (9th edition). 26 HISTMAG Hold 1: Religiøs tolerance og intolerance i England efter reformationen Religiøs tolerance er en af de grundlæggende ideer i den vestlige verden. Ifølge den konventionelle opfattelse, udspiller den første fase i udviklingen af vestlig religiøse tolerance sig i det tidlig moderne Europa. I denne udlægning opstår den religiøse tolerance altså ikke før den protestantiske reformation og heller ikke efter den tidlige oplysningstid. Men ligner tolerance i det tidlige moderne Europa overhovedet den moderne, liberale, vestlige ide om tolerance, som vi kender i dag, og som handler om at imødekomme alle religioner og alle troende? Hvor meget tolerance var der egentlig i perioden? Hvorfor var forfølgelsen af religiøse afvigere og religiøse minoriteter reglen frem for undtagelsen? Og hvad var forfølgelsens logik? Hensigten med dette kursus er at undersøge religiøs tolerance og intolerance i perioden fra reformationen til den tidlige oplysningstid. Kurset sætter fokus på et land hvor religiøs diversitet – og dermed et behov for enten undertrykkelse eller tolerance – i høj grad prægede tiden efter reformationen og op til det sene 1600-tal, nemlig England. Reformationen i England var voldsom og konfliktfyldt. I løbet af relativ kort tid blev kirken reformeret fire gange. Og også efter den endelig fastsættelse af den kirkelige orden under Elizabeth I var kirkelige reformer stadig på dagsorden. Den trinvise og ufærdige reformation i England resulterede i, at den styrende elite i England skulle forholde sig til flere religiøse minoriteter og flere uortodokse meninger. I kurset undersøger vi, hvordan forskellige monarker og regeringer i England arbejdede for at fastholde religiøs uniformitet, vi ser på logikken i den til tider brutale forfølgelse af kættere og andre religiøse afvigere, og på hvad tolerance betød i en tid præget af religiøs reform og religiøs strid. 27 STUDIESTART 2015 Undervisningsmateriale: Peter Marshall: Reformation England 1480-1642. London: Arnold, 2003. Eamon Duffy: Fires of Faith: Catholic England under Mary Tudor. New Haven: Yale University Press, 2009. John Coffey: Persecution and Toleration in Protestant England, 15581689. Harlow: Longman, 2000. John Locke: Et brev om tolerance. Frederiksberg: Det Lille Forlag, 2003. Underviser: Avner Shamir 28 HISTMAG Hold 2: America’s Constitution Hvis man vil lære noget om det amerikanske demokrati, er det bedste sted at starte den amerikanske forfatning. Vi vil med udgangspunkt i vores tekstbog, Akhil Reed Amar, America’s Constitution: A Biography, ikke blot undersøge, hvad der konkret står i forfatningen, men også den historiske baggrund for denne vigtige tekst. Hvad tænkte de mennesker (Founding Fathers), som skrev den? Hvilke historisk tilgængelige modeller kopierede de, og hvilke plausible alternativer ignorede eller afviste de? Hvilke umiddelbare problemer i samtiden prøvede de at løse? Hvilke muligheder og trusler så de for fremtidens USA, og hvilke fremtidige udviklinger fik de ikke fat i? Hvilke materielle og ideologiske resourcer havde de til rådighed – og hvordan gik det siden? Den amerikanske Højesteret er ofte forsidestof i de store, amerikanske aviser, og amerikanerne henviser i tide og utide til deres forfatning, som på mange måder er blevet en slags sekulær Bibel for dem. Dette kursus giver baggrunden for at forstå, hvordan dette blev tilfældet, og hvilke konsekvenser det har fået for det amerikanske politiske system i dag. Undervisningsmateriale: Akhil Reed Amar: America’s Constitution: A Biography. Random House Trade Paperback Edition, 2006. Andre udvalgte tekster. Underviser: Helle Porsdam 29 STUDIESTART 2015 Hold 3: Danmark 1800-1930 I løbet af det 19. århundrede gennemgik det danske samfund en række dybdegående forandringsprocesser økonomisk, politisk og kulturelt. Som de fleste andre europæiske blev Danmark industrialiseret og urbaniseret. Landbruget blev omlagt til moderne, rationel produktion med afsætning på et internationalt marked for øje. Politisk undergik landet en række reformer fra stænderforsamlingerne i 1830erne til indførelsen af almindelig valgret i 1915, og i den politiske kultur skete der en parallel udvikling fra en monarkisk patriotisme over nationalisme til en stadig bredere accept af demokratiske princippers betydning for statsstyret. Afståelsen af Norge i 1814 og hertugdømmerne i 1864 betød udviklingen af en småstatsmentalitet og et anstrengt forhold til det, der blev kaldt ”den europæiske nødvendighed”. Perioden markerede en uddannelsesrevolution fra skolelovene 1814 over de grundtvigske højskoler til gymnasiereformen 1905. Kurset vil være opbygget som en gennemgang af en række temaer fra periodens danmarkshistorie med udgangspunkt i centralt kildemateriale og den aktuelle forskningslitteratur. Kurset forudsætter et højt aktivitetsniveau fra de studerendes side. Undervisningsmateriale: Grundbøger til kurset vil være Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie (red. af Olaf Olsen) bd. 10, 11 & 12 (Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov; Kristian Hvidt: Det folkelige gennembrud og dets mænd; Niels Finn Christiansen: Klassesamfundet organiseres) uafhængigt af udgave. Underviser: Jes Fabricius Møller 30 HISTMAG Hold 4: Den franske revolution: frihed og terror Den franske revolution er