1. No category

Silkeborg Vand A/S
Tietgensvej 3
8600 Silkeborg
3. september 2015
Endelig vandindvindingstilladelse – Hvinningdal Vandværk.
Anlægs ID:
743-10-0080-00
Jupiter ID:
00079983
Beliggenhed:
Matr. nr. 13 e Hvinningdal By, Balle (Selve vandværket og de
2 østligste boringer).
Matr. nr. 5 ao Hvinningdal By, Balle (de 2 vestligste boringer).
Indvindingsboringer:
B1
B2
B3
B6
B4
B5
Indvindingsmængde:
2.500.000 m3/år
Tidsfrist:
Tilladelsen udløber 30. september 2045. Hvis indvindingen til
den tid ønskes fortsat, skal der inden tidsfristens udløb søges
om fornyelse af tilladelsen.
Ole Dyrsø Jensen
Direkte tlf.: 8970 2091
[email protected]
- DGU nr. 87.957
- DGU nr. 87.595
- DGU nr. 87.596
- DGU nr. 87.910
– DGU nr. 87.776 (reserveboring)
- DGU nr. 87.1268 (reserveboring)
Teknik og Miljø
Søvej 3, 8600 Silkeborg
Sagsnr: EMN-2013-54119
Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 8970 1000
www.silkeborgkommune.dk
Afgørelse
Silkeborg Kommune giver hermed Silkeborg Vand A/S tilladelse til at indvinde grundvand
til almen drikkevandsforsyning fra Hvinningdal Vandværk. Vilkårene for tilladelse er beskrevet nedenfor i punkt 1-13.
Tilladelsen gives i henhold til §§ 20 og 21 i Vandforsyningsloven1.
Silkeborg Kommune har endvidere afgjort, at det ansøgte ikke kræver udarbejdelse af
kommuneplanretningslinjer ledsaget af en særlig VVM vurdering, og at det ansøgte ikke
påvirker Natura 2000 områder og bilag IV-arter væsentligt. I forbindelse med den endelige indvindingstilladelse er der således ikke udarbejdet en konsekvensvurdering.
Afgørelserne er truffet med hjemmel i Planlovens2 § 11 g og § 3 i VVM bekendtgørelsen3,
og §§ 7 og 8 i Habitatbekendtgørelsen4.
Tilladelsen er annonceret på Silkeborg Kommunes hjemmeside 3. september 2015.
Tilladelsen erstatter tidligere givne tilladelser. Vandindvindingsanlægget må ikke på væsentlig måde udbedres eller ændres uden tilladelse fra Silkeborg Kommune.
Vilkår
1. Formål
Indvinding af vand til almen vandforsyning inden for det fremtidige forsyningsområde til
Hvinningdal Vandværk (Silkeborg Vand A/S), der er fastlagt i den til enhver tid gældende
vandforsyningsplan. Gældende vandforsyningsplan er ”Vandforsyningsplan 2010-2017 for
Silkeborg Kommune”.
2. Boringer
Indvindingsboringer
Tilladelsen gives til indvinding fra følgende 4 indvindingsboringer og 2 reserveboringer:
Boring, DGU nr. 87.957 (B1): etableret i 1987. Boringen er 58 m dyb og filtersat fra 28-58
m under terræn.
1
2
3
Lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013 om lov om vandforsyning
Lov om planlægning, nr. 587 af 27. maj 2013
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), nr. 1184 af 6.
november 2014
4
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse
af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007
Side 2
Boring, DGU nr. 87.595 (B2): etableret i 1974. Boringen er 50 m dyb og filtersat fra 38-50
m under terræn.
Boring, DGU nr. 87.596 (B3): etableret i 1974. Boringen er 50 m dyb og filtersat fra 35-50
m under terræn.
Boring, DGU nr. 87.910 (B6): etableret i 1985. Boringen er 60 m dyb og filtersat fra 36-60
m under terræn.
Boring, DGU nr. 87.776 (B4): etableret i 1974. Boringen er 46 m dyb og filtersat fra 31-46
m under terræn. Reserveboring.
Boring, DGU nr. 87.1268 (B7): etableret i 2003. Boringen er 80 m dyb og filtersat fra 6880 m under terræn. Reserveboring.
3. Vandmængde
Der må indvindes op til i alt 2.500.000 m3/år. Anlæggets samlede ydeevne må ikke overstige 300 m³/t. Alle råvandspumper er frekvensstyrede. En tilnærmelse af denne maksimale ydeevne vil kun komme på tale i eventuelle perioder, hvor al oppumpning af grundvand finder sted fra Hvinningdal Vandværk.
Indvindingsanlæggets samlede pumpekapacitet og væsentlige ændringer i pumpestrategi
må kun ændres i samråd med og en forudgående godkendelse fra Silkeborg Kommune.
4. Tidsfrist
Tilladelsen gælder til den 30. september 2045.
Tilladelsen udløber den 30. september 2045. Hvis indvindingen til den tid ønskes fortsat,
skal der inden tidsfristens udløb søges om fornyelse af tilladelsen.
5. Kontrol med vandmængder
Vandforbruget skal måles med vandmåler på ”indgang råvand på vandværket” og ”afgang
vandværk til forbrug”.
Der skal foretages en måling af vandforbruget for hver boring (på årsbasis).
Den samlede årsindvinding og en opgørelse af indvinding fra hver boring, opgjort fra den
1. januar til den 31. december, skal sendes til Silkeborg Kommune inden den efterfølgende 1. februar.
Der skal foretages en registrering og indberetning af den årlige skyllevandsmængde.
Bestemmelserne om målemetoden kan til enhver tid ændres af tilladelsesmyndigheden.
Side 3
6. Erstatningsregler
Vandværket er erstatningspligtig for skader jf. vandforsyningslovens § 23, som voldes i
bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under anlæggets drift. I mangel
af forlig afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndigheden.
7. Beskyttelsesområder og fredningsbælter
a. Fredningsbælte. Inden for en afstand af 10 m fra hver af de 4 aktive indvindingsboringer er der udlagt et fredningsbælte5. Her må der ikke gødes,
anvendes eller foretages opblanding af insekt- eller ukrudtsdræbende midler m.v.. Fredningsbæltet er markeret i terrænet med indhegning.
b.
Beskyttelsesområde. Omkring boringerne fastlægges et beskyttelsesområde 6, med radius 300 meter. Inden for dette område vil det som udgangspunkt være forbudt at aflede spildevand til jorden eller at etablere andre af
de i Miljøbeskyttelseslovens § 19 nævnte forhold. For nedsivningsanlæg,
der alene tjener til afledning af tagvand, gælder forbuddet dog kun for et
område begrænset af en cirkel med centrum i boringen og radius 25 meter.
c. ” 25 m zonen”. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius
på 25 m fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene
vandforsyningsanlæg7.
d. BNBO. Silkeborg Kommune har beregnet Boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO) for Hvinningdal Vandværk (de 4 aktive indvindingsboringer og de
to reserveboringer). Inden for det samlede BNBO er der foretaget risikovurderinger af mulige forureningskilder med henblik på at vurdere behovet
for beskyttende foranstaltninger for at sikre kildepladsen. BNBO udgør en
del af indsatsplan Funder. For en nærmere redegørelsen for BNBO for Hvinningdal Vandværk henvises derfor til indsatsplanen.
8. Anlæggets geografiske placering og indretning
En beskrivelse af anlæggets tekniske indretning er foretaget under ”sagens behandling”.
Hvinningdal Vandværk er beliggende i et bakket skovområde i den sydøstlige del af et
Område med Særlige Drikkevandsinteresser (Funder OSD) – umiddelbart vest for Silkeborg by og nær Møllebæk.
5
§ 24 i Lov om miljøbeskyttelse 879 af 26/06 2010
6
§ 22 i Lov om miljøbeskyttelse 879 af 26/06 2010
7
§ 21 b i Lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26/06 2010
Side 4
De 4 aktive indvindingsboringer og de 2 reserveboringer har et indbyrdes vest-øst gående
forløb (se figur 1) og er alle etableret i og omkring et mindre, NS-gående dalstrøg (ca.
kote 50 m), hvor Hvinningdal Vandværks indvindingsopland ellers ligger i et svagt kuperet
moræneplateau omkring kote 90 m. Afstanden mellem den vestligste og østligste boring
er ca. 430 m. Da grundvandsstrømningen er rettet fra nordvest mod sydøst, betyder dette, at boringerne stort set ligger langs grundvandets strømningsretning.
Figur 1. Placering af Hvinningdal Vandværks indvindingsboringer.
Anlægget blev besigtiget den 20. marts 2015.
Vandværkets 4 aktive indvindingsboringer er alle installeret med dykpumper.
Vandindvindings- og behandlingsanlægget må ikke på væsentlig måde udbedres eller ændres før, at Silkeborg Kommune har givet tilladelse hertil.
9. Videregående vandbehandling med natronlud
Vilkår nr. 9 skal opfattes som en endelig tilladelse til og lovliggørelse af tilsætning af natronlud til råvandet.
Side 5
Råvandet på Hvinningdal Vandværk er tidligere blevet behandlet med hydratkalk til neutralisering af det sure vand - lav pH-værdi omkring 6,4 i råvandet (6,1-6,7 i forhold til de
aktive indvindingsboringer) og deraf følgende et indhold af aggressiv kuldioxid fra ca. 35
mg/l til 50 mg/l.
Natronlud-tilsætningen indgår som en del af forbehandlingen af råvandet på vandværket.
I medfør af Vandforsyningslovens § 21 meddeles Silkeborg Vand A/S hermed tilladelse til
dosering af natronlud til råvandet som et led i vandbehandlingen. Tilladelsen til anvendelse af natronlud i vandbehandlingen meddeles på følgende vilkår:
1. Anlægget skal være indrettet og drevet i overensstemmelse med den fremsendte
projektbeskrivelse i ansøgningen.
2. Silkeborg Vand skal sikre sig, at luden under transport ikke forurenes med rester
fra tidligere transporter. Natronluden skal være indkøbt hos en leverandør, der kan
dokumentere, at de anvendte tanke er rengjorte på forsvarlig vis.
3. Hvis der i natronluden måtte være urenheder (se oversigt over disse stoffer under
sagens behandling), må indholdet af det enkelte stof højest give anledning til et
bidrag på 2 % af kvalitetskravet for det pågældende stof ved måling i det udsendte
vand fra vandværket. Indholdet af urenheder skal dokumenteres ved producentens
produktblade eller ved analyse af luden for hver leverance.
4. Der må højst tilsættes 41 mg koncentreret NaOH pr. liter drikkevand. Tilsætningen
skal ske på en måde, så der ikke er risiko for, at der kan ske overdosering og
overløb af natronlud til drikkevandssystemet. Tilsvarende skal sikres i tilfælde af
strømsvigt.