måske dens mest betydningsfulde politiske begivenhed i moderne europæisk historie. En omvæltning, der fik vidtrækkende konsekvenser for europæisk historie og for europæisk bevidsthed. En begivenhed, der adskiller to verdner og to samfundsindretninger; l’ancien régime og den moderne nationalstat. Den franske revolution havde det hele - lidenskab, drama, had, kærlighed, magt, fanatisme, storhed, grusomhed, undertrykkelse og frihed. Kurset vil give en grundig indføring i de komplicerede begivenhedsrækker og den omskiftelige politiske kultur i Frankrig fra årene op til revolutionen frem til Napoleon Bonapartes kejserkroning i 1804. De vekslende historiske tolkninger af revolutionen vil blive udtømmende diskuteret, ligesom mere upåagtede, kulturelle dimensioner i revolutionsforløbet vil blive analyseret. Vi vil også se nærmere på, hvordan begreber om frihed og rettigheder blev formet, anvendt og forandret gennem de politiske kampe og eksperimenter, der prægede den franske revolution. Undervisningsmateriale: Oplyses senere. Underviser: Ulrik Langen 31 STUDIESTART 2015 Hold 5: Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr. Kursets overordnede formål er (a) at give deltagerne en grundig indføring i det klassiske Grækenlands historie og (b) at gøre deltagerne særligt fortrolige med en velafgrænset problemstilling, som indtager en central rolle i forståelsen af den behandlede periodes historie. Sideløbende sigter kurset tillige mod at videreudvikle deltagernes evne til at analysere, tolke og formidle relevant historisk stof – mundtligt såvel som skriftligt –, og til at sætte de derved vundne indsigter i en større historisk sammenhæng, herunder at relatere dem til deres egen tid. Kurset består af to dele. Den første del sigter imod at skabe overblik over periodens vigtigste begivenheder samt over de sammenhænge, som kan siges at eksistere imellem disse begivenheder og nogle centrale historiske nyskabelser (fx opståen af specifikke politiske systemer, samfundsinstitutioner m.m.). Et vigtigt delmål her er at stifte bekendtskab med hovedlinjerne i moderne historieskrivning inden for området og at blive introduceret til de kilder, som danner basis for vores viden herom. Undervisningsforløbet vil i denne del blive baseret dels på gennemgang af en bred, moderne historisk fremstilling, dels på læsning af udvalgte antikke kilder (i oversættelse). Kursets anden og længere del er viet en systematisk og dybtgående behandling af en konkret problemstilling. I det 5. og 4. årh. f.Kr. opstod i Grækenland en ny slags politisk tænkning og en ny regeringsform, som primært var baseret på idéen om ’lighed’, nemlig demokratiet. En stat, Athen, adskiller sig i denne sammenhæng fra alle andre, ikke mindst pga. den relativt store mængde kilder, som er bevaret derfra. Som bekendt har både idéen om demokratiet og det athenske demokrati som en historisk styreform øvet (og øver fortsat) afgørende indflydelse på den moderne verden. 32 HISTMAG Det er derfor yderst relevant nærmere at studere de tanker, som lå til grund for det athenske demokrati og ikke mindst de institutioner, som gjorde dets virke muligt i hverdagen. Ligeså relevant er det imidlertid også at se, om (og i hvilket omfang) disse tanker og institutioner kan genkendes i vor egen tid. For at belyse denne problemstilling skal vi sætte fokus på tre relaterede emner: (1) Ledelse, (2) Filantropi og (3) Social sammenhængskræft (disse vil blive yderligere forklaret ved undervisningens start). I forbindelse med hvert af disse emner skal vi gennemgå (a) antikke kilder, (b) moderne historiske analyser og (c) moderne teorier. Undervisningen vil tage form af forelæsninger (2 timer hver uge) og seminarer (3 timer hver uge). I forelæsningerne er det primært underviseren, som præsenterer og gennemgår dagens stof. I seminarerne er det derimod de studerende der overtager ansvaret for fremlæggelse og diskussion af dagens stof. Man forventes derfor at deltage aktivt i kurset. Undervisningsmateriale: Oplyses senere. Underviser: Vincent Gabrielsen 33 STUDIESTART 2015 Råd, nævn og udvalg på Historie Café Helga Først og fremmest tillykke med at blive en del af familien! Helga er vores alle sammens fælles studiecafé på Saxo-Instituttet, så de ansigter vi ser til dagligt kommer fra Historie, Etnologi, Latin, Græsk samt de to forskellige Arkæologiske retninger, nemlig Klassisk og Forhistorisk (den opmærksomme læser vil nu have forstået navnet). Det er her, du kan købe en kop kaffe og en sodavand, samt drikke en øl efter undervisning om fredagen fra kl. 17-24. For i Helga er der fredagsbar hver fredag – når der ikke er fest, forstås. Vi er altid glade for at se mennesker, og folk benytter os på mange måder. Dels er der ofte møder i caféen efter lukketid, dels bruges caféen også som frokostspot for de studerende, der har sat noget mad i vores køleskab, men vi har også ofte besøg af jer, når I bare har brug for et sted at sidde og spille Bezzerwizzer mod hinanden. Vi er drevet af frivillige ildsjæle fra alle de forskellige fag, og vi har brug for frivillige til Humanioras fedeste studiecafé! Din kommende bar, Café Helga, søger altid frivillige, både til hverdagsvagter, men også til at indgå i bestyrelsen, i caféudvalget eller i festudvalget. Du vil helt sikkert få meget mere at vide af dine tutorer når du starter sidst i august, men her har du fået ”the basic”. Vi glæder os til at se dig, og vi ses til generalforsamlingen d. 15/9. God semesterstart Venlig Hilsen Mor Helga 34 HISTMAG PS. Bliv venner med mig på Facebook – Jeg hedder ”Mor Helga” og min side hedder ”Café Helga” Historisk Fagråd Historisk Fagråd er et 100% studenterdrevet råd, som varetager de historiestuderendes rettigheder og medbestemmelse på universitetet. Alle historiestuderende er automatisk medlemmer af Fagrådet, og ingen utilfredsheder, kritik eller spørgsmål er for små eller store til, at Fagrådet kan tage det op. Vi har repræsentanter i flere af KU’s beslutningstagende organer, hvilket betyder, at du gennem os kan komme tæt på de emner, der optager dig; om det så handler om eksamensformer eller graden af hygiejne på universitetets toiletter. Derudover bidrager Fagrådet også til at skabe et festligt og fagligt studieliv gennem forskellige arrangementer, Børges Bodega – vores hyldest til dansk bodegakultur, og Forskningseftermiddag, som bliver afholdt hvert semester. Alle historiestuderende kan desuden blive aktive medlemmer i Historisk Fagråd i den grad, de ønsker det. Det står dig frit for at komme til et enkelt af vores månedlige fagrådsmøder, hjælpe til et enkelt arrangement eller påtage dig et større ansvar i Fagrådet, hvis du har mod på 35 STUDIESTART 2015 det – man bidrager, hvor man har lyst. Sidst, men ikke mindst, er Fagrådet en god mulighed for at møde studerende på andre årgange og hold samtidig med, at du får et indblik i maskinrummet på universitetet og kan engagere dig fagligt. Forskningseftermiddag For at styrke det faglige fællesskab inviterer Historisk Fagråd hvert semester til Forskningseftermiddag. Dette er en aften, hvor Fagrådet byder forskere fra Historie ind i Saxos studiecafé Café Helga, for at tale om deres nyeste forskning. Efterfølgende trakterer fagrådet med mad, således at der bliver plads til en uformel snak mellem forskere og studerende. 36 HISTMAG Studienævnet Studienævnet er et af de steder, hvor vi som studerende har indflydelse på universitetets ledelse, administration og ikke mindst vores egen uddannelse. I Studienævnet er alle Saxo-Instituttets 5 fag repræsenteret med en underviser og en studerende, samt suppleant(er), som alle har stemmeret. Der er valg til Studienævnet en gang om året. Ifølge Universitetsloven er det Studienævnet, som har ansvaret for at planlægge og udvikle uddannelserne og undervisningen. Det er blandt andet Studienævnet og de studerende, der har udarbejdet den nye studieordning, som I nu befinder jer på. Hvis I for eksempel har brug for at få overført fag/merit fra et tidligere studium, skal ansøge om godkendelse af et praktikophold eller skal have godkendt et semester på et udenlandsk universitet, er det Studienævnet, I skal spørge. I øjeblikket er det Lasse Kragballe Rasmussen, der er Histories studenterrepræsentant i Studienævnet. Vi har et tæt samarbejde med vores underviserrepræsentant i Studienævnet, Søren Ivarsson. Sammen med sekretariatet tager vi stilling til alle officielle sager vedrørende jeres kommende studium samt løser de problemer, der indimellem opstår i forbindelse med undervisningen og eksamen. Selvom I ikke skulle få brug for Studienævnet de første par semestre, må I altid gerne komme og tage en snak med os. I er også mere end velkomne til at møde op til fagrådsmøderne, hvor der altid bliver gennemgået nyt fra Studienævnet. Velkommen til Universitetets bedste studium! 37 STUDIESTART 2015 Studievejledningen Studievejledningen vil gerne byde dig hjerteligt velkommen på Historie, og vi håber, at du får en god tid på studiet. Saxo Studievejledning har åbent hver dag, hvor én af dine medstuderende sidder parat til at vejlede dig omkring tanker og spørgsmål, der kan opstå i løbet af din studietid. Vi kan rådgive om regler og sammenhængene på Instituttet, Fakultetet og Universitetet – dvs. at vi fx kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kommer til sygeeksamen, hvad du skal gøre for at komme på udlandsophold eller løse eventuelle problemer i forbindelse med din undervisningstilmelding. I løbet af din studietid vil du måske opleve, at du er blevet læsetræt og har brug for nye teknikker til at studere, du synes ikke, at det sociale på studiet fungerer, eller det kan være, at du er i tvivl om, hvad du skal på dit tilvalg – udfordringer, som du måske ikke har lyst til at dele med dine studiekammerater. Du er altid velkommen til at komme forbi studievejledningen og få en snak - vi har tavshedspligt. Vores dør er åben alle hverdage mellem 10.30 og 14, og du kan ringe til os mellem 9.30 og 10.30. Du skal ikke bestille tid, men blot dukke op. Du er også altid velkommen til at sende os en mail. Ud over det tilbyder vi allerede på 1. semester, at du kan bestille en længere tid med en af os studievejledere – tilbuddet kalder vi ”studieprocessamtaler”. På 1. semester vil du sammen med din læsegruppe blive inviteret til sådan en samtale. På 4., 7. og 10. semester kan du selv komme til studieprocessamtale og tale om bl.a. tilvalg, om at starte på kandidatstudiet og dét at skulle lægge identiteten som studerende på hylden for i stedet at blive historiker og så videre. 