5. Natronludanlæg og pH-målere i rentvandstanke skal tilses jævnligt og være
tilsluttet et alarmsystem.
6. Der skal på anlægget forefindes pH-styring med registrerende kontrol til sikring af,
at pH i det behandlede vand ikke overstiger 8,5 ved indløb til rentvandstanke.
Kontrolordningerne skal udformes, så doseringen af ludtilsætningen afbrydes ved
pH > 8,5.
7. Luden skal håndteres og opbevares således, at der ved lækage eller spild ikke kan
ske tilløb til vandværkets installationer eller til kloak.
8. Personalet, der betjener anlægget, skal være uddannet til håndtering af natronlud
og således være informeret om natriumhydroxids ætsende egenskaber og være
bekendt med, hvilke foranstaltninger, der skal foretages i tilfælde af udslip eller
direkte kontakt.
9. Vilkårene kan til enhver tid revideres, hvis Silkeborg Kommune som
tilsynsmyndighed finder det miljømæssigt begrundet.
Denne tilladelse vedrører kun forhold omfattet af Miljøbeskyttelsesloven og
Vandforsyningsloven. Silkeborg Vand A/S er derfor selv ansvarlig for, at anlægget er
etableret, indrettet og bliver drevet i overensstemmelse med anden relevant lovgivning,
f.eks. byggelovgivning, arbejdsmiljølovgivning m.v.
Side 6
Selve anlægsbeskrivelsen er foretaget under ”Sagens behandling”.
10. Overvågningsprogram
Et overvågningsprogram skal gøre det muligt i tilstrækkelig grad at overvåge den tidslige
udvikling i grundvandsspejlets beliggenhed og grundvandskvalitet. Overvågningen skal
finde sted både i indvindingsboringer, eksisterende og eventuelle anbefalede overvågningsboringer. Overvågningsprogrammet fremgår af bilag 1, som giver en oversigt over
de overvågningsboringer, som skal pejles eller anbefales pejlet samt en omtrentlig placering af to supplerende overvågningsboringer.
Revisionen af overvågningsprogrammet er foretaget for sikre den bedst mulige repræsentative dækning af overvågningsboringer inden for vandværkets indvindingsopland og
grundvandsdannende opland. Det tilstræbes desuden, at boringernes udbygning fremmer
muligheden for niveaubestemt vandprøvetagning (overvågning af såvel det nydannede
grundvand og grundvandet i selve indvindingsmagasinets øvre og nedre dele).
Pejlehyppigheden sættes til 4 gange årligt, ca. 1/2, 1/5, 1/8 og 1/11. De udførte pejlinger
for det forgangne år indsendes til Silkeborg Kommune sammen med indberetningen af
den årlige oppumpede vandmængde (vilkår, pkt. 5).
Det er af afgørende betydning for overvågningens effektivitet, at Hvinningdal Vandværk
indberetter samtlige overvågningsdata korrekt til relevante myndigheder og databaser
samt, at Silkeborg Kommune fører tilsyn hermed.
Silkeborg Kommune vil tage indvindingstilladelsen op til fornyet behandling med henblik
på en revurdering af den tilladte indvindingsmængde, hvis det med baggrund i overvågningsprogrammet vurderes, at der sker en uacceptabel påvirkning af grundvandsstanden
eller vandkvaliteten.
11. Vandkvalitet og analyser
Kvaliteten af vandet skal kontrolleres efter de til enhver tid gældende regler8.
Udgifterne ved prøvetagning og undersøgelserne afholdes af Silkeborg Vand A/S. Prøverne til undersøgelser udtages fra:
a.
b.
c.
d.
råvandet fra de enkelte indvindingsboringer
vandet, der udpumpes fra vandværket
vandet, der leveres til forbrugerne.
vandprøver fra udvalgte overvågningsboringer (efter et konkret behov)
Silkeborg Kommune vil på baggrund af ovennævnte punkter (a-d) meddele Hvinningdal
Vandværk et prøvetagningsprogram. Prøvetagningsprogrammet er udformet i relation til
de eksisterende boringer, og en justering vil finde sted ved en ændring i disse forhold.
8
Bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Side 7
Prøverne skal udtages af og undersøges på et miljølaboratorium, der er akkrediteret hertil,
jf. de til enhver tid gældende regler.
12. Afledning af filterskyllevand
Der meddeles særskilt tilladelse til afledning og udledning af filterskyllevand.
Anlægget er forsynet med vandmåler til registrering af den udpumpede mængde af filterskyllevand.
Den samlede årlige skyllevandsmængde ligger i intervallet 10-15.000 m3, svarende til ca.
0,5 % af den årlige oppumpede vandmængde (skyllevand, 11.315 m3 og oppumpning,
2.491.312 m3 i 2014). Filterskyllevandet ledes til ét af to sedimentationsbassiner. Efter
bundfældning i bassinerne ledes det øverste klarede vand langsomt ud i det nordlige tilløb
til Møllebæk (ca. 5 l/sek.).
Efter bundfældning udledes det frafiltrerede okkerslam ca. hver anden måned til offentlig
spildevandskloak (900-1.000 m3/år).
Hvis Silkeborg Kommune vurderer, at udledningen ikke er miljømæssig forsvarlig, vil
kommunen meddele vandværket påbud om at ændre udledningsforholdene.
13. Anlæggets funktion i undtagelsessituationer
Af hensyn til eventuelt radioaktivt nedfald eller anden luftbåren forurening skal Hvinningdal Vandværk jf. Bekendtgørelse nr. 785 af 12. april 2013 (”Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning”) være indrettet på en sådan måde, at der er skabt mulighed for
at indpumpe råvand uden om vandværkets vandbehandlingsanlæg og direkte ud på hovedledningerne til vandforsyningsområderne. Dette kan undlades, hvis iltningsluften kan
renfiltreres ved specielle filtre, og rentvandsbeholdere og vandfiltre beskyttes mod radioaktivt nedfald (tilførslen af iltningsluft kan afbrydes).
Såfremt filtrene passeres, skal iltningsluften kunne renfiltreres for radioaktivt nedfald ved
specielle filtre, og rentvandsbeholder beskyttes mod radioaktivt nedfald.
Sagens behandling
Baggrund
Lukningen af både Søholt Vandværk i 2002 og det gamle Gudenå Vandværk i 2008 har
bevirket, at hele vandforsyningen til Silkeborg by og det øvrige forsyningsområde i de sidste 12 år har været i en sårbar situation. For at optimere forsyningssikkerheden til Silkeborg Vand A/S´ forsyningsområde og samtidig forbedre fleksibiliteten i indvindingsstrategi
har det derfor været nødvendigt at supplere indvindingen fra Hvinningdal Vandværk for
derved at sprede Silkeborg Vands indvinding til samlet at udgøre 2-3 kildepladser. Dette
er nu gjort ved at etablere Gudenå Vandværks nye kildeplads i Nordskoven.
Side 8
Indvindingstilladelsen til Hvinningdal Vandværk på 3 mio. m3/år er oprindelig udløbet den
4. januar 2010. Tilladelsen er som følge af den statslige vandplanlægning administrativt
forlænget til et år efter vedtagelse af den kommunale vandhandleplan, dvs. ind til videre
til den 1. juni 2016.
Silkeborg Kommune har imidlertid nu fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde en ny indvindingstilladelse for Hvinningdal Vandværk på grund af den nyligt givne tilladelse til Gudenå Vandværk (tilladelse af 12. december 2014), hvor der blev givet en årlig indvindingstilladelse på 1 mio. m3. Da det forventes, at denne tilladelse udnyttes fuldt ud, er det
aftalt med Silkeborg Vand A/S, at indvindingstilladelsen for Hvinningdal Vandværk reduceres til 2,5 mio. m3/år.
Med en formodet uændret, samlet indvinding (indvindingen i 2014 var på 2.491.312 m3),
vil dette alt andet lige resultere i en indvinding omkring 1,5 mio. m3 årligt fra Hvinningdalkildepladsen og dermed en mere ekstensiv belastning af grundvandsressourcen i området.
Der vil således i forhold til den reducerede indvindingstilladelse stadig være en buffer på
omkring 1 mio. m3 ved Hvinningdal Vandværk.
En anden væsentlig grund til at give en ny indvindingstilladelse på nuværende tidspunkt
er udarbejdelsen af en indsatsplan for Funder OSD, hvori bl.a. indgår en ny beregning af
indvindings- og det grundvandsdannende opland på basis af den nedsatte indvindingstilladelse og integreringen af et nyt overvågningsprogram.
Plangrundlag
I Silkeborg Kommunes Vandforsyningsplan 2010–2017 fremgår det, at vandværker med
en indvinding over 200.000 m3/år som minimum bør have to kildepladser og primært
uden for bymæssig bebyggelse.
Der er etableret en ringforbindelse med Gudenå Vandværk for at optimere forsyningssikkerheden.
I Vandplan 2010–2015 for Randers Fjord-oplandet er der ikke angivet indsatser over for
vandværkets vandindvinding. Ved den hidtidige indvindingstilladelse på 3 mio. m3/år var
medianminimumvandføringen i Møllebækken beregnet til ca. 64 % af den oprindelige medianminimumvandføring (tilladelsen anvendt fuldt ud).
En reduceret indvindingstilladelse til 2,5 mio. m3/år og et niveau for en antaget fremadrettet aktuel indvinding på ca. 1,5 mio. m3/år giver tilsvarende reducerede påvirkninger af
medianminimumsvandføringen til henholdsvis ca. 53 % og ca. 33 % af den oprindelige
medianminimumsvandføring. Der kan forekomme variationer i påvirkningen af Møllebækken afhængig af indvindingsstrategien på kildepladsen (fordeling af boringernes anvendelse).
Side 9
Tilsyn
I forbindelse med den endelige indvindingstilladelse er der den 20. marts 2015 udført et
teknisk-hygiejnisk tilsyn på vandværket. Med baggrund i tilsynet konkluderes det, at
Hvinningdal Vandværk fremstår som et veldrevet og moderne vandværk, og tilsynet gav
derfor ikke anledning til bemærkninger af væsentlig karakter.
Anlæggets indretning
Vandværkets 4 boringer er alle installeret med dykpumper.
DGU
DGU
DGU
DGU
nr.
nr.
nr.
nr.
87.957
87.595
87.596
87.910
- SP215-1-A, frekvensstyring
- SP125-2-2, frekvensstyring
– SP125-2-AA, frekvensstyring
– SP210-?, frekvensstyring
Alle boringer er planlagt til at være i drift samtidig og kører normalt kun med 80 % af den
maksimale ydelse. Hver pumpes ydelse styres af niveaumålere for at holde en så jævn og
ensartet sænkning som mulig i alle boringer. Den samlede ydelse har under den hidtidige
indvindingstilladelse været holdt på ca. 300 m3/t i sommerperioden og ca. 220 m3/t i vinterperioden.