38 HISTMAG Studievejledningen holder til i lokale 12.3.14 og 12.3.18. Vores telefonnummer er 51302293 og du kan skrive til os på: [email protected] Vi håber du får en god studiestart og glæder os til at møde dig. De bedste hilsner Saxo Studievejledning Festudvalget Saxo Festudvalg er det udvalg, der arrangerer alle festerne på Saxo-instituttet. Festudvalget er en sjov og festlig måde at lære folk at kende på tværs af fag og årgange, og selvfølgelig er der mulighed for at have indflydelse på, hvordan festerne afholdes. Det kræver selvfølgelig noget arbejde både før, under og efter festen for, at det hele hænger sammen. I ugen op til mødes vi for at hygge og lave pynt sammen til festen, og på selve festdagen mødes vi sidst på eftermid-dagen, pynter op og gør klar, drikker øl og sodavand og spiser sammen. 39 STUDIESTART 2015 Under festen er det Festudvalget der står i baren, og når festen er slut, den sidste dans er danset og den sidste øl er drukket, står den på oprydning, hvor der er sørget for natmad og drikkevarer hertil. Festudvalget er til for, at vi kan få nogle gode stunder sammen på tværs af fagene og samtidigt sørge for, at hele KU kommer til at opleve, hvor dejlige mennesker vi er på Saxo. Hvis det lyder bare den mindste smule interessant, så kom til opstartsmødet og hør mere! Festlige hilsner fra Saxo Festudvalg: Aleksander Taul Madsen 27 17 05 15, [email protected] og Kristian Aarup, 27826881, Kristian-aarup@ hotmail.com Café-udvalget Hver fredag aften er det caféudvalget, der holder Helga frisk og frejdig med øl og dans. Der afholdes hvert semester et par møder, hvor der aftales nærmere omkring de kommende caféer og alle interesserede er meget velkomne. Det forventes ikke, at du som aktiv i caféudvalget er klar hver fredag bag baren, men i stedet at du kan være ansvarlig sammen med 3 andre for én café pr. semester. Og så må I faktisk helt selv bestemme hvordan jeres café skal se ud. Så hvis du vil have toga-café, SLAYER, eller kulørte drinks, så er muligheden åben. I skal bare huske at få Helga til at se pæn ud igen bagefter. På første semester får du og dit hold endvidere tilbuddet om at stå for en café, hvor der til jul udråbes det hold der har holdt den svedigste café på semestret. Så hvis du kunne tænke dig at holde Samurai-café, spille din onde Westlife-playliste eller bare hænge for vildt i baren, så kom til os. Der vil være opstartsmøde umiddelbart efter studiestart. KH the Leaders of the Bar. 40 HISTMAG B1286 Historie huser en af de bedste fodboldklubber på Københavns Universitet. Der deltages hvert år i turneringen, Fagenes Dyst på KU, mens vi ynder at spille diverse kampe mod forskellige studiehold eller lignende. Der plejer at være god stemning, når der spilles kampe mod rivaliserende studier, og det er sikkert, at der ved hjemmekampe på kunstgræsbanen ved DR Byen er ølsalg. Hvis man vil følge med i, hvad der rør sig på B1286, så tjek evt. ’B1286 – Fansiden’ på Facebook. Holdet træner tirsdag fra 17:30-18:30, og kom og spil med, hvis du har højt humør og et fodboldhjerte. Træningen er hyggebold, hvor vi spiller kamp på to mål. Der er ca. en 10-18 personer til træning. Holdet består af studerende fra alle årgange, og det er en god måde at møde folk fra ældre (og yngre) årgange. Der er desuden god stemning, og der sluttes ofte af med en øl eller sodavand. Kontaktpersoner: Anders Stein Knudsen, 22 42 41 67, [email protected] Emil Rosager Schaarup, 20 96 45 71 41 STUDIESTART 2015 Metodecirklen Kilder din kildekritiske sans dig? – har du sans for detaljer og lyst til at blive en skarpere historiker? Så er det dig vi mangler! Metodecirkelen er en gruppe historiestuderende fra forskellige årgange der en gang om måneden mødes over en historisk problemstilling der kan diskuteres og muligvis løses ved hjælp af historikerens fineste håndværk, kildekritikken! Intet emne er for stort eller småt, og alle er velkomne uanset årgang eller semester. Hør mere i introdagene og like os på FB: ’Metodecirkel København’ Mange kærlige hilsner, Metodecirkelen! Middelaldercirklen Middelaldercirklen er en studiekreds om middelalderen. Vores aktiviteter består i at mødes hver anden mandag i semestrene til foredrag og socialt samvær. Du har her mulighed for at møde andre studerende, tidligere studerende og ansatte, der alle deler en interesse for middelalderen. Mød op, hvis du har lyst til at dele din interesse for middelalderen med andre, og tag del i et aktivt studiemiljø på tværs af de enkelte årgange. Læs mere om Middelaldercirklens aktiviteter på middelalderen.wordpress.com. Historieklubben Kære alle historieinteresserede! Jeg har længe gået rundt med en idé i tankerne, som jeg nu har lyst til at realisere. Denne idé er udsprunget af min lyst til at beskæftige mig med historiefaget uden for undervisningen på universitet. Idéen, jeg har gået og gemt på, kalder jeg: Historieklubben 42 HISTMAG Konceptet er enkelt: Vi skiftes til at holde et oplæg for hinanden 1-2 gange om måneden. Oplæggene skal indeholde en eller anden historisk vinkel, men ellers er der frit slag til at dele din passion for gamle mønter, fiskeri i middelalderen eller renæssancemusik. Oplæggene holdes på et museum, i en kirke, eller hvor det vil være relevant for det enkelte tema, så vi samtidig får mulighed for at opleve de mange lækre kulturinstitutioner, Danmark byder på! Hvis man er usikker på at skulle holde oplæg, kan man blot stå for at booke klubben til en omvisning på et museum eller et andet spændende sted. Mit navn er Matilde, og jeg læser historie på KU. Indtil videre har jeg arrangeret to udflugter for Historieklubben. Hvis det lyder som noget for dig, og du har lyst til at være med i historieklubben, så send mig en mail, eller find Historieklubben på facebook: https://www.facebook.com/groups/835777779833395/?fref=ts Jeg glæder mig til at høre fra dig! Mail: [email protected] Radio Clio Nærmere info følger ved studiestart. Hylende Helga Nærmere info følger ved studiestart. Antikcirklen Nærmere info følger ved studiestart. 43 STUDIESTART 2015 Er historiefaget Passé? De historiestuderende har deres eget tidsskrift: Passé. Her kan de studerende udveksle faglige erfaringer og være med til at definere, hvad det vil sige at være historiestuderende på Københavns Universitet. Fra opgaver omskrevet til videnskabelige artikler, faglig debat, videnskabsteoretiske diskussioner og historieformidling generelt, indeholder Passé alle former for historiefagligt materiale. Passé er jeres tidsskrift! Det er drevet udelukkende af frivillige historiestuderende, og vi vil gerne have flere med. Passé er et tidsskrift uden politisk profil, uden grænser i tid og rum, teori eller tilgang. Alle er velkomne til at tage del i redaktionsarbejdet, lave PR, medvirke i design- og layoutprocessen, og fremfor alt indsende skriftligt materiale. Hvis du kunne tænke dig at bidrage til et bedre studiemiljø, møde studerende fra alle årgange, blive fagligt og socialt stærkere, samt få fagligt relevant frivilligt arbejde på dit CV, så er Passé noget for dig! Kom til åbent redaktionsmøde tirsdag d. 15. september kl 17:15 og bliv klogere på de historiestuderendes helt eget tidsskrift. Se mere på www.dehistoriestuderende.dk eller find os på www.facebook.com/ tidsskriftetpasse. 44 HISTMAG Studenterforeningen Studenterforeningen er en forening for studenter i København. Foreningen, som er den ældste forening for studenter i Danmark, blev stiftet den 16. juli 1820 i Regensens Have som en opposition til professorvældet og med henblik på at fremme den åbne debat og samle de studerende på tværs af studieretninger. En af Studenterforeningens fornemmeste opgaver er at afholde en masse spændende arrangementer. Studenterforeningen sigter efter at være bredtfavnende og derfor afholde arrangementer, hvor der er noget for enhver smag. Af tidligere afholdte arrangementer kan nævnes særlige omvisninger på bl.a. Politigården, FN-byen og Frederiksberg Slot. Under andre traditionsrige arrangementer hører punchesoldet, St. Bededagsaften på Kastellet og den store gallafest; Årsfesten. Årsfesten i år er dog afløst af Studenternes Æreskunstneraften, en aften hvor vi hylder en kendt dansk kunstner for hans bidrag til kulturen. Den 10. Okt. 2015 vil Steffen Brandt blive hyldet ved en stor gallafest i Københavns Universitets festsal, en aften der bliver helt unik og i tråd med Studenterforeningens 195 år lange historie. Studenterforeningens Fredagstaler er en hjørnesten i arrangementsrækken. Fra foreningens talerstol, der også er kendt som ’Verdens frieste talerstol’, har markante personligheder fra universiteter, erhvervsog kulturlivet og politik givet deres synspunkter. Blandt tidligere talere kan nævnes; Kaj Munk, Niels Bohr, Winston Churchill, Jurij Gagarin, Thorvald Stauning, A.P. Møller, Nikita Khrustjov, Dwight D. Eisenhower og David Ben Gurion. Af nyere talere kan nævnes; Per Arnoldi, Bo Lidegaard, Bente Klarlund, Frederik Harhoff, Lykke Friis og Jan Sonnergaard. 45 STUDIESTART 2015 For mere information og medlemskab se: www.studenterforeningen. dk eller like os på Facebook: Studenterforeningen. 46 HISTMAG Magistra Vitae historisk alumneforening Alumneforening – hvorfor nu det? Du er jo knap nok startet på Historie! Men Magistra Vitae er en netværksforening, hvor studerende og færdige kandidater mødes og dyrker deres fælles interesser, så du må gerne være med allerede nu. Vi tilbyder: * Studieture hvert halve år – vi har bl.a. været i Indien, Skt. Petersborg, Reykjavik og Dresden * Byvandringer – også de skæve og de sjove * Foredrag og seminarer – det skader jo ikke at blive lidt klogere * Historisk pubquiz – hvert semester i Café Helga * Og en lang række andre sociale og faglige arrangementer Og nu tænker du sikkert, at du har travlt nok med at lære dine holdkammerater og tutorer at kende og slet ikke kan overskue også at skulle tage stilling til en masse andre mennesker. Men vi garanterer, at når du skal bruge bøger, der er udsolgt fra forlaget, når du står og mangler et studiejob, eller hvis du bare er en middelaldertype i en verden af 2. verdenskrigstosser, så vil du være glad for, at du meldte dig ind i Magistra Vitae i introdagene. Og så får du endda et livsvarigt medlemsskab for kun 20 kr. i indmeldelsesgebyr. Vi kommer ud i introdagene og fortæller mere om os selv, og vi glæder os til at møde dig! Find os allerede nu på: www.magistravitae.dk [email protected] facebook.com/MagistraVitae 47 STUDIESTART 2015 Vigtig viden og (lige)gyldig info Absalon: Biskop og fremtrædende politiker. På KU: en e-læringsplatform, hvor der bl.a. findes grupperum, hvor underviseren kan skrive med jer og lægge dokumenter op, og hvor mange (eksamens)opgaver bliver offentliggjort og afleveret. Akademisk kvarter: Hvis en time starter kl. 09:00, så starter den i