Den samlede ydelse på anlægget forventes at blive nedjusteret til ca. 200 m3/t om sommeren og ca. 120 m3/t om vinteren, når anlægget ved Nordskoven er fuldt oppe at køre.
Først på det tidspunkt, hvor Silkeborg Vand A/S tilpasser indvindingen til den nye, reducerede tilladelse for Hvinningdal Vandværk bliver det afklaret, hvad den maksimale samlede
kapacitet bliver og, hvad de enkelte boringer får i ydelse. Disse data skal indberettes til
Silkeborg Kommune, når disse data foreligger.
For at fjerne indhold af aggressiv kuldioxid hæves pH ved tilførsel af natronlud (NaOH) fra
et tankanlæg, som omfatter opbevaringstanke til i alt 24 m3 koncentreret natronlud fordelt
på 3 tanke. Tilsætningen af lud foregår umiddelbart efter beluftning og inden filteranlægget.
Efterfølgende ledes det iltede vand gennem 6 parallelt koblede, åbne sandfiltre hver med
et areal på 13,4 m2 (”hurtig-filtrering”). Filterkapaciteten er hver især på 54 m3/t. Filtrenes samlede kapacitet er på 324 m3/t.
Det filtrerede vand ledes til opmagasinering i en 2-kamret rentvandstank. Hvert kammer
har et volumen på 850 m3 (samlet volumen 1.700 m3).
I forbindelse med returskylning foretages først en skylning med luft via en kapselblæser
(ydelse 780 m3/t) og derefter med vand via en skyllevandspumpe (skyllemetode luftvand). Skyllehyppighed er ca. hver 5. dag eller ca. 73 skylninger pr. år. Vandmængde pr.
skylning er ca. 155 m3. Vandet fra returskylning af filtrene ledes til et ud af 2 sedimentati-
Side 10
onsbassiner, hver med et overfladeareal på ca. 550 m2) for fraseparering af okkerslam,
der udledes til det offentlige spildevandskloaksystem. Den klare vandfase udledes via
regnvandskloak til Møllebækken.
Fra rentvandstanken sendes vandet ud på ledningsnettet og højdebeholdere med 6 stk.
frekvensstyrede rentvandspumper med ydelser på 450 (P1), 80 (P2), 200 (P4), 375 (P5),
375 (P6) og 550 (P8) m3/time. Udpumpningsanlægget består af 3 primære trykzoner og
16 trykforøgerstationer. Til vandværket findes på nuværende tidspunkt i alt 14.777 tilsluttede ejendomme.
Beskrivelse af vandbehandling med natronlud
Tilladelser - historik
Århus Amt meddelte den 14. juli 2005 midlertidig tilladelse til tilsætning af natronlud (natriumhydroxid) til vandet på Hvinningdal Vandværk som et pilotprojekt.
Silkeborg Kommune meddelte den 5. september 2008 en midlertidig forlængelse af den af
Århus Amt givne tilladelse til forsøgsmæssigt at tilsætte natronlud til råvandet i stedet for
hydratkalk.
Silkeborg Vand A/S ansøgte den 12. november 2008 om en permanent tilladelse til særlig
vandbehandling – tilsætning af natronlud.
Natronlud
Råvandet på Hvinningdal Vandværk har et højt indhold af aggressiv kuldioxid og er derfor
surt med en lav pH. For at neutralisere vandet er videregående vandbehandling nødvendig. Den oprindelige vandbehandling var baseret på tørdosering af hydratkalk. På grund af
vandets kemiske sammensætning medførte denne form for tilsætning af hydratkalk imidlertid en række ulemper i form af porøse belægninger på rør og installationer på vandværket og hyppige tilstopninger af filtrene med en resulterende lavere kapacitet.
For at fjerne disse ulemper og forbedre stabiliteten i vandbehandlingen søgte Silkeborg
Vand A/S derfor om tilsætning af natronlud (natriumhydroxid, NaOH) til råvandet på
Hvinningdal Vandværk.
Anlægsbeskrivelse
På baggrund af oplysninger fra Silkeborg Vand A/S fremgår det, at der er truffet en række
foranstaltning, der skal sikre en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig drift – der kan bl.a.
nævnes:
Tankanlægget: Omfatter opbevaringstanke til i alt 24 m3 koncentreret natriumhydroxid,
fordelt på 3 tanke (svarende til ca. 30 tons). Kapaciteten svarer til 16-18 dages produktionskapacitet på vandværket.
Tankene er forsynet med flere systemer til sikring mod overfyldning. Tankene er opstillet
indendørs i et tæt og ludresistent bassin (sump af beton med en volumen på 62,2 m3 og
en dybde på 3,5 m), der kan rumme alle 3 tankes rumindhold i tilfælde af lækage.
Side 11
Tankanlægget er tilsluttet elektronisk lækageovervågning via SRO-anlægget med alarm i
tilfælde af lækage.
Håndtering: Natriumhydroxiden leveres med tankbiler. Der er indrettet en asfalteret Pplads ud for forbehandlingsbygningen, hvor tankbilerne holder under påfyldning af lud til
tankanlægget. For at forebygge at et eventuelt spild vil kunne løbe til kloak, vil en nærliggende kloak blive spærret med ballon under påfyldningen.
Påfyldning af lud vil kun ske efter aftale med og under overvågning af vandværkets driftspersonale, der er uddannet i, hvordan lud skal håndteres. Påfyldningsrøret til ludtankene
er forsynet med en afspærringsventil inde i lokalet. Dette for effektivt at sikre, at der ikke
kan ske tilbageløb gennem påfyldningsrøret.
Dosering og styring:
Der tilsættes 1 liter lud pr. 18.000 liter vand, hvilket svarer til 0,0000556 liter lud/liter
vand eller 0,0556 liter pr. m3 vand. Massefylden for lud er ca. 1,35 kg/liter, hvilket betyder, at 0,0556 liter svarer til 0,041 kg. Ved normal drift tilsættes således i alt 41 mg lud
pr. m3 vand.
Luddoseringen styres automatisk ved hjælp af en råvandsflowmåler og flere uafhængige
pH-målere. Der doseres lud 2 steder:
1) lige efter iltningsanlægget (60 % - 25 mg/m3) og
2) lige inden indgang til rentvandstankene (40 % - 16 mg/m3).
På vandværket findes 2 online overvågningsenheder, én efter filter og én efter rentvandstank ved afgang vandværket. Disse enheder overvåger vandkvaliteten kontinuerlig for pH,
turbiditet, temperatur og ilt. Data registreres på SRO-anlægget, der giver alarmer, hvis
der måles værdier udenfor de anførte kontrolværdier.
For at undgå risiko for overdosering kan doseringspumpen kun køre, hvis mindst én råvandsboring kører med et flow på minimum 35-40 m3/t. Doseringen finjusteres manuelt
ved hjælp af uafhængige online pH-målere, der er placeret 2 forskellige steder på værket
– efter filteranlægget og ved udgang fra vandværket.
Opholdstiden i rentvandstanken er 3-6 timer afhængig af det aktuelle forbrug.
Processen overvåges kontinuerlig med alarm til vandværkets SRO-anlæg og videre til et
24-timers bemandet vagtberedskab. Hvis der opstår lækage i slangen fra luddoseringspumpen, vil luddoseringspumpen automatisk stoppe, hvorved spild af lud forhindres.
Renhed af den anvendte NaOH (lud):
Silkeborg Vand A/S har oplyst, at den anvendte lud har en meget høj renhed og anvendes
i levnedsmiddelindustrien, bl.a. på mejerier. Silkeborg Vand A/S har fremsendt et datablad
fra leverandøren. Af databladet fremgår, at luden har følgende indhold af stoffer:
-
NaOH:
frit chlor:
NaCl:
Na2SO4 (natriumsalt/glaubersalt)
Na2CO3 (natriumcarbonat/soda)
Jern (Fe)
Side 12
mg/kg
max ppm w/w
max ppm w/w
max ppm w/w
27,7 %
0,003 %
30
1
1000
3
- Kviksølv (Hg)
- Vægtfylde v/ 20oC
max ppm w/w
g/cm3
0,03
1,308
Silkeborg Kommunes vurdering
På baggrund af Silkeborg Vands oplysninger i ansøgningen og hidtidige erfaringer vedrørende anvendelse af luddoseringsanlægget på Hvinningdal Vandværk vurderer Silkeborg
Kommune, at sikkerheden ved luddoseringsanlægget er meget høj.
Af anlægsbeskrivelsen fremgår, at der er taget omfattende sikkerhedsforanstaltninger til
forebyggelse af, at der i tilfælde af uheld eller udfald ikke kan udsendes drikkevand med
en for høj pH-værdi. Der skal bl.a. fremhæves:
-
Luddoseringsanlægget kun kan køre, når der er flow på råvandstilgangen på minimum 40 m3/t.
Der er overvågning af pH-værdien flere steder på vandværket – bl.a. før og efter
rentvandstanken.
Processen overvåges kontinuerlig med alarm til vandværkets SRO-anlæg og videre
til et 24-timers bemandet vagtberedskab.
Da renheden af den tilførte lud er meget høj, vurderer Silkeborg Kommune, at tilsætningen af lud ikke vil give en negativ påvirkning af drikkevandskvaliteten. F.eks. fremgår det
af det fremsendte produktdatablad, at luden kan indeholde op til 0,03 mg kviksølv pr. kg
lud. Ved den planlagte dosering på 20,5 mg lud pr. liter drikkevand kan det beregnes, at
kviksølvindholdet i det behandlede drikkevand maksimalt vil øges med 0,00065 µg/liter.
Iflg. Naturstyrelsens referencelaboratorium Eurofins anbefales, at drikkevand maksimalt
bør indeholde 0,1 µg kviksølv pr. liter.
På baggrund af ovennævnte beregning konkluderer Silkeborg Kommune, at den forurening med kviksølv, der eventuelt kunne tænkes at blive tilført drikkevandet via luddoseringen, vil være uden betydning for drikkevandskvaliteten.
Geologiske forhold
Hvinningdal Vandværk er placeret i et bakket skovområde vest for Silkeborg. Boringerne
har et indbyrdes vest-øst gående forløb (se figur 1) og er alle etableret i et mindre, NSgående dalstrøg (ca. kote 50 m), hvor Funder OSD og Hvinningdal Vandværks indvindingsopland ellers ligger i et svagt kuperet moræneplateau omkring kote 90 m. Overfladejorden består hovedsagelig af sandede aflejringer. Der findes et usammenhængende dække af moræneler på det højtliggende plateau, mens den øvrige del af oplandet er dækket
af senglacialt smeltevandssand. Flere steder langs de mest stejle dele af dalsiderne findes
det miocæne kvartssand i eller nær terræn.
Tabel 2 viser en oversigt over Hvinningdal Vandværks indvindingsboringer inklusiv de 2
reserveboringer. Tabellen viser i kortfattet form elementer vedrørende de enkelte boringers grundvandsbeskyttelse og magasinforhold.
Side 13
DGU nr.
Status
aktiv/sløjfet
B1,
87.957
B2,
87.595
B3,
B4,
87.776
m u.t.
1987
28-58
Aktiv
1974
38-50
1974
35-50
Terræn
Terræn
til ø.
til filter-
magasin
top
0m
2 m GI
1 m GL, 1
1 m GL, 2
m GI
m GI
4,2 m
ML/GL?
1974
31-46
0m
Aktiv
1985
36-60
0m
Reserve
2003
68-80
0m
87.910
87.1268
interval
Dæklagstykkelse3
Reserve
B6,
B5,
Etableringsår
Aktiv
Aktiv
87.596
Filter-
Ydelse*
Sænkning*
Magasin-forhold
(sand/frit-
3
(m /t)
spændt)
(m)
242
Ca. 6,2
Kvartssand/frit
142
Ca. 9,5
Kvartssand/frit
137
Ca. 10,5
Kvartssand/frit
?
?
Sand
290
Ca. 6,2
Kvartssand/frit
33,4
Ca. 10
4,2 m
ML/GL?,
1 m GI
0m
1m brunkul
13 m GL
Kvartsgrus/sand/spændt
*Målt ved boringens etablering
Tabel 2. Oversigt over Hvinningdal Vandværks boringer med de vigtigste data vedrørende indvinding
og geologi. B4 og B5 anvendes pt. ikke. DL=smeltevandsler, ML=moræneler, GI=glimmersilt,
GL=glimmerler.
Alle boringer indvinder fra tertiære lag i form af især kvartssand, hvori der findes spredte
indslag af glimmersand samt glimmerler og – silt. Det vidt udbredte grundvandsmagasin
er frit, og grundvandsspejlet på kildepladsen ligger i 6-10 meters dybde. Generelt set består lagserien øverst af 12-18 m smeltevandssand med tynde og spredte forekomster af
moræneler med en ringe horisontal udbredelse. Ved B6 findes dog kun 2 meter kvartært
sand. De kvartære lag overlejrer de tertiære lag, som er domineret af kvartssand ned til
50-60 meters dybde. Det er denne ca. 30-50 m tykke sekvens af kvartssand, som udgør
det primære grundvandsmagasin for Hvinningdal Vandværk. Under dette kvartssand findes først og fremmest glimmerler, som i flere boringer ikke er gennemboret. Kvartssandet
har en stor udbredelse, men dette sand er normalt aflejret i banker og aflange formationer
omgivet af glimmerfinsand, glimmerler og brunkul. Derfor er det sandsynligt, at der nær
kildepladsområdet vil være områder, hvor der findes betydeligt tyndere lag af kvartssand
eller helt mangler.
Den nyeste boring, DGU nr. 87.1268 (B5, reserveboring), afviger meget fra de øvrige boringer og er ligeledes boret noget dybere. Dels er den kvartære lagserie meget tykkere
(47 m tyk), og dels findes der kun et meget tyndt lag af kvartssand i det tilsvarende niveau, som de øvrige boringer. Denne boring er i stedet filtersat i et noget dybereliggende
kvartssandslag (68-80 m under terræn). Under det dybe lag af kvartssand er konstateret
mindst 20 m glimmerler. Magasinets nedre afgrænsning består formodentlig af dette tertiære ler, som formodes at stamme fra Vejle Fjord Formationen (nedre Miocæn alder). De
nederste 5 m af det gennemborede lag af glimmerler er mere fedt, og dette fede lerlag
Side 14
kan erkendes ud fra den geofysiske TEM-kortlægning med en beliggenhed i 110-130 m´s
dybde. Det forventes derfor, at det i området lige omkring Hvinningdal Vandværk ikke er
muligt at finde vandførende lag i større dybde end ca. 100 m under terræn.
De 4 ældste boringer har alle meget høje ydelser, hvorimod B5 har en ydelse, som er lille i
forhold hertil. Dette skyldes, at denne boring er filtersat i et dybereliggende og antageligt
mere finkornet eller dårligere sorteret magasin. Ud fra denne ene boring er der ikke entydig vished for, om det nedre lag af kvartssand har hydraulisk forbindelse til det øvre
kvartssandslag, som de øvrige boringer indvinder fra. Det virker dog sandsynligt, at det
øvre og nedre kvartssandsmagasin er hydraulisk adskilte, idet grundvandsspejlet har et
trykniveau svarende til ca. 1,7 m u.t., altså en forskel på 5-10 m i forhold til de øvrige
boringer.
B5 leverer en god vandkvalitet, og det nedre kvartssandsmagasin vurderes således at være robust over for nitratpåvirkning fra overfladen. På baggrund af boringsoplysningerne er
der tale om ca. 12 m glimmerler og flere steder brunkul, som muligvis adskiller det øvre
og det nedre kvartssandsmagasin.
Vurdering af råvandskvalitet
Denne vurdering omhandler kun en kort omtale af nitrat, sulfat, aggressiv kuldioxid og
pesticider.
Samlet set kan vandtypen for Hvinningdal Kildeplads betegnes som C1, som svarer til en
svag reduceret vandkvalitet, hvilket typisk giver en gennemsnitlig opholdstid i magasinet i
størrelsesordenen 50-75 år med variationer på aldre af vandet fra ca. 25-125 år. Variationer i vandkvaliteten er primær anskueliggjort ud fra boringerne, DGU nr. 87.957 (B1) og
87.596 (B3).
Nitrat
Der findes et lavt nitratindhold i B3, hvilket viser, at der forekommer nedsivning af nitratholdigt vand inden for indvindingsoplandet. At koncentrationen tilsyneladende ikke bliver
højere kan skyldes, at der sker en fortynding undervejs til filterniveau på grund af stor
grundvandsdannelse kombineret med det faktum, at der i oplandet findes store skovarealer, der ligeledes giver en vis fortyndingseffekt. De øvrige boringer indeholder alle lettere
reduceret, nitratfrit grundvand. Det formodes, at det øverste grundvand i området er nitratpåvirket i forskellig grad og til forskellig dybde. Dette skyldes ligesom ovennævnte
forhold vedrørende fortyndingseffekter også forskelle i jordlagenes sammensætning og
dermed tilsvarende forskelle i redoxfrontens beliggenhed. Boringerne kan i kraft af deres
store ydelser visse steder trække nitratholdigt eller yngre vand til filterniveau, hvilket
medfører en opblanding med det dybere forekommende grundvand uden nitrat.
Sulfat
At overvåge udviklingen i sulfatindholdet i boringerne er væsentlig for en vurdering af
grundvandsmagasinernes robusthed over for menneskelige påvirkninger af vandkvalite
Side 15
ten. Sulfatindholdet ligger samlet set i 2014 på et niveau omkring 50 mg/l. Kvalitetskravet
til drikkevand er 250 mg/l, så set i det lys, er sulfatindholdet lavt.
Figur 2 viser henholdsvis sulfatudviklingen i B1, DGU nr. 87.957 og B3, DGU nr. 87.596.
Mønsteret for de 2 boringer er det samme med en generel stigning i sulfatindhold ind til
2002 (fra 30-35 mg/l til ca. 50 mg/l). Herefter har sulfatindholdet fluktueret omkring 50
mg/l, hvor fluktuationerne antagelig skyldes indvindingsforskelle ved prøvetagning.
De to boringers fysiske placering i henholdsvis den vestlige og den østlige del af
kildepladsen sandsynliggør, at det viste sulfatindhold og sulfatudvikling kan opfattes som
generel for hele indvindingsmagasinet.
Figur 2. Tidsserie over sulfatudviklingen i boringerne, DGU nr. 87.957 (B1) og DGU nr. 87.596 (B3).
Der forekommer oxidation af pyrit i indvindingsmagasinet på baggrund af nedsivende
nitratholdigt grundvand, hvilket tidligere har bevirket en stigning af sulfatindholdet i forhold til det naturlige baggrundsniveau. Som det fremgår af figur 2 er intensiteten af pyritoxidationen bremset noget op på grund af den nu mere ekstensive indvinding, der finder sted i forhold til tidligere.
Igangsættelse af indvindingen fra kildepladsen i Nordskoven vil alt andet lige resultere i en
endnu mere ekstensiv påvirkning af magasinet.
Reduktionskapaciteten i de øvre jordlag er uden tvivl begrænset, men samtidig er der ingen tvivl om, at der stadig findes en tilstrækkelig reduktionskapacitet, især i de tertiære
glimmerlag (jern, pyrit og organisk stof). En risiko for, at reduktionskapaciteten vil blive
Side 16
brugt forventes således at blive reduceret især, hvis man fastholder en fornuftig spredning
i indvindingsstrategi.
Aggressiv kuldioxid
Vandet fra Hvinningdal Vandværk er såkaldt blødt vand med en total hårdhed mellem 4 og
8 dH. Dette hænger sammen med, at der kun er et ringe eller intet kalkindhold i jordlagene i området, hvilket også ses ved, at indholdet af calcium- og magnesiumioner samt hydrogenkarbonat i vandet er lavt. Fravær af kalk bevirker, at nedsivende surt vand ikke
neutraliseres, hvorfor grundvandet har en lav pH-værdi og et højt indhold af aggressiv
kuldioxid. pH er i råvandet mellem 6 og 6,7, og indholdet af aggressiv kuldioxid svinger
mellem 25 og 40 mg/l.
Et højt indhold af aggressiv kuldioxid er problematisk, da stoffet kan medføre tæring af
metalinstallationer, hvorved der frigøres sundhedsskadelige tungmetaller til vandet. Råvand af denne kvalitet kræver en særlig vandbehandling på Hvinningdal Vandværk, hvor
der tidligere blev tilsat kalk men nu tilsættes natronlud for at neutralisere syren i vandet
(se vilkår nr. 9 og ”Beskrivelse af vandbehandling med natronlud”).
Pesticider
Med hensyn til analyser for pesticider og andre miljøfremmede stoffer er der tidligere konstateret gentagne fund af BAM (2,6 dichlorbenzamid) i den nu nedlagte boring, DGU nr.
87.776 (reserveboring). Indholdet af BAM i denne boring lå mellem 0,015 og 0,04 µg/l.
BAM-indholdet lå altid under grænseværdien for drikkevand, som er 0,1 µg/l. Det skal
bemærkes, at der i samme boring blev målt nitrat, hvilket styrker mistanken om, at denne
boring var utæt. Boringen blev i 2004 erstattet af boring, DGU nr. 87.1268, B5, som dog
aldrig er taget i anvendelse.
I B1, DGU nr. 87.957 blev der i oktober 2003 fundet BAM (0,02 µg/l) og hexazinon (0,027
µg/l). Siden er der ikke fundet BAM i boringen, men efterfølgende er der i stort set alle
analyser fundet hexazinon. Fundene af hexazinon ligger generelt forholdsvis tæt på detektionsgrænsen (0,01 µg/l) med den højest fundne koncentration på 0,0470 µg/l i 2006 (se
figur 3). Boringen indgår i Naturstyrelsens grundvandsovervågningsprogram. Boringen
bliver p.t. analyseret årligt for pesticider.
Silkeborg Vand vil forsøge at reducere indvindingen fra B1 på grund af ovennævnte problemer med hexazinon.
I B3, DGU nr. 87.596 er der fundet spor af BAM i analyser fra 2011 og 2012 lige over detektionsgrænsen (0,012 µg/l).
Der er inden for Funder-OSD udført en del analyser for pesticider, især i forbindelse med
GRUMO-overvågningen. BAM, atrazin og atrazins nedbrydningsprodukter samt hexazinon
er de hyppigst fundne pesticider i området (alle forbudte stoffer) men næsten alle fund
Side 17
har ligget under grænseværdien. Af regulerede stoffer er der kun ét fund af bentazon og
ingen fund af tilladte stoffer, som f.eks. glyphosat.
Figur 3. Tidslig udvikling af hexazinon i boring B1, DGU nr. 87.957.
Forurenende lokaliteter
I Funder-OSD er der ingen kendte forureninger, der vurderes at udgøre en risiko for
grundvandet. I en afstand af ca. 700 m NV for Hvinningdal-kildeplads og inden for indvindingsoplandet findes dog en enkelt V1-kortlagt lokalitet, Jordkærsvej 3 (743-222), som er
vurderet til ikke at udgøre nogen en risiko. Lokaliteten er en tidligere råstofgrav. På denne
lokalitet er der tidligere deponeret forskelligt affald. Afgrænsning, mængde og art af affald
er ukendt.
Inden for indvindingsoplandet er der desuden flere lokaliteter, som er udgået inden kortlægning.
Ud over lokaliteter, som umiddelbart kan kortlægges efter jordforureningsloven, er der en
række mulige punktkilder, som af forskellige årsager endnu ikke er nærmere vurderet i
relation til områdets grundvandsinteresser. Der kan f.eks. være tale om opfyldninger af
tidligere lavninger i terrænet.
I vandanalyser fra vandværket er der ikke påvist forureningskomponenter, som kan
stamme fra olieprodukter, affedtningsmidler mv..
Side 18
Vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne
Vandværket og dets 5 indvindingsboringer er beliggende i OSD i delopland Gudenå Midt i
hovedvandoplandet til Randers Fjord.
Grundvandsressourcen
I Vandplan for Randers Fjord (miljømål for grundvand), er der angivet en maksimal indvindingsprocent på 35 % af grundvandsdannelsen (udnyttelige ressource). I delopland
Gudenå Midt er indvindingsprocenten samlet set i vandplanen beregnet til 22,6 % (gennemsnit for 2003-2006). Med en alt andet lige reduceret oppumpet vandmængde på 1
mio. m3/år vil dette i området resultere i et fald i udnyttelsesgrad til ca. 20 %. Samlet set
vil der dog være tale om en uændret indvindingsprocent for hele Gudenåsystemet.
Den maksimale indvindingsprocent lokalt i Hvinningdal-området reduceres markant med
denne reduktion i indvindingstilladelse. Der er i princippet tale om en betydelig reduktion i
indvinding over tid, idet der i området tidligere har fundet en betydelig mere intensiv indvinding sted – ca. 2,8-3 mio. m3 i 1990´erne, ca. 3,6 mio. m3 i 1999-2001 og 2,3-2,8
mio. m3 fra 2003-2011.
Nærmeste almene vandforsyning er Kragelund Vandværk, som ligger ca. 5,7 km nordvest
for Hvinningdal Vandværk. Inden for Funder-OSD findes der kun 5 markvandingsanlæg og
ca. 45 ejendomme med egen vandforsyning. Omfanget af markvanding og privat vandindvinding i området er således ubetydelig sammenlignet med indvindingen fra Hvinningdalkildepladsen.
Vandløb
Nærmeste vandløb er Møllebæk, som har et forløb vinkelret på Hvinningdal Kildeplads og
kun ca. 10 m vest for boring DGU nr. 89.957. I den statslige vandplanlægning er accepteret en påvirkning af vandløbet, der svarer til påvirkningen fra den aktuelle vandindvinding.
Den reducerede vandføring i Møllebæk, som følge af indvindingen fra Hvinningdal Vandværk, giver naturligvis en ringere økologisk tilstand af vandløbet. En reduceret indvinding
fra Hvinningdal-kildeplads vil således potentielt give Møllebæk en bedre tilstand. Møllebæk
har på nuværende tidspunkt en ukendt økologisk tilstand på strækningen forbi vandværket (nordlige gren). Fra en afstand på ca. 230 meter syd for vandværket (hvor den vestlige og nordlige gren af bækken løber sammen) har Møllebæk en god økologisk tilstand.
Vandindvindingen er vurderet til at give en lokal negativ påvirkning af vandføringen på 60
%.
I Vandplanen er den acceptable påvirkning af Gudenåens vandføring angivet til maksimalt
10 % af medianminimumsafstrømningen. I Vandplanen er det angivet, at der forud for
opstart af den aktuelle indvinding ikke finder nogen overskridelse af denne målsætning
sted.
Side 19
§ 3-områder
Møllebæk er et beskyttet vandløb, hvor målsætningen på delstrækningen er ”God”. Møllebæk er ligeledes sammen med nærliggende moser, overdrev og småsøer udpeget som et
§ 3 område jf. naturbeskyttelsesloven9. Selv om flere af § 3-områderne ligger nær kildepladsen, er påvirkningerne af disse minimale, da de antages ikke at være i hydraulisk kontakt med det grundvandsmagasin, der indvindes fra.
Natura 2000-områder
Nærmeste Natura 2000 område ligger i en afstand af ca. 2 km i sydøstlig retning - den
nordvestlige del af Silkeborg Skovene. Dette og øvrige Natura 2000 områder i større afstand bliver ikke påvirket af indvindingen på Hvinningdal Vandværk.
Bilag 3 viser placeringen af Hvinningdal Vandværks indvindingsboringer i forhold til omkringliggende § 3-områder og EF-habitatsområder.
Vurdering i forhold til VVM og habitatreglerne
En vandindvindingstilladelse er omfattet af reglerne i § 3 i VVM-bekendtgørelsen3, idet
vandforsyningsboringer er medtaget på bilag 2, pkt. 2 C. Der er derfor i forbindelse med
denne tilladelse gennemført en screening på baggrund af de kriterier, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 3. Screeningskema er vedlagt som tilladelsens bilag 4.
Silkeborg Kommune har på baggrund af screeningen afgjort, at ansøgningen ikke vurderes
at indebære væsentlige påvirkninger på miljøet. Den fortsatte indvinding af grundvand til
almen vandforsyning og drift af anlægget forudsætter derfor ikke et kommuneplantillæg
ledsaget af en særlig VVM-vurdering.
Det ansøgte er endvidere omfattet af §§ 7 og 8 i habitatbekendtgørelsen4. Der er derfor
foretaget en vurdering af om indvindingen af grundvand i sig selv, eller i forbindelse med
andre grundvandsindvindinger, kan påvirke et Natura-2000 område eller bilag IV-arter og
rødlistearter væsentligt.
Silkeborg Kommune har på denne baggrund vurderet, at det ansøgte ikke påvirker et Natura-2000 område, bilag IV-arter og rødlistearter væsentligt.
Offentliggørelse
Ansøgningen om endelig vandindvindingstilladelse har ikke været offentliggjort jf. § 10 i
bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning10, da indvindingen ikke skønnes at
ville indvirke væsentligt på forholdene på andre ejendomme eller rejse problemer for et
større antal personer.
9
Lov om naturbeskyttelse nr. 951 af 3. juli 2013
10
Bek. om vandindvinding og vandforsyning, nr. 1451 af 11. december 2007
Side 20
Klagevejledning
Silkeborg Kommunes afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen
er 4 uger fra den dato afgørelserne er annonceret, dvs. 1. oktober 2015.
En eventuel klage efter vandforsyningsloven1 og Miljøbeskyttelsesloven7 kan påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel
interesse i sagens udfald samt interesseorganisationer og myndigheder anført på udsendelseslisten.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk.
Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller
www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen
til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig
for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du
betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for
at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der
har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagen skal være modtaget i Silkeborg Kommune inden ekspeditionstids ophør senest 4
uger fra modtagelse af denne skrivelse.
Klagen har ikke opsættende virkning, men Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at
en meddelt tilladelse ikke må udnyttes, samt at et iværksat bygge- og anlægsarbejde skal
standses.
Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget.
Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Gebyret tilbagebetales, hvis:
• klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
• klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
• klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi Klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Side 21
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af
frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle
sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.
Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis:
• der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om
projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller
• klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet
afgørelse i sagen.
Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at
tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at
klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.
Et eventuelt søgsmål i forhold til tilladelsen truffet efter miljøbeskyttelsesloven7 og planloven3 skal anlægges ved domstolene senest inden 6 måneder fra afgørelsen er meddelt.
Søgsmålsfristens udløber 3. marts 2017.
Venlig hilsen
Ole Dyrsø Jensen
Steffen Dall Kristensen
Geolog
Geolog
Bilag
1. Overvågningsprogram for Hvinningdal Vandværk
2. Oversigt over samtlige overvågningsboringer inden for Funder OSD.
3. Oversigtskort med placering af Hvinningdal Vandværks indvindingsboringer ift. § 3områder og EF-habitatsområder (Natura 2000-områder).
4. Screeningsskema.
Side 22
Dette brev med bilag er sendt til:
•
•
•
•
•
•
Side 23
Naturstyrelsen, v/ Ole Juul Andersen, Søhøjlandet, e-mail
[email protected]
Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne i Midtjylland, Lyseng Allé 1,
8270 Højbjerg, e-mail [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, e-mail [email protected]
Danmarks Sportsfiskerforening, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle, email [email protected]
Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K,
e-mail [email protected]
Silkeborg Vand A/S, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg,
v/vandforsyningschef Jan Hellerup Pedersen,
[email protected]
Overvågningsprogram - Hvinningdal Vandværk
Pejleprogram
I nedenstående skema har Silkeborg Kommune opstillet et revideret pejleprogram:
Boringer, som skal pejles:
•
•
•
•
•
P1,
P2,
P3,
P5,
P9,
Boring,
Boring,
Boring,
Boring,
Boring,
DGU
DGU
DGU
DGU
DGU
nr.
nr.
nr.
nr.
nr.
87.551
87.552
87.553
87.557
86.1025
Boringer, som anbefales pejlet:
•
GRUMO-20 – Boring, DGU nr. 87.1281
De 3 boringer, som udgør kildepladsen NV for Hvinningdal Vandværk:
•
•
•
Boring, DGU nr. 87.1269
Boring, DGU nr. 87.1295
Boring, DGU nr. 87.1306
Boringer, som anbefales etableret, begge med filtersætninger lige under grundvandsspejlet
(øvre grundvand) og øverst og nederst i indvindingsmagasinet. Alle filtre skal være på 1
meter.
•
•
En boring vest for Hvinningdal Kildeplads (afstand ca. 300 meter).
En boring nord/nordvest for kildepladsen (afstand ca. 300 meter).
Boringer, som udgår af pejleprogrammet:
•
•
•
•
P4
P6
P8
P7
–
–
–
–
Boring,
Boring,
Boring,
Boring,
DGU
DGU
DGU
DGU
nr.
nr.
nr.
nr.
87.554
87.558
86.1026
86.1028
Silkeborg Kommune sætter i indvindingstilladelsen den årlige pejlehyppighed til 4 gange årligt,
ca. 1/2, 1/5, 1/8 og 1/11. Dette sker for at skabe en større regelmæssighed i de foretagne
pejlinger og for med tiden at forbedre kendskabet til årstidsvariationer.
Bemærkninger til det reviderede pejleprogram
Det gamle pejleprogram
Hvinningdal Vandværk har hidtil haft udført grundvandsovervågning fra følgende 9 boringer:
DGU numrene 87.551, 87.552, 87.553, 87.554, 87.557, 87.558, 86.1025, 86.1026, 86.1028
Overvågningen er kun sket i form af pejlinger af grundvandsstanden med en noget varierende
pejlehyppighed: 3-4 gange i 2010, 6-7 gange i 2011, 4 gange i 2012, 2 gange i 2013 og 1-2
gange i 2014. Der er således behov for en mere fast hyppighed i årligt udførte pejlinger.
Silkeborg Kommune vil i indvindingstilladelsen sætte den årlige pejlehyppighed til 4 gange
årligt, ca. 1/2, 1/5, 1/8 og 1/11. Det anbefales at være omhyggelig med at foretage pejlinger
på ca. samme tidspunkt fra år til år for at give et bedre sammenligningsgrundlag.
Pejlinger fra de enkelte boringer skal medvirke til vurdering af den kvantitative belastning af
grundvandsressourcen – især om den anvendte indvindingsstrategi kan give anledning til for
store, lokale sænkninger af grundvandsstanden. Ved at sammenholde disse data kan
pejlingerne på den måde medvirke til at understøtte den indvindingsstrategi, som giver den
mest skånsomme belastning af ressourcen.
Overvågning af udvikling i vandkvalitet
Overvågning af vandkvaliteten foretages først og fremmest ved at følge vandkvaliteten i
indvindingsboringerne. Dette gøres nemmest ved at opstille tidsserier fra de enkelte boringers
råvandsanalyser og hermed følge fx udviklingen for nitrat, sulfat, aggressiv kuldioxid,
pesticider mm.. Desuden kan det være formålstjenligt at opstille tidsserier for alle
rentvandsanalyser.
Det er vigtigt, at de eksisterende overvågningsboringer udover pejlinger også kan anvendes til
vandprøvetagning, hvilket stiller det krav, at filtrene ikke må være for lange. Det optimale vil
være filterlængder på 1-2 meter, men dette er ikke muligt at opfylde ud fra de eksisterende
boringer.
De eksisterende overvågningsboringers filtre er generelt for lange til en optimal niveaubestemt
prøvetagning. En forbedret fremadrettet overvågning indebærer etablering af én eller 2
supplerende boringer vest og nordvest for kildepladsen inden for en afstand af maksimal 300
meter fra kildepladsen. Det anbefales at indrette de nye overvågningsboringer med flere filtre
således, at det gøres muligt udtagning af vandprøver at følge udviklingen i vandkvaliteten af
det nydannede grundvand og det dybere grundvand (i indvindingsmagasinet) kan følges. Det
anbefales at udtage vandprøver fra disse filtre hvert andet år i den første 10 års periode.
Det øverste filter (det nydannede grundvand) bør placeres 1-2 meter under grundvandsspejlet
af hensyn til variationer i grundvandsstanden (filteret må ikke blive tør). Filterlængden bør
højst være 1 meter af hensyn til en tilstrækkelig niveaubestemt prøvetagning. Selve
indvindingsmagasinet bør ligeledes være udbygget med filterlængder på én meter, i både den
øverste og nederste del af indvindingsmagasinet.
Revision af pejleprogram
Silkeborg Kommune mener, at antallet af overvågningsboringer kan nedjusteres for de
nuværende pejleboringers vedkommende.
Overvågningsboringer, som skal anvendes fremadrettet, er primært valgt ud fra, at filtrene
skal være så korte som mulige ud over, at nogle boringer også har flere filtre både på adskilte
borestammer eller på samme borestamme. Herved kan de – ganske vist ikke optimalt – også
anvendes til overvågning af vandkvaliteten.
Egne pejleboringer
DGU nr. 87.551 og 87.552 ligger begge meget tæt på indvindingsboringerne og har betydning
for vurdering af sænkning af grundvandsspejlet i kildepladsens nærområde. Derfor anbefales
begge boringer opretholdt.
DGU nr. 87.553 og 87.554 ligger nær hinanden. DGU nr. 87.553 har 3 filtre på samme
borestamme og anbefales således at være den boring, som stadig skal indgå i
overvågningsprogrammet. Boring DGU nr. 87.554 kan hermed udelades, da denne boring kun
har et langt filter med længden 16 meter.
DGU nr. 87.557 og 87.558 ligger ligeledes nær hinanden. Begge har 2 filtre, begge med en
længde på 5 meter. Da filtersætningen er ret ens anbefales at opretholde boring DGU nr.
87.557, da det er den boring, som ligger inden for NFI.
På selve kildepladsen ligger en GRUMO-boring, DGU nr. 87.1281, som på nuværende tidspunkt
kun moniteres af Naturstyrelsen. Det kan anbefales, at denne boring også kommer til at indgå
i Silkeborg Vands overvågningsprogram, hvorved kan sikres 4 årlige pejlinger fra denne
boring.
Pejleboringer i oplandet
Endelig foretager Silkeborg Forsyning pejlinger i 3 boringer, som ligger længere ude i oplandet.
DGU nr. 86.1025 ligger ca. 1,8 km NV for Hvinningdal Vandværks kildeplads og dermed meget
centralt inden for det grundvandsdannende opland, dog ikke inden for NFI og anbefales
således bevaret. Der er ikke udtaget vandprøver fra boringen siden 2006.
DGU nr. 86.1026 ligger uden for Hvinningdal Vandværks indvindingsopland og anbefales
således udeladt som pejleboring.
DGU nr. 86.1028 ligger ca. 3,1 km NV for Hvinningdal Vandværks kildeplads og lige på randen
af det grundvandsdannende opland, men inden for NFI. Denne boring er fra Naturstyrelsens
side udstyret med automatisk sampling af grundvandsstanden. Så længe dette finder sted, vil
det ikke være nødvendigt, at Silkeborg Forsyning foretager pejlinger fra denne boring. Det
anbefales at følge vandstandsmålingerne fra denne boring på GEUS´ Jupiter-databasen under
”Pejleserie”.
NV-anlægget
Silkeborg Forsyning har etableret en kildeplads ca. 1 km nordvest for etableret en kildeplads,
som kun tænkes taget i anvendelse, hvis der med tiden skulle forekomme en negativ udvikling
i vandkvalitet på Hvinningdal Kildepladsen og derved en yderligere reduktion i kapacitet på
kildepladsen (sløjfning af boringer).
De 3 eksisterende ”indvindings”boringer bør indgå i pejleprogrammet, idet de ligger ret
centralt inden for det beregnede grundvandsdannende opland til Hvinningdal Vandværk. Da
der umiddelbart mangler tidsserier for pejlinger fra disse boringer, bør de alle 3 indgå i
pejleprogrammet i to år. Herefter tages der stilling til, hvilken boring herfra, som fortsat skal
indgå i pejleprogrammet.
Nye overvågningsboringer
På nuværende tidspunkt vurderes ikke at være behov for etablering af nye
overvågningsboringer bortset fra et område vest og nordvest for kildepladsen, hvor der med
fordel kan etableres 2 overvågningsboringer. I dette område er det i tilstrækkelig grad ikke
muligt at overvåge udviklingen i vandkvaliteten ud fra to formål: overvågning af det
nydannede grundvand og overvågning af den overordnede vandkvalitet i de udnyttelige dele af
indvindingsmagasinet. De 2 boringer anbefales etableret henholdsvis vest og nordvest/nord for
kildepladsen.
GRUMO-overvågningen
Hvinningdal Vandværks indvindingsopland har siden 1989 først indgået i Århus Amts
grundvandsovervågning som ”Hvinningdal, GRUMO nr. 70.13” og efterfølgende indgået som et
overvågningsområde hos Naturstyrelsen.
Overvågningen sker i nogle af Hvinningdal Vandværks gamle pejleboringer samt 16 særlige
overvågningsboringer, i alt 22 boringer med samlet set 42 filtre. I 2005 blev der etableret 6
nye overvågningsboringer for at forbedre overvågningen af det allerøverste grundvand.
GRUMO-overvågningen er helt central i vurderingen af Hvinningdal Vandværks
indvindingsforhold og potentielle forureningstrusler for vandværkets boringer.
En oversigt over de boringer, som er tilknyttet GRUMO-overvågningen ses i bilag A.
Én af disse boringer, DGU nr. 87.1281 (GRUMO nr. B20) er beliggende centralt inden for
Hvinningdal Vandværks kildeplads.
Silkeborg Forsyning bør nøje følge data fra denne boring, både i form af udførte pejlinger
(frekvens usikker) og foretagne vandanalyser. Boringen er ført gennem 25 meter
smeltevandssand uden hverken moræne- eller smeltevandsler. Grundvandsspejlet lå ved
boringens etablering (2005) i ca. 7 meters dybde. Der er sat 4 filtre i denne boring: 23-25, 1616,5, 13-14 og 11-11,5 meter under terræn. Der er således gode muligheder for at følge
udviklingen i vandkvaliteten i forskellige niveauer af det øvre grundvand inden for selve
kildepladsområdet, hvor sænkningerne naturligvis er størst.
For at forbedre viden om grundvandsspejlets påvirkning af indvindingen anbefales som
tidligere nævnt at lade denne boring indgå i vandværkets overvågningsprogram.
En af de boringer, som Silkeborg Kommune kan udelade af overvågningsprogrammet er
boring, DGU nr. 86.1028. Denne boring er som tidligere anført, udstyret med en diver til
kontinuerlig registrering af vandspejlet. Tidsserien for udførte pejlinger fremgår af
nedenstående figur, hvoraf det fremgår, at den automatiske registrering har fundet sted siden
2006. Vandspejlet har generelt holdt sig på et stabilt niveau med et mindre fald i
grundvandsstand i det nederste filter i perioden 2011-2013 (0,5-0,75 m).
Overvågningsprogram – generelle aspekter
I forhold til en ny indvindingstilladelse til Hvinningdal Vandværk kan der i relation til
vandforsyningslovens § 59 a fastsættes krav om opstilling af et overvågningsprogram.
Vandværkets beregnede indvindings- og grundvandsdannende opland skal således være
repræsentativt dækket af overvågningsboringer i flere niveauer (øvre grundvand og grundvand
i indvindingsmagasinet).
Endvidere har Naturstyrelsens grundvandskortlægning dokumenteret et behov for en samlet
overvågning af grundvandets mængde (udbredelse og sænkning af grundvandsstand) og
kvalitet (udvikling i grundvandets kemiske sammensætning). I så vid udstrækning det er
muligt, skal en fortsat overvågning både tage hensyn til den nuværende indvindingssituation
og eventuelle fremtidige strukturændringer. Et optimalt overvågningsprogram for Funder OSD
er en kombination af en overvågning udført af Hvinningdal Vandværk nær kildepladsen og en
overvågning i større afstand af kildepladsen, foretaget af Naturstyrelsen i det etablerede
GRUMO-område. Ved enhver væsentlig ændring i indvindingsmønster eller etablering af nye
indvindingsboringer vil Silkeborg Kommune tage overvågningsprogrammet op til revision
således, at det altid er bedst muligt tilpasset til den nye situation.
Overvågning af grundvandet fokuserer på både udvikling i mængde og vandkvalitet. Selv om
vandindvindingstilladelsen til Hvinningdal Vandværk reduceres og derved resulterer i samlet
set en mindre belastning af ressourcen, er det i højere grad anvendelsen af de enkelte
boringer, som er afgørende for størrelsen af vandspejlsvariationer og udvikling i vandkvalitet.
Derfor vil en reduceret indvinding ved Hvinningdal Vandværk ikke i sig selv give anledning til
nogen væsentlig reduceret overvågning.
Hvinningdal Vandværks andel af overvågningen skal bestå dels af de nuværende lovpligtige
kontrolanalyser af grundvand (råvandsanalyser fra hver af de 4 indvindingsboringer) og
drikkevand, dels indberetning af oppumpede vandmængder og pejlinger i indvindingsboringer
(størrelsen af grundvandssænkninger i de enkelte indvindingsboringer) og dels en supplerende
overvågning med hensyn til pejlinger og eventuelle vandprøvetagninger i
overvågningsboringer, som er beliggende inden for det grundvandsdannende opland. Formålet
med udtagning af vandprøver er at få skabt et overblik over primært nitrat/sulfatudviklingen
og i indholdet af pesticider samt miljøfremmede stoffer.
Der skal til stadighed være rettet en stor opmærksomhed på fortsættelse af den eksisterende
statslige grundvandsovervågning i GRUMO-Hvinningdal. Det er nødvendigt med en god
kommunikation mellem Silkeborg Kommune, Naturstyrelsen og Silkeborg Vand A/S for at
sikre, at niveauet for den nuværende samlede grundvandsovervågning fortsættes.
Oversigt over overvågningsboringer ved Hvinningdal Vandværk og GRUMO-Hvinningdal (70.13.01.01)
tilhørsforhol
d
I
I
I
I
O
O
O
O
O
O
O
O
O/G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
G
Dybd
e
DGU nr. Borenr.
Adresse
Alder
Opland
Gv-opland +/-N filtre
GVS_etabl. GVS-kote
87.957 1/19.01
Vandværk
ungt Skov/landbrug
++1
58
6,75
42,97
87.595 2
Vandværk
++1
50
17,96
34,04
87.596 3
Vandværk
++1
50
14,81
37,59
87.910 6
Vandværk
++1
60
16,65
41,35
87.551 P1
nærboring
++1
36
1,85
44,88
87.552 P2
nærboring
++1
38
4,01
43,96
87.553 P3
-++
3
56
3,78
44,22
87.554 P4
-++
1
57
6,9
44,16
87.557 P5
-++
2
49
2,81
47,65
87.558 P6
-++
2
69
6,48
47,58
86.1025 P9/16.01
Overgårdvej
++2
117 38,34/36,4554,05/55,94
86.1026 P8/17.01
Buskhedevej 33
--3
114
21,5
62,11
86.1028 P7/18.01-04Kragelundvej 7
+++
4
110
25,45
56,95
87.1034 01.01
ungt Skov/landbrug
++1 15,1
10,11
50,9
87.1036 02.01
ungt Skov/landbrug
++1 38,6
33,48
54,22
87.1037 03.01
ungt Landbrug
+++
1 36,4
33,37
60,25
86.1627 04.01
Kragelundvej 15ungt Landbrug
+++
1 38,1
22
60,91
86.1628 04.02
Kragelundvej 15ungt Landbrug
+++
2 26,1
21,7
61,22
86.1629 05.01
Kragelundvej 21ungt Landbrug
1 25,7
19,18
61,7
87.1038 07.01
Nørhedevej 22 ungt Skov/landbrug
+++
1 39,4
34,34
52,51
86.1630 08.01
Nørhedevej 35 ungt Skov/landbrug
++1 36,35
33,1
57,94
86.1631 09.01
ungt Skov/landbrug
-+1 37,6
31,87
59,28
86.1632 10.01
Kragelundvej 15ungt Mest skov
++1 36,9
31,81
59,77
86.1633 12.01
Buskhedevej 21ungt Skov/landbrug
--1
31
25,01
61,58
86.1634 13.01
Nørhedevej 15 ungt Skov/landbrug
++1 42,8
37,31
53,29
87.1039 14.01
ungt Skov/landbrug
++1 61,5
35,99
51,71
87.1040 14.02
ungt Skov/landbrug
++1 46,1
34,5
53,24
86.1635 15.01
Nørhedevej 35 ungt Skov/landbrug
++1 53,8
36,6
54,29
87.1281 20.01
nærboring
Vandværk
++
4
24
7,02
43,93
86.2075 24.01-04
--4
35
20,97
62,46
86.2076 23.01
2
51 ?
?
86.2074 25.01-03
Overgård Mark
+++
4
43
21,34
61,07
87.1283 26.02
Karlshøjvej 3
4
47
36,43
54,28
86.2079 27.01-03
++4
51
38,14
54,49
Boringers
tilhørsforhold:
I = Indvindingsboring til Hvinningdal Vandværk
O = Overvågningsboring til Hvinningdal Vandværk
G = Grumoboring til Hvinningdal
Ø. Eller n. magasin:
Ø1 = Overfladenært, sekundært magasin
Ø2 = Øvre magasin, dybere niveau
N = Nedre magasin, typisk indvindingsmagasinet
Bjergart:
DS = glacialt smeltevandssand
KS = kvartssand
GS = glimmersand
Filterplacering
Filterlængde Ø eller n. magasin
Bjergart
kemi NO3
kemi SO4
N
N
N
N
31-36
5
N
KS/GS?
ingen
ingen
33-38
5
N
KS/GS?
ingen
ingen
52-56/40-45/25-29
4/5/4
NNN
ingen
ingen
41-57
16
N
KS
0
33
44-49/29,4-34,4
5/5
N
KS
0 - F1
26 F1
61-69/37,5-55,5
8/18
N
KS/KS
0 -F1
38 -F1
111-117/94-106/46-50
6/12/4
Ø2/N/N
KS/KS/DS
3,7 - F2
45 - F2
99-114/58-63/35-40
15/5/5
Ø1-2/N/N
KS/KS/DS
0 - F2
19- F2
101-110/60-65/40-45/26-28
9/5/5/2
Ø1/N/N/NKS/KS/KS/KS39 - F4/19 - F3 39 -F4/51 - F3
14-15
1
Ø1 ukendte lag
3,5
40
37,6-38,6
1
Ø2 ukendte lag
8,1
62
35,4-36,4
2
Ø2 ukendte lag
12
61
37,1-38,1
1
Ø2 ukendte lag
0,89
52
25,1-26,1
1
Ø2 ukendte lag
38
24
24,7-25,7
1
Ø2
SAND
43
22
38,4-39,4
1
Ø2 ukendte lag
25
23
35,35-36,35
1
Ø2
SAND
81
23
36,6-37,6
1
Ø2
SAND
24
26
35-9-36,9
1
Ø2
SAND
40
14
30-31
1
Ø2
SAND
170
65
41,8-42,8
1
Ø2
SAND
20
33
60,5-61,5
1
N
SAND
0
29
45,1-46,1
1
Ø2
SAND
20
65
51,8-53,8
2
N
SAND
0
88
23-24/16-16,5/13-14/11-11,5 1/0,5/1/0,5
Ø1/Ø1/N/N
DS 0 - F4/0 - F339 - F4/47 - F3
34-35/28-29/26-26,5/22,5-23 1/1/0,5/0,5
Ø2/Ø2/N/NDS/DS/DS/DS 6,4 - F4/3 F3 15 F4/23 - F3
50-51/41-42
1/1
?
SAND
?
?
42-43/37,5-38/26-27/21,5-22 1/0,5/1/0,5
Ø2/N/N
DS 50-F4/33-F3 24-F4/21-F3
46-47/38-39/34,5-35/26-26,5 1/1/0,5/0,5
Ø2/NDS/DS/DS/DS
52-F2/0-F1 32-F2/85-F1
50-51/46,5-47/41-42/38,5-39 1/0,5/1/0,5
Ø2/Ø2/N/N ukendte lag 30-F3/21-F1 30-F3/23-F1
GV-opland +/-:
+++= Boring beliggende både i indvindings- og det grundvandsdannende opland samt i NFI
++- = Boring beliggende både i indvindings- og det grundvandsdannende opland men uden for NFI
-++ = Boring kun beliggende i indvindingsoplandet men inden for NFI
-+- = Boring kun beliggende i indvindingsoplandet og uden for NFI
--- = Boring beliggende uden for indvindings- og det grundvandsdannende opland og i NFI
kemi pesticider
ingen
ingen
ingen
?
ingen
0
ingen
ingen
ingen
ingen
BAM o. gr.
ingen
ingen
Atraziner u. gr.
ingen
ingen
ingen
DEIA u. gr.
ingen
ingen
ingen
BAM u. gr.
ingen
ingen
ingen
?
BAM-B4/ingen-F3
ingen
ingen
Vandets
alder
45?
Bemærkninger
Kun til pejleformål
Kun til pejleformål
46
28
21
28
28
23
16
13
22
21
20
12
25
43
31
45
Benyttes af NST som national pejleboring
Overvåge det øvre grundvand
Overvåge det øvre grundvand
Overvåge det øvre grundvand
Ellogboring
Alder på vandet 3,5 år
Minkfarm
Har aldrig været anvendt
Hvinningdal Vandværks beliggenhed
i forhold til beskyttede naturtyper, §
3-områder og skovrejsningsområder.
Målforhold
Dato
Udskrevet af
Afdeling
1:50000
23-07-2015
DR23857
Natur & Miljø,
Grundvand
Signaturforklaring
© Silkeborg Kommune, © Danmarks Arealinformation
Boring til alment vandværk
Eng
Hede
Mose
Overdrev
Strandeng
Sø
EF-habitatområder
Skovrejsning ønsket
Skovrejsning uønsket
Særlige drikkevandsinteresser (OSD) og
indvindingsoplande udenfor
VVM-screening
Vejledning
Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt.
Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning og om denne påvirkning er væsentlig.
Tilslut konkluderes/opsummeres der og der skal tages stilling til, om projektet medfører VVM-pligt.
Mere viden:
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vejledning om VVM i Planloven, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12. marts 2009
By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside
Projekttitel
Revideret og ny 30-årig vandindvindingstilladelse til Hvinningdal Vandværk
Sagsnummer
EMN-2013-63160
Sagsbehandler
Ole Dyrsø Jensen
Dato
31.08.2015
Basis oplysninger
Tekst
Projekt beskrivelse – jf. anmeldelsen
Ansøgning om ny og reduceret, 30-årig indvindingstilladelse til Hvinningdal Vandværk på 2,5 mio. m /år
fra 4 indvindingsboringer.
Hvinningdal Vandværk, v. forsyningschef Jan Hellerup Pedersen
Jan Hellerup Pedersen, Silkeborg Vand, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg, tlf. 89206400,
[email protected]
Silkeborg Forsyning, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg
Hvinningdal Vandværk, matr. nr. 13e Hvinningdal by, Balle (vandværksbygninger og de 2 østligste boringer) og matr. nr. 5 ao Hvinningdal by, Balle (de 2 vestligste boringer og de 2 reserveboringer).
Nej
Se bilag til endelig tilladelse
Navn og adresse på bygherre
Bygherres kontaktperson og telefonnummer
Projektets placering
Ejer(e) af arealet hvor projektet placeres
Berører projektet andre kommune? Angiv hvilke
Oversigtskort
Forholdet til VVM reglerne
3
Ja
Er anlægget opført på bilag 1 til
bekendtgørelse nr. 1510 af 15.12.2011?
Er anlægget opført på bilag 2 til
bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006?
Teknik- og Miljøafdelingen
Skema udarbejdet 23. juni 2009
Nej
Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligt
X
X
Hvis ja, skal der gennemføres en screening. Hvis nej, er anlægget ikke omfattet
af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes
Anlæggets karakteristika
Ikke
relevant
1. Arealbehovet i ha
Bør undersøges
Nej
Bemærkninger/begrundelse
X
2
2. Det bebyggede areal í m og bygningsmasse i m
3
3. Anlæggets maksimale bygningshøjde i meter
X
Vandværksbygningerne udgør et samlet areal på ca. 10.000 m2
X
4. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af:
Råstoffer – type og mængde
Mellemprodukter – type og mængde
Færdigvarer – type og mængde
X
5. Anlæggets kapacitet (for strækningsanlæg)
X
6. Anlæggets længde (for strækningsanlæg)
X
7. Anlæggets behov for råstoffer – type og mængde:
I anlægsfasen
I driftsfasen
X
8. Behov for vand – kvalitet og mængde:
I anlægsfasen
I driftsfasen
X
9. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet?
10. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget:
Farligt affald
Andet affald
X
Teknik- og Miljøafdelingen
Skema udarbejdet 23. juni 2009
Ja
X
X
Den årlige mængde vand der anvendes til filterskylning ligger i
3
intervallet 10-15.000 m svarende til 0,5 % af den samlede pro-
Spildevand
X
ducerede mængde drikkevand.
Filterskyllevandet ledes til ét af to sedimentationsbassiner. Efter
bundfældning i bassinerne ledes det øverste klarede vand ud i
Møllebæk. Det frafiltrerede okkerslam udledes til offentlig spildevandskloak. Silkeborg Kommune vurderer, med baggrund i
råvandsanalyser fra indvindingsboringerne, at arsenindholdet i
det afledte skyllevand ikke er problematisk.
11. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger?
12. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj?
13. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening?
14. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener?
15. Vil anlægget give anledning til støvgener?
16. Vil anlægget give anledning til lugtgener?
17. Vil anlægget give anledning til lysgener?
18. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld?
Anlæggets placering
X
X
X
X
X
X
X
X
Ikke
relevant
Ja
Bør undersøges
Nej
19. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse?
X
20. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for
området?
X
21. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen?
X
22. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af
naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og
lokalplaner?
Bemærkninger/begrundelse
Beskyttelseszoner udlægges/ opretholdes jf. bestemmelserne i
Miljøbeskyttelsesloven
Der opretholdes beskyttelsesområde på 300 meter omkring hver
X
af indvindingsboringerne i forbindelse med indvindingstilladelsen, hvor det ikke er tilladt at etablere spildevandsanlæg eller
andet der kan forurene grundvandet. Inden for 10 m fra hver
boring er der med udhegning udlagt et fredningsbælte, hvor
inden for der ikke må gødes m.v. Endelig er der beregnet BNBO
omkring både aktive og reserveboringer. Inden for BNBO er der
Teknik- og Miljøafdelingen
Skema udarbejdet 23. juni 2009
foretaget risikovurderinger af mulige forureningskilder mhp. en
vurdering af behovet for grundvandsbeskyttende foranstaltninger til sikring af kildepladsen.
23. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af
områdets råstoffer og grundvand?
X
Tilladelsen stadfæster at nye tilladelser til grundvandsindvinding
i nærområdet begrænses, mens eksisterende kan opretholdes.
En særskilt indvindingstilladelse til det nordfor liggende anlæg
(Hvinningdal NV) kan komme på tale, hvis behovet for yderligere
spredning af indvindingen opstår. En sådan tilladelse vil sandsynligvis resultere i en yderligere reduktion af nærværende tilladelse.
24. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder?
X
Nærmeste vandløb er Møllebæk, som har et forløb vinkelret på
Hvinningdal Kildeplads og passerer forbi denne kun ca. 10 m
vest for én af indvindingsboringerne. Bækkens målsætning er
”God økologisk tilstand”. Bækkens nuværende tilstand er
”ukendt økologisk tilstand”, men fra 230 m syd for vandværket
har Møllebæk en god økologisk tilstand. Bækken, er ligeledes
1
udpeget som et § 3 vandløb jf. naturbeskyttelsesloven . I Vandplanen er accepteret en påvirkning af bækken, og denne påvirkning reduceres alt andet lige markant med denne reducerede
tilladelse.
Især umiddelbart syd for vandværkets indvinding findes der flere
større og mindre, men stort set sammenhængende § 3 områder
i form af overdrev, moser og søer. Det vurderes, at disse § 3
områder ikke har hydraulisk kontakt med de anvendte grundvandsmagasiner.
Den overordnede geologiske opbygning i området viser, at der
øverst i lagserien findes sandede lag i form af smeltevandssand
med kun spredte og tynde lag af moræneler. Herunder findes
miocæne lag, primært bestående af kvartssand (tykkelse typisk
på 30-50 m (det primære magasin). Grundvandsmagasinet er
frit. Grundvandsspejlet ligger i 6-10 m´s dybde.
1
Lov om naturbeskyttelse nr. 933 af 24. september 2009
Teknik- og Miljøafdelingen
Skema udarbejdet 23. juni 2009
25. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen?
X
26. Forudsætter anlægget rydning af skov?
X
27. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af
reservater eller naturparker?
28. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede
områder:
Nationalt
Internationalt (Natura 2000)
Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV?
Forventes området at rumme danske rødlistearter?
29. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet indenfor:
Overfladevand
Grundvand
Naturområder
Boligområder (støj/lys og luft)
X
X
X
X
X
X
X
31. Kan anlægget påvirke:
Historiske landskabstræk
Kulturelle landskabstræk
Arkæologiske værdier/landskabstræk
Æstetiske landskabstræk
Geologiske landskabstræk
X
Ikke
relevant
Ja
32. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den
forventede miljøpåvirkning?
33. Er der andre anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med
det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?
te heller at blive tilfældet fremadrettet.
X
30. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område?
Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning
Nærmeste Natura2000 områder - den nordvestlige del af Silkeborg Skovene (EF habitatområde) – ligger i en afstand af ca. 2
km i sydøstlig retning. Dette og øvrige Natura 2000 områder i
større afstand bliver ikke påvirket af indvindingen på Hvinningdal
Vandværk.
Der er ikke hidtil konstateret påvirkninger af naturområder. Da
nærværende indvindingstilladelse bliver reduceret, antages det-
Bør undersøges
Nej
Bemærkninger/begrundelse
X
X
Hvinningdal Vandværk og dets 4 aktive boringer er beliggende i
et område med særlige drikkevandsinteresser i delopland Gudenå Midt i hovedvandoplandet til Randers Fjord.
I Vandplan for Randers Fjord, er der angivet en maksimal indvindingsprocent på 35 af grundvandsdannelsen. I deloplandet er
indvindingsprocenten samlet i vandplanen beregnet til 22,6 %.
Den reducerede indvinding vil lokalt resultere i et fald i udnyttelsesgrad til maksimalt ca. 20 %. Nærmeste almene vandværk er
Kragelund Vandværk, som ligger ca. 5,7 km i nordvestlig retning. Der findes ingen erhvervsindvindinger eller indvinding til
markvandingsformål i området.
Teknik- og Miljøafdelingen
Skema udarbejdet 23. juni 2009
34. Er der andre kumulative forhold?
X
35. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i
areal?
36. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen?
X
Indvindingsoplandets areal svarer til et teoretisk areal på ca. 18
2
km ved en grundvandsdannelse på 300 mm/år.
X
37. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunes
område?
38. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande?
X
X
39. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige:
Enkeltvis
Eller samlet
X
X
40. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks?
X
41. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen?
X
42. Er påvirkningen af miljøet:
Varig
Hyppig
Reversibel
X
Konklusion/opsummering
Er der i ovenstående udpeget væsentlige miljøpåvirkninger, som
betyder at projektet er VVM-pligtigt?
Teknik- og Miljøafdelingen
Skema udarbejdet 23. juni 2009
Ikke
relevant
Ja
Bør undersøges
Nej
X
Bemærkninger/begrundelse