realiteten først kl. 09:15. Står der, at timen starter kl. 09:01, så starter den faktisk kl. 09:00. Academic Books: Her sælges pensumlitteratur til fakultetets uddannelser til studenterpriser. Boghandlen ligger i KUA 2 i stueetagen i bygning 14 (lige til højre, når du kommer ind af hovedindgangen), men har desuden andre filialer samt en webshop: www.adacemicbooks.dk BA: Forkortelse for Bachelor of Arts, dvs. en bacheloruddannelse. Biblioteker (eller Videncentre, som de egentligt hedder): Historie deler bibliotek og læsesal med en række andre fag. Biblioteket ligger på 1. og 2. etage i bygning 12 på KUA 2. Den store firkantede bygning midt på universitets område er KUBIS, som hører under Det Kongelige Bibliotek: www.kb.dk Blå Bog: Det hæfte du får i starten af semesteret, hvor billederne fra første dag samt kontaktoplysninger kommer i. Café Helga: Saxo’s café i bygning 12 på tredje sal (12.3.68), hvor de festlige aktiviteter finder sted. Her afholdes bl.a. fredagsbarer og studentermøder, og derudover er det et hyggeligt sted at drikke en kop 48 HISTMAG kaffe/te/kakao og spise sin madpakke. Eksamener: Du skal til eksamen af 2 omgange pr. år i henholdsvis efteråret til vintereksamen og i foråret til sommereksamen. Du skal selv kontrollere, at du er rigtigt tilmeldt, ved at klikke ind på Selvbetjeningen på KUnet. Helga-uger: Uger hvor hvert af de nye rushold hjælper med at styre Café Helga. Fantasifulde temaer er meget velkomne. Immatrikulation: Foregår hvert år i festsalen i KU’s hovedbygning ved Frue Plads. Mød op, tryk rektor i hånden og bestå. Dette er den offentlige optagelse på universitetet med efterfølgende festivitas i konsistoriegården bag universitetsbygningen. HUSK invitation. Institutleder: Lektor, ph.d. Anders Holm Rasmussen. Email: Aholm@ hum.ku.dk Internet (eduroam): Fri adgang ved brug af personligt login og password (se mere under ’IT på det humanistiske fakultet’). Kantiner: Mosaikken, kantinen i bygning 1 på KUA 1. Pitstop, kantine/ café på torvet på KUA 2. Mødestedet, café i stuen i bygning 12. Kompendium: Samling af fotokopierede tekster til undervisningsbrug. Kan købes i kompendieudsalget PubliKom (se nedenfor) på KUA 2. Kursushjemmeside: Her finder du oplysninger om al undervisning, lektionsplaner med skemaer, fagbeskrivelser og kurser: www.kurser. ku.dk Mødestedet: Fælles café for alle humanister. Beliggende på stueplanet i bygning 12 – gå efter den skriggrønne farve. 49 STUDIESTART 2015 Områdefag: Det emne, man nærstuderer på et semester, f.eks. Område 1 på første semester. Afsluttes med en eksamen. Petitum: Individuelle eksamensopgivelser, hvor den studerende skal supplere holdets fælles pensum med et individuelt. Skal laves af de studerende selv og godkendes af underviseren. PubliKom: Det sted, du køber dine kompendier. Det ligger i stueetagen ved bygning 10 (når du kommer ind af hovedindgangen og går forbi bygning 12 og Mødestedet). Rus/russer: Hentyder ikke nødvendigvis til din nationalitet eller din tilstand på rusturen. Du er rus(ser), hvis du studerer på første år. Ordet kommer af latin depositurus (’aflægge, sætte fra sig’) eller af latin rus (’bondeland’) og hentyder til en person, der skal aflægge sine dårlige vaner og manerer. Rusfest: Første fest i semesteret, som tutorerne afholder for russerne. Indledes med spisning for russerne, hvorefter de ældre studerende kan støde til festen. Rustur: Alment dannende tur, der arrangeres af tutorerne, bl.a. for at ryste os sammen. Saxo: Dansk historiker fra middelalderen. På KU: Den fælles institutbetegnelse for græsk og latin, forhistorisk og klassisk arkæologi, etnologi og historie. Småpenge: Er en god idé at medbringe, da Café Helga ikke tager kort. Desuden skal du bruge mønter til at betale for bl.a. Blå Bog i introdagene. 50 HISTMAG Studiekort: Tilsendes normalt i løbet af august. Skal medbringes ved eksamenstilmelding, til eksamen, ved køb i boghandlen og til indgangen til institutbibliotekerne efter kl. 16.00. Studieordning: Her finder du de krav, der stilles til både dig og universitetet. Dvs. er du f.eks. i tvivl om målene med et fag, kravene til eksamen, hvordan en normalside defineres (2400 tegn inkl. mellemrum), eller hvordan din uddannelses er stykket sammen – ja, så læs der her. Toiletter: Er unisex og findes ved alle trapper på alle etager. Universitetsradioen: KU’s radio, som man kan være en del af, hvis man har lyst. De holder opstartsmøde i staren af semesteret. Vejledere: En underviser, der vejleder i opgaveskrivning (eksempelvis ved BA). Yderligere info: Prøv receptionen på torvet på KUA 2 lige inden for svingdøren mellem bygning 12 og 14. 51 STUDIESTART 2015 IT på KUA Du kan gøre dit liv som studerende meget nemmere, hvis du lærer det grundlæggende om KUA’s IT-system. Derfor kommer her en hurtig guide til de vigtigste funktioner, som du absolut bør kende. Det er ikke meningen, at du skal have styr på det hele før studiestart, for i introugen vil vi tutorer hjælpe dig godt i gang - men læs guiden, så du er rustet til at tage imod vores hjælp. Kode og brugernavn: Du vil med velkomstbrevet modtage et KU-brugernavn med tilhørende kode. Brugernavnet vil være ligesom en svensk nummerplade (dvs. tre bogstaver efterfulgt af tre tal), og koden vil være en firecifret talkode. Eksempel: Brugernavn: abc567 Kode: 1234 Du kommer til at bruge brugernavnet og koden til alt, så du kan lige så godt lære dem udenad med det samme. Første gang du logger ind, kan du ændre adgangskoden til at logge ind på KUnet, men det er stadig vigtigt at huske og gemme disse oplysninger, da de fire cifre også udgør koden til dit studiekort (som den flittige studerende skal bruge til at komme ind på universitetet midt om natten). Intranet / KUnet: KUnet er en helt afgørende hjemmeside at kende som studerende på KU. Her kan du bl.a. se, om du er tilmeldt eksamen, du kan kommunikere med medstuderende og undervisere, og du kan tjekke din mail. Det er også igennem KUnet, du tilmelder dig fag for de kommende semestre, ligesom det er her, man finder vej til mange andre relevante sider, bl.a. Absalon, som vi vender tilbage til. 52 HISTMAG Eksamenstilmelding og -resultater: I den øverste menubar finder du SELVBETJENING. Når du er under dette punkt, skal du kigge i den højre menubar, hvis du skal se dine eksamensresultater (Undervisning & Eksamen —> Resultater) og dine eksamenstilmeldinger (Undervisning & Eksamen —> Eksamen —> Vis Tilmeldinger). Mail: Når du starter på KU, får du automatisk en mailadresse, der er tilknyttet intranettet. Det er til denne adresse, du får tilsendt mails fra KU, bliver opdateret omkring dine grupperum, og får oplysninger fra Histoplag (som er den officielle opslagstavle for historiestudiet på KU). Absalon: Denne side bruges som side for de enkelte undervisningshold. Det er her, underviserne lægger deres undervisningsplaner samt eventuelle noter fra undervisningen og forelæsningerne ud. Du vil automatisk blive tilføjet de fag, du skal have, men det er stadig vigtigt, at du tjekker, om du er blevet tilføjet de rigtige. Internet på KU: For at komme på KU’s wifi skal du igen bruge dit brugernavn og din adgangskode. Netværket hedder eduroam, og hvis du er logget ind på dette netværk, har du internetadgang på alle KU’s fakulteter samt visse universiteter verden over. For at få adgang til netværket, skal du logge ind med dit brugernavn efterfulgt af @sc.ku.dk (’sc’ står for Søndre Campus, som er KUA’s andet navn). Koden er den kode, du har fået tilsendt. Eksempel: Brugernavn: [email protected] Kode: 1234 Hvis du ikke kan få det til at fungere, så spørg din tutor, søg hjælp på it.hum.ku.dk eller spørg KUA’s søde IT-supportere på platformen i KUA 2 (dvs. over informationen i de runde “skumfiduser” midt på torvet). Kopi og print på KU: 53 STUDIESTART 2015 På KUA finders der rigtig fine forudsætninger for at printe, hvis man ellers lige tager sig nogle minutter til at sætte systemet op på sin computer, og giver systemet ca. et døgns betænkningstid den første gang, man skal printe. For at få sat systemet op på din computer, skal du bl.a. installere en driver via denne hjemmeside: http://it.hum.ku.dk/vejledning/printsys/ Her finder du også en nem og overskuelig vejledning, som i hovedtræk vil blive gennemgået her: − For det første skal du oprette en profil på hjemmesiden http://hd.sc.ku.dk. Også til dette bruger du dit KU-brugernavn og kode! − Dernæst skal du installere en driver via det førnævnte link. Bemærk, at der er forskellige drivere til windows, mac og linux. − For at printe skal du sørge for, at der er penge på din konto. Det indsætter du via printbetaling.sc.ku.dk − Når du printer fra din computer, skal du nu vælge Konica eller HP (alt efter hvad, du har installeret). Når du trykker print, dukker printerkøen op. Her skal du trykke på ’genoptag’ for den fil, du skal have printet. Dernæst bliver du bedt om at skrive dit KU-brugernavn og din kode. Hvis filen derefter forsvinder fra listen, har du gjort det rigtigt! − Nu skal du finde en printer og logge ind på den med dit KU-brugernavn og den firecifrede kode. Der findes vejledninger ved alle printerne, hvis du er i tvivl om, hvordan de fungerer. Selvom det lyder kompliceret, er det såre simpelt. Men hvis det alligevel ikke vil lykkes for dig, så spørg din tutor, søg hjælp på it.hum. ku.dk eller spørg KUA’s IT-supportere. 54 HISTMAG Fagene på Saxo-instituttet Historie På uddannelsen i historie får du lov til selv at dykke ned i kilderne og komme bag om den nutid og fortid, du kender. Historien bidrager til, at vi lærer at forstå os selv gennem vores baggrund og sammenhæng med verden udenfor. Som studerende på historie beskriver du på den ene side menneskers livsvilkår og livsforløb et konkret sted i verden, på den anden side fokuserer du på mere overordnede samfundsstrukturer og modeller. Du lærer at arbejde analytisk og kritisk med problemstillinger, litteratur og kilder, der vedrører historien. Etnologi Hvordan forstår vi vores egen og andres måde at leve på? Og hvad betyder den viden for vores eget liv? På uddannelsen i etnologi udforsker de studerende både nutidige forhold og det historiske dagliglivs kulturelle og sociale former. Etnologer søger ofte at integrere det historiske perspektiv i undersøgelser af nutidige forhold. Konkret kan det være en undersøgelse af kulturen på en arbejdsplads, københavnske børns idrætsvaner eller svenskernes forventninger til Øresundsregionen. På uddannelsen i etnologi går man helt tæt på de kulturelle forskelle i Danmark, Europa og resten af verden, og man vil hurtigt opdage, at virkeligheden tit giver komplicerede svar på selv de mest enkle spørgsmål. 55 STUDIESTART 2015 Latin (klassisk filologi) Latin har været ’lærdommens sprog’ i den vestlige verden igennem århundreder. Som studerende på latin arbejder man med alt fra filosofi og religion til arkitektur, historie og digterkunst. Man læser store latinske klassikere som Ovid, Harats og Vergil og erfarer, hvordan europæisk litteratur og tænkning er forankret i latinske værker. De studerende får et solidt kendskab til det latinske sprog og lærer, at den europæiske kultur har rødder i antikken, middelalderen og renæssancen. Græsk (klassisk filologi) På uddannelsen i klassisk græsk finder man hurtigt ud af, at den græske kultur og det græske sprog har haft stor betydning for europæisk kultur og sprog. Man lærer, hvordan den europæiske kunsthistorie og teatertradition tager afsæt i klassisk græske former, og at europæisk idéhistorie har rødderne solidt plantet i store græske tænkere som Platon og Aristoteles. Derudover lærer man at beherske det klassiske sprog. Forhistorisk arkæologi Den ene dag står man i et hul i jorden på en pløjemark og graver en flintøkse fri af jorden, den næste sidder man på biblioteket og pløjer sig gennem tykke bøger om flintsten for at finde ud af, hvornår øksen er fra. Forhistorisk arkæologi er et studie, som indeholder både en meget praktisk og en teoretisk-analytisk tilgang til stoffet. På uddannelsen undersøger man, hvad der rent fysisk gemmer sig nede i jorden, og hvad det kan fortælle os om fortidens mennesker og kulturer. 56 HISTMAG Klassisk arkæologi På klassisk arkæologi fører alle veje til Rom - og Athen. På uddannelsen i klassisk arkæologi går man på opdagelse i Italiens og Grækenlands forhistoriske og antikke kulturer helt tilbage fra de første spor af mennesker og frem til Romerrigets fald. Man udforsker de græske, etruskiske og romerske materielle kulturer fra bronzealder til og med senantikken. Man lærer om arkaisk, klassisk og hellenistisk tid i Grækenland og senrepublikansk til severisk tid i Italien. Det primære fokus er på de konkrete materielle levn, som man som studerende kan være med til at finde, beskrive, datere og fortolke. Men de studerende arbejder også med den klassiske kulturers historiske betydning for vestlig europæisk kultur. (Tyvstjålet og lettere bearbejdet fra http://studier.ku.dk/bachlor/a-z/) 57 STUDIESTART 2015 ”Man er først rigtig historiker når...” I et forsøg på at fange en bid af studiets magi, har vi bedt historiestuderende på alle niveauer om at færdiggøre sætningen: ”Man er først en rigtig historiker …”. ”… man føler sig elitær på [historiefestivalen] Historiske Dage.” Christian, 3. semester ”… man kan kongerækken udenad.” Peter, BA ”… man tror, drømmepigen skal findes på et antikvariat.” Mads, 3. semester ”… man har læst Svend Gissels disputats ”Landgilde og udsæd” - med fornøjelse.” Hans-Henrik Appel, museumsinspektør ”… man har hørt på Carsten Jahnkes 40-minutter lange snak om referencesystemer.” Mathias, 3. semester ”… man har haft fingrene dybt nede i de håndskrevne arkivalier.” Karl-Erik Frandsen, lektor emeritus ”… man stopper med at gå op i sit tøj, gror sig et skæg og har en weekend, der kun består af Fernet Branca og smøger.” Áki, 3. semester. 58 HISTMAG ”… man elsker at tæske sin familie i en omgang Bezzerwizzer.” Nanna, 5. semester ”… man er Facebook-venner med Jes Fabricius-Møller.” Villiam, 3. semester 59 STUDIESTART 2015 Find vej Historie ligger på KUA 2 på adressen Karen Blixens Vej 4, 2300 København S. Med offentlig transport er det lettest at tage metroen til Islands Brygge st., som ligger lige ved universitetet. Bus 12 og 33 kører desuden forbi - stoppet hedder Universitetet, Amager. Hvis du har brug for hjælp til at finde vej, så rådfør dig eventuelt med www.krak.dk eller www.rejseplanen.dk. På bagsiden af bladet finder du et kort over hele fakultet. Saxo-instituttet, hvor historie hører til, bor i bygning 12 - lige ved siden af hovedindgangen, hvor du skal møde første dag. Hovedindgangen ligger ikke, som man måske kunne forvente, ud mod Njalsgade, men overfor Fakultetsbiblioteket. KUA 3 er i øjeblikket under opførelse, og i den forbindelse kan det være lidt af en fidus at finde ind af hovedindgangen, pga. byggeafspærringen. Tricket her er, hvis man kommer fra metro eller bus, at gå hele vejen rundt om KUA 2, og så dreje ind ad Karen Blixens vej. Første dag vil der være søde tutorer til at følge dig på vej. KUA er et stort sted, og selv for garvede universitetsstuderende kan det en gang imellem knibe med at finde rundt. Det hjælper hvis man forstår systemet: Nummereringen af lokalerne er inddelt i en tredelt kode. Første nummer angiver bygningen, andet nummer viser hvilken etage det er på, mens tredje nummer er selve lokalenummeret. Bygningerne er desuden farvekodede. Saxo-instituttet, hvor du vil opholde dig mest, er en nydelig nuance af neongrøn, der skulle være til at finde. 60 HISTMAG KUA 1 har bygningsnumrene 21-27, mens KUA 2 har bygningsnumrene 10-16. Café Helga har lokalenummer 12.3.68, hvilket altså betyder bygning 12, 3. etage, lokale 68. I introdagene vil du hovedsageligt være i KUA 2-bygningerne – men vi vil også besøge KUA 1 i forbindelse med oplæg. Hvis du skulle blive i tvivl om hvor du skal være, kan du rådføre dig med kortet på næste side, spørge en tutor eller henvende dig i receptionen ved hovedindgangen. 61 STUDIESTART 2015
© Copyright